Jeg tror ikke, vi lavede andet. Min far og jeg. End at gå tur ...

...
Min far hed Uffe.
Men vi
kaldte ham
aldrig andet
end Uff. Han
hed aldrig far.
Det passede
ikke til ham.
Han var en Uff. Lignede ikke en far. Opførte sig ikke
som en far. Født i Præstø, død i Århus. Alt for
tidligt, 74 år. Ikke alverden, men hæderligt som
lægerne sagde, da han lå døende af kræft, i forhold
til det liv, han havde levet. Han var sådan et
menneske, som fyldte hele horisonten ud. Ikke
kun fordi han buldrede gennem livet og på en eller
anden måde var født med skralde som på cykler,
der skal lyde af mere end de er, men også fordi
han simpelthen ikke kunne se et menneske uden
at standse op og snakke. Han kunne ikke passere
noget menneske uden enten at tiltale det, eller i
det mindste gøre sig tanker om dette menneskes
liv. Han elskede mennesker. Særligt dem med brister.
Næst efter øl og fattigmandssnaps, var mennesker
vel nok hans vigtigste brændstof. Var der
ingen mennesker, tror jeg ikke, han havde gidet
leve. Den har jeg taget til mig. Jeg ved heller ikke,
hvad jeg skulle gøre uden mennesker til at snakke
med og le med og chikanere.
I virkeligheden tror jeg mest det var det sidste,
han elskede: at chikanere, drille og udspionere.
Han var grænseløs på den måde. Han kunne finde
på at gå over i fremmede haver og kravle op på en
stige for at se ordentligt om folk sov, eller hvad de
nu lavede. Han havde navne for alle, han traf. Ikke
Jensen og Klausen og sådan. Men mere psykiske
navne som han sagde. Nerve-Svendsen. Den Vigende
Hage. (Det var postbudet, der boede overfor).
Min storebrors kammerat Torben kaldte han
Den Overskårne. Hans bror hed aldrig andet end
Den Kneppende Revisor. Og Villys søn, der havde
mistet det ene øje, kaldte han for Trekanten.
Som barn var jeg bange for min far. Hans humørsvingninger.
Brandertens ekstase. Det rystende
lille menneske om søndagen. Nerver og storhed
i et. Men efterhånden som jeg voksede til og
kom inden for hans radar for levende mennesker
(levende mennesker var for ham alt mellem 14 og
100 år, før det er mennesket foster) – kom jeg til at
forstå ham bedre. For det meste. I hvert fald dele
af ham. Nej, det passer jo ikke. Jeg forgudede min
far. Og forguder ham i virkeligheden stadig. Nu
hvor han er død, kan jeg tillægge ham endnu flere
træk, end han havde. Det ville han ha’ elsket. En
sammensat og kantet personlighed ville han sige.
Højst interessant. Min kone hader mig for det.
Hun er i hvert fald irriteret. Hvad er det for en mytologi
din far har puttet ind i dig og dine brødre.
Mytologi? svarer jeg. Ja, druk og autisme. Må jeg
så være fri! Det er sandhed. Det er det blendstrupske
karosseri! En evindelig dvælen og ugidelighed
i grønne omgivelser med huse! Det plejer
at lamme hende ...
Men på en måde kan jeg godt se, hvad hun mener.
Det var et mærkeligt fællesskab, vi havde. Min
far og mig lavede aldrig noget sammen. Dvs. vi lavede
utroligt mange ting, men det var ikke særligt
store ting. Altså fysisk. Vi var f.eks. aldrig på skitur
sammen, vi var heller aldrig i Horsens eller Hobro
sammen. Det var ikke noget, min familie gjorde
det i. Vi var kun i Risskov. Med mindre min far
skulle ind og klippes. Så tog han ind til Århus og
blev klippet hos Kurt i Kurts salon, men så skulle
Jeg tror ikke, vi lavede
andet. Min far og jeg.
End at gå tur ...
det også fejres, med en tur på General Rye, et
værtshus, for det var jo en stor rejse for min far.
Men ellers lavede vi ikke så meget. Det handlede
mest om at gå tur. Og bortset fra mit studium i
Odense og en afstikker i Bornholms værn, har jeg
ikke lavet andet end at gå tur med min far med
hunden. Op til slagteren og ned til købmanden og
ned til havet, glo på en måge, og hjem igen. Ikke
langt. Men heller ikke u-langt. For det var jo store
rejser i perspektiv og menneskelig tænkning, som
han sagde. Og det skal du altid huske min søn, at
det kan godt være mennesker har været i Sahara
og Gobi ørknen, men hvis de ikke tænker, hjælper
det dem ikke meget. Der findes mange folk med
store vandhoveder, der har været jorden rundt,
men som ikke ser andet end vand, fordi det er det,
de har i hovedet! Hvad har de set, som vi ikke har
set?! sagde han og pegede på et efterårsblad, der
lå og trykkede sig poetisk smattet mod fortovet.
Husk på at verden er fuld af rejsende sinker og ignoranter.
Ja, far. Min far var ekspert i at finde begrundelser
for, at vi ikke nåede det, vi skulle nå.
Der var altid en regnbyge, der forsinkede os. Eller
ESSAY AF JENS BLENDSTRUP
et nedfaldsæble, der krævede en særlig indsats, eller
et møde med en nabo, der krævede en snak og
en øl.
DET VAR OGSÅ DERFOR, jeg elskede at tage
hjem til de gamle, når jeg skulle skrive en opgave
til universitetet. Jeg nåede aldrig en skid. Men
havde heller ingen dårlig samvittighed. Fordi min
far tog den af mine skuldre. Det var en af min fars
store egenskaber, han kunne finde frem til alles
skulketrang. Han kunne se, at jeg trængte til at lalle.
Jeg sad altid i deres soveværelse med deres
blinde airedale terrier Schenko, ved min side. Den
lå altid ligesom skyllet ind over mine fødder og gispede.
Den gad oven i købet sjældent lukke sine
øjne, de var jo blinde, så hvorfor skulle den bekymre
sig om det. Vi brødre plejede ligefrem at
vædde om den var levende eller død. Den går ture.
Ja, men hvem siger, at det ikke bare er Uff, der
trækker den efter sig? Det værste var, at den kom
aldrig i bad. Min far mente ikke, at den havde selvtillid
til shampoo, hvad det så end skulle betyde.
Den kom i hvert fald ikke i bad. Ikke de sidste 2-3
20 magasinet 4. JANUAR 2009 POLITIKEN

...
POLITIKEN
Op og ned ad villavejene
Her er vi på vej ned mod stranden. Vi skal
lige over Østre Strandalle, og Nordre
Strandvej, så slipper han hunden. Du kan for
helvede ikke slippe hunden løs far, den er
blind! Må jeg være fri, Schenko ser med sin
snude. Og skide i en have hos en rigmand kan
han vel godt, selv om han er blind. Men han
smadrer jo alle blomster og raver rundt!?
Det er pinligt! Ja, gud ske tak og lov. Det er
så min glæde, min dreng. Sådan var min far.
Æret være hans minde. Privatfoto
år. I stedet plejede min far den med forskellige
hudsalver beregnet til mennesker, som ikke just
gjorde den mere lækker at ha’ liggende på mine
fødder. Jeg fik lov at sidde præcis en time med
min opgave, så kom min far ind og stillede sig i
døren med en kings i flaben. Årh, der sidder det
lille menneskebarn jo, vrængede han. Skal du ikke
ha en bajer min søn? Jeg så fra uret, ud på birketræet
udenfor. Klokken er kun 14, far. Ja, og hvad så
– der er Tour de Franco på 2’eren. Men jeg er bagud
med H.C. Andersen i psykoanalytisk lys. Ja og jeg
er bagud med mit møde med min søn, råbte han.
Ved du ikke, at der følger pligter med nasseri på sine
gamle forældre?! Desuden er H.C. Andersen en
vammel type. Så røg jeg jo ind i den sorte sofa og
så sad vi der og så Tour de France, eller også gik vi
ud i haven. Så sad vi der. Indtil vi fik øje på min
mors sorte sække, der stod overalt i haven. Hvorfor
står der alle de sorte sække op af hegnet? Det
er din mor, mumlede han, hun har jo det med
sække. Og det var jo rigtigt nok. Min mor havde en
trang til at putte alting ned i sorte sække, hun
havde sådan set altid haft noget med sække, men i
de sidste år tog det til. Det var hendes store sækkefase,
plejede min far at sige. Vi lever i din mors
skraldesækkefase. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan jo
ikke sige hun skal holde op, så finder hun bare på
noget andet.
Måske var det min mors stille protest mod min
fars uendelige ladhed og upraktiskhed. Hver gang
han skulle lave noget, gik det galt. Hver gang han
lovede, at nu skulle han nok, kom der noget i vejen.
Og hvis han endelig klarede noget, skulle det
jo fejres i 3-4 dage med høj musik og march frem
og tilbage i den lille gang, så fotografierne på væggene
hoppede og dansede. Der var ikke den begivenhed
i det Blendstrupske hjem, der ikke kunne
udløse en julefrokost. Og så var det lige meget, om
det var jul eller højsommer. Hjemme hos Uff og
Gerd (det hed min mor) var det altid jul. Og skulle
min far finde på at male hegn f.eks. tog det on and
off op imod 5 måneder, før han var færdig med
det første lag. Min mor var vant til det. Der er
mange, der har sagt, at hun var undertrykt. Særligt
efter de har læst min roman ’Gud taler ud’.
Det var hun måske også. Men det var ikke noget,
min mor ville finde sig i at få skudt i skoene. Hun
hadede rødstrømper. Disse selvgode grimme
kvinder, der troede, de havde ret til at blande sig i
andre kvinders liv. Det tror jeg blev min fars redning.
Ellers kunne det være gået grueligt galt. Så
var han nok endt på mændenes hjem.
OG SÅ ALLIGEVEL IKKE. Den slags mennesker
er født med overlevelsespontoner, der puster
sig op og redder dem, når de ryger i vandet.
Og min mor forgudede ham i virkeligheden endnu
mere end os sønner. Hun døde, da han var væk.
Jeg tror simpelthen, hun manglede en lunge. De
var groet sammen, lilla Uffe och Gejan. De blev gift
i 1954 på Københavns rådhus. Min mor kom direkte
fra et svensk overlægehjem med tjenestepiger,
syv søskende og en to meter høj enlig far. En kleppert
af en pilskaldet mand, som helst ikke tog
imod besøg af sine børn, med mindre det var
højst nødvendigt. Så hun kom jo nok fra den ene
patriark til den næste. Jeg blev født i 1968, men
hjemme hos os var kønsrollerne som i 1954, eller
måske snarere som i 1864. Med den lille forskel at
min far så heller ikke arbejdede. Til dagligt var det
ikke engang min far, der handlede ind. Det var
mest, når han havde besøg af sine fire sønner, og
ellers når han var fysisk ved muffen, som han sagde.
Og det var han sjældent en uge i træk. Og først
efter 12. Men ikke senere end 16. Ellers var det min
mor, der handlede ind, i den enorme udgåede
indkøbsvogn fra det her lokale supermarked, der
var gået ned, som var blevet malet kamuflagegrøn
af min storebror for at ingen skulle være i
tvivl om, at det ikke var én, min mor havde hugget.
En overgang stod der sågar ’gave fra købmand
Herdal 1982’. Med enorme typer på et skilt
foran, jeg ved det, for det var mig, der malede skiltet
over en hel weekend, mens min far sad og så til
og rettede mig fra sin kontrol-post kurvestol lidt
borte.
Efterhånden som vi blev større og fik kærester,
begyndte vi brødre at hjælpe vores mor lidt, men
mest fordi kæresterne sagde, at vi skulle. Det lo
min far meget af, i virkeligheden var vi jo ikke opdraget
til at bestille noget. Ved højtider hjalp han
dog gerne lidt mere til. Særligt lillejuleaften. Med
mindre han havde helvedesild – det kunne han
fremkalde psykisk, helvedes ild og akut forstuvede
led – hjalp han min mor med at købe ind og
Jens Blendstrup MIN FAR
hente juletræ. Engang
imellem lavede han også
biksemad. Det tog fire timer.
Og en halv kasse øl.
Men så kom vi også både
ind på døden og priserne
på kondomer nede i Minimagasinet,
som var alt for
høj. Hvilket han ikke ville
undlade at sige til dem,
når nu han gik ned og
punkterede dem med en
nål om et par dage.
Min far var i det hele taget rigtig god til at finde
på begrundelser for sit stille liv. Han havde også
haft mange år til at vænne sig til det. Han havde
været udlært pensionist, siden han fyldte 54. Og
det var i 1978. Da han døde i 2001, var han mag. art.
psykolog, førende forstadsspekulant og villavejsvidne.
Dvs. en der følger vejret og pulsen i kvarteret.
En fast skikkelse, der hører til ligesom træer
eller huse. En man råber dav til, eller snarere DOV.
Eller hej Uffe. Fordi han altid var der. Et eller andet
sted på sin evige rute. Han var helt på det rene
med det. Jeg foretager mig jo ikke det store. Og
det er ikke dårligt min søn! Nej far. På den måde
var vores fællesskab meget stort og meget begrænset
på én gang. Jeg tror aldrig, vi har lavet andet.
Mig og min far. End at gå tur. M
m@pol.dk
Jens Blendstrup
Født 8. august 1968 i Århus.
Søn af mag.art., klinisk psykolog Uffe Blendstrup og
kunsthåndværker Gerd Lilian Blendstrup.
Cand.mag. i historie og litteratur fra Odense Universitet,
1997.
Debut i 1994 med novellesamlingen ’Mennesker i en
mistbænk’. ’Dame til fornuftige priser’ udkom fem år
senere og blev af Politikens anmelder begejstret omtalt
som en »henrivende billedroman om kærlighed og
skønhed«.
Har udgivet ’Laterna Vagina’, 2001. ’Kvinden adskilt i
hoveddele’, 2003. ’Gud taler ud’, 2004’ – en roman om
hans fader. ’Pludselig flæben’, 2007. ’Toværelses med
lykkelig udgang’, 2008, er den nyeste udgivelse fra
Blendstrup.
Radiospillene til DR-Radiodrama har indbragt Jens
Blenstrup flere priser. Han har bl.a. skrevet ’Manden
der bl.a. var en sko’, 1998; ’Kontraktannoncen’, 2002;
’Gær’, 2005.
Er også propagandaminister på tidsskriftet Øverste
Kirurgiske, på hvis forlag ’Dame til fornuftige priser’ i
sin tid udkom. Forsanger i Frodegruppen 40. Skuespiller
i novellefilmen ’Milchmädchenregnung’ fra 1999.
Klummeskriver på Weekendavisen.
Har modtaget Dan Turèll Prisen i 2005. Prix Marulic,
2004. Prix Italia, 2001.
Research: Politikens Bibliotek
8 danske forfattere
skriver hver uge frem
til 25. januar om deres
far i Magasinet.
Pia Tafdrup (7.12.)
Henrik Nordbrandt (14.12.)
Trisse Gejl (21.12.)
Kim Leine (28.12.)
Jens Blendstrup
Mette Moestrup
Erling Jepsen
Hanne Richardt Beck
Foto: Jacob Ehrbahn
4. JANUAR 2009 MAGASINET 21