Nr. 27 - maj 2008 - Frilandskulturcentret Flynderupgårds Venner

Frilandskulturcentret
Flynderupgårds Venner
FRILANDSPOSTEN
Læs i dette nummer:
- Medlemstur den 14. juni læs side 3
- Alsangsstævne 1. juni se bagsiden
- Lidt kartofl eri side 4 og 5
maj 2008 - blad nr. 27

27. blad - maj 2008
Oplag: 300 stk
Redaktion: Maria Dalsgaard,
Willemoesvej 17, 3100
Hornbæk, tlf. 4970 1684
Layout: Maria Dalsgaard og
P. Sørensen, PUC
Tryk: PH Grafi sk
Bladet udsendes til alle
medlemmer af foreningen
Frilandskulturcentret
Flynderupgårds Venner.
Medlemskab 75 kr årligt.
Familiemedlemskab 125 kr.
Girokort fås på Flynderupgård
Museet. Man er først
medlem af foreningen, når
girokortet er betalt.
Bestyrelsen
Formand - Maria Dalsgaard
tlf. 4970 1684
Næstformand - Arne Nielsen
tlf. 4922 2503
Sekretær - Inger Nielsen
tlf. 4928 1900
Kasserer - Hildur Nellemann
tlf. 49281904
Medlem - Bjørn Andersen
tlf. 4913 1125
Medlem - Ole Clausen
tlf. 4919 3362
Suppleant - Edvard
Snekkersten
Suppleant - Karen Vinther
Revisor - Anker Larsen
Revisor - Jørgen Carlsen
Revisorsuppleant - Peter Rud
Fra Museet - Anne Majken
Snerup Rud - 4928 1905
Landmand Leif Rasmussen
træffes på 2531 3630.
Flynderupgård Museum, Frilandskulturcenter
og Spisehus
tlf. 4928 1900.
Generalforsamling onsdag den
26. marts 2008
Generalforsamlingen blev vel overstået onsdag den 26. marts.
Som sædvanlig styrede dirigenten os fi nt i gennem dagsordenen,
herunder det obligatoriske valg. Det er en temmelig stabil
bestyrelse, men i år var der dog en lille ændring. Leo Duijn fratrådte
sin post som suppleant og blev erstattet af Edvard Snekkersten.
Edvard påtog sig sidste år opgaven som revisorsuppleant,
og den post gik til gengæld til Peter Rud. Tak til begge! Nu
er det ikke sådan, at fordi bestyrelsen er ret stabil, at nye kræfter
ikke er velkomne. Hvis du kunne tænke dig at være en del af
bestyrelsen, så grib chancen til næste år og meld dig på banen!
Fra formanden skal der lyde en stor tak til alle for arbejdet i det
forgangne år!
PS. Jeg har i år valgt ikke at bringe beretningen her i bladet.
Den kan du i stedet læse på vores hjemmeside www.fkfv.dk.
Tak til Hanna og Leo
Hvis du læste det lille stykke om generalforsamlingen her over,
bed du måske mærke i, at Leo ikke længere er med i bestyrelsen.
Efter et par år på prøve, har Hanna og Leo nemlig valgt
mere permanent at fl ytte teltpælene til Ærø. Der skulle efter
sigende også være rigtig dejligt, så det er vel forståeligt. Men
Hanna og Leo har altid været en tro bestanddel af de fl ittige
Venner, så vi kommer til at savne jer. Heldigvis har I ikke meldt
jer helt ud af foreningen, og vi håber at se jer i ny og næ!
Derfor sender vi jer et stort tak for alt, held og lykke
fremover og – på gensyn.

Årets store udfl ugt for medlemmer:
Den Fynske Landsby og Sund &
Bælt. Prisen på 225 kr. dækker
formiddagskaff e med ostebolle,
frokost, entre og bus, samt en tår
over tørsten på vejen hjem.
Sidste frist for bindende tilmelding
er: 1. juni 2008 (kan
ske i forbindelse med Alsangen).
Vi starter fra Flynderupgård kl.
8.00, og kører mod Storebælt og
Fyn. Efter ca. 2-2.5 timers kørsel
er vi ved Fjord & Bælt. Her
får vi en 10 min. introduktion
inden vi kl.11 kan overvære
træning og fodring af sæler
og marsvin. Derefter går vi rundt og ser
på udstillinger og akvarier til 12.30, hvor
vi kører videre og får frokost på Jensens
Bøfhus.
Efter frokost går vi til Den Fynske Landsby
– en gåtur på 5-10 min. Her er vi på egen
hånd til kl. 16.30, hvor vi vender næsen
hjemad for at være hjemme igen senest
kl.19.00.
Fjord & Bælt har verdens eneste "Marsvinarium",
hvor man kan opleve verdens
mindste hval, marsvinet, tumle rundt og
lave kunster ved den daglige træning og
fodring.
Ligeledes er der også træning og fordring af
sæler fl ere gange om dagen. Der er aktiviteter
og udstillinger om marsvin og sæler i
de danske farvande, og om fi skene i fj orde
og bælter. Fjord & Bælt har også en forskningsinstitution,
hvis formål er at formidler
bælthavets naturmiljø og historie.
I 2007 var der god gang i paraplyerne. Lad os håbe på bedre vejr i år.
Den Fynske Landsby er en typisk fynsk
landsby, som den kunne have set ud på
H.C.Andersens tid i 1800 tallet. Den består
af gårde og huse, der alle har præget Fyn
med bindingsværkbygninger, med blomstrende
haver, med hegn og husdyr, gadekær
og gader, alt sammen med dyrkende marker
omkring. Hele året er der mange forskellige
aktiviteter i landsbyen, som levende fortæller
om livet i landbosamfundet på den tid.
Man kan på informationsstandere læse om
de forskellige huse og de mennesker, som
har boet i dem. I stedets biograf kan man se
fi lm om livet på landet den gang.
Turudvalget håber på, at vejret er med os
den dag, så dagen kan bliver lige så udbytterig
og festlig for deltagerne, som den
plejer at være!
GOD TUR!!
På turudvalgets vegne
Arne Nielsen.

Som i de gode gamle dage . . .
Som I måske har bemærket, er Frilandsposten
de sidste to år kun udkommet med et
nummer hvert år. Det skyldes dels redaktørens
manglende tid, men også, at redaktøren
har spurgt sig selv om, hvad medlemsbladet
egentlig skal indeholde. Vi skriver nu ”blad
nr. 27”, og måske er det ikke lige spændende
hver gang at høre om, at kornet står godt og
endnu en kalv er født. Selvom dette jo er et af
kerneområderne i hele foretagendet, nemlig
det historiske landbrug.
Og ja, netop det historiske landbrug. Derfor er
det redaktørens tanke, at der skal stå mere om
historisk landbrug i dette lille blad. Men også
gerne mere og andet af historisk interesse. Fx
noget, der har relation til området, til husene,
til de mennesker, der har boet på stedet, altså
på eller ved Flynderupgård, til haverne eller til
spisehuset fx mad og drikke fra gamle dage.
Derfor håber jeg, at I læsere vil være med til
at bidrage med store eller små historier. Det
må gerne være noget, I selv har oplevet eller
husker, men det kan også være forslag til et
emne, som redaktøren så måske kan opsøge
eller skrive om efter jeres fortælling.
Lidt om kartoffeltyskere og den
mærkelige lille knold, der blev
nationalspise
Kartofl er er måske ikke længere hit nummer ét
på de danske spiseborde. Pasta, ris og lignede
eksotiske hovedingredienser i måltiderne, har
givet den lille, hvide rodfrugt dygtig konkurrence.
I starten af forrige århundrede, bl.a. i
Flynderupgårds storhedstid, var kartofl en dog
lige så vigtig i det daglige, varme måltid, som
den tilhørende sovs. Men går vi bare 250 år tilbage,
var kartofl en en eksotisk og helt ny nytteplante,
som det tog tid for landets befolkning
at lære at kende og udnytte.
Udtrykket Kartoff eltyskere kommer fra den
gruppe sydtyske indvandrere, der omkring
1760 kom fra Pfalz og Hessen og til Danmark,
især for at opdyrke heden i Jylland. De lærte
danskerne at spise kartofl er, og de danske
bønder gav dem hurtigt øgenavnet ”kartoff eltyskere”.
De tyske indvandrere blev inviteret af
den danske konge for at opdyrke, kolonisere,
den jyske hede og blev lokket med løfter om, at
de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr,
penge, skattefrihed i 20 år og ikke skulle gøre
militærtjeneste.
Således kom også Marcus
og Philip May fra Kur-
Pfaltz, der på regeringens
foranstaltning og
bekostning blev etableret
på Brunmark, et stykke
lyngmark mellem Rerstrup
i Tikøb Sogn og
Søholm i Asminderup
Sogn. På egnen ligger* en
gård, der i tidligere tider
kaldtes Tyskergården
til minde om de tider,

da kartofl en holdt sit indtog i Nordsjælland.
Nordsjælland var netop et af de områder i
landet, hvor kartofl en for alvor fi k sit gennembrud.
Denne lille autentiske beretning fra 1806 om
bonde, senere gårdmand, Niels Olsen, Nyrup,
er et eksempel på, at befolkningen efterhånden
fulgte tyskernes eksempel. Niels Olsen blev født
i 1729 og var altså i 1806 en gammel mand:
”En endnu levende Mand i Nyrup ved Navn
Niels Olsen var, hedder det, den første, som af
Landets egne Børn begyndte at dyrke Kartofl er,
først i sin Have og siden i sit Vænge. Samme
Niels Olsen blev siden efter Gaardmand i
Nyrup, hvor han foreslog de andre Bymænd
på fælles Mark – Udskiftningen var dengang
ikke foretaget – at indføre et Stykke Jord til
denne Avl. Dette skete og hver Mand dyrkede
nu Kartofl er i et Stykke Jord på den indfredede
Lod. Det gik med Kartoff elavlen i begyndelsen
som med alt, hvad der er nyt og fremmed – den
var forbundet med meget Besvær og megen
Umage. Man gravede Jorden og gjorde derpaa
med en Spade eller en Hakke et Hul, hvori
man lagde Kartofl en, og siden hyppede man
med Hakken Jorden omkring dem. Men dette
varede kun et Par År, så pløjede man Jorden og
efter Ploven lagde man Kartofl er i Rade. Atter
efter nogle Aars Forløb blev Kartoff el-Ploven
opfundet, og nu gik det både let og bekvemt
med Dyrkningen. Alle andre byer i Sognet
fulgte snart Nyrups eksempel, indfredede et
Stykke Jord, hver ved sin Gaard, og Dyrkningen
var almindelig endog før Udskiftningen.”
kilde: Jul i Nordsjælland, 1957, uddrag af artikel af
Niels Friis.
* Sådan skrev Niels Friis om Tyskergaarden
i 1957.
I 2007 kan du læse dette på Helsingørs
helt nye Helsingør-leksikon på
www.helsingorleksikon.dk:
Tyskergaarden er navnet på den gård, der
endnu ligger på Reerstrupvej nr 11. Gårdens
navn skyldes, at der i 1760'erne blev indkaldt
to tyske familier til at lære nordsjællænderne
hvorledes man dyrker kartofl er. Til
de to familier byggedes to gårde, nemlig hhv.
"Kartoff elgaard" og "Coloniegaard". På Coloniegaarden
boede familien Würtz, der stadig
har mange efterkommere på egnen. På Kartoff
elgaard boede familien May. De to ejendomme
blev fra 1802 ejet af Henrik Würtz,
men allerede i 1806 opkøbtes Coloniegaard
af den daværende ejer af gården Qvistgaard
- hvorefter gården nedlagdes. Kartoff elgaard,
der lå helt vestligt lige op til sogneskellet til
Asminderød, bestod helt frem til 1897. På
dette tidspunkt var navnet blevet ændret
til "Tyskergaarden". Dette år nedbrændte
gården imidlertid - og i stedet for at blive
genopført på samme sted, rykkede man gårdens
placering op til sognevejen, den nuværende
Reerstrupvej. Den nuværende Tyskergaard,
der i 1970'erne forsøgtes omdøbt til
Reerstrupgaard, ligger således på de gamle
jorder, som kartoff eltyskerne opdyrkede, men
selve bygningerne er langt nyere. Disse har i
nyere tid bl.a. rummet det såkaldte "Krydderrige"
- en slags planteskole for krydderurter.

Følgende lille historie har vi fået tilsendt af Bjørn Andersen:
Knuds historie om en ildebrand i Gurre
”En dag skulle jeg en tur ned til stranden. Jeg
var vist en halv snes år dengang, så årstallet var
omkring 1905. På vejen ned så jeg min gode
ven Osvald, der var ved at spænde sine heste for
vognen.
- Vil du med til ildebrand i Gurre, Knud? Jeg
benede hjem og fi k lov. Og så gik det i fuld fart
ned til sprøjtehuset for at hente sprøjten. Imens
var mandskabet samlet. Det var egnens håndværksmestre.
Men da vi kom til spøjtehuset havde vi ingen
nøgle. Det viste sig, at August Nielsen havde
glemt at få nøglen med, så han måtte løbe
hjem på Sortevej efter den. Omsider kom vi
da af sted, men til min store overraskelse, rullede
vi ikke op ad Rørtangvej, men lige ud af
Strandvejen.
Ved købmand Lindahl standsede vi og fi k en
kasse øl og en sodavand ombord. Så endelig
kunne den lange tur op ad Rørtangvej begynde.
Det gik langsomt og roligt, for Osvald var god
ved sine heste. Omsider nåede vi til Kongeve-
Mindeord
Den 16. april døde et af vore aktive medlemmer,
Else Elbæk. Else blev uddannet
fra Ankerhus Husholdningsseminarium i
1951, og havde en lang karriere inden for
husholdningsverdenen, radioproduktion
og kvindepolitisk arbejde. Hun underviste
som skolekøkkenlærerinde, arbejdede
i Undervisningsministeriet, var formand
for Husholdningslærerforeningen og programchef
for radiosiden i DR's Børne- og
Ungdomsafdeling. Else var både meget
engageret og meget aktiv hele sit liv, senere
jen og svingede ind i Nyrup Hegn ved Skovfogedgården.
Midt i skoven gjorde vi holdt.
Hestene skulle hvile, og mændene smed sig
i grøften og slukkede tørsten, og jeg fi k min
sodavand.
Så luntede vi videre. I udkanten af skoven slog
Osvald knald med pisken, hestene satte sig i
trav og så gik det i fuld fart mod brandstedet.
Fra et lille stråtækt hus steg en spinkel røgsøjle
op. Huset var for længst helt nedbrændt.”
Knud er søn af den gamle Førstelærer Pedersen,
Snekkersten Skole. De boede på G. A. Hagemannsvej.
blandt andet også i Danske Kvinders
Nationalråd, nu Kvinderådet, Ligestillingsrådet
og Kvinder for fred.
På Flynderupgård var Else selv sagt især
aktiv når det gjaldt det, der foregik i køkkenet.
Hun har ofte bidraget med indspark
til det historiske køkken, og Elses Grundlovsdessert
er en af de ting, vi med glæde
vil tænke tilbage på.
Ære være dit minde.
Sprøjtehuset i
Skotterup

Skjorter og forklæder som i gamle dage
Flynderupgård er et rent tilløbsstykke, når
det gælder skolebørn. Mange skoleklasser
besøger hvert år gården for at se, hvordan
en ko ser ud og hvor mælken kommer fra.
Grise, heste, køer, høns, gæs og såmænd også
en sød killing, er ikke dyr som børn i vores
hjørne af landet ret tit har mulighed for
komme tæt på. Derfor er landbruget meget
populært som en del af den levendegjorte
undervisning. Og det gælder også kartofl er,
korn, roer og andre af markens produkter.
En del skoleklasser tager hele turen med.
”Hele turen” indebærer, at når der er malket,
der er lugtet til grisene og kornet studeret, så
bliver der serveret grød i spisehuset. Det er jo
nok heller ikke ligefrem daglig spise i dagens
børnefamilier. Altså en lærerig oplevelse.
For at fuldende billedet er Kvindegruppen lige
nu ved at sy gammeldags tøj til skolebørnene.
Tanken er at fremstille et klassesæt af tøj, som
børn op til 10 år skal have på, når de besøger
landbruget. Der skal være et sæt til pigerne og
et til drengene. Modellerne hænger i skolestuen,
og kan ses på den store fotostat.

Aktiviteter på
Frilandskulturcentret Flynderupgård
Søndag 1. juni kl. 14-17. Stort Alsangsstævne i den røde lade på Flynderupgård.
Billetter á 100 kr. sælges fra Espergærde Vinhandel og Mr. August i Helsingør. Der
kan købes håndmadder fra kl. 12.30, og laden åbner kl. 13.30. Desuden kan købes
øl, vin, vand, og kaff e og æblekage i pausen. Læs hele programmet på www.fkfv.dk.
Torsdag den 5. juni. Grundlovsdag i haven på Flynderupgård. Der kan købes
håndmadder, øl, vin, vand, kaff e og kringle. Nyd maden i den smukke have til fællessang
og grundlovstale.
Lørdag den 14. juni kl. 8.00-19.00. Medlemstur til Fyn. Læs mere side 3.
Onsdagene i juli: kl. 10.30-15.00. Sommerferieaktiviteter for børn ifølge med voksne.
Lørdag den 13. september kl. 12.00-16.00 - Høstfest i laden på Flynderupgård
13. – 17. oktober – kl. 10.30-15.00 – Efterårsferie - Kartoff elferie.
Perler på en snor. . .
Ja, det var vitterlig en perlekæde, som
advokat Ole Bang havde fået lov til at
klippe over ved åbningen af udstillingen
Helsingør-egnens perler den 15. maj.
Op til åbningen har der været mange efterlysninger
af ”perler”, og der var da også
et fl ot udvalg. Men der kan komme mange
fl ere. Derfor opfordres alle til at fylde på
udstillingen. Hvad er for dig en ”perle”
her i vores område? Det kan være en dejlig
udsigt, en spændende gravhøj, en god
gårdbutik, et kunstnerværksted eller bare
et rart sted at være. Eneste betingelse er, at
det skal være off entligt tilgængeligt. Send
en e-mail til flynderupgaard@helsingor.dk
eller udfyld en kupon på museet.
Flynderupgård - museum og spisehus har åbent alle dage undtagen mandag mellem
12.00 og 16.00. Medlemmer af Frilandskulturcentret Flynderupgårds Venner betaler
halv pris for entre til Flynderupgård Museets udstillinger. Spisehuset serverer dagens
varme ret, dagens grød, håndmadder, kaff e, the, hjemmebagt kringle, øl, vand. Der er
åbent i landbruget efter aftale.
På www.museerne.helsingor.dk kan du se, hvad der serveres i spisehuset hver uge. Slå
op under Flynderupgård Museum/Spisehuset Folkestuen for at se oversigten.