Cantabile 2 fra 1983 til 2008

More documents

Recommendations

Info

“Søvngænger på flugt mellem syner i sneen, engle i hvide uniformer, lysende slotte, flyvende heste, jeg ledte efter mig selv og var kun en af de andre, et ligtog af ulevet liv.“ (Villy Sørensen) Disse gravskrifter opføres i form af sange, som akkompagnerer et visuelt portræt af nogle øjeblikke fra soldatens liv, i en forestilling der bevæger sig i grænselandet mellem koncert og teaterforestilling. Nullo Facchini: ”Jeg bygger ikke op til en ensartet reaktion, men arbejder mod en ubevidst påvirkning, der fremkalder en emotionel respons hos tilskueren. I mine abstrakte forestillinger vil jeg gerne bringe tilskueren væk fra trangen til at fortolke. De hurtige klip i ”10 ukendte soldater” er et eksempel på dette. De levner ikke tid til fortolkning”. I juni 1996 har Cantabile 2 premiere på ”Hamlet” (1996) på Kronborg Slot. Med et elleve personer stort hold af medvirkende indtager teatret Helsingør Skibsværft, Kronborg Voldgrav, Bastionen og stranden i en stor uden- og indendørs site-specific forestilling, hvor publikum, som i ”Helvede” tager på en 3,5 times vandring fra scene til scene. Forestillingens billeder ledsages af musik spillet af det otte mand store hornorkester Athelas-ensemblet. Tableauerne består bl.a. af: ”Spøgelset der hænger i en mekanisk konstruktion af et spindelvæv i værftets gyde, og lader sine lydløse skrig falde ned over et desorienteret publikum. Claudius´ spioner, der med voldgravens vand til livet, i perfekte genspejlinger, overvåger Hamlet med kikkerter. Claudius´ ildsprudlende forførelse af Ofelia rundt om bordet på søbatteriet. Hamlets kamp med Laertes, der projiceres op på slottets mur via et kamera i panden på Laertes. Og endelig epilogen, álles død´, som der står i programmet, hvor Claudius og Gertrude udkæmper en kamp på liv og død – hun liggende i et dampende varmt badekar, mens han hænger ned over hende med fødderne i en trapez.” (Michael Bo, Politiken 1996) Janus Kodal skriver at: ”Billederne er suveræne, drømmesikre og overraskende. Scenernes potentiale er kort sagt meget stort. Udnyttelsen af rummenes muligheder intelligent og følsom. (Ekstra Bladet 1996) Samme sommer i august måned opsættes ”Die Endlösung” (1996) på slottet Ehrenbreitstein i Koblenz, da Cantabile 2 igen er blevet inviteret tilbage til Tyskland af Willi Lindemann og Kultursommer Rheinland-Pfalz. ”Die Endlösung” er en opera af tyske Peter Michael Hamel med Holocaust som tema. Nullo Facchini: ”Jeg er lige blevet færdig med at instruere en trilogi om krig, og jeg var lige ved at sige nej tak til tilbuddet om at lave ”Die Endlösung”, fordi jeg allerede har lavet så meget krigsrelateret materiale de sidste par år. Hovedårsagen til at jeg alligevel sagde ja, var Peter Michael Hamels musik, som jeg følte kunne give mig en ny indgangsvinkel til krig og koncentrationslejre”. Forestillingen er som ”Helvede” opbygget som ”stationsteater”, hvor publikum går fra tableau til tableau. Men denne gang minder publikums vandring mere om den kristne Via Crucis. ”Die Endlösung” har en ikke-lineær dramaturgi,
og giver muligheden for de vidt forskellige scener, hvor én er en koreografi, én indeholder teatralsk handling, én har karakter af installation. Publikums fokus skifter mellem sangerne og sangteksterne og de visuelle billeder. Nullo Facchini: ”Det svære er at finde balancen mellem realitet/historie og billede og poesi. Jeg ønsker ikke at lave en naturalistisk rekonstruktion af en koncentrationslejr … det ville aldrig blive realistisk nok, medmindre jeg lader spillerne torturere. Derfor er min opgave at skabe et system af hints, som kan ramme tilskueren emotionelt på en overraskende måde … Jeg kan godt lide at tænke på hele forestillingen som en mindemesse for de millioner af døde”. På ”Die Endlösung” er Kristian Knudsen for første gang set designer, fremover bliver han en vigtig samarbejdspartner for teatret. I 1997 instruerer Tine Madsen soloforestillingen ”Egoń – en forkert ballet” (1997) med Joost Alexander van den Berg. Forestillingen handler om den østrigske maler Egon Schiele, der dør 28 år gammel af den spanske syge. Ved hans død i 1918 efterlader han sig et stort antal tegninger og malerier. Schiele fik i sin korte levetid en kometagtig karriere med sine halvpornografiske, udfordrende malerier, og han var omspundet af skandaler. Stykket stiller skarpt på den grænsesøgende Egon Schiele som person, og Joost Alexander ”er en eksplosion på en scene og formår at dykke helt ind i Egon Schieles underbevidsthed og nærmest forvandle sig til maleren selv.” (Kalundborg Folkeblad 1998). Universet er symbolladet og drømmeagtigt, og Egon selv bliver en figur i sit eget livsmaleri, i en biografi, som er en følelsesmæssig rejse ind i Egon Schieles korte liv. Et hudløst billede af en frustreret, energisk, urolig og erotisk grænsesøger, i et scenesprog der bevæger sig mellem teater, performance og klovnekunst. Pentothal er et meget kraftigt bedøvelsesmiddel der f.eks. bruges i zoologiske haver, hvis et stort vilddyr skal have trukket en tand ud. I 80èrnes italienske undergrundsmiljø blev pentothal brugt af narkomaner til at dulme smerter og ubehag ved abstinenser. ”Pentothal” (1997) er baseret på bogen af samme navn af den italienske tegneseriekunstner Andrea Pazienza, og det er hans liv, tegneseriekunst og skarpe men humoristiske portræt af narkomiljøet, der har inspireret til den. Det rå og upolerede, som findes i mange af Pazienzas tegninger, genfinder man i forestillingens scenografi, som er bygget op af stilladser på tre af siderne i rummet. Her, i noget der kunne minde om en dyster storbystemning, udfolder spillerne i kraftfulde og akrobatiske bevægelser en parodi på narkoverdenens ritualer og koder, via dynamiske handlinger, som indimellem har karakter af karikatur. Mekanisk bevægelige konstruktioner af forskellig art er med til at skabe billeder, som kommer foruroligende nær på mareridtsagtige hallucinationer. ”Affaldet, byen og døden” (1997) skaber Nullo Facchini sammen med tre afgangselever fra School of Stage Arts. Forlægget er Rainer Werner Fassbinders kontroversielle stykke af samme navn fra 1975, der handler om den fattige prostituerede Roma, der blomstrer op da hun får en rig klient – ”Den Rige Jøde” - der er en ejendomsspekulant for myndighederne. Romas ægtemand og alfons Franz, bliver slået ud af hendes succes og forlader hende til fordel for en anden mand. Roma
Page 1 and 2: Cantabile 2 fra 1983 til 2008 Af Si
Page 3 and 4: dødsdømte til guillotinen - beslu
Page 5 and 6: med tiden blevet Danmarks største
Page 7: soldater”. ”Snipers”(1995) er
Page 11 and 12: mener at forestillingen ”befinder
Page 13 and 14: fungerer hun som spiller og dramati
Page 15 and 16: “Oceanhavet” (2005) er en iscen
Page 17: side omside giver liv til betonjung

Cantabile 2 fra 1983 til 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?