Børnefamilier i Behandling hos diætister - Foreningen af Kliniske ...

More documents

Recommendations

Info

9BPerspektivering 61BProjektets organisering (model/metode) - nu og i fremtiden Projektet har vist, at selvom samarbejdet mellem læger, sundhedsplejersker og kliniske diætister i en lang række tilfælde er fortsat ud over projektet, så opfattes den manglende etablerede mulighed for diætistinddragelse som en hæmsko for samarbejdet parterne imellem. Der er allerede udarbejdet en klinisk vejledning til praktiserende læger vedrørende opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn 32 . Fra en undersøgelse 33 af effekten af diætbehandling ved hhv. praktiserende læge og klinisk diætist, hvor målgruppen var voksne patienter med risiko for udvikling af hjerte-karsygdom, blev det fundet, at der var betydelige vanskeligheder ved gennemførelsen af diætbehandlingsforløbet i almen praksis, og patienterne var mest tilfredse med diætbehandlingen ved klinisk diætist. Det blev derfor diskuteret, om det overhovedet er realistisk at satse på at udbrede implementeringen af diætbehandlingen ved praktiserende læger – hvoraf mange formodentlig vil være ikke-motiverede. Endvidere blev det diskuteret, om det var ønskeligt at praktiserende læger bruger tid på denne aktivitet – og således må undlade at gøre andre ting – når der er effektive alternativer. I projektet er benyttet individuel vejledning, hvor hele familien er inddraget, hvorved det er muligt at tilgodese hvert enkelt barn og families behov. Derved øges chancerne for også at fastholde de mere ressourcesvage grupper. Der er desuden afsat den fornødne tid til at diskutere problemstillinger med familierne, noget der ofte mangler. Der kunne derfor med fordel tages udgangspunkt i den kliniske vejledning, dog sådan at kliniske diætister inddrages langt mere i behandlingsforløbet, end der er lagt op til. Også økonomisk vil det være en fordel at medinddrage de kliniske diætister. Indsatsen har umiddelbart været billig sammenlignet med, hvad fx medicinsk eller kirurgisk behandling koster – idet den primært har kostet løn til de kliniske diætister. Hvis det ikke var et projekt og familien selv skulle betale for 10 besøg hos privat praktiserende diætister, ville det koste 4000 – 5000 kr. for familien for et helt forløb strækkende sig over et til halvandet år, alt efter hvor i landet de bor. For mange børnefamilier er det mange penge at skulle betale af beskattede midler, men et meget lille beløb set i sammenhæng med hvad fx fedmeoperationer koster, særligt når resultaterne af behandlingen er gode. Pige på 7 år. Hun har altid ligget med en vægt lige over 97 percentilen, mor er let overvægtig og far er meget overvægtig – de er skilt. Lillesøster har ingen vægtproblemer. Pigen er meget fysisk aktiv, spiller fodbold. Både mor og datter er meget motiveret og der er nogle gode konkrete ting i kosten som de kan tage fat på at ændre: Bl.a. drikker hun en del mælk – og saft med sukker. Pålægsvarer udskiftes til de magre typer over hele linjen. Hun bliver god til selv at sige fra og tage mindre når der bydes 28
noget sødt. Vi aftalte også, at i stedet for lige at snolde lidt med veninderne efter skole, så får hun en skuffe med tyggegummi til fri afbenyttelse – hvilket blev en god løsning. Afsluttes med at vægten nu ligger mellem 97 og 90 percentilen og maven er tydeligt blevet fladere. Mor som var rigtig træt af diverse kure så lyset i denne moderate kostomlægning, med gode mættende mellemmåltider, og tabte selv 13 kilo. 62BSamarbejde med de sideløbende indsatser – herunder ophold på Julemærkehjem Enkelte af børnene var eller havde været i et andet behandlingstilbud, herunder på Julemærkehjem. De børn, der gennemførte forløb hos diætist opnåede at fastholde eller øge deres vægttab, hvorimod de børn, der faldt fra undervejs i projektet ikke opnåede vægttab eller tog decideret på. Det betyder altså meget, at familien, efter at barnet har været på Julemærkehjem, får opfølgende vejledning, og det må bekymre, at familierne på trods af behandlingstilbud via Julemærkehjemophold ikke efterfølgende kan vedligeholde et opnået vægttab. Ansvaret for forebyggelse af overvægt blandt børn og unge er i dag placeret hos mange forskellige instanser, hvilket i praksis vanskeliggør en koordineret indsats, men der kan ikke være tvivl om, at en koordineret indsats er nødvendig, hvis resultater skal kunne opnås og opretholdes. 29
Page 1: AFSLUTTENDE R APPORT Foreningen af
Page 4 and 5: 0BForord En voksende andel af den d
Page 6 and 7: 2BResumé Formål Børnefamilier i
Page 8 and 9: 3BIndledning 12Baggrund I 1995 var
Page 10 and 11: på en langvarig og tværfaglig ind
Page 12 and 13: En folder, der beskrev projektet og
Page 14 and 15: Der er ikke danske standarder for b
Page 16 and 17: 6BStatistik Data blev opsamlet via
Page 18 and 19: 26Børnenes vægt, højde og abdomi
Page 20 and 21: Figur 2: BMI piger første og sidst
Page 22 and 23: Tabel 2b: Energiprocentfordeling (E
Page 24 and 25: På spørgsmålet om udbytte og eff
Page 26 and 27: 8BDiskussion 5BProjektets succes Pr
Page 28 and 29: 60BProjektets deltagere - en tung g
Page 32 and 33: Konklusion Overvægtige børn form
Page 34 and 35: BILAG 1. SKEMA TIL LÆGER /LÆGEKOR
Page 36 and 37: Bilag 2 BUDGET FOR PROJEKTET 0Budge
Page 38 and 39: Bilag 4 FOLDER ”SUNDE BØRN” 36
Page 40 and 41: Bilag 6 SAMTYKKEERKLÆRING 38
Page 42 and 43: Bilag 8 AFTALESKEMA 40
Page 50: Bilag 10 SPØRGESKEMA 5. MØDE 48
Page 58: Bilag 12 MADDAGBOG 56
Page 64 and 65: Bilag 14 RESULTATER - DETALJER Tabe
Page 66 and 67: Tabel VI: BMI og z-score ved start
Page 68: BAGGRUND FOR PROJEKTET I 1995 var d

Børnefamilier i Behandling hos diætister - Foreningen af Kliniske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?