Den Gode Indledning – Trolling - Sofie Munk Hasselbom

Gruppe 11: Lau, Bjørn, Martin, Sofie & Lars
Manglende troværdighed på grund af ukendt identitet.
(mangel på identificerbarhed (Joinson, 2003))
Menneskers online identitet er ikke åbentlys og afsenderens identitet er meget svær at bekræfte for
modtageren. Dette bliver af nogle udnyttet til af at gøre grin med tilfældige, eller manipulere dem til at sige
eller gøre noget der er underholdende for den generelle brugergruppe. Dette har udviklet sig til at være
tilstrækkeligt velkendt til, at der er kommet et publikum der finder denne type interaktion underholdende
selvom de ikke deltager direkte selv. Der er også opstået et term for opførslen: Trolling.
Trolling har været kendt og diskuteret på fora i nogen tid, men nu bliver det organiseret og er
meget tydeligere takket være f.eks. “The Art of Trolling” (www.artoftrolling.com) en blog der samler
underholdende trolling sessioner så folk kan få let adgang til at se trolling dagligt.
Trolling forklaret:
“If you don't fall for the joke, you get to be in on it.” (The Subtle Art of Trolling, tilgængelig på: http://
www.urban75.com/Mag/troll.html [Tilgået 8. Nov. 2010])
Trolling er et kommunikativt online fænomen, som har vokset sig større og større sideløbende
med internettets udvikling og tilgængelighed. Der er ingen kollektiv konsensus eller definition af
fænomenet “trolling”, da det er en måde at agere på online, som kan bruges i mange forskellige
sammenhænge - Og på mange forskellige måder. En troll kan for eksempel være en person der
prøver at kører en online debat ud på et sidespor - Og derved opnå en følelsesmæssig reaktion fra de
andre debatdeltagere, eller lede debatten i en retning der bidrager til trollens interesser med falske,
udokumenterede eller usaglige argumenter, udsagn og postulater. Trolling kan være et harmløst
tidsfordriv, men det kan i visse kontekster og sammenhænge have både mindre- og mere alvorlige
konsekvenser. Et eksempel er den 17 årige Alexis Pilkingtons selvmord, hvor familien til den afdøde
highschool elev oprettede en online mindeside for deres datter. Her fik trolling direkte alvorlige
konsekvenser for modtagerne, hvor der tydeligt kunne skelnes mellem harmløs- og ondskabsfuld
online opførsel. Alexis’s mindeside blev overpostet med ondskabsfulde kommentarer fra anonyme
trolls - Hvilket havde store følelsesladede konsekvenser for Alexis’s pårrørende.# Trolling har også
en negativ indflydelse på internettets troværdighed, da sider som wikipedia blandt andre afhænger af
internetbrugernes bidrag - Derfor kan trolling have betydning for den information der viderebringes,
som en antagelig sandhed, til internettets og sidernes andre modtagere og afsendere. Trolls kan skrive
usandheder om andre afsendere - Og derved skade disse afsenderes troværdighed og persona udadtil.
(Identitets-terrorisme)
Efter internettets udvikling til det som vi kalder Web 2.0, har trolling også automatisk fået en større og til
dels mere betydelsesrig indflydelse på internettet og dets indhold. (Antager vi, det er i hvert fald blevet
lettere at trolle.) Med etableringen af Web 2.0 er der samtidig opstået en masse sociale netværk i form
af bl.a. Facebook og diverse foraer. Dette betyder at alle har mulighed for at skrive næsten hvad de vil
og samtidig er der mange steder også mulighed for at gøre det anonymt, hvilket de fleste trolls benytter
sig af. Ofte opretter trollsene ikke selv forumposts men prøver i stedet at lede andres debatter på afveje.
Nogle gange går trolls eksempelvis ind på debatforaer og poster en påstand, som de hverken har
hjemmel eller belæg for, men alligevel præsenterer som værende sand. Nogle af de øvrige brugere køber
ikke påstanden mens andre gør. Dette kan medføre at der opstår en ophedet diskussion om trollerens
påstand, hvor trolleren fungerer som en katalysator, og hvis det er tilfældet har trolleren opnået sit mål,
som er at fremprovokere en reaktion fra de øvrige brugere på forummet.

Annonymiteten giver trolleren mulighed for at komme med provokerende og/eller nedsættende
kommentarer, indlæg eller svar overfor andre brugerer på nettet. Det giver afsenderen mulighed for
at ignorerer den etisk korrekte opførsel overfor et andet individ, ved at kunne skrive hadefulde eller
nedladende ord, uden at skulle sige det direkte til modtageren. Ved hjælp af internettet som kanal, kan
afsenderen skærme sig selv, og skjule sin identitet. De moralske og etiske normer bliver hvisket ud og
afsenderens opførsel og behandling overfor modtageren står frit for, og begrænses kun af afsenderens
egen samvittighed. Her ser man blandt andet at respekten overfor andre brugerer mindskes, men også
at flere individer kan gå sammen og danne en fælles front imod et offer. I et sådant tilfælde kan flere trolls
begynde at svine en bruger til, og gøre grin med vedkommende.
Trolling har bredt sig til alle former for kommunikation på nettet, men vi vælger at begrænse vores
undersøgelser til trolling på fora. Vi vælger også at holde os til den type af trolling hvor der er en
udvæksling af information frem for “hit and run” hvor trollen bare dukker op skriver noget upassende og
forsvinder.
Det vi vil se nærmere på er de værktøjer trolls bruger til at manipulere deres ofre. Hvordan forløber
kommunikationen og hvordan undgår trollen at få sine intentioner afsløret?
Vi har valgt at fokusere på en enkelt case hvor vi vil gå i dybden for at analysere kommunikationen.
Case og Problemformulering:
Missing cat
http://www.barnorama.com/make-me-a-poster-of-my-missing-cat/
Udkast:
Hvilke kommunikative virkemidler har David Thorne brugt til at trolle Shannon Walkley?
● Vi vil redegøre for kommunikationssituationen mellem David T. Og Shannon W. i vores valgte
case “Missing Cat”
● Vi vil analysere kommunikationen “afsender/modtager” imellem ud fra Lisbeth Thorlacius’s
kommunikationsmodel, og fokusere på David Thornes valgte metoder og virkemidler overbevise
Shannon W. om at han forsøger at hjælpe hende, men samtidigt også gør grin med hende for
hver gang han besvare hendes forespørgsel.
● Endeligt vil vi vurdere hvilken konsekvens denne form for trolling, kan have på troværdigheden af
Web 2.0, hvor meget af indholdet er skrevet af brugerne selv uden indflydelse fra gatekeepers.
Metode:
Vi vil behandle vores case med Lisbeth Thorlacius’ kommunikations model, da ideen om en reel og
implicit afsender passer overens med trolling situationen, idet at det er almindeligt at trollen udviser en
adfærd der er væsentligt forskellig fra hvad hans egentlige mål eller intention er. Der er altså en forskel
på den implicitte og reelle afsender. Det betyder at offeret tror, at afsenderen er den samme person, som
den han umiddelbart fremstår som. Ligeledes er der også både en reel og en implicit modtager, da nogle
af modtagerne er i stand til at gennemskue trollens motiv, typisk andre trolls, mens andre tager det han/
hun skriver for gode varer.
Teori:
● Lisbeth Thorlacius, 2004 “Visuel kommunikation på WWW”
● Adam N. Joinson, 2003 “Understanding the psychology of Internet Behaviour” - Virual Worlds,
Real Lives