Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

More documents

Recommendations

Info

SIDE LANDET, HVOR FEDME ER EN BY I DANMARK! 14 ARTIKEL At leve i lokalmiljøet, og høste fordelen ved at dele hverdagens begivenheder med beboerne, indebærer desværre også at dele konsekvensen af den ringe hygiejne. Gentagne tilfælde af diarré satte sine barrierer for arbejdsprocessen, men jeg tror ikke at den form for feltarbejde kan forventes at foregå uden indtræden af uventede begivenheder, der står uden for ens magt! Til gengæld fik jeg et unikt indblik i husholdningens daglige gøremål, der alle kræver hårdt arbejde og er tidskrævende. Kun 8% af landbefolkningen har adgang til rent drikkevand, og da en tredjedel af vandressourcerne tørrer ud i den tørre sæson, er vandforbruget så lavt som tre liter/person/dag, hvilket er uhyre lavt i forhold til WHO’s standard, som lyder på 20-45 liter/person/dag. Ydermere kræver det ofte, at kvinden eller en af de ældre pigebørn vandrer to timer hver vej til vandkilden, så det er ikke så underligt at landbefolkningen tager sig til hovedet, når velmenende sundhedsfolk anbefaler at opretholde en god hygiejne ved at vaske børnene én gang om dagen over hele kroppen – ”skulle jeg bruge mit sparsomme vand på noget så luksuriøst som bad, når jeg knap nok har til drikkevand?”, lyder deres forståelige reaktion. Udover markarbejdet bruger kvinden let et par timer på at indsamle brænde eller kokasser som brændsel til madlavningen, malker gederne, vasker tøj, fletter kurve, maler korn ved håndkraft og tilbereder tre daglige måltider. En stor del af kvinderne lever uden deres mænd, da disse er udstationeret til militærtjeneste. Dette betyder en yderligere arbejdsbelastning for kvinden. Dette travle dags- program er vigtig at have for øje, når man forsøger at introducere små forandringer ved kosten; er der for eksempel tid til at børnene får lidt ekstra at spise imellem hovedmåltiderne, for at sikre at energibehovet dækkes? Den eritreanske kost Eritrea adskiller sig ikke fra andre lande i den 3. verden, hvad angår kostens ernæringsmæssige karakteristika. Størsteparten af det daglige energi- og proteinindtag stammer fra basisfødevarer som cerealier og bælgplanter. Typisk kommer helt op til 80% af energien fra kulhydrat i den eritreanske kost. Basisfødevaren er injera, en tynd skumgummiagtig pandekage, som er fremstilet af tyndtflydende fermenteret dej af kornsorterne tef, byg, majs, sorghum, hirse eller en kombination af disse meltyper. Injera spises enten med saucen zigini tilberedt af olie, chili og andre krydderier, tomat og vand eller saucen shiro tilberedt af formalet bælgplanter, olie, krydderier og vand. Begge saucer koges og hældes rygende varme ud over injeraen, der spises fra en stor fælles tallerken med højre hånd af alle familiemedlemmerne. Drikkevarer består af te, hjemmeristet kaffe med anselige mængder sukker eller den alkoholiske drik suah, der brygges svarende til øl. For eritreanerne er kornet enhver anden råvare overlegen på grund af dets evne til at stille sulten. For størsteparten af Eritreas befolkning, som er bønder, der dyrker deres korn selv, har kornet en nærmest religiøs betydning. De gentagne tørkeperioder uden en dråbe regn, og dermed fejlslagen høst og hungersnød, tolkes som Guds utilfredshed. Kornet er dyrebart for befolkningens overlevelse, og derfor prises det højt. Kød fra kvæg og geder er også behæftet med status, men dyrebestanden er oftest lille og kød er en luksus forment til fest og helligdage. Grøntsager og frugt er generelt fødevarer med lav status, hvorfor de sjældent dyrkes i større stil, hvilket betyder, at kilder til beta-karotin og C-vitamin er begrænsede. De vildtvoksende mørkegrønne blade, som er rige på både jern, beta-karotin, folat, calcium og vitamin C, prioriteres ikke som et sundt gratis tilskud til basiskosten, men plukkes kun i yderste nødstilfælde, når sulten virkelig rammer familien. Ernæringsundersøgelserne Ernæringsundersøgelserne indbefattede kvalitative interviews til at kortlægge de deltagende kvinders egne forklaringer på deres sundhedsvaner og spisemønstre. Den kvalitative del blev suppleret med en række kvantitative måltagninger, heriblandt registrering af spædbørnenes antropometriske mål samt beregning af indholdet af makro- og mikronæringsstoffer i spædbørnenes dagskost. Sidstnævnte blev gjort ved hjælp af kostregistrering, hvor alle ingredienser før og efter tilberedning samt efter måltidets afslutning blev afvejet. Denne kostregistreringsmetode er uhyre tidskrævende, men til gengæld var de registrerede data af høj reliabilitet. Ud fra disse undersøgelser fremkom det, at så godt som alle kvinder ammede deres spædbørn i knap to år, men at der desværre ikke var tale om eksklusiv amning, da især sukkervand blev givet som tilskud. Overgangskosten blev derudover introduceret for sent, som oftest i 9-12 måneders alderen, og energi- og næringstætheden af den tilbudte mad var utilstrækkelig. Så godt som alle spædbørn fik kun 50% af deres energibehov dækket, og indtaget af jern, folat, zink, calcium, vitamin A og C var meget mangelfuldt. Mange mødre stoppede med at amme eller give deres spædbørn væske og fast føde ved tilfælde af diarré, da de mente, at det var den bedste måde at stoppe diarréen på. Umiddelbart er dette en ganske logisk tanke set fra moderens synsvinkel, men fatal DIÆTISTEN NR. 70 - 2004
for spædbarnet. Derudover praktiserede nogle mødre såkaldt ”traditional cutting” omkring øjenbrynene og anklerne ved tilfælde af anæmi, for ”at få sygdommen ud med blodet”. En paradoksal handling eftersom anæmien naturligvis forværres herved. Undervisning af lokale mødre Ernæringsundersøgelser uden efterfølgende undervisning og oplysning er meningsløst og uacceptabelt for lokalbefolkningen, der sætter deres sparsomme tid til rådighed og åbner deres hjem for den fremmede interviewer. Ergo vendte jeg tilbage til landsbyerne og underviste kvinderne ved hjælp af tolk. Hovedoverskriften for undervisningen lød: Når der er generel mangel på fødevarer, hvordan får vi da ernæringsmæssigt mest ud af de sparsomme ressourcer, der er tilgængelige? Undervisningen blev foretaget under hensyn til målgruppens forudsætninger, og budskabet blev udformet ud fra, hvad der var praktisk muligt at ændre i husholdningen. 1. Der blev udelukkende brugt visuelle eksempler, praktiske øvelser og tegninger, eftersom kvinderne var analfabeter. 2. Der blev taget udgangspunkt i kvindernes allerede eksisterende og hensigtsmæssige vaner ved præsentation af nye forslag. 3. Undervisningen foregik i små grupper, for at øge muligheden for dialog, og den DIÆTISTEN NR. 70 - 2004 var af kort varighed for at forstyrre den daglige rutine mindst muligt. 4. Budskaberne var klare og med simple pointer, der tog udgangspunkt i kvindernes hverdag og virkelighed. Følgende budskaber var prioriteret på grund af deres alvor og deres relativt simple implementering. Naturligvis blev der anvendt hverdagsudtryk ved selve undervisningen. 1. Proteinkomplementering: Kombiner bælgplanter og cerealier i måltiderne. 2. Eksklusiv amning: Spædbarnet har aldrig brug for andet væske end modermælken i de første seks måneder. 3. Overgangskost: Tilsæt olie, knuste jordnødder/hørfrø og sukker til spædbarnets grød for at øge energitætheden. 4. Jern, beta-karotin og vitamin C: Udnyt de vildtvoksende mørkegrønne blade dagligt, undgå at koge dem for længe eller at smide kogevandet ud. 5. Behandling af diarré: Stop aldrig med at amme eller give mad. Tilbyd barnet Rehydration Solution efter hver vandig afføring og et ekstra måltid mad om dagen i de efterfølgende to ugers rekonvalescens. Som ringe i vandet Tredje og sidste praktikperiode fandt sted i Eritreas hovedstad Asmara, hvor jeg underviste sammen med MPH., jordmoder Susanne Houd og cand. pæd. Jørn Eskildsen på et Danida-støttet projekt. Projektet er et træningsprogram for eritreanske jordmødre, sygeplejersker og sygehjælpere, som arbejder ude i landdistrikterne, hvor de underviser uuddannede ”barfodsjordmødre” eller Traditional Birth Attendants, som de kaldes. Eftersom TBA’s er analfabeter, stiller det anderledes krav til undervisningen end de gængse, og det er disse læringsprincipper, som de uddannede sundhedsprofessionelle lærer at kende og praktisere i løbet af de 14 dage kurset varer. Kursets grundidé er, at der skal være sammenhæng mellem indhold og metode. Det betyder, at den måde jeg underviste på, var mindst lige så vigtig, som hvad jeg underviste i. Ved at inddrage visuelle eksempler i form at tegninger og rigtige fødevarer, opfordre til praktisk arbejde i grupper og øve rollespil som formidlingsform, demonstrerede jeg en læringsform, som kursisterne kunne lade sig inspirere af til deres egen praksis i landsbyerne. Praktikophold i et 3. verdensland Afslutningsvis vil jeg på det varmeste anbefale alle med et nysgerrigt sind at kaste sig ud i et praktikophold eller et arbejde i et 3. verdensland. Dog må jeg advare imod ”Den Afrikanske Syge”, der ofte rammer folk på disse kanter; nemlig den alvorlige bivirkning at oplevelsen kan føre til svær afhængighed af den afrikanske livsform og tvinge den ”smittede” til at komme tilbage! Skulle du være interesseret i at høre mere om de praktiske foranstaltninger før afrejse, ernæringsundersøgelsernes metodik og resultater, kurset for jordmødre eller ønsker du at læse bachelorprojektet ”Småbørnsernæring, overgangskost og jernstatus – ernæringsundersøgelse og ernæringsundervisning”, er du velkommen til at kontakte mig. jeritrea@hotmail.com ■ SIDE LANDET, HVOR FEDME ER EN BY I DANMARK! 15
Page 1 and 2: En pille alene, gør det ikke . . .
Page 3: Indhold ARTIKLER ■ En pille alene
Page 6 and 7: SIDE EN PILLE ALENE, GØR DET IKKE
Page 8 and 9: SIDE EN PILLE ALENE, GØR DET IKKE
Page 10 and 11: SIDE VIN PÅ HOSPITALET 10 ARTIKEL
Page 12 and 13: SIDE LANDET, HVOR FEDME ER EN BY I
Page 17 and 18: INDEFRA Sundhedsstyrelsens Diabetes
Page 19 and 20: Pludselig sad jeg som alene-diætis
Page 21 and 22: Ankerhusmødet i år var starten p
Page 23 and 24: INDEFRA Temadag for kliniske diæti
Page 25 and 26: INDEFRA Klinisk diætist på Nørre
Page 27 and 28: INDEFRA Overvægt hos børn og unge
Page 29 and 30: afbalanceret forhold til egen krop
Page 31 and 32: UDEFRA Danskernes D-vitaminstatus b
Page 33 and 34: UDEFRA Ernæringseksperter advarer
Page 35 and 36: Bøger samt VHS/DVD modtaget på re
Page 37 and 38: OS IMELLEM Tillykke til 24 nye klin
Page 39 and 40: AMTSKREDSFORMÆND Kl. 15.00 - 16.00

Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?