Børnefamilier i Behandling hos diætister - Foreningen af Kliniske ...

9BPerspektivering
61BProjektets organisering (model/metode) - nu og i fremtiden
Projektet har vist, at selvom samarbejdet mellem læger, sundhedsplejersker og kliniske
diætister i en lang række tilfælde er fortsat ud over projektet, så opfattes den manglende
etablerede mulighed for diætistinddragelse som en hæmsko for samarbejdet parterne
imellem.
Der er allerede udarbejdet en klinisk vejledning til praktiserende læger vedrørende
opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn 32 . Fra en undersøgelse 33 af
effekten af diætbehandling ved hhv. praktiserende læge og klinisk diætist, hvor
målgruppen var voksne patienter med risiko for udvikling af hjerte-karsygdom, blev det
fundet, at der var betydelige vanskeligheder ved gennemførelsen af
diætbehandlingsforløbet i almen praksis, og patienterne var mest tilfredse med
diætbehandlingen ved klinisk diætist. Det blev derfor diskuteret, om det overhovedet er
realistisk at satse på at udbrede implementeringen af diætbehandlingen ved praktiserende
læger – hvoraf mange formodentlig vil være ikke-motiverede. Endvidere blev det
diskuteret, om det var ønskeligt at praktiserende læger bruger tid på denne aktivitet – og
således må undlade at gøre andre ting – når der er effektive alternativer.
I projektet er benyttet individuel vejledning, hvor hele familien er inddraget, hvorved det er
muligt at tilgodese hvert enkelt barn og families behov. Derved øges chancerne for også at
fastholde de mere ressourcesvage grupper. Der er desuden afsat den fornødne tid til at
diskutere problemstillinger med familierne, noget der ofte mangler.
Der kunne derfor med fordel tages udgangspunkt i den kliniske vejledning, dog sådan at
kliniske diætister inddrages langt mere i behandlingsforløbet, end der er lagt op til.
Også økonomisk vil det være en fordel at medinddrage de kliniske diætister. Indsatsen har
umiddelbart været billig sammenlignet med, hvad fx medicinsk eller kirurgisk behandling
koster – idet den primært har kostet løn til de kliniske diætister.
Hvis det ikke var et projekt og familien selv skulle betale for 10 besøg hos privat
praktiserende diætister, ville det koste 4000 – 5000 kr. for familien for et helt forløb
strækkende sig over et til halvandet år, alt efter hvor i landet de bor. For mange
børnefamilier er det mange penge at skulle betale af beskattede midler, men et meget lille
beløb set i sammenhæng med hvad fx fedmeoperationer koster, særligt når resultaterne af
behandlingen er gode.
Pige på 7 år. Hun har altid ligget med en vægt lige over 97 percentilen, mor er let
overvægtig og far er meget overvægtig – de er skilt. Lillesøster har ingen vægtproblemer.
Pigen er meget fysisk aktiv, spiller fodbold. Både mor og datter er meget motiveret og der
er nogle gode konkrete ting i kosten som de kan tage fat på at ændre:
Bl.a. drikker hun en del mælk – og saft med sukker. Pålægsvarer udskiftes til de magre
typer over hele linjen. Hun bliver god til selv at sige fra og tage mindre når der bydes
28