pdf-udgave - Nøvlingskov Efterskole

More documents

Recommendations

Info

Børnenes vel frem for voksnes rettigheder Præsterne understreger tydeligt, at fokusset altid skal ligge på børnene, og at derbliver lagt for meget vægt på voksnes rettigheder. Der er dog uenighed om, hvad der er ideelt for barnet. AF Stine Kjær Bredtoft, Karina Konradsen og Ditte Christensen Torsdag d. 25.10.2012 udtalte Svend Erik Søgaard, som er sygehuspræst sig om, hvem der har rettigheden til at får børn, og om han er for eller imod, at enlige kvinder bliver kunstigbefrugtede. Umiddelbart synes han ikke det er nogen god idé. Han er, vandt til den klassiske kernefamilie, hvor barnet vokser op med både en mor og en far, dog er han åben over for, at børn kan vokse op under andre omstændigheder, end i far, mor og børn sammenhænge. I den En kvindes kamp AF Stine Kjær Bredtoft, Ditte Christensen og Karina Konradsen Hvornår fandt i/du ud af at i/du var lesbisk? Da jeg mødte Maren. Jeg var 23-24 år og vi læste begge teologi og havde græskundervisning sammen. Hvor lang tid har i været sammen? Vi blev kærester for 18 år siden, indgik registreret partnerskab på rådhuset for 13 år siden og blev velsignet i kirken i år. Hvorfor valgte i at stifte familie og, hvilke tanker gjorde i jer omkring det? Jeg var slet ikke i tvivl om, at da jeg valgte at leve situation ville han være meget opsat på, hvordan barnet trivedes. De homoseksuelle vil også gerne have børn og har juridisk set også ret til det men, mange mennesker har været imod homoseksuelle i det hele taget men også det med, at de får børn. En anonym præst udtaler, at han ikke synes det er ideelt for barnet at vokse op med to af samme køn. Svend Erik Søgaard siger, at han synes de skal have lov til at få børn lige så meget som enlige kvinder, og at det ikke nødvendigvis bliver en dårlig opvækst for barnet, da det er ønsket meget inderligt pga. besværet af gennemgangen af sammen med Maren, var den naturlige konsekvens, at vi ikke ville få børn. Det var ligesom et livsvilkår. Vi fik lov til at være noget for andres børn. For Maren var det helt modsat for mig en selvfølge at vi skulle have egne børn, og efterhånden som årene gik, gik det op for mig, at det ikke længere ville været et livsvilkår for os ikke at have børn, vi kunne jo (forholdsvis enkelt) få børn, så det ville være vores valg. Vi gjorde os massevis af tanker og det tog ret mange år inden vi endelig valgte at få børn. Valget var absolut det sværeste. Da vi havde taget det forsvandt be-kymringer Nøvlingskov Efterskole 10 kl. - oktober 2012 - side 4 graviditeten. Begge præster er enige om, at børnene har brug for egenskaber hos begge køn. Den anonyme præst synes, at man skal se det fra barnets side, hvor det kan have betydning for opvæksten og udviklingen, hvis barnet bliver opdraget af et homoseksuelt par. Svend Erik Søgaard mener, at samfundet skal kønssorterer i vuggestuer, børnehaver og skoler, for det er de steder, hvor de ansatte er med til at udvikle børnene, men samtidig står indenfor homoseksuelle forældre. Et lebbepar har vel lige så meget ret til at blive kunstig befrugtet som enlige kvinder, da det er Fakta om love: Alle kvinder, som er raske og ikke har børn eller muligheden for at få børn kan få gratis insemination til den før-ste. Kvinden skal dog væ-re under 40 år. Hvis lægerne mistænker parret for at være uegnet, skal der sendes oplysninger til stats- lovligt, for hvem har ret til at sætte sig imod. Parret har ikke selv valgt at blive homoseksuel og har måske altid regnet med at skulle have en familie, derfor mener Svend Erik Søgaard at de skal have de samme rettigheder som alle andre enlige kvinder, nemlig at få en kunstig befrugtning of få sig det familieliv, de har drømt om. For bøsserne er det en del sværere end bare lige at blive insemineret. De skal enten have virkelig god kontakt til en enlig kvinde, som også ønsker et barn eller også skal de adoptere, og det kan være forvaltningen. Man skal være helt rask inden befrugtningen og overvægt, rygning, alkohol nedsætter chancen for at blive gra-vid. Den første behand-ling er som sagt gratis, og man kan få tilskud, hvis man er medlem af Sygeforsikring Danmark. rimelig svært, da ikke særlig mange vil vælge dem pga. deres seksualitet. Efter Svend Erik Søgaards mening, er et barn skabt lige meget i kærlighed uanset om det er hetroseksuelle eller homoseksuelle der får det. Mange er imod at de homoseksuelle skal have børn. Den anonyme præst mener, at det er fordi de tænker på barnets rettigheder i forhold til at vokse op hos en mor og en far, i den idéelle kernefamilie. Han mener at der tit er for meget fokus på de voksnes rettighed og at barnets glemt i denne sag, hvor Svend Erik Søgaard mener, at barnet vil være elsket uanset hvad. Han siger, at han aldrig vil stå imod en vielse af homoseksuelle eller undlade deres børn at blive døbt, konfirmeret osv., for som Jesus siger; lad de små børn komme til mig, det skal i ikke hindre dem i, de er nationens børn om de så bliver puttet af to mænd eller en mand og en kvinde, det er irrelevant, det hele handler om barnets ve og vel og om de vil blive elsket. Kærlighed frem for kernefamilie Som homoseksuel bliver man i vores kristne samfund dømt af mange mennesker, alle har deres holdning til det, og mange i Danmark er imod. Det er et emne, der har været meget fremme i medierne, og jeg har ikke kunnet lade være med at tage stilling til emnet. Der er mange forskellige pro- blemstillinger omkring emnet. Jeg har personligt ingenting imod homoseksuelle og heller ikke, at de får børn sammen, for jeg mener, kærlighed vægter mere end at have forældre af begge køn. Det er accepteret i vores samfund, at enlige kan bliver forældre, men ikke altid at homoseksuelle får Den enlige mor. børn. Hvis det er nok med en forælder, er det så ikke mere end nok, hvis man har to af samme køn? Hvis de elsker hinanden ubetinget, og føler de kan give videre af den kærlighed til et barn, er det ikke godt nok? Med det sagt ville i så kunne forestille jer den barndom, forestille jer at vokse op med to mødre eller to fædre. Hvad ville i kalde jeres to mødre, momsi og mutti eller mor begge to? Jeg ville da ikke kunne finde hoved og hale i det, hvis jeg skulle kalde dem det samme. Jeg kan ikke forestille mig den slags hjem, min fantasi rækker ikke langt nok, men kan du?
Abort Stoffer, barn eller familie? En ung kvinde har stået med et svært valg og et stort ansvar, da hun som 20årig blev uønket gravid. AF Majken Stistrup Skov Knudsen, Maiken Hoff Holleufer & Camilla Breinholt. Kære alle læsere. Jeg er en ung kvinde på 25 år. Jeg har en historie jeg gerne vil dele med jer. Da jeg var omkring 15 år gammel, så startede jeg på et voldsomt stofmisbrug. Jeg gik til fester hver weekend, og nogen gange i hverdagene til forskellige anledninger. Igennem årene blev mit stofmisbrug værre og værre. Jeg mistede hurtigt kontakten til min familie og venner, men jeg var ligeglad, jeg havde mine stoffer og det var nok. Jeg droppede også ud af skolen, for jeg var der alligevel aldrig. Nye venner fandt jeg hurtigt, men venner vil jeg ikke kalde dem i dag. Jeg var på vej hjem fra byen, midt om natten. Jeg havde fået lidt for meget at drikke, og havde selvfølgelig også taget nogle stoffer, så jeg var lidt rundt på gulvet. Da jeg havde gået lidt, stødte jeg på en mand, som godt kunne se, at jeg havde lidt problemer. Han spurgte mig om jeg havde brug for hjælp, og jeg takkede pænt ja. Jeg forklarede Anonymt par, der skal have fortaget en abort. Foto: Camilla Breinholt ham, så godt jeg kunne, hvor jeg boede henne. Han fulgte mig sikkert hjem. Da jeg vågnede igen, havde jeg fået en besked fra ham, hvor han spurgte om vi ikke kunne ses igen, snart. Jeg var meget forvirret over beskeden, og spurgte så hvem han var? Kort tid efter får jeg et svar: ''Jeg hedder Michael, og jeg fulgte dig hjem i går nat. Jeg håber du har det godt i dag?'' Jeg tænkte længe over sms'en, indtil jeg havde et lille billede inde i hovedet af ham. Jeg svarede ham, at jeg havde det okay, men havde lidt hovedpine. Jeg skrev også at jeg gerne ville se ham senere. Vi aftalte at mødes den aften, jeg glædede mig til at se ham, jeg fandt det pæneste tøj jeg havde, jeg havde dog ikke ret meget pænt, da jeg ikke havde råd til det, da jeg brugte alle mine penge på stoffer og byture, så det blev til et par jeans og en meget nedringet top. Jeg tog en bane, hvorefter jeg hoppede på min cykel. Jeg ankom til caféen efter en halv times tid. Han tog Nøvlingskov Efterskole 10 kl. - oktober 2012 - side 5 pænt imod mig, og vi bestilte hvad vi skulle have. Snakken gik, og efter en times hyggelig samvær, besluttede vi os for at tage videre i byen. Vi havde det sjovt, og glemte alt om tid og sted. Jeg besluttede at tage med ham hjem efter festen. Da vi kom hjem til ham, satte vi os ned for at snakke. Tiden fløj afsted. Aftenen endte med, at vi havde sex i hans sofa. Jeg vågnede op med en underlig foremmelse i kroppen. Jeg tog hjem uden at tænke mere over det. Michael og jeg sås stadig, han var en virkelig sød mand. Vi blev gladere og gladere for hinanden. Og jeg tog ikke så mange stoffer som jeg plejede. Ca. tre uger efter, besluttede vi os for, at jeg skulle have en graviditets test. Testen var positiv, jeg kunne slet ikke fatte det, jeg vidste ikke om jeg skulle være ked af det, eller om jeg skulle glæde mig. Jeg tog hjem til mine forældre for at fortælle dem nyheden. Deres reaktion var ikke som jeg havde forventet. De sagde til mig, at de ''Efter lange overvejelser besluttede jeg mig for at beholde barnet, samtidigt stoppede jeg også med at tage mine stoffer. Det var en hård kamp, men jeg kom igennem den.'' ikke ville have noget med mig at gøre, hvis jeg fik barnet. Jeg havde i forvejen ikke særligt meget kontakt med dem, så jeg tænkte, at det ikke rigtigt ville ændre noget som helst, men det var stadig en meget svær beslutning for mig. Jeg tog hjem og fik en lang snak med Michael om det. Han var meget skeptisk omkring det hele, og det lød på ham som om det ikke var noget han var interreseret i. Jeg følte at beslutningen lå på mine skuldre, men jeg vidste ikke helt om jeg havde ret til at slå et andet ''menneske'' ihjel. Det føltes på en måde forkert, men jeg vidste heller ikke om jeg ville kunne tage mig af et barn. Dagen efter bestilte jeg tid hos en læge for at få hans mening. Lægen mente, at det var mit eget valg. Man kunne godt sige, at jeg var ret frustreret. Jeg tog hjem, satte mig på mit værelse og tænkte. Efter lange overvejelser besluttede jeg mig for at beholde barnet, samtidigt stoppede jeg også med at Anonymt par, der skal have fortaget en abort. Foto: Maiken Hoff Holleufer tage mine stoffer. Det var en hård kamp, men jeg kom igennem den. Michael tog ikke min beslutning specielt godt, han valgte nemlig at forlade mig. Han pakkede sine ting og gik sin vej. Jeg var nu kommet endnu mere i tvivl om jeg kunne tage mig af at barn på egen hånd. Men jeg valgte at være stærk, og prøve. Ugerne gik, og jeg prøvede at komme i kontakt med mine forældre, men de gad ikke at snakke med mig. Jeg kunne ikke forstå, at de bare kunne have ret til at lukke mig ude af deres liv. Jeg blev meget ked af det, og valgte at gå til en psykolog. Psykologen hjalp mig meget, og fortalte mig ofte, at jeg sagtens kunne klare mig igennem graviditeten. Han gjorde mig mere selvsikker. Månederne gik, og min mave voksede og voksede. Jeg var nu stoppet helt med at være på stoffer. Dagen kom og jeg fik min første ve. Den gjorde meget ondt, mere end hvad jeg lige havde regnet med. Jeg skyndte mig at ringe efter en taxa, og tog af sted mod sygehuset. Jeg fik at vide, at jeg næsten var klar til at føde. Dagen efter fødslen, vågnede jeg op til mine forældres ansigter. De var kommet for at se den lille. Jeg blev så glad for at se dem, de var jo blevet bedsteforældre! I dag er min datter 5 år gammel. Mine forældre og jeg har er meget bedre forhold end hvad vi havde dengang. De hjælper gerne til, hvis jeg har brug for hjælp. Det har været mit livs bedste belutning. Hvis jeg havde fået en abort, så havde jeg gået glib af en masse. Jeg vil ikke sige, at jeg er imod abort, for jeg synes alle skal have ret til selv at bestemme om de vil have en abort eller ej. Med venlig hilsen Marie.
Page 1 and 2: Ung cykeltalent: Lad fortiden være
Page 3: Foto: Sofie Knudsen Børn fra Nøvl
Page 7 and 8: ''Det er så svært at være så go

pdf-udgave - Nøvlingskov Efterskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?