pdf-udgave - Nøvlingskov Efterskole

More documents

Recommendations

Info

Kristendom - ret og pligt eller kærlighed Den kristne tro lærer, at Gud elskede verden: at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Det er den enkle definition af kristendommen. Men er det altid så enkelt, og hvilke rettigheder og pligter følger med dette valg? Bendtsen og Jørgensen Kristendommen udspringer af jødedommen. Den opstod, da nogle jøder begyndte at tro på, at Jesus var messias - den frelsende. De kristne tror på, at han døde på korset, for at mennesket kan have evigt liv - livet efter døden. I dag 2000 år efter Jesu fødsel er kristendommen blevet en af de tre største religi-oner i verden. Forskellige grene Ingen kristne har den helt samme opfattelse af kristentroen, og alle fortolker bibelen forskelligt. De eneste retningslinjer kristendommen har, er mere end 2000 år gamle. Det er forskelligt hvor bogstaveligt, man læser bibelen, alt ud fra om man er funda-mentalist eller mere moderne i sin Ytringsfrihed PI-News.org tankegang. Mens nogle lever efter bibelen som den står skrevet, ser andre den blot som retningslinjer. Dette har med tiden ført til forskellige grene inden for kristendommen. Religionsfrihed - forfulgte kristne I Danmark har vi som bekendt religionsfrihed. Vi har også ytringsfrihed. Her i landet er det noget vi tager for givet, og egentlig er det også noget alle mennesker har ret til - ifølge menneskerettighedserklæ ringen. Selvom alle i Danmark har ret til at have den religion man vil, er det ikke noget vi påskønner. Men hvordan kan det være, at så mange kæmper med livet som indsats for at tro på det de Nøvlingskov Efterskole 10 kl. - oktober 2012 - side 2 vil? Over 100 millioner lever i lande, hvor de bliver forfulgt på grund af deres tro. Ifølge Åbne Døre som er en organisation der støtter forfulgte kristne i hele verdenen, er titusinde mennesker blevet dræbt i løbet af de sidste 5 år, fordi de bekender sig til den kristne kirke. Det betyder alverden for disse mennesker, at have trosfrihed. De er utrolig stærke i troen, og det er for dem deres eneste håb. Håbet om noget større og bedre i mennesker, i livet og en god Gud. På "Åbne Døres" verdensrangliste over de lande hvor kristne forfølges mest, viser tallene at, Nordkorea, Afghanistan og Saudi- Arabien er de tre mest udsatte lande, i verden hvor troen koster mest. Elsk din fjende Kernen i kristendommens etik er, at man skal elske Gud og andre mennesker. Man skal behandle andre mennesker, som man selv ønsker at blive behandlet. Man skal endda også elske sine fjender. De ti bud har været kendt langt før Jesu tid, dog ikke under navnet de ti bud. Da Jesus holdt bjergprædikenen skærpede han buddene så meget, at de blev umulige for mennesker at overholde. Den eneste måde mennesker kunne frelses på var tilgivelsen fra Gud. René Vejen Jensen udtaler, - "Der er en plads til alle i himlen. En plads mennesker får fordi vi er hans børn. En plads i himlen er en gave Alle borgere i Danmark kan udtrykke det de vil. Man kan sige, skriver eller udtrykke sine tanker offentligt på andre måder, men man skal også tage ansvar for det, man siger eller skriver. I nogle lande er der ikke ytringsfrihed, og man kan nemt blive straffet. I Danmark kan vi sige, hvad vi mener. Vi kan fx sige at vi ikke kan lide vores statsminister, uden der kan ske os noget. Hvis man i et andet land, hvor der ikke er ytringsfrihed, siger at man ikke kan lide landets statsminister eller noget, kan det føre til henrettelse/fængsel. Når folk har ytringsfrihed, kræver det også et stort med ansvar i de vi får foræret." Sure pligter? Valget om et kristent liv kan nemt forveksles med en lang række pligter og regler, som strengt skal overholdes. Mange normer i Danmark stammer fra kristendommens etik. Det er blevet en almindelig del af vores kultur da hovedparten af den danske befolkning er medlem af den danske folkekirke, og har været det i lang tid. F.eks. stammer mange af vores fridage fra kirkeåret; St. Bededag, Kr. Himmelfart, og pinseferien. Nogle ser bøn, gudstjeneste, velgørenhedsarbejde og sognearbejde som sure pligter. Sognepræst René Vejen Jensen mener, at man skal se disse ting som handlinger de har, og de ting de gør. Ansvaret medfølger blandt andet, at man kan stå inde for og forklare sine valg. Den danske lovgivning sætter grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Man kan risikere at blive stævnet i en injuriesag, hvis man fx fornærmer et andet menneske eller er grov offentligt. Selvom der står i grundloven at ytringsfrihed er for alle, kan den begrænses i nogle situationer. Fx personer i fængsel. Myndighederne har lov til at begrænse de indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for orden og sikkerheden. Også forsvaret har lov til at begrænse soldaternes en gave vi kan vælge at tage imod. Ifølge ham er der ikke sure pligter i kristendommen. René Vejen Jensen afslutter med at konkludere, at kristendommen ikke handler om at kræve sin ret eller føle en træls pligt. Kristendommen handler mere om gavmildhed og kærlighed og at give og tage imod. ytringsfrihed. Ytringsfrihed gælder selvfølgelig også offentlige ansatte. Samtidig er der så nogle der har tavshedspligt, hvilket betyder, at man har pligt til at hemmeligholde visse oplysninger, man har om fx en anden person, som man har fået gennem sit arbejde. Ytringsfrihed er hvor man frit kan udtrykke sin mening Grundlovens §77 enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggør sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Annelene Østerby. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Abort: Camilla Breinholt, Maiken Hoff Holleufer, Majken Stistrup Skov Knudsen. Aktivdødshjælp/unges pligter: Klaas Aalrik Herko Bandringa, Mathias Mundbjerg, Morten Førrisdahl, Thor Møller. Børn og unges rettigheder: Heidi Fyhn Grysbæk, Laila F Hornshoej, Sofie Knudsen. Cykelsport: Aksel Bøgelund Andersen, Jesper Rinder Larsen, Mads Fyllgraf Kristiansen. Frihed: Ingeborg Odgård Jørgensen, Malene Damsbo, Maria Damgaard Bendtsen, Simon Uhre Eriksen. rettigheden til at få børn: Ditte Tange Vibenholm Christensen, Karina Konradsen, Stine Bredtoft. Udland: Christina Hymøller Dalgaard, Kasper Dall Henriksen, Lise Chevallier Laursen, Nikolaj Staunstrup Jensen.
Foto: Sofie Knudsen Børn fra Nøvling skole bruger deres ret til at lege i frikvartererne. Ungdommen - hvad er der sket? "Det gider jeg ikke", eller "behøver jeg virkelig det", er sætninger, som nutidens unge bruger meget. Det er nemlig blevet meget lettere for de unge at sige fra, når pligterne kalder. AF Sofie Knudsen, Laila Hornshøj & Heidi Fyhn Grysbæk I 40erne havde børnene og de unge et helt anderledes syn på pligterne. "Man gjorde bare sine pligter, uden at stille spørgsmål", fortæller Ruth Jensen, som var barn i 40erne, "det var bare en selvfølge, at man gjorde sine pligter, man tænkte slet ikke på at sige nej". For de unge i dag føles det som en stor straf, hvis man bliver nødt til at rejse sig fra sofaen eller se væk fra computeren, for at tømme opvaskemaskinen eller hjælpe til i køkkenet. Hvordan er det at være ung? Når man spørger ungdommen i dag er det meget konkrete svar de kommer med så som at det er for fedt og det er nice. Da vi spurgte om hvad de tænkte om ungdommmen kom de med disse svar: Forkælet for meget? Mange har i dag fordomme om de unge mennesker. Ofte mener ældre, at ungdommen er blevet for forkælede. "Jeg synes ikke at nutidens unge er forkælede. Jeg synes det er godt, de får så meget omsorg", siger Ruth Jensen, "jeg tror bare, man følger med tiden og i dag giver man bare de unge meget mere omsorg, end man gjorde, da jeg var barn". Skoletidens pligter Nogle af de helt store forskelle på nutidens og Majken, Maiken og Camilla: At være ung i dag er fedt. Det er for vildt fordi vi må selv bestemme så meget! Tina: Det at være ung er spændende. Den bedste Nøvlingskov Efterskole 10 kl. - oktober 2012 - side 3 datidens unge ses i skolen. I dag får de unge flere lektier for, men straffen for ikke at have lavet lektier var større i 40'erne. "Da jeg gik i skole var det værst, hvis man ikke havde øvet salmeversene", fortæller Ruth Jensen, "selvom straffen var hårdere dengang, vil jeg hellere gå i skole i 40erne end nu. De unge skal lære meget mere nu end da jeg var barn". I 40erne gik man kun i skole i 7 år, og det var ikke for at få en uddannelse.Man gik i alder man har da det er der man får de bedste oplevelser. Man kan nærmest gøre hvad man vil. Det at være ung giver en masse gode venner og gør at man kan nyde tiden som ung. Ungdommen 400 år før kristi fødsel "Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i at læse og regne, så man kunne klare sig, men det var stadig vigtigt for familierne at deres børn gik i skole. Forskelsbehanling - Er det okay? Der har altid været forskel mellem drenge og piger, dog var den mest tydelig før i tiden. Dengang var det oftest drengene som gjorde det hårde arbejde udendørs, mens pigerne var inde og hjalp med de huslige pligter. "Jeg vidste ikke noget værre end at gå inde og gøre rent, jeg ville meget Maria: Jeg synes det at være ung er utrolig spændende, når man er ung er altid gang i den. Man føler sig fri men er alligevel forpligtet. Der er en masse valg og beslutninger, som skal træffes. Derudover er der selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne." - Sokrates (ca. 400 f.kr.) hellere ud i stalden og hjælpe. Man kan vidst godt sige at jeg var lidt af en drengepige", fortæller Ruth. "Eftersom min bror var den eneste dreng, blev jeg ofte sat til at ordne hans pligter. Selvom det var fint, var det i længden træls at vide at han havde andre rettigheder, bare fordi han var den eneste dreng". I dag bliver der ikke gjort forskel i børneflokken, selvom man er den eneste af sit køn. Pligterne bliver nemlig ikke uddelt efter hvilket køn man er, men efter hvem der lige er der, til at hjælpe. mange ting at tænke over, ofte spekulerer man over tingene, fordi man er så uviden, og er lidt i tvivl om hvad der sker og hvad der skal ske. Fælles for de unge er at de bruger deres ungdom, til Polfoto Statue af Sokrates Ret og pligt, sådan er det Gennem tiden har unges rettigheder og pligter ændret sig meget. Før i tiden var pligterne vigtige, og man tænkte ikke lige så meget på børn og unges rettigheder, som vi gør nu. Nu har børn og unge meget få pligter, men der bliver holdt godt øje med om børnenes rettigheder bliver overholdt. at få prøvet ting af, uden det store ansvar som føger med som voksen.
Page 1: Ung cykeltalent: Lad fortiden være
Page 5 and 6: Abort Stoffer, barn eller familie?
Page 7 and 8: ''Det er så svært at være så go

pdf-udgave - Nøvlingskov Efterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?