Iben Hjejle

for a better day
Pinocchio tæppet
kartet uld med vand og sæbe
Iben Hjejle
inde bag bandeordene
Huxi Bach
pointerer lykken

HAY!
Velkommen til første udgivelse af HAY magasin.
Efter flere måneders forberedelse, mange sene
arbejdsaftner og et utal kopper kaffe giver vi dig nu,
mere forkælelse, nydelse og god stil.
En lys idé lyser op, gør rummet rummeligt og
hjemmet hjemligt. Når sådan en pære lyser over ens
hoved, slukker man den ikke bare. HAY magasin
startede som en gul lysende 12 watts pære, med
stor fatning. I dag, 6 måneder senere, skriver jeg en
indledende leder.
Fra idéstadie til færdigt produkt
Som udgangspunkt er HAY ikke blot et design,
det er en livsstil, og det har vi i HAY altid ønsket at
tydeliggøre for vores kære kunder, ikke kun igennem
vores møbler, men ligeså meget igennem vores
inspirationskilder, der er hentet verdenen over. Ideen
kom af at vi på designstuen altid samler alle vores
nyttige noter, papirklips, nips og brainstorming
i en mappe, i slutningen af hvert måned. Denne
mappe blev meget interessant og inspirerende som
tiden gik, ja endda efterspurgt, da den lige så stille
begyndte at dufte af HAYs tankegang og livsstil.
HappyHAY 4. Juni 2012
Derfor satte vi os for at få den ud til vores kunder,
for at giver dem noget ekstra, da HAY er et
livsstilsprodukt, og vi gerne vil give dem lidt lækkert
for øjet. Vi har derfor arbejdet intenst for at få så
meget af de ønsker med her i vores første udgivelse.
Flere af vores medarbejder har været ude og lave
interviews med vores inspirationskilder og med de
fantastiske mennesker der lader sig inspirerer af os.
Vigtigst af alt, har vi altid haft jer kære HAY kunder
med i vores tanker, og igennem hvert eneste ord og
billede der er tilføjet og noteret.
Vi har valgt at en godte for øjet skal være fuld
fornøjelse, og du kan derfor læse HAY magasin,
hver gang en ny kollektion bliver født, gratis
selvfølgelig.
HAY magasin tilbyder meret end dansk design
møbler og interiør. Magasinet fortæller historierne fra
tegnestuen, livsopdateringer fra danskere med god
stil og indretningstip- og inspiration.
Rolf Hay

How to do.
Se efter dette symbol.
Det betyder nemlig
der er en side til. Du
skal bare swipe nedaf.
HappyHAY 4. Juni 2012
Dette symbol betyder
du kan swipe i
billedgallerierne
og bladre i
panoramabillederne.

Når bæredygtighed gør en forskel
Et af de vigtigste mål for HAY er at arbejde med
en bæredygtig produktion og hele tiden finde nye
muligheder for forbedring. Derfor arbejder vi tæt
sammen med leverandører, der har samme ønsker,
men hvor vi samtidig kan være med til at gøre en
forskel for lokalsamfundet.
Sundar Borude fra delstaten Maharashtra i det
centrale Indien er blevet græsrodsfortaler for HAYs
projekt og rollemodel for sine naboer. Som mange
andre lokale bønder plejede han at skulle kæmpe for
at kunne leve af sit landbrug. For Sundar begyndte
forandringerne for tre år siden, da han kontaktede et
lokalt landbrugscenter.
“Jeg søgte råd om, hvordan jeg kunne øge min
fortjeneste – miljøet var ikke mit primære mål. Men
jeg lærte en masse om bæredygtigt landbrug, og
da dette projekt blev iværksat, blev jeg spurgt, om
jeg ville være underviser og hjælpe med at udbrede
metoderne til andre bønder i min landsby”.
Han har været et godt eksempel for andre ved at
udnytte sin viden i sit eget landbrug.
“Jeg har ikke øget brugen af kunstgødning, pesticider
og vand, selvom antallet af bomuldsplanter pr. hektar
er steget. Nu vil mine naboer vide, hvordan de kan
gøre det samme”.
Større fortjeneste gav Sundar mulighed for at
investere i et drypvandingssystem. “Drypvanding er
mere effektiv end den gamle metode, med at overrisle
HappyHAY 4. Juni 2012
hele marken – det meste af vandet gik tabt, fordi det
løb af og tog næringsstoffer med sig. Nu får planterne
vand, når og hvor de har brug for det. Intet går til
spilde”.
Sundar Borudes resultater og praktiske råd
overbeviser skeptiske naboer om, at de kan få større
udbytte og fortjeneste med mindre vand og færre
kemikalier.
Det er dog ikke kun bomuldsbønderne der spiller
en vigtig rolle i samarbejdet med HAY. Det kendte
Pinnochio-tæppe har været så stor en succes, at
vi har haft 150 kvinder beskæftiget i Nepal med
produktionen. Tæpperne håndlaves og med den nye
kollektion har kvinderne fortsat arbejde, og det gør en
forskel.
Hver enkel kugle fra tæppet er rullet i hånden af
stærke og målrettet kvinder som disse, og derefter sat
på en tråd som perler. Der ligger en masse kærlighed
og omhu i dette stykke arbejde. Det er vigtig og god
baggrundsviden der gør tæppet unikt, og så kan du
fortælle det til vennerne, når de kigger forbi og er
nysgerrige på dit nye floor-accessory. Det er et af de
tæpper, som man har lyst til at have liggende længe.

Louise Campbell
Louise Campbells navn har været på alles læber,
siden hun slog igennem, og det er der en grund til.
Hendes fantasifulde design formår gang på gang at
overraske og rykke grænserne for, hvad møbeldesign
kan.
Louise Campbell er uddannet industriel designer
fra Danmarks Designskole i 1995 og er et af
Danmarks største talenter indenfor design. Hun
er dansk designs bud på Alice i Eventyrland og
hendes fabulerende design giver stof til fantasien
og forvandler hverdagens brugsgenstande til
uhøjtidelige fortællinger. Ingen materialer eller
teknikker er fredede, når Louise Campbell
eksperimenterende. Design skal realiseres, og det er
muligvis kombinationen af leg og kompromisløshed,
der har sikret Louise Campbell solid succes siden
etableringen af hendes egen tegnestue i 1996.
Hendes design spænder fra belysning som Collage
lampen til nyfortolkningen af klassisk porcelæn
Elementserien fra Royal Copenhagen, men det er
især hendes stole, der har vakt opmærksomhed.
The Prince chair som er lavet i samarbejde med
HAY, er fremstillet i laserskåret metal og vandskåret
gummi, der kombinerer kniplingemønster med rå
materialer. Prince Chair var oprindeligt designet til en
konkurrence hvor opgaven bestod i, at skabe en stol
til Hans Kongelige Højhed, Kronprinsen af Danmark.
Sædet er lavet som en illusion af H. C. Andersens
papirklip, hvilket giver en lethed og blødhed til stolen i
kontrast til stolens stel lavet i stål.
HappyHAY 4. Juni 2012
Prince Chairs udtryk er moderne, men med en
historisk reference der gør stolen ganske unik. Stolen
har vundet flere priser og er nu blevet en del af den
faste samling på MOMA i New York.
Hendes møbler er således ligeså meget skulpturelle
fortællinger som funktionelle møbler, som Spider
Woman stolen, der er referenceløs – det vil sige, at
den ikke forholder sig til eksisterende design, men
kun til originalitet og æstetik. Det asymmetriske
laserskårne net på Spider Womans sæde gentager
konstruktionen af stellet under det. Det asymmetriske
mønster giver Spider Woman en rumlig frihed, som
gør den mindre afhængig af korrekt placering end
symmetriske stole. Mønstret peger mod et uendelig
forsvindingspunkt og dens gennemsigtighed tilfører
lethed til et materiale, der normalt virker tungt og
uigennemtrængeligt. ”Øjne” og ”ben” såvel som
nettet på sædet refererer til en edderkop og hendes
spind.
Louise Campbell har allerede modtaget et utal af
priser som Thorvald Bindesbøll medaljen (2007), Prins
Eugen medaljen (2009), IF Gold Medal Award (2004),
Finn Juhls Arkitekturpris, Red Dot Award (2003), Bo
Bedres Elementpris (1999) samt Bo Bedres Møbelpris
(1997) og i 2009 vandt hun Bolig Magasinets Design
Awards – læsernes favorit - for Fiducia, som hun har
designet for Kähler.

Inde bag
bandeordene
Hvert 10. år kommer livet bag
på Iben Hjejle. Sådan har det
i hvert fald været. For intet er
gået, som hun forestillede sig.
Nogle appelsiner er dumpet ned
i turbanen, mens andre er drattet
igennem for øjnene af hende, uden
at hun har kunnet stille det mindste
op. Som da hendes mor døde af
kræft, få måneder efter at hun selv
var blevet mor.
Det er en vintermorgen omkring
årtusindskiftet. Iben Hjejle vågner
i sin seng i København og går ned
ad trappen til lejlighedens stue.
Pludselig begynder hendes hjerte
at banke ukontrollabelt, og hun må
lægge sig fladt ned på gulvet.
Her ligger hun et stykke tid
og stirrer mod loftet, som
HappyHAY 4. Juni 2012
tilsyneladende bevæger sig
skiftevis ned imod hende og væk
igen, før hun får sig krabbet hen til
telefonen og ringer efter hjælp.
– Jeg kan huske, at jeg selv var
overrasket og tænkte: ’Hold da
op, her ligger jeg og roder rundt
på gulvet og kan ikke finde ud af
noget som helst’. Men det kom ikke
ligefrem bag på mine nærmeste,
fortæller Iben Hjejle i dag, en
halv snes år efter det, hun selv
kalder ’et lille nervesammenbrud’.
Sammenbruddet kom kort før
hendes 30-årsfødselsdag
på et tidspunkt, hvor Iben Hjejle
stod midt i det, der lignede
en kometkarriere, kronet af
hovedrollen i Søren Kragh-
Jacobsens Sølvbjørnvinder,
’Mifunes sidste sang’, og rollen
som Laura i Stephen Frears ’High
Fidelity’. Den spinkle blonde
skuespillerinde var dansk films
bedste bud på en stjerne. Og der
var tryk på.
Fra 1999-2001 medvirkede hun i
store roller i syv spillefilm og et par
tv-serier. Samtidig var hun mor til
en lille søn, hvis far hun var blevet
skilt fra et års tid forinden. Livet gik
stærkt, og hun var selv med til at
trykke speederen i bund.
– Der skulle drikkes meget, festes
meget, ryges meget, danses
meget, snakkes meget. I ét
stræk. Jeg kan ikke holde ud at
se billeder fra den tid. Jeg er helt
vild i øjnene og totalt spændt op,
siger Iben Hjejle og virrer med
hovedet som for at få tanken
væk. For hun har slået sig selv
grundigt i hovedet med, at hun
ikke så advarselslamperne blinke
i tide, men bare kørte på, langt
ud over egne og andres grænser.
Efterhånden er hun dog kommet til
et punkt, hvor hun også føler en vis
ømhed for sit yngre jeg.
– Jeg ser det jo stadig af og til med
kolleger. Folk, der står midt i sådan
en periode, hvor de ikke rigtig har
lært, hvad der er væsentligt. Hvor
de tror, de skal være på nonstop,
at det er verdens undergang, hvis
der har stået fire linjer om dem i
et eller andet blad. Som om alle
andre ikke er skideligeglade.

Kampsvedte over ’Klovn’
Iben Hjejle er stadig iført stiletter,
kunstigt hår og leopardplettet kjole,
da hun henter fadøl og dagens ret
på Mols-Linien, for hun nåede ikke
at smide kostumet inden afgang.
Vi slår os ned ved et bord, og Iben
fortæller sjove historier fra ugen.
Aarhus-historier. Hun er rap i replikken,
bander og hugger samtalen
over med indskudte sætninger,
anekdoter og gakkede
indfald. Punkterer sig
selv, når det bliver for
tungt. Ikke fordi det ikke
må være alvorligt, men
alligevel. Hun vil ikke
sidde og smage på det.
– Det er nærmest sådan
en form for Tourettes
syndrom for mig, at
jeg hele tiden lige skal
komme med en joke,
siger hun, da jeg kommenterer
det.
– Mine nærmeste kan
sagtens gennemskue
alt det gøgl, og de
holder mig fast, når jeg
forsøger at smutte udenom,
men jeg kan ikke
rigtig lade være.
Når man har set en
god portion comedy
og stuntfilm a la ’Gamle
mænd i nye biler’ med
Iben Hjejle, kan man sagtens få
den tanke, at hun er klassens sjove
pige.
At hun vil underholde, spille klovn
og være en af drengene. Cracke
jokes og rafle til den lyse morgen
i stedet for at sidde og snakke
følelser og gå tidligt hjem. Det er
også en del af historien, men langtfra
hele pakken. For hun er ingen
tomboy, og hendes nærmeste er
HappyHAY 4. Juni 2012
hendes 15 år yngre lillesøster og
hendes nære barndomsveninder.
Og man fornemmer hurtigt sårbarheden
og en mere sensitiv sjæl
inde bag bandeordene og humoren.
En følsomhed, der jævnligt får
hende til at tjekke midlertidigt ud af
situationen. Sidde lidt for sig selv
og kigge ud i luften.
For så igen at påtage sig det tunge
ansvar at underholde journalisten.
Iben Hjejle vedkender sig dobbeltheden.
– Jeg vil ikke kaldes drengepige,
ligesom jeg heller ikke vil kaldes
’Sex and the City’-pige eller noget
andet. Det er alt for firkantet. For
det første er Iben Hjejles barndom-
shjem ligger i Søborg.
Her boede hun først som enebarn
med sine forældre, senere som
delebarn med moren, stedfaren og
tre stedsøstre, og til sidst som ung
voksen i lejligheden ovenpå.
man ikke en pige, når man er voksen.
Så er man en dame. For det
andet kan jeg godt være en mild
person, selvom jeg også elsker at
have det sjovt og danse
Pippi-dans. Gemmer du
dig bag det sjove?
– Der er nok noget om,
at jeg beskytter mig selv
ved at holde tingene
ud i strakt arm med lidt
humor, fordi jeg i virkeligheden
er sådan en
person, der tager alting
nært. Alt for nært. Men
som min mor sagde:
’Nå, det kan vi ikke
sidde og pille i’.
Den indstilling har jeg
taget med mig. Jeg vil
videre, jeg vil ikke sidde
og rode rundt i min egen
navle. Jeg ved ikke noget
værre end selvhøjtidelighed.
Det giver jo
god mening i forhold
til dit makkerskab med
Casper Christensen,
både privat og professionelt.
– Ja, det var virkelig
et sted, hvor vi sendte på den
samme frekvens lige fra starten.
Vi er begge to meget fascineret af
statusfaldene. Det er jo også det,
’Klovn’ handler om. Dér, hvor folk
har skruet sig så højt op, at statusfaldet
bliver virkelig morsomt.
I ’Klovn’ spiller Iben Hjejle sig selv
– eller det vil sige, det er netop det,

hun ikke gør. Hun spiller sig selv,
som hun kan virke, hvis man udelukkende
kender hende gennem
mediebilledet.
En karikatur af en skrap kælling,
der mest går op i at bevare sin
og kæresten Caspers plads som
Danmarks celebrity-par nummer to
– lige efter kronprinsparret. Faktisk
er Iben Hjejle ret utilpas ved at tale
om de pinligste scener i Casper
Christensens og Frank Hvams
sitcom. Ikke fordi hun har nogen
forbehold over for serien, men fordi
det grænseoverskridende ved
’Klovn’ også er grænseoverskridende
for hende.
“Jeg måtte se i øjnene, at jeg
overhovedet ikke var i nærheden
af der, hvor jeg havde forestillet
mig at være, når jeg blev 40. Det
blæste mig totalt ud af facon”
– Jeg krummer så meget tæer, at
jeg næsten ikke kan være i det.
Selvom jeg sagtens kan se og
argumentere for, at det er sjovt,
så kan jeg ikke holde det ud. Jeg
har kun set ’Klovn – The Movie’ én
gang, og jeg kampsvedte over,
hvor pinligt det var. Der, hvor jeg
kommer fra, er det en bærende
værdi, at man opfører sig ordentligt
i forhold til sociale omgangsformer,
og det pisser ’Klovn’ fuldstændig
på.
Hvad rager det dig?
Når man ser ned over Iben Hjejles
filmografi er der ingen store huller,
der vidner om, at hun omkring
årtusindskiftet lå og bed i gulvtæppet.
For som den pligttro soldat,
hun er, knoklede hun løs undervejs.
– Men jeg blev bedre til at mærke
HappyHAY 4. Juni 2012
efter og mere bevidst om, at jeg
har brug for at trække stikket og
være alene.
At lukke af for eksponeringen.
Måske derfor har Iben Hjejle
formået at holde på noget privat og
lidt hemmelighedsfuldt, til trods for
at hun har befundet sig konstant i
rampelyset de seneste 15 år.
Ikke mindst ’Klovn’, der gik fra at
være kult for de indviede til en
monstersucces, gjorde hende og
Casper Christensen til hot stuff
i medierne. I forvejen var deres
forhold i sin tid blevet afsløret på
forsiden af Se & Hør, efter at en
paparazzo havde ligget på lur
uden for Iben Hjejles
daværende lejlighed.
– Jeg synes stadig,
det er ubehageligt at
følge med i, hvad de
skriver om Casper.
Jeg ved jo, hvor rædselsfuldt
det er, både
for ham og hans børn.
Men det, jeg har lært de seneste10
år, er, at man bliver nødt til at skide
det et stykke og være nogenlunde
ærlig og åben. Op til bruddet med
Casper var jeg fx bevidst om ikke
at lægge bånd på mig selv, når
jeg talte med kolleger og veninder.
Jeg er nødt til at have tillid til, at
der ikke er nogen, der vil sladre
om mig, for ellers bliver jeg jo både
paranoid og ensom.
Iben Hjejle stiller sjældent op til
portrætinterview og har igennem
hele sin karriere fastholdt en strategi
i forhold til ugebladene, hvor
hun ikke kommenterer sine private
forhold.
– De ved efterhånden godt, at de
ikke får noget ud af at ringe til mig.
Jeg hverken be- eller afkræfter
noget som helst. Jeg kan også
godt finde på at sige: ’Hvad rager
det dig?’ Jeg kan holde mig ude af
det, fordi hele min grundlæggende
identitet er adskilt fra branchen.
Jeg går nærmest aldrig til premierer
eller receptioner, og mine venner
er almindelige mennesker, der
intet har at gøre med showbiz. Der
er Casper mere udsat, for alle hans
bedste venner er skuespillere,
standuppere, tv-folk og så videre.
Mig ligger de ikke længere på lur
efter, for der er ikke noget at hente.
’Iben Hjejle lukker veninde med
cykel ind gennem port’ – det interesserer
nok ikke så mange.
Knuste Forventninger
Forholdet til Casper Christensen
sluttede i foråret efter 10 års parløb,
og nu er deres fælles hus i
Værløse solgt. Om selve bruddet
vil Iben Hjejle ikke sige så meget,
ud over at de stadig ses, taler
pænt sammen og har bevaret forholdet
til hinandens børn. Men hun
lægger ikke skjul på, at skiftet fra
sammenbragt storfamilie i en villa i
forstæderne til en singletilværelse
i en toværelses på Vesterbro i
København ikke var planlagt.
– Jeg fyldte 40 i marts, og det var
sådan en abstrakt milepæl, som
jeg ikke havde tillagt den store
betydning. Jeg gik og drillede
min storesøster med, at hun var
i 40erne, men jeg var ikke spor
optaget af det. Og så, nøjagtig to
måneder før min fødselsdag, gik
jeg i panik.
Jeg kunne slet ikke overskue at
træde ind i en dekade, hvor så
mange døre lukker sig for én. Som
kvinde og som skuespiller, siger
hun og slår fast, at panikken altså
ikke kun havde noget at gøre med
bruddet med Casper Christensen,
selvom det selvfølgelig skar ud

i pap, at tingene ikke altid bliver
som forventet.
– Jeg måtte se i øjnene, at jeg
overhovedet ikke var i nærheden
af dér, hvor jeg havde forestillet
mig at være, når jeg blev 40. Det
blæste mig totalt ud af facon, og
så lå jeg og tudede over alle mine
knuste drømme. Jeg skal åbenbart
have sådan en tur hvert 10. år. Men
det varede ikke så længe denne
gang. For det var nogle mindre
grundlæggende ting, der var på
spil.
Og jeg ved jo godt, at det gælder
om ikke at være så fokuseret på,
hvad man vil have. Nogle gange
skal man hellere læne sig tilbage.
Vente og se, hvad der dumper ned
i skødet på én. Nogle af fødselsdagsportrætterne
havde travlt med
at fortælle, at du missede chancen
for en stor karriere i udlandet. En
skrev ligeud, at Iben Hjejle ’spildte
sit talent i kulørt ramasjang og tvserier’…
HappyHAY 4. Juni 2012
– Åhr, jeg gider ikke læse det, for
jeg får bare ondt i maven. Ingen
ved dybest set noget om, hvorfor
jeg har valgt, som jeg har valgt, ud
over mig selv. Jeg føler
ikke, at jeg har spildt mit
talent. Jeg har et dramatisk
talent, som kun er
blevet skarpere af at lave
komedie. Jeg er faktisk en
rigtig dygtig skuespiller,
og jeg kan lide at spille.
Jeg bliver ikke usikker på
det. Men jeg ville ikke rykke til L.A.
Hvorfor ikke?
– Jeg får kuldegysninger ved tanken.
Jeg er alt for bundet til steder
og mennesker.
’High Fidelity’ var da en kæmpeoplevelse
og min karrieres højdepunkt
og blablabla, men jeg vidste
hele tiden, at det var once in a life
time. Og det kan eller vil branchen
ikke forstå. Især mænd er meget
optaget af det. Men jeg havde det
faktisk lidt sådan, at nu havde jeg
prøvet dét. Jeg havde lavet en stor
udenlandsk film. Jeg havde ingen
ambitioner om at lave én
til og én til. Det er lidt ligesom,
hvis du sagde til Neil
Armstrong: ’Det gik jo rigtig
fint med at gå på Månen,
hvorfor tager du ikke derop
igen?’ Fordi jeg ikke har
lyst! Og det er min sag.
En form for rastløshed
Vi kører ind i København,
hvor folk hænger ud på
kanten af sensommeren I
Istedgade. Iben Hjejle skal
hjem i sin lille lejlighed og
senere mødes med sin
nye kæreste. Måske ud at
høre noget musik. I weekenden
skal hun øve med sit
band. En broget skare af veninders
mænd og forældre fra hendes
drengs skole, der spiller, mens
Iben synger. Og i næste uge skal
“Iben Hjejle synger i et fritidsband,
osm øver hver en gang
om ugen. De spiller covernumbre
af Lady Gaga, Katy
Perry og Britney Spears.”
hun et smut til filmfestival i Venedig
og promovere den svenske film
’Stockholm Östra’, hvor hun spiller
over for Mikael Persbrandt. Livet er
i bevægelse. Og det er godt.
– Lige siden min mor døde, har jeg
følt, at jeg skulle skabe et hjem,
i betydningen noget stabilt og
uforanderligt. Det betyder meget
for mig at have et sted at høre til.
Men skæbnen ville, at i det parforhold,
som jeg har været i de
seneste 10 år, var der en form for
rastløshed. Det kan lyde negativt,
men det var også en glæde og
spænding ved at flytte sig, bevæge
sig, hele tiden. En nærmest
umættelig nysgerrighed. Så derfor
boede vi to år det ene sted og tre
år det næste og to år det tredje
... Da vi så flyttede ind i huset i
Værløse, troede jeg, at her skulle
jeg blive. Men som årene gik derude,
kunne jeg mærke, at i virkeligheden
var det mest et forsøg på
at rekonstruere noget, som gjorde
mig tryg. Det er gået op for mig,
at den ro skal jeg finde i mig selv.
Men det har været en proces, for
jeg troede, at den længsel, jeg
følte, handlede om at rodfæste
sig. Det har taget mig over 20 år at
finde ud af, at rejsen
ikke slutter. //

Vores yndling:
Pinnochio-tæppet
Det kan nok være det første du tænker, når du hører
titlen på dette tæppe, er ham træ-knægten med
næsen og snore bundet i hænder og fødder. Men
tæppet er lidt mere direkte inspireret af de velkendte
slik-kugler, i adskillige farver.
Det flotte runde Pinocchio tæppe som består af et
væld af små filtkugler er en del af HAY 07. CARPET
COLLECTION. Tæppet er håndlavet i Nepal, hvor
hvert enke l individuel filtkugle er rullet i hånden,
og derefter blevet sat på en tråd, som var det en
perle. Til sidst er ”kæden” med filtperlerne samlet og
sammenbundet. Alt sammen i hånden.
Filt er et af de ældste tekstiler, ja det blev dannet før
det du kender som vævning og strikning. Filt er et
tekstil, som fremstilles af kartet uld. Når den faste
HappyHAY 4. Juni 2012
Tæppet fås i flere farver og størrelser.
Farver: Coral/black, multi colour, Orange.
Det er 100% pure wool.
Størrelse: Small Ø:90 cm
Medium: Ø: 140 cm
Large: Ø: 200 cm.
XLarge: Ø: 300 cm.
tekstil skal fremstilles af uldet, skal det i kontakt med
varmt vand og sæbe.Herefter sker en mekanisk
forarbejdning der fletter uldfibrene ind i hinanden,
og det faste tekstil dannes. Nu kan kuglerne rulles
og bearbejdes til det kendte Pinocchio tæppet. Det
stykke arbejder der bliver lagt i tæppet er en lang
proces, og når du investerer i tæppet, ved du med
sikkerhed, at det er fuldstændig individuelt og unikt
design, da det med sikkerhed kan siges at ikke to
tæpper er ens.
De kulørte kugler på tæppet er et overraskende,
innovativt teksturvalg til gulvtæppet, der gør
Pinocchio til noget ganske særligt. Tæppet spreder
liv og glæde, så snart det bliver placeret i et rum og
det er både sjovt, farverigt og energisk, hvilket helt
sikkert sætter “kulør” på din hverdag.

Huxi Bach
pointerer Lykken
af: Henriette Hammershoj
HappyHAY 4. Juni 2012
Den charmerende
lyshårede Huxi Bach
er aktuel med sit one
man show Huxi Bachs
store kærlighed. Derfor
har Delfinen mødt
ham til en lille snak om
kærlighed, studietiden
og det at springe ud i
noget helt nyt.

Da Delfinen træder ind af døren
på Råbar sidder han, Huxi Bach,
med ryggen til, stille og roligt,
alene ved et lille bord. Med gråt
halstørklæde, blå termojakke
og rå støvler ligner han en
gennemarbejdet hipster. Men der
er ikke det mindste smart-i-enfart
at spore i hans personlighed.
Huxi Bach vil bare gerne tale om
kærlighed.
Delfinen: Vi er jo studerende, og
vi har masser af forelæsninger,
men du fortæller, at dit show
er en uautoriseret forelæsning.
Hvad er det? Jamen det kommer
sig af, at jeg aldrig har gået på
universitetet. Jeg har jo aldrig gået
til forelæsninger, så jeg ved sådan
set ikke, hvad en forelæsning er.
Jeg har en idé om det, og derfor
tænkte jeg, at det skal da ikke
stoppe mig. Derfor har jeg kastet
mig ud i at lave mit bud på en
forelæsning.
Og så har jeg kaldt det uautoriseret
for ikke at træde nogle rigtige
forelæsere over tæerne. Plus
at ved at kalde det uautoriseret
dækker man lige sin ryg lidt,
hvis der er noget, der ikke er helt
korrekt. Så kan jeg sige: ”nå ja,
men det er uautoriseret”. Så går
det nok. Men jeg synes nu faktisk,
jeg har forberedt mig meget godt.
HappyHAY 4. Juni 2012
Jeg har læst utroligt mange ting
om alt muligt for at være godt
forberedt.
Du skriver, at ”kærlighed kommer til
at drive værket”. Kommer du ind på
kærlighed i studietiden?
Nej. Jeg synes ikke, jeg har noget
at sige om kærlighed i studietiden
som sådan. Så bliver det sådan
nogle lange fuldemandshistorier
fra dengang, jeg gik på
journalisthøjskolen, og dem er der
ikke så meget interessant ved. Der
kan man tage ned på en stand-up
klub og høre nogen snakke om
kønssygdomme… Lød det som
om, jeg havde kønssygdomme på
journalisthøjskolen, da jeg sagde
det?
Huxi Bach læner sig ned mod
optageren: Jeg havde ikke
kønssygdomme, da jeg gik på
journalisthøjskolen. Men ellers i
folkeskolen og efter – voldsomt.
Men du droppede også ud fra
journalisthøjskole?
Jeg blev smidt ud.
Hvorfor blev du smidt ud?
Jeg havde fire års fravær, og det
synes de var i overkanten. Så fik
jeg et brev, hvor der stod, at nu
kunne jeg betragte mig selv om
officielt frameldt uddannelsen. Så
tænkte jeg faktisk ikke så meget
mere over det. Så tog jeg på
arbejde. Der var jeg for længst
startet på Danmarks Radio. Og
det var ligesom dér, jeg gerne ville
ende, så jeg havde ikke det helt
store behov for at komme tilbage
på journalisthøjskolen.
Det var der, du ville ende, men nu
er du et helt tredje sted?
Ja, men det er jo mange år siden.
Der gik jo ti år på Danmarks Radio,
og nu har jeg så taget en lille
pause. Jeg kommer sikkert tilbage
på et eller andet tidspunkt. Jeg er
jo barn af Danmarks Radio.
Jeg har jo ikke prøvet andet.
Jeg er jo uddannet og opvokset
i Danmarks Radio, jeg har trådt
mine barnesko der. Så jo, jeg
kommer nok tilbage. Men jeg vil
gerne opfordre alle til at gøre deres
uddannelse færdig.
Har du nogle kærlige minder fra din
studietid?
Jo altså. Jeg mindes fredagsbaren
på journalisthøjskolen utroligt
kærligt. Der var en fyr, og jeg vil
ikke nævne hans navn, fordi han
arbejder som sportsjournalist. Han
var sådan en fast installation til
fredagsbaren, fordi man vidste,
han på et tidspunkt i fredagsbaren
ville komme løbende ind nøgen
og rulle hen over billardbordet og
løbe ud igen. Og man sad bare og
ventede. Man vidste ikke, hvornår
det skete, men det skete altid.
Hvorfor var det ikke dig, der kom
rullende ind over bordet?
Jeg synes ikke, jeg havde noget at
byde på. Det havde han egentlig
heller ikke, hvis jeg skal være helt

ærlig. Men det så festligt ud. Ikke
så høj og rødhåret kan jeg huske,
han var. Jeg kan også godt huske,
hvad han hedder, men det siger
jeg ikke. Den lader vi hænge, ikke.
Kan du huske et minde, hvor du
selv har været ekstra kærlig?
Jeg ved faktisk ikke, om jeg var
speciel kærlig på den måde i
min studietid. Det tror jeg, jeg var
uden for studiet. Jeg kan huske
en masse situationer, hvor jeg
måske havde brug for lidt mere
næstekærlighed. Eller der trængte
jeg jo til et los i røven.
For eksempel dumpede jeg jo
stopprøven på journalisthøjskolen.
Jeg lavede ikke en skid det første
halve år. Efter et halvt år skal man
lave en udredende artikel, og
jeg skrev en lorte-artikel dagen
før og tænkte: ”Det går nok”.
Men det gjorde det ikke. Der vil
jeg sige, jeg måske savnede lidt
næstekærlighed.
Men kan man godt have kærlighed
til læring?
Ja det kan man sagtens. Jeg
kan da nævne en ting, jeg også
nævner i mit lille show: Ordet
filosofi betyder jo kærlighed til
viden. Kærlighed til indsigt. Det
er sindssygt vigtigt, og det synes
jeg faktisk, jeg har. Det tror jeg,
alle mennesker har. Der skal bare
prikkes lidt til den.
Altså man skal lokkes. Man skal
dufte det på en eller anden
måde. Det er i virkeligheden det
allervigtigste, en lærer kan gøre.
Ikke bare stå og remse en masse
ting op, og så skal man kunne det
uden ad. Jeg tror, det allervigtigste
som underviser er, at man kan
HappyHAY 4. Juni 2012
sætte sine elever i gang med selv
at ville vide mere.
Manglede du kærlighed fra din
lærere?
Ja det gjorde jeg. Både kærlighed
til deres eget fag og i en eller
anden forstand kærlighed til mig,
hehe. Jeg ville gerne elskes af
mine lærere. Det lyder også meget
bizart.Ja, det kunne godt vendes
lidt forkert. Det skal vi nok lade
være med. Det må i gerne, hehe.
Nu hvor du er en uautoriseret
forelæser i kærlighed, har du så
nogle gode råd til studerende om
kærlighed?
Jeg vil egentlig gerne sige, og det
er lige før, det er et råd til præstuderende,
at man skal vente
med at begynde at studere, indtil
man er sikker på, hvad man vil. Og
hvis man er studerende nu og har
en følelse af, at det man er i gang
med, ikke er helt rigtigt, så skal
man faktisk lade være.
For man spilder sin egen tid, og
man spiler jo alles tid på en eller
anden måde. Så det der med, at
det skal gå ekstra stærkt, og at
der er ekstra SU, hvis man bliver
hurtigt færdig, det, tror jeg, er en
dårlig ide.
Fordi sådan som det bliver lagt op
nu, så skal man jo som 15-årig,
når man går ud af niende klasse,
til at være fuldstændig afklaret
med, hvad det er, man gerne vil,
når man er 30. Det er der ingen,
der kan. Og de 15-årige der kan
det, de skal medicineres. De er jo
galninge.
Det, tror jeg virkelig, er usundt.
Man ved jo ingenting. Jeg anede
ikke et klap, da jeg var 15 år.
Du er 30 nu ikke sandt?
Jeg er 34. Men tak fordi du skød
på 30. Meget meget dejligt. Huxi
Bach læner sig igen ned mod
optageren: Jeg er lige blevet skudt
til 30, det skal stå i en faktaboks.
Hvad troede du selv du ville blive
som 30-årig, da du var 15?
Da jeg var 15, var jeg lige begyndt
at spille guitar og kunne godt
tænkte mig at blive rockmusiker.
Det er der mange 15-årige, der
kan. Men ganske ganske få
15-årige bliver det.

Og det er rigtigt godt. Og der er
virkelig ganske få 15-årige, der
har talent til det. Og der er jeg
ekskluderet fra den gruppe, der
har talent til det. Men for at vende
tilbage til kærligheden, hold kæft
hvor skal man også bare elske sig
selv i det. Man skal huske sig selv.
Handler det både om kærlighed til
sig selv og næstekærlighed?
Ja.
“Jeg bruger virkelig meget tid
på det og har det også rigtigt
sjovt med det. Nu har jeg lige
startet turné, og det er skide
sjovt.”
Er det ikke lidt svært at styre?
Jo. Men ikke alting er nemt.
Det skal man også huske. Der er
mange ting, der er svære, og det
skal man bare acceptere. Så må
man arbejde med det. Bortset fra
at næstekærligheden, når den er
kogt ind, jo er virkelig nem:
Elsk din næste som du elsker dig
selv. Det er ikke fordi, jeg er et
specielt kristent menneske. Faktisk
overhovedet ikke. Men det er jo
bare stadig en smuk og nem tanke.
Er der noget i dit liv lige nu, du har
specielt meget kærlighed til?
Ja, det synes jeg. Der er sådan
forskellige ting. Lige nu har jeg
kærlighed til, at jeg har kastet
mig ud i noget, som jeg aldrig har
prøvet før. Det lægger jeg sådan
ret meget arbejde og passion i.
Passion er et stort ord, men det er
det på en eller anden måde. Jeg
bruger virkelig meget tid på det og
har det også rigtigt sjovt med det.
HappyHAY 4. Juni 2012
Nu har jeg lige startet turné, og det
er skide sjovt.
Det er jo en virkelig mærkelig og
på en måde ærefrygtindgydende
følelse at komme ud nogle steder
og stå.
For eksempel i Holstebro i går
aftes, hvor jeg stiller mig op i en
gammel teatersal, hvor der så
sidder nogle mennesker, som har
betalt penge for at komme og se
mig stå og sludre i halvanden time.
Det er en mærkelig
fornemmelse. Det er
virkelig rart, men det
forpligter jo også. Det kan
jeg mærke, at jeg ret godt
kan lide.
Det gør at man er nødt til
at tage sig sammen. Der mærker
jeg lidt kærlighed, for der var jo
ikke nul, så havde det været lidt
ærgerligt. Der kom nogen faktisk.
Hvordan har det været at springe
op på scenen helt alene?
Det har været skide sjovt og lidt
nervepirrende. Jeg har glædet mig
til det. Jeg har prøvet
d e t s å d a n i d e t s m å f ø r.
Det har jo været noget
nyt, men nogle gange
skal man prøve noget
nyt.
Hvordan har det været med
nerverne?
Det har været sådan ok, synes
jeg. Altså jeg har prøvet en del
før. Jeg har stået på scener før
– også foran mange mennesker.
Lige den del af det, har jeg ikke
været så nervøs for. Og så har jeg,
synes jeg selv, været sådan rimelig
ordentlig i forhold til at forberede
mig godt. Så jeg har været rimelig
tryg. Og jeg har prøvet det af.
Jeg har lavet en masse små
hemmelige prøvejobs for lige at
være sikker på, om det virkede.
Men denne her gang er det jo
også sig selv, der skal præsentere
noget på en anden måde, end
hvis du nu havde været vært på et
show, ikke?
Jo det er rigtigt. Der er kun en
at klage til, og det er mig. Så jeg
trækker ikke andre med ned i
faldet.
Hvilke forventninger havde du, før
du startede på det her projekt?
Det er svært at sige, for jeg anede
jo ikke, hvad jeg kastede mig ud i.
Det jeg har været mest spændt på,
er reaktionerne.
Hvordan ville folk tage imod det?
Var der overhovedet nogen, der
gad komme?
Jeg havde et håb om, at der var
nogen, der havde lyst til at se
noget, som var humoristisk, men
som også var lidt alvorligt. Noget
andet end stand-up.
“Jeg havde et håb om, at der
var nogen, der havde lyst til at
se noget, som var humoristisk,
men som også var lidt alvorligt.
Noget andet end stand-up.”
Jeg synes, der var en lille niche,
hvor jeg lige kunne hoppe ind og
lave noget andet. Men det betyder
ikke, at det skal være kedeligt. Jeg
synes godt, at man kan formidle
noget alvorligt på en sjov måde, og
det har jeg prøvet med det her.

Er showet belærende eller
øjenåbnende?
Hvis jeg på nogen måde skal
pinpointe det, jeg laver, så er det
et satire show. For mig handler det
om at pege på nogle ting, som på
mange måder er åbenlyse. Men
almindelige mennesker har travlt.
Der er kone, børn og arbejde. Der
skal købes ind og alt muligt. Man
får ikke altid tid til at læse alt, hvad
Troels Lund Poulsen eller Villy
Søvndal har sagt af bizare ting. Og
der påtager jeg mig den opgave at
pege på nogle ting:
”Det der, det er virkelig mærkeligt”.
Det kan vi gøre bedre. Og mange
af de ting handler om kærlighed.
Meget af det handler om
næstekærlighed, og måden vi
behandler hinanden på og taler til
hinanden på. Jeg fortælle lidt om
homoseksuelles rettigheder. Jeg
synes det er virkelig glædeligt, at
de får lov at gifte sig i kirken. Men
der er jo stadig nogle, der synes
det er en forfærdelig idé.
Hvorfor?
Det giver jo ikke nogen mening.
Ikke ifølge mig. Der vil jeg ligesom
gerne pege på nogle ting og
sige: ”Jeg synes, at det her er helt
absurd”. Så kan man tage stilling
til det. Jeg vil ikke prædike eller
omvende nogen, jeg vil bare prøve
at udpege nogle ting, som jeg
synes, er helt skøre.
Nu har jeg ikke hørt om en
uautoriseret forelæsning før, men
hvis du nu skulle sammenligne
dig med en, som har lavet noget
lignende?
Det er jo sådan en blandingsgenre.
Der er folk, der har stillet sig op og
snakket i en mikrofon før, og der
er også folk, der har brugt billeder
før. Jeg føler ikke som sådan, at
HappyHAY 4. Juni 2012
jeg skaber en ny genre. Men jeg
vil sige, jeg tror jeg har ladet mig
inspirere af alle mulige mærkelige.
Der er helt sikkert nogle elementer
af stand-up i det. En engelsk
komiker som Ricky Gervais bruger
også en gang i mellem billeder.
Ikke så mange og ikke helt så
forelæsningsagtigt. Jeg bruger
mange billeder. Jeg bruger faktisk
PowerPoint.
Det er vi jo også vant til som
studerende. Jamen prøv at hør, i vil
føle jer så hjemme. Men altså det
er sådan en blanding af alt muligt.
Og så har jeg så prøvet at ryste
posen og lave det lidt til mit egen
lille smoothie.
Med rødbeder og kærlighed?
Hehe, ja der er lidt rødbeder.
Præcis. Så studerende kan
godt gå ind og se der her uden
at tænke: ”Åh nej, endnu en
forelæsning”?
De skal tænke: ”Hvor er det en
glimrende forelæsning.
Vi vil gå tilbage til vores rigtige
forelæsere og foreslå, at man godt
kan bruge humor til at formidle
alvorlige ting.”
Hvordan har din rødbedesmoothie
været?
Den har faktisk været udmærket.
Vil du smage?
Ellers tak, jeg er ikke så pjattet
med rødbeder Det er i orden. Men
den smager kun lidt af rødbeder
faktisk
Har du noget du lige vil sige på
falde-rebet?
Huxi Bach bemærker stemplet på
Delfinens udsendtes hånd. Ja.
Hvad har du hørt på Train?
Med den sidste bemærkning er det
klart at Huxi Bach er vågen for sine
omgivelser, og måske netop derfor
er kærlighed et nærliggende emne
at tage op for den unge charmør.
Han har den nemlig selv. //

VAREKATALOG
BLOW
7999
PRINCE
16999
J77
999
NOBODY
2999
RAY LOUNGE
6299
J107
999
PLOP
2399
SHANGHAY
1199
J104
1199

J110
1599
DLM
1099
SWIVEL
1899
RU
1499
TRAY
999
LOOP
4199
HEE DINING
1099
GITT
3999
LOOP BED
2299

NYT på NYT
I forbindelse med udgivelsen af HappyHAY, blev der
også plads til andre ændringer. Derfor har vi lanceret
et re-design af vores e-shop. Vi har længe følt at det
var tid til at lave nogle ændringer og nu skulle der
knald på farverne og humor på menuen.
HappyHAY er sjov, leg, fest og farver blandet med
det unikke og innovative design i kollektionerne, og
hvorfor ikke viderebringe dette på vores e-shop. Der
er jo ingen der siger det hele behøver være sort på
hvidt. Problemet med den gamle shop var at den
havde et helt anderledes udtryk end vores website og
dermed ikke fremstod som en del af en helhed.
Derfor har vi nu sørget for at udtrykket og designet
hænger sammen, så man ikke længere er i tvivl
om at det er vores site. Stilen på den gamle shop
var primært ModernScandinavian som er meget
minimalistisk og enkelt i sit udtryk men da det var
tid til forandring tænkte vi at gå all in og peppe det
hele lidt op. Derfor har vi valgt den ungdommelig og
festlige stil Popart som sekundær stil. Der er knald på
farverne og dynamik i sitet samtidig med at vi stadig
beholder en professionel linje så det stadig er en
shop hvor i kunder forhåbentlig stadig føler det sikkert
at bruge jeres penge.
Vi håber i er lige så vilde med det nye design på
shoppen som vi er og synes selvfølgelig at i skulle
tage et smut fordi og tjekke det hele ud.
For at se shoppen KLIK HER
Tag den virtuelle tur gennem HAYs shop på Pilestræde

HAY STORES DK
HAY CPH
PILESTRAEDE 29-31
DK - 1112 COPENHAGEN K
DENMARK
HAY HOUSE
OESTERGADE 61, 2ND-3RD FLOOR
DK - 1100 COPENHAGEN K
DENMARK
HAY AARHUS
ROSENKRANTZGADE 24
DK - 8000 AARHUS C
DENMARK
PHONE NUMBER ALL STORES/
+45 42 820 820
HAY STORES NO
HAY OSLO
HEGDEHAUGSVEIEN 27
NO - 0352 OSLO
NORWAY
PHONE/ +47 22 69 33 50