Nr. 1. april 2012. 7. årgang. - Socialdemokraterne på Nordfyn

Nordfyn 

Nr. 1 • april 2012 • 7. Årgang 

Dan Jørgensen 

Nr. 1. april 2012. 7. årgang. 

Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn. Udgivet af partiforeningen. 

Side 1

Side 2 

Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn 

Bestyrelsen i partiforeningen Generalforsamling er nu overstået 

Af Niels Henrik Nielsen 

Formand og ansvarshavende redaktør: 

Socialdemokraterne på Nordfyn 

Niels Henrik Nielsen 

Svinget 25 5450 Otterup 

E-mail: niels1741@gmail.com 

Tlf: 2349 5497 

www.socialdemokraterne-nordfyn.dk 

Kasserer og medlemsansvarlig: 

Bente Egeskov 

Trøjborggyden 24, 5450 Otterup 

Tlf. 6482 3579/2625 3579 

E-mail: bente.egeskov@mail.tele.dk 

Bladudvalg: 

Jørn Elisiussen 

Bruno Staffensen 

Bente Egeskov 

Birgit Poulsen 

Redigering og layout: 

Filipsen Grafisk Produktion 

Dalbyvej 93 

6000 Kolding 

E-mail: jylland@reklameholdet.dk 

www.reklameholdet.dk 

Oplag: 

450 stk 

Formand: 

Niels Henrik Nielsen 61792716 / 23495497 niels1741@gmail.com 

Kasserer og medlemsansvarlig: 

Bente Egeskov 64823579 / 26253579 bente.egeskov@mail.tele.dk 

Næstformand: 

Bernt Nicolaysen 30366967 berntnicolaysen@live.dk 

Sekretær: 

Anette Lykke Jensen 64841894 / 60606287 aljen@youmail.dk 

Bruno E. Staffensen 64892470 / 25778092 brunostaffensen@saknet.dk 

Jørgen Simonsen 64871808 / 30235564 jlsi@live.dk 

Brian Lebæk 64821920 / 24687336 jonaskatrine@mail.dk 

Irene B. Knudsen 64892909 / 29282329 Irene.b.knudsen@mail.dk 

Inge Lise Nielsen 61711741 Ingelise_nielsen@hotmail.com 

Mogens Jørgensen 65964911 j.m.joergensen@os.dk 

Henrik Jul Andresen 64801520 / 40449489 henrik.andresen@wilhelmsen.com 

Svend Erik Poulsen 61186886 sep1554@hotmail.com 

Birna Harfeld 41569426 birna-friislund@hotmail.com 

Lars Oxenvad 22621208 larsoxenvad@live.dk 

Kent Lindharth 21473836 kentlindharth@live.dk 

Indholdsfortegnelse: 

3 Generalforsamling er nu overstået 

4 Vil du være med til at præge vores politik? 

4 Den nye skolestruktur i 2012 

7 Ny folketingskandidat 

7 Jeg glæder mig til at komme hjem til Fyn 

8 Borgerinitiativet - en mulighed for at blive hørt 

9 Robotstøvsuger eller den selvkørende støvsuger! 

9 Økologi er vejen frem 

10 Nedrivningspuljen 

11 Gem fortiden for fremtiden 

12 FRIT DANMARK - Nyhedstjeneste 

14 1. maj - DERFOR 

16 En regering, der skaber resultater 

Generalforsamlingen blev afholdt den 28. 

januar i Kuppelsalen på Otterup Bibliotek. 

Der var igen et flot fremmøde, og vi er 

glade for, at så mange har lyst til at deltage 

og høre lidt om arbejdet både lokalt og 

på landsplan, samt være med til at præge 

det fremadrettede arbejde. Poul Andersen 

deltog for sidste gang som folketingskandidat, 

og han benyttede lejligheden til at 

takke for samarbejdet lige siden Nordfyn 

kom med i Middelfartkredsen. Dan Jørgensen, 

som er vores bud på den nye folketingskandidat 

deltog også, og han fortalte 

blandt andet om sine visioner for fremtiden, 

og hvordan han så arbejdet som folketingskandidat 

her i kredsen. 

Bestyrelsen ser nu efter generalforsamlingen 

ud som I kan se på den modstående 

side. Klaus Hummelhoff og Ulla Kristensen 

er trådt ud af bestyrelsen. Klaus har valgt at 

trække sig på grund af meget aftenarbejde, 

som han ikke kan få til at hænge sammen 

med mødeaktiviteterne. I stedet er Lars Oxenvad 

og Kent Lindharth nye i bestyrelsen, 

og Bernt Nicolaysen er efterfølgende valgt 

som ny næstformand efter Klaus. 

Den næste store opgave for bestyrelsen 

er det næste kommunalvalg i november 

2013. Det er en partiforenings vigtigste 

opgave, og vi går nu i gang med at finde 

kandidater. Fristen for at melde sig som 

spidskandidat er den 15. maj, og indtil nu 

har Kim Johansen sagt ja til at kandidere til 

posten. Kommer der flere kandidater, blev 

det besluttet, at valget skulle ske ved urafstemning 

blandt alle medlemmer. 

Her er et lille uddrag af bestyrelsens beretning: 

Så fik Lars endelig taget sig sammen til at 

få udskrevet folketingsvalget i september. 

Han havde i længere tid ventet på bedre 

meningsmålinger, men til sidst var han 

nødt til det, inden han stod med ryggen 

mod muren. 

Vores store mål har gennem de sidste ti år 

været at få den borgerlige regering fjernet 

fra magten. Det lykkedes også med et lille 

flertal, og Helle har nu dannet en mindretalsregering 

sammen med SF og de Radikale 

og med Enhedslisten som det parlamentariske 

grundlag. Efter 10 år har vi igen 

en socialdemokratisk statsminister, og vi er 

tilbage ved magten igen. 

Nogle vil nok spørge hvor meget magt, vi 

egentlig har fået. Der er meget langt mellem 

de Radikale og Enhedslisten, og det 

viste sig da også, at der skulle bruges 14 

dage på Amager til at få skruet et regeringsgrundlag 

sammen. Mange mener, at 

der er for meget radikal politik med i programmet 

og for lidt af vores egen politik. 

Her skal vi bare huske, at i en forhandling 

betyder det valgresultat man har med sig 

meget. Både SF og vi havde en tilbagegang, 

mens De Radikale havde en pæn 

fremgang. Der er ingen tvivl om, at det er 

det rigtige Helle har gjort ved at strække 

sig langt, for at få dem med i regeringen. 

Det havde været en næsten umulig opgave, 

hvis de bare var det parlamentariske 

grundlag, og der skulle forhandles med 

dem i hver enkelt sag. Risikoen var også, 

at de havde vendt sig mod den blå blok, 

hvis de kunne få mere af deres politik med 


her. Vi skal hele tiden tænke på, man skal 

kunne tælle til 90 for at få et flertal. 

Jeg tænker her på tilbagetrækningsreformen, 

som nu er gennemført, da den blå 

blok og de radikale stadig havde et flertal 

for den efter valget. 

Det er et udmærket regeringsprogram, og 

det trækker vores samfund i den rigtige retning. 

Der er dog ingen tvivl om, det kunne 

have været meget bedre, hvis vi havde fået 

flertal sammen med SF og enhedslisten, 

men sådan gik det jo ikke. 

En ting er dog sikkert, og det er, at vi nu har 

fået en statsminister, vi kan være bekendt 

at sende til udlandet. Det skal blive spændende 

at følge Helles formandsskab nede i 

EU det næste halve år. 

Der er dog ingen tvivl om, at vi næste gang 

skal overveje, hvordan vi får fortalt vælgerne 

hvilket samfund, vi gerne vil have og 

ikke forfalde til alt for konkrete løfter i den 

sidste hektiske del af valgkampen. Det er 

vigtigt, der efter et valg er et politisk råderum 

og plads til forhandlinger. 

Vores parti fik desværre på landsplan en 

tilbagegang for fjerde gang i træk. Det 

bør vel også give stof til eftertanke. Partiets 

ledelse bør tage det yderst alvorligt og 

finde ud af, hvad der skal til for at vende 

Maleri af Frank Hammershøj. deltagere på generalforsamlingen. 

Side 3


den udvikling, hvis vi mener noget med, 

at vores parti også skal have sin berettigelse 

i fremtiden. Det har dog vist sig, 

at det er sjældent et parti får fremgang, 

når de sidder med ansvaret og magten. 

Men her i Middelfartkredsen fik vi en lille 

fremgang, det kan vi godt være lidt stolte 

af. 

Du kan læse hele beretningen på www. 

socialdemokraterne-nordfyn.dk 

Vil du være med til at præge vores politik? 

Af Bernt Nicolaysen 

Socialdemokraternes familieudvalg er et 

udvalg i forrygende form. 

- Og vi har travlt! Lige nu laver vi oplæg til 

fremtidens dagpleje- og børnehavestruktur, 

vi har øje for Kommunalbestyrelsens 

diskussioner, initiativer og manglende initiativer. 

Vi skal snart i gang med at disku- 

Efter mange måneder med skiftende 

politiske flertal og konstellationer, blev 

der på kommunalbestyrelsesmødet den 

26. januar endelig sat punktum for debatten 

om den nye struktur. 

Det er et bredt flertal, der står bag 

vedtagelsen. Nemlig Socialdemokraterne, 

Dansk Folkeparti, Konserva- 

Side 4 

Poul Andersen giver sin sidste orientering til en generalforsamling. 

Vi SKal haVe FuNdet eN SpidSKaNdidat 

til NæSte KommuNalValg 

Fristen for at melde sig er den 15. maj. 

Ved flere kandidater afgøres det ved urafstemning. 

tere vort arbejdsprogram frem mod Kommunalvalget 

2013. 

ALLE medlemmer af vort parti kan deltage. 

Næste gang er 10. maj 2012 hos Anette 

Lykke Jensen, Særslev, kl. 19 - 21.30. 

- Du deltager, når du har meldt dig til hos 

undertegnede. 

Den nye skolestruktur i 2012 

Af Kim Johansen 

tive, Liberal Alliance, Nordfynslisten, 

Socialistisk Folkeparti, Venstre samt 

Børge Nielsen fra Den sociale Gruppe. 

Så 22 ud af 25 gik ind for forslaget. Imod 

stemte 1 fra Venstre og 2 fra Den sociale 

Gruppe. 

Forinden havde de mange og meget forskellige 

forslag i løbet af efteråret været 

Vi glæder os til at møde dig, 

Bernt Nicolaysen, Stenløkken 3, 5450 Otterup 

30366967 / berntnicolaysen@live.dk 

Har du lyst til at støtte op om de andre 

(kommende) kommunalpolitiske udvalg, 

så kontakt undertegnede, så vil jeg sætte 

Jer i forbindelse med rette vedkommende. 

igennem en lang og opslidende proces med 

skiftende 13/12 flertal, og det har hele vejen 

igennem smertet os, at der ikke har været 

et bredere flertal, og at der ikke har været 

flertal for en forankring i Familieudvalget, 

da det jo er her ekspertisen sidder. Det har 

været nogle af de mange fejl gennem selve 

processen, udover det seneste forslag fra 

det sidste 13 mands flertal, med at ville luk- 

ke samtlige 0.-6. klasses skoler svarende til 8 

skoler, som overskygger dem alle. 

Dette var for os helt uacceptabelt, det ville 

have haft så store konsekvenser for hele 

det nordfynske skolevæsen, elever, forældre 

og bosætningen generelt, at skaden 

ville være uoprettelig. 

Det lykkedes Socialdemokraterne flere 

gange at komme på banen med et mere 

konstruktivt forslag om nedlægning af max. 

3 skoler. Første gang var den 29. september 

2011, hvor vi redegjorde for vores tanker 

omkring maksimalt udbytte, set i relation til 

den minimale anlægsinvestering i forhold til 

det fremlagte forslag med 8 skolelukninger. 

Vi agiterede herefter ved gentagne lejligheder 

igen for denne løsning, også selvom 

man ikke ønskede at lytte til vores tanker. Vi 

mente, at det var utroligt vigtigt at få skabt 

en dialog igen, at få splittet fronterne op, 

så denne skyttegravskrig kunne få en ende. 

Nogle havde åbenbart låst sig fast, og givet 

håndslag på maksimalt udbytte med dertil 

hørende maksimale anlægsinvesteringer 

til følge; andre havde andre forslag; men 

set i bakspejlet vil jeg mene, at vores mission 

om de brede forhandlinger og nye 

måder at anskue tingene på, var en succes. 

Vi fik med vores arbejde tvunget politikerne 

til forhandlingsbordet igen, fik indledt 

et samarbejde med V og C, og i fællesskab 

fremkom vi med et oplæg, som de øvrige 

partier kunne tage afsæt i. Og til sidst kunne 

22 så sætte deres underskrift på en bred 

aftale. Godt politisk håndværk og stor tak 

til byrådsgruppe og bestyrelse for den konstruktive 

sparring i forhandlingerne! 

Udbyttet af aftalen er der mange meninger 

om. Er den fremtidssikret? Giver den nok 

udbytte? Hvad med de faldende børnetal? 

– Ja, der er stadig mange ubekendte 

faktorer. Men det, der var vigtigt for os, 

var at give de små skoler muligheden for 

at bevise deres eksistensberettigelse, og 

dermed sikre de mindre bysamfund bedre 

overlevelsesmuligheder både samfundsøkonomisk 

og med hensyn til bosætning. 

Vi ved godt, at en ny skolestruktur aldrig 

vil være 100 % fremtidssikret; det er i den 

nærmeste fremtid, den ny struktur skal bevise 

sin værdi. Forældre, skolebestyrelse og 

ansatte må bakke op om deres lokale skole 

for at sikre dens og lokalsamfundets overlevelse. 

Vi har yderligere fået sikret økonomi til renovering 

af Otterup Skole, samlet heldagsskolen 

på Horsebækskolen og sikret det 

vejledende timetal på alle skoler. Vi har fået 

bibeholdt landsbyordningerne, og sidst 

men ikke mindst sikret, at der kommer ro 

på skoleområdet så børn, forældre og lærere 

kan koncentrere sig om den primære 

opgave: Vores børns uddannelse og fremtid. 

Vi er glade for resultatet! 

Her er en oversigt over distriktsskolerne og 

de tilhørende afdelinger: 

· Bogense Skole: 0.–9. klasse, 

specialklasse, SFO 

Afd. Kongslundskolen: 0.-6. klasse, SFO 

· Havrehedskolen: 0.-9. klasse, SFO 

Afd. Veflinge Skole: 0.-6. klasse, SFO 


· Krogsbølle Skole: 0.-9- klasse, SFO 

Afd. Løkkemarkskolen: 0.-6. klasse, SFO 

· Otterup Skole: 0.-9. klasse, 

Specialklasse, SFO 

Afd. Nordvestskolen: 0.-6. klasse, SFO 

Afd. Skovløkkeskolen: 0.-6. klasse, SFO 

. Særslev Skole: 0.-9. klasse, SFO 

Afd. Hårslev Skole, 0.-6. klasse, SFO 

· Søndersøskolen: 0.-9. klasse, 

Specialklasse, SFO (uændret) 

Klinteskolen nedlægges og eleverne flyttes 

til Krogsbølle Skole eller Løkkemarkskolen. 

Horsebækskolen bliver heldagsskole. 

Aftalen gælder, som der står, for indeværende 

valgperiode. 

Det er dejligt, at vi har fået denne aftale 

igennem, den har stor betydning for det 

fortsatte arbejde i hele undervisningssektoren 

i vores kommune, og vi håber, den 

holder mange år endnu, så vi har stabilitet 

på dette vigtige område. 

Her ser du den nye skolestruktur fra sommeren 2012 

Side 5


Ny folketingskandidat 


Den afgående kredsformand Ib Skov Petersen. 

På kredsens repræsentantskabsmøde 

den 26. marts var der lagt op til den store 

skiftedag. Poul Andersen blev som bekendt 

ikke genvalgt til folketinget, og 

Er man på besøg ved Dan Jørgensen i EUparlamentet, 

bliver man allerede, når man 

går ned ad gangen mod hans kontor, mødt 

af store billeder med socialdemokratiske 

koryfæer. Af Svend Auken, Poul Nyrup, 

Stauning, selvfølgelig, og så et helt enestående 

billede, hvor Anker Jørgensen står på 

hænder i statsministeriet. 

Det var Dan Jørgensen selv, der fik ideen til 

at hænge billederne op i den socialdemokratiske 

delegation. 

„For mig har det altid været vigtigt at huske, 

at som politiker i vores parti står man 

på skuldrene af kæmper. Det forpligter. Og 

inspirerer. Deres bedrifter viser, at der ikke 

er noget, der er umuligt, hvis partiet står 

stærkt, man aldrig glemmer sine socialde- 

han havde efterfølgende meddelt, at han 

ikke ønskede at genopstille som kandidat. 

Vi havde på Nordfyn kontaktet Dan Jørgensen, 

og han meddelte ret hurtigt, at 

han var interesseret i at komme hjem 

fra EU og prøve kræfter med landspolitikken 

i folketinget. Dan blev indstillet 

på vores generalforsamling, og efterfølgende 

har også de øvrige partiforeninger 

indstillet ham uden modkandidater. 

Dan Jørgensen blev herefter med akklamation 

valgt som ny folketingskandidat for 

Middelfart kredsen. 

Kredsformanden Ib Skov Petersen havde ligeledes 

meddelt, at han stoppede sammen 

med Poul, begge efter 21 år som henholdsvis 

folketingskandidat og kredsformand. 

Vi skulle derfor også finde en afløser for 

mokratiske værdier - og man knokler for 

det man tror på,” fortæller Dan Jørgensen. 

Denne tilgang er kendetegnende for Dan 

Jørgensens politiske virke. Da han første 

gang meldte sig på banen som kandidat til 

EU-Parlamentsvalget i 2004 var der få, der 

spåede den unge mand fra Morud nogle 

chancer for at få de tusindvis af stemmer, 

det krævede. 

Men Dan Jørgensen gik til opgaven med 

ukuelighed. I to år op til valget var der 

gang i den fra kl. seks om morgenen. Foran 

ventede en hel dag med oplæg, debatter 

og roseaktioner i det ganske land. Og 

klokken var tit over midnat, inden han var 

hjemme igen. 

„Det lyder måske hårdt, men jeg elskede 


Ib, og her havde Kasper Højte fra Middelfart 

sagt ja, til at overtage posten. 

Klaus Hummelhoff stoppede også som næstformand 

i kredsbestyrelsen, og her havde 

Brian Lebæk sagt ja til at overtage den post. 

Det nye team er nu klar til at gå i gang med 

arbejdet og planlægningen frem til det 

næste folketingsvalg, så vi kan sikre Dan et 

godt valg. 

Det nye team Dan Jørgensen og Kasper Højte. 

Jeg glæder mig til at komme hjem til Fyn 

Portræt af Dan Jørgensen 

Af Karl Kjær Bang, EU-konsulent Bruxelles 

det”. fortæller Dan. 

„Den energi, der er i politisk kampagne, 

er helt fantastisk. Og fællesskabet. Uden 

mine frivillige partikammerater, der knoklede 

dag og nat, var jeg med sikkerhed 

aldrig blevet valgt. Spørgsmålet er, om jeg 

overhovedet ville have fået mere end den 

håndfuld stemmer, som min nærmeste familie 

kan mønstre,” griner han. 

Med hjælp fra frivillige og gode politiske 

venner, der blandt andet inkluderede de 

gode venner Lars Midtiby, Nicolai Wammen 

og specielt hans personlige ven Svend 

Auken, blev det dog mildt sagt til mere end 

en håndfuld stemmer. Hele 10.350 danskere 

stemte på Dan Jørgensen, og sendte 

dermed den 27-årige socialdemokrat i EU- 

Side 7


Parlamentet som en af de yngste danske 

gennem tiden. 

mange politiske sejre 

Siden blev Dan Jørgensen som bekendt 

spidskandidat efter Poul Nyrup, og fik med 

næsten en kvart million stemmer det andet 

højeste stemmetal en socialdemokrat 

nogensinde har fået. 

Et stærkt mandat, som han har brugt flittigt. 

Han er i dag næstformand for miljøudvalget, 

formand for dyrevelfærdsgruppen 

og har vundet mange politiske sejre, der 

har skabt helt konkrete resultater for borgere 

over hele Europa. 

Corydon: en af de mest 

lovende politikere 

Med valget til folketingskandidat her i 

kredsen er den dag kommet et stort skridt 

nærmere. Senest i juni 2014 vender Dan 

Jørgensen næsen hjemad på fuld tid. 

Og det er noget, der er stor glæde over i 

partitoppen. 

„Det er et regulært scoop for Fyn og for 

Socialdemokratiet, at Dan Jørgensen nu 

vælger at fortsætte sin karriere i Folketinget. 

Efter snart mange succesfulde år i EU- 

Parlamentet glæder vi os meget til at få 

ham hjem til dansk politik. Jeg har kendt 

Dan længe og arbejdet sammen med ham, 

da vi begge var rådgivere på Christiansborg. 

Han er en utrolig dygtig, hårdtarbejdende 

og idealistisk politiker. For mig står 

han som en af de absolut mest lovende og 

kompetente unge politikere i Danmark,” siger 

finansminister Bjarne Corydon. 

En holdning næstformand for Partiet, europaminister 

og Dan Jørgensens gamle ven 

fra Århus, Nicolai Wammen, deler til fulde: 

”Dan er ikke alene en god ven, han er også 

en knalddygtig politiker, som er flittig og 

har opnået en stribe konkrete resultater i 

sin tid i EU-Parlamentet. Jeg kender Dan fra 

vores tid i Aarhus, men jeg ved jo godt, at 

det fynske ophav aldrig har fornægtet sig, 

og at han vil være en fremragende repræsentant 

for alle fynboer.” 

Jeg glæder mig til at komme hjem til 

Nordfyn 

Det er nu ikke tilfældigt, at Nicolai Wam- 

men fremhæver Fyn. Når man taler med 

Dan Jørgensen er det tydeligt, at øen - og 

ikke mindst Nordfyn - har en helt særlig 

plads i hans hjerte. Inde i forkontoret er det 

heller ikke til at tage fejl af. Ved siden af flere 

billeder af socialdemokratiske koryfæer, 

hænger der nemlig Dan Jørgensens andet 

ophav. Her er et stort Danmarkskort, hvor 

fødeøen Fyn er klart markeret. 

„Det er jo på Nordfyn, jeg er vokset op. Derfor 

er jeg meget stolt over den tillid kredsen 

har vist mig, ved at give mig lov til at knokle 

for dem. Og jeg håber, vi i fællesskab kan 

få sat fut i beskæftigelsen og skabe bedre 

forhold for de socialt udsatte - og at Middelfarts 

forbillede som grøn vækstgenerator 

kan spredes til hele Fyn, så vores ø kan blive 

kendt som Danmarks grønneste ø - lidt ligesom 

Bornholm jo er Danmarks dejligste 

ferieø,” siger Dan Jørgensen, mens han nynner 

melodien med et smil. 

Han håber, at han kan bruge de erfaringer, 

han har med sig fra EU til at kæmpe for kredsen, 

hvor hans forældre stadig bor i Morud, 

og hvor han har trådt sine barnesko: 

”Jeg glæder mig til at komme hjem til Fyn” 

Borgerinitiativet - en mulighed for at blive hørt 

Af Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet 

Foto fra EU valgkampen. 

Europæiske borgere har siden Europa-Parlamentets 

begyndelse efterspurgt bedre 

muligheder for folkelig indflydelse end blot 

at kunne stemme på en parlamentariker 

hver femte år. Der har været et ønske om en 

mere demokratisk ordning, som kan få EUborgerne 

tættere på lovgivningsarbejdet i 

Bruxelles og Strasbourg. Et svar på dette ønske 

er per 1. april 2012 en realitet med det 

såkaldte „borgerinitiativ”. Kort fortalt handler 

det om, at én million EU-borgere kan 

opfordre EU-Kommissionen til at fremsætte 

et lovforslag. Et vellykket initiativ kan altså 

være med til at sætte dagsordenen for EU’s 

lovgivning. Initiativet giver borgerne helt 

nye muligheder for at deltage i demokratiet 

på tværs af grænserne. For mig personligt er 

borgerinitiativet en god idé. Det er vigtigt, 

at vi politikere konstant gøres opmærksom 

på, hvad der er relevant hos borgerne, så vi 

undgår skyklapper og risikoen for at lave 

lovgivning hen over hovedet på borgerne. 

Det vil være en uhensigtsmæssig udvikling. 

Jeg mener, at borgerinitiativet er et friskt nyt 

initiativ, som er et skridt i den rigtige retning 

mod mere borgerinvolvering. 

I en tid med fokus på velfærdsteknologi og 

de muligheder det giver, må vi bruge muligheden 

for at undersøge, om det virker, 

og om det kan aflaste vort personale og 

måske hindre, at de ikke kommer til at lide 

af tidlig nedslidning på bevægeapparatet. 

Efter en afgørelse i Ankenævnet er det blevet 

muligt at bede borgere, der er visiteret 

til rengøring, om at anskaffe en robot/selvkørende 

støvsuger til at foretage den form 

for rengøring, frem for at vort personale skal 

gøre det på den traditionelle måde. Nogle 

kommuner er allerede startet med at bede 

borgere om at anskaffe sig en. Her i kommunen 

har Socialudvalget besluttet, at vi køre 

et forsøg med robotten i det næste halve år, 

for så at få en evaluering af forløbet. 

Derfor kører der nu et forsøg her i Nordfyns 

Kommune, hvor der er blevet indkøbt 5 

stk. robotstøvsugere, som vil blive stillet op 

i forskellige hjem for at finde ud af fordele 

og ulemper ved brugen i hverdagen. 

De første spæde erfaringer er både for og 

imod, nogle vil slet ikke have støvsugeren 

Mere økologi på danske og europæiske 

spiseborde bør være et mål hos de fleste 

socialdemokrater. Det står i hvert fald højt 

på min prioriteringsliste. En „jord-til-bordtankegang”, 

hvor grønne og bæredygtige 

forhold er drivkraften i samtlige produktionsled. 

For at sætte fokus på den økologiske 

dagsorden var jeg før påske vært for 

arrangementet „A Stronger EU Market for 

Organic Food” afholdt af Landbrug & Fødevarer. 

Udover adskillelige interesseorganisationer 

var også ministeren for fødevarer, 

landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov, inviteret 

til at tale om EU-formandskabets mål 

for økologisk mad. Arrangementet blev 

ind i huset, mens andre tager vel imod for 

at afprøve støvsugeren og derefter finde 

ud af, at den faktisk virker og virker godt. 

Jeg har en da fået fortalt, at naboer kommer 

til for at se, hvordan dyret virker, og 

bliver positivt overrasket over dens evner. 

Jeg er helt klar over, at det har noget med 

følelser at gøre, når man måske vil indføre 

ny teknologi, og det respektere jeg fuldt 

ud, men det er ikke det samme, som at jeg 

ikke vil indføre selvkørende støvsugere her 

i kommunen. 

I dag visiteres man typisk til støvsugning 

hver 14 dag. Det er i det forhold jeg ser fordelen 

ved robotten, den kunne måske futte 

rundt hver dag måske hver femte dag alt 

efter temperament, og det må formentlig 

give en bedre rengøring. Hvis man så oven 

i købet har en hund enten stor eller lille, må 

det være en fordel med robotten, som lige 

fjerner hundehår og eventuelt medbragt 

grus/jord fra haven oftere end det sker i dag. 

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke 

på, at det også kan være med til at skåne 

afholdt, fordi vi i Udvalget for Landbrug og 

Landbrugsdistrikter snart skal i gang med 

at kigge på en reform af den nuværende 

landbrugspolitik. Et helt konkret eksempel 

fra diskussionen var udbredelsen af EU’s 

logo for økologisk mad, hvilket er en europæisk 

version af det røde økologi-mærke, 

som vi kender i Danmark. Alfa og omega 

for mærket er, at de europæiske forbrugere 

får et bedre kendskab til det, og at der er 

en høj tillid til det. Udover det europæiske 

ø-mærke blev der også diskuteret miljømæssige 

tiltag, biodiversitet, bevarelse af 

naturlige ressourcer og dyrevelfærd. Alle er 

essentielle emner i reformen af den euro- 


Robotstøvsuger eller den selvkørende støvsuger! 

Af Gert Rasmussen, formand for socialudvalget 

Økologi er vejen frem 

Af Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet 

vort personale, så tidlig nedslidning af 

arme, ryg og bevægeapparatet kan undgås, 

det er en ikke uvæsentlig gevinst ved 

robotten. 

Konklusionen må derfor være, at robot/ 

selvkørende støvsuger er kommet for at 

blive indfaset i hverdagen i hjemmeplejen 

i kommunerne, men lad os gøre det på en 

ordentlig måde. 

Den besparelse, der bliver på robotten, 

ser jeg gerne omvekslet til for eksempel at 

udvide ordningen med hverdags rehabilitering 

i hele kommunen i stedet som nu 

kun Otterup og Søndersø, men det er jo en 

politisk diskussion, samt økonomien der 

kan komme til at spille ind, og det er jo de 

muliges kunst i en umulig situation. 

Så er det jo kun et spørgsmål, om vi skal 

døbe den robot støvsuger eller selvkørende 

støvsuger? 

pæiske landbrugspolitik. Den økologiske 

og grønne dagsorden er vigtig for mig. 

Det er en principiel diskussion, om vi skal 

have gode og rene råvarer på spisebordet, 

som vi forbrugere kan være sikre på, ikke er 

fyldt med pesticider og andre sprøjtemidler. 

Desuden garanterer økologiproduktionen, 

at vi behandler vores dyr ordentligt. 

Arrangementet gik godt, og velviljen og 

ambitionsniveauet for mere økologi var 

ikke til at tage fejl af. Det glæder mig på alle 

de europæiske forbrugeres vegne. 

Side 8 Side 9


Nedrivningspuljen 

Anvendelse af midler fra ”Indsatspuljen” i Nordfyns Kommune. 

Af Kim Johansen og Jørn Elisiussen 

I grunden hedder det slet ikke nedrivningspulje; 

men ”Retningslinjer for tilskud fra 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje 

til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder 

(Indsatspuljen)”– og det er jo 

meget mere positivt. Men knapt så mundret 

eller illustrativt. 

Puljen er skabt for at gøre det mere attraktivt 

at etablere sig (med bolig eller erhverv) 

i landdistrikterne, og den kan yde tilskud til 

kommunernes arbejde med at opkøbe private 

ejendomme mv. med henblik på nedrivning 

eller renovering. Der kan også ydes 

tilskud til oprydning af oplagret skrot mv. på 

private grunde. 

For at være berettiget til tilskud skal over 40 

% af kommunens indbyggere (i 2009) bo i 

områder uden for bymæssig bebyggelse, 

og den betingelse opfylder en del kommuner 

her i landet, heriblandt Nordfyn. 

Der står mange bygninger rundt omkring, 

hvor det er oplagt at gøre en indsats. Og 

det er derfor fint, at kommunen med hjælp 

fra staten nu kan få forbedret det fysiske 

miljø ved enten at nedrive eller at renovere 

bygningen. Kommunen opkøber altså ejendommen 

efter frivillig aftale med ejeren 

– og panthaverne – og så kan projektet gå 

i gang. Det lyder enkelt; men det kan tage 

rigtigt lang tid at få de aftaler på plads. 

Men hvordan starter sådan en sag? Ja, Nord- 

fyns Kommune har fx annonceret i avisen 

om at bygningsejere, der var interesseret i at 

få nedrevet eller renoveret deres hus, kunne 

henvende sig. Kommunen har også selv 

registreret visse ejendomme som indsatssteder, 

Nordfyns Erhvervsråd har materiale 

fra deres projekt ”Landsbyer i Vækst”, og 

endelig henvender borgerne sig løbende 

med emner, der skæmmer landskabet eller 

landsbyerne. Der er indtil nu ca. 100 emner, 

så der er nok at tage fat på. 

Om en bygning skal nedrives eller renoveres, 

beror også på en vurdering af, om 

den tilhører landets bygningskulturarv – og 

så måske skal fredes? 

De samlede midler til Indsatspuljen 

har fordelt sig sådan: 

Pulje 2010: 

Fra staten 5,4 mio. 

Fra Kommunen 1,8 mio. 

Pulje 2011: 

Fra staten 3,7 mio. 

fra Kommunen 1,3 mio. 

- og så er der ikke flere puljer! 

2010-midlerne er ved at være brugt nu – 

de første ca. 4,5 mio. kr. blev anvendt til 

køb og nedrivning af Søndersø Centret. 

2011-midlerne bliver anvendt i 2013. Der 

er som nævnt emner nok, og der kommer 

stadig flere. Men når Indsatspuljemidlerne 

er brugt, har vi jo byfornyelsesmidlerne at 

tage fat på. Her er der godt nok ikke så stor 

deltagelse fra statens side, men det afholder 

os ikke fra at registrere og arbejde videre 

med sagerne. 

På den anden side: Hvis vi er heldige, kan vi 

overtage en bygning, rive den ned, og senere 

sælge grunden til en favorabel pris. Og så 

kan Kommunen tjene penge på aktionen! 

Skønner man i kommunen, at en bygning 

udgør en sundhedsrisiko eller brandfare, 

er man berettiget til at starte en sag, som 

eventuelt kan føre til, at der bliver foretaget 

et tilsyn med henblik på kondemnering. 

Hvis denne beslutning munder ud i, at man 

anbefaler nedrivning, er det dog kommunalbestyrelsen, 

der har det endelige ord i 

sagen. 

Vi håber at alle disse tiltag munder ud i, at vi 

har en kommune, vi med stolthed kan vise 

frem for vores turister, og som vi selv befinder 

os rigtigt godt i. 

Til slut retter vi en tak til bygningskonstruktør 

Steen Georg Jensen fra Teknik og Miljø, 

der har forsynet os med facts til dette indlæg. 

Gem fortiden for fremtiden 

Af Ann-Marie Hansen, formand for Otterup Museumsforening 

Hvis vi lige læser den tekst en ekstra gang 

og tænker over den, er det jo en meget 

rummelig tekst med få ord. 

Som formand for Otterup museumsforening 

og dermed bestyrer af de gamle ting, 

som er samlet i museet gennem tiderne, er 

det jo en selvfølgelig tekst. 

Vi kan ikke se ind i fremtiden og ændre på 

vaner og tænkemåder, hvis vi ikke kender 

vores fortid. Det gælder både om det er i 

et museum, i politik eller i familiesammenhæng. 

Vores fortid er en del af vores fremtid. 

Men det er med museer som med så meget 

andet. Til tider er det in at bruge sit 

museum, og til andre tider er det ikke in at 

interessere sig for gamle sager. 

aAt være med til at passe på og fremvise de 

gamle sager og fortælle historien om både 

det lille fine museum i Otterup og de ting, 

der er indleveret af de personer, der har 

ejet sagerne, er jo en skattekiste. 

Nu har jeg haft den glæde at lave udstillinger 

på Otterup bibliotek flere gange. Især 

til jul, når der rigtig skal gang i de gamle 

nostalgiske ting, kan jeg høre på alle besøgende 

i biblioteket, at der bliver hentet 

minder frem fra de små grå celler. Er der 

En almuestue i museet 

børn med, så er de dejligt nysgerrige efter 

at vide, hvad det er, og børnene er meget 

forundrede over, hvor simpelt og enkelt 

f.eks. legetøj er, og de er ikke blege for at 

sige, at det er spændende at se på. 

Når vi på den måde kan komme ud af museet, 

giver det også den effekt, at der kommer 

nogen ned i museet, og vi har da haft 

den store glæde, at vores besøg i museet 

er stigende. 

Så med min lille fortælling vil jeg opfordre 

alle, uanset hvor man har bopæl. Brug jeres 

lokale seværdigheder, bak op om dem og 

besøg dem. Tag gæster med på en rundtur 

inden kaffen om eftermiddagen, anbefal 

dem til de turister i evt. møder og sig til 

jeres børn, at det er en vigtig del af deres 

fremtid, at kende deres fortid. 

Årstal som huskes 

I 1962 bevilgede Otterup sogneråd varme 

til museet, så man kunne bevare tingene i 

god stand. I 1968 søgte museet at udvide 

sin organisation med et repræsentantskab. 

I 1970 blev der nedsat et udvalg, som 

skulle udarbejde et vedtægtsforslag om 

oprettelse af et fynsk museumsråd. Det 

blev en realitet på et møde i Ringe. De 


fleste af de 39 museer på Fyn var med i 

det, og museerne fik bedre muligheder 

for at få myndighederne i tale samtidig 

med, at der også kunne formidles en 

bedre kontakt og et større samarbejde. 

I 1979-80 gik man i gang med en større renovering 

af museet. Fire langtidsledige førte 

igennem næsten to år det tidligere hospital 

tilbage til sit oprindelige udseende. 

Museet blev genåbnet 15. nov. 1980. Blandt 

de nye ting som derefter udstilles er en 

”slettens stue”, en almuestue, som den så ud 

her på egnen for et par hundrede år siden. 

For at prøve noget ny lod man i 1983 museet 

danne rammen om en udstilling af 

lokale kunstnere, som udstillede keramik, 

vævearbejde, akvareller, tryk og applikationer 

på silke. 

Otterup museum (tidligere hospital) foran kirken. 

Den nye rundkørsel i Lunde. 

Side 10 Side 11

Side 12 


FRIT DANMARK - Nyhedstjeneste 


En formiddag lå der en stak gamle papirer 

på vores køkkenbord. Det viste sig 

at være illegale blade fra besættelsestiden. 

De var vist på vej i det lodrette arkiv, 

men ved nærmere gennemsyn var der 

alligevel interessant læsning imellem. 

Der er i øjeblikket stor interesse for besættelsestiden. 

Der har været nogle 

foredrag på biblioteket, og filmen om 

Hvidstens gruppen kører også i øjeblikket. 

Vi har derfor valgt at bringe 

et nyhedsbrev fra Frit Danmarks nyhedstjeneste 

fra den 15. marts 1944. 

Det er en afskrift, og der er ikke ændret på 

stavemåde og tegnsætning. 

1. aarg. onsdag den 15. marts 

1944. Nr. 26. 

3 NYE DØDSDOMME. Den 18-aarige Ove 

Toft Hansen, den 20-aarige Anker Jørgensen 

og den 24-aarige Willy Jensen, 

alle af Bogense, er af en tysk Krigsret i 

Odense blevet dømt til Døden. De blev 

alle fængslet i September 43, sigtet for 

overklipning af Telefontraade og lignende 

smaatterier, udført delvis før 29. August. 

Dommene er typiske for den Vilkaarlighed, 

der er Nazismens fornemste ”Rets”princip: 

Ingen skal vide sig sikker, selv den mindste 

Forseelse kan medføre den haardeste Straf. 

Paa lignende Vis er ogsaa Henrettelserne 

i Efteraaret foretaget i Flæng mellem en 

Række lige ”skyldige”, og det synes at afgøres 

ved Lodtrækning, hvilke Fanger der skal 

deporteres til Tyskland, og hvilke der skal 

overføres til Horserød. Metoden tilsigter at 

afskrække Folk fra den mindste Deltagelse 

i Frihedskampen; men Resultatet bliver det 

modsatte: at Folk hellere vil gøre en stor 

Indsats, da Risikoen ikke er mindre ved de 

smaa Haandsrækninger. 

BAGGRUNDEN FOR DØDSDOMMENE I 

ODENSE er den senere Tids Begivenheder 

i Byen, den 1. Marts blev Assurandør Klitgaard 

dræbt paa Gaden. Han var ansat 

som Tolk ved det tyske Sikkerhedspoliti 

paa Husmandsskolen i Tarup og har ledet 

den nazistiske Stikkervirksomhed paa Fyn. 

Svaret fra Gestapos Side var Mordforsøget 

på Adjunkt Foged, der var kendt som 

en god Dansker. Yderligere blev der af et 

Par cyklende Nazister kastet en Bombe 

mod Odense Politistation, hvorved en 

dansk Reservebetjent, der stod Vagt, blev 

dræbt. Den 8. marts var der en Del Skyderi 

omkring Gestapokvarteret paa Husmandsskolen 

idet Tyskerne mente den 

angrebet, og dagen efter proklamerede 

Spærretid som meddelt i Dagspressen. 

Sagen ligger saaledes ganske klar: I Raseri 

over at have mistet en Storstikker og 

over et tvivlsomt Attentat mod Gestapokvarteret 

har Tyskerne ladet 1 tilfældig 

Dansker dræbe, en anden udsætte for 

Mordforsøg, afsagt 3 Dødsdomme, der i 

virkeligheden er ensbetydende med Gidsel 

henrettelser, og indført kollektive Straffeforanstaltninger 

overfor Befolkningen. 

At de oven i købet har den Dristighed i Proklamationen 

om undtagelsestilstanden at 

slaa alle disse Attentater i én Pulje, skal kun 

noteres for en Ordens skyld. Det er deres 

gamle Taktik: at provokere uro for at faa 

Lejlighed til at stramme Tøjlerne. 

TALRIGE ARRESTATIONER DE SIDSTE UGER. 

Gestapos Arrestationer bliver stadig talrigere. 

Det er nødvendigt at slaa fast, at de altid 

kan føres tilbage til eet af to Forhold: Stikkervirksomhed 

eller uansvarlig Snak. Typisk 

for en sag fra Nørrejylland: En ung Mand 

gør sig interessant paa Aars, bl.a. Kaptajn 

Gjessing, Landsretssagfører Torrild Thomsen, 

Grosserer Vestergaard Jensen og Landinspektør 

Balslev. De anklages for at have 

modtaget Vaabenforsendelser fra England. 

En lige saa typisk Stikkerhistorie: Én af de 

implicerede i Sabotageaffæren i Aabenraa i 

sidste Maaned traf under Flugten en tilsyneladende 

ligesindet i Toget, og under gensidige 

Fortrolighedsløfter udvekslede de Viden 

og Erfaringer. Den fremmede var Stikker, 

ved Navn Jan Møller – han har paa Grundlag 

af de indhentede Oplysninger foraarsaget 

mellem 10 og 20 Arrestationer og har foranstaltet 

et Mordforsøg, nemlig paa Kelvin 

Linnemann. Den 6. Marts trængte tysk Politi 

under en Luftalarm i Kbhvn ind i Hjørneejendommen 

Tagensvej-Raadmandsgade, 

hvor der opstod en Ildkamp. En repræsentant, 

Aage Reetz, Tagensvej 60 (tidligere 

Malerisvindler og Smugler) havde henledt 

Gestapos Opmærksomhed paa en bestemt 

Lejlighed, hvor flere Studenter blev fanget. 

I Horsens er der sidste Uge foretaget 

ca. 20 Arrestationer, bl.a. af Sagfører, 

cand. Jur. Dahl, Maskinarbejder Vahlgreen, 

Assurandør Remsing, Radiohandler 

Jørgensen og Købmændene Osterhammel 

og Corfitsen. De tidligere 

Arrestationer skyldtes Angiveri bl.a. af Fotohandler 

Harald Hagen Jespersen, som siden 

er flyttet til Kraghs Hotel, Parkalle 1, Aarhus. 

Den 11. ds. anholdtes 7 Personer 

paa en Kro mellem Aarhus og Randers, 

mistænkt for at forberede modtagelse 

af Faldskærmsmateriale. 

(Det er formentlig Hvidsten gruppen. Det 

passer med datoen den 11. marts, men de 

var dog lidt flere end 7 der blev anholdt ialt. 

8 blev henrettet og 6 fik tugthus. Red.) 

Oberstløjtnant Erik Hoffmann er anholdt 

i Aarhus, og Oberstløjtnant A.C.Sørensen 

i Viborg – Aarsagen ukendt. Og endelig 

har Gestapo dels anholdt, dels eftersøgt 

danske Politifolk baade i Aabenraa, 

Aalborg, Odense og København. 

Praktisk taget alle disse Arrestationer kunde 

være undgaaet, hvis Folk kunde lade 

være at snakke og indlade sig med ukendte 

Personer! 

ENDNU TO STIKKERE USKADELIGGJORT. 

Fru Delbo, der d. 9. ds. blev skudt i Sankelmarksgade 

har mange Frihedskæmperes 

Arrestationer og i hvert Fald eens Lemlæstelse 

paa sin Samvittighed. For nogle 

Maaneder siden havde hun tilbudt et Par 

Sabotører Natlogi; da de om Morgenen 

forlod hende, fulgte hun dem ned paa 

Gaden og omfavnede dem, for derved at 

udpege dem for en Gestapobil; den ene 

undslap, den anden blev meget alvorligt 

kvæstet, og er siden blevet underkastet 

en skrap Behandling i Fængslet. Fhv. Politibetjent 

Kronby, der blev skudt i kbhvn. 

den 13. ds., er afskediget fra Tjenesten paa 

Gr. af Drik og Tyveri. Han var nu et skattet 

Medlem af det tyske Sikkerhedspoliti. 

Flere Dødsfald i Stutthoff: I forrige Nummer 

kunde vi meddele, at 18 af de deporterede 

Jøder er afgaaet ved Døden, i sidste Nummer 

meddelte vi Navnene paa 3 Kommunister, 

der var døde ”af Hjernebetændelse” i 

Stutthoff Koncentrationslejr. Siden er yderligere 

to af Lejrens Fanger gaaet til Grunde, 

nemlig K.K. Pedersen, Odense, f.d. 6. Januar 

1896, og Arne Sode, Kbhvn., f.d. 6. Januar 

1914. At den sande Dødsaarsag er Pinsler 

og elendig Behandling behøver ingen at 

være i Tvivl om – derom vidner Minister 

Mohrs Erfaringer fra andre Koncentrationsog 

Fangelejre, som FRIT DANMARK har offentliggjort 

i et Særnummer. 

Foruden ved Henrettelser, Pinsler og Planlagte 

Attentater dræber Tyskerne hver 

eneste Maaned flere helt tilfældige Mennesker, 

nemlig dem, der enten skydes ned af 

deN gode hiStoRie 

Kære medlemmer. 

Vi vil gerne lave en rubrik, et hjørne, en side i bladet, hvor du kan 

komme med en lille historie. Eller med en god vittighed du synes er så god, at 

andre også kan grine af den, eller en erindring fra en tur eller fra din barndom 

eller….. eller….. mulighederne er mange. 

Brug bladet til at videregive det du har på hjertet. 

Husk!!! Bladet er til for medlemmerne og kan derfor også bruges af medlemmerne. 

Redaktionen. 


hysteriske Skildvagter, hvis Anraab de ikke 

har hørt, eller som falder som Ofre for fulde 

Soldaters Gadeskyderier. Den 28. Februar 

kom en Obergefreiter Valther Hölz i Klammeri 

med nogle Medpassagerer paa en 

Sporvogn ved Kildevældsgade i Kbhvn; da 

en af Danskerne stod af, skød Tyskeren efter 

ham og dræbte herved en tilfældig forbipasserende, 

Tjener, Hardi Foldberg Larsen, 

Husumgade 46. D. 26. Februar dræbte 

en tysk Vagt en forbipasserende ved Oliemøllens 

Ejendom i Aarhus, og den 5. Marts 

blev Arbejdsmand Einar Jørgen Jørgensen, 

Kbhvn., dræbt af en Vagt ved et afspærret 

Omraade ved Vejrs. Det var i begge Tilfælde 

tydeligt, at de dræbte ikke havde hørt Vagternes 

Varsko. 

Denne Udgave ved ”De Danske Studenter”. 

Side 13


1. maj - DERFOR 


1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste 

demonstrationsdag og festdag. 1. maj 

går arbejdere over det meste af verden i 

demonstration og markerer synspunkter 

om bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø 

og større politisk frihed. 

1. maj er blevet et internationalt symbol 

på kampen for en bedre tilværelse. I over 

100 år har arbejderne stillet faglige, politiske 

og økonomiske krav til regeringer og 

magthavere. Mange krav er blevet indfriet 

og afløst af nye. Andre er fortsat aktuelle i 

lande med undertrykkelse og tortur. 1. maj 

er derfor også dagen, der markerer international 

solidaritet. De svageste skal ikke 

lades i stikken, og de stærkeste ikke være 

sig selv nok. 

1. maj i danmark. 

Den 1. maj var ikke uden traditioner i Danmark. 

1. maj – Valborgsdag – var fra gammel 

tid en festdag, hvor man fejrede forårets 

komme. Den var også såkaldt skiftedag for 

det store antal tjenestefolk, som frem til 1. 

november skulle have en ny plads hos en 

arbejdsgiver eller forny kontrakten. 1. maj 

var derfor fridag, men tjenestefolk, der ikke 

skiftede plads, deltog ofte i festlighederne. 

I 1890 ville de danske fagforeninger også 

deltage i festlighederne og femføre kravet 

om en 8-timers arbejdsdag. Opdelingen 

af døgnets 24 timer i 8 timers arbejde, 8 

timers fritid og 8 timers hvile skulle for alvor 

lyde fra danske arbejdere som krav til 

lovgivningsmagten. Kravet blev indfriet 

ved overenskomst mellem arbejdsmarkedets 

parter, men det blev dog aldrig til lov. 

I starten var optog gennem byerne ikke 

tilladt, men blev det dog senere. Det var 

forskelligt, hvordan dagen blev fejret op 

gennem årene. I perioder fejrede socialdemokrater, 

kommunister og fagforeninger 

dagen sammen, men i perioder kunne 

de ikke enes og fejrede den hver for sig. I 

årene efter anden verdenskrig fejrede man 

også befrielsen, men efterhånden var festdagen 

ved at gå lidt i stå. Ungdomsoprøret 

i 1968, nye partier på venstrefløjen og Vietnamkrigen 

satte nyt liv i 1. maj dagen. 

1. maj i dag. 

Den 1. maj er aldrig blevet en officiel fridag. 

Mange har fri i kraft af deres overenskomst 

med arbejdsgiveren. Andre har halv 

fridag. I skolerne er det op til kommunalbestyrelsen, 

om eleverne kan holde fri. 

1. maj har mistet sin karakter af kampdag, 

men dagen er fortsat arbejderbevægelsens 

vigtigste festdag, og de sidste 

ti års paroler viser, at det fortsat er dagen, 

hvor man udtrykker sin solidaritet 

med undertrykte og vender sig mod krig. 

Mange steder føres traditionen videre 

uden større forandringer. Man mødes om 

morgenen til kaffebord med taler og musik 

og går derefter til festpladsen. Nogle går 

hjem fra morgenmødet, andre deltager 

kun på festpladsen, og atter andre deltager 

slet ikke. 

Her på Nordfyn fortsætter vi også vores 

traditioner med morgenmøde hos 3F i 

Søndersø og fest på torvet i Bogense fra 

middag. 

Optog gennem 

Bogenses gader 1. maj 2011. 

aktivitetskalender 2012 

maj 

07. kl. 19.00 A-gruppe møde. Bogense Rådhus 

26. kl. 17.00 Kommunalbestyrelsesmøde. Bogense Rådhus 

Juni 

11. kl. 19.00 A-gruppe møde. Bogense Rådhus 

21. kl. 17.00 Kommunalbestyrelsesmøde. Bogense Rådhus 

august 

04. kl. 10.00 Rosenfestival. Bogense 

13. kl. 19.00 A-gruppemøde. Bogense Rådhus 


September 


24. kl. 19.00 Medlemsmøde. 3F Søndersø 

27. kl. 17.00 Kommunalbestyrelsesmøde. Bogense Rådhus 

Socialdemokraterne, SF, LO, AOF og 3F Nordhøjfyn inviterer dig til 

1. maJ pÅ NoRdFyN 

Morgenappel kl. 7.00 hos 3F, Sunekær 5 i Søndersø. 

Kaffe, rundstykker, socialt samvær og talerne: 

Kim Johansen, Kommunalbestyrelsen 


Pernille Rosenkranzt Theil, Folketinget, Ellen Lykkegård, gruppeformand den offentlige gruppe 3F 

FeSt pÅ BogeNSe toRV Kl. 12.30 FoR hele FamilieN 

Oplev 1. maj pladsen. Optog gennem byen med mange faner og The farmers incredible String and Rythm Horn Band. 

Masser af underholdning, salg af vand, øl & pølser. 

Oplev på scenen: 

Talerne Karsten Hønge, SF’s Faglige Landsudvalg 

Dan Jørgensen, Medlem af EU og folketingskandidat 

Steen Brydegård, kommunalbestyrelsen SF 

Auktion over Frank Hammershøjs flotte malerier 

Underholdende musik ved ”Rundt på gulvet” 

oktober 

01. kl. 19.00 A-gruppemøde. Bogense Rådhus 


November 



december 



Januar 2013 

12. kl. 10.00 Generalforsamling. Bogense 

Side 14 Side 15

Side 16 


En regering, der skaber resultater 


Listen over ting, der allerede er gennemført 

af SRSF-regeringen er lang, og listen 

over ting, vi planlægger de kommende år 

er endnu længere. Her er udvalgte eksempler 

på 10 ting, regeringen allerede har 

gennemført og 10 ting, vi vil gennemføre. 

10 ting vi har gennemført: 

Vi har vedtaget en økonomisk kickstart, der 

skaffer 8.000 job i 2012 og 8.000 i 2013. 

Vi har afskaffet VKO’s pointsystem og revideret 

familiesammenføringsreglerne, 

så små børn kan leve sammen med deres 

forældre. 

· Vi har afskaffet fattigdomsydelserne. 

· Vi har hævet den kriminelle lavalder, så 

børn ikke længere sendes i fængsel. 

· Vi har kraftigt forbedret 6 ugers selvvalgt 

uddannelse for arbejdsløse og midlertidigt 

forlænget dagpengeperioden. 

· Vi har aftalt at give 1 mia. hvert år fra 2013 

Så er der ryddet op efter branden på Søndersø Rådhus. 

Mon der bliver bygget igen? 

til bedre og billigere transport. 

· Vi har afsat ½ mia. årligt fra 2013 til flere 

pædagoger i daginstitutioner. 

· Vi har givet psykiatrien et varigt løft. 

· Vi har styrket kontrollen med udenlandske 

virksomheder på det danske arbejdsmarked 

for at undgå social dumping. 

· Vi har skaffet over 10.000 ekstra praktik- 

pladser i 2012. 

10 ting vi vil gennemføre: 

Vi er midt i forhandlinger om en ambitiøs 

energiaftale, der lægger sporene til det fossilfri 

samfund. 

· Vi er gået i gang med at reformere førtidspension 

og fleksjob. 

· Vi vil gennemføre en fuldt finansieret skat- 

tereform, der markant sænker skatten på 

arbejde. 

· Vi vil gennemføre en omfattende folke- 

skolereform, der skal sikre, at alle børn se- 

nest ved afslutningen af 2. klasse har lært 

at læse, skrive og regne. 

· Vi vil i samarbejde med kommuner og 

regioner gennemføre en reform af den offentlige 

sektor med fokus på tillid, ledelse, 

faglighed og afbureaukratisering. 

· Vi fremlægger meget snart forslag til en 

budgetlov, der sikrer, at der er styr på det 

offentlige forbrug. 

· Vi planlægger trepartsforhandlinger, der 

skal gøre uddannelse til en drivkraft for 

vækst, øge den danske konkurrenceevne, 

øge beskæftigelsen og modernisere den 

danske model. 

· Vi vil give homoseksuelle mulighed for at 

blive gift i kirke. 

· Vi vil omlægge registreringsafgiften, så 

miljøvenlige biler fremmes. 

· Vi vil fordoble det økologiske areal i 2020 

ift. 2007.

Nr. 1. april 2012. 7. årgang. - Socialdemokraterne på Nordfyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?