Børnefamilier i Behandling hos diætister - Foreningen af Kliniske ...

Der er ikke danske standarder for børns taljemål, men det er dog et godt tegn på overvægt
og et udtryk for omfanget at det intraabdominale fedt, der er specielt korreleret til
metaboliske forstyrrelser.
Baseret på data om højde og vægt blev BMI udregnet (vægt (kg)/højde (m) x højde (m)).
De gængse BMI målinger giver reference værdierne for voksne. For børn er referencerne
anderledes og der tages udgangspunkt i BMI kurver 22 . Hos børn skal der tages hensyn til
alder, højde og køn, når overvægtsgrad vurderes, da der er stor variation 26 27 . Børns BMI
vurderes bedst ved beregning af BMI z-score (standard deviations score), hvor der er
korrigeret for køn og alder. Beregning af z-score er baseret på danske referencer 26 .
20BÆndringer i børnenes indtag af mad og drikke
39BMad-dagbog
I starten og i slutningen af forløbet skulle familien udfylde en mad-dagbog, hvor barnets
mad og drikke blev registreret i 4 dage. 3 hverdage og 1 weekenddag, Bilag 12. Det var kun
de store børn, der selv udfyldte mad-dagbogen, med forældrene som støtte. For de mindre
børn var det forældrene, der udfyldte mad-dagbogen. Diætisten gennemgik
registreringerne sammen med familien med henblik på at afdække familiens kostvaner og
ændringer deri.
Første og sidste mad-dagbog dannede grundlag for beregning af ændringer i kosten. Hver
enkelt diætist indtastede alle kostdata i samme dataprogram, der næringsberegnede
baseret på den nationale Fødevaredatabank 28 .
Resultaterne af næringsberegningerne er sammenlignet med De Nordiske
Næringsstofanbefalinger (NNR 2004) der angiver anbefalinger for sammensætningen af
en sund kost 29 .
Retningslinjerne i NNR 2004 er ligeledes benyttet ved beregning af børnenes
basalstofskifte (BMR). Resultatet heraf blev brugt til at vurdere om det rapporterede
energiindtag svarer overens med det forventede energibehov. Ud fra beregning af
energiindtag/BMR fås en værdi for gruppens fysiske aktivitetsniveau som giver udtryk for, i
hvilken udstrækning energiindtaget er foreneligt med opretholdelse af de aktiviteter, der
finder sted i de vågne timer 30 .
40BSpørgeskema om mad og drikke
Spørgeskemaet ved besøg 1,5 og 10 indeholdt madspørgsmål som et frekvens skema
(FFQ), samt spørgsmål om barnets mad præferencer. Disse data blev ligeledes
gennemgået af diætisten med henblik på at afdække familiens kostvaner og ændringer
deri, Bilag 9-11.
Resultaterne fra de tre spørgeskemaer er sammenlignet for at se på udvikling i forløbet.
21BÆndringer i børnenes fysiske aktivitet
I starten og i slutningen af forløbet skulle barnets fysiske aktivitet registreres i en
aktivitetsdagbog for 4 dage, 3 hverdage og 1 weekenddag, Bilag13. Diætisten gennemgik
registreringen sammen med familien med henblik på at afdække omfanget af fysisk
aktivitet, herunder om barnet opfyldte Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en times fysisk
aktivitet hver dag. Det blev desuden afdækket, hvor meget tid barnet og familien brugte
12