Kapitel 4 - Tobak gennem tiden - Gå op i røg

34 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 4:
TOBAK
GENNEM
TIDEN
– rygning i gamle dage,
i fremtiden og i Sverige
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
www.op-i-røg.dk 35

Kapitel 4:
Rationeringsbog
fra 2. verdenskrig
Ordforklaring
• Krigsrationer – pakker
med mad og andre ting,
som soldaterne fik, når de
var i krig
• Ideologi – et system af
politiske idéer
• De allierede tropper
– soldater fra især USA,
England og Canada, der
endte med at befri Europa
fra nazisterne
36 www.op-i-røg.dk
Rygningens historie
I dag bruger folk tobak for nydelsens skyld, ligesom kaffe, vin, god mad, tyggegummi
og slik. Men sådan har det ikke altid været. Før i tiden blev tobak
brugt til religiøse ceremonier og som medicin. Der er mange symboler forbundet
med rygning, men symbolerne har ændret sig gennem tiden. Reklamerne
har forsøgt at vise rygning som noget sejt, maskulint, sporty og som et tegn på
selvstændighed. Men i dag bliver der røget mindre og mindre, og rygning bliver
snarere opfattet som ‘utjekket’. Her i kapitlet får du et indblik i rygningens
historie. Vi ser også på, hvordan det er med rygning i Sverige, hvor de ikke
ryger så meget som danskerne, selv om landene grænser op til hinanden.
Hvem opfandt rygning?
De første, der fandt på at ryge tobak, var indianske stammer i Amerika. For
indianerne var det en religiøs handling at ryge, når de udførte religiøse ceremonier.
Da Christoffer Columbus opdagede Amerika i 1492, lærte han og hans søfolk
hurtigt at ryge tobak. De tog tobaksplanten med hjem til Europa, og her begyndte
man at dyrke tobak på markerne.
I Europa troede mange, at tobak kunne bruges som medicin, blandt andet
mod slim i hovedet og lungerne eller til at helbrede hoste. Efterhånden som det
gik op for folk, at tobak ikke virkede ret godt som medicin, røg man det i stedet
for fornøjelsens skyld.
I 1600-tallet havde mange europæiske lande kolonier i Indien, Afrika og Asien.
Her dyrkede de tobak på store plantager. I de år blev tobak mere og mere
populært, og kolonimagterne kunne tjene mange penge.
I Nordamerika blev der også dyrket tobak. Produktionen blev så stor, at man
manglede arbejdskraft på tobaksmarkerne. Derfor købte man slaver i Afrika og
sejlede dem til Amerika. Sådan kom de første afrikanere til det, der i dag er
USA.
Cigaretter som frihedssymbol
Under både 1. og 2. verdenskrig gav tobaksindustrien cigaretter til soldaterne
ved fronten, der fik udleveret cigaretter i deres krigsrationer. Derfor blev det
udbredt at ryge blandt de unge soldater.
Hitler var derimod meget opmærksom på det sunde menneske og var klar
over, at rygning var skadeligt. Modstanden mod rygning blev en del af hans
ideologi, og han forbød rygning i offentlige bygninger, partikontorer o.l. På
den måde blev anti-rygning forbundet med nazisme, hvilket gjorde rygning til
symbol på, at man var imod Hitler og for et frit Europa. Da de allierede tropper
befriede Europa, delte de cigaretter ud til den jublende befolkning.

I 1950 røg fire ud af fem mænd
I dag er det kun ca. hver fjerde dansker, der ryger. Vi ved godt, at rygning er
usundt, og vi synes, det er naturligt, at det mange steder er forbudt at ryge.
Men sådan har det ikke altid været. I 1950 røg fire ud af fem danske mænd,
og man kunne ryge, hvor man ville: i biografen, på kontorer, i flyet og på sit
arbejde.
Cigarrygende statsminister
Før 1950’erne var man godt klar over, at rygning kunne give hoste og irritere
halsen, men man vidste ikke, at rygning også giver lungekræft, hjertekarsygdomme
o.l. I 1937 blev en cigar opkaldt efter den daværende statsminister,
socialdemokraten Thorvald Stauning, der, inden han blev politiker, arbejdede
som cigarsorterer. Hans underskrift blev trykt på det bånd, der sidder midt på
cigaren, og der var reklamebilleder af Stauning med citatet: “En god cigar styrker
tanken”.
• Hvad tror du, det har betydet, at statsministeren reklamerede
for cigarer?
• Hvad signalerer cigaren?
• Hvorfor tror du, at Stauning reklamerede for cigarer?
• Kunne du forestille dig, at en politiker i dag ville reklamere for
bestemte produkter?
Spørg de gamle
Du har måske hørt, at dengang din morfar var dreng, fik drenge en pakke cigaretter
og en lighter i konfirmationsgave, for når man var konfirmeret, var man
voksen, og når man var voksen, så røg man. Men er det rigtigt, eller er det bare
en myte?
• Lav et interview med en af dine bedsteforældre eller en anden
ældre person. Spørg dem om holdningen til rygning, dengang
de var unge, og om hvordan de har oplevet det ændrede syn på
tobak fra dengang og til nu
Starten til et rygeforbud
I slutningen af 1980’erne foreslog socialministeren, der hed Åse Olesen, at man
skulle lave en lov, der begrænsede rygning på offentlige steder. Forslaget medførte
skarp debat i folketingssalen på Christiansborg og blev stemt ned. Læs
her, hvad nogle af politikerne sagde fra Folketingets talerstol:
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
?
?
Valgplakat for socialdemokraten
Thorvald Stauning
www.op-i-røg.dk 37

Kapitel 4:
“Jeg vil absolut ikke love, at jeg
vil overholde det hér forslag, som
sandsynligvis bliver vedtaget. Absolut
ikke. Og det er jeg ikke engang
bange for at sige fra Folketingets
talerstol! Der er altså love, som bliver
vedtaget herinde, som er direkte i
strid med almindelig retsopfattelse!”
• Hvad er du utilfreds
med i dag?
• Hvordan ville du
ønske, det var?
• Hvilke forhindringer
er der for, at
det bliver, som du
ønsker?
• Hvilke handlinger
skal der til, for at
det bliver, som du
ønsker, og hvem
skal handle?
Pia Kjærsgaard, dengang politisk leder
af Fremskridtspartiet, nu formand for
Dansk Folkeparti
38 www.op-i-røg.dk
?
Rygning i fremtiden
Du har nu fået et indtryk af, at rygning har ændret sig en hel del i løbet af tiden.
Men hvordan kommer det til at se ud med rygning i fremtiden? Bliver det totalt
forbudt, eller bliver det igen populært? Her kan du se, hvad fremtidsforskeren
Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning siger:
“Jeg tror ikke, at rygning vil blive total forbudt. Men det vil forsvinde mere
og mere, ligesom fx fastnettelefonerne: De er der endnu, men ingen bruger
dem. Det vil blive mere besværligt at ryge, og der vil blive set skævt til dem,
der ryger – det bliver simpelthen dårlig stil at hive en cigaret frem. Der vil
blive røget i nogle undergrundsmiljøer, men det vil foregå privat og ikke i det
offentlige rum. Selvfølgelig vil der være nogen, der er imod rygeforbud, men
vi vil vænne os til det, og vi vil acceptere det. Og langt de fleste vil også gøre
deres eget hjem røgfrit, og sende gæsterne udenfor, hvis de vil ryge.”
Fremtidsværksted
“Hvad bliver det næste? Bliver
det, at vi skal forbydes at køre
i bil? For man kan komme til at
skade andre, når man kører bil.
Skal vi have forbud mod at spise
svinekød? Vi ved jo alle sammen,
at vi ikke har godt af at spise fedt.”
Lily Gyldenkilde,
medlem af
Folketingets
Præsidium for SF
1982-94
“Der er nogen, der vil
stjæle vores indåndingsluft.
Vi mener, det er en
menneskeret at have
røgfri indåndingsluft.”
Åse Olesen, Det Radikale Venstre,
Socialminister 1988-90
• Hvilke argumenter har tilhængerne af en rygelov, og hvilke
har modstanderne?
• Mener du, man kan bruge de samme argumenter i debatten
i dag?
Hvordan ville det se ud med rygning, hvis du kunne bestemme? Brug din fantasi
og lav verden, som du gerne vil have den i forhold til røg!
?

Tidslinje
Danmark
1960’erne: Politikerne bestemmer, at elever kun må ryge i
skolen, hvis de har en rygetilladelse.
Et udvalg i Indenrigsministeriet foreslår, at
tobaksafgifterne sættes op, cigaretautomater
fjernes, tobaksreklamer forbydes, og at gæster
på Christiansborg ikke længere bliver tilbudt
cigaretter og cigarer.
1972: Staten og tobaksindustrien bliver enige om
ikke at markedsføre tobak til unge, samt ikke
at reklame i ungdomsblade eller bruge kendte
personer i reklamer for tobak.
1986: Staten og tobaksindustrien bliver enige om, at
der skal stå på cigaretpakkerne, at rygning er
sundhedsskadeligt, samt hvor meget nikotin og
tjære, der er i.
1988: Sundhedsministeriet skriver et dokument om at
begrænse rygning i offentlige bygninger, men
der kommer ingen rigtig lov.
1989: Flyselskabet SAS forbyder rygning på skandinaviske
ruter.
1995: Lov om røgfri miljøer bliver vedtaget. Loven skal
beskytte mod passiv røg.
2000: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, og elever
må nu ikke længere ryge på skolen.
2002: Det bliver forbudt at reklamere for tobak.
2002: Reglerne for advarsler på cigaretpakker bliver
strammet, så advarslerne bliver mere synlige og
med skrappere tekst, fx r .
2005: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, og nu skal
alle restauranter o.l. have skilte, der fortæller,
hvordan stedets rygepolitik er.
2005: Det bliver forbudt for unge under 16 at købe
tobak.
2007: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, så det nu er
forbudt at ryge på offentlige steder.
2008: Aldersgrænsen sættes op, så man nu skal være
18 år for at købe tobak.
Udlandet
• Sammenlign rygelovgivningen i Danmark og i udlandet – er
Danmark forud eller bagud i forhold til lovgivning om rygning?
• Hvor går grænsen? Er det i orden at forbyde folk at ryge i deres
eget hjem, som de har gjort i Belmont i Californien?
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
1965: USA indfører krav om advarsler på tobakspakker
og -reklamer
1973: Norge forbyder tobaksreklamer
1988: USA forbyder rygning i fly
1994: Californien forbyder rygning på arbejdspladser.
1998: Californien ændrer sin rygelov, så rygning også
forbydes på barer, restauranter etc.
2004: Irland indfører som det første land i Europa forbud
mod rygning i det offentlige rum, restauranter
og caféer etc.
2004: Norge indfører rygeforbud i alle offentlige bygninger,
restauranter og caféer etc.
2005: Italien indfører rygeforbud i det offentlige rum,
restauranter og caféer etc.
2007: Byrådet i den californiske by Belmont forbyder
rygning ved busholdepladser, på sportsanlæg,
udendørsrestauranter og fra 2008 også i private
lejligheder.
?
www.op-i-røg.dk 39

Kapitel 4:
• Find ud af,
hvor mange
voksne og unge,
der ryger i de to
lande og snak om,
hvordan det kan
være, at tallene er
forskellige
40 www.op-i-røg.dk
?
Hvorfor ryger danskerne
mere end svenskerne?
Man skal ikke længere væk end til Sverige for at finde et land, hvor rygevanerne
er helt anderledes end i Danmark. Hvordan kan det være, at svenskerne ryger
mindre og lever længere end danskerne? Og hvordan er det lige med det dér
snus?
Rygning i Sverige
Tabellen viser tal for rygning i Danmark og i Sverige.
Ryger dagligt, voksne (2006)
%
30 22 26
20
10
0
Pris
Kvinder
15
13 14
Mænd
Danmark Sverige
Kilde: Statistisk Centralbyrån
(SCB), Sverige 2007
24
Gns
I 2008 koster en pakke cigaretter i Danmark 31,50 dkr. I Sverige koster den
samme pakke 37,50 dkr.
• Hvad kan være grunden til, at cigaretter i Danmark er billigere?
• Hvilken betydning har prisen på cigaretter for forbruget?
• Synes du, at prisen på cigaretter skal sættes op i Danmark?
Svenskerne lever længere
I gennemsnit lever en dansker tre år kortere end en svensker. Danskernes middellevetid
er kortere end i de lande, vi plejer at sammenligne os med.
• Hvad kan være årsagen til, at
svenskerne bliver ældre end danskerne?
• Hvorfor vil vi gerne leve så længe som muligt?
Ryger dagligt, 15-årige (2006)
%
30
20
10
0
8
7
Piger
9
4
Drenge
Danmark Sverige
Kilde: Centralförbundet för alkohol och
narkotikaupplysning (CAN), 2006
?
?

“Du får meget mere ud af livet i
Sverige end i Danmark. Svenskerne
lever næsten tre år længere end
danskerne, blandt andet fordi deres
indtag af røg og alkohol er langt
mindre end det danske. Danmark
er 15 år efter Sverige, hvad angår
folkesundhed.”
Snusfornuft
Godt nok er svenskerne det folk i Europa, der ryger mindst. Til gengæld snuser
de: 22 % af de svenske mænd og 2-3 % af kvinderne bruger snus.
Snus er tobak blandet med smagsstoffer, salt og vand. I stedet for at sætte ild
til tobakken som til en cigaret, putter man en klump snus ind under overlæben.
Der kan den så ligge en halv times tid, mens nikotinen bliver optaget af slimhinderne
i munden og derfra gå ud i blodbanerne.
Mange danskere synes, snus er ulækkert. Men alligevel er der flere og flere,
der begynder at snuse, også i Danmark.
Snus giver kræft
Det ved du nu
Nyhedsavisen, 26.5.2007 Knud Juel, seniorforsker ved Statens Institut
for Folkesundhed til www.kvinder.bt.dk
• I nogle snustyper er der over 2.500 kemikalier,
hvoraf 25 er kræftfremkaldende
• I tobaksrøg findes der 47 kræftfremkaldende
stoffer
• Den mængde nikotin, som gennemsnits-snuseren
indtager, kan sammenlignes med at kæderyge
• Risikoen for kræft i mundhulen og på læberne
stiger, hvis man bruger snus
Europæerne lærte at ryge af indianerne, da Columbus opdagede Amerika i
1492. Indianerne brugte tobakken til religiøse ceremonier, men europæerne
troede, at man kunne helbrede sygdomme med tobak. Senere røg man for fornøjelsens
skyld og forbandt rygning med patriotisme, frihed, selvstændighed
o.l. Fra den sidste del af 1900-tallet og til i dag har synet på rygning ændret sig
meget - der er kommet rygeforbud mange steder, og der er færre mennesker,
der ryger. I Sverige er der meget færre, der ryger, til gengæld er der flere, der
bruger snus.
?
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse
“Vi skal helt ned midt i Afrika for
at finde et land med så lav en levealder
som Danmark. Vi vil gerne
stå øverst på alle lister overfor
lande, vi normalt sammenligner os
med, men det er vi så absolut ikke
på denne liste!”
Snak om snus
Snus er populært blandt
mange svenskere
• Kender du til snus? Hvad synes
du om det?
• Hvorfor er der mon flere og flere
danskere, der bruger snus?
• Hvad er fordelene ved snus frem for
cigaretter?
• Hvorfor er det mest mænd, der
snuser?
?
www.op-i-røg.dk 41