Forbrugerens frihed? - sispunktum

scene
foto: erik Hansen-Hansen
en del af skuespillerelevernes uddannelse er
at komme i praktik på et teater og være med i en
professionel produktion. De skal være en del af
det professionelle hold; være med til prøverne,
modtage instruktion, spille for et publikum aften
efter aften, de skal være en del af hele den professionelle
opsætning.
På Statens Teaterskole, hvor vores tre elever her
går, er det skolens leder Joen Bille, der står for
at finde praktikpladser, og det er ikke nogen nem
sag. Flere af eleverne oplever, at de ikke kommer i
praktik til tiden, og nogle enkelte når det slet ikke,
inden de er færdiguddannede på skolen.
Størrelsen på de roller, elever får tildelt i deres
praktik, varierer - det er dog oftest ganske små roller.
I tilfældet for vores praktikanter her har de fået
tildelt statistroller med få eller ingen replikker.
Hvordan er jeres oplevelse af at være i
praktik på Betty Nansen?
Helle: ”Jeg synes, det er meget lærerigt at være
ude og prøve af, om vingerne kan bære. Og opleve,
hvordan skuespillere, instruktører og scenografer går
til opgaven - holdt op mod den erfaring, jeg har fra
skolen. Det er en super spændende produktion at
være med på; nyskreven dramatik og folk omkring
mig, som jeg lærer meget af. Derfor står jeg også
med store nysgerrige øjne og ser, hvad der sker, og
glæder mig til at være en del af den færdige forestilling
og opleve, hvordan det bliver.”
Penille: ”Den mystik, jeg har nået at opbygge i mit
hoved omkring branchen, er rar at få afmystificeret,
inden jeg kommer ud. Jeg synes, det er sent, at det
først sker nu på mit fjerde år, men er meget glad for
overhovedet at nå det! Ellers er praktikken det sted,
hvor man oplever, hvordan det foregår, når det er ’rigtigt’…
selvom det river i mig for at få lov til at arbejde
032 * scene mar 2008
med noget mere stof. Det er da med længsel i blikket,
at jeg ser de andre rende rundt med rollehæftet og
få instruktion og prøve teksten af. Samtidig er det
dog ganske lærerigt at iagttage, hvordan de ‘garvede
drenge’ kaster sig over en rolle.”
Kristian: ”Det er virkelig blevet sværere og sværere
de sidste par år at få praktikplads, hvilket også er
grunden til, at nogle af os først har fået en plads
her på vores fjerde år i stedet for tredjeåret. I nogle
tilfælde har elever slet ikke fået en praktikplads!
Løbende er den “faglige” kvalitet i de udbudte roller
også blevet formindsket. Stanislavski sagde: “Der
findes ingen små roller, kun små skuespillere.” - ja
ja, men alligevel.”
Fortæl om jeres roller
i Djævlene?
Helle: ”Jeg spiller en ung nonne, der bor i klosteret,
hvor søster Jeanne er priorinde. Priorinden længes
efter at møde den berygtede præst Grandier. I
klosteret har den nonne, jeg spiller, forelsket sig i
en anden ung nonne (som spilles af Penille), og en
dag, hvor de på knap så from vis hygger sig med
hinanden, bliver de opdaget af søster Jeanne og
straffet meget voldsomt.”
Penille: ”Ja, der afstraffes med pisk på deres kønsdele
af den forsmåede priorinde, der tager den
nihalede i brug til formålet. Da det foregår på scenen,
må jeg indrømme, at jeg nåede at tænke, at
det kunne blive en frygtelig pinlig scene, men allerede
efter første prøve var min frygt sat til skamme.
Jeg synes, at Flemming Flindt (instruktøren, red.)
har løst scenen super elegant.”
Kristian: ”Min rolle i Djævlene er som munk, jeg har
ingen replikker, så det er egentligt en statistrolle,
men jeg viser mig da på visse tidspunkter i løbet af
stykket på scenen.”
Nu skal I snart ud i den virkelige verden
- hvad er jeres drømme, håb og ambitioner
i forhold til faget?
Kristian: ”Mit håb for fremtiden er simpel; at jeg kan
leve af at være skuespiller!”
Helle: ”Hvis jeg kan fortælle historier, der kan få publikum
til at reflektere over deres valg og beslutninger
og samtidig røre dem og give dem et følelsesmæssigt
boost, har jeg opnået meget af det, jeg gerne
vil. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og
få prøvet en masse veje af. Jeg er så nysgerrig på
mange retninger.. Bl.a. at arbejde abstrakt og meget
fysisk. Samtidig er sang også en stor interesse, som
jeg gerne vil finde ud af at kunne bruge. Jeg skal
‘bare’ finde et sted at starte...”
Penille: ”Jeg vil allerførst gerne ud og spille teater.
Der er så mange inspirerende mennesker på dette
felt, som jeg rigtig gerne vil arbejde sammen med.
Og så håber jeg, at jeg vil bevare lysten til at forny
mig og fortsat have en glæde ved det, jeg laver.”
Hvorfor har I valgt skuespillervejen - og hvad
er jeres drivkraft?
Helle: ”I 2. klasse spillede jeg en fattig pige i en
skoleforestilling, og det at kunne fortælle historier
på denne måde faldt jeg fuldstændig for. Så
siden dengang har jeg arbejdet frem mod at blive
skuespiller. Efter at jeg har gået på skolen, synes
jeg, det er helt fantastisk, at det at lave teater er
så meget en holdpræstation. Dels med medspillere
og dels med alle de mennesker, der står bagved,
der arbejder før, under og efter prøver og forestillinger,
for at den kan blive det, den er. Det gør mig
helt rørt og meget taknemmelig. Min drivkraft er, at
hver produktion er en ny udfordring og mulighed
for at lære nyt og fortælle historier. At lave et fælles
projekt med menneskene på produktionen samt at
give publikum en oplevelse, de kan bruge, som de
finder bedst.”
Penille: ”Jeg har været mange veje rundt, men jeg
er hele tiden vendt tilbage til teateret.
Da jeg i 6. klasse var med i en forestilling - jeg tror,
det var Askepot - turde jeg ikke sige noget og var
hende, der blev bedt om at stå i hjørnet af scenen
som vagt. Men jeg elskede at være der og sad
med ved alle prøverne. Jeg kunne ikke gå hjem.
Min vilje til at blive en del af det univers tror jeg
blev en drivkraft.”
Kristian: ”Jeg har altid drømt om at blive skuespiller,
og inden jeg fik taget mig sammen til at søge om
optagelse, spillede jeg amatørteater i min hjemby
Frederiksværk i 11 år. Jeg var mange år om at søge
ind og var forholdsvis gammel, da jeg endelig fik
taget mig sammen (26 år). Jeg var uhyre bange for
at søge ind og så få at vide, at jeg ikke havde noget
talent. Men det skete jo heldigvis ikke. Og nu da
jeg er blevet optaget og snart er færdig med min
uddannelse, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg
har valgt rigtigt. Det er første gang i mit liv, at jeg
føler mig hjemme i det, jeg beskæftiger mig med.
Og første gang jeg føler, at jeg rent faktisk er god
til det, jeg laver.”