Forord - Lille Vildmose-fonden

Forord
Lindenborg Å har i mange år været et næsten uskrevet
kapitel i dansk lystfiskerhistorie og jeg følte tiden var
inde til at indsamle materiale til en bog. Langs med Lindenborg
Å har der i snart 100 år færdedes organiserede
lystfiskere, men åen har været omgivet af mystik og
lukkethed. Det har ikke været skik og brug at skrive
om fangsterne ved åen. Ej heller om de mange lystfiskere,
der har nydt egnens skønhed og charme. Mange
af de gamle lystfiskere er gået bort. Men der findes heldigvis
stadig en lille skare ældre lystfiskere, der har været
med fra årene efter 1. verdenskrig. I 1920’erne udviklede
lystfiskeriet sig fra at være et tidsfordriv for
hovedsageligt det bedre borgerskab til en sports- og fritidsbeskæftigelse
for også menigmand. Denne tidsperiode
i den danske lystfiskerhistorie bliver i denne bog
beskrevet af flere af åens veteraner. Hvis man som jeg
har færdedes ved det samme vandløb i over 20 år, møder
man mange spændende lystfiskere, der alle har deres
helt egen historie og egne minder at fortælle. På turen
langs åen fra åens øvre del til udmundingen i
Limfjorden præsenterer jeg ti af disse lystfiskere, der
gennem et langt erfaringsrigt liv ved åen hver især beskriver
deres fiskeri efter det eftertragtede bytte - havørreden.
Med denne bog bevares nogle af historierne
om lystfiskeriet for eftertiden, før det er for sent.
Jeg fortæller også lidt om de kulturelle mindesmærker
og nogle af de naturmæssige værdier, der kan
opleves langs med åen. Mine første oplevelser ved
Lindenborg Å startede i 1980’erne, hvor jeg forsøgte
at overliste åens bæk- og regnbueørreder om dagen
med små fluer og indimellem en orm. Sensommeren
1983 fangede jeg min første havørred på flue ved Buderup
Ødekirke ved Støvring. I dag holder jeg meget af
at komme til åen i god tid og pakke grejerne ud - tage
mig en kop varm kaffe, imens solen daler længere og
længere ned, og flagermusene begynder at vise sig.
Når der lige præcist ikke er nok lys til at binde fluen på
forfanget uden lys, er det tid til at få svinget stagen.
Indimellem er jeg mere magelig og vil gerne have min
Lindenborg Å ovenfor Nybro, hvor ørrederne gyder i hovedløbet.
Åstrækningen er efter 1997, hvor Nordjyllands Amt
anlagde tilsammen 600 meter nye gydestrækninger med
160 kubikmeter gydegrus, blevet en vigtig gydelokalitet i
selve hovedløbet af Lindenborg Å. Amtet rådede ved denne
handling derved bod på tidligere tiders uddybninger, på
strækninger af åen delvise reguleringer og dertilhørende opgravninger
af det vigtige gydegrus.
(Foto: Per Schaap,1986)
nattesøvn. Da drager jeg af sted med spinnestangen og
snupper et par timer med et godt blink. Er forholdene
til det, er det også en ganske afslappende beskæftigelse
at slå sig ned i et godt dybt sving med ormestangen.
Bare ligge i græsset og dagdrømme, velvidende at
krop og sjæl finder sammen i sådan en dejlig stund. Jo,
fiskeriet er mere end at fiske. Det er livet i sig selv, kultur,
natur, selvindsigt og indre ro. Noget alle burde
give sig selv lov til, men desværre ikke alle har tid til.
Ved Lindenborg Å er der i dag 11 fiskeforeninger,
der er med i Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskeriforeninger
ved Lindenborg Å, SSL, der har været
ansvarlige for fiskeplejen i mange år. Ud over dem,
findes der flere foreninger med større eller mindre
medlemstal herunder Nordjysk Lystfiskeriforening
(NL), der i dag er den største af alle foreningerne ved
Lindenborg Å. NL blev stiftet i 1917 af Fabrikant Fr.
Rodskjær og talte i 1927 ca. 50 medlemmer. I dag er
der ca. 600 medlemmer af NL. Fiskeriet starter ved Rebild,
og slutter 36,5 kilometer længere mod nordøst i
den smalle del af Langerak, hvor Lindenborg Å har sin
LINDENBORG Å Forord
5

udmunding. Åen ændrer sig fra at være en lille bæk til
at blive en stor og dyb å. Den løber igennem en varieret
natur, hvor den mellemste og nedre del af åen bærer
præg af at have været underkastet befolkningens
skiftende behov. Det betyder, at denne del af åen gennemløber
et udpræget kulturlandskab, hvor problematikken
med sætningsskader på engarealerne er betydelige.
Mange steder har intensiv dræning, pumpning
og opdyrkning af engarealerne medført, at tørvelagene,
der som i den nærliggende Lille Vildmose blev
opbygget, da sternalderhavet trak sig tilbage og forsumpede,
er blevet ”brændt af”. Tørvemosserne er ved
dræningerne blevet tilført ilt, som har nedbrudt det organiske
materiale. Omsætningen af de gamle lag af
tørvemosser har resulteret i sænkninger fra 0,75-1,75
meter under det oprindelige niveau. Det har i hovedsageligt
sommerperioderne medført betydelige afvandingsproblemer
og oversvømmelser, da diger og pumper
langs åen har været det eneste værn mod oversvømmelser
af de lavere beliggende arealer langs
vandsystemet.
Ørreder på gydevandring havde det svært i mange
hundrede år. Der var mange menneskeskabte forhindringer
som stemmeværker, sluser og mølledamme.
De fleste er i dag forsvundet. Ørrederne har derfor gode
muligheder for naturlig reproduktion i vandsystemet.
Der arbejdes i disse år på at gøre gydemulighederne
endnu bedre. Der udlægges gydegrus i flere af de tilstødende
bække og småvandløb. Da udsætningerne af
ørredyngel er ophørt, er det den eneste og på længere
sigt også den bedste måde at forøge antallet af ørreder
i vandsystemet.
Åen har i mange år været vedligeholdt meget
hårdhændet grundet den hurtigvoksende vandplante
Smalbladet Pindsvineknop. Planten reagerer på samme
måde som græsset på en fodboldbane – jo mere
den bliver klippet, desto hurtigere vokser den. Størstedelen
af vandsystemet har derfor, af hensyn til åens
evne til at aflede vand, været skåret helt i bund gentagne
gange over hver sommerperiode. Det har minimeret
den oprindelige bestand af bækørreders muligheder
for at finde skjul og få et tilstrækkeligt fødegrundlag.
Det primære bytte er derfor i dag havørreden.
Nye regulativer for vandsystemet har i de senere
år medført, at der ikke slås grøde i samme omfang som
tidligere.
På flere strækninger langs vandsystemet har det
derfor været besværligt at udøve sportsfiskeri om
sommeren, da grøden har dækket store dele af åen.
Lindenborg Å og miljøforvaltningen omkring vandløbet
gennemgår disse år store forandringer. Fra primært
at have haft afvandingen fra de omkringliggende
arealer som vandløbets vigtigste funktion er dette ændret,
hvor naturen igen kommer i fokus. Engarealer,
der tidligere blev dyrket intensivt, lægges brak. Nogle
udlægges til vådområder – konsekvenserne heraf berører
mange og ikke mindst lodsejerne og lystfiskerne
på de berørte arealer.
Alle fluer og fotos er i denne bog fremstillet af forfatteren,
medmindre andet er angivet under billederne
eller i selve teksten. Gamle tidsskrifter og fiskegrej er
til udarbejdelsen af bogen venligst stillet til rådighed af
flere private samlere. Danmarks Sportsfiskerforbund
har givet tilladelse til gengivelse af materiale fra bladet
Sportsfiskeren. Til dem og alle andre medvirkende skal
der lyde et stort tak.
Anders Toft Jensen , Aalborg – 2005
6 Forord LINDENBORG Å

Indholdsfortegnelse
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Sensommernætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den gamle skov –
9
røverbanderne og lidt overtro . . . . . . . . . . . . 13
Lindenborg Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Lidt om kilderne ved Lindenborg Å . . . . . . . . . 21
Springkilden, og lidt om Grevens Fejde . . . . . . . 23
Ravnkilde og Lille Blåkilde . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Kovads Bæk og fredningen af Gravlevdalen . . .
Havørredens livscyklus og fiskepleje
27
i Lindenborg Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
El-fiskeriet i Lindenborg Å . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Gravlev Sø og forlægningen af Lindenborg Å . .
Den fremtidige udformning,
47
Egbæk kilde og Røde Mølle . . . . . . . . . . . . . .
Naturgenopretning, konsekvens og muligheder,
49
af Kurt Rasmussen, DOF . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Buderupholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Fiskeriet på Buderupholm-stykket . . . . . . . . . . 61
Fiskeriet fra Skørpingholme til Volsted . . . . . . . 67
Flamsted-Gerding, af Per Schaap . . . . . . . . . . . 73
Haalsbro, af Karsten Jensen . . . . . . . . . . . . . . .
Lindenborg Å, en perle i nord,
75
af Henrik Kure Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Lindenborg Slot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Refsnæs, af Erik Mahler . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Skibsted Åen og Vaarst-Fjellerad stykket,
af Bent Laursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Fiskeriet i Lindenborg Å, af Jørgen Haller . . . . . 119
Louisendal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Jørn Keller Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Den skæve bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
Det Flade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
”Rapala Per” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
Gudumlund kanal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Slusefiskeriet, af Erik Mahler . . . . . . . . . . . . . . 145
Sejlflod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147
Plasticfluerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149
John Behrndtz og Karens Høl . . . . . . . . . . . . . . 155
Mellem broerne ved Storvorde, Åkandehullet . . 169
Per Bruun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Torben B. Jensen og Det Karelske Næs . . . . . . . 177
Ernst G. Michelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
Michelsen og fluefiskeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . 187
Grey Drake og varianten Chang
af Steen Ellemose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199
Lidt om spinnefiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207
Firma Petersen Bach, af Ove Nielsen . . . . . . . . 213
Lidt om fiskestængernes udvikling . . . . . . . . . . 215
Fiskeri i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219
Fiskevejr og kaffevejr af Jørgen Brandt . . . . . . . 227
4 favoritter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235
Årets sidste tur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239
Tak til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241
Referenceliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243
Fiskemuligheder ved Lindenborg- og Rye Å . . . 245
Kort over Lindenborg Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246
Leverandører af fluebindingsmaterialer,
fiskegrej og beklædning . . . . . . . . . . . . . . . . 249
LINDENBORG Å Indholdsfortegnelse
7

Kovads Bæk og
fredningen
af Gravlev Dalen
Bækken løber øst for Rebild Nationalpark (Rebild Bakker).
Bækken udspringer i det flade morads-stykke,
som går fra Hulvejen ind mod Stendalen. Herinde vælter
vandet op af jorden fra flere mindre kildevæld. Vandet
samler sig til et mindre vandløb, der har en vandføring
på ca. 90 liter pr. sekund. Kildebækken opstår
således af en række sumpkilder, der løber sammen med
afløbet fra Ravnkilde og ud i Lindenborg Å. Bækken på
ca. tre kilometer har en gennemsnitsbredde på fire meter.
Dybden varierer mellem 5-30 centimeter. Ud over
at være et fortrinligt gydeområde for havørrederne, huser
bækken en bestand af både kilde- og bækørreder.
For flere hundrede år siden var Kovadsbækken
opstemmet af en mølle ved navn Kousmøllen lige vest
for asfaltvejen. Møllen og dammen er omtalt fra 1511,
hvor stedet blev kaldt Kover Mølle. Endnu i dag kan
dæmningen til mølledammen ses. Den ligger som en
høj jordvold tæt på bækken og lige nedenfor krybskytten
og tyvfiskeren Lars Kærs hus for foden af Rebild
Bakker. Skov- og Naturstyrelsen har anlagt en parkeringsplads
for de mange friluftsmennesker, der besøger
området. Den er beliggende tæt ved denne vold for foden
af Rebild Bakker lidt sydøst for Lars Kærs hus lige
i skovbrynet, der hvor Kovadsbækken render under
landevejen.
En af områdets markerede ruter følger Kovadsbækken
op igennem Stendalen. Derfor har den besøgende
rig mulighed for at se denne og andre kilder på
nært hold en søndag eftermiddag sammen med familien.
Møllen blev bagefter ifølge overleveringerne flyttet
til Thingbæk, der er kendt for sine kalkminer, samt
havde en mølle, der ikke blev drevet af vand fra åen,
men fra en bassinkilde, der ligger lige bag ved huset,
klos op ad bakkemassivet. Kilden løber endnu og kaldes
Parkkilden, fordi det var her Bryggeriet Urban tid-
Kovads Bæk ved Stendalen for foden af Rebild Bakker. I
baggrunden Lars Kærs hus.
ligere hentede deres rene kildevand i lastbiler til deres
Parkpilsner. Senere skulle møllen have været flyttet til
Røde Mølle lidt længere mod syd, på modsatte side af
ådalen, hvor der her var mølledrift fra 1610. Her er der
stadig en mølledam og en flot fisketrappe i kampesten
til de optrækkende ørreder. Om den fungerer helt optimalt
er uvist, da der om efteråret samler sig store
mængder af havørreder på gydevandring umiddelbart
nedenfor trappen. Rebild Bakker er et af Danmarks
mest berømte hedelandskaber, hvor enebærbuske og
lyngklædte skråninger græsses af får, og den gamle
jyske kvægrace Den Sortbrogede slukker sin tørst i Kovadsbækkens
vand. Det var her, Kous Møllen stod i
selskab med møllen ved Skillingbro Møllegård blot få
hundrede meter længere mod sydvest, hvor de vejfarende,
der var på vej mod landsbyen Oplev på modsatte
side af ådalen, imod passende betaling på 1 skilling,
kunne forcere åen. Broen havde derfor navnet
Skillingbro.
Den i dag asfalterede vej med navn Hulvejen, der
går fra Rebild til bunden af slugten, er en forgrening af
LINDENBORG Å Kovads Bæk og fredningen af Gravlev Dalen
27

Disse skilte står langs Kovads Bæk så de besøgende ikke
forstyrrer det skrøbelige økosystem i- og langs bækken. Tæt
ved landevejsbroen kan både de to- og firebenede dog godt
komme helt ned og smage på de rene dråber og slukke deres
tørst. Foto fra 1988.
den gamle hærvej fra Viborg til Aalborg, der igennem
gamle hjulspor førte den vejfarende ned til foden af
Rebild Bakker. Stedet var et af de store trafikknudepunkter,
hvor der både var gæstgiveri og herberg på
gården. Vejen ender i dag i et T-kryds, hvor Nybro passeres,
hvis der drejes til højre. Drejes der til venstre,
kommer man forbi Rold Storkro, og vejen hedder Rebildvej.
I ældre tid var der ligeledes her den vej, der
førte ligeud og ned til den nedlagte Skillingbro, der
mere præcist lå 644 meter syd for Nybro. Bønderne
brugte også vandet fra Kovadsbækken til at overrisle
deres marker. Det foregik ved, at der midlertidigt blev
lagt græstørv ned i bækken, så vandet blev opstemmet
og kunne overrisle markerne i tørkeperioderne.
Senere blev den lille bro vest for den gamle mølledæmning
bygget. Her er der faktisk tale om en akvædukt,
hvor noget af vandet fra mølledammen er blevet ledt
over bækken og ud i engen via kanaler. Engen har
derved fået tilført både vand og naturligt forekommende
næringsstoffer. Bønderne kunne da om efteråret
høste deres hø til husdyrene. Broen står der endnu
et stykke inde i engen. Den kan let ses fra grusvejen,
der fører forbi Lars Kærs hus og ned forbi Ravnkilden.
Rettighederne til at bruge dette engvandingsanlæg
bibeholdt områdets bønder, også efter at områdets kilder,
herunder Kovadsbækken, blev underkastet omfattende
fredningsbestemmelser efter Overfredningsnævnets
kendelse d. 29. maj 1948 i retten i Nibe.
Danmarks Naturfredningsforening havde i 1944 rejst
fredningssag med det formål at hindre, at en tiltænkt
regulering af Lindenborg Å’s øvre løb, som statens
Landvindingsudvalg i sin tid havde projekteret, ville
forårsage en ødelæggende virkning på områdets kilder.
Vandløbet var nemlig blevet underkastet en opgravning
af å-bunden fra Røde Mølle til Gravlev Sø i
1915, den regulerede strækning af åen, hvor dette resulterede
i en vandspejlssænkning på 80 centimeter.
Den delvise udretning af vandløbet havde resulteret i
en voldsom erosion af bredderne. En stor sandvandring
som følge heraf gjorde en opgravning nødvendig.
Foreningen forbeholdt sig i samme forbindelse
retten til senere at fremsætte et krav om fredning af
hele Gravlev Dalen. Danmarks Naturfredningsforening
fremsatte i denne fredningssag fra 1944 et krav
om, at en eventuel regulering af Lindenborg Å skulle
føres i en stor bue uden om Lille Blåkilde for at hindre
den ødelæggende virkning på den enestående flora og
fauna, der fandtes og stadig findes i området.
Sportsfiskeren skrev i 1931: Ovenstående er et
Billede fra Lindenborg Aas øvre Løb, efter at den paa
moderne Vis er bleven lagt øde. Al Vegetation i og ved
Aaen er borte, Slyngninger og Sving er glattet ud, og
alle Hævninger og Sænkninger i Bunden er jævnet ud.
De fleste der har bilet gennem Jylland, har sikkert lagt
mærke til den smukke Dal nedenfor Rebild Bakker,
hvor Lindenborg Aa med sit klare Vand bugtede sig
gennem den frodige Eng, de husker sikkert hvor
smukt Elletræerne voksede langs Bredden og bredte
sig helt ud over Aaen. Altid maate vi standse der for at
nyde Synet og høre Vandets stille Melodi, mens vi i
tankerne saa de store Opgangsørreder søge Skjul under
Vandplanter og Elletræernes Rødder; hvor herlige
Forhold var ikke her for dem efter deres lange, møj-
28 Kovads Bæk og fredningen af Gravlev Dalen LINDENBORG Å

sommelige Rejse fra Havet. Og se saa, hvad vi byder
dem nu, er det ikke til at græmme sig over, at Mennesket
skal have Lov at ødelægge Naturen saaledes –
Bakkerne er fredet, men ingen har tænkt paa at frede
Dalen og Aaløbet, nej, Engene skal give mere Græs,
saa faar Skønheden med dens Værdier vige. Ingen har
regnet med disse andre Værdier, og det er vel nok for
en stor Del Lystfiskernes egen Skyld. I al for lang Tid
har Lystfiskerne snyltet paa Landmændenes Rettigheder,
ikke betalt for Fiskeriet, mange Gange ikke saa
meget som spurgt om Forlov. Er det saa underligt, om
Landmændene ikke har kunnet se, at i Aaen med dens
Fiskeri laa der ogsaa en Indtægtskilde, som kunne
dyrkes. Vi Sportsfiskere vil jo for alt i Verden ikke have
alle vore Aaløb ødelagt, men vil vi modarbejde det,
mener jeg, vi maa vise langt større Offervilje ved leje af
Fiskeri end hidtil, ellers vil det aldrig kunne blive en
Indtægt, Landboerne regner med. Marenstine.
Overfredningsnævnet stadfæstede Danmarks Naturfredningsforenings
krav ved kendelsen af 29. maj
1948 og fastslog, at enhver form for uddybning, regulering
og grøftegravninger, dræninger, boringer og lignende,
der kunne forårsage en sænkning af grundvandspejlet
og derved skade kilderne og true det
sjældne dyre og planteliv på de tilstødende enge, blev
strengt forbudt. Egnen omkring Rebild havde allerede
tidligere (1912, 1930 og 1940) fået tinglyst fredningsbestemmelser
afsagt af Overfredningsnævnet
pålydende en større og større del af området omkring
Rebild, der skulle henlægges i naturtilstand. Det omfattede
blandt andet bestemmelser om, at der ikke
måtte fjernes materialer som ler, grus, sand og sten.
Der måtte heller ikke foretages bebyggelser, opsættes
luftledninger, mindesmærker eller reklamer. Sidst men
ikke mindst, i kendelsen af 10. februar 1940, at Kovadsbækkens
løb netop ikke måtte ændres, reguleres,
opstemmes eller anvendes til drivkraft. Efter at Overfredningsnævnet
i 1948 havde stadfæstet de nye fredningsbestemmelser,
blev reguleringen opgivet.
Danmarks Naturfredningsforening fremsatte i 1954
ved skrivelse d. 29. april sit endelige udkast vedrørende
fredning af hele Gravlevdalen. Som naturfred-
(Efter bladet ”Sportsfiskeren” 1931)
ningsforeningen havde proklameret omfattede det på
tilsvarende vis lignende tilønskede restriktioner for
Lille Blåkilde og Ravnkilden, der ligesom Kovadsbækken
i dag er fredede og bevaringsværdige områder.
Den endelige fredning var således en kombination af
tidligere fredninger og nye krav fremsat af Danmarks
Naturfredningsforening. Den omtalte regulering af
åen, der ville have bevirket en regulering af Lindenborg
Å fra Nybro ved den gamle hovedvej 10 til Buderup
bro, blev efter denne kendelse opgivet. Åens beboere
kunne ånde lettet op, og så var det også slut
med tørv i bækken. Endnu engang kan vi takke Danmarks
Naturfredningsforening for, at naturen ikke
blev ødelagt. Det gamle regulativ for Kovadsbækken
er i dag blevet afløst af et nyt, der stadig tilsigter en
miljøvenlig vedligeholdelse og intet krav til vandafledningsevnen.
Den miljøvenlige vedligeholdelse indebærer
blandt andet, at tilsandede/tilslammede partier i
bækkens sving og ved andre forhindringer, kan opgraves
om efteråret for at skåne ørredbestanden i vandløbet.
Alle regulativer, fredninger mm. kan læses på
LINDENBORG Å Kovads Bæk og fredningen af Gravlev Dalen
29

Nordjyllands Amts hjemmeside for Teknik og Miljø.
Her kan også læses en meget detaljeret gennemgang
af de enkelte områders status, som fx kultureng,
mose, overdrev og meget mere.
Røde Mølle kan opleves, hvis der køres ad grusvejen
forbi Egbæk dambrug og Tindbæk kalkminer på
vestsiden af Gravlevdalen. Det gamle voldsted Stubberuphus,
der er beliggende tæt ved den nuværende
Stubberupgård, møder den vejfarende, når der fortsættes
ad grusvejen en kilometer længere i sydlig retning,
hvor voldstedet dog ligger gemt og næsten glemt nede
i engen et pænt stykke fra gården. I samme område
var Egebæks Mølle, der ud over at male korn for områdets
bønder - ligeledes lavede strøm til Gravlev og
Oplev. Møllen fik som mange af de andre ikke kun
vandet fra åen, men også fra 28 små kildevæld, der
kommer frem af slugtens sider og pøsede deres kildevand
ud i mølledammen dengang som nu. I 1935 drejede
møllehjulet for sidste gang, da elektriciteten, som
møllen hidtil havde leveret, blev produceret af områdets
bønder, der hver især havde deres eget kraftværk,
der blev drevet af petroleumsmotorer.
Bønderne kunne da selv male deres korn og producere
strøm, og vandmøllernes storhedstid ophørte. I
dag bliver vandet fra disse små kildevæld ledt ud i Lindenborg
Å i en lille bæk på 500 meter, hvor havørrederne
ofte gyder, da vandkvaliteten er i top. Bækken
rummer mange naturlige skjul til den nye yngel. Mølledammen
blev senere benyttet til et dambrug, der hed
Egbæk dambrug, men som i dag er nedlagt. Dammene
står der endnu. Der var også andre møller ved åen,
men de er så godt som alle i dag helt forsvundet.
Hele området er kendetegnet ved en afvekslende
kalkholdig jordbund med varierende fugtighedsforhold.
Det er lige hvad Europas mest imponerende orkidé,
Fruesko – Cypripedium calceolus, holder af. Frueskoen,
der bliver op til 50 centimeter høj, vokser som
det eneste sted i Danmark to steder i Lindenborg Ådal.
Her kan den nydes på skråningerne i Bjergskoven
i Rold Skov. Planten er meget truet af plantesamlere.
Stedet er derfor indhegnet. Besøges stedet i månederne
maj og juni, kan den smukke blomstring opleves, hvor
en del af blomsten er formet som en en stor gul tøffel
eller sko. Deraf navnet. Den smukke plante bestøves
af små jordbier, der tiltrækkes af blomstens kraftige
farve og søde duft. Når bien hopper ned i blomstens
tøffelformede del, passerer den blomstens støvfang og
bestøver herved planten fra andre Frueskoartsfæller.
Planten er meget sjælden og fredet. Hvis stedet vil besøges,
kan der parkeres på parkeringspladsen lidt syd
for Buderup bro, på Buderupholmvej, der går fra den
gamle hovedvej A10, lidt syd for Støvring, passerer
Buderup Ødekirke og ender i Skørping by. Statsskovvæsenet
har opsat foldere ved parkeringspladserne
rundt omkring i skoven. Der er flere markerede ruter,
der kan følges for at finde Frueskoen, den nærliggende
Lille Blåkilde, en gammel middelalderbrønd, stensætninger
og meget andet. Området er fyldt med både historiske
og naturmæssige perler og er et dejligt udflugtsmål.
30 Kovads Bæk og fredningen af Gravlev Dalen LINDENBORG Å

Speyhacklet Skumringsflue
Denne flue har fulgt mig i et par år og er lavet til sensommeren
og først på efteråret. Fluen har kontrast,
bevægelse og fylde, der gør den velegnet som natflue.
Materialerne er meget levende selv i den svageste
strøm. Fluen kan derfor fiskes langsomt, hvilket indimellem
er den mest effektive metode i Lindenborg Å.
Man lader ganske enkelt fluen svinge i en bane tværs
over åen og tilfører eventuelt fluen ekstra liv ved at
hæve og sænke stangspidsen. Ved egen bred eller i
høllet skiftevis trækkes og slippes i fluelinen, så fluen
spreder sine materialer ud i strømmen.
Efterfølgende tages fluen et par meter ind med
nymfegreb før et nyt kast. Farvevalget blev oprindelig
valgt med inspiration fra Morten Valeurs fluer, hvor
han i en tidligere bog fremhævede disse farver til sine
havørredfluer. De senere år er jeg begyndt at bruge
hejrefjer eller erstatningsmaterialer til mange af mine
fluer. Jungle cock kan udelades, men giver lige fluen
det sidste pift, som gør fluen uimodståelig – i hvert fald
i mine egne øjne. En anden sjov oplevelse med fluer i
denne farve havde jeg på en af mine tidligere årligt tilbagevendende
ture til Karup Å. Vi var nogle stykker,
der hvert år lejede os ind i hytten ”Havørreden” nedenfor
Hagebro, hvor vi forsøgte at overliste de besværlige
fisk i Karup Å.
Den kendte lystfisker og ekspedient fra flere af de
kendte grejforretninger (senest i Aalborg Jagt) fra Aalborg,
der blot kaldes Mondo, havde lavet en purplefarvet
flue. Fluen havde en krop af strittende purplefarvet
tinselchenille plus hackler, vinge og hale i samme
farve. En flue, der i mine øjne – dengang, så ud som
110 Lindenborg Slot LINDENBORG Å

en aldeles forflyvsk katastrofe. Smilet stivnede dog på
mine læber, da vi en aften fiskede nedenfor Grønbæks
Store Høl, hvor Mondo havde kontakt til fire havørreder,
der væltede op fra åens mørke vand for at tage
fluen.
Vi andre mærkede intet på vores fine ”Fancy”fluer.
Mondo fik travlt med at binde fluer, da vi alle ville
have en af dem! Fluen kaldte han for Mondos Purple.
Hvis fluen med hejrefjer bindes på et rør, er det vigtigt,
at fibrene fra kropshacklet når et stykke bagved krogen.
På den måde står de lange fibre og svajer i strømmen.
Er de for korte, lægger de sig blot ind til kroppen.
Flere af de nye erstatninger for hejre er nemlig så bløde
og tynde i fibrene, at de ikke stritter ud fra kroppen på
samme måde som ægte hejre. Ikke fordi dette gør noget.
Man kan eventuelt bruge flere fjer tørnet samtidigt,
som jeg har valgt til denne flue. Den er nemlig
bundet med erstatning for den fredede fugl. Fluen kan
da eventuelt bindes på et 1/2-tommer plast/alumiumsrør
eller andet efter eget valg.
Krog: Partridge ”Salar” laksekrog størrelse 5
Tråd: Sort UNI 6/0
Hale: Guldfasan crest farvet orange eller
orange hacklefibre
Butt: Gul (Bright Yellow) UNI floss silke
Krop: Sort UNI floss silke
Rib: Medium oval Largatun eller UNI sølvtinsel,
fem til seks tørn
Palmerhackle: Lys og mørk purple hejre eller erstatning.
Fjerene bindes ind i fjerenes
tynde spids, umiddelbart hvor kroppen
slutter ved hovedet, hvorefter
begge fjer tørnes sammen tilbage mod
halen. Palmerhacklet skal dække
Fronthackle:
halvdelen af kroppen. De to hacklefjer
låses fast med ribben, der tørnes modsatte
vej fra halen og imod hovedet,
og op igennem ”speyhacklet” Da der
er brugt to fjer, fjernes den ene halvdel
af fjerstrålerne på hver fjer, før de bindes
ind. Dette for at fluen ikke skal
blive for voldsom. Det forberedes
nemt på følgende måde: Fjeren holdes
ud fra kroppen med den buede side
(fjerens yderside) ind imod en selv og
spidsen af fjeren pegende i vejret.
Derpå bortrives den venstre side af fjerens
stråler. Når fjerene bindes ind i
spidsen, vender de resterende fjerstråler
nedad, og fjerstrålerne kommer da
til at stritte ud fra kroppen på den rette
måde, nemlig kurvet og bagud vendt
når fjerene bagefter tørnes med ca. fire
tørn tilbage over kroppen
To tørn sort hanehackle
Vinge: Nederst et lille bundt burnt (brændt)
orange tempelhund eller polarræv,
over dette lidt orange Angel Hair. Over
dette et lille bundt lys purple tempelhund
eller polarræv, og over dette lidt
purple Angel Hair. Øverst få hår fra
sort tempelhund eller polarræv, med to
strå purple Flashabou øverst
Sider: Jungle cock
Hoved: Sort
LINDENBORG Å Lindenborg Slot
111

Det Flade
Nedstrøms broen er stykket, der bliver kaldt Det Flade,
et langt helt lige stykke af åen, hvor der er et mindre
stryg, der ilter vandet. Der er flere gode strømrender og
enkelte høller på stykket. Strækningen er kendt for lejlighedsvis
at kaste ørreder af sig, når der kommer en
stime forbi. Det er sjældent, at ørrederne opholder sig i
længere tid på denne strækning. Strækningen starter
nedenfor Torsbro og slutter ved Ladegaards bro. Øverst
render åen forbi et skovstykke, der står langs østsiden
af åen. Her er chancerne store for en fisk, da bunden er
meget kuperet og skyggerne fra træerne tilsyneladende
gør fiskene mindre sky. Hvor træerne ender, er der en
af strækningens bedste pladser, nemlig på stedet der
kaldes Ved fårehegnet, hvor en dyb strømrende tager
sin begyndelse. Mange store fisk har måttet bide i
græsset på det sted, og fiskene står helt ovre under
brinkerne langs med østsiden af åen. Bagefter kommer
der et fladt stykke vand, der bliver gradvist dybere ned
mod NLs hytter på både vest- og østsiden.
På markerne ovenfor lystfiskerne på billedet går
der ofte heste, der er meget kærlige og nysgerrige. I
nyere tid var der en uheldig lystfisker, der i nattens
mørke fik sin livs fight. Han havde parkeret sin flue i
manken på en af hestene, der i panik galoperede af
sted i vildt løb over markerne. Heldigvis skete der ikke
noget med hesten. Pas på disse nysgerrige dyr, når fluestangen
svinges over åens vand.
De steder, hvor åen løb, før den blev reguleret, kan
ses ved at kikke ind på markerne. Normalt løber markskellene
vinkelret på åen, men mange steder går disse
på skrå på strækningen. Det var langs med disse skel
åen løb i sin tid. Om foråret, hvor frosten har forseglet
jorden, ses det endnu tydeligere, da der ofte ligger
blankt vand i de lavningerne på markerne, der hvor
det gamle å-leje er beliggende.
Markerne blev i mange år benyttet af egnens børn
til fodboldbane og senere til kreaturer.
Lige ovenfor hytten på østsiden er der endnu en
sikker plads for en fisk, hvor der er et flæng ind i brin-
Flemming Holt (kendt som ”Posten”) slapper af på bænken
ved hytten. Preben Böje Hansen gør sig klar til fiskeri. Billedet
er taget fra vestsiden. Torsbro er beliggende på den
modsatte side af læbæltet bagerst i billedet.
ken langs østsiden og et stort hul lige ud for hytten
langs vestsiden. En kæmpe kampesten ligger på østsiden
et kort stykke længere nede af åen, hvilket giver
endnu en god standplads. Nu får vandet for alvor fart
på og falder hastigt ned igennem et stryg. Før åen blev
gravet igennem i 1950’erne, var der store kampesten
midt i stryget, med en dyb strømrende og tilhørende
dybt vand umiddelbart derefter. De store sten er nu
skubbet til siderne, men hullet er der endnu. Kort efter
stryget kommer den næste gode fiskeplads, der kaldes
Ved skvalderkålene. Pladsen kan nemt findes langs
østsiden af åen, hvor en stor bræmme går et stykke ud
i åen. Hver sommer skaber denne plantevækst en god
standplads. Her er der fanget kæmpefisk.
Det nederste stykke er fladt vand med høje skrænter
ned til broen med en lav vanddybde, men der står
ofte fisk inde under brinkerne. De fleste fisk fanges på
flue i døgnets mørke timer på denne strækning, da fisken
om dagen står meget skjult og derved er svære at
komme i nærheden af. Undtagelsen er dage med
blæst, hvor fiskene ikke er så sky. Indimellem fanges
der både store regnbue- og bækørreder, men mest om
dagen på både tørflue, orm og spinner. Normalt står de
store regnbueørreder i det hurtige vand nede ved stryget,
ofte frit fremme i vandet. Prøv at parkere nede ved
LINDENBORG Å Det Flade
133

Preben Böje Hansen med en havørred på 69 centimeter og
ni pund, på Hansen-fluen 2001.
Ladegaards bro. Gå opstrøms med en lille spinner og
kast opstrøms, så fisken ikke ser en. Der er ikke noget
sjovere end at kroge en stor regnbueørred på let grej.
Hansen-fluen er opkaldt efter ophavsmanden og
den lokale Lindeborg Å fisker Preben Böje Hansen. Der
ofte fisker på Det Flade. Mønsteret blev opfundet i
1987 og er uovertruffent, hvis vandet er blevet farvet
efter et regnskyl. Ofte har fluen været det bedste valg
netop med denne vandfarve. En rørflue-version af
denne er det mønster, der har givet mig de største hav-
ørreder til dato. Den er god, hvis der rigtig er mørkt eller
rusker godt i trætoppene. Da fisker jeg den relativt
højt i vandet, så jeg rigtigt udnytter den voldsomme
silhuet, som denne flue udgør op imod himmelen.
Fluen ligner til forveksling en børsteorm i våd tilstand.
Da det er et af de fødeemner, der står på ørredernes
menukort i saltvand, er det måske det, der gør den så
effektiv. Originalmaterialet til kroppen på fluen kan
være svært at skaffe, men kan erstattes med Vinyl
Body Rib i samme farve.
Mange lystfiskere har i de senere år opdaget fluens
gode fangstegenskaber. Fluen ligner til forveksling en
gammel storfanger til Lindenborg Å, der hedder
Austns Gold. Ophavsmanden til denne flue er Mr. G.
Austin fra Birmingham. Fluer med guld og brun har altid
været en sikker farvekombination til Lindenborg Å.
Mønsteret i sin oprindelige anvisning (Friis
”FLUER”):
Austins Gold
Krop: Flad guldtinsel
Rib: Oval guldtinsel
Palmerhackle: Natur rødbrunt hanhackle og efterfølgende
klippet af i lige linje fra bust til
krogspids
Vinge: Brown mallard bundet skødesløst og
længere end krogen
Hoved: Sort
Hvis jeg fisker om dagen, og gerne ”før fanden har
taget træsko på”, kan jeg støde på en stilfærdig spinnefisker,
der har lusket en del gode fisk op af åens
vand. Ham skal læseren møde nu, og han fisker meget
på strækningen af åen fra Det Flade og ned til Storvorde
på det, der rigtigt hedder Gudumlund Kanal.
134 Det Flade LINDENBORG Å

Hansen-fluen - Lokalt Lindenborg Å-mønster af Preben Bôje Hansen
(Fluen er bundet af Preben Böje Hansen)
Krog: Kamasan Low-waterkrog størrelse 4
Tråd: Sort
Hale: Lille bundt brune fibre fra hanehackle
Krop: Nederst flad UNI Mylar sølvtinsel. Øverst dark amber transulent Swannundaze (farve17)
Fronthackle: Brunt hanehackle, fem tørn
Vinge: Natursorte egernhalehår
Hoved: Sort
Som med mange andre fluer var mønsteret oprindelig ikke udrustet med vinge. Det første eksemplar var
en nymfe beregnet til bækørredfiskeri. Da sidegevinsten indimellem bestod af en blank havørred, udviklede
fluen sig til den form, den har i dag. Preben fisker ofte sine fluer højt og hurtigt igennem vandet.
Mange gange er det en stor flue, der sidder i enden af forfanget. Kroppen på de fleste fluer i Prebens æske
er bundet slank, da fluerne da passer til de hurtigstrømmende partier af Lindenborg Å, hvor Preben ofte
fisker.
LINDENBORG Å Det Flade
135