Børnefamilier i Behandling hos diætister - Foreningen af Kliniske ...

AFSLUTTENDE R APPORT
Foreningen af Kliniske Diætister
Børnefamilier i Behandling
hos diætister
ansvarlig for projektet: ginny rhodes, formand for foreningen af Kliniske diætister
Projektleder: ellis tauber-lassen, Privatpraktiserende diætist
oKtoBer 2009
Bmi drenge første besøg og sidste besøg Bmi piger første besøg og sidste besøg

Indholdsfortegnelse
0HFORORD ........................................................................................................................................................... 2
1HANBEFALINGER .............................................................................................................................................. 3
2HRESUMÉ ........................................................................................................................................................... 4
3HINDLEDNING .................................................................................................................................................... 6
4HBAGGRUND ..................................................................................................................................................... 6
5HFORMÅL OG MÅL FOR PROJEKTET: BØRNEFAMILIER I BEHANDLING HOS DIÆTISTER ............................................. 8
6HUNDERSØGELSESDESIGN OG VALG AF METODER.................................................................................. 8
7HINKLUSIONSKRITERIER ..................................................................................................................................... 8
8HEKSKLUSIONSKRITERIER .................................................................................................................................. 9
9HORGANISERING AF PROJEKTET ......................................................................................................................... 9
10HTILRETTELÆGGELSE AF DE KLINISKE DIÆTISTERS ARBEJDE.............................................................................. 35H10
1HBEHANDLINGSFORLØB HOS DIÆTISTERNE ....................................................................................................... 36H11
12HDATAINDSAMLING TIL VURDERING AF EFFEKTEN................................................................................. 37H11
13HÆNDRINGER I BØRNENES VÆGT, HØJDE OG ABDOMINALOMKREDS.................................................................... 38H11
14HÆNDRINGER I BØRNENES INDTAG AF MAD OG DRIKKE ...................................................................................... 39H12
15HÆNDRINGER I BØRNENES FYSISKE AKTIVITET .................................................................................................. 40H12
16HÆNDRINGER I MOTIVATION OG ADFÆRD .......................................................................................................... 41H13
17HANDRE ÆNDRINGER....................................................................................................................................... 42H13
18HSTATISTIK ...................................................................................................................................................... 43H14
19HRESULTATER................................................................................................................................................. 4H15
20HFORLØB, VARIGHED, DELTAGELSE I BESØG...................................................................................................... 45H15
21HKARAKTERISTIK AF BØRNENE.......................................................................................................................... 46H15
2HBØRNENES VÆGT, HØJDE OG ABDOMINALOMKREDS......................................................................................... 47H16
23HBØRNENES INDTAG AF MAD OG DRIKKE ........................................................................................................... 19
24HBØRNENES FYSISKE AKTIVITET ....................................................................................................................... 48H20
25HMOTIVATION OG ADFÆRD ............................................................................................................................... 49H21
26HØVRIGE DATA ................................................................................................................................................ 50H22
27HDISKUSSION .................................................................................................................................................. 51H24
28HPERSPEKTIVERING....................................................................................................................................... 28
29HKONKLUSION................................................................................................................................................. 52H30
30HANERKENDELSER ........................................................................................................................................ 53H30
31HPULJEMIDLER ................................................................................................................................................ 54H30
32HFØLGEGRUPPE .............................................................................................................................................. 5H30
3HREFERENCER ................................................................................................................................................ 56H31
34HBILAG.............................................................................................................................................................. 57H31 32
1

0BForord
En voksende andel af den danske befolkning er overvægtig, og desværre gælder det også
vores børn. Der peges ofte på manglende fysisk aktivitet og usunde spisevaner som de
væsentlige årsager til dette, men mange andre faktorer spiller også ind.
Problemet er, at de fleste af os godt ved, vi skal dyrke mere motion og spise sundere, og
alligevel formår vi ikke altid at gennemføre det. Og er overvægten der først, kan det være
ualmindelig svært at slippe af med de overflødige kilo igen og fastholde vægten på et nyt
og lavere niveau. Når det gælder vores børn, kan overvægt have alvorlige konsekvenser
for helbredet allerede i en ung alder, og derfor må der nødvendigvis sættes ind – men
hvordan?
Kliniske diætister har en dybtgående viden om sammenhænge mellem ernæring, sundhed
og sygdom og arbejder dagligt med diætbehandling i relation til mange sygdomme, bl.a.
overvægt. Vi ser desværre allerede overvægtige børn i klinikken, og ved hvor svært det
kan være for barn og familie at opnå de ønskede vægttab. Det har derfor længe været et
ønske at få etableret et tilbud i diætistregi, og udmøntning af satspuljemidler har givet
mulighed for at iværksætte en undersøgelse herom.
Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) er blevet tildelt 5. mill. kr. fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet til denne undersøgelse, hvor overvægtige børn og unge henvises til
behandling hos privat praktiserende kliniske diætister. I denne rapport præsenteres
resultaterne af projektet ”Børnefamilier i Behandling hos Diætister”.
Arbejdet med de overvægtige børn og deres familier har strakt sig over flere år, og i hver
enkelt forløb har fokus været på individuel behandling, hvor familierne er blevet hjulpet til
nye og bedre kost- og motionsvaner, baseret på familiens egne præferencer og ønsker.
Ingen kure eller diæter, men løsninger der har givet mening i de enkelte familier. Og
resultaterne taler deres tydelige sprog – børnene taber sig set i relation til højde, vægt og
alder og bliver mere fysisk aktive.
Foreningen af Kliniske Diætister håber med denne rapport at kunne bidrage til den
eksisterende viden om behandling af overvægtige børn og opfordre til at tiden er inde til at
etablere reelle permanente og landsdækkende, tværfaglige tilbud om behandling.
Ginny Rhodes,
Formand FaKD
Oktober 2009
2

1BAnbefalinger
Der bør etableres et formaliseret samarbejde mellem kliniske diætister og hhv.
praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker omkring behandling af
overvægtige børn.
Tiltag, der sigter mod at forbygge og behandle overvægt, skal være permanente
ordninger, da det kræver vedvarende indsats at forandre de materielle, kulturelle og
sociale strukturer, som påvirker, hvordan børn og unge lever. Forebyggelse og behandling
af overvægt er langtidsprojekter, som formodentlig skal holdes ved lige hele livet.
• Det er vigtigt at benytte individuel vejledning hvor det er muligt at tilgodese
hvert enkelt barn og families behov.
• Behandlingstilbud bør differentieres, så det tager udgangspunkt i børnenes
alder, køn og familiehistorie.
• Begynd tidligt. Der kan med fordel sættes ind allerede fra 6-7 års alderen
• Det er vigtigt at inddrage hele familien, især forældrene og gøre dem deres
ansvar bevidst.
• Det er vigtigt også at have fokus på den fysiske aktivitet.
• Det er vigtigt efterfølgende at understøtte de tilbud, der foregår uden for
hjemmet.
I evt. fremtidige tiltag skal familiernes forudsætninger for at deltage og vurderingen af
deres nødvendige ressourcer til aktivt at indgå, vurderes bedre af både diætisterne og
samarbejdspartnerne. Det vil være relevant med mere samarbejde med lægerne og
sundhedsplejerskerne omkring familiernes forudsætninger for at indgå, og anden støtte
bør etableres til dem, der ikke har de fornødne ressourcer til at gennemføre et forløb hos
diætist.
Det vil være relevant at inddrage diætister i alle tiltag over for overvægtige børn, da det her
er vist, at børnene og forældrene har gavn af den professionelle vejledning diætister giver.
3

2BResumé
Formål
Børnefamilier i behandling hos diætister, havde det formål og mål at vurdere om det ved
individuel vejledning omkring kost om motion, givet af privatpraktiserende kliniske
diætister, var muligt at få overvægtige børn og deres familie til at ændre spise- og
motionsvaner.
Metode
Der blev henvist 442 børnefamilier, via egen læge, til behandling hos den lokale privat
praktiserende kliniske diætist. Der deltog 23 diætister, fordelt over Danmark.
Hver familie fik 10 besøg hos diætisten og der var 323 familier der gennemførte alle
besøg.
Der var således 119 familier der af forskellige årsager valgte at afslutte forløbet før tiden.
De fleste var familier der ikke havde ressourcerne til at gennemføre et forløb, eller ikke
magtede den opbakning deres barn havde behov for.
Ved hvert besøg blev der målt højde, vægt og abdominalomkreds. Tre gange i forløbet
skulle familien udfylde spørgeskema om barnets mad, hvor spørgsmålene var et
frekvensskema, samt spørgsmål om barnets mad præferencer og fysiske aktivitet.
I starten og i slutningen af forløbet skulle familien udfylde en mad-dagbog, hvor barnets
mad og drikke blev registreret i 4 dage. Ligeledes blev børnene bedt om at vurdere deres
fysiske aktivitet, som selvrapporteret tidsforbrug i fritiden.
Resultat
Børnene taber sig i relation til vægt, højde og alder. Beregnet på z-score taber børnene
sig, og jo yngre de er, jo mere taber de sig. Når børnene deles op i 3 aldersgrupper, ses
en signifikant forskel i størrelsen af vægttab imellem aldersgruppe 6-7 år og 8-10 år.
(p=0,0219) Ligeledes imellem aldersgruppen 6-7 år og 11-12 år (p=0,0124). Imellem
aldersgruppe 8-10 år og 11-12 år, kan der ikke påvises signifikant forskel.
De børn der udgik under forløbet havde signifikant større (p=0.0021) z-score ved første
besøg, end de børn der gennemførte forløbet.
Ses på abdominalomkreds for hele gruppen, er der en signifikant reduktion fra besøg 1 til
10 (p=0,002). Når der ses på køn, kan der ikke påvises en forskel på reduktion i
abdominalomkreds hos drenge og piger.
Børnene bliver mere fysisk aktive. Ved beregning på øget fysisk aktivitet er der ikke nogen
klar tendens til, at øget fysisk aktivitet fra besøg 1 til besøg 10 også giver et større
vægttab. Men de børn, der ser mindre TV, taber sig mest. Der er ikke sammenhæng
mellem ændring i forbrug af TV-spil, internet og vægttab.
Behandlingstilbuddet er efterspurgt og populært. Forældre og børn er tilfredse med
forløbet og det udbytte de får.
Der er ingen sammenhæng imellem hvor motiverede familierne var fra start og det udbytte
de endte med at vurdere, de havde fået. Men de familier der mener, at de har fået mest ud
4

af det, er også de familier hvor barnet taber sig mest. Særlig har den individuelle
behandling betydet meget for familierne.
Konklusion
Overvægtige børn formår at tabe sig ved behandling hos kliniske diætister. Samtidig med
at børnene får bedre kostvaner bliver de også bedre til at dyrke motion. Familierne er
tilfredse med behandlingsforløbet og den individuelle behandling.
Ved at etablere et samarbejde mellem kliniske diætister og hhv. praktiserende læger,
børnelæger og sundhedsplejersker omkring behandling af overvægtige børn, opnås et
effektivt behandlingstilbud, der både er økonomisk og praktisk at gennemføre.
5

3BIndledning
12Baggrund
I 1995 var der 96.500 overvægtige børn og unge, mens der i 2000-02 var 136.500.
Stigningen i forekomsten af overvægt svarer således til, at der er blevet 40.000 flere
overvægtige børn og unge i perioden fra 1995 til 2000-02 1 . Og stigningen i prævalensen
af overvægt og svær overvægt er størst blandt drenge 2 .
Selvom der ikke findes tal på, hvor mange overvægtige børn og unge, der på nuværende
tidspunkt er i Danmark, så er antallet formentlig ikke blevet mindre siden opgørelsen fra
2002.
Samtidig er der en stor andel af børn og unge der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger om, at børn skal bevæge sig 60 min om dagen 3 4 .
Konsekvenserne af overvægt hos børn er særdeles alvorlige. Undersøgelser har vist,
at fede børn ofte bliver fede voksne med tendens til livsstilssygdomme som metabolisk
syndrom, Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme 5 . Risikoen øges hvis børnene samtidig
har lav fysisk aktivitet og stor livvidde 6 .
Ligeledes er der en klar sammenhæng imellem selvværd og graden af overvægt. De
største subjektive problemer for de overvægtige børn og unge er relateret til
omgivelsernes fordomme og diskrimination. De føler sig stigmatiserede, fordi folk ser ned
på dem og kommer med kommentarer om deres vægt 7 .
Børns egne beretninger om deres overvægt 8 omfatter selvoplevede fortællinger om liv i
ensomhed med manglende støtte og opbakning fra familie og følelsen af at være til
besvær. Men også historier, der bobler af livsglæde, når det lykkes at tabe sig, og man
bliver set som den man er og ikke bedømt på udseendet.
For meget mad og for lidt motion er de primære årsager til overvægt. Nyere
undersøgelser tyder på, at danske børn har et øget energiindtag, særlig er indtag af
sukkerholdige drikkevarer og fødevarer for højt i forhold til de officielle anbefalinger. Indtag
af energirige fødevarer medfører dårlig appetitregulering og øget totalt energiindtag 4 9 .
Stigende inaktivitet er sandsynligvis en anden forklaring på en stor del af den øgede
forekomst af overvægt hos danske børn. Eksempelvis har børn, der bruger mere end en
time om dagen på computerspil, mere end tre gange forøget risiko for at være blandt de
tykkeste. I en stor amerikansk undersøgelse af 8-16 årige børn, er det set, at forekomsten
af overvægt var højere hos de børn, der tilbragte flest timer foran TV 10 .
Gener, sociale og kulturelle forhold spiller også en rolle. Et eksempel er, at relativt
flere børn fra lavere socialgrupper har både usunde spisevaner og lavere fysisk
aktivitetsniveau end børn fra højere socialgrupper, hvilket giver øget risiko for overvægt og
svær overvægt hos disse børn 4.
Et andet er, at dårlig skoletrivsel er associeret med usunde vaner som rygning, usund kost
og alkohol 11.
Der er ingen tvivl om, at markante ændringer i kost- og motionsvaner kan medføre
store vægttab eller stagnation i vægtudviklingen, mens barnet stadig vokser i
6

højden 12 . Når først børn og unge er blevet svært overvægtige, er det derimod vanskeligt at
opnå betydelige og vedvarende vægttab. Det understreger vigtigheden af forebyggelse.
Utzon og medarbejdere har forsøgt at skabe en systematisk oversigt over og
dokumentation af forskellige danske behandlingstiltag og projekter, herunder hvordan der
arbejdes med disse tiltag på det psykosociale plan.
Resultaterne viser, at det generelt er svært at lave disse undersøgelser. Undersøgelsens
varighed, kompleksitet og krav til deltagerne betyder også, at antallet af deltagere ofte er
lavt. Utzon henviser til igangværende undersøgelser, hvoraf blot 1 ud af 54 har over 100
deltagere. Sammenholdt med ofte høje frafaldsprocenter betyder det, at opnåede
resultater kan være svære at konkludere entydigt på.
En af konklusionerne hos Utzon er, at børnene efterfølgende har brug for at få hjælp til at
bibeholde deres vægttab. En anden konklusion er, at der er et stort behov for at udvikle og
implementere tiltag, som evalueres, da dette som oftest ikke sker, og dermed mangler der
evidens for hvilke tiltag, der bør føres videre 13 .
Effektiv og tidlig intervention er nødvendig, hvis den øgede forekomst af overvægt
skal nedbringes. Selvom der mangler evidens for hvilken strategi der er den mest
effektive så er det dog muligt at pege på forhold, der kan være medvirkende til at børn og
unges overvægt reduceres eller undgås.
Tendensen er, at jo tidligere børn kommer i gang med at ændre kost- og motionsvaner, jo
større er chancen for, at overvægtige børn ikke bliver overvægtige voksne 14 . Udenlandske
studier har fundet en gavnlig effekt af indsatser målrettet mod overvægtige børn og deres
forældre, som bl.a. omfattede individuel behandling ved klinisk diætist 15 16 . Og i en nylig
litteraturgennemgang er det konkluderet, at et samarbejde mellem børnelæger,
praktiserende læger og kliniske diætister kan være en effektiv måde til at modvirke den
stigende forekomst af svær overvægt 17 .
I Danmark eksisterer der ikke et sådan formaliseret samarbejde omkring overvægtige børn
og unge på nuværende tidspunkt.
Familien, især forældrenes opbakning og medinddragelse, er altafgørende, hvis der
skal opnås en effekt. Konfliktfyldte skilsmisser, sygdomme, arbejdsmæssige problemer
mv. kan i familiesammenhænge være medvirkende til dårlige vaner i form af usund mad
og mangel på motion, ligesom overvægt hos forældrene kan betyde, at de udøver mindre
kontrol over deres børns spisning end andre forældre 18 .
Hele familiens egen indstilling til overvægten må derfor inddrages, idet undersøgelser
tyder på, at et barns overvægt ikke er et resultat af manglende viden og indsigt hos
familien, men udtryk for, at man i familien har en egen forståelse af, hvorfor netop dets
barn ser ud, som det gør. Dermed vil det ikke være nok at informere om korrekt kost og
motion for at afhjælpe barnets overvægt 19 .
De fleste etablerede tilbud til overvægtige børn foregår uden for hjemmet: Det mest
kendte af disse er ophold på et Julemærkehjem, hvoraf der findes 4 i Danmark. Ca. 700
overvægtige børn om året sendes via lægehenvisning på et 10 ugers ophold, men langt
flere søger. Således er der i 2 kvartal 2009 en venteliste på 500 børn 20 . Opholdet er af
begrænset varighed, og som ofte ses, tager en del af disse børn det meste på igen, når de
kommer hjem, hvis der ikke følges op med støtte til at ændre livsstilen 12 . I
hospitalsvæsenet har enheden for overvægtige børn og unge på Børneafdelingen på
Holbæk Sygehus fået etableret et tilbud for 100 børn, hvor behandlingsplanen fokuserer
7

på en langvarig og tværfaglig indsats med en omlægning af barnets liv og for at opnå en
række sunde, gode og varige vaner i familien 21 .
Der mangler behandlingstilbud med dokumenteret langtidseffekt til børn, der bliver
hjemme i familien. Projektet her har derfor etableret en model/metode til behandling af
overvægtige børn og unge, der kan give viden om, hvorvidt det er muligt at omsætte de
gavnlige effekter opnået i de omtalte udenlandske studier til danske forhold ved at skabe
et tværfagligt samarbejde mellem diætister, praktiserende læger og sundhedsplejersker.
Med den nuværende viden om behandling af overvægtige børn og unge, er
modellen/metoden baseret på individuel behandling af hele familien, i et længere varende
forløb, med fokus på kostindtag og fysisk aktivitet, med særlig vægt på motivation og
adfærdsændringer.
Samtidig har ønsket været at undersøge, hvorvidt alder er af betydning, og om hele
familien har gavn af at deltage i et sådant tilbud.
13BFormål og mål for projektet: Børnefamilier i Behandling hos Diætister
31BFormål
Projektets formål er at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion,
givet af privatpraktiserende kliniske diætister, er muligt at få overvægtige børn og deres
familie til at ændre spise- og motionsvaner. Der sigtes på en vægtstagnation eller regulært
vægttab samt øget fysisk aktivitet.
32BMål
Målet er at barnets vægt i forhold til alder og højde stabiliseres eller vægten reduceres og
holdes inden for de anbefalede grænser for BMI og højde/vægt-percentiler.
Desuden opnåelse af livsstilsændringer hos hele familien i projektperioden.
4BUndersøgelsesdesign og valg af metoder
14BInklusionskriterier
Børnefamilier med overvægtige børn i alderen 6-12 år.
Børnefamilierne blev inkluderet efterhånden som de blev henvist fra lægen. Der er dermed
hverken foretaget sortering eller inddeling på forhånd.
Familien har accepteret en egen betaling på 250 kr. pr. barn for et forløb.
Visitationskriterierne for henvisning til projektet tog udgangspunkt i danske BMI kurver
hentet fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside 22 . Her benyttes BMI kurver for
henholdsvis drenge og piger, hvor overvægt kan defineres ved en BMI-værdi over 90 %
percentilen og fedme ved en BMI-værdi over 99 % percentilen.
En præcis vurdering fås ved at beregne, hvor mange procent barnets vægt er af den
gennemsnitlige vægt/højde (relativ vægt (%) = 100 x (aktuel vægt i kg/median vægten (kg)
svarende til barnets højde og køn). Det giver en grænseværdi på 120 % for overvægt og
130 % for fedme 23 . Der er ikke enighed om, hvad disse grænser repræsenterer, men for
8

at simplificere henvisningen for de praktiserende læger, blev en tabel med disse værdier
brugt i det materiale der blev udarbejdet til lægerne. Bilag 1
Da projektet var bygget op omkring familiens livsstil, var det vigtigt at alle i familien ville
være parate til at indgå aktivt i projektet. Familien skulle være villig til at investere tid og
ressourcer til fremmøde 10 gange for at sikre et længerevarende forløb.
Da der ikke var ressourcer til tolkebistand, skulle begge forældre og barn tale og forstå
dansk.
15BEksklusionskriterier
Børn med differentialdiagnoser f.eks. Prader Willis syndrom
Børn og unge med anden form for diætkrævende lidelse.
Børnefamilier hvor barnet eller forældrene ikke kunne tale dansk.
Familier med alkohol og/eller stofmisbrug.
Familier med psykiatriske diagnoser
Svært psykosocialt belastede familier.
16BOrganisering af projektet
3BStart- og sluttidspunkt
Projektleder blev ansat pr. 1. maj 2006. Den praktiske del af projektet blev igangsat august
- september 2006 og afsluttet oktober - november 2008. Derefter foregik databehandling
og dokumentation. Endelig afslutning september- oktober 2009.
34BDeltagerantal
Ud fra projektets økonomiske rammer blev det vurderet, at ca. 410 børn og deres familier
kunne deltage i projektet, ref. budget. Bilag 2
35BRekruttering af deltagere via lægerne og sundhedsplejerskerne
Børnene, der indgik i projektet, skulle henvises af den praktiserende læge, børnelæge eller
kommunallæge til den privatpraktiserende diætist.
Ligeledes kunne sundhedsplejersker, skolelærere eller pædagoger i fritidsaktiviteter
oplyse om tilbuddet til barnets forældre og bede dem få en henvisning hos deres
praktiserende læge.
På Foreningen af Kliniske Diætisters hjemmeside (www.diaetist.dk) blev projektet omtalt
og løbende opdateret. Der blev oprettet en hjemmeside til projektet. (www.fitkids.dk) En
side med oplysninger om projektet, hvor familierne, sundhedspersonale og diætisterne
kunne indhente oplysninger, downloade spørgeskema og andre dokumenter fra projektet.
På sundhedsplejerskernes hjemmeside blev der udsendt et nyhedsbrev med omtale af
projektet og en miniudgave af projektprotokollen, Bilag 3. Den blev ligeledes udsendt
sammen med et brev til lægekredsforeningerne.
9

En folder, der beskrev projektet og henvisningsprocedurer i detaljer, blev udarbejdet til
uddeling blandt interesserede familier, og det udarbejdede materiale blev af diætisterne
sendt til de lokale praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker, Bilag 4.
36BSamarbejde om lægehenvisning
Praktiserende læge, børnelæge eller sundhedsplejerske så børnefamilien først for at
vurdere overvægten. Herefter skulle familien have en henvisning fra egen læge. For at
lette arbejdet med henvisningen fra læge til diætist, blev der udarbejdet et
henvisningsskema Bilag 5 og et overskueligt kort til den henvisende læge med detaljer
omkring inklusionskriterier/eksklusionskriterier. Bilag 1
Lægen har vurderet om evt. andre sygdomme lå til grund for barnets overvægt samt
afgjort, at der ikke var andre for en diætist uhåndterbare psykosociale problemer bag
barnets overvægt. Efter henvisning blev udstedt kontaktede familierne diætisten for
nærmere aftale.
Ved første besøg hos den kliniske diætist underskrev familien en samtykkeerklæring, hvor
de gav tilladelse til, at der måtte udveksles informationer omkring samarbejdet med deres
praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Bilag 6
Efterfølgende har diætisterne for hvert barn sendt en epikrise til den henvisende læge,
med oplysninger om barnets resultater i forløbet. Bilag 7
37BRekruttering af diætister.
De privatpraktiserende kliniske diætister meldte sig til projektet via en annonce, og baseret
på det anslåede deltagerantal, blev det vurderet, at ca. 25 diætister skulle involveres. I alt
23 kliniske diætister blev tilknyttet projektet.
17BTilrettelæggelse af de kliniske diætisters arbejde
Tilrettelæggelsen af de kliniske diætister arbejde er foretaget i samarbejde med de
tilknyttede diætister. Inden behandlingsforløbene startede afholdt projektleder og diætister,
maj 2006, et heldags møde omkring projektforløb. I forbindelse med mødet blev der
afviklet et kursus i tilrettelæggelse af fysisk aktivitet for børnefamilier. Der var krav om, at
de involverede diætister deltog i dette kursus.
I august 2006 blev der afholdt et dagskursus om børn og overvægt. Der er ligeledes holdt
møder lokalt fire steder i landet i august 2006, og to steder i landet november 2006.
Til alle møder blev der drøftet metode og dataindsamling. Der blev udarbejdet en manual
til alle diætister, med de retningsliner der blev aftalt på møderne.
Under forløbet har der været afholdt tre møder med projektleder og diætister. I august
2007 et heldags møde med supervision af en psykolog og klinisk diætist. I december 2007
og juni 2008 møder med orientering og drøftelse af forløbene.
38BMateriale til brug i forløbet
Til brug for diætisternes arbejde blev der udarbejdet forskellige materialer inden
behandlingsforløbene startede. Disse kan ses i Bilag 4 – 13.
10

18Behandlingsforløb hos diætisterne
Familierne fik tilbudt 10 besøg hos diætisten, Med besøg en gang om måneden vil et
sådant forløb strække sig over 12 til 18 måneder, når ferie og lign. regnes med.
Familierne indgik i individuelle vejledningsforløb, der satte fokus på den enkelte families
problem og på, hvordan de selv ville løse det, med de ressourcer familien havde. Hele
familien blev opfordret til at deltage. Der blev fra besøg til besøg lavet aftaler med familien,
om deres egne mål. Dertil udfyldte familien et skema, Bilag 8 for at gøre deres målsætning
mere konkret og bæredygtig og få det gennemført i deres hverdag.
Mad-dagbogen blev af diætisten gennemgået sammen med familien, og ved hjælp af det
billedmateriale der blev brugt i kostundersøgelserne fra DTU Fødevareinstituttet, blev
familiens registrering omsat til beregnelige værdier. Disse værdier har hver enkelt diætist
indtastet i databasen.
Diætisterne brugte den motiverende samtale i vejledningen 24 25 . Familien fik således
redskaber til at vurdere muligheder og løsninger, der kunne hjælpe dem til at ændre vaner.
En ændring der, for de fleste, ikke var en radikal ændring, men mindre ændringer i
hverdagen. Der blev endvidere sat konkrete og realistiske mål (for familien), som familien
selv skulle finde frem til.
Med fokus på faktorer som familiens oplevelse af barnets overvægt, hvorledes barnet
bedst hjælpes til vægttab og hvordan vægttabet realiseres, fik familien inspiration til at
gøre hverdagsmaden til et nemt, sundt måltid. Der blev taget hensyn til familiens
dagligdag, værdier og traditioner. De individuelle ønsker og behov blev tilpasset familiens
hverdag og familien blev løbende støttet, så ændringerne blev opnået gradvist og dermed
nemmere kunne fastholdes.
5BDataindsamling til vurdering af effekten
Dataindsamlingerne blev foretaget ved hver af de 10 konsultationer hos diætisten.
Tre gange i forløbet, ved besøg 1, 5 og 10, skulle familierne udfylde et spørgeskema.
Spørgsmålene blev forfattet specielt til dette projekt, ud fra spørgsmål i andre
spørgeskemaundersøgelser bl.a. Skolebørnsundersøgelsen 2 . Bilag 9-11.
Hvis en familie faldt fra inden afslutning af deres forløb, blev det søgt at få oplysninger om
årsagerne til frafaldet.
19BÆndringer i børnenes vægt, højde og abdominalomkreds
Ved hvert besøg hos den kliniske diætist blev børnene vejet og de fik målt højde og
abdominalomkreds.
Data fra besøgene blev brugt til at måle på udvikling af vægt og højde samt
abdominalomkreds hos børnene.
11

Der er ikke danske standarder for børns taljemål, men det er dog et godt tegn på overvægt
og et udtryk for omfanget at det intraabdominale fedt, der er specielt korreleret til
metaboliske forstyrrelser.
Baseret på data om højde og vægt blev BMI udregnet (vægt (kg)/højde (m) x højde (m)).
De gængse BMI målinger giver reference værdierne for voksne. For børn er referencerne
anderledes og der tages udgangspunkt i BMI kurver 22 . Hos børn skal der tages hensyn til
alder, højde og køn, når overvægtsgrad vurderes, da der er stor variation 26 27 . Børns BMI
vurderes bedst ved beregning af BMI z-score (standard deviations score), hvor der er
korrigeret for køn og alder. Beregning af z-score er baseret på danske referencer 26 .
20BÆndringer i børnenes indtag af mad og drikke
39BMad-dagbog
I starten og i slutningen af forløbet skulle familien udfylde en mad-dagbog, hvor barnets
mad og drikke blev registreret i 4 dage. 3 hverdage og 1 weekenddag, Bilag 12. Det var kun
de store børn, der selv udfyldte mad-dagbogen, med forældrene som støtte. For de mindre
børn var det forældrene, der udfyldte mad-dagbogen. Diætisten gennemgik
registreringerne sammen med familien med henblik på at afdække familiens kostvaner og
ændringer deri.
Første og sidste mad-dagbog dannede grundlag for beregning af ændringer i kosten. Hver
enkelt diætist indtastede alle kostdata i samme dataprogram, der næringsberegnede
baseret på den nationale Fødevaredatabank 28 .
Resultaterne af næringsberegningerne er sammenlignet med De Nordiske
Næringsstofanbefalinger (NNR 2004) der angiver anbefalinger for sammensætningen af
en sund kost 29 .
Retningslinjerne i NNR 2004 er ligeledes benyttet ved beregning af børnenes
basalstofskifte (BMR). Resultatet heraf blev brugt til at vurdere om det rapporterede
energiindtag svarer overens med det forventede energibehov. Ud fra beregning af
energiindtag/BMR fås en værdi for gruppens fysiske aktivitetsniveau som giver udtryk for, i
hvilken udstrækning energiindtaget er foreneligt med opretholdelse af de aktiviteter, der
finder sted i de vågne timer 30 .
40BSpørgeskema om mad og drikke
Spørgeskemaet ved besøg 1,5 og 10 indeholdt madspørgsmål som et frekvens skema
(FFQ), samt spørgsmål om barnets mad præferencer. Disse data blev ligeledes
gennemgået af diætisten med henblik på at afdække familiens kostvaner og ændringer
deri, Bilag 9-11.
Resultaterne fra de tre spørgeskemaer er sammenlignet for at se på udvikling i forløbet.
21BÆndringer i børnenes fysiske aktivitet
I starten og i slutningen af forløbet skulle barnets fysiske aktivitet registreres i en
aktivitetsdagbog for 4 dage, 3 hverdage og 1 weekenddag, Bilag13. Diætisten gennemgik
registreringen sammen med familien med henblik på at afdække omfanget af fysisk
aktivitet, herunder om barnet opfyldte Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en times fysisk
aktivitet hver dag. Det blev desuden afdækket, hvor meget tid barnet og familien brugte
12

sammen på fysisk aktivitet. Aktivitetsdagbogen blev brugt til at tale med forældrene om
deres opfattelse af deres barns fysiske aktivitet, og hvilken indsats familien sammen kunne
gøre for mere fysisk aktivitet.
I spørgeskemaet i starten og i slutningen af forløbet blev børnene bedt om at vurdere
deres fysiske aktivitet, som selvrapporteret tidsforbrug i fritiden. Det var spørgsmål om
intensitet og adfærd, ikke kondition.
Resultaterne fra de to spørgeskema er sammenlignet for at se på udvikling i forløbet.
2BÆndringer i motivation og adfærd
41BSpørgsmål om skole og venner
Der var i spørgeskemaet i starten og i slutningen af forløbet også spørgsmål om barnets
forhold til venner og skole. Spørgsmål der både skulle besvares af barnet og forældrene.
Hensigten med disse var at afdække om forløbet havde givet adfærdsændringer overfor
hvordan skole og venner blev tacklet.
42BTilfredshed og udbytte af forløbet
I sidste spørgeskema fik forældrene nogle evalueringsspørgsmål, hvor de blev bedt om en
vurdering, af familiens udbytte og tilfredshed med forløbet. Bilag 11. Svarmulighederne blev
samlet i tre grupper, utilfreds – lidt tilfreds – meget tilfreds.
43BSammenhæng mellem motivation fra start og udbytte af projektet
I startspørgeskemaet blev forældrene spurgt om deres motivation for at hjælpe deres barn.
Disse svar blev sammenholdt med svar fra evalueringsspørgsmålene for at afdække, om
motivation fra start havde indflydelse på, hvor godt et resultat forældrene mente de have
fået af projektet.
23BAndre ændringer
4BForældre data
Biologiske forældre blev bedt om at opgive egen alder, højde og vægt, både i starten og i
slutningen af projekt for at undersøge en mulig effekt af forløbet også på børnenes
familier.
Der blev beregnet BMI for de biologiske forældre og set på udvikling fra første til sidste
besøg.
45BSideløbende indsatser
Det viste det sig at flere af familierne var involveret i flere tilbud samtidigt. Dermed har
projektet for nogle været et supplement til allerede eksisterende tilbud, for andre blev det
et valg imellem tilbuddene. Familierne er derfor blevet spurgt om deltagelse i andre
projekter, bl.a. ophold på julemærkehjem, for at undersøge effekten.
Ud fra resultaterne er set på udvikling i BMI fra første til sidste besøg, også for de børn,
der udgik af projektet.
13

6BStatistik
Data blev opsamlet via internettet i en fælles database. Hver diætist havde adgang til data
på de børn, de havde i forløb og var ansvarlig for at indtaste data på dem efter hvert
besøg. Projektlederen havde adgang til alle data.
For at se i hvilken vægtgruppe og aldersgruppe der opnås størst effekt, inddeles børnene
efter vægt og alder.
Grundlaget for beregningerne er de børn, der har gennemført et helt forløb på 10 besøg.
Statistisk er der set på ændringer over tid, der er benyttet T-test, lineær regression og
ANOVA analyser, afhængig af variabel. Data præsenteres som middel og range og opdelt
efter køn og alder, hvor relevant. P-værdier < 0,05 anses som signifikante.
14

7BResultater
Daniel giver udtryk for at have fået meget større selvtillid. Han har overvundet barrieren og
startet til spinning, som han synes er sjov. Han kan mærke, at han har det meget bedre
med sig selv og føler sig mindre træt, når han spiser sundt og får motion.
Daniels mor mailer efter afsluttet forløb, at projektet har gjort meget ved Daniel. Han er
blevet mere interesseret i at bevæge sig og danser meget sammen med en kammerat - så
han keder sig ikke så meget mere, og derfor spiser han også mindre.
24BForløb, varighed, deltagelse i besøg
De første børnefamilier begyndte et behandlingsforløb september/oktober 2006. Perioden
hvor familierne kunne indgå i projektet sluttede maj/juni 2007. De sidste børnefamilier
afsluttede deres behandlingsforløb omkring 1. oktober 2008. Forløbene varede i
gennemsnit 13 måneder (5,3-24,2 mdr.). Antal personer, der deltog i besøgene, var i
gennemsnit ved start 2,8 (1,0-5,0) og ved slut besøg 2,4 (1,0-5,0).
25BKarakteristik af børnene
Der indgår 442 børn (45 % drenge), i alderen 6-12 år, med en gennemsnitsalder på 9,7 år
(6,0-12,9). Af de 442 er der 18 søskendepar, heraf et par tvillinger.
155 (35,1 %) af børnene bor enten alene med en forælder eller i en ny sammenbragt
familie. Deraf er der fire familier hvor moderen er enlig pga. faderens dødsfald.
Der er 30 (6,8 %) der har diagnosen astma og der er 21 (4,8 %) der har en eller anden
form for allergi. De 10 af børnene har begge diagnoser.
46BFrafald undervejs
I alt 323 børn (46 % drenge) gennemfører alle 10 besøg hos diætisten. Der er således 119
(26,9 %), (43 % drenge) der udgår undervejs. Detaljer kan ses i Bilag 14,Tabel I+II
Af de 155 børn der bor alene med en forældre, er der 54 (34,8 %) der udgår af projektet,
så der er markant flere børn der bor alene med en forælder der ikke gennemfører
projektet.
Der er forskellige årsager til, at familierne vælger at afslutte forløbet før tiden. De fleste var
familier, der ikke havde ressourcerne til at gennemføre et forløb eller ikke magtede den
opbakning, deres barn havde behov for. En del af børnene var på vej i pubertet, og det
gav problemer i familien, som forældrene havde svært ved at tackle sammen med
overvægten. To børn nåede deres eget mål for vægttab, og forældrene var ikke
interesserede i at fortsætte tiden ud. Et barn flyttede til udlandet, og et barn flyttede til en
egn af Danmark, hvor der ikke var diætister fra projektet. Det var fire andre børnefamilier,
der flyttede og fortsatte resten af forløbet hos en ny diætist fra projektet. Flere detaljer kan
ses i Bilag 14, Tabel III.
15

26Børnenes vægt, højde og abdominalomkreds
47Børnenes vægt, højde og abdominalomkreds, aldersopdelt
Der ses en signifikant forskel i størrelsen af vægttab imellem aldersgruppe 6-7 år og 8-10
år. (p=0,0219) Ligeledes imellem aldersgruppen 6-7 år og 11-12 år (p=0,0124). Imellem
aldersgruppe 8-10 år og 11-12 år, kan der ikke påvises signifikant forskel.
Beregnet på z-score taber børnene sig, og jo yngre de er, jo mere taber de sig. Tabel 1.
Tabel 1: Børnenes abdominalomkreds (abd.), højde, vægt, BMI og z-score (middel og range) ved
besøg 1 og 10. Total n=323
Besøg 1 Besøg 10
middel range middel range p-værdi
6 - 7 år Abd cm 73 61-91 72 58-93 ns
n=65 Højde cm 130 118-145 137 122-151 -
Vægt kg 37,0 25,6-54,4 39,8 28,7-59,1 -
BMI kg/m 2 21,8 18,2-27,9 21,2 17,9-28,9 -
z-score 2,959 1,716-5,066 2,410 1,330-4,148 p

Figur 1: BMI drenge første og sidste besøg, alle aldersgrupper
17

Figur 2: BMI piger første og sidste besøg, alle aldersgrupper
18

Når der ses på forskel i BMI z-score fra første til sidste besøg, taber drengene sig
signifikant
(p=0,00072) mere end pigerne. Detaljer kan findes i Bilag 14, Tabel V.
Der kan ikke påvises en forskel på reduktion i abdominalomkreds hos drenge og piger.
Hvis der ses på vægttab og forskel på de børn, der bor alene med en forælder, og de børn
der bor sammen med begge forældre, kan der ikke påvises forskel i vægttabet (data ikke
vist).
49BÆndring i vægt – fuldførte og frafald
Hvis gruppen af børn, der udgik, sammenlignes med de børn der gennemførte forløbet,
har de børn, der udgik signifikant større (p=0.0021) z-score ved første besøg, end de børn
der har gennemført forløbet.
For de børn der udgik, er slut BMI målt ud fra deres sidste besøg og det er uændret fra
start til slut. Der er dog stor forskel på hvor mange besøg børnene har haft i projektet.
Detaljer kan findes i Bilag 14, Tabel VI.
Børnenes indtag af mad og drikke
Mad-dagbog
Der er 228 børnefamilier der har udfyldt en mad-dagbog både i begyndelsen og i
slutningen af forløbet og har registreret 4 eller flere dage.
Resultaterne af kostberegningerne, beregnet som energiprocentfordeling, fremgår af Tabel
2a og 2b.
Tabel 2a: Energiprocentfordeling (E %) for NNR 2004 og mad-dagbøger, afleveret i starten.
Total n=228
Kul
Fedt
Protein
Antal kJ range
range
range hydrat range
E %
E %
E %
NNR2004 25-35 10-20 50-60
Drenge
6-10 år
n=61 7700
5500-
11.300
Drenge
11-12 år
n=43 8500
5500-
12.600
Piger
6-10 år
n=100 7300
4800-
13.200
Piger
11-12 år
n=24 7900
5400-
14.900
#) Opdeling i aldersgrupper baseret på NNR 2004
28 17-44 16 10-22 53 41-65
29 17-41 16 7-28 53 37-64
28 12-40 16 8-24 55 39-70
28 13-43 16 10-21 55 40-69
19

Tabel 2b: Energiprocentfordeling (E %) for NNR 2004 og mad-dagbøger, afleveret i
slutningen. Total n=228
Kul
Fedt
Protein
Antal kJ range
range
range hydrat
E %
E %
E %
NNR2004 25-35 10-20 50-60
Drenge
6-10 år
Drenge
11-12 år
Piger
6-10 år
Piger
11-12 år
n=61 6700
n=43 7300
4500-
11.400
4400-
10.500
20
range
25 13-36 18 11-23 58 44-72
26 14-40 18 8-24 57 41-66
n=100 6400 4500-8900 25 14-42 18 12-26 58 39-75
n=24 6600 4800-9100 25 18-40 19 13-31 57 43-66
#) Opdeling i aldersgrupper baseret på NNR 2004
Der er tilsyneladende sket en positiv ændring i retning af en kost med mindre fedt og mere
kulhydrat. Samtidig ser indtagelsen af fiber ud til at være øget (data ikke vist). Dog viser
beregningerne af energiindtag i forhold til BMR, at det kun er hhv. 35 (15,4 %) og 9 (3,9 %)
der ikke underrapporterer i hhv. første og sidste mad-dagbog.
Spørgeskemaer
Frekvensspørgsmålene om mad er udfyldt af alle 323 familier ved 1,5 og 10 besøg.
Resultaterne fra FFQ viser, at der ved første besøg er 52 %, der spiser grøntsager hver
dag, midt i forløbet er der 67 % og ved sidste besøg er der 63 %.
Med hensyn til fast food er der ved første besøg 78 %, der sjældent spiser det. Midt i
forløbet og ved sidste besøg er andelen 87 %.
Ligeledes er der en øget andel, der fravælger kager, is, slik og chips sidst i forløbet.
Flere detaljer kan ses i Bilag 14, Tabel VII-VIIII.
27Børnenes fysiske aktivitet
Af de 323 børn der fuldførte projektet, er der 25 % der ved start mener, at de er meget
fysisk aktive (mere end 4 timer om ugen) og 42 % der mener, at de er lidt fysisk aktive
(mindre end 4 timer om ugen). Ved slut er det 30 % der mener, at de er meget fysisk
aktive og 41 % der mener, at de er lidt fysisk aktive. Tabel 3.

Tabel 3: Procent børn der angiver antal timer fysisk aktivitet i fritiden. Total n=323
Start af forløbet Sidst i forløbet
hård sport eller anden fysisk aktivitet,
meget forpustet, > 4 timer om ugen
sport eller anden fysisk aktivitet,
12 %
17 %
forpustet, mindst 4 timer om ugen
lidt fysisk aktivitet, lettere forpustet,
25 %
30 %
mindst 4 timer om ugen
let fysisk aktivitet, ikke forpustet, < 4
17 %
8 %
timer om ugen
42 %
41 %
ikke fysisk aktiv
Ved beregning på øget fysisk aktivitet, er der ikke nogen klar tendens til at øget fysisk
aktivitet fra besøg 1 til besøg 10 også giver et større vægttab.
Der er ved start 89 % af de 323 børn, der angiver, at de altid deltager i idrætstimerne, og
ved slut er det 96 %. Der er ingen forskel fra start til slut med hensyn til, om de bliver
forpustede og svedige i idrætstimerne.
Der er en tendens til, at børnene bruger færre timer i hverdagen foran TV, video og DVD.
Hvis der ses på ændringer i forbruget, sammenlagt for hverdage og weekend, ses en
signifikant (p=0,00018) sammenhæng imellem TV forbrug og vægttab. De børn, der ser
mindre TV, taber sig mest.
Der er relativt få børn, der har ændret væsentligt i tidsforbrug på pc spil, playstation,
internettet osv., og der kan ikke påvises en sammenhæng mellem ændring i forbrug og
vægttab.
28BMotivation og adfærd
50BSpørgsmål om skole og venner
Langt de fleste børn angiver at have over 5 venner, og at de ser dem flere gange om
ugen. Der ikke er forskel på svarene fra første til sidste spørgeskema og der kan ikke
påvises en sammenhæng imellem antal venner og vægttab,
På spørgsmålet om, hvad børnene synes om at gå i skole, er der heller ikke forskel i
svarene fra første til sidste spørgeskema. Næsten halvdelen af de 323 børn kan godt lide
at gå i skole (48 %) og en fjerdedel svarer, at de virkelig godt kan lide at gå i skole. Der er
kun 5 %, der ikke rigtig kan lide at gå i skole.
Det ser ud som om, at børnene bedømmer deres indsats i skolen lidt dårligere ved sidste
besøg.
51BTilfredshed og udbytte af forløbet
Med hensyn til tilfredshed med forløbet er svarene samlet i tre grupper, utilfreds – lidt
tilfreds – meget tilfreds. Der anes en svag tendens til øget vægttab jo mere tilfredse
familierne har været med forløbet, men tendensen er ikke signifikant. Dette kan forklares
ved en meget stor forskel på antal i hver gruppe. Der er kun 6 familier, der har været
utilfredse, mod 246 der har været meget tilfredse.
21
5 %
4 %

På spørgsmålet om udbytte og effekt på familien dagligdag, samles svarene i grupperne
ingen eller negativ effekt – lidt positiv effekt – meget positiv effekt. I familierne der har
svaret ingen eller negativ effekt, taber børnene sig lige så meget, som i de familier, der har
svaret meget positiv effekt. En parvis test af grupperne ingen eller negativ effekt og meget
positiv effekt er ikke signifikant. Der er dog også her stor forskel på antal svar.
I mellem familierne der har vurderet lidt positiv effekt og meget positiv effekt, er der
signifikant forskel på vægttabet (p

54BSideløbende indsatser – herunder ophold på Julemærkehjem
I alt 29 børn har været på Julemærkehjem. 12 af disse børn har været på Julemærkehjem
under projektforløbet. 17 af børnene har været på Julemærkehjem forud for
projektforløbet, hvoraf 3 igen var på Julemærkehjem under forløbet.
Af de børn der har været på Julemærkehjem før og under projektforløbet, er omkring
halvdelen udgået af projektet før tiden (55 %) og deres BMI er øget under forløbet. Tabel 5a
Tabel 5a: BMI ved besøg 1 og ved frafald fra projektet, for børn der har været på
Julemærkehjem hhv. før og under projektforløbet. Total n=16
Børn der har været på
Julemærkehjem før
projektforløbet
Børn der har været på
Julemærkehjem under
projektforløbet
n=9
n=7
BMI 1.
besøg
23
range
BMI ved
udgang
range
29,5 20,6-36,0 30,8 22,0-39,4
27,1 20,6-32,8 28,2 21,9-32,8
For de børn, der har været på Julemærkehjem og har gennemført hele forløbet med 10
besøg hos diætisten, er BMI faldet i begge grupper. Tabel 5b.
Tabel 5b: BMI ved besøg 1 og 10, for børn der har været på Julemærkehjem hhv. før og
under projektforløbet Total n=13
Børn der har været på
Julemærkehjem før
projektforløbet
Børn der har været på
Julemærkehjem under
projektforløbet
n=8
n=5
BMI 1.
besøg
range
BMI 10.
besøg
range
31,0 24,1-40,8 29,7 24,2-35,9
26,3 23,4-31,4 25,5 21,2-31,4

8BDiskussion
5BProjektets succes
Projektet har haft som formål at vurdere om det, ved hjælp af vejledning omkring kost og
motion givet af privatpraktiserende kliniske diætister, er muligt at få overvægtige børn og
deres familie til at ændre spise- og motionsvaner og desuden opnå vægtstagnation eller
regulært vægttab samt øget fysisk aktivitet.
Primært har barnets vægt i forhold til alder og højde skulle stabiliseres eller vægten
reduceres og dette er lykkedes for samtlige børn, der gennemførte projektet. Særligt den
yngste aldersgruppe opnår gode resultater, en indikation for at behandling bør starte
tidligt.
Hvilke faktorer, der giver disse resultater, er dog ikke entydigt:
56BÆndring i børnenes indtag af mad og drikke?
Selv om resultaterne indikerer, at familierne har ændret kostvaner i løbet af projektet, så er
det tydeligt, at familierne også i dette projekt underrapporterer massivt, både i første og
sidste kostregistrering. Det afspejler forældrenes undervurdering af deres børns
madindtag og deres manglende forståelse for portionsstørrelser. Mange af forældrene
havde aldrig før tænkt over, hvor meget deres barn spiste og satte ingen grænser for
mængder af mad. Mange havde den opfattelse, at bare det var sundt, så var mængder
ikke et problem.
Mor til 9 årig pige: ”Jamen hun får kun en bolle om eftermiddagen. Jeg bager dem selv.”
Diætisten: ”Har du prøvet at veje den bolle.”
Mor: ”Den er stor, så den vejer nok 100g.”
Diætisten: ”Så vejer den mere end hun skal spise til frokost.”
Mor: ”Hold da op sådan har jeg aldrig set på det.”
En stor opgave for diætisterne har været at hjælpe familierne til en bedre forståelse for
planlægning og tilberedning af mad, foruden at lære dem at sammensætte sunde og
nemme måltider. Mange familier har benyttet sig af fastfood i stort omfang, fordi de har
været tvivlende overfor alternativer. Generelt har samtalerne med familierne afdækket en
mangel på viden om madlavning og madvarer.
Det har ikke været muligt at pege på generelle problemstillinger, der er af afgørende
betydning for samtlige familier for at opnå positive resultater, snarere tværtimod. I hver
enkelt familie har der været problemstillinger relateret til netop den familie, der har skullet
løses for at familien kunne få succes, hvilket indikerer at individuel behandling er en
nødvendig del af et behandlingsregime.
24

57BÆndring i børnenes fysiske aktivitet?
Ud fra de selvrapporterede data om fysisk aktivitet ses en stigning i børnenes fysiske
aktivitet i løbet af projektet, primært på bekostning af nedsat TV forbrug i hverdagen. De
børn, der ser mindre TV er også de børn, der taber sig mest. Igen er det afgørende med
forældrenes positive holdning og støtte. Data fra aktivitetsdagbøgerne er blevet brugt til at
tale med forældrene om deres opfattelse af deres barns fysiske aktivitet. Som resultat
heraf indså mange forældre, at deres barn ikke var særlig fysisk aktivt, og denne indsigt
var med til at anspore forældrene til at hjælpe deres barn blive mere aktivt i løbet af
projektet. Også med hensyn til fysisk aktivitet har det været forskelligt fra familie til familie
hvilke løsninger, der kunne hjælpe dem til at få succes.
58BInvolveringen af forældrene?
Diætisterne har ikke kun hjulpet de overvægtige børn, men har også har haft fokus på
forældrene og resultaterne viser, at også mødrene synes at have tabt sig.
Nogle af forældrene ville gerne vejes sammen med deres børn, andre ville end ikke opgive
deres vægt. Der er derfor ikke resultater for samtlige forældre, og en del af de manglende
data skyldes, at de forældre der er alene med børnene ikke opgiver data på den anden
forælder. Det gælder især for de familier, hvor der ikke er kontakt eller dårlig
kommunikation imellem dem.
Ved samtalerne med forældrene har det dog været tydeligt, at det at kunne diskutere
familiens problemer og få råd og vejledning har været en positiv faktor i forhold til at opnå
vægttab for barnet.
De voksne ændrer også adfærd
Mathias mor synes det er blevet nemmere og billigere at handle ind – hun har lært at lave
madplan til en uge og handle ind efter den. Med 3 børn er det nærmest en befrielse og så
sparer man penge. Der bliver færre hovsa indkøb og færre usunde madvarer i huset, når
der handles sjældnere.
59BAdgangen til et behandlingstilbud?
Der er ikke lavet en egentlig evaluering af diætisternes indsats. Familiens skriftlige
evaluering skulle afleveres til den diætist, de havde et forløb sammen med, hvilket godt
kan have farvet familiens beslutning. Diætisterne har mundtligt evalueret med hver enkelt
familie.
Ser man på resultaterne af evalueringerne, er der næsten kun positive evalueringer, og jo
mere positive forældrene har været, jo større vægttab er opnået. Det har dog ikke været
muligt at se en sammenhæng mellem motivation fra start i projektet og udbytte af
projektet, formodentlig fordi svarene ikke fordeler sig ret meget over svarmulighederne.
Som udgangspunkt er svarene ret positive uanset hvad, der bliver spurgt om mht.
motivation og udbytte.
Det kan derfor diskuteres, om det at få adgang til et behandlingstilbud i sig selv opfattes
som positivt, fordi det er så svært at opnå, eller om diætisternes behandlingstilbud faktisk
er en god metode til at hjælpe de overvægtige børn. Ser man på det relativt lave frafald og
de mange gennemførte forløb indikerer det, at denne metode er brugbar og populær
blandt mange.
25

60BProjektets deltagere – en tung gruppe på mange måder
Rekruttering af deltagere er sket primært via praktiserende læger og det har vist sig, at på
trods af de fastlagte in - og eksklusionskriterier, så har de henvisende læger haft svært
ved at overholde disse kriterier. Det har resulteret i henvisning af et større antal socialt
belastede familier, nogle med massive sociale problemer, bl.a. tvangsfjernelser, vold og
alkohol. Under forløbet har diætisternes kontakt til lægen eller sundhedsplejersken ofte
været, fordi der skulle henvises til psykolog eller anden behandling.
28 af de 119, der faldt fra (23,5 %), valgte at slutte forløbet efter de havde været hos
diætisten 1-2 gange. Først ved besøget hos diætisten gik det op for familien, hvor mange
ressourcer det kræver bl.a. at skulle møde 10 gange og udfylde spørgeskemaer. Samtidig
har diætisterne ikke været gode nok til, ved første besøg, at sige fra over for familier, der
tydeligvis ikke skulle have været henvist. Dette kunne undgås ved bedre samarbejde med
læger og sundhedsplejersker omkring indsatsen over for familierne.
Case: 10 årig pige som på henvisningstidspunktet vejer 48,7 kg og måler 149 cm. = 130
% overvægtig
Familien består i øvrigt af mor og far der er normalvægtige.
Familien udviser engagement da de kommer til indledende samtale. Forældrene er
imidlertid ikke enige om håndteringen af datterens overvægt. Faderen mener det er vigtigt
at sætte grænser for hvor meget mad datteren bør spises, mens moderen har svært ved
at sige stop. Forældrene er klar over, at den manglende konsensus skaber forvirring hos
datteren, og er indstillet på at finde frem til en løsning som alle tre har det godt med.
I forbindelse med de fire første samtaler formår pigen at ligge vægtstabil. I den
efterfølgende periode bliver forældrene separeret og moderen udvikler herefter en
depression. Pigen tager i denne forbindelse adskillige kg på. Trods manglende overskud
ønsker familien fortsat at komme til samtalerne. I forbindelse med afsluttende besøg ses
et vægttab på knap 1 kg. Moderen er helt klar over, at hun ikke får tilberedt sund mad
hver dag. Mor og datter er dog gode til at bakke hinanden op, og til at fastholde hinanden
i de indgåede aftaler.
For alle parter har det været et problem, at familier med overvægtige børn har så svært
ved at få adgang til et behandlingstilbud. Oplevelsen under rekruttering af deltagere var, at
mange læger har haft henvendelser fra forældre med børn både under 6 år og over 12 år,
som måtte afvises, og der har også, efter tilgang til projektet blev lukket, været en del
henvendelser fra forældre, der ønskede deres barn inkluderet. Ligeledes har der
efterfølgende været mange læger, der ønskede at henvise børn til projektet, eller bare
som alternativ at kunne henvise barnet til en diætist, hvilket p.t. ikke er muligt uden
egenbetaling.
Et større antal af børnene (35,1 %) boede hos den ene forælder eller i en ny sammenbragt
familie, hvilket er en høj procent. Gennemsnittet for alle børn i Danmark imellem 0 og 17 år
er i 2009 28 % 31 . Især i de familier hvor barnet bor hos den ene forælder og måske kun
besøger den anden forælder i skoleferier, fordi der er stor afstand imellem boligerne, var
der uoverensstemmelser imellem forældrene. Dette resulterede i mange vanskeligheder
med at få forældrene til at samarbejde omkring barnet, og netop den største gruppe, der
frafaldt (36,1 %), var familier, hvor der ikke var opbakning fra forældrene.
26

Flere af børnene giver udtryk for, at de får meget forskellig mad hos den anden forælder.
Nogle børn synes ligefrem det er en befrielse at komme til den forælder, der giver mest
slik.
Nogle forældre har givet udtryk for, at barnet startede med vægtproblemer efter
skilsmissen.
Forældrenes uenighed om hvorvidt det var ”nødvendigt” at barnet skulle tabe sig, eller
forældre der ikke prioriterede tiden til at hjælpe deres barn, har præget projektet. En del
forældre fralagde sig ansvaret, og en del af dem overlod ansvaret til barnet. Diætisterne
har haft en stor opgave i at fastholde familierne, der var rigtig gode til at melde afbud til
besøgene, med mange forskellige undskyldninger. Nogle af diætisterne sendte en sms
med en påmindelse til familien dagen inden besøget. Andre brugte belønning, som
biografbilletter, for at få dem til at komme de sidste gange.
Når diætisterne efterfølgende har talt sammen og evalueret, har det været forældrenes
manglende opbakning til de børn, det ikke lykkedes at tabe sig, der ses som den største
barriere for familiens succes. Der, hvor forældrene har haft resurser til at gå ind i opgaven
på alle måder, var det faktisk meget lidt der skulle til, meget få råd om hvad der skulle
fokuseres på, for at opnå succes.
Dette understreger, at behandling af overvægt er en kompliceret opgave, som kræver at
forældrene påtager sig ansvaret for at bakke op om processen. Motivationen skal være til
stede eller indenfor rækkevidde, ellers kan det være nødvendigt at inddrage flere
faggrupper i et samarbejde for at behandlingen kan lykkes. I dette tilfælde ville samarbejde
med psykologer have givet diætisterne bedre mulighed for at hjælpe disse familier.
Manglende succes:
- De voksne overfører egne mad-følelser til børnene
- Forældre ikke enige – forældrene modarbejder – har svært ved at sætte sig
igennem
- Manglende forældreansvar
- Barnet bruges som lynafleder imellem forældrene
- Barnet kan overtale sin mor til slik og søde sager
27

9BPerspektivering
61BProjektets organisering (model/metode) - nu og i fremtiden
Projektet har vist, at selvom samarbejdet mellem læger, sundhedsplejersker og kliniske
diætister i en lang række tilfælde er fortsat ud over projektet, så opfattes den manglende
etablerede mulighed for diætistinddragelse som en hæmsko for samarbejdet parterne
imellem.
Der er allerede udarbejdet en klinisk vejledning til praktiserende læger vedrørende
opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn 32 . Fra en undersøgelse 33 af
effekten af diætbehandling ved hhv. praktiserende læge og klinisk diætist, hvor
målgruppen var voksne patienter med risiko for udvikling af hjerte-karsygdom, blev det
fundet, at der var betydelige vanskeligheder ved gennemførelsen af
diætbehandlingsforløbet i almen praksis, og patienterne var mest tilfredse med
diætbehandlingen ved klinisk diætist. Det blev derfor diskuteret, om det overhovedet er
realistisk at satse på at udbrede implementeringen af diætbehandlingen ved praktiserende
læger – hvoraf mange formodentlig vil være ikke-motiverede. Endvidere blev det
diskuteret, om det var ønskeligt at praktiserende læger bruger tid på denne aktivitet – og
således må undlade at gøre andre ting – når der er effektive alternativer.
I projektet er benyttet individuel vejledning, hvor hele familien er inddraget, hvorved det er
muligt at tilgodese hvert enkelt barn og families behov. Derved øges chancerne for også at
fastholde de mere ressourcesvage grupper. Der er desuden afsat den fornødne tid til at
diskutere problemstillinger med familierne, noget der ofte mangler.
Der kunne derfor med fordel tages udgangspunkt i den kliniske vejledning, dog sådan at
kliniske diætister inddrages langt mere i behandlingsforløbet, end der er lagt op til.
Også økonomisk vil det være en fordel at medinddrage de kliniske diætister. Indsatsen har
umiddelbart været billig sammenlignet med, hvad fx medicinsk eller kirurgisk behandling
koster – idet den primært har kostet løn til de kliniske diætister.
Hvis det ikke var et projekt og familien selv skulle betale for 10 besøg hos privat
praktiserende diætister, ville det koste 4000 – 5000 kr. for familien for et helt forløb
strækkende sig over et til halvandet år, alt efter hvor i landet de bor. For mange
børnefamilier er det mange penge at skulle betale af beskattede midler, men et meget lille
beløb set i sammenhæng med hvad fx fedmeoperationer koster, særligt når resultaterne af
behandlingen er gode.
Pige på 7 år. Hun har altid ligget med en vægt lige over 97 percentilen, mor er let
overvægtig og far er meget overvægtig – de er skilt. Lillesøster har ingen vægtproblemer.
Pigen er meget fysisk aktiv, spiller fodbold. Både mor og datter er meget motiveret og der
er nogle gode konkrete ting i kosten som de kan tage fat på at ændre:
Bl.a. drikker hun en del mælk – og saft med sukker. Pålægsvarer udskiftes til de magre
typer over hele linjen. Hun bliver god til selv at sige fra og tage mindre når der bydes
28

noget sødt.
Vi aftalte også, at i stedet for lige at snolde lidt med veninderne efter skole, så får hun en
skuffe med tyggegummi til fri afbenyttelse – hvilket blev en god løsning.
Afsluttes med at vægten nu ligger mellem 97 og 90 percentilen og maven er tydeligt
blevet fladere.
Mor som var rigtig træt af diverse kure så lyset i denne moderate kostomlægning, med
gode mættende mellemmåltider, og tabte selv 13 kilo.
62BSamarbejde med de sideløbende indsatser – herunder ophold på
Julemærkehjem
Enkelte af børnene var eller havde været i et andet behandlingstilbud, herunder på
Julemærkehjem. De børn, der gennemførte forløb hos diætist opnåede at fastholde eller
øge deres vægttab, hvorimod de børn, der faldt fra undervejs i projektet ikke opnåede
vægttab eller tog decideret på. Det betyder altså meget, at familien, efter at barnet har
været på Julemærkehjem, får opfølgende vejledning, og det må bekymre, at familierne på
trods af behandlingstilbud via Julemærkehjemophold ikke efterfølgende kan vedligeholde
et opnået vægttab.
Ansvaret for forebyggelse af overvægt blandt børn og unge er i dag placeret hos mange
forskellige instanser, hvilket i praksis vanskeliggør en koordineret indsats, men der kan
ikke være tvivl om, at en koordineret indsats er nødvendig, hvis resultater skal kunne
opnås og opretholdes.
29

Konklusion
Overvægtige børn formår at tabe sig ved behandling hos kliniske diætister. Samtidig med
at børnene får bedre kostvaner bliver de også bedre til at dyrke motion. Familierne er
tilfredse med behandlingsforløbet og den individuelle behandling.
Ved at etablere et samarbejde mellem kliniske diætister og hhv. praktiserende læger,
børnelæger og sundhedsplejersker omkring behandling af overvægtige børn, opnås et
effektivt behandlingstilbud, der både er økonomisk og praktisk at gennemføre.
10BAnerkendelser
29BPuljemidler
Projektet kunne virkeliggøres da Foreningen af Kliniske Diætister blev tildelt puljepenge fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, til at overvægtige børn og unge kunne henvises til
diætbehandling hos privat praktiserende kliniske diætister.
30BFølgegruppe
Foreningen af Kliniske Diætister tog initiativ til en følgegruppe med den opgave at skabe
en ide udveksling til projektet. Gruppen skulle følge og vurdere formidlingen af data fra
projektet. Og komme med forslag til hvordan projektets resultater kan bruges som
baggrund for en forankring af indsatsen over for børnefamilier med overvægtige børn.
Følgegruppen bestod af:
Prof. dr. med. Kim Fleischer Michaelsen (Københavns Universitet, LIFE), akademisk
medarbejder Tatjana Hejgaard Vasilares (Sundhedsstyrelsen), formand Ginny Rhodes
(FaKD), bestyrelsesmedlem Dorthe W. Nielsen (FaKD) og projektleder Ellis Tauber-
Lassen
Der er afholdt to møder. Det første og indledende møde blev afholdt november 2007. Der
blev afholdt et møde igen november 2008.
30

12BReferencer
1 Matthiessen, Jeppe et al; Prevalence and trends in overweight and obesity among children and adolescents in
Denmark; Scandinavian Journal of Public Health, Vol. 36, No. 2, 153-160 (2008)
2 Pearson S, Olsen LW, Hansen B, Sørensen TIA. Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i
perioden 1947-2003. Ugeskrift for læger 2005; 167:158-162.
3 Klarlund Bente. Børn og fysisk aktivitet – er ambitionerne store nok? Ugeskrift for læger 2007, 169:25
4 Holstein BE, Henriksen PE, Krølner R, Rasmussen M, Due P. Udviklingen i energisk fysisk aktivitet og fysisk
inaktivitet blandt 11-15-årige 188-2002. Ugeskrift for læger 2007; 169:37-42
5 Wedderkopp N, Andersen LB, Hansen HS, Froberg K. Fedme blandt børn – med særlig vægt på danske forhold.
Ugeskrift for læger 2001; 163(21):2907
6 Andersen LB. Børns inaktivitet – et sundhedsproblem. Perspektiv 2008; 2:4-6
7 Utzon M, Moser T, Tollefsen H. Når første du er fed, hvad så? Delprojekt 1: Børns psykosociale og vægtmæssige
udvikling efter et ophold på Julemærkehjem. Learning Lab Denmark 2005
8 Ørntoft JK, Madsen B. Overvægt – 21 børn og unge skriver om at være overvægtig. Kroghs Forlag 2005
9 Fagt, Sisse et al. Børn og unges måltidsvaner 2000-2004, Fødevareinstituttet, DTU; 1. udgave, august 2007
10 Carlos J.C. Smit E. Troiano R.P. Bartlett S.J. Macera C.A. Andersen R.E. Television Watching, Energy Intake,
and Obesity in US Children. Arc. Pediatr Adolesc Vol.155 (3), 2001. www.archpediatrics.com
11 Due P, Holstein B. Skolebørnsundersøgelsen. 2003. København, Københavns Universitet, Institut for
Folkesundhed.
12 Fleischer Michaelsen K et al. Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge. Ugeskrift for læger 2006;
168(2):172
13 Utzon M, Moser T, Tollefsen H. Når du først er fed, hvad så? Delprojekt 2: Registrering og sammenlignende
analyse af forskellige behandlingstiltag i Danmark. Learning Lab Denmark 2005
14 Mølgaard C, Dela F, Froberg K, et al. Motions og Ernæringsrådet. Forebyggelse af overvægt blandt børn og
unge – oplæg til strategi. 2007
15 Golan M, Fainaru M, Weizman A. Role of behaviour modification in the treatment of childhood obesity with the
parents as the exclusive agents of change. International Journal of Obesity (1998) 22, 1217-1224.
16 Joosse L, Stearns M, Anderson H, Hartlaub P, Euclide J. Fit Kids/Fit Families: A report on a Countwide Effort to
Promote Healthy Behaviors. Wisconsin Medical Journal 2008. Vol. 107, 5, 231-236.
17 Van Gerwen M, Franc C, Rosman S, Le Vaillant M, Pelletier-Fleury N. Primary care physicians’ knowledge,
attitudes, beliefs and practices regarding childhood obesity: a systematic review. International Association for the
study of Obesity. Obesity reviews 10, 227-236.
18 Svend Aage Madsen, cand.psych. Helle Grønbæk & cand.psych. Hanne Olsen. Psykologiske aspekter ved
overvægt. Ugeskr Læger 2006;168(2):194
19 Lindelof A. Overvægtige børn og deres forældres oplevelse og forståelse af barnets overvægt. Ugeskrift for
læger 2005; 167:163-165.
20
https://www.julemaerket.dk besøgsdato 25.09.2009
21
Jens-Christian Holm. Overvægt hos børn, www.regionsjaelland.dk/HOLBAEKSYGEHUS
22
www.paediatri.dk
23
Fleischer Michaelsen K, Arvidson K, Mølgaard C. Behandling af fedme hos børn. Vejledning til praktiserende
læger. Nycomed.
24 Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag 2004.
25 Mabeck CE, Kallerup H, Maunsbach M. Den motiverende samtale. Klaringsrapport. Dansk selskab for almen
medicin 2001.
26 Nysom K, Mølgaard C, Fleischer Michaelsen K, Hutchings B, Andersen E. Body mass index. Ugeskrift for læger
2002; 164(49):5773.
27 Cole TJ, Bellizzi MC, Flegal KM, Dietz WH. Establishing a standard definition for child overweight and obesity
worldwide: international survey. BMJ 2000; 320:1-6.
28 www.foodcomp.dk
29 Nordic Nutrition Recommendations – Integrating nutrition and physical activity. 4th edition. København Nordisk
Ministerråd 2004.
30 Goldberg G.R. Black A.E. Jebb S.A. Cole T.J. Murgatroyd P.R.. Coward W.A. Prentice A.M. Critical evaluation of
energyintake data using fundamental principles of energy physiology: 1. Derivation of cut-off limits to identify underrecording.
European Journal of Clinical Nutrition. 1991, 45; 569-581
31 Nyt fra Danmarks Statistik. 152. April 2009.
32 Müller P. Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn. Sundhedsstyrelsen og DSAM 2006.
33 Willaing I., et al. Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist. Forskningscenter for
forebyggelse og sundhed. Københavns Amt 2003.
31

BILAG
1. SKEMA TIL LÆGER /LÆGEKORT
2. BUDGET FOR PROJEKTET
3. MINIPROTOKOL
4. FOLDER ”SUNDE BØRN ”
5. HENVISNINGS SKEMA
6. SAMTYKKEERKLÆRING
7. EPIKRISE SKEMA
8. AFTALESKEMA
9. SPØRGESKEMA 1.MØDE
10. SPØRGESKEMA 5.MØDE
11. SPØRGESKEMA 10.MØDE
12. MADDAGBOG
13. AKTIVITETSDAGBOG
14. RESULTATER - DETALJER
32

Bilag 1
SKEMA TIL LÆGER /LÆGEKORT
33

Bilag 2
BUDGET FOR PROJEKTET
0Budgetoverslag Juli 2006
1BProjekt: Individuel diætbehandling af overvægtige børn og unge
udført af privatpraktiserende diætister.
Budget 2006
Vejledning af 410 børn 8- 10 gange a 10.000 kr. pr. barn 4.100.000
Økonomistyring 120.000
Projektledelse v. diætist og indsamling af data 450.000
Evaluering af projektet ved ekstern evaluator 200.000
Desuden web-side med data indsamling
Udarbejdelse og udsendelse af folder om projektet
1 Tekst, design, layout, foto og tryk af f. Eks M-65 folder i
40.000 stk. 85.000
2 Udsendelse af 40.000 foldere i pakker af 10 stk.
Incl. Labels og pakning 27.000
PR-plan og medie-aktiviteter i projekt-perioden 65.000
Uforudsete udgifter 50.000
I alt 5.097.000
Indtægt fra symbolsk beløb a 410*250 kr. -102.500
Samlet beløb 4.994.500 kr.
34

Bilag 3
0BMINIPROTOKOL
35

Bilag 4
FOLDER ”SUNDE BØRN”
36

Bilag 5
HENVISNINGS SKEMA
37

Bilag 6
SAMTYKKEERKLÆRING
38

Bilag 7
EPIKRISE SKEMA
39

Bilag 8
AFTALESKEMA
40

Bilag 9
SPØRGESKEMA 1.MØDE
41

Bilag 10
SPØRGESKEMA 5. MØDE
48

Bilag 11
SPØRGESKEMA 10. MØDE
51

Bilag 12
MADDAGBOG
56

Bilag 13
AKTIVITETSDAGBOG
59

Bilag 14
RESULTATER - DETALJER
Tabel I: Fordeling på køn
Drenge Piger
Alle børn n=442 n=201 45 % n=241 55 %
Gennemført et helt forløb n=323 n=150 46 % n=173 54 %
Udgået af forløbet n=119 n=51 43 % n=68 57 %
Tabel II: Frafald undervejs i forløbet
Antal %
Udgår efter 1-2 besøg 28 23,5
Udgår efter 3-5 besøg 46 38,7
Udgår efter 6-8 besøg 30 25,2
Udgår efter 9. besøg 15 12,6
I alt 119 (26,9)
Tabel III: Årsager til frafald undervejs i forløbet
Antal %
1. Ingen opbakning fra forældre, uenighed om problemet 43 36,1
2. Socialt belastet familie uden ressourcer (vold, alkohol, mv.) 28 23,5
3. Starter andet projekt eller tiltag (fx skoleskift) 15 12,6
4. Manglende årsag (udeblivelse, forgæves kontakt) 12 10,1
5. Anden sygdom i familien (cancerdiagnose mv.) 9 7,6
6. Psykisk sygdom i familien (barn eller voksen) 8 6,7
7. Eget mål er nået (vægttab er opnået efter eget ønske) 2 1,7
8. Flyttet (udlandet, anden landsdel) 2 1,7
62

Tabel IV: BMI på alle aldersgrupper og køn, ved besøg 1 og 10. Total n=323
BMI 1.
BMI 10.
Antal besøg range besøg range
6 år Alle n=28 21,6 18,2-27,1 20,7 17,9-27,2
Drenge n=10 22,4 20,9
Piger n=18 21,2 20,6
7 år Alle n=37 21,9 19,3-27,8 21,6 18,4-28,9
Drenge n=14 21,7 21,3
Piger n=23 22,1 21,8
8 år Alle n=54 23,2 18,7-30,2 22,7 18,0-30,4
Drenge n=21 23,6 22,7
Piger n=33 23,0 22,7
9 år Alle n=55 23,6 19,8-35,5 23,3 18,3-31,8
Drenge n=24 24,4 23,8
Piger n=31 23,0 23,0
10 år Alle n=50 23,5 19,7-32,8 23,2 16,8-36,0
Drenge n=20 23,8 23,1
Piger n=30 23,3 23,2
11 år Alle n=51 25,4 20,8-40,8 24,9 20,1-35,9
Drenge n=36 25,1 24,7
Piger n=15 26,2 25,3
12 år Alle n=48 26,7 20,1-40,0 25,6 19,5-36,7
Drenge n=25 25,8 24,7
Piger n=23 27,6 26,6
Tabel V: BMI og z-score for drenge og piger, ved besøg 1 og 10 og difference. Total n=323
Drenge
n=150
Piger
n=173
BMI 1.
besøg
range
z-score
1.
besøg
range
BMI 10.
besøg
range
z-score
10.
besøg
range
z-score
difference
24 18-40 2,989 1,287-5,494 24 18-35 2,462 0,592-4,399 -0,527
24 18-41 2,542 1,326-3,986 23 17-37 2,182 -0,316-3,759 -0,360
63
p=0,00072

Tabel VI: BMI og z-score ved start og slut for hhv. de børn der gennemførte forløbet og dem der udgik.
Gennemførte
n=323
BMI 1.
besøg range
z-score 1.
besøg range
BMI 10.
besøg range
Z-score
10.besøg
range
24 18-41 2,749 1,287-5,494 23 17-37 2,312 -0,316-4,399
BMI ved
slut *
Udgåede
n=119
25 19-36 2,996
p=0,0021
1,403-5,333 25 19-39
* slut = tidspunkt børnene udgår af forløbet
Tabel VII: Procentdel af børn der angiver at spise grøntsager.
Start af forløbet Midt i forløbet Sidst i forløbet
Aldrig 1 % 1% 1%
Daglig 52 % 67 % 63 %
3-6 gange om ugen 31 % 28 % 32 %
1-2 gange om ugen 11 % 3 % 3 %
sjældent 6 % 1 % 1 %
Tabel VIII: Procentdel af børn der angiver at spise fast food, grill mad.
Start af forløbet Midt i forløbet Sidst i forløbet
Aldrig 5 % 7 % 6 %
Daglig 0 0 0
3-6 gange om ugen 0 0 0
1-2 gange om ugen 17 % 7 % 7 %
sjældent 78 % 86 % 87 %
Tabel VIIII: Procentdel af børn der angiver at spise usundt som kager, is, slik og chips.
Start af forløbet Midt i forløbet Sidst i forløbet
Aldrig 1 % 1 % 1 %
Daglig 4 % 2 % 1 %
3-6 gange om ugen 28 % 9 % 7 %
1-2 gange om ugen 58 % 73 % 74 %
sjældent 9 % 15 % 17 %
64

Privatpraktiserende kliniske diætister der deltog i projektet:
Region Hovedstaden
1608 København: Annette Haugbølle Tlf.: 33111196 mail: hannibal@citydiaetisten.dk
2000 Frederiksberg: Christina Bendix Tlf.: 45934390 mail: cb@lyngbykostklinik.dk
2100 Østerbro: Lene Sølvkær Nielsen Tlf.: 22438243 mail: lesol@mail.tele.dk
2630 Taastrup: Dorthe Wiuf Nielsen Tlf.: 29435286 mail: dorthe.m.wiuf@nielsen.mail.dk
2800 Lyngby: Ellis Tauber‐Lassen Tlf.: 26200446 mail: ellis@et‐l.dk
2820 Gentofte: Lene Allingstrup Tlf.: 39651165 mail: info@allingstrup.dk
2970 Hørsholm: Inger Bols Tlf.: 25338166 mail: diaetist@ingerbols.dk
3000 Helsingør: Marina Fredskilde Tlf.: 21663306 mail: fredskilde@newmail.dk
3480 Fredensborg: Berit Elkjær Tlf.: 48480276 mail: fredensborgsundhedscenter@mail.dk
3480 Fredensborg: Trine Zørn, Nødebo Tlf.: 48476037 mail: trine@zoern.dk
Region Sjælland
4000 Roskilde: Dorthe Bierre Tlf.: 26161349 mail: diaetist@mail.dk
4340 Tølløse: Helle Kromann Tlf.: 27386959 mail: mail@hellekromann.dk
4600 Kalundborg: Helle C Tlf.: 59511507 mail: hellec@hellec.dk
4700 Næstved: Heidi Dreist Tlf.: 55771454 mail: dreist@stofanet.dk
4700 Næstved: Jane Bergmann Tlf.: 40981431 mail: janebergmann@hotmail.com
4800 Nykøbing F: Susanne Ross Tlf.: 54857271 mail: susanneross@nypost.dk
Region Syddanmark
5000 Odense: Merethe Have
5500 Middelfart: Majken Kongstad Tlf.: 61332654 mail: mk@logit.dk
5700 Svendborg: Lone Nielsen Tlf.: 62542350 mail: Lone‐n@mail.dk
6000 Kolding: Gerda Markussen Tlf.: 26226285 mail: kontakt@diaetist‐gm.dk
6500 Vojens: Malene Iskov Tlf.: 22230590 mail: maleneiskov@mail.dk
6700 Esbjerg: Merete Espensen Tlf.: 76119640 mail: merete.espensen@mail.dk
6800 Odder: Karen Bonde Tlf.: 86558228 mail: kb.bonde@mail.tele.dk
For yderligere information kan FaKD kontaktes på post@diaetist.dk

BAGGRUND FOR PROJEKTET
I 1995 var der 96.500 overvægtige børn og unge, mens der i 2000-02 var 136.500, et tal der formodes
at være steget siden. Samtidig er der en stor andel af børn og unge der ikke lever op til
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal bevæge sig 60 min om dagen.
Konsek venserne af over vægt hos børn er særdeles alvorlige. Undersøgelser har vist , at fede
børn of te bliver fede voksne med tendens til livsstilssygdomme som metabolisk syndrom, Type
2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Risikoen øges hvis børnene samtidig har lav fysisk aktivitet
og stor livvidde.
Der er ingen t vivl om, at markante ændringer i kost- og motionsvaner kan medføre store vægttab
eller stagnation i vægtudviklingen, mens barnet stadig vokser i højden, men dette kræver effektiv
og tidlig inter vention, hvis den øgede forekomst af over vægt skal nedbringes.
Tendensen er, at jo tidligere børn kommer i gang med at ændre kost- og motionsvaner, jo større
er chancen for, at overvægtige børn ikke bliver overvægtige voksne. Her er familien, især forældrenes
opbakning og medinddragelse, altafgørende, hvis der skal opnås en ef fek t . At tabe sig er
en individuel proces for hver familie og for hver t medlem af familien. Der for er det vigtigt med
den individuelle, professionelle vejledning, en diætist kan give.
De fleste etablerede tilbud til overvægtige børn foregår uden for hjemmet. Der mangler behandlingstilbud
med dokumenteret langtidsef fek t til børn, der bliver hjemme i familien og projek tet
”Børn i Behandling hos diætister” har derfor undersøgt hvorvidt en organisering hvor kliniske
diætister samarbejder med hhv. praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker omkring
behandling af overvægtige børn vil være effektiv både økonomisk og i praksis.
4 42 familier, hvoraf 323 fuldendte et forløb, har deltaget i projek tet . Den positive ef fek t baserer
sig derfor på et meget stort datagrundlag, hvilket er en stor styrke.
Resultaterne viser, at de over vægtige børn formår at tabe sig i relation til højde, vægt og alder
ved behandling hos kliniske diætister. Jo yngre de er, jo mere taber de sig. Samtidig med at
børnene får bedre kost vaner, bliver de også bedre til at dyrke motion. Familierne er tilfredse
med behandlingsforløbet og den individuelle behandling målrettet hver enkelt familie.
Økonomisk er metoden billig. Et tilsvarende forløb hos en klinisk diætist vil koste 4 - 5000kr for
et samlet forløb for en familie.
I ev t . fremtidige tiltag skal familiernes forudsætninger for at deltage og vurderingen af deres
nødvendige ressourcer til aktivt at indgå, vurderes bedre af både diætisterne og samarbejdspar
tnerne. Det vil være relevant med mere samarbejde med lægerne og sundhedsplejerskerne
omkring familiernes forudsætninger for at indgå, og anden støtte bør etableres til dem, der ikke
har de fornødne ressourcer til at gennemføre et forløb hos diætist.
Kliniske diætisters ekspertise kan bruges i alle tiltag over for overvægtige børn og deres familier,
f.eks. i kommunerne som samarbejde med sundhedsplejerskerne, børneinstitutionerne og
skoler. En indsats der kan starte med forældrene, gerne allerede når de stifter familien. Det
kunne også være som opfølgning på de børn, der kommer fra Julemærkehjemmene. Det vil være
relevant at inddrage diætister, da det her er vist, at børnene og forældrene har gavn af den professionelle
vejledning diætister giver.
Foreningen af Kliniske Diætister
Landemærket 10, 6. sal
1119 København K
Telefon: +45 33 32 00 39
info@diaetist.dk
www.diaetist.dk