Indledende vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra havet

Notat til dagsordenpunkt
Udvalgsbehandling Teknik & Miljøudvalget
Emne Analyse af oversvømmelsesmønstret ved havvandsstigning i
Køge Bugt ud for Greve
eDoc sagsnummer 2011-7042
eDoc dokumentnummer
2011-39427
Dato 26-09-2011
Administrativ enhed Center for Teknik & Miljø
Sagsbehandler Lars Fleng Vestergaard
af oversvømmelsesrisikoen ved forhøjet vandstand i Køge Bugt
Indledning
Greve Kommunes beliggenhed ved Køge Bugt giver risiko for havoversvømmelser fra Køge Bugt som følge af
stormflod eller generel vandstandsforøgelse. Staten har af samme grund udpeget Køge Bugt som risikoområde.
Oversvømmelser kan ske direkte fra Køge Bugt, hvis vandstanden stiger og løber op til husene langs stranden
eller hvis vandløbene og evt. regnvandssystemet leder havvand ind gennem udløb i stranden.
Dette notat beskriver en indledende analyse af oversvømmelsesrisikoen fra havet for Greve beregnet vha.
højdemodellen for byen ved en såkaldt ”cost distance” metode. Analyserne er udarbejdet af Greve Solrød
Forsyning. Metoden inkluderer ikke strømningerne i af- og indstrømningssystemerne, men viser hvor vand fra
Køge Bugt kan flyde ind i byen, og hvor det vil lægge sig ved forskellige vandstandshøjder.
Ved analysen har højdedata fra Ishøj, Vallensbæk og Brøndby ikke været til rådighed, hvilket betyder at der
ikke kan gennemføres en grundig screening af risikoen i Hundige. I dette område er konklusionen derfor, at det
foreslås, at der rettes henvendelse til de nordfor liggende kommuner for at få sat gang i et fælles projekt om
reduktion af oversvømmelsesrisikoen fra Køge Bugt.
Baggrund
Klimaændringernes effekt på vandstanden i de indre danske farvande er beregnet vha. klimamodeller til at
blive forøgelser i størrelsesordenen 0,1-1,2m (ref.: Klimatilpasning.dk). Det betyder, at en 100 årshændelse i
2100 er op til kote 2,52m. Det er derfor valgt i denne analyse at se på vandstande fra 1,25m til 2,52m, men
også at se på vandstande op til 3m for at danne grundlag for evt. etablering af beredskabsplaner ved ekstrem
vandstand i Køge Bugt.
Analyseområdet er geografisk opdelt i fire og dækker oversvømmelsesmønstret af den direkte oversvømmelse
af kystnære boliger og ikke den oversvømmelse, der kan komme som følge af at vand ledes gennem
regnvandsledninger til andre byområder. Følgende områder gennemgås kort i dette notat og uddybes evt. i
forbindelse med implementeringen af den foreslåede klimatilpasningsstrategi:
Hundige Havn og Lille Vejle Å
Olsbæk området
Greve Strand
Karlslunde Strand.
Analysen af oversvømmelser er motiveret dels af kommunens interesse i at beskytte borgerne mest mulig, dels
statens krav til kortlægning, som beskrevet i afsnit ” Statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2013” og af
implementeringen af oversvømmelsesdirektivet som Naturstyrelsen har haft i høring i foråret 2011 (og som
Side 1
A
n
a
l
y
s
e

Greve Kommune og Greve Solrød Forsyning har kommenteret).
Analysen kan gennemføres i tæt koordination med flere andre projekter, som Greve Kommune deltager i som
beskrevet i afsnit ”Relation til andre projekter”.
Statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2013
I statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 opremses en række krav til den kommende
kommuneplanrevision. Et af disse krav er, at kommuneplanen ikke må være i strid med den kommunale
risikostyringsplan mod oversvømmelser. Analysen af oversvømmelsesmønstret i Greve i tilfælde af forhøjet
vandstand er en del af dette arbejde, således at de fremkomne resultater af analysen skal være med til at
udpege arealer til risikostyring. Disse arealer skal defineres under retningslinjer i kommuneplan 2013. Den
fulde ordlyd af det statslige krav lyder således:
Oversvømmelse 8.5
Statslige mål
Det er et mål, at der foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen for ekstreme oversvømmelser fra
vandløb og søer, havet, fjorde og andre dele af søterritoriet for hvert vanddistrikt. Begrebet
’oversvømmelsesrisikoen’ dækker over kombinationen af sandsynligheden for oversvømmelse og de potentielle
negative følger for sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. På baggrund af vurderingen udpeges risikoområder,
hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig.
Krav til den kommunale planlægning
8.5.1
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af
foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse. Lov 1505
af 27/12/09 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og BEK nr. 121 af
02/02/10 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.
Senest den 22. december 2011 udpeger Miljøministeriet og Kystdirektoratet risikoområder. Dette sker på
baggrund af lettilgængelige historiske oplysninger og efter høring af berørte kommuner. For risikoområderne
udarbejder Miljøministeriet og Kystdirektoratet senest den 22. december 2013 fare- og risikokort. Kortene skal
bl.a. vise oversvømmelsesomfang og det potentielle antal indbyggere der berøres, potentielle økonomiske
skader samt potentielle miljøskader. På grundlag af Miljøministeriets og Kystdirektoratets udpegede
risikoområder og udarbejdede fare- og risikokort udarbejder de kommunale myndigheder senest den 22.
oktober 2015 en risikostyringsplan.
8.5.2
Kommuneplanen må ikke stride imod en kommunal risikostyringsplan. Planloven § 11, stk. 4, nr. 5.
8.5.3
Kommuneplanen skal redegøre for sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan. Planloven § 11e, stk.
1, nr. 6. Ovenstående krav blev indført ved lovens vedtagelse december 2009.
Relation til andre projekter
Greve Kyst projektet
Greve Kommune har igangsat et borgerinddragelsesprojekt om øget og bedre anvendelse af de kystnære
arealer. I forbindelse med den nye viden om de steder, hvor oversvømmelsesrisikoen fra havet ligger, kan der i
denne forbindelse laves oversvømmelsesforhindrende afværgeforanstaltninger i helhedsplanen, som kan være
en del af designet for nye opholdssteder eller etablering af diger.
Køge Bugt Stenrev
2

De fire borgmestre i Købehavn Syd, (Greve, Solrød, Køge, Stevns) har besluttet at spørge de øvrige
borgmestre omkring Køge Bugt om, at alle borgmestre omkring Køge Bugt skal opfordre Miljøministeren til at
etablere både fladedannende og huledannende stenrev i Køge Bugt. Der er betydelige miljø- og
turismegevinster ved at etablere både huledannende og flade stenrev i Køge Bugt. Disse fordele kan
opsummeres som nedenstående:
Binding af næringsstoffer i flerårige makroalger kan medføre mindre fedtmøg
Øget biodiversitet giver et mere stabilt økosystem
Forbedrede forhold for fiskeyngel, hvilket kan sikre både erhvervs- og lystfiskeri
Tiltrækning af større fisk, som kan gavne lystfiskerturisme og sikre et stabilt økosystem
Gode dykkermuligheder på huledannende stenrev
Makroalger (ålegræs) vil nedsætte bølgekraften og dermed nedsætte materialevandring (både fedtmøg
og sand)
Mulighed for hurtigere opfyldelse af vandplanens kvalitetsmål
Et stenrev i Køge Bugt kan derudover blive et ’udstillingsvindue’ for projekter andre steder i landet.
Indledende vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra havet
I forbindelse med implementeringen af den foreslåede strategi vil der bl.a. blive gennemført:
En mere detaljeret gennemgang og beregning af oversvømmelsesrisikoen i hele Greve.
En kvalitetssikring af beregningerne som er gennemført i forbindelse med nærværende notat og der vil
blive udarbejdet en oversigt over antal skadesvoldende oversvømmelser som funktion af vandstanden i
Køge Bugt.
Vurderinger af risici ved kombineret højvandstand og højintens regn/koblet ekstrem regn
Eksisterende serviceniveau for vandstanden i Køge Bugt – forslag til fremtidigt serviceniveau på hav
Overordnede forslag til løsninger (kontraklapper, terrænreguleringer, vejkoter mm)
Tæl huse der oversvømmes som funktion af vandstandskote!
I nærværende notat er der ikke givet en vurdering af antallet af oversvømmelse af ”de første rækker” – dvs. de
huse som ligger ned mod havet. Dette vil blive gennemført i den foreslåede strategiimplementering.
Metodebeskrivelse
Beregningen af oversvømmelsesrisikoen fra Køge Bugt i Greve er baseret alene på højdemodellen fra Blom
Info. Data er omformet til rasterformat 1.6x1.6 gridceller. I ArcGis spatial analyst er gennemført en beregning
af hvilke arealer, der vil blive påvirket ved direkte oversvømmelse fra havet, ved brug af den såkaldte ”cost
distance” metode. Metoden er den samme som staten anvender til første risikovurdering af oversvømmelser fra
havet.
For at sikre at beregningen bliver korrekt er hhv. diger og vandløb indlagt i højdemodellen manuelt i
tilstrækkelig grov opløsning til, at cost distance metoden medtager indløb gennem vandløb og ”kan se” diger.
Metoden har naturligvis en række begrænsninger, som er listet i det følgende. Trods begrænsningerne anses
metoden for at have en detaljeringsgrad, der er høj nok til, at der kan tages beslutninger om at gennemføre
detailprojekter på de i konklusionen listede anlægsforslag.
Begrænsninger ved metoden:
Ingen vandhastigheder
Ingen tidsforskydning/forsinkelse af havvandet ingen friktion (og dermed forsinkelse)
Ingen vurdering af oversvømmelseseffekten som funktion af varigheden af den forhøjede vandstand
Oversvømmelsesberegningerne holder kun hvis alle højder angivet i højdemodellen kan tåle det
vandtryk som det vil blive udsat for ved en aktuel vandstand i Køge Bugt! Dvs. sand antages at kunne
3

holde på vandet…
Ingen information om, hvordan vand flyder ind og transporteres rundt i byen gennem regnvands- og
spildevandsledninger, når der er oversvømmelser på terræn.
Når der er gennemført ”cost distance” beregninger for alle vandstande mellem 1.5 og 3 m (arealudbredelsen af
oversvømmelserne) identificeres det reelle serviceniveau for havvandstand i Greve dvs. den vandstand, som
sikrer, at der ikke sker skadesvoldende oversvømmelser. Dernæst identificeres serviceniveau for de fire
byområder, og der gives forslag til hvilke tiltag, der kan gennemføres meget let og billigt, men med en meget
stor effekt. Anlægsløsninger og effekten vises.
Endelig foreslås et beredskab ved forskellige vandstande. Dette beredskab kan iværksættes umiddelbart ved
højvandevarsel.
Hundige Havn og Lille Vejle Å
I det følgende antages det, at kontraklappen ved underføringen af Lille Vejle Å og Havnen fungerer (dvs.
lukker, når vandstandsforskellen mellem åen og havet er større end 30 cm.)
Husene på havneområdet ser ud til at kunne tåle en vandstand i Køge Bugt på 1.9. Ved 2 m sker der
oversvømmelser af husene i havneområdet.
Ved vandstande på 2.3m sker der ingen skadesvoldende oversvømmelser omkring havnen eller Lille Vejle Å,
men vandstande mellem 2.3 og 2.4m giver oversvømmelser af et stort opland i Hundige (og Ishøj) (ca. 145
parcel huse og 50 kolonihaver) se Figur 1. Oversvømmelsen skyldes en gennemføring i kote 2.35 af den vold
som omkranser Hundige Havn som ellers ligger i kote 2.5 – 2.6. Dertil kommer den oversvømmelse, som
skyldes oversvømmelsen fra de nordligt liggende kommuner, som endnu ikke er fastslået. Serviceniveauet i
oplandet til havneområdet kunne øges til 2.5m ved etablering af en op til 15 cm forhøjning af volden over en
længde på 15-25m. En ganske lille terrænforøgelse bør undersøges 110 m længere mod NS og ca. 100 m vest
for ligger terrænet i kote 2.5 – dette område bør opmåles for at sikre serviceniveauet.
Figur 1 Oversvømmelser omkring Hundige Havn ved 2.3m (grøn) og 2.4m (lys blå)
Der kan ikke opnås øget serviceniveau ved blot at øget digets højde (omkring havnen), idet der sker yderligere
gennembrud ved den sydvestligste cirkel i takt med, at vandstanden øges (i et diffust mønster), og denne
vandstand forplanter sig hurtigt ind i baglandet.
4

For at sikre Hundige mod oversvømmelser ved vandstande større end 2.3m, må der etableres 1) diger omkring
de tre havne Hundige, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby. 2) sikres at der er tilbageløbsstop på såvel
regnvandsudløb som vandløb.
Det anbefales at der gennemføres et projekt med de nordfor liggende kommuner, som skal afklare hvilket
serviceniveau, der er muligt at opnå i dette område.
Olsbæk området
Omkring Olsbækkens udløb sker de første skadesvoldende oversvømmelser ved en vandstand i Køge Bugt på
ca. 1.5m. Oversvømmelserne øst for strandvejen sker direkte fra havet og der kan derfor ikke f.eks. sættes
kontraklap på Olsbækken for at afværge oversvømmelserne.
Området vest for strandvejen undgår oversvømmelser for en vandstand mindre end 2.52m (DVR90) da der er
etableret dæmninger ved de lavest liggende ejendomme i Olsbækkens opland her.
Hvis der ønskes et højere serviceniveau for ejedommene vest for strandvejen kan der etableres en klap der
lukker for strømningen under strandvejen når vandstanden i Køge Bugt stiger over 2.5m. Hvis kontraklappen
etableres opnås et serviceniveau svarende til terrænhøjden ved banen under Godsvej, hvor vand fra
oversvømmelsen fra de nordlige kommuner vil oversvømme området. Denne oversvømmelse kan dog undgås
ved etablering af et ”bump” på stien under Godsvej (selve banens koter må analyseres nærmere hvis det viser
sig nødvendigt).
Figur 2 Oversvømmelser i Olsbækområdet ved 2.3m (grøn) og 2.4m (lys blå)
5

Greve Strand
Ved en vandstand 2.2m er der ingen oversvømmelser af boliger i Greve området.
Når vandstanden når 2.3 er 1-2 huse udsat nord for Mosede Havn og 20 huse omkring Stregets udløb se Figur
3. Øges vandstanden blot 10 cm øges oversvømmelserne markant, som det kan ses på Figur 4. I
størrelsesordenen 200 huse vil blive oversvømmet.
For at reducere risikoen for disse oversvømmelser, kan der etableres et dige/en terræn regulering afhængig af
hvilket serviceniveau på havvandstand, der ønskes. Terrænreguleringen kan etableres over en 45m strækning
som vist på Figur 5. Etableres dige-koten til 3m, kan denne reducere oversvømmelsen vest for strandvejen
fuldstændig. (”hullet” ligger i Stregets trace og der kan relativt let etableres et dige på de 45 m, men der skal
samtidig etableres en kontraklap under diget på Streget).
Figur 3 Oversvømmelsen i Greve Midt ved en vandstandskote i Køge Bugt på 2.3m
Figur 4 Oversvømmelsen i Greve Midt ved en vandstandskote i Køge Bugt på 2.4m
6

Figur 5 Forslag til etablering af dige ved Stregets udløb - Længde 40-45m til kote 3m.
Karlslunde Syd/Solrød
Idet der er en kontraklap på regnvandsudløbet ved Oldermandsvej har vandstanden i Køge Bugt ikke
indflydelse på den direkte oversvømmelse af Karlslunde strand gennem dette udløb.
Etableres der en kontraklap på Møllebækkens udløb (i Solrød) er serviceniveauet vest for strandvejen i
Karlslunde (og Karlstrup strand) 2.5m. Etableres der ikke kontraklap oversvømmes huse potentielt helt fra
kote 1.5m i såvel Karlslunde som Karlstrup Strand – se Figur 6. Ønskes et serviceniveau på området vest for
strandvejen som ligger op til kote 3 m skal der etableres kontraklap og vejen skal hæves til 3 m på en
strækning på godt 300m. Alternativt kan der etableres et bygværk på vandløbet lige øst for strandvejen med
kontraklap og hævet op til 3m.
Figur 6 Oversvømmelser ved vandstand i Køge Bugt på 2.5m. Den blå cirkel viser, hvor Møllebækken løber
under strandvejen og hvor terrænet er lavest. Den grønne cirkel viser, hvor et bygværk med kontraklap
7

hævet til kote 3 kan placeres.
Konklusion
På baggrund af de indledende analyser af oversvømmelsesrisikoen fra havet i forbindelse med klimaændringer
anbefales det, at der tages politisk beslutning om at etablere 1) et beredskab hurtigst mulig som kan reducere
risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i tilfælde af meget høj vandstand i Køge Bugt, 2) et
beslutningsgrundlag for hvilken vandstand i Køge Bugt der skal sikres imod og 3) et samarbejde med
nabokommunerne om at undersøge mulighederne for sikring af kommunerne mod oversvømmelser fra Køge
Bugt.
8