Link til Kommuneplan - Stevns Kommune

Stevns Kommuneplan 09

INDHOLD 

Den samlede kommuneplan består af 5 hæfter og 5 bilag: 

Hæfte 1: Hovedstruktur side 3-54 

Hæfte 2: Kerneområder side 55-96 

Hæfte 3: Retningslinjer side 97-212 

Hæfte 4: Rammer side 213-300 

Hæfte 5: Projektkatalog side 301-328 

Bilag 1: Bekendtgørelse LINK 

Bilag 2: Sammenfattende redegørelse LINK 

Bilag 3: Miljøvurdering LINK 

Bilag 4: Analyse af detailhandel LINK 

Bilag 5: Hvidbog LINK 

Forsidefoto: Tryggevælde Ådal en forårsmorgen

Hæfte 1 

Stevns Kommuneplan 09 

Hovedstruktur

Indhold 

Indhold 4 

Forord 6 

1 Indledning 8 

1.1 Visionerne og overordnede mål 10 

1.2 Planstrategien 11 

1.3 Forudsætninger for kommuneplanen 12 

1.4 Eksisterende politikker 18 

1.5 Planproces og årshjul 19 

2 Den ”grå” struktur 22 

2.1 Bymønster 23 

2.2 Infrastruktur 26 

3 Den ”grønne” struktur 30 

3.1 Det stevnske landskab 31 

3.2 Beskyttede områder 32 

3.3 Stevns Klint og Tryggevælde ådal 35 

3.4 Kystnærhedszonen 38 

4 Bæredygtig udvikling 44 

4.1 Lokal Agenda 21 strategi 46 

4.2 Klimastrategi 48 

4.3 Resumé af miljøvurdering 50 

4 Stevns Kommuneplan 09 

Forsidefoto: Tryggevælde Ådal en forårsmorgen

Stevns Kommuneplan 09 5

Forord 

Forord 

Hermed foreligger den endeligt 

vedtagne Stevns Kommuneplan 

2009 - den første kommuneplan 

efter sammenlægningen af de 

gamle Stevns og Vallø kommuner. 

Stevns Kommune vil være kendt 

som et stærkt lokalsamfund i 

Øresundsregionen - i storslået 

natur, en alsidig kultur, og med 

god plads til både at bo og leve i. 

Med denne overordnede vision 

som pejlemærke har vi siden 

den tidlige sammenlægningsproces 

mellem de to gamle kommuner 

arbejdet hen mod ét samlet 

plangrundlag for den nye Stevns 

Kommune. 

Kommuneplanen er helt konkret 

en plan for, hvordan Stevns Kommunes 

byer, landskaber, service 

og tilbud skal forvaltes i de kom- 


mende 12 år. Planen er således 

en del af den praktiske iværksættelse 

af visionen og tager 

desuden sit udgangspunkt i den 

planstrategi, som blev vedtaget i 

december 2007. 

Da amterne blev nedlagt i forbindelse 

med strukturreformen, 

overtog kommunerne en del af 

amternes opgaver, herunder varetagelse 

af eksempelvis beskyttelsesinteresserne 

i det åbne 

land. 

Den første samlede kommuneplan 

i den nye Stevns Kommune 

har derfor fået et markant anderledes 

udseende og indhold end de 

kommuneplaner, som vi kendte i 

de tidligere kommuner. 

Som noget nyt i forbindelse med 

kommuneplanen er der blandt 

andet indført begrebet retningslinjer. 

Retningslinjerne er regler 

og principper for, hvordan kom- 

muneplanens emner skal administreres 

i den daglige forvaltning. 

Forslaget til kommuneplanen blev 

fremlagt i offentlig høring i perioden 

14. september - 9. november 

2009, og Stevns Kommuneplan 

09 blev endeligt vedtaget 

af Kommunalbestyrelsen den 17. 

december 2009. 

I Bilag 1 findes en sammenfatning 

af de ændringer, der er foretaget i 

planen fra forslag til endelig kommuneplan. 

Jeg håber, Stevns Kommuneplan 

09 vil blive læst og anvendt som 

det inspirerende overordnede 

administrationsgrundlag, den er 

tænkt som - til gavn for Stevns 

Kommunes fremtid. 

Poul Arne Nielsen 

Borgmester


1 Indledning 

1 Indledning 

Kommuneplanen er den plan, 

hvor borgere og virksomheder 

blandt andet kan orientere sig om 

hvordan kommunens areal forvaltes, 

og med hvilken hensigt. For 

en periode på 12 år fastlægger 

kommuneplanen nemlig de overordnede 

mål og retningslinjer for 

kommunens udvikling, særligt 

den fysiske, såvel i byerne som i 

det åbne land. 

Planen udarbejdes på baggrund 

af planloven. 

Formålet med planloven er at 

sikre, at den sammenfattende 

planlægning forener de samfundsmæssige 

interesser i arealanvendelsen 

og medvirker til at 

værne landets natur og miljø, så 

samfundsudviklingen kan ske på 

et bæredygtigt grundlag i respekt 

for menneskets livsvilkår og for 

bevarelsen af dyre- og plantelivet. 

Efter amterne blev nedlagt i forbindelse 

med strukturreformen i 

2007, har kommunerne overtaget 

en del af amternes beslutningskompetence. 

Kommuneplanen 

skal derfor, ud over de hidtidige 

kommuneplanemner, nu også behandle 

emner, der tidligere har 

været planlagt for i regionplanerne 

samt redegøre for sammenhængen 

til sektorplanlægningen. 


Kommuneplanen er inddelt i 5 

hæfter; Hovedstruktur, Kerneområder, 

Retningslinjer, Rammer og 

Projektkatalog. I forbindelse med 

kommuneplanarbejdet er der udarbejdet 

en analyse af detailhandelen 

i kommunen samt en miljøvurdering 

af planforslaget. Disse 

undersøgelser vil være at finde 

som bilag i form af selvstændige 

rapporter. De tre øvrige bilag er 

kommet til efter høringsperioden, 

og samler op på de ændringer der 

er sket fra forslag til endelig plan. 

Hvidbogen indeholder en samling 

af alle høringssvar og de ændringer 

de har givet anledning til, den 

offentlige bekendtgørelse omhandler 

de væsentligste ændringer 

der er sket efter høringsperioden, 

og den sammenfattende 

redegørelse handler om miljøvurderingen. 

Hovedstruktur 

Hovedstrukturen er en beskrivelse 

af visioner samt overordnede 

mål for udviklingen og arealanvendelsen 

i kommunen. Derudover 

indeholder hæftet forudsætningerne 

for planen, herunder 

sammenhængen til anden planlægning, 

f.eks. statslige planer, 

planlægningen i nabokommuner, 

mv. 

Hovedstrukturhæftet er inddelt 

i indledning, den ”grå” struktur, 

den ”grønne” struktur og bæredygtige 

udvikling. 

Kerneområder 

I forbindelse med kommuneplanarbejdet 

har Kommunalbestyrelsen 

i Stevns Kommune besluttet 

at tage udgangspunkt i tre kerneområder, 

hvor kommunen har 

styrker, der kan arbejdes videre 

på. De tre områder er Bosætning, 

Turisme samt Aktivitet og Sundhed. 

Herudover har kommunalbestyrelsen 

peget på emnerne 

Borgerdeltagelse og Infrastruktur, 

som forudsætninger for kerneområdernes 

udvikling. 

Hæftet kerneområder indeholder 

langsigtede visioner og mål, samt 

redegørelser for de 3 kerneområder, 

samt for de to emner Borgerdeltagelse 

og Infrastruktur. 

De konkrete retningslinjer i relation 

til kerneområderne findes i 

hæftet Retningslinjer, fordelt på 

de øvrige emner. 

Retningslinjer 

Planloven indeholder en liste over 

de emner, som kommuneplanen 

skal indeholde retningslinjer for; 

det såkaldte kommuneplankatalog. 

Retningslinjerne er regler og 

principper for administration og 

varetagelse af de forskellige em-

ner, kommuneplanen omhandler. 

Det drejer sig om emner i relation 

til byområder, det åbne land, infrastruktur, 

forsyning og tekniske 

anlæg, ferie og fritid, kulturarv 

samt natur og miljø. 

Rammer 

Hæftet Rammer indeholder rammer 

for lokalplanlægningen for så 

vidt angår et områdes 

anvendelse, grundstørrelser, bebyggelsesforhold, 

m.m. Hvert 

afsnit indledes med en kort beskrivelse 

af de træk, der gør det 

pågældende byområde til noget 

særligt, og som danner grundlag 

for de tilhørende rammer. 

Projektkatalog 

Projektkataloget er en samling af 

ønsker til projekter i kommunen. 

Det kan være ønsker til specifikke 

anlæg, undersøgelser eller planer. 

Ideer og ønsker er samlet i 

forbindelse med kommuneplanarbejdet, 

og kan f.eks. stamme fra 

hvidbogen. 


1.1 Visionerne og overordnede mål 

1.1 Visionerne og overordne- 

de mål 

Meget tidligt i sammenlægningsprocessen 

mellem de to gamle 

kommuner, Vallø og Stevns, blev 

visionen for den nye Stevns Kommune 

vedtaget. Hermed var pejlemærkerne 

for den fremtidige 

Stevns Kommune sat. 

Kommunens vision er: 


som et stærkt lokalsamfund i 

Øresundsregionen - i storslået 

natur, en alsidig kultur, og med 

god plads til både at bo og leve i. 


for at have lokalområder, der byder 

på store naturværdier, varierede 

boligområder, det stærke 

lokale foreningsliv og en god trafikal 

tilgængelighed. 

I Stevns Kommune vil byområdernes 

forskellighed være den 

største kvalitet. Hvert lokalområde 

har sit kendetegn; købstaden, 

stationsbyen, boligbyen, kystbyen, 

havnebyen, landsbyen og 

sommerhusområdet. 

Hvert område skal udvikles med 

udgangspunkt i det, der er lokalområdets 

særlige kvalitet og styrke, 

og hvor det lokale forenings-, 

kulturog idrætsliv giver lokalområderne 

identitet. 


I egnede og planlagte områder, 

hvor den nødvendige offentlige 

og private service er tilgængelig, 

vil nye boligområder opstå, for at 

give plads til en voksende befolkning. 

Vi vil sikre kvalitet og variation 

i den offentlige service, og 

der lægges vægt på, at borgerne 

bliver involveret aktivt. Kommunen 

vil være særligt attraktiv for 

pendlere, idet den trafikale tilgængelighed 

skal være en rød 

tråd i udviklingen. 

Stevns Kommune skal være kendt 

som et oplevelsesrigt naturområde 

med store rekreative muligheder 

for både den lokale befolkning 

og turister. 

I Stevns Kommune arbejdes til 

stadighed for at fremme samspillet 

mellem naturen og befolkningens 

behov, ønsker og eget ansvar 

i forhold til omgivelserne. 

Ved at gøre naturen tilgængelig 

fremmes viden og forståelse for 

de værdier som skal beskyttes og 

bevares. 

Stevns skal være kendt for et aktivt 

kulturmiljø – hvor lokalt og 

kommunalt engagement, initiativ 

og ansvar er de bærende elementer. 

Stevns Kommune skal være 

kendt for at rumme et varieret 

erhvervsliv, hvor turisme, de eksisterende 

virksomheder og aktiv 

støtte til nye initiativer, er fundamentet. 

I Stevns Kommune skal turismen 

på et bæredygtigt grundlag markedsføres 

og baseres på egnens 

attraktive kulturog naturværdier. 

Også kommunens forhold til 

omverdenen er af stor betydning. 

Vi vil til stadighed være opmærksomme 

på nye udviklingstendenser 

og sætte fokus på mulighederne 

for at deltage i nye initiativer. 

Dette er et sammendrag af visionen 

– se den i sin fulde ordlyd på 

www.stevns.dk LINK

1.2 Planstrategien 

1.2 Planstrategien 

Efter en række temadrøftelser 

i det daværende Sammenlægningsudvalg 

(SLU) i løbet af 2006 

blev det på baggrund af den udarbejdede 

vision for den kommende 

Stevns Kommune besluttet, 

at strategien for kommuneplanlægningen 

skulle baseres på 

en model, hvor et antal konkrete 

temaer (uddraget fra visionen) 

blev fremlagt til debat som udgangspunkt 

for den første dialog 

med offentligheden i en foroffentlighedsperiode. 

Temaerne Bosætning, Turisme 

og Aktivitet og sundhed, blev 

udpeget til kerneområder i kommuneplanlægningens 

indledende 

proces med udarbejdelse af en 

kommuneplanstrategi, og disse 

områder var emnerne for et foroffentlighedsmøde 

den 8. februar 

2007, som igangsatte den proces, 

som har ført til kommuneplanens 

virkeliggørelse. 

På mødet blev deltagerne bedt 

om i første omgang at nævne alle 

de negative forhold, som forhindrede 

en god udvikling på det 

pågældende område, inden de 

kunne komme med alle de positive 

idéer, som kunne skabe mulighederne 

for en virkeliggørelse 

af hele eller i det mindste en del 

af visionen for Stevns Kommune. 

Et andet vigtigt resultat fra mødet 

var, at der blev sat fokus på, at en 

forbedring af infrastrukturen, altså 

blandt andet veje, toge mv., på 

Stevns er en forudsætning for at 

kunne udvikle kerneområderne, 

ligesom den måde, der samarbejdes 

mellem kommune og borgere 

er det. Vi må og skal kunne komme 

lettere til og fra samt rundt 

på Stevns. Og så skal der være 

en god og konstruktiv dialog mellem 

borgere, lokalsamfund, foreninger 

osv.. På den baggrund 

blev det besluttet, at der skulle 

arbejdes videre med yderligere to 

emner: Infrastruktur og Borgerdeltagelse 

Kerneområderne kunne derfor 

opsættes i et skema som nedenstående 

Den endelige planstrategi blev 

godkendt af Kommunalbestyrelsen 

i december 2007. Planstrategien 

danner det overordnede politiske 

grundlag for Kommuneplan 

09. 

LINK 


1.3 Forudsætninger for kommuneplanen 

1.3 Forudsætninger for kom- 

muneplanen 

Hvor de ”gamle” kommuneplaner 

primært skulle indeholde bestemmelser 

og retningslinjer for hovedstrukturer 

og rammebestemmelser 

for byområderne, skal 

den nye kommuneplan, Kommuneplan 

09, koble disse byområdebestemmelser 

sammen med 

regionplanernes retningslinjer for 

det åbne land, således at planen 

kommer til at omfattet hele den 

geografiske kommune. 

Kommuneplanen er udarbejdet 

på grundlag af en samlet vurdering 

af udviklingen i kommunen. 

Det drejer sig f.eks. om tilflytning, 

naturens tilstand, klimaudviklingen 

og meget, meget andet. 

Samtidig er der en mængde forhold 

der er givet, i kraft af anden 

lovgivning og andre planer. Sammen 

med de to tidligere kommuneplaner 

og regionplaner udgør 

alle disse forhold forudsætningerne 

for kommuneplanen. 

I 2006 udgav miljøministeriet 

”Oversigt over statslige interesser 

i kommuneplanlægningen – 

2009”. Oversigten er et katalog 

over de i 2006 eksisterende overordnede 

interesser og krav, som 

de nye kommuneplaner skal være 

i overensstemmelse med. Desuden 

indeholder hæftet en be- 


skrivelse af de overordnede forudsætninger 

i form af vedtagne 

statslige handlingsplaner, sektorplaner 

m.v., som kommuneplanerne 

skal spille sammen med. 

Kommuneplanen er overordnet 

set i overensstemmelse med de 

statslige interesser for kommuneplanlægning. 

En del af de lovbundne og planmæssige 

forudsætninger, der 

også er omtalt i ”Oversigt over 

statslige interesser i kommuneplanlægning”, 

vil blive beskrevet 

i dette afsnit. Herudover afspejler 

mål og retningslinjer for alle emner 

i kommuneplanen den hidtidige 

udvikling og status for emnet 

her og nu. En beskrivelse af disse 

forhold vil være at finde i hæftet 

Retningslinjer som en del af redegørelsen 

for de enkelte emner. 

Planloven 

Planloven udgør kommuneplanens 

helt overordnede lovgrundlag. 

Det er ifølge planloven, at der 

for hver kommune skal foreligge 

en kommuneplan. Planloven har 

desuden mere eller mindre detaljerede 

bestemmelser om, hvad 

kommuneplanen skal indeholde. 

Formålet med planloven er at 

sikre at den sammenfattende 

planlægning forener de samfundsmæssige 

interesser i area- 

lanvendelsen og medvirker til at 

værne landets natur og miljø, så 

samfundsudviklingen kan ske på 

et bæredygtigt grundlag i respekt 

for menneskets livsvilkår og for 

bevarelsen af dyre- og plantelivet. 

Loven tilsigter særlig at: 

• der ud fra en planmæssig 

og samfundsøkonomisk 

helhedsvurdering sker en 

hensigtsmæssig udvikling i 

hele landet og i de enkelte 

regioner og kommuner, 

• der skabes og bevares værdifulde 

bebyggelser, bymiljøer 

og landskaber, 

• de åbne kyster fortsat skal 

udgøre en væsentlig natur- 

og landskabsressource, 

• forurening af luft, vand og 

jord samt støjulemper forebygges, 

og 

• at offentligheden i videst 

muligt omfang inddrages i 

planlægningsarbejdet 

Kommuneplanen opfylder planlovens 

krav til kommuneplanlægning 

og er i overensstemmelse 

med lovens bestemmelser. LINK 

til oversigt over statens interesser 

i kommuneplanlægningen 

Landsplanredegørelse 

I 2006 udarbejdede staten landsplanredegørelsen: 

”Det nye Danmarkskort 

– planlægning under 

nye vilkår”. Landsplanredegørelsen 

er regeringens overordnede 

politiske udmelding om målene 

for den fremtidige fysiske og 

funktionelle udvikling af Dan-

mark. Kommuneplanen skal af- 

spejle de overordnede interesser, 

som fremføres i landsplanredegørelsen. 

Redegørelsen peger på følgende 

fem pejlemærker for den fysiske 

planlægning i hele landet: 

• Fastholdelse af adskillelsen 

og forskellen mellem land 

og by. 

• Udviklingen skal komme 

hele landet til gode. 

• Planlægningen skal basere 

sig på respekt for naturen, 

miljøet og landskabet. 

• Den fysiske planlægning 

og den overordnede transportstruktur 

skal spille tæt 

sammen. 

• Den fysiske planlægning 

skal være helhedsorienteret 

– bl.a. sikre dynamik 

mellem by og land og funktionaliteten 

i den enkelte 

by. 

Kvaliteterne i de rekreative områder, 

strande, skove, søer, fritidsområder 

og attraktive bymiljøer 

skal understøttes og udvikles. 

Kvaliteterne i landskaberne 

skal udvikles og understøttes, så 

de hænger sammen på tværs af 

kommunegrænserne. Den fysiske 

planlægning skal bidrage til en 

hensigtsmæssig byudvikling og 

sikre, at der fortsat 

i byområdernes nærhed findes et 

åbent, varieret landskab og en 

robust natur. 

Kommuneplanen for Stevns Kommune 

er i god overensstemmelse 

med de overordnede landspolitiske 

mål og temaer, som kommer 

til udtryk i landsplanredegørelsen. 

Kommuneplanen fastholder 

den hidtil restriktive praksis for 

byggeri i landzonen og udvikler 

hovedbyerne Hårlev og Store 

Heddinge, der begge ligger hensigtsmæssigt 

placeret i forhold 

til infrastruktur samt beskyttede 

områder. 

Naturen, landskaberne og miljøet 

i kommunen har stor betydning, 

også ud over kommunens grænser, 

som rekreative områder, 

vandindvindingsområder, m.v. 

Derfor fastholder kommuneplanen 

fokus på, at naturen både 

skal beskyttes og kunne benyttes, 

og har desuden igangsat arbejdet 

omkring flere helhedsplaner 

for sammenhængende områder i 

kommunen, samt en overordnet 

landskabsanalyse for hele kommunen. 

Disse planer og analyser 

skal være med til at kvalificere 

det fremtidige arbejde med en 

helhedsorienteret arealanvendelsen 

i kommunen. 

LINK til Landsplanredegørelsen. 

Fingerplan 2007 

Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv 

for hovedstadsområdets 

planlægning. Fingerplan 2007 

fastlægger de overordnede principper 

for byudvikling, byomdannelse, 

trafikal infrastruktur og 

betjening, grønne kiler, m.v. i hovedstadsområdet. 

I Fingerplan 2007 er hovedstadsområdet 

opdelt i de 4 delområder 

Det indre storbyområde ”håndfladen”, 

Det ydre storbyområde 

”byfingrene”, De grønne kiler og 

Det øvrige hovedstadsområde. 

Stevns Kommune er beliggende i 

det øvrige hovedstadsområde. 

Som del af det øvrige hovedstadsområde 

omfattet af Fingerplan 

2007, gælder det for Stevns 

Kommune, at der ikke kan ske 

regional udvikling. Der kan dog 

tillades en vis lokal udvikling ved 

kommunecentre og ved afrunding 

af andre byer. Med lokal udvikling 

forstås udvikling med erhverv 

og byfunktioner, som maksimalt 

betjener et opland, der omfatter 

kommunen og nabokommuner. 

Tilsvarende skal boligudbygning 

begrundes i lokale behov. 

Kommunecentrene skal udpeges 

som en del af kommunens bymønster, 

og der skal fastlægges 

en rækkefølge for byudviklingen, 

så det sikres at der skabes sammenhæng 

med de eksisterende 

byområder, og at byudviklingen 

bidrager til at fastholde en skarp 

grænse mellem by og land. 


Stevns i hovedstaden, kort fra Fingerplan 2007 


Det gælder desuden bl.a., at ek- 

sisterende sommerhusområder 

skal fastholdes som rekreative 

områder til ferieformål, at bymæssige 

fritidsanlæg skal placeres 

i byzone, og at der ikke må 

udlægges jordbrugsparceller. 

Kommuneplanen er i overensstemmelse 

med Fingerplan 2007. 

LINK til Fingerplanen. 

Landsplandirektiv om detailhandel 

Den 15. november 2008 trådte 

”Landsplandirektiv om beliggenheden 

af bymidter, bydelscentre 

og aflastningsområder mv. til detailhandel 

i hovedstadsområdet” 

i kraft. Direktivet skal ses i sammenhæng 

med Fingerplan 2007. 

Landsplandirektivet udgør det 

overordnede grundlag for kommunernes 

planlægning for detailhandel 

i hovedstadsområdet. 

Udgangspunktet for landsplandirektivets 

udpegning af bymidter, 

bydelscentre og aflastningsområder 

er et ønske om i videst muligt 

omfang at omsætte de generelle 

bestemmelser for planlægning til 

butiksformål, der gælder i resten 

af landet, til de særlige forhold, 

der gør sig gældende i det sammenhængende 

byområde i hovedstadsområdet.

Som del af det øvrige hoved- 

stadsområde er Stevns Kommune 

således ikke omfattet af direktivets 

hovedformål, og det gælder 

da også at: ”I det øvrige hovedstadsområde 

fastlægges beliggenheden 

af bymidter i kommuneplanlægningen 

efter reglerne i 

planlovens §5 m, stk. 3.”. 

Kommuneplanens detailhandelsstruktur 

er i overensstemmelse 

med landsplandirektivets bestemmelser 

om detailhandel. 

LINK til landsplandirektivet. 

Den Regionale Udviklingsplan 

Kommuneplanen skal ledsages af 

en redegørelse for hvordan kommuneplanen 

forholder sig til den 

regionale udviklingsplan. 

Region Sjælland har valgt at 

kalde sin udviklingsplan for en 

udviklingsstrategi. På den måde 

understreger regionen, at mange 

ting endnu er åbne og ikke planlagt 

i detaljen. 

I Den Regionale Udviklingsstrategi 

er der lagt mest vægt på hovedtemaerne: 

Den Tilgængelige Region, Den 

Lærende Region, Den Innovative 

Region, Den Sunde Region og 

Den Bæredygtige Region. Der pe- 

ges på en række visioner og målsætninger. 

Stevns Kommuneplan må ikke 

stride mod beskrivelsen af den 

ønskelige fremtidige udvikling i 

den regionale udviklingsplan, jf. 

planlovens § 11 stk. 4, men kommunen 

har ikke pligt til at virke 

for planens gennemførelse. 

Stevns Kommuneplan 09 indeholder 

ikke elementer, der strider 

mod Den Regionale Udviklingsstrategi 

for Region Sjælland. 

LINK til RUS. 

Regionplan 2005 

Stevns Kommune er sammenlagt 

på tværs af grænserne mellem 

det tidligere Roskilde Amt, 

en del af hovedstadsregionen, 

og det tidligere Storstrøms Amt. 

Indtil den endelige vedtagelse af 

Stevns Kommuneplan 2009 gjaldt 

der således forskellige retningslinjer 

for eksempelvis placering 

af fritidsanlæg, alt efter om man 

befandt sig i den tidligere Vallø 

Kommune, hvor retningslinjerne 

skulle findes i HUR’s Regionplan 

2005, eller i den tidligere Stevns 

Kommune, hvor det var i Storstrøms 

Amts Regionplan 2005, 

man skulle lede. 

Der har i de to amter været forskel 

på eksempelvis udformningen af 

retningslinjer, udpegningsgrundlag, 

struktureringen af emnerne 

og visualisering af forskellige lokaliseringer. 

En harmonisering 

af administrationsgrundlaget har 

således i høj grad været formålet 

med udarbejdelsen af forslag 

til Kommuneplan 2009 og vil fortsat 

være det i det administrative 

arbejde i den kommende planperiode. 

Arealreservationer 

Arealreservationer i regionplanerne 

er overført uændrede til Kommuneplan 

09 for Stevns Kommune. 

Der er således opretholdt 

reservation af et areal syd for 

Strøby Egede til vejanlæg over 

Tryggevælde Ådal. Se i øvrigt afsnit 

”2.2 Infrastruktur” samt 

afsnit ”12.1 Det overordnede 

vejnet”. 

Kommuneplanen opretholder alle 

Natura 2000-områder, se afsnit 

”16.2 Natura 2000 områder”. 

Kommunen forholder sig gennem 

kommuneplantillæg til ændringer 

i statens Natura 2000-planer og 

vandplaner, når de er offentliggjort, 

og handlingsplaner er udarbejdet/under 

udarbejdelse. 

Nabokommunerne 

Kommunerne forventes at bidra- 


ge til oprettelsen af og deltagel- 

sen i forpligtende samarbejder 

med de myndigheder herunder 

nabokommuner, der har fælles 

interesser omkring det åbne land, 

byudvikling, centerstruktur, overordnet 

trafik, m.v.. Stevns Kommune 

deler kommunegrænse 

med Faxe og Køge kommuner. 

Kommunerne har i forbindelse 

med udarbejdelsen af forslag til 

kommuneplanerne koordineret 

udpegningen af beskyttede områder, 

eventuel placering af nye 

vindmøller, rekreative stier samt 

øvrige emner der går på tværs af 

kommunegrænserne. 

Stevns Kommune deltager desuden 

i forskellige mellemkommunale 

fora, både på administrativt 

og politisk plan, hvor der udveksles 

erfaringer og foregår dialog. 

Her kan nævnes København Syd 

samarbejdet og Sjællandsprojektet. 

Kommunesamarbejdet København 

Syd er et erhvervssamarbejde 

mellem Greve, Solrød, 

Køge og Stevns kommuner. Formålet 

med samarbejdet er blandt 

andet at styrke erhvervspolitiske 

initiativer og service inden for erhverv 

og turisme i området. Kommunesamarbejdet 

er et udtryk for 

erkendelsen af sammenhængene 

mellem de fire kommuner på om- 


råderne for arbejde, turisme, bosætning 

og kultur. 

Sjællandsprojektet er et dialogprojekt, 

hvis kommissorium blev 

til i august 2008 i enighed mellem 

Miljøministeren, de 17 borgmestre 

i Region Sjælland og regionrådsformanden. 

Målet med 

Sjællandsprojektet er at fremme 

en bæredygtig region med høj 

tilgængelighed, gode vækstbetingelser 

og levende byer. Dette skal 

gøres gennem et samarbejde om 

den fysiske planlægning og den 

trafikale infrastruktur. Konkret vil 

projektet på baggrund af 2 scenarier 

for udviklingen af Region 

Sjælland opstille et strukturbillede 

af regionen i år 2030. 

De ”gamle” kommuneplaner 

Begge de tidligere kommuner, 

Vallø og Stevns, der i dag udgør 

Stevns Kommune, havde før 

sammenlægningen vedtaget relativt 

nye, men opbygningsmæssigt 

ret forskellige, kommuneplaner 

- Vallø den 16. juni 2005 og 

Stevns den 15. december 2005. 

Begge planer blev dog udarbejdet 

med blikket rettet mod den 

kommende nye kommunestruktur, 

for dermed at lette sammenlægningsprocessen. 

De tidligere 

kommunalbestyrelser satte således 

med de sidste kommuneplaner 

inden kommunalreformen, 

hver især fokus på de værdier og 

udviklingstendenser de ønskede 

at viderebringe til den nye Stevns 


Kommuneplan 2016 for Vallø 

Kommune er bygget op omkring 

visionen for kommunen, en beskrivelse 

af de på daværende tidspunkt 

gældende politikker, samt 

de 4 fokusområder Byudvikling, 

Boliger og trafik, Det åbne land 

og landsbyerne, Miljø og sundhed 

for alle samt De unge. For hvert 

fokusområde er der opstillet politikker, 

hovedmål, delmål og 

handlingsplaner. 

Visionerne for Vallø Kommune var, 

at kommunen skulle være en attraktiv 

grøn bosætningskommune 

med en kontrolleret vækst og 

byudvikling, og en god placering 

i forhold til hovedstaden og Øresundsregionen. 

Kommunen skulle 

have et godt handelsliv med attraktive 

byog handelsmiljøer, 

samt et aktivt og rigt foreningsliv. 

Kommunen skulle desuden være 

et godt sted at arbejde med mange 

mindre og mellemstore virksomheder 

og være et sundt og 

trygt sted at vokse op, stifte familie 

og blive gammel. Udviklingen 

skulle være bæredygtig, i samarbejde 

med borgere, erhvervsliv 

og foreninger, i en kommune, 

hvor alle ville tage deres ansvar.

Kommuneplanen for den tidligere 

Stevns Kommune, PLAN 21 06, er 

bygget op om et system med en 

basis- og udviklingsplan. PLAN 21 

06 gav således både et retvisende 

billede af kommunen og målrettede 

planen mod den nye struktur. 

Udviklingsplanen var den 

samlende og dynamisk platform 

for kommunens udviklingstiltag, 

hvor hvert politikområde blev 

opbygget med strukturen: Politik, 

Indsatsområder og Projekter/ 

Handlingsplaner. Lokal Agenda 21 

strategien er et selvstændigt element 

i planen. 

Der blev søgt en sammenhæng 

mellem de overordnede politikker 

og mål og samtlige institutioner 

i kommunen, gennem arbejdet 

med virksomhedsplaner, der tog 

udgangspunkt i netop kommuneplanen 

og en løbende opdatering 

på baggrund af politiske/administrative 

initiativer (årshjulet). Det 

var således målet med kommuneplanen, 

at den skulle fungere 

som en overordnet virksomhedsplan 

for kommunen. 

Det overordnede politiske mål for 

den tidligere Stevns Kommune 

var, ligesom for Vallø Kommune, 

at fremme bosætningen og at 

være klar til at tackle Øresundsregionens 

udfordringer og muligheder. 

Mål for ”Borgerinddragelse 

og lokalt demokrati” skulle fastlægges 

i planen. 

De tidligere kommuner Vallø og 

Stevns, har haft nogenlunde de 

samme overordnede udfordringer 

og målsætninger, og på trods 

af, at de var beliggende i hver sit 

amt, er planstrategien for den nye 

sammenlagte Stevns Kommune, 

en naturlig opfølgning på begge 

de tidligere kommuneplaner. 


1.4 Eksisterende politikker 

1.4 Eksisterende politikker 

Nedenstående er et øjebliksbillede 

af eksisterende formulerede 

politikker, der er at finde på www. 

stevns.dk, Stevns Kommunes 

hjemmeside LINK. Her bliver listen 

løbende opdateret, efterhånden 

som nye politikker bliver formuleret 

og godkendte. 

Der kan herudover på hjemmesiden 

blandt andet ses Grundlag for 

ledelse, og Principper for økonomistyring. 

Alkoholpolitik 

Kostpolitik, daginstitutioner 


Demenspolitik 

Reklame- og 

sponsorpolitik 

Frivillighedspolitik 

Sammenhængende 

børnepolitik 

Handicappolitik 

Servicestrategi 

IT-sikkerhedspolitik 

Sundhedspolitik

1.5 Planproces og årshjul 

1.5 Planproces og årshjul 

De overordnede mål mv. gengivet 

i kommuneplanens hovedstruktur 

gælder som udgangspunkt i 12 år. 

Det skal dog vurderes hvert fjerde 

år, om kommuneplanen skal 

revideres. Det gøres i forbindelse 

med udarbejdelsen af en strategi 

for kommuneplanarbejdet. Kommunen 

kan vælge en fuldstændig 

revision, revision af enkelte 

temaer eller en genvedtagelse af 

den gældende kommuneplan. 

Stevns Kommune ønsker, at der 

er en sammenhæng mellem de 

overordnede mål, der kommer til 

udtryk i kommuneplanen, og de 

helt konkrete projekter og tiltag 

der, debatteres i forbindelse med 

budgetforhandlinger. 

Derfor er processen vedrørende 

udvælgelse af projekter fra Projektkataloget 

tilpasset budgetprocessen. 


1. 

Årshjul 

1. 

1. 


1. 

1. 

Budgetforhandlingsfasen Budget, evaluering og målopfyldningsfasen 

Juli Augusr September Oktober November December 

1. 

1. 

Januar Februar Marts April Maj Juni 

Udvælgelse af projekter til forhandling eventuel bearbejdning af projektbeskrivelser De endelige pr 

ojekter til udførsel i næste budgetår udvælges forberedelse af udvalgte projekter 

1. 

Strategifasen Budgetforberedelsesfasen 

1. 

1. 

1. 

1.


2 Den ”grå” struktur 

2 Den ”grå” struktur 

Stevns Kommunes ”grå struktur” 

består af kommunens bymønster 

og overordnede infrastruktur. 

Man kan beskrive den grå struktur 

som værende fællesmængden 

af større byområder og vejanlæg, 

der tilsammen udgør et sammenhængende 

net af anlæg, huse, 

belægning mv. der af mennesker 

gennem tiden er tilføjet som ekstra 

lag til det stevnske landskab. 

Fastlæggelsen af kommunens bymønster 

er måske det allervigtigste 

element i en kommuneplans 

hovedstruktur. Fordelingen af 

kommunens arealudlæg til byudvikling, 

nybyggeri, nyanlæg 

og servicefunktioner samt rekreative 

og kulturelle funktioner 

på kommunecentre, øvrige byer, 

landsbyer og sommerhusområder 

giver et godt indtryk af, hvor 

Kommunalbestyrelsen ønsker en 

fremtidig udvikling, respektive 

hvor i kommunen, der er arealer, 

der ønskes friholdt for nyanlæg 

m.v. 

I forbindelse med kommunalreformen 

er Stevns Kommune blevet 

en del af hovedstadsområdet 

for så vidt angår planlægning, 

byudvikling mv., og dermed af 

Fingerplan 2007 (se i øvrigt afsnit 

”1.3 Forudsætninger for 

kommuneplanen”). Beliggende 


i det, der i Fingerplan 2007 betegnes 

”Det øvrige hovedstadsområde”, 

gælder der for Stevns 

Kommune bl.a., at byudvikling 

skal være af lokal karakter og 

skal ske i tilknytning til kommunecentre 

eller som afrunding af 

andre bysamfund.

2.1 Bymønster 

2.1 Bymønster 

Da det i de kommende planperioder 

vil være begrænset, hvor 

store arealer, der kan udlægges 

til byudvikling, er det af stor betydning, 

at bymønstret nøje overvejes, 

d.v.s. hvor i kommunen 

udviklingen ønskes, og hvordan 

rækkefølgen skal være. Se i øvrigt 

afsnit ”10.1 Byudvikling og 

arealudlæg”. 

Det overordnede mål for udpe- 

Kommunecentre 

Byudviklingsbyer 

Øvrige byer 

Afgrænsede landsbyer 

Motorveje 

Hovedveje 

Øvrige landeveje 

Jernbane (Østbanen) 

Stop 

gelsen af Stevns Kommunes bymønster 

er en helhedsorienteret 

udvikling og vækst i kommunens 

byer, primært i de to hovedbyer, 

kommunecentrene Hårlev og 

Store Heddinge, hvor der kan opnås 

en god sammenhæng mellem 

nye borgere/virksomheder og infrastruktur, 

et aktivt kulturliv og 

diverse service funktioner samt 

en god balance mellem benyttelse 

og beskyttelse af de bynære 

landskaber. Det fastlagte bymøn- 

ster ses på kort 2.1a Den ”grå” 

Hovedstruktur. 

Store Heddinge og Hårlev er udpeget 

som kommunens to kommunecentre, 

hvor en kommende 

byudvikling primært kan foregå, 

medens Rødvig og Strøby Egede 

udpeges som øvrige byudviklingsbyer, 

og Klippinge, Strøby, 

Hellested og Valløby udpeges som 

øvrige byer. 

Kort 2.1a Den ”grå” hovedstruktur. 


Bymønstret er udpeget på bag- 

grund af de bymønstre, der 

fandtes i de ”gamle” kommuner, 

Stevns og Vallø. Samtlige byer i 

bymønstret ligger i dag helt eller 

delvist i byzone, som de eneste 

byer i Stevns Kommune. 

Hårlev og Store Heddinge var tidligere 

hovedbyer i hver sin kommune 

og er derfor hjemsteder for 

kommunens to rådhuse, et bredt 

udbud af offentlig og privat ser- 



Øvrige byer 

Beskyttede naturog geo- 

logiske interesseområder 


vice samt et varieret boligudbud. 

Strukturerne i de to byer er meget 

forskellige. Hvor Hårlev er en 

tidligere landsby, der har udviklet 

sig – først til stationsby - og 

i dag hovedsageligt fremstår som 

boligby, er Store Heddinge en 

købstad med et torv og en tydelig 

bymidte. Begge byer er i dag forsynet 

med togtrafik via lokalbanen 

Østbanen og ligger desuden 

hensigtsmæssigt nær gennemfartsvej. 

Efter sin størrelse har Hårlev et 

meget udstrakt areal til centerformål. 

Byens butikker og servicefunktioner 

ligger da også meget 

spredt i byområdet, men dog 

med en vis koncentration i området 

omkring stationen. 

Krydsningen mellem banen og 

Hovedgaden betragtes som tyngdepunktet 

i Hårlev. Hver dag står 

ca. 600 mennesker på og af toget, 

og med nærheden til kro, 

rådhus og diverse butikker sat- 

Kort 2.1b Bymønster og beskyttede områder.

ses der på at udvikle nye og koncentrere 

eksisterende funktioner 

i netop dette område. Med en 

planlagt styrkelse af den kollektive 

trafik i form af flere afgange 

har stationen og dens nærmeste 

omgivelser de rette forudsætninger 

for at være det sted i byen, 

hvor aktiviteter koncentreres, og 

hvor der gøres en særlig indsat 

for bymiljøets kvalitet. 

Det er kommuneplanens målsætning, 

at Store Heddinge skal fungere 

som overordnet center for 

offentlig og privat service, andre 

erhverv og kulturelle aktiviteter i 

kommunen. Med tiden er det her, 

man skal finde Stevns Kommunes 

rådhus. 

For bymidten i Store Heddinge er 

hovedmålene dels at skabe gode 

rammer for bycentrets vækst 

og fornyelse, samt at forbedre 

trafik- og parkeringsforholdene 

men ikke mindst at bevare og 

udvikle et attraktivt bymiljø. Ved 

den gennemførte registrering af 

bevaringsværdige ejendomme i 

Stevns Kommuneatlas 2002 er 

der tilvejebragt grundlag for en 

byfornyelsesplanlægning i Store 

Heddinge. 

Begge kommunecentre er beliggende 

inde i landet, med en vis 

afstand til større beskyttede om- 

råder. Det betyder, at begge byer 

i en vis grad kan udvikles, uden at 

man skal gå på kompromis med 

overordnede beskyttelsesinteresser. 

Syd og øst for Hårlev løber Tryggevælde- 

og Stevns Å dog, hvilket 

betyder, at den fremtidige udvikling 

i Hårlev i hovedtræk skal 

foregå mod nord og vest. 

De to øvrige byudviklingsbyer 

Rødvig og Strøby Egede er begge 

beliggende ved kysten, som er et 

af Stevns Kommunes største aktiver. 

Strøby Egede er i høj grad præget 

af den stærkt trafikerede 

Stevnsvej. Omdrejningspunktet 

for udviklingen af Strøby Egede 

er en omlægning af store dele af 

den gennemkørende trafik ad en 

omfartsvej syd og vest om byen 

samt en koncentration og udvikling 

af byens centerområde. Nærheden 

til vandet og Tryggevælde 

Ådal sætter naturlige begrænsninger 

for byens udvikling, men 

skal samtidig, i højere grad end i 

dag, understreges som områdets 

værdifulde attraktioner. 

Rødvig er oprindeligt en fiske- og 

ladeplads, der senere er tilført 

både havn og station, hvor den 

herefter er udviklet fra. I dag er 

Rødvig, trods fiskeriets tilbagegang, 

en af Sjællands største fiskerihavne. 

Men havnebyen har 

mistet en del af sit oprindelige 

præg, bl. a. er pakhusene væk. 

Til gengæld er der en del turisme, 

hvilket præger den kystnære del 

af byen. Det er nær havnen, man 

fornemmer den ældste bebyggelse 

med stationen, kroen og ‘Harmonien’. 

Bygningerne ligger tæt 

ved vejen og udgør et sammenhængende 

miljø. 

Rødvigs udvikling skal styrkes 

ved en vis varieret boligtilvækst 

og ved at sikre betingelserne for 

erhvervene, specielt fiskerierhvervet. 

Samtidig bør der gives 

mulighed for en moderat udvikling 

som ferie- og fritidsområde. 

Der er blandt andet åbnet mulighed 

for en udvidelse af lystbådehavnen 

mod øst. 


2.2 Infrastruktur 

2.2 Infrastruktur 

Lokalbanen Østbanen forbinder 

via Hårlev en række byområder 

i kommunens centrale del med 

Køge i nord og Store Heddinge/ 

Rødvig og Fakse mod syd. Stevns 

Kommune er således relativt velforsynet 

med kollektiv trafik, der 

har en høj prioritet for kommunen, 

ikke mindst som led i opfyldelsen 

af ønsket om, at forbruget 



Øvrige byer 

Gennemfartsveje 

Øvrigt overordnet vejnet 

Rekreative- og trafikstier 

Planlagte stier 

Jernbane (Østbanen) 

Stop 


af de fossile brændsler i kommunen 

mindskes. (se afsnit ”4.2 

Klimastrategi”) 

Stevns Kommune deltager i det 

regionale dialogprojekt Sjællandsprojektet. 

Målet med Sjællandsprojektet 

er at fremme en 

bæredygtig region med høj tilgængelighed, 

gode vækstbetingelser 

og levende byer. Dette skal 

gøres gennem et samarbejde om 

den fysiske planlægning og den 

trafikale infrastruktur. 

Lokalt samarbejder Stevns Kommune 

med Regionstog A/S, blandt 

andet i form af dialog omkring 

fremtidens stationer i kommunen 

og deres roller. Desuden søger 

Stevns Kommune og Regionstog 

A/S i fællesskab regeringens tra- 

Kort 2.2a Bymønster og infrastruktur

fikpuljemidler til en opgradering 

af et antal trinbrætter/stationer i 

kommunen. Således er det et ønske 

at kunne tilbyde attraktive og 

trygge standsningssteder og en 

god forbindelse mellem tog- og 

bustrafik samt cykel- og biltrafik. 

Kommunen har som mål at styrke 

den kollektive trafik og gøre stationerne 

i kommunen til et vigtigt 

udgangspunkt for udviklingen 

af de enkelte bysamfund. Især i 

Hårlev udgør stationsområdet et 

uudviklet potentiale i kraft af den 

relativt lave udnyttelsesgrad set i 

Kort 2.2b Bymønster og mindre veje og stier i Stevns 

Kommune i 1960. 

sammenhæng med, at byen generelt 

mangler en centrumdannelse, 

der naturligt kunne udgå 

fra stationen. 

Der findes ingen statsveje i Stevns 

Kommune, således er alle større 

veje i kommunen kommuneveje. 

Vejnettet skal i den kommende 

planperiode formelt opdeles i følgende 

tre vejklasser: gennemfartsvej 

i åbent land, fordelingsvej 

i åbent land og trafikvej i by. 

Inddeling i vejklasser fastlægger 

de enkelte vejes trafikale funktion 

og er et redskab for kommunens 

strategier og prioritering af virkemidler 

på vejområdet. 

Gennemfartsvejene i kommunen 

leder trafikken fra henholdsvis 

Hårlev og Rødvig via Store Heddinge 

mod nord til Køge og København 

og betjener dermed det 

store antal pendlere i kommunen. 

Kommunecentrene, øvrige byudviklingsbyer 

og byzonebyerne er 

alle beliggende i meget tæt forbindelse 

med gennemfartsvejene. 

Så godt som al vejtrafik øst for 

Tryggevælde Ådal ledes mod nord 

Kort 2.2c Bymønster og mindre veje og stier i Stevns 

Kommune 2004. 


gennem Strøby Egede. Byen er 

derfor i høj grad præget af gennemfartsvejen, 

der i et vist omfang 

deler byområdet i to dele og 

derved besværliggør adgangen til 

den attraktive kyststrækning for 

en del af borgerne. 

Der er i kommuneplanen reserveret 

et areal syd og vest for Strøby 

Egede til anlæg af en omfartsvej 

over Tryggevælde Ådal. 

Fordelingsvejene i det åbne land 

udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene 

og de lokale veje. 

De gør det muligt at komme rundt 

i kommunen til landsbyer og attraktioner. 

Vejene snor sig idyllisk gennem 

det stevnske landskab og er typisk 

3-6 meter brede, med smalle 

eller ingen rabatter. Fordelingsvejene 

er således i høj grad et billede 

på det stevnske vejnet, som 

det har set ud de sidste 50-100 

år. 

I modsætning hertil er det siden 

1960’erne gået tilbage for kommunens 

helt små veje og stier. 

Især er der i kraft af landbrugets 

generelle strukturændringer nedlagt 

mange markveje. Det har 

stor betydning for tilgængeligheden 

til det åbne land og til de 

naturområder, der ifølge naturbeskyttelsesloven 

er offentligt til- 


gængelige. Befolkningen er således 

ofte henvist til at benytte fordelingsvejene 

til rekreativt brug. 

Stevns Kommune har netop i 

sommeren 2009 taget hul på det 

såkaldte stiprojekt, der har som 

mål at øge befolkningens færdselsmuligheder, 

især i det åbne land. 

Der er nedsat en arbejdsgruppe, 

og første initiativ er kortlægning 

af eksisterende stier og ruter. Det 

drejer sig både om mindre veje 

og stier i både byerne og i det 

åbne land. Med baggrund i eksisterende 

stier, er det målet at udpege 

dels attraktive ruter, der kan 

formidles til borgerne, og dels nye 

strækninger der bør prioriteres i 

forhold til eventuelle nyanlæg. Se 

i øvrigt afsnit ”12.3 Rekreative 

stier”.


3 Den ”grønne” struktur 

3 Den ”grønne” struktur 

Landskabet er en af vore vigtigste 

ressourcer, både når det gælder 

landbrug, men også som levested 

for dyr og planter, vidnesbyrd om 

vores samfund og historie, mulighed 

for aktivitet og rekreation 

og ikke mindst som attraktion for 

besøgende og lokale borgere. 

En undersøgelse fra 2008 foretaget 

på vegne af By- og Landskabsstyrelsen 

viser, at de yderområder, 

der de sidste 10 år har 

oplevet en økonomisk vækst, ofte 

har været gode til – f.eks. i samarbejde 

med det lokale foreningsog 

erhvervsliv - at sætte lokale 

ressourcer som f.eks. naturog 

kulturmiljøer i spil og derved omsætte 

dem til produkter og oplevelser. 

Hvor den grå struktur kan beskrives 

som et sammenhængende 

net, der af mennesker er tilføjet 

landskabet, er den grønne struktur 

i højere grad selve landskabet 

som et samspil mellem naturlige 

processer og menneskelig aktivitet. 

Det er dyrkningsflader, skove, 

ådale og kysten. Det er et oprindeligt 

grundlag formet af geologiske 

processer, der har virket gennem 

de sidste mange tusinde år, 

gennem istider, mellemistider og i 

tiden efter istiderne, og herefter i 


højere eller mindre grad formet af 

mennesket. 

Landskabet er grundlag for mange, 

ofte modsatrettede interesser, 

hvilke gør det åbne land til en 

vigtig ”planlægningszone”. Den 

grønne struktur er derfor også en 

beskrivelse af de større sammenhængende 

interesseområder. 

Udpegningerne af beskyttede områder 

i Stevns Kommune er for en 

stor dels vedkommende overført 

fra de tidligere regionplaner. Med 

nye opgaver, ansvarsområder og 

en ny kommune sammenlagt på 

tværs af tidligere amtsgrænser, 

er det ved at være tid til at få opdateret 

datagrundlaget. 

I løbet af den kommende planperiode 

vil Stevns Kommune derfor 

gennemføre en kortlægning og 

analyse af det stevnske landskab, 

med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. 

Udviklingen af 

Landskabskaraktermetoden er 

initieret af Miljøministeriet til brug 

i kommunernes planlægning. Metoden 

er detaljeret beskrevet i 

Vejledning om Landskabet i Kommuneplanlægningen. 

LINK 

Landskabsanalysen vil blandt andet 

danne grundlag for en udpegning 

af potentielle naturområder 

og potentielle biologiske spredningskorridorer, 

som det foreskrives 

i planloven, samt vigtige udsigtskiler. 

Desuden kan analysen 

hjælpe med til at pege på, hvor 

kommunens udviklende indsats 

skal fokuseres, eksempelvis hvor 

der findes et uudnyttet rekreativt 

potentiale, og hvilke områder der 

skal udpeges til særligt egnede 

som genstand for borgeres og 

besøgendes friluftsliv. Herudover 

konkretiseres og vurderes de områder, 

der i sin tid er udpeget af 

amterne, så beskyttelsesinteresserne 

kan præciseres ud fra landskabelige, 

naturmæssige eller 

kulturhistoriske værdier, og forvaltningen 

of områderne kvalificeres 

dermed yderligere. 

Det overordnede mål for en gennemførsel 

af landskabsanalysen 

er at få udarbejdet et ensartet datagrundlag, 

der kan sikre en velbegrundet 

og helhedsorienteret 

planlægning af det stevnske landskab, 

med et attraktivt, naturrigt 

landbrugslandskab til følge. 

Landskabsanalysen forventes 

færdig i sidste halvdel af 2010 

eller første halvdel af 2011. Resultaterne 

vil indgå i næste planstrategi.

3.1 Det stevnske landskab 

3.1 Det stevnske landskab 

Landskabet i Stevns Kommune er 

et studie i grønne nuancer, hvad 

end det er de dyrkede marker, 

skovene, strandene, engene eller 

villahaverne man ser på. 

Landskabet hører til blandt Danmarks 

største moræneflader. Under 

istiden er landskabet blevet 

planeret af isens bevægelse med 

den flade, let bølgende overflade 

som resultat. 

Tryggevælde Ådal fremstår som 

et af kommunens mest markante 

landskabstræk, og dalen deler 

groft sagt Stevns Kommune op 

i en nordvestlig og en sydøstlig 

del. Længst mod nordvest er terrænet 

blødt kruset, med et antal 

mindre bakker og lavninger, mens 

den største og sydøstligste del er 

et typisk morænelandskab, overvejende 

fladt, med få markante 

landskabselementer. Denne enorme 

moræneflade skyder sig ud i 

Østersøen, hvor den, 41 meter 

over havet på det højeste sted, 

bliver til Stevns Klint. 

Stevns Klint og Tryggevælde Ådal 

er kommunens mest markante 

landskabelige træk, og Stevns 

Klint er samtidig kommunens 

største attraktion. De har begge 

international betydning i kraft af 

både deres natur, geologi og kul- 

turhistorie, men hvor landskaber, 

natur og geologi som det ses i 

ådalen kan findes andre steder 

i landet, er Stevns Klint enestående. 

(se evt mere om Stevns 

Klint LINK) 

Den frugtbare jord og det milde 

klima på grund af den kystnære 

placering har medvirket til, at 

landbrugsjorden i dag stort set 

dækker hele Stevns Kommune. 

Der findes samtidig kun få skove 

i kommunen. Nogle af de største 

skove ligger som perler på en 

snor, på tværs af landbrugsfladen. 

Ifølge Danmarks Statistik, 

Statistikbanken er omkring 75 % 

af Stevns Kommunes areal i dag 

opdyrket, mod landsgennemsnittet 

på 62 %. 

Landbruget har i høj grad været 

med til at forme det stevnske 

landskab og er en del af kommunens 

identitet. Det er denne landbrugsflade 

med sit grovmaskede 

net af diger og levende hegn, der 

kendetegner det stevnske ”hverdagslandskab”. 

Den store landbrugsflade, Tryggevælde 

Ådal og Stevns Klint tegner 

tilsammen et unikt landskab. 


3.2 Beskyttede områder 

3.2 Beskyttede områder 

Det overordnede mål for den 

samlede udpegning af beskyttede 

områder er, dels at bevare 

eksisterende værdier men også 

at skabe en højere grad af sammenhængende 

natur. 

En sund og robust natur, der kan 

tilpasse sig forandringer, hvad enten 

de er pludselige eller længerevarende, 

globale eller helt loka- 

SVL - Særlig værdifuld 

landbrugsjord 

Samlede beskyttede 

naturområder 

Spredningskorridorer 


le, kræver spredningsmuligheder. 

Udpegede områder vist på kortet 

er derfor ikke et udtryk for den 

eksisterende fysiske afgrænsning 

af eksempelvis skov, men for en 

ønsket beskyttelse, der rækker 

ud over det eksakte naturareal og 

dermed muliggøre en fremtidig 

sammenhæng områderne imellem 

samt en udvikling af det enkelte 

naturområde. 

Herudover er biologiske spredningskorridorer 

udpeget, så de 

forbinder de større beskyttede 

områder og sikrer dermed en 

spredningsmulighed mellem de 

udpegede naturområder i kommunen 

samt en mulighed for 

spredning mellem kystog indlandsområder. 

Forbindelserne følger som udgangspunkt 

eksisterende små- 

Kort 3.2a Den grønne hovedstruktur - Landbrug og natur

iotoper som vandløb, moser, 

beskyttede hegn mv. I de økologiske 

forbindelser er det derfor 

særligt betydningsfuldt, at det 

eksisterende mønster af grøfter, 

levende hegn og diger bevares 

og udbygges. Tilsvarende har udlæg 

af ekstensivt drevne arealer, 

sprøjtefri randzoner, brakarealer 

m.v. betydning. 

Landbrugets generelle struktur- 

Landskabs- og kulturhisto- 

riske interesseområder 

Skovrejsningsområder 

Skovminus-områder 

Kirkeomgivelser 

Særlige landsbyer 

udvikling siden efterkrigstiden 

har dog sat sine klare spor i landskabet 

– også på Stevns. Mange 

af disse småbiotoper er forsvundet 

som følge af effektivisering i 

land- og skovbrug med dræning, 

sammenlægning af marker mv. 

Således har man I Stevns Kommune 

siden 1960’erne kunnet 

konstatere en samlet tilbagegang 

på knap 43 % af de linjeformede 

småbiotoper diger, hegn, grøfter 

og vandløb. Nettet af linjeformede 

småbiotoper fremstår således 

langt mere opbrudt i dag end for 

50 år siden. 

Gennem de seneste årtier er udviklingen 

glædeligvis ændret, og 

der anlægges i stigende grad nye 

små naturområder i form af f.eks. 

læhegn, vildtplantninger/remiser 

og vandhuller. 

Kort 2.1b Bymønster og beskyttede områder. 


Ud over at tilbagegangen af land- 

skabselementerne har haft fatal 

betydning for flere plante- og 

dyrearter, har det også haft betydning 

for oplevelsen af landskabet. 

Fra at have været rigt på 

lave produktionsrelaterede strukturer 

som markveje, diger og 

grøfter, er landskabet nu relativt 

elementfattigt. De hegn og beplantede 

diger, der er tilbage, og 

som bliver etableret, er samtidig 

blevet højere og bredere. Dette 

gør overordnet set landskabet 

mere ensartet og grovkornet, og 

Stevns kan på langt sigt risikere 

at miste en del af sin karakter 

som åbent landbrugsland, hvor 

udsigten til fjerntliggende skove, 

kirker og kyst er den særegne 

landskabsværdi. 

Ved udpegningen af særlige udsigter, 

skovminusområder mv., 

blandt andet i forbindelse med en 

overordnet landskabsanalyse, vil 

Stevns Kommune fortsat arbejde 

for at sikre landskabskarakteren i 

kommunen og understrege samt, 

i højere grad end i dag, udnytte 

den som en værdifuld attraktion 

for borgere og besøgende. 

34 Stevns Kommuneplan 09

3.3 Stevns Klint og Tryggevælde ådal 

3.3 Stevns Klint og Trygge- 

vælde ådal 

Som kommunens mest markante 

landskabstræk og attraktioner, er 

Stevns Klint og Tryggevælde ådal 

udgangspunkt for en særlig opmærksomhed 

i balancen mellem 

at beskytte og benytte. Vi skal 

passe på de værdier der gør disse 

områder til noget særligt, men 

samtidig være mere bevidste om 

det rekreative og oplevelsesrige 

potentiale de begge har, og blive 

bedre til at formidle og udnytte 

det, uden dog at gå på kompromis 

med beskyttelseshensyn. 

Stevns Klint 

Stevns og Stevns Klint hører uløseligt 

sammen. Klinten udgør et 

helt særligt og storslået element 

i Stevns Kommune. Den strækker 

sig fra Rødvig i syd og til Bøgeskov 

havn 20 km mod nord, og er 

oplevelsesmæssigt, naturmæssigt, 

geologisk og kulturhistorisk 

af enorm betydning. 

Kyst- og klintstrækningen udgør 

et særdeles attraktivt landskab, 

med en høj grad af variation, både 

i kraft af vandet og bevoksningen, 

men også på grund af forekomsterne 

af flint, kridt og kalk. 

Også de kortvarige aspekter som 

farver og lys er noget, der konstant 

skifter i spillet mellem solen, 

havet og klinten. Naturen 

langs klinten byder blandt andet 

på vandrefalk og sjælden overdrevsflora 

samt et internationalt 

naturbeskyttelsesområde. Det 

faktum, at dele af klinten af og 

til styrter i havet, er blot med til 

at give stedet et uregerligt præg, 

der sammen med de resterende 

forhold skaber en helt særlig ånd 

på stedet. 

Ud over den oplevelsesmæssige 

værdi har klinten haft stor kulturhistorisk 

betydning. Mennesket 

har formodentlig altid benyttet 

sig af klintens materialer flint, 

kridt og kalk til forskellige formål. 

Resurserne er først og fremmest 

kommet magthaverne til gode, 

men dette har lokalt skabt mulighed 

for nicheproduktioner. I Stenalderen 

fandt en betydelig udvinding 

og eksport af flint sted. Arkæologiske 

udgravninger afslører 

nogle overraskende importfund, 

der tyder på rige stevnske stammesamfund 

i slutningen af Bondestenalderen: 

Den der havde 

flint havde også magt. 

I Middelalderen begyndte det store 

borg- og kirkebyggeri, og her 

udvandt man byggematerialer fra 

klinten, først i form af rå, tilhugne 

sten, som for eksempel blev 

anvendt til ringmuren omkring 

Absalons borg i København, senere 

også som kalk til mørtel, da 

teglstenen vandt indpas. I ukendt 

omfang har klintens materialer 

også været brugt som kasteskyts 

ved fx Vendertogter. 

I 1700-tallet blev flinten igen en 

attraktiv vare, da fremstillingen 

af bøsseflint til skydevåbens flintelås 

tog til. 

Kridtstenen sætter sit tydelige 

præg på den stevnske arkitektur; 

den blev anvendt i de fleste 

typer bygninger opført mellem 

1860 og 1930, og den erstattede 

stort set den almindelige teglsten 

i 1800-tallets bondehusbyggeri. 

Man kan mange steder i klinten 

stadig se de terrasseformede 

stenbrud, med tydelige lodrette 

spor af kridtborene. I dag udvindes 

der først og fremmest kridt til 

papir. 

Klintens tilbagerykning er et 

grundvilkår. Derfor er det ikke 

muligt at danne et endeligt overblik 

over forhistoriske bopladser. 

Klintens natur som et forbjerg 

i Østersøen har dannet en selvskreven 

forsvarslinje. Højt på 

klinten har man kunnet danne sig 

et vidt overblik over fremmede 

fartøjer, og ved Holtug og Rødvig 

fandtes skanser, der har været i 

brug under Svenskekrigene og 

Napoleonskrigene. 

Under Den Kolde Krig blev det 

stevnske forbjerg en frontzone 

mellem Øst og Vest. Klinten dannede 

også nu udgangspunkt for 


den geostrategiske betydning. 

Foruden Stevnsfort findes der affyringsramper 

for missiler i Højerup 

og Sigerslev og Mandehoved 

samt den nuværende Kystudkigsstation 

ved Stevns Fyr. I Højerup 

og ved Sigerslev ligger desuden 

tjenesteboliger, opført af Flyvevåbnet. 

Alle disse anlæg ligger med få kilometers 

afstand og udgør således 

samlet nogle lettilgængelige 

kulturspor i et kompakt militærhistorisk 

kulturmiljø. 

Men det er især på grund af den 

naturmæssige, geologiske betydning, 

at Stevns Klint i 2009 er 

kommet med på tentativlisten, og 

dermed indstillet til optagelse på 

UNESCO’s verdensarvs-liste. 

Det pludselige materialeskift, fiskeleret 

i Stevns Klint udgør, vidner 

om en markant ændring i naturforholdene, 

da det blev aflejret. 

Kalken i Stevns Klint skildrer 

en periode af jordens historie, 

præget af store globale, klimatiske 

forandringer og ændringer 

i atmosfæren og kan være med 

til at kaste lys over mysteriet om 

blandt andet dinosaurussernes 

forsvinden. 

Stevns Kommune har valgt at 

udpege hele klinten samt den 


resterende kyst til værende særligt 

værdifuldt naturområde (se 

i øvrigt afsnit ”16.1 Natur- og 

særligt værdifulde naturområder”). 

Udgangspunktet i dette 

område er, at der ikke må etableres 

bygninger, forekomme aktiviteter 

eller ske ændringer uden 

vidtgående hensyn til klintens geologi 

og natur samt de landskabelige 

værdier. Kommunen ønsker 

hermed at bevare ikke kun 

klinten, men også de flotte kyststrækninger 

mellem Strøby Ladeplads 

og Bøgeskoven og mellem 

Rødvig og grænsen til Faxe Kommune. 

Klintens optagelse på tentativlisten 

og mulige optagelse på listen 

over verdens arv forventes at øge 

kendskabet til klinten og de værdier, 

der knytter sig hertil, og dermed 

samtidig øge antallet af besøgende. 

På trods af den særlige 

beskyttelse af kysten og klinten, 

skal Stevns Kommune kunne tage 

imod disse besøgende, og de skal 

ligesom borgerne i kommunen 

kunne opleve klinten på nærmeste 

hold og fra forskellige vinkler. 

Formidlingen af de særlige værdier 

skal være flersidet. 

Der er områder langs klinten, 

hvor der allerede i dag er anlæg 

eller aktiviteter, der har en spe- 

cifik tilknytning til Klinten. Disse 

anlæg og aktiviteter skal fortsat 

kunne virke som støttepunkter 

for Stevns Klint Oplevelsen. 

En nærmere beskrivelse af de enkelte 

områder og anlæg kan ses 

i efterfølgende afsnit, ”3.4 Kystnærhedszonen”. 

Stevns Kommune har i foråret 

2009 vedtaget en handleplan for 

markfirben, der er en art, som 

Stevns Kommune har en særlig 

forpligtelse til at beskytte. Vedtagelse 

af planen medfører bl.a. at 

kommunen i 2010 ændrer driften 

af kommunalt ejede områder ved 

klinten, så der fremover tages 

øget hensyn til den særlige natur 

der findes her. 

Tryggevælde Ådal 

Tryggevælde Ådal skærer sig 

gennem kommunen, fra Hellested 

hvor Tryggevælde Å og Stevns Å 

har deres sammenløb til Strøby 

Egede, hvor åen løber ud i Køge 

Bugt. Ådalen fremstår som et af 

kommunens mest markante landskabstræk, 

og deler Stevns op i 

en nordvestlig og en sydøstlig del. 

Området er meget rigt på kulturhistoriske 

elementer, og har 

dannet grundlag for betydningsfulde 

samfund både i stenalderen, 

bronzealderen og i jernalde-

en hvor fund i områdets mange 

gravhøje viser tegn på at Ådalen 

husede et nordeuropæisk magtcentrum. 

Ådalen er i dag karakteriseret ved 

en bred, flad dalbund, med blødt 

skrånende sider. Dalens bund er 

hovedsageligt dækket af afgræssede 

enge. Ådalens bredde varierer, 

men er bredest omkring Strøby, 

og når flere steder en bredde 

på op til omkring 500m. Åen har 

skiftende et slynget og ret forløb. 

Jordbunden danner grundlag 

for plante- og dyresamfund som 

ikke findes i samme omfang andre 

steder i Kommunen, hvilket 

er baggrunden for ådalen status 

som Natura 2000 område. Se i 

øvrigt afsnit ”16.2 Natura 2000 

områder”. 

Tryggevælde Ådal sætter sit tydelige 

præg på sine omgivelser i 

kraft af det svagt skånende terræn. 

Det betyder at man fra gennemfartsvejene 

på begge sider af 

Ådalen har en storslået udsigt til 

den modsatte side. Vejene danner 

således en naturlig oplevelsesmæssig 

grænse for ådalens 

sammenhængende landskab. 

Både helt særlige udsigter og 

grænsen mellem ådalen og det 

omkringliggende landskab skal 

kortlægges i forbindelse med en 

analyse af landskabet, så ådalens 

helt specielle rolle i kommunen 

bibeholdes. 

Stevns Kommune har i 2009 

igangsat et projekt, der har til formål 

at udarbejde en helhedsplan 

for Tryggevælde Ådal. Helhedsplanen 

indebærer en kortlægning 

af de forskellige interesser og 

værdier, der findes i ådalen, såsom 

kulturhistoriske, naturmæssige, 

landbrugsrelaterede og rekreative 

værdier. 

Målet med helhedsplanen er at 

opnå grundlag for at kunne opstille 

retningslinjer for hvor og 

hvordan, ådalen bør henholdsvis 

udvikles og bevares. Helhedsplanen 

forventes færdig i løbet af 

2010. 


3.4 Kystnærhedszonen 


Kystnærhedszonen er en planlægningszone, 

for hvilken planlovens 

§ 5b fastsætter en række 

krav til kommunernes planlægning, 

og hvor udgangspunktet 

er, at landets kystområder søges 

friholdt for bebyggelse og anlæg, 

der ikke er afhængig af en kystnær 

placering. 

Det stevnske landskab er i høj 

Byer og landsbyer 

Sommerhusområde 

Skov 

Div. service og handel 

Campingplads 

Rekreativt område 

Teknisk anlæg 

Uudviklede turismerelaterede 

lokaliteter 

Støjende fritidsanlæg 


grad præget af nærheden til kysten 

og Stevns Klint. Det er derfor 

vigtigt at fastholde fokus på den 

betydning, oplevelsen af kystområderne 

har for både beboere og 

besøgende. 

Byudviklingsbyerne Strøby Egede 

og Rødvig er beliggende i hver sin 

ende af den stevnske kystlinje, 

der overordnet set kan inddeles 

i 6 områder med hver sin karak- 

ter og med hvert sit overordnede 

mål. Fra nord udgøres områderne 

af Strøby Egede, sommerhusområdet 

ved Strøby Ladeplads, Magleby 

Skov og Gjorslev Bøgeskov, 

Stevns Klint, Rødvig og længst 

mod syd det åbne kystområde 

ved Højstrup og Lund. 

Strøby Egede 

Strøby Egede er i høj grad præget 

af den stærkt trafikerede 

Kort 3.4a Eksisterende anlæg og arealanvendelse i den stevnske kystnærhedszone

Stevnsvej. Omdrejningspunktet 

for udviklingen af Strøby Egede 

er en omlægning af store dele af 

den gennemkørende trafik ad en 

omfartsvej syd og vest om byen, 

samt en koncentration og udvikling 

af byens centerområde. 

Der bør desuden skabes bedre 

kontakt omkring bymidten mellem 

byen og vandet både visuelt 

og funktionelt, eksempelvis ved 

hjælp af stisystemer, beplantning 



Skov 


Sammenhængende 

område 

og eventuelt en lille offentlig marina/bådebro. 

Sommerhusområdet v. Strøby 

Ladeplads 

Det nordlige sommerhusområde 

langs kystvejen er med ca. 1000 

sommerhuse, hvoraf en del anvendes 

som helårsboliger af pensionister 

mv.. Det udgør et stort 

boligområde i kommunen. Området 

indeholder kun i begrænset 

omfang offentlig og privat service. 

Langs Kystvejen opleves stor interesse 

for at bygge huse, som i 

deres form og materialevalg opfylder 

krav til helårshuse. Sommerhusområdet 

opfattes som et 

potentiel helårsområde, uanset at 

det i henhold til gældende lovgivning 

ikke kan ændre status til helårsområde. 

Det er dog et politisk 

Kort 3.4b Sammenhængende områder i umiddelbar tilknytning til kysten 


ønske at forsøge - med tiden - at 

få området overført til byzone. 

Målet for området er en højere 

grad af offentlig tilgængelighed, 

både grundlæggende eksempelvis 

ved etablering af stisystemer 

og med en indsats imod ulovlige 

skiltning der forbyder offentlig 

adgang, samt punktvis eksempelvis 

ved etableringen af en offentlig 

lystbådehavn eller udviklingen 

af et rekreativt område. 

Magleby Skov og Gjorslev Bøgeskov 

Skovene er en del af det storslåede 

herregårdslandskab i tilknytning 

til Gjorslev Gods. Ved 

skovens begyndelse mod syd er 

beliggende en fiskeri- og lystbådehavn 

samt et traktørsted. Tilsammen 

har skovene, havnen og 

traktørstedet en lang historie og 

bibringer den besøgende en helt 

særlig stemning. Denne særlige 

stemning bør bibeholdes. Stedet 

indgår i den samlede indsats for 

at øge værdierne langs kysten og 

kendskabet hertil. 


Selve Stevns Klint strækker sig 

fra Rødvig i syd til Gjorslev Bøgeskov 

i nord. Klinten er en naturlig 

barriere mellem landet og vandet, 

med intensivt dyrket landbrugsjord 

helt ud til kanten, og 


det har i mange år været noget 

nær umuligt at komme til kysten 

på denne strækning. Gennem de 

sidste årtier er der takket været 

en ihærdig indsats sket flere forbedringer 

i relation til tilgængeligheden 

i området. 

Et af de vigtigste resultater af 

dette arbejde er den såkaldte 

Trampesti, der blev indviet i 

2004. Trampestien gør det i dag 

muligt at færdes langs hele klinten, 

på toppen eller på den smalle 

strand neden for klinten. Stien er 

baseret på frivillige aftaler mellem 

kommunen og 52 lodsejere. 

Målet for Stevns Klint er overordnet 

at fortsætte arbejdet for et 

øget kendskab til klinten og dens 

værdier, blandt andet gennem en 

mulig optagelse på Unescos verdens 

arv liste, og som del i dette 

arbejde fortsat søge at forbedre 

adgangsmuligheder og tilgængelighed 

til klinten. Desuden skal 

eksisterende anlæg, der indgår 

i formidlingen af klinten og dens 

historie bibeholdes og fortsat udvikles 

til offentlig, rekreativ brug. 

Det drejer sig især om de tidligere 

militære anlæg, områder, hvor 

kridt/kalk bliver eller er blevet 

udvundet til industriel brug samt 

Stevns Fyr. Altså en fortsat og 

eventuel ny og bedre udnyttelse 

af anlæg, der i gennem tiden er 

opført langs klinten på grund af 

dens særlige beliggenhed. 

Disse anlæg og adgangsmuligheder 

langs klinten er vigtige støttepunkter 

for Stevns Klint Oplevelsen. 

Kulsti Rende, Boesdal Kalkbrud 

og Holtug Kridtbrud er i dag natur- 

og/eller rekreative områder, 

hvorfra der er adgang til vandet. 

Områderne indeholder i dag ingen 

eller kun få, mindre faciliteter for 

besøgende. Områderne fastholdes 

i den nuværende tilstand. For 

Boesdal Kalkbrud er der udarbejdet 

en lokalplan. Holtug Kridtbrud 

er udpeget som Natura 2000 område 

med særlige forpligtelser. 

Højerup og Mandehoved indeholder 

i dag faciliteter, der understøtter 

turisme og friluftsliv, i 

kraft af Stevns Museum, Højerup 

Kirke, Højeruplund og Stevns Natur 

Center med Flagbanken. Områderne 

vil også fremover udgøre 

centrale punkter for de faciliteter, 

der skal findes langs klinten. Ved 

Mandehoved findes desuden en 

tidligere kaserne, der i dag bruges 

som asylcenter. I den kommende 

planperiode, vil Stevns 

Kommune arbejde for, at der kan 

åbnes for muligheden for, at bebyggelsen 

i fremtiden kan anvendes 

til eksempelvis kursuscenter,

feriecenter eller lignende ferie- og 

fritidsformål. 

Koldkrigsmuseet Stevnsfort formidler 

historien om Danmark 

under den kolde krig. Området 

fremstår i dag med sine karakteristiske 

voldanlæg. Der er udarbejdet 

en lokalplan for området. 

Stevns Kommune har, med leje af 

Stevns Fyr og fyrmesterboligen af 

Skov- og Naturstyrelsen og med 

erhvervelse af et areal nord for 

adgangsvejen til fyret, sikret offentlighedens 

adgang til kultur- 



Natura 2000, geologiske interesseområder, 

natur og særligt værdifulde 

naturområder 

Spredningskorridorer 

Kort 3.4c Beskyttede områder i kystnærhedszonen. 

og naturoplevelser fra det højeste 

punkt på Stevns. 

Der er igangsat et arbejde vedrørende 

udvikliingen af Stevns Fyrområdet 

med et markant udsigtspunkt, 

et fyrcenter og let adgang 

til Stevns Klint Trampesti. Fyrets 

historie vil blive formidlet gennem 

et samarbejde med Østsjællands 

Museum. 

Derved vil området komme til 

at udgøre endnu et støttepunkt 

langs Stevns Klint. 

Der er udarbejdet en lokalplan, 

der fastsætter bestemmelser for 

anvendelsen af området. 



Skov 

Centrum for bymæssig ud- 

vikling i kystnærhedszonen 

Nye anlæg og bebyggelser 

skal ske bagved eksisterende 

bebyggelse, i tilknytning 

til eksisterende byzone 

Støttepunkter for formidling 

og rekreativ brug af kysten 

og klinten, herunder Stevns 

Klint Oplevelsen 

Rødvig 

Rødvig er oprindeligt en fiske- og 

ladeplads, som har udviklet sig 

omkring havn og jernbanestation. 

Nær havnen findes den ældste 

bebyggelse med stationen, kroen 

og ”Harmonien”. Bygningerne 

ligger tæt ved vejen og udgør et 

sammenhængende miljø. Rødvig 

Havn er i dag en af Sjællands 

største fiskerihavne, og er desuden 

udgangspunkt for en stor 

del af turismen i Stevns Kommune, 

ikke mindst i kraft af beliggenheden 

ved vandet og nærheden 

og udsigten til Stevns Klint. 

Kort 3.4d Overordnede principper for planlægning i 

kystnærhedszonen. 


Her er overnatningsmuligheder i 

form af kro, feriehuse, sommerhuse, 

campingplads og flere bed 

& breakfast steder. 

Kysten ved Højstrup og Lund 

Kysten ved Højstrup og Lund er 

åben, med blandt andet tre interessante 

småskove, Lund Hestehave, 

Kobbelskov og Fællesskov. 

Naturen i området udgøres ud 

over selve kysten, stranden og 

skovene af enge, moser og overdrev. 

Stranden består flere steder 

af kugleflint. 

Fiskerlandsbyen Lund er en del af 

dette landskab, beliggende i en 

lille smeltevandsdal i det svagt 

kuperede terræn. Landsbyens 

smukke landskabelige placering, 

havneområdet, bebyggelsen og 

de specielle kig op ad indkørslerne 

til de større gårde giver denne 

landsby en helt særlig karakter. 

Denne karakter ønskes bibeholdt. 

Stevns Kommune fortsætter i 

samme spor som det tidligere 

Storstrøms Amt, der i sin tid udpegede 

området til ”regionalt naturområde” 

og ønsker dermed, 

under den nye overskrift ”særligt 

værdifuldt naturområde”, at bevare 

den lave, åbne og dermed 

forholdsvis tilgængelige kyststrækning 

og friholde den for 

yderligere bebyggelse. 


Overordnede principper for 

placering i kystnærhedszonen 

Stevns Kommunes overordnede 

mål for kystnærhedszonen er at 

bevare kommunens kystområder 

som markante og typisk stevnske 

landskabselementer uden 

nye bebyggelser og anlæg udenfor 

byerne, som ikke understøtter 

rekreative formål, samt at forbedre 

offentlighedens adgang til 

kystområderne, både fra land- og 

vandsiden. 

Kystens attraktion skal bygge på 

naturgivne og landskabelige værdier, 

der skal formidles og udvikles, 

med udgangspunkt i eksisterende 

anlæg og publikumsorienterede 

områder. Rødvig og Strøby 

Egede skal, efterhånden som 

behovet opstår, på baggrund af 

hver deres særegenhed, løbende 

udvikles til at kunne optage en 

eventuel fremtidig stigning i turismen. 

Det overordnede princip for udvikling 

af kyststrækningen har 

som udgangspunkt, at kyststrækningen 

i dag både har en stor 

attraktionsværdi, interessante 

varierede og forskelligartede områder 

samt et stort potentiale for 

yderligere rekreativ udnyttelse. 

Der skal således ikke ske fundamentale 

ændringer eller store tilføjelser, 

men en kvalitativ udnyt- 

telse og udvikling af eksisterende 

værdier og anlæg, samt i fremtiden 

eventuelt tilføjes enkelte nye 

støttepunkter som supplement til 

eksisterende – efter en udpegning 

i kommuneplanen. 

Strøby Egede og Rødvig udgør i 

hver sin ende af kyststrækningen 

bycentrene for den bymæssige 

udvikling. Det er hovedsagelig 

her, besøgende til Stevns Klint og 

kommunens øvrige kyststrækningen 

skal kunne proviantere, overnatte 

og i det hele taget finde et 

samlet udbud af service. Udviklingen 

skal ske med udgangspunkt i 

bymidterne og ellers så vidt muligt 

ske på landsiden af eksisterende 

bebyggelse.


4 Bæredygtig udvikling 

4 Bæredygtig udvikling 

Bæredygtig, klimavenlig og miljørigtig 

er alle begreb der for tiden 

jævnligt anvendes i den offentlige 

debat, til tider nærmest som synonymer. 

For at holde målet for 

øje, er det dog nødvendigt at adskille 

begreberne. 

Bæredygtig udvikling blev i 1987 

af Brundtland-kommissionen defineret 

som: 

”en udvikling, som opfylder de 

nuværende generationers behov 

uden at bringe fremtidige generationers 

mulighed for at opfylde 

deres behov i fare”. 

Denne definition er fortsat grundlaget 

for regeringens syn på bæredygtig 

udvikling og indebærer, 

at vi skal tage hånd om de økonomiske, 

miljømæssige, sociale og 

sundhedsmæssige udfordringer 

samtidigt. Begrebet bæredygtighed 

dækker således over et utal 

af emner, og i høj grad over, at 

der er en fin balance mellem udvikling 

inden for forskellige sektorer. 

Bæredygtighed kan altså 

opfattes som en sammenhæng 

hvori blandt andet klima og miljø 

indgår. Det er dog oftest i relation 

til miljømæssige forhold bæredygtighed 

bliver brugt. 

Regeringens strategi for bære- 


dygtig udvikling ”vækst med omtanke”, 

udgør en samlet ramme 

for nationale og internationale 

indsatser for især en miljømæssig 

bæredygtig udvikling. Strategien 

tager udgangspunkt i 3 overordnede 

principper: forpligt og motiver 

alle aktører til at tage et 

ansvar for en bæredygtig udvikling, 

skab innovative og miljøvenlige 

løsninger samt tag hensyn til 

langsigtede globale konsekvenser. 

Som aktør ønsker Stevns Kommune 

at tage del i ansvaret for en 

bæredygtig udvikling. Arbejdet 

kommer overordnet set til udtryk 

i Stevns Kommunes Lokal Agenda 

21 Strategi, samt i nærværende 

kommuneplan. 

For at sikre at der i kommuneplanen 

er integreret miljøhensyn 

og at den samlede kommuneplan 

som sådan er bæredygtig, set fra 

et bredt miljømæssigt perspektiv, 

er planen blevet miljøvurderet efter 

”Lov om miljøvurdering af planer 

og programmer”. 

Loven opererer med et meget 

bredt miljøbegreb. Det omfatter 

alt lige fra biologisk mangfoldighed 

over befolkning, menneskers 

sundhed, fauna, flora, over jordbund, 

vand, luft og klimatiske forhold, 

materielle goder, landskab, 

kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, 

til arkitektonisk og arkæologisk 

arv. 

Især debatten om de klimatiske 

forhold er blevet særlig aktuel 

i de sidste år, da man er blevet 

opmærksom på, at den måde, 

hvorpå vi mennesker forvalter 

jordens ressourcer, ikke er bæredygtig 

men skaber ændringer i 

det klima, vi har tilpasset vores 

samfund til. 

Som man kan læse i regeringens 

strategi for klimatilpasning fra 

2008, tilbageholder vores atmosfære, 

i kraft af de såkaldte drivhusgasser 

- heriblandt CO , en 2 

del af den varmeenergi, der udstråles 

fra jorden, og er dermed 

med til at opretholde en temperatur 

der betyder at mennesker, 

dyr og planter kan leve her. Ved 

afbrænding af fossile brændstoffer 

medvirker menneskene dog 

til at der skabes et unaturligt højt 

indhold af drivhusgasser i atmosfæren, 

og den gennemsnitlige 

temperatur på jorden er derfor 

begyndt at stige. 

Vores klima bestemmes af en 

række grundvilkår, hvoraf varmetabet 

til rummet er ét. Den menneskeskabte 

drivhuseffekt har 

altså stor betydning for vores klima, 

og vi kan forvente i fremtiden

at opleve flere tilfælde af ekstrem 

varme, ekstreme storme, ekstreme 

tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser 

og ekstrem nedbør. 

Der er behov for en indsats på to 

fronter: Dels initiativer, der medvirker 

til at reducere drivhusgasudledningen, 

dels initiativer, der 

medvirker til, at samfundet tilpasser 

sig fremtidens klima. 

Stevns Kommunes Klimastrategi 

tager afsæt i et ønske om, i første 

omgang at reducere energiforbruget 

i offentlige bygninger, da 

energien i langt de fleste tilfælde 

i dag fås ved forbrug af fossile 

brændsler. 

Hensynet til energiforbruget samt 

tilpasningen til klimaændringerne 

ligger til grund for flere retningslinjer 

i denne kommuneplan, og 

er som sådan indarbejdet i planen. 


4.1 Lokal Agenda 21 strategi 

4.1 Lokal Agenda 21 strategi 

På et topmøde i Rio de Janeiro i 

1992 blev ca. 140 verdensledere 

enige om at skabe en dagsorden 

for bæredygtighed i det 21. århundrede, 

en Agenda 21. 

Ifølge aftalen skal hvert eneste 

land, hver eneste region, hver 

eneste kommune have en Agenda 

21 politik - en politik for, hvordan 

vi lokalt og dermed også globalt 

skaber et mere bæredygtigt samfund. 

Dermed trækkes en klar linje fra 

1987, hvor Brundtlandrapporten 

satte bæredygtig udvikling på 

den globale dagsorden under det 

berømte slogan ”Tænk globalt – 

handl lokalt”, over topmødet i Rio, 

til det vi i dag kender som Lokal 

Agenda 21. 

Lokal Agenda 21 er altså udtryk 

for en lokal indsats for en global 

dagsorden, og et udtryk for at vi 

hver især må påtage os et ansvar 

for verdens problemer ved at 

tage fat, dér hvor vi bor, arbejder 

og lever. Ikke fordi loven pålægger 

os det, men fordi vi hver især 

føler os personligt og moralsk 

ansvarlige for, at vores vaner og 

livsstil ikke ødelægger den verden, 

som vi giver videre til kommende 

generationer. 


Daværende miljøminister Connie 

Hedegård skrev i foråret 2007 

bl.a. disse ord til Danmarks kommuner: 

”Denne opfordring (red.: til selv 

at gøre noget – lokalt) er ikke 

blevet mindre aktuel, tværtimod. 

Ikke mindst klimaforandringerne 

har udløst en øget bevidsthed 

om, at hele kloden og kommende 

generationers sundhed og velbefindende 

er afhængig af, at vi 

handler nu. Der skal handles nu 

– og alle har et ansvar.” 

Ifølge planloven skal landets kommunalbestyrelser 

inden udgangen 

af den første halvdel af valgperioden 

offentliggøre en redegørelse 

for deres strategi for kommunens 

bidrag til en bæredygtig udvikling 

i det 21. århundrede med oplysninger 

om, hvordan der skal arbejdes 

helhedsorienteret, tværfagligt 

og langsigtet, og hvordan 

befolkningen, virksomheder, organisationer 

og foreninger vil 

blive inddraget i arbejdet (lokal 

Agenda 21). 

Den 20. december 2007 godkendte 

Stevns Kommunalbestyrelse 

Redegørelse for Stevns 

Kommunes LA 21-strategi. 

Der er tale om Stevns Kommunens 


i det 21. århundrede, og 

den samlende overskrift for dette 

arbejde er: Vi har ikke råd til at 

spare på miljø-, energi- og klimainvesteringer. 

Redegørelse er et udtryk for 

Stevns Kommunes overordnede 

og langsigtede visioner og mål for 

de fem indsatsområder: 

• Mindskelse af miljøbelastningen 

• Fremme af en bæredygtig 

byudvikling og byomdannelse 

• Fremme af biologisk mangfoldighed 

• Inddragelse af befolkningen 

og erhvervslivet i det 

lokale Agenda 21-arbejde 

• Fremme af et samspil mellem 

beslutningerne vedrørende 

miljømæssige, trafikale, 

erhvervsmæssige, 

sociale, sundhedsmæssige,

uddannelsesmæssige, kulturelle 

og økonomiske forhold. 

For hvert af de fem indsatsområder 

er der angivet: 

• Hvor står vi i dag; hvad gør 

vi? 

• Visioner og mål 

• Hvordan skal der arbejdes 

Redegørelsens udmøntningsdel 

betragtes som en eksempelsamling 

og er som sådan et udtryk 

for, hvordan der mere konkret 

og kortsigtet skal arbejdes. Mange 

af de emner, der er omtalt i 

LA 21-redegørelsen, er således 

behandlet andre steder i denne 

kommuneplan, er medtaget i projektkataloget, 

eller er allerede 

igangsat i sideløbende projekter, 

eksempelvis projektet ENERGI i 

”Bæredygtigt Stevns”, der kommer 

til udtryk i Stevns Kommunes 

klimastrategi. 

Hele Stevns Kommunes Lokal 

Agenda 21 strategi kan læses på 

www.stevns.dk LINK 


4.2 Klimastrategi 

4.2 Klimastrategi 

Stevns Kommune har et særlig 

ansvar i forhold til indsatsen 

omkring klimaændringerne. En 

indsats der ikke alene skal sætte 

fokus på at håndtere ændringer, 

så som håndtering af en øget 

mængde overfladevand, sikring 

af veje, ændret sygdomsmønster 

mv. Men en indsats der også skal 

sættes fokus på at reducere drivhusgasudledningen 

som er med 

til at skabe klimaforandringen. 

Dette vil i første omgang primært 

ske ved at fokusere på reduktion 

af energiforbruget, men senere 

i planperioden fokusere mere 

bredt. Dette kan bl.a. ske ved en 

øget fokus på vedvarende energiformer, 

udlægning af lavbundsområder 

samt etablering af skov 

til binding af kuldioxid (CO2). 

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse 

med budgetvedtagelsen 

for 2009, under punktet for gennemførsel 

af projekt - ” et (økonomisk) 

bæredygtigt Stevns” på 

sit møde den 26. februar 2009 

godkendt projektet Energi, der 

kommer til udtryk i Stevns Kommunes 

klimastrategi. Projekt er 

et af de initiativer, der skal sikre 

besparelser eller merindtægter til 

kommunen, såvel som det er målet 

at spare energi, blandt andet 

ved energi-effektiviseringer og 

samtidig mindske CO2 udslippet. 


Stevns Kommunes klimastrategi 

tager afsæt i et ønske om at 

forbruget af de fossile brændsler 

mindskes bl.a. ved at undersøge 

mulighederne for anvendelse 

af vedvarende energi (f.eks. fra 

vindmøller og biogasanlæg) og 

således medvirke til at der generelt 

kan produceres mere ”ren” 

energi, samt at reducere energiforbruget 

i de kommunale bygninger. 

Som beskrevet i Klimastrategien, 

er energiforbruget i den offentlige 

sektor stort og stiger stadig. I de 

seneste år er elforbruget i kommunerne 

samlet set steget med 

ca. 1 % om året. Stevns Kommune 

råder over en stor bygningsmasse, 

der skal opvarmes, oplyses 

og ventileres. Dette sker i de 

fleste tilfælde ved hjælp af fossile 

brændsler. De samme bygninger 

skal jævnligt vedligeholdes og renoveres, 

hvilket åbner mulighed 

for indpasning af flere energirigtige 

løsninger heriblandt eksempelvis 

øget isolering. Det samme 

gælder ved nybyggeri. 

Som led i den igangværende 

energimærkning af de kommunale 

bygninger, er det muligt at 

få et overblik over kommunens 

energiforbrug, samt at udarbejde 

forslag, der kan reducere energiforbruget. 

Energibesparelserne 

går på el, naturgas og olie, mens 

rammerne for projektet i første 

omgang er den samlede kommunale 

bygningsmasse. 

Kommunernes Landsforening 

har indgået en aftale med transport- 

og energiministeren om 

realisering af energibesparelser i 

kommunerne. Kommunerne skal 

gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, 

der er anbefalet 

ved energimærkning af 

kommunens bygninger, og som 

har en tilbagebetalingstid på indtil 

5 år. 

Ifølge aftalen forpligter kommunerne 

sig til at implementere 

• Energieffektiv adfærd 

• Energieffektive bygninger 

• Energieffektive indkøb

Stevns kommune sigter desuden, 

som andre kommuner, på at blive 

CO2 neutral kommune i fremtiden. 

For at nå dette mål, kræver 

det at alle områder i kommunen 

er inddraget for at sikre, at bevidstheden 

om energi og klima er 

med som en del af de overvejelser 

kommunen gør sig i enhver 

henseende. 

Stevns Kommune har følgende 

overordnede mål for energibesparelse 

i kommunens ejendomme 

og institutioner: 

• CO2 udledningen skal reduceres 

med 2 % årligt frem 

til udgangen af 2011. Herefter 

skal kommunen opstille 

et mere langsigtet og 

ambitiøst mål for reduktionen. 

• Forebygge eller håndtere 

konsekvenserne af kommende 

klimaændringer på 

relevante områder såsom 

kloak mv. 

• Grundlag for identifikation 

og gennemførelse af 

energibesparelser bl.a. 

ved gennemførelse af EMO 

mærkningen (EnergiMærkeOrdningen) 

• Med den igangsatte energimærkning 

skal egne bygninger 

energioptimeres 

• For at fremme energieffektivitet 

skal der indføres 

energiledelse, så energibesparelser 

kan høstes igennem 

centralt ansvar og beslutninger 

- og de enkelte 

institutioner skal have en 

del af ansvaret for at gen- 

nemføre besparelserne. 

• Sikre energieffektiv drift og 

vedligehold af kommunens 

ejendomme 

• Sikre størst muligt udbytte 

af investeringerne af energibesparendeforanstaltninger 

• At begrænse kommunens 

energi- og vandforbrug ved 

at fremme energieffektive 

indkøb og energirigtig adfærd 

i institutioner og ejendomme 

• Sikre at medarbejderne bidrager 

til at nå målet 

Synliggørelse af kommunens Klimastrategi 

skal bl.a. ske ved at 

tiltræde Danmarks Naturfredningsforenings 

kampagne, ”Klimakommuner”. 

Med kampagnen 

vil Danmarks Naturfredningsforening 

hjælpe med at profilere 

kommunens klimaindsats frem 

mod det internationale klimatopmøde, 

som Danmark er vært for 

i december 2009, og videre frem. 

Desuden vil kommunen tiltræde 

Elsparefondens ”kurveknækkeraftale”, 

der tilbyder rådgivning, 

sparring og kampagne materiale. 

Klimastrategien udpeger fire 

overordnede indsatsområder: 

klima, energieffektivisering, adfærd 

og energirigtige indkøb. For 

hvert indsatsområde er et eller 

flere underemner, med hver deres 

opremsning af virkemidler der 

kan tages i brug for at nå målene. 

Eksempelvis ønsker kommunen 

fremover at indarbejde hensynet 

til energiforbrug i alle planer og 

anlæg, samt arbejde for en tilpasning 

til de ændrede forhold 

den nye klimatiske situation kan 

medføre. 

For en stor dels vedkommende er 

virkemidlerne for indsatsområdet 

klima indarbejdet i kommuneplanen. 

Det drejer sig blandt andet 

om at skabe sammenhængende 

natur, byudvikling der minimerer 

transportbehovet, fremme lavenergistandarder 

i rammerne for 

lokalplanlægning mv.. 

Hele Stevns Kommunes klimastrategi 

kan læses på www. 

stevns.dk LINK. 


4.3 Resumé af miljøvurdering 

4.3 Resumé af miljøvurdering 

Forudsætninger og 0-alternativet 

Udvikling betyder øget aktivitet, 

som vil medføre øget miljøbelastning 

i Stevns Kommune såvel som 

alle andre steder. Det betyder, at 

en øget boligudbygning samlet 

set vil øge kommunens belastning 

af miljøet - uanset hvor udbygningen 

sker. 

Stevns Kommune er omfattet af 

landsplandirektivet Fingerplanen 

2007 og ligger uden for fingerbystrukturen 

i det øvrige hovedstadsområde 

(landområde). Fingerplan 

2007 bestemmer, at der i 

den kommunale planlægning kan 

udlægges ny byzone i det øvrige 

hovedstadsområde, når de overordnede 

interesser respekteres, 

herunder at byudviklingen er af 

lokal karakter og sker i tilknytning 

til kommunecentre eller som afrunding 

af andre bysamfund. 

Indtil den endelige vedtagelse af 

Stevns Kommuneplan 09 havde 

regionplanretningslinjerne fra 

Regionplan 2005 for Storstrøms 

Amt og Hovedstadens Udviklingsråd 

retsvirkning som landsplandirektiv. 

I 2008 var der 21.885 indbyggere 

i Stevns Kommune. Der er i perioden 

2003 til 2008 sket en befolk- 


ningstilvækst på 276 indbyggere, 

og befolkningsprognosen forudser 

en yderligere tilvækst på 446 

indbyggere frem til 2015. 

Den fremtidige boligudbygning 

vil ske som afrunding og i forbindelse 

med eksisterende byer, 

hvor der er gode kollektive transportmuligheder. 

Udbygningen er 

beskeden og sikrer, at både offentlige 

og private servicetilbud 

kan opretholdes. Udvikling af 

erhverv sker som en udvidelses 

af anvendelsesmulighederne i et 

allerede udlagt erhvervsområde 

syd for Hårlev, således der kan 

etableres detailhandel med særlig 

pladskrævende varegrupper 

(området er endnu ikke er taget 

i anvendelse). 

I forbindelse med kommunalreformen 

har Stevns Kommune 

overtaget regionplantillægget 

vedrørende omfartsvejen syd for 

Strøby Egede. Tillægget er indarbejdet 

i kommuneplanen uden 

ændringer. 

I forhold til 0-alternativet er de 

ændringer, kommuneplanen giver 

mulighed for begrænset og har til 

formål at kunne opretholde kommunes 

servicetilbud med hensyn 

til skoler, daginstitutioner og 

lignende samt at give mulighed 

for arbejdspladser i Stevns Kom- 

mune. 0-alternativet vil kunne 

betyde længere transport til arbejdspladser 

og offentlige servicefunktioner 

for indbyggerne i 

Stevns Kommune. Et 0-alternativ 

vurderes ikke at betyde færre 

miljøproblemer, men vil blot flytte 

dem til andre steder i regionen. 

Boligudbygning 

Udbygning i antallet af boliger 

i kommunen vil generelt føre til 

en stigning i kommunens samlede 

energi- og ressourceforbrug. 

Nye borgere vil bidrage til at øge 

påvirkningen af miljøet samt øge 

trafikmængden. 

Den planlagte boligudbygning understøtter 

kommuneplanens bymønster 

og infrastruktur, herunder 

den kollektive trafikbetjening. 

Der er udlagt 18ha nye arealer 

til boligformål, og samtidig er et 

tilsvarende areal enten taget ud 

af kommuneplanen, udskudt til 

efter planperioden, eller udlagt til 

rekreative formål i stedet. 

Der er ved udlægget af nye arealer 

lagt vægt på at minimere påvirkningen 

af natur og landskabsværdierne 

samt at friholde det 

åbne land for bebyggelse. Boligområderne 

er udlagt på arealer, 

der ikke er omfattet af naturog 

landskabsinteresser. Dog ligger

oligområderne inden for sær- 

lige drikkevandsinteresser, og der 

skal derfor ske en overvågning af 

drikkevandets kvalitet. 

Nye boligområder i Hårlev og Store 

Heddinge vil påvirke områdernes 

kvaliteter som bynær natur, 

og der skal foretages de nødvendige 

afværgeforanstaltninger for 

at hindre en negativ påvirkning af 

grundvandet og de nærliggende 

vandløb. 

Detailhandel 

En udvidet mulighed for etablering 

af butikker, der forhandler 

pladskrævende varegrupper i erhvervsområdet 

kan give en øget 

støjpåvirkning og øget trafikmængde 

til og fra området. Støjen 

vil både være i form af trafikstøj 

fra personbiler og varetilkørsel 

med tunge køretøjer samt støj 

fra ventilationsanlæg og lignende. 

Muligheden for detailhandlen vurderes 

ikke at påvirke området 

væsentligt udover 0-alternativet. 

Vejkapaciteten kan om nødvendigt 

udvides, såfremt der skulle 

opstå væsentlige trængselsproblemer 

til området. 

Mandehoved 

Kommunalbestyrelsen har med 

kommuneplanen beskrevet den 

konkrete hensigt, at i kommende 

planperiode at arbejde for at det 

skal blive muligt at ændre anvendelse 

af den tidligere kaserne, nu 

asylcenter ved Mandehoved. 

Mulighed for en ny anvendelse 

af bygninger på det tidligere kaserneområde 

ved Mandehoved 

vil primært forårsage øget trafik 

på vejene til stedet med støj og 

i mindre grad øget luftforurening 

som følge. Slid på naturen 

langs klinten vil øges, men negative 

effekter kan afværges. En 

ny anvendelse af Mandehoved vil 

betyde nye arbejdspladser i kommunen. 

Omfartsvej ved Strøby Egede 

Omfartsvejen vil betyde mindre 

trafik i byen og dermed faldende 

støj og luft-forurening her. Yderligere 

vil omfartsvejen også bedre 

trafiksikkerheden i byen. 

Omfartsvejen løber gennem et 

Natura 2000-område, hvilket vil 

give negative effekter for dette 

område. Tryggevælde Å og Ådal 

er omfattet af en række beskyttelsesinteresser 

samt rekreative 

og kulturhistoriske interesser, der 

vil blive påvirket negativt. 

Overvågning 

Sektorlovgivningen sikrer overvågning 

af de fleste evt. påvirkede 

parametre. Der vil således ske 

en overvågning via sektoradministration 

og ved udarbejdelse af 

kommunens grønne regnskaber. 

Desuden vil der i forbindelse med 

udarbejdelse af lokalplaner af eksempelvis 

byudvikling eller ved 

detailplanlægning for infrastruktur 

som minimum blive gennemført 

en miljøscreening i henhold 

til loven om miljøvurdering af 

planer og programmer. Dette vil 

sikre, at miljøkonsekvenserne af 

samtlige lokalplanforslag m.m. 

vil blive belyst på en systematisk 

måde, og at eventuelt væsentlige 

eller kritiske miljøforhold vil blive 

afdækket på et tidligt tidspunkt i 

planprocessen. I forbindelse med 

evt. miljøvurdering af konkrete 

projekter, vil der blive udarbejdet 

et mere detaljerede overvågningsprogram, 

end miljøvurderingen 

af kommuneplanen giver 

mulighed for. 

I forbindelse med større byggeog 

anlægsarbejder, der er omfattet 

af VVM-bekendtgørelsen 

(Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. 

december 2006 om vurdering af 

visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM)) vil der 

som minimum blive gennemført 

en VVM-screening. I de tilfælde, 

hvor screeningen fører til et krav 

om miljøvurdering, vil der i for- 


indelse med denne blive stillet 

krav om overvågning af projektets 

indvirkninger på miljøet. 

Overvågning af trafikmængde, 

-støj og -sikkerhed sker efter 

gældende regler på området. 

Ved næste kommuneplanrevision 

vil kommunen beskrive den samlede 

gennemførte overvågning af 

miljøet i Stevns Kommune. Der 

vil blive fulgt op på, om udviklingen 

har været som forventet, og 

om der eventuelt vil være behov 

for tiltag til at modvirke uønskede 

miljømæssige virkninger af planlægningen. 


Hæfte 2 


Kerneområder

Indhold 

Indhold 56 

Kerneområder 58 

5 Bosætning 60 

5.1 Visioner og mål 61 

5.2 Strategi 63 

5.3 Arbejdet med landsbyerne i de tidligere kommuner 67 

6 Turisme 70 

6.1 Vision 71 


6.3 Turistpolitik 73 

7 Aktivitet og sundhed 78 

7.1 Vision og mål 79 


7.3 Sundhedspolitik 81 

8 Infrastruktur 84 

8.1 Vision 85 


8.3 Eksempler på igangværende arbejde 88 

9 Borgerinddragelse 90 

9.1 Visioner og mål 91 


9.3 LAG-Stevns 93 



Kerneområder 

Kerneområder 

På baggrund af den offentlige debat 

i forbindelse med udarbejdelsen 

af Kommuneplanstrategien 

(nærmere omtalt i hæftet Hovedstruktur, 

”1.2 Planstrategien”), 

blev der udvalgt 3 kerneområder, 

hvor Stevns Kommune har styrker, 

der kan arbejdes videre på, 

nemlig Bosætning, Turisme og 

Aktivitet og Sundhed. 

Det blev også klart, bl.a. ud fra de 

kommentarer, der blev samlet op 

på borgermødet i februar 2007, 

at en forbedring af infrastrukturen, 

altså blandt andet veje, toge 

mv., på Stevns er en forudsætning 

for at kunne udvikle kerneområderne, 

ligesom den måde, 

der samarbejdes mellem kommune 

og borgere er det. 

Vi må og skal kunne komme lettere 

til og fra samt rundt på Stevns. 

Og så skal der være en god og 

konstruktiv dialog mellem borgere, 

lokalsamfund, foreninger osv. 

På den baggrund blev det besluttet, 

at der skulle arbejdes videre 

på yderligere to fronter, nemlig 

Infrastruktur og Borgerdeltagelse. 

Kerneområderne kunne derfor 

opsættes i et skema som nedenstående 


I dette hæfte præsenteres visioner, 

mål og strategier for kerneområderne. 

Strategierne blev første 

gang fremsat i planstrategien. 

Herudover vil eventuelle politikker, 

indsatsområder eller igangværende 

arbejde omhandlende 

kerneområderne blive præsenteret. 

De egentlige retningslinjer 

for emnerne vil være at finde i 

hæftet Retningslinjer.


5 Bosætning 

5 Bosætning 

På borgermødet i forbindelse med 

udarbejdelse af planstrategien 

blev borgerne blandt andet stillet 

spørgsmålet: ”Hvad skal der 

til for at gøre Stevns Kommune til 

en særlig attraktiv bosætningskommune 

for dem, der vælger at 

pendle i Øresundsregionen?”. 

Ser man på borgernes svar synes 

det oplagt, at de fremherskende 

elementer er alt det, der 

er ”udenom” boligbebyggelserne 

og de enkelte huse – det er det, 

vi kan kalde rammebetingelserne 

for bosætning. Det er altså opfyldelsen 

af rammebetingelserne, 

der udgør en god bosætningspolitik. 


5.1 Visioner og mål 


Bosætning er et bredt og komplekst 

tema, der indeholder utallige 

emner. I planstrategien fokuseres 

der på emnerne Landsbyerne, 

Nybyggeri og områdernes 

forskellighed – herunder arkitekturpolitik, 

Adgang til naturen og 

Mere plads til byudvikling – nye 

områder. 

Kommunalbestyrelsen vision for 

Stevns Kommune omhandler i 

stort omfang bosætning, det at 

være en attraktiv bosætningskommune: 

” Stevns Kommune vil være kendt 

for at have lokalområder, der byder 

på store naturværdier, varierede 

boligområder, det stærke 

lokale foreningsliv og en god trafikal 

tilgængelighed. 



største kvalitet. Hvert lokalområde 


stationsbyen, boligbyen, kystbyen, 

havnebyen, landsbyen og 

sommerhusområdet. Hvert område 

skal udvikles med udgangspunkt 

i det, der er lokalområdets 

særlige kvalitet og styrke, og 

hvor det lokale forenings-, kulturog 

idrætsliv giver lokalområderne 

identitet. 

Stevns Kommune skal være en 

særlig attraktiv bosætningskommune 

for dem, som vælger at 

pendle i Øresundsregionens attraktive 

og varierede arbejdsmarked.” 

Ud over visionen, har kommunalbestyrelsen 

en række mål for bosætningen, 

både overordnet set, 

og for de enkelte delemner. 


Overordnet set vil Kommunalbe- 

styrelsen: 

• Profilere Stevns Kommune 

som en attraktiv bosætningskommune 

i forhold til 

Hovedstadsområdet og de 

større bycentre 

• Sikre, at de forskelligheder, 

der er karakteristiske 

for kommunens områder, 

fastholdes og understreges 

gennem planlægning og 

administrative tilladelser til 

byggeri og anlæg 

I forhold til landsbyerne vil Kommunalbestyrelsen: 

• ved afgrænsning og planlægning 

af landsbyerne og 

ved administration af plan- 

og byggelovgivningen sikre 

og udvikle fysiske rammer, 

forbedre adgangen til naturen 

og nærrekreative områder, 

forstærke infrastrukturen 

mv. for på den måde 

at sikre gode levevilkår for 

såvel indbyggere og virksomheder, 

herunder 

• sikre de værdifulde naturværdier 

og de bevaringsværdige 

bebyggelser, 

strukturer og kulturmiljøer, 

• sikre et godt bymiljø og sikker 

færdsel for gående og 

cyklister, 

• sikre mulighed for udvikling 

i harmoni med det eksisterende 

bymiljø, 

• arbejde for at udviklingen 

sker under hensyn til landbrugets 

og andre erhvervs 

eksistens, 


• medvirke til, at arbejdet 

foregår i tæt dialog og samarbejde 

med landsbyernes 

indbyggere. 

I forhold til nybyggeri og områdernes 

forskellighed vil Kommunalbestyrelsen: 

• ved udlæg og planlægning 

af nye byudviklingsområder 

og ved planlægning af eksisterende 

områder gøre områdernes 

forskellighed til en 

attraktiv kvalitet, 

• søge forskelligheden sikret 

gennem sagsbehandling og 

planlægning af enkeltprojekter 

eller gennem bevarende 

lokalplanlægning, 

• afhængig af efterspørgslen 

undersøge, om der skal 

satses på at bygge tættere 

og højere i visse dele af 

kommunen. 

Herudover vil kommunalbestyrelsen: 

• sætte fokus på arkitektur (i 

bred forstand) som en rammebetingelse 

for en øget 

bosætning og derfor 

• udarbejde en arkitekturpolitik, 

som understøtter 

et ønske om at bevare de 

værdifulde byog landsbymiljøer, 

samtidig med at 

der gives plads til nytænkning 

ved planlægning og 

opførelse af nye bebyggelser. 

Sidste fokusområde i forhold til 

bosætning er adgang til naturen, 

nærrekreative områder. I denne 

forbindelse vil Kommunalbestyrelsen: 

• sikre befolkningen adgang 

til rekreativ udfoldelse under 

hensyn til de naturgivne 

betingelser, 

• sikre gode forbindelser 

mellem naturområder og 

særlige friluftsområder, til 

gavn for både lokalbefolkningen 

og turismen, uden 

at naturog landskabsinteresser 

tilsidesættes. 

• sikre adgang til et bredt 

udvalg af friluftsområder 

såvel bynært, lokalt som 

områder af regional betydning, 

• etablere nærrekreative 

områder, der har fokus på 

sundheds- og naturmæssige 

værdier.

5.2 Strategi 

5.2 Strategi 

Vi skal være flere på Stevns - derfor 

får vi brug for nye boligområder. 

I planlægningen skal vi tage 

hensyn til områdernes særlige 

kendetegn, så vi kan bevare den 

spændende variation, vi har i byog 

boligområderne i dag og væksten 

skal primært ske i egnede 

og planlagte områder, hvor den 

nødvendige offentlige og private 

service er tilgængelig. 



største kvalitet, idet hvert lokalområde 


stationsbyen, boligbyen, 

kystbyen, havnebyen, landsbyen 

og sommerhusområdet. 

Stevns Kommune er beriget med 

en række forskellige bysamfund 

og varierede boliger. 

I Kommuneplan 09 er de nuværende 

boligområder suppleres 

med nye. Det skal sikre, at der er 

plads til flere boliger i fremtiden. 

For at styrke bosætningen skal 

boligtilbuddene samt de eksisterende 

byog boligmiljøer samtidig 

udvikles. 

De 4 områder vi satser på er som 

tidligere nævnt: 

Landsbyerne 

Nybyggeri og områdernes for- 

skellighed – herunder arkitekturpolitik 

Adgang til naturen 

Mere plads til byudvikling – nye 

områder – se afsnit ”10.1 Byudvikling 

og arealudlæg”. 

Der kan opstilles følgende grove 

målhierarki for kommuneplanlægningen: 

1. Bedre service – bedre forhold – 

for borgerne på Stevns. 

2. Flere penge til dette formål. 

3. Flere penge(= bedre udskrivningsgrundlag) 

i kraft af eksempelvis 

nettotilflytning, såfremt 

der ikke er tale om tilflyttere med 

lavere indkomster, og såfremt de 

afledte omkostninger (driftsudgifter) 

ikke overstiger skatteprovenuet 

eller blot tilflytning af borgere/erhverv 

med bedre indkomster 

end eksisterende borgere/ 

erhverv – ikke nødvendigvis nettotilflytning. 

4. Hvordan får man folk til at flytte 

til Stevns? 

En strategi for øget bosætning 

– og dermed en nettotilflytning/ 

forbedring af udskrivningsgrundlaget 

– er mere end blot at markedsføre 

de muligheder, der allerede 

eksisterer. 

Det er vigtigt at fokusere på den 

sociale og ikke mindst erhvervs- 

mæssige dynamik og innovationskraft, 

som tilflyttere og nye 

virksomheder medbringer med 

det formål at udnytte de muligheder, 

som Hovedstadsregionen 

giver, samtidig med, at Stevns 

Kommune fastholdes som en 

attraktiv bopælskommune for 

stevnsboerne. 

For at styrke bosætningen kræves 

det overordnet set, at der sættes 

ind på følgende områder: markedsføring, 

produktudvikling af 

boligtilbud og byog boligmiljøer 

og udvikling af rammebetingelser 

for bosætning. 

Markedsføring vil indgå som et 

integreret element i det arbejde, 

der skal udføres for at gøre 

Stevns attraktiv for nye virksomheder, 

nye borgere og turister. 

Produktudvikling af boligtilbud 

og byog boligmiljøer - der skal 

være noget at ”sælge”! Og flere 

forskellige behov skal kunne 

dækkes. 

Udvikling af rammebetingelser for 

bosætning - forudsætningerne for 

bosætning er mangesidige. 

Det drejer sig om hele spektret 

af offentlig service og især daginstitutioner, 

skoler, offentlig trans- 


port, infrastruktur og tilgængelighed 

(adgang til rekreative områder), 

kulturog fritidstilbud, naturpleje 

og miljø. 

Landsbyerne 

Landsbyerne er opstået over en 

ca. 1.000 år lang periode. De 

ældste er grundlagt omkring vores 

tidsregnings begyndelse, 

de yngste fra tidlig middelalder, 

samtidig med den periode, hvor 

kirkebyggeriet tog fart. Først med 

udskiftningen i tiden omkring 

1800 undergik den ældste bebyggelsesstruktur 

en mere gennemgribende 

forandring. 

Generelt er landsbyers placering 

ofte sammenfaldende med de 

ældste bopladser og placerer sig 

i forhold til tilgængeligheden af 

de lokale ressourcer. Ferskvand/ 

kildevand, god agerjord, græsningsarealer 

og enge, brændsel i 

form af træ og tørv og ikke mindst 

byggematerialer. 

Stevns var før udskiftningen domineret 

af landsbyer med 20 gårde 

eller derover, undtaget det lille 

sogn Højerup og Lyderslev Sogn. 

De mange herregårde og deraf 

fæstebønder betød naturligt nok, 

at mængden af enkeltgårde var 

begrænset til mellem 1-5 %. 

Var landsbyen for stor, måtte 

man ty til den anden metode med 

blokudskiftning og at flytte går- 


den ud til de nye marker. De udflyttede 

gårde beholdt ofte haverne 

og deres gamle byggegrunde i 

landsbyen, mens den oprindelige 

hovedbygning blev anvendt som 

aftægtshus eller med lethed blev 

lejet ud til landsbyens voksende 

stand af håndværkere. 

Strøby var i 1880’erne en af Danmarks 

største landsbyer med 58 

gårde og to jordløse huse. 

Til sammenligning kan nævnes, 

at Store Heddinge i 1677 bestod 

af i alt 32 gårde og 71 huse. 

I kommuneplanstrategien er det 

beskrevet, hvordan vi sammen 

med landsbyernes beboere, lokale 

arbejdsgrupper m.fl. skal 

se landsbyerne nærmere efter i 

sømmene for at kunne finde metoder 

til at bevare og forbedre 

deres kvaliteter, og for at vi kan 

sikre adgangen til nærrekreative 

områder. 

Vi skal samtidig tage hensyn til, 

at landbruget og andre erhverv 

skal have mulighed for drift og 

etablering. 

Måske skal der suppleres med nye 

områder i landsbyerne – i så fald 

skal vi se på, hvordan de bedst 

kan etableres. 

Værdifulde naturområder og bevaringsværdige 

kulturmiljøer skal 

sikres, så de fortsat vil være aktiver 

for landsbyen, men der skal 

samtidig være plads til fornyelse 

og nytænkning. 

Ved at indføre en præmieringsordning 

for landsbyerne vil vi tilskynde 

indbyggerne til at gøre en

indsats for at landsbyerne frem- 

træder pæne og attraktive. 

Gl. Stevns Kommune udarbejdede 

i 2001/2002 et kommuneatlas, 

som bl.a. gennemgår landsbyerne 

og registrerer de bevaringsværdige 

bygninger. Se i øvrigt afsnit 

”15.1 Kulturmiljø og –værdier 

samt bygningsbevaring”. 

Vi bør kigge nærmere på disse 

bygninger, som medvirker til at 

gøre landsbyerne attraktive – til 

fordel for både lokalområdet og 

kommunen. Vi vil i den forbindelse 

overveje, om der kan gives 

støtte til vedligeholdelsesarbejder. 

Nybyggeri og områdernes forskellighed 

Variationen af bysamfund og boligområder 

er med til at gøre 

Stevns til en attraktiv kommune. 

Vi skal holde os de forskellige byområders 

forskellighed for øje, og 

de lokale kendetegn skal styrkes. 

Geografi, fysiske forhold og fremherskende 

erhverv er blandt de 

forhold, der kendetegner et områdes 

oprindelige bebyggelsesstruktur 

og i visse tilfælde særegne 

byggeskik. 

I Stevns har vi købstaden, stationsbyen, 

boligbyen, kystbyen, 

havnebyen, landsbyen, sommer- 

husområderne, husene på landet 

og det åbne landbrugsland med 

oprindelige og nye bondegårde. 

Der skal også i fremtiden være 

forskel på, hvordan et hus eller 

et boligområde ser ud f.eks. i en 

stationsby og i et nyt villakvarter. 

Udformning og planlægning af 

nye boligområder og bydele skal 

derfor ske under hensyntagen til 

områdets særlige kendetegn og 

stemning. Og planlægningen skal 

sikre, at forskellighederne bevares. 

Der skal udlægges nye områder 

med byggegrunde i forskellige 

størrelser og med mulighed 

for forskellige hus- og boligtyper 

afhængigt af, hvor i kommunen, 

det sker. 

Desuden skal vi se på, om det 

skal være muligt at bygge tættere 

og i højden i udvalgte områder, 

og eventuelt også i visse eksisterende 

byområder. 

Hvert område i Stevns Kommune 

skal udvikles med udgangspunkt i 

det, der er lokalområdets særlige 

kvalitet og styrke - Det er det, vi 

kalder særkendeplanlægning. 

Arkitekturpolitik 

For at kunne forfølge det erklærede 

mål om at fastholde de forskellige 

lokaliteters og bebyggelsers 

særlige kendetegn, skal det være 

muligt for Kommunalbestyrelsen 

og administrationen at have hånd 

i hanke med planlægning og udvikling 

af nye boligområder og 

med beskyttelsen af bevaringsværdige 

bygninger og sammenhænge. 

Der bliver derfor nu taget 

hul på arbejdet med at udvikle en 

egentlig stevnsk arkitekturpolitik. 

For et par generationer siden var 

byggeriet præget af traditioner 

og stilskift over længere perioder. 

Materialevalgene var meget begrænsede. 

I dag er mulighederne 

for brug af forskellige materialer 

enorm, hvorfor risikoen for både 

teknisk og æstetisk uhensigtsmæssig 

håndtering ved sammensætningen 

af materialer i dag bliver 

meget stor. 

Generelt har interessen i samfundet 

for ”de rigtige og forkerte 

løsninger” aldrig været større end 

nu. 

Regeringen har i 2007 med stort 

set alle ministerier involveret barslet 

med en dansk arkitekturpolitik, 

”Arkitekturnation Danmark”. 

Og flere kommuner har vedtaget 

regelsæt for, hvordan der skal 

sikres opnået kvalitet i byggeriet. 

I ”Arkitekturnation Danmark” står 

bl.a. følgende: 


I kommunerne og regionerne 

vil den nationale arkitekturpolitik 

tilsvarende kunne tjene som 

inspiration for arbejdet med en 

række centrale arkitekturpolitiske 

aspekter. Det gælder ikke mindst 

inden for den byog regionsudvikling, 

som i de kommende år 

følger naturligt i forlængelse af 

strukturreformen. 

I Stevns Kommune er der udarbejdet 

vejledninger for byggeri og 

vedligeholdelse i Store Heddinge 

og i landsbyerne og det åbne 

land, ligesom der findes retningslinjer 

for behandling af landzonesager. 

LINK 

En kommune regulerer både det 

offentlige og det private byggeri i 

kommune- og lokalplaner og gennem 

byggetilladelser. 

En arkitekturpolitik kan medvirke 

til at skabe debat om en ny bebyggelse, 

som vi skal leve med i 

mange generationer, og som et 

fælles redskab kan en sådan politik 

være med til at udvikle Stevns 


Adgang til naturen, nærrekreative 

områder 

Stevns kan kendes på bl.a. Stevns 

Klint med Trampestien, Tryggevælde 

Ådal, det store udsyn, lyset 

og den høje himmel; et storslået 


landskab, hvad enten det er det 

åbne land, skoven eller den lange 

kystlinje, man søger. 

Derfor skal vi også forsøge at forbedre 

adgangen til naturområder 

og nærrekreative områder, ligesom 

der skal skabes nære, rekreative 

områder i forbindelse med 

både eksisterende og nye boligområder. 

I forbindelse med at nye områder 

inddrages i byudviklingen, skal 

vi passe på ikke at ødelægge de 

værdier, som gør Stevns attraktiv 

som bosætningskommune. 

Der skal derfor udpeges zoner, 

som skal friholdes for ny bebyggelse, 

skovrejsning mv. for at 

sikre den frie udsigt og for at bevare 

landskabsrummet, herunder 

udsigten til Møn.

5.3 Arbejdet med landsbyerne i de tidligere kommuner 

5.3 Arbejdet med landsbyerne 

i de tidligere kommuner 

I de tidligere kommuneplaner for 

Vallø og Gl. Stevns kommuner 

har landsbyernes udvikling og deres 

betydning for kommunernes 

bosætningspotentiale været vigtige 

emner. 

Kommuneplanen for tidligere 

Vallø Kommune, Vallø 2016 

I Vallø 2016 er landsbyerne afgrænset 

og der er opstiller rammer 

for lokalplanlægningen; det 

drejer sig om: 

Strøby (byzone, medtages ikke 

i det følgende), Valløby (delvis i 

byzone), Endeslev, Himlingøje, 

Varpelev, Store Tårnby og Vråby. 

Der er udarbejdet lokalplaner for 

dele af Valløby og for Endeslev, 

Varpelev og Himlingøje. 

I Vallø 2016 er opstillet det mål at 

fastlægge tidssvarende rammer 

for udviklingen i alle landsbyerne, 

idet revision af lokalplaner og nye 

lokalplaner for landsbyerne skal 

• ske under hensyn til eksisterende 

bevaringsværdige 

bebyggelser og strukturer, 

• sikre et godt bymiljø og sikker 

færdsel for gående og 

cyklister, og 

• sikre mulighed for byudvikling 

i de landsbyer, hvor 

dette kan ske i harmoni 

med eksisterende bymiljø. 

Der skal desuden udarbejdes lokalplaner 

for Store Tårnby og 

Vråby. 

Roskilde Amt har i sin oplistning 

af Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer 

i Roskilde Amt, i publikationen 

af samme navn fra 

2000, medtaget Store Tårnby, 

Lille Tårnby, Varpelev, Endeslev, 

Poulstrup og Lystrup, idet disse 

landsbyejerlav hver ”udgør en 

helhed, der er prioriteret som 

særligt bevaringsværdigt kulturmiljø”. 

Roskilde Amt har i samme omgang 

udpeget landsbyejerlaugene 

Aggerup, Vråby, Skrosbjerg, Lille 

Linde, Ammerup og Himlingøje 

som helheder, ”der er prioriteret 

som bevaringsværdigt kulturmiljø”. 

Landsbyejerlauget Valløby udgør 

en helhed, ”der er prioriteret som 

bevaringsværdigt kulturmiljø. 

Undtaget er den nordligste del og 

nyeste tids udstykninger”. 

I Roskilde Amts udpegning dækker 

begrebet landsby over hele 

landsbyejerlauget og omfatter 

således både landsbykernen og 

ejerlavets jorder. 

Kommuneplanen for tidligere 

Stevns Kommune, PLAN 21 06 

I PLAN 21 06 er følgende landsby- 

er afgrænset, og der er opstillet 

rammer for lokalplanlægningen: 

Magleby, Sigerslev, Højerup, Lille 

Heddinge, Lyderslev/Gevnø og 

Lund. 

Boestofte er senere blevet afgrænset 

i et kommuneplantillæg. 

Der er udarbejdet lokalplaner for 

Lille Heddinge og for dele af Magleby, 

Holtug og Lyderslev/Gevnø. 

Landsbyerne Arnøje, Frøslev, 

Havnelev og Tommestrup skal afgrænses 

i et kommende tillæg til 

kommuneplanen. 

I PLAN 21 06 er der opstillet disse 

generelle retningslinjer for landsbyerne: 

Bevaring: 

Landsbyernes miljømæssige kvaliteter 

skal søges fastholdt, særligt 

i forbindelse med nybyggeri, 

ombygning og vedligeholdelse. 

Dog uden at forhindre, at der kan 

ske en naturlig og nødvendig fornyelse. 

De kvaliteter, der skal bevares, 

drejer sig om det samlede 

miljø, enkelthuse, beplantning, 

vejforløb og gadejord. 

Boliger og anden bebyggelse: 

Der forudsættes et begrænset 

boligbyggeri i landsbyerne som 

afrunding eller udfyldning. For Sigerslevs 

og Lunds vedkommende 


kan etablering af nye udstyknin- 

ger til bebyggelse og anlæg kun 

ske ved lokalplanlægning. 

Erhverv: 

Mindre erhverv skal have mulighed 

for etablering i landsbyerne. 

Herudover er hver af de afgrænsede 

landsbyer beskrevet, og der 

er opstillet mål og rammer for lokalplanlægningen. 

De større landsbyer i Gl. Stevns 

er medtaget i landbyregistreringen 

fra 1980/81 og er omtalt i 

Forundersøgelsen 2001, Kommuneatlas 

Stevns, og i selve kommuneatlasset, 

Byer og Bygninger 

2002, hvor Følgegruppen om 

landsbyerne bl.a. anbefaler følgende: 

Følgegruppen anbefaler, at man 

fortsat ved bevarende lokalplaner 

sikrer disse landsbymiljøer. 

Et må være en af kommunens 

fornemste opgaver bl.a. gennem 

en sådan bevaringsplanlægning 

at indgyde husejerne forståelse 

og respekt for de enestående kulturskatte, 

de forvalter. Man kan 

stadig i mange af landsbyerne 

udpege landsbyskolen, smedjen, 

mejeriet, møllen, land- eller 

skovarbejderboligen o.s.v. Renovering 

af disse bygninger bør ske 

på en måde, så den oprindelige 


brug stadig kan aflæses. 

Det anbefales også sikret, at de 

grønne islæt i landsbyerne, som 

f.eks. træer, beplantning, de 

grønne vænger og gadekærene 

bevares og vedligeholdes, evt. 

på basis af egentlig registrering 

heraf. 

Nybyggeri bør kun ske i begrænset 

omfang, og man skal undgå 

at det sker ved udfyldning og afrunding, 

men i nye arealudlæg. 

Netop kontakten til det åbne land 

er i sig selv en ønsket kvalitet, og 

de grønne vænger, gadekær og 

kik ud til det åbne land fastholder 

indtrykket heraf og giver afvekslende 

byrum. Nyt byggeri og 

renovering skal glide naturligt ind 

i det eksisterende, både gennem 

arkitektur, materiale- og farvevalg, 

og gennemføres med sans 

for den individuelle placering. 

LINK til Kommuneatlaset og Forundersøgelsen. 

Udvikling af landsbyer 

For at forhindre, at landsbyerne i 

Danmark bliver mindre attraktive 

som bosætningsbyer, udgav Velfærdsministeriet 

i 2009 en vejledning, 

”Udvikling af landsbyer – en 

værktøjskasse”, som sætter fokus 

på mulighederne i disse landsbyer. 

Vejledningen kan anvendes til 

at give overblik over mulighederne 

i gældende lovgivning og de 

tilskudsordninger, som kan hjælpe 

kommunerne med at skabe en 

positiv udvikling, og samtidig kan 

den bruges som et inspirationskatalog. 

Vejledningen kan ses på Stevns 

kommunes hjemmeside, LINK. 

Nogle af de emner, der omtales 

i vejledningen og som kan give 

inspiration til arbejdet i landsbyerne 

i Stevns, er: 

Aktører, kortlægning, løft til 

landsbyen, oprydning, bevaring 

af bygningskulturen, tilstand af 

boliger, proces for landsbyudvikling, 

metoder til dialog, fonde og 

andre tilskudsmuligheder.


6 Turisme 

6 Turisme 

På borgermødet i forbindelse med 

udarbejdelse af planstrategien 

havde borgerne nedenstående 

kommentarer til muligheder og 

udfordringer for udviklingen af 

Stevns som turistdestination. 


6.1 Vision 

6.1 Vision 

Kommunalbestyrelsen overordnede 

vision for turismen i Stevns 

Kommune: 



erhvervsliv, hvor turisme, de eksisterende 

virksomheder og aktiv 

støtte til nye initiativer, er fundamentet. 






6.2 Strategi 

6.2 Strategi 

Høj himmel, hvide kridtbrud og 

smukke ådale. Natur- og kulturoplevelser 

er noget helt særligt i 

Stevns Kommune - det skal både 

vi og turisterne nyde godt af. 


som et oplevelsesrigt naturområde 

med gode rekreative muligheder 

for både den lokale befolkning 

og turister. 





Den stevnske natur er noget særligt, 

det ved alle, der færdes her. 

Den høje blå himmel, de dybe 

grønne skove, den hvide klint, de 

smukke ådale og de farvestrålende 

havne - man bevæger sig fra 

det ene postkortscenarie til det 

næste. 

Når vi taler om turisme, har vi 

blikket rettet mod de mange muligheder, 

der enten allerede er i 

kommunen, eller som kan skabes. 

Og samtidig skal de formidles, 

så potentielle turister kender 

til vores kulturog naturværdier, 

oplevelser, aktiviteter mm. 

Vores udgangspunkt er, at turismen 

skal udvikles på et bæredygtigt 

grundlag. 

Når vi planlægger nye initiativer, 


skal vi derfor altid afveje fordele 

og ulemper i forhold til, om den 

nye aktivitet kan passe ind på en 

acceptabel måde. 

Det skal være attraktivt at besøge 

Stevns Kommune, hvor forskellige 

oplevelser og events – store 

som små – indgår i en større 

sammenhæng. 

Vi skal blive bedre til at fortælle 

om de gode oplevelser, der venter 

i Stevns Kommune, og gøre dem 

kendt. 

Der er mange eksempler på oplevelser, 

f.eks. koncerterne i 

Solgårdsparken, Friluftsscenens 

forestillinger, Pinsegudstjeneste i 

Boesdal, ture i naturen o.l. 

Stevns Kommune vil fremme udviklingen 

af flere overnatningsmuligheder 

i lokalområdet og 

styrke markedsføringen. Lokalt 

kan det ske via blandt andet forbedret 

skiltning og andre muligheder 

for visuel kommunikation. 

Alle i Stevns Kommune er med til 

at formidle oplevelser og værdier, 

det gælder også det stevnske erhvervsliv, 

som samarbejder aktivt 

med turisterhvervet. 

Udviklingen af turismen i Stevns 

Kommune skal bygge på et godt 

samarbejde mellem de lokale, 

kommunen og de regionale aktører, 

som alle kan være med til 

at udvikle tilbuddene - til gavn for 

både turister og egne borgere.

6.3 Turistpolitik 

6.3 Turistpolitik 

I kommende planperiode skal der 

udarbejdes en sammenhængende 

turiststrategi, der på baggrund af 

en turistpolitisk redegørelse, danner 

grundlag for lokalisering af 

nye turistanlæg og evt. ændring 

af eksisterende, samt for kommendekommuneplanretningslinjer 

på turismeområdet. 

I efteråret 2009 forventes kommunalbestyrelsen 

at godkende en 

overordnet turistpolitik. 

Turistpolitikken har til formål at 

fremme en målrettet og prioriteret 

udvikling af turismen på 

Stevns, med udgangspunkt i og 

under særlig hensyntagen til egnens 

kulturelle og naturskabte 

værdier, herunder også bidrage 

til en økonomisk bæredygtig udvikling 

af lokalområdet til glæde 

og gavn for alle borgere i kommunen. 

Turistpolitikken skal således ses i 

en tæt sammenhæng med kommunens 

øvrige politikområder, 

herunder især strategier inden 

for kultur, fritidsliv, bosætning og 

erhvervsudvikling. 

Det er ligeledes vigtigt, at gennemførelse 

af politikken forankres 

bredt, herunder at især turisterhvervet, 

men også relevante 

foreninger, kulturinstitutioner og 

erhvervsområder inddrages aktivt. 

Uden klare mål og fokuserede 

handlinger, ingen forandring. 

Udgangspunktet 

Stevns har på mange måder et 

godt udgangspunkt for en fortsat 

udvikling af turistområdet. I 2007 

sikrede turismen 130 arbejdspladser 

på Stevns, sikrede os en 

samlet økonomisk tilvækst på 60 

millioner kroner og lagde tæt ved 

30 millioner direkte i de offentlige 

kasser. Vi har ikke specifikke tal 

for 2008, men med fremkomsten 

af endnu et ”fyrtårn” i turismeog 

kulturmæssig henseende, 

Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, er 

antallet af især dagsturister steget 

mærkbart. Denne stigning 

forventes at accelerere yderligere 

i forbindelse med at Stevns 

Kommune har lejet Stevns Fyr 

af Skov- og Naturstyrelsen, der 

i 2009 overtog fyret og dermed 

sikrede området som et offentligt 

tilgængeligt område. 

Men, for der er et men! 

På en række områder adskiller 

Stevns sig ikke fra andre ”yderområder” 

på Sjælland og Lolland/ 

Falster, og i en direkte sammenligning 

med fx Møn i Vordingborg 

Kommune står Stevns decideret 

svagt når det kommer til ”at være 

kendt”. 

Det kan således konstateres, at 

konkurrencen er hård samt at en 

række områder på lige fod med 

Stevns primært tiltrækker turister 

der er tiltrukket af fred og ro samt 

naturoplevelser. 

Det gælder derfor om at have en 

realistisk tilgang til den vækst vi 

kan forvente fra turismen, herunder 

erkende, at der er brug for 

et langt sejt træk, hvor alle gode 

kræfter mobiliseres om en flerårig 

målrettet og prioriteret indsats 

med udgangspunkt i Stevns 

stærke sider. 

Stevns, hvorfor? 

Ved tilrettelæggelse af turistpolitikken 

har vi sat fokus på Stevns 

stærke sider, der bl.a. omfatter en 

række unikke naturoplevelser, et 

aktivt kulturliv samt ikke mindst 

et autentisk miljø kendetegnende 

for egnen. 

Der er formentlig ikke mange områder 

kan præstere nedenstående 

vifte af muligheder og oplevelser: 

Afgrænset geografi, Stevns er et 

afgrænset geografisk område. 

Stevns natur: Tryggevælde ådal, 

Bøgeskoven, kysten, strande 


Stevns naturcenter. 

Stevns Fyr. 

Havnemiljøer for enhver smag, 

Rødvig, Bøgeskoven og Lund, 

herunder en autentisk og arbejdende 

fiskerihavn i Rødvig. 

Stevns Klint. 

Koldkrigsmuseet. 

Himlingøje jernaldergrav. 

Vallø og Gjorslev slotte (Herregårde). 

Kultur/kunstnere bl.a. Åbne Atelier 

døre. 

Solgårdsparken, botanisk have, 

musik aftener. 

Boesdal Kalkbrud og Holtug kridtbrud. 

Cykelruter (Berlin-København). 

Middelalderkirkerne. 

Turbåde 

Golfbane 

Traktørstederne 

Traditionelle kroer (Rødvig og 

Vallø) 

Fred og ro. 

Trampestien 

Højerup Kirke 

Østsjællands Museum 

Ranes banke 

M.m 

Mulighederne 

Med ovenstående udgangspunkt 

er der lang række udviklingsområder 

og initiativer der kan støtte 

den ønskede udvikling af turismen 

på Stevns: 


Holdningsbearbejdning, fælles 

fodslag. 

Havaktivitetscenter i Rødvig. 

Korps af turistguider. 

Klippekort til aktiviteter/tur pas. 

Kalk, kridtbrud, geologi, temacenter. 

Tematiseret turisme/aktiviteter. 

Festival, tilbagevendende f.eks. i 

Boesdal, teater, Stevns festival, 

musik etc.. 

Årlig kapsejlads. 

Aktivitets kalender, fælles for alle 

foreninger, link til alle lokale, men 

også som ”brochure”. 

Torvedage i Rødvig og i Store 

Heddinge. 

Anvendelse og udnyttelse af gamle 

stationsarealer. 

Kåring af årets hus på Stevns. 

Bålpladser, naturlegepladser, 

shelters. 

Mobil home pladser. 

Fiskeauktion på havnen i Rødvig. 

Kur- og konferencecenter i Store 

Heddinge ved/med svømmehallen. 

Pakkeløsninger – tilbud til besøgende. 

Markedsføring af lokale fødevarer. 

”Branding” af Stevns. 

Turisttema – hvert år et nyt tema 

f.eks. kunst. 

Drifts- og udviklingsselskab, 

f.eks. havnefællesskab i Rødvig, 

Stevns rundt på cykel/bil/bus/tog 

for ”lokale” åben Stevns en week- 

end.(kend din kommune/nabo) 

sæt alle ”sejl”. 

Prioriterede udviklingsområder 

Med henblik på at fokusere og 

prioritere de mange muligheder, 

er det valgt at anbefale 5 hovedområder 

som de væsentligste udviklingsområder 

for Stevns Kommune 

og Stevns Turistforening de 

næste 5 år. 

Sæsonudvidelse: 

Forår og efterårs sæsonen skal 

udvides bl.a. gennem målrettet 

markedsføring af aktiviteter og 

attraktioner uden for den normale 

højsæson. 

Styrke udvikling og markedsføring 

af den erhvervsmæssige turisme 

i form af seminarer, kursusaktiviteter 

og firmaevents m.m. I 

dag er det primært kursusstedet 

Klinten, Rødvig Kro, Rødvig Ferieby 

samt Stevns Naturcenter, der 

markedsfører sig inden for dette 

område, men fx i forbindelse med 

planerne om et genoptræningscenter 

i forbindelse med renoveringen 

af svømmehallen i Store 

Heddinge kunne der indtænkes 

fx: 

et wellness center kombineret 

med et konference-/idrætshotel 

(evt. privathospital) i form af et 

OPP samarbejde.

Interessenter er ud over Stevns 

Kommune og Stevns Turistforening 

ovenstående udbydere 

samt øvrige interesserede investorer 

og erhvervsinteresser. 

Tematiseret turisme: 

En aktiv udvikling og markedsføring 

af spændende tematiserede 

produkter som fx: 

Slotsture 

kunst og kultur 

Hav og kyst 

Geologi 

Golf 

Cykelture 

Kirker 

Interessenter vil afhænge af 

tema, men produktudvikling vil 

kræve finansiering af udviklingsressourcer 

samt markedsføring. 

Store Heddinge, mere liv i købstaden: 

Store Heddinge har potentialet til 

at være den samlende ”købstad” 

for Stevns Kommune med en 

aktiv handelsstandsforening og 

et godt udbud af dagligvare forretninger, 

men nedslidte bygninger, 

dårlig renholdelse af større 

offentlige arealer og bygninger 

samt ikke mindst mangel på liv 

og sjæl uden for dagligvareforretningernes 

åbningstider udgør 

en stor udfordring i arbejdet med 

at gøre byen interessant i turistmæssig 

sammenhæng. Dette kan 

og bør der laves om på. Stevns 

Kommune bør satse på en industriel 

udbygning af Hårlev området, 

mens der i Store Heddinge 

bør satses på detailforretninger, 

kultur, sport, ”grøn fødevareproduktion”, 

liberale erhverv, herunder 

fx: 

Torvedage mindst 1 gang ugentlig 

i samarbejde med lokale fødevareproducenter 

og Store Heddinge 

Handelsstandsforening 

Arbejdende værksteder 

Fødevareproduktion 

Kunstudstillinger 

Lørdags jazz/musikarrangementer. 

Samspil imellem private, erhvervsdrivende,handelsstandsforeningen 

og kommunen. 

Aktiv forskønnelse/restaurering/ 

byfornyelse af bymidte. 

Havaktivitetscenter i Rødvig: 

Rødvig udgør på mange områder 

en ”turistmæssig perle”, men 

også med et stort uudnyttet potentiale 

for Stevns Kommune. En 

umiddelbar hindring for udvikling 

af dette potentiale er den nuværende 

opdeling i 2 havneadministrationer, 

der indtil nu har 

besværliggjort en samlet overordnet 

planlægning af arealan- 

vendelse m.v. Den aktive fiskerihavn 

er i sig selv et stort aktiv for 

turisternes oplevelse af Rødvig, 

men med en årlig tilbagegang 

for fiskerierhvervet, bør der være 

skabt et økonomisk incitament 

hos alle involverede partnere for 

en langsigtet og sammenhængende 

udvikling af havneområdet. 

Der vil blive arbejdet hen 

mod, at der etableres et fælles 

drifts- og udviklingsselskab med 

Stevns Kommune, Fiskerihavnen/ 

Fiskeriforeningen samt evt. andre 

som interessenter. Opgaven vil ud 

over varetagelse af den nuværende 

drift af havnen være, i samarbejde 

med foreninger og det 

lokale erhvervsliv, at gennemføre 

en række udviklingsinitiativer i 

overensstemmelse med en overordnet 

plan for området. Blandt 

mulighederne er fx: 

Et dykkercenter 

Et center for roning og havkajakker 

Et ”surfcenter” 

Et sejlcenter der vil kunne tiltrække 

danske og internationale 

mesterskabs arrangementer, fast 

tilbagevendende havkapsejladser 

og ”matchraces” m.v. 

Udlejning af arealer m.v. til relateret 

industri, der kan komplementere 

skibsværftet og motorfabrikken 

Sejlture med turbåde. 


Projekt aktivitetskalender: 

Der efterspørges en opdateret 

samlet oversigt over aktivitetsudbuddet 

i og omkring Stevns Kommune. 

Overskrifterne på dette 

hovedområde er bl.a.: 

Forbedring af den eksisterende 

aktivitetskalender på www. 

stevns.dk 

Samling og distribution af det 

trykte materiale. 

Annoncer i Stevnsbladet i højsæsonen. 

Udbrede kendskabet til aktivitetskalenderen. 

Mere professionelt layout. 

Bedre/anderledes distribution, fx 

indstik i Stevnsbladet m.v. 

Elektroniske infotavler 

Interessenter er udover Stevns 

Kommune og Stevns Turistforening 

kulturog idrætsforeninger, 

turisterhvervet m.fl. 



7 Aktivitet og sundhed 

7 Aktivitet og sundhed 

Et aktivt liv er et vigtigt udgangspunkt 

for et sundt liv. Aktivitet 

og sundhed hænger således tæt 

sammen. 

Aktivitet og sundhed handler ikke 

kun om at løbetræne og spise 

masser af grøntsager, det handler 

overordnet set om hele rammen 

om vores liv og hverdag, og kommuneplanen 

er derfor et naturligt 

sted at tage fat i forbindelse med 

indsatsen mod et generelt sundere 

liv for Stevns borgere. 


7.1 Vision og mål 

7.1 Vision og mål 

Kommunalbestyrelsens helt overordnede 

vision for sundhedsområdet 

er at: 

Stevns Kommune vil gøre det 

sunde valg til det naturlige valg 

Denne vision afspejler kommunens 

indgangsvinkel til den svære 

balance mellem aktiv forebyggelse 

og borgernes personlige frie 

valg. 

Ved i højere grad at fokusere på 

at ændre de omgivelser og sammenhænge 

vi bevæger os i, hvad 

end der tales om landskabet og 

byerne eller vores arbejdspladser 

og foreninger, kan aktivitet 

og sundhed blive en naturlig del 

af borgernes liv, uden at det føles 

som et ”overgreb” på den enkeltes 

mulighed for at vælge egen 

livsførelse. 

Stevns Kommune vil derfor medtænke 

sundhed i den kommunale 

planlægning og alle relevante aktiviteter, 

således, at der opnås en 

sammenhængende og helhedsorienteret 

indsats til fremme af 

en sundere levevis. 

Stevns Kommune har ud over 

visionen en række mål på det 

sundhedspolitiske område. Kommunalbestyrelsen 

vil: 

• Fremme borgernes livskvalitet 

og velvære 

• Øge den sociale lighed i 

sundhed 

• Skabe fælles ansvar for udviklingen 

af sundheden i 

kommunen 

• Skabe trygge rammer og 

den nødvendige og kvalificerede 

hjælp og støtte til 

borgeren 

• Skabe sunde og attraktive 

arbejdspladser i samspil 

med private virksomheder 


7.2 Strategi 

7.2 Strategi 

Tilgængelighed er et af nøgleordene, 

når det drejer sig om at 

bruge kroppen og naturen aktivt, 

og Stevns har alle forudsætninger 

for spændende friluftsaktiviteter 

som f.eks. rapelling, paragliding 

og kajakroning. Samtidig skal 

Stevns Kommune være kendt for 

et stærkt lokalt foreningsliv, der 

er med til at motivere borgerne til 

en mere aktiv hverdag. 

Naturværdierne 

Vores smukke og varierede natur 

giver masser af muligheder 

for såvel at kunne bruge kroppen 

på mange måder som at kunne 

rekreere i stille områder. Vi skal 

sætte fokus på aktivitetsrige områder, 

hvor alt fra rapelling, paraglidning 

og orienteringsløb til 

sejlads i kano og kajakroning er 

muligt. 

I Boesdal Kalkbrud er der basis 

for mange forskellige oplevelsesrige 

aktiviteter. 

De mange naturperler i kommunen 

skal fortsat give gode muligheder 

for at finde fred og ro. Holtug 

Kridtbrud, og de store kystog 

skovområder kan også danne 

rammen om ”stille aktiviteter”. 

Tilgængeligheden 

Det skal være nemt at komme 

ud i naturen, og de mange spændende 

og naturskønne områder 


skal være kendt af den stevnske 

befolkning. 

”Åben natur”- arrangementer kan 

være en oplagt mulighed – ”natur”- 

vejledning er en anden. 

Stier, veje og P-pladser skal kortlægges, 

så vi sikrer, at de rekreative 

områder bliver let tilgængelige. 

Gennem udarbejdelse af et aktivitets- 

og sundhedslandkort for 

Stevns kan vi gøre det lettere for 

borgerne at bruge de mange muligheder 

og træffe det sunde valg. 

Lokalsamfundene 

De mange stærke lokalsamfund 

er oplagte samarbejdspartnere 

for kommunen, og et godt samarbejde 

kan medvirke til at skabe 

sunde lokalsamfund med aktive 

borgere. 

En mulighed er at nedsætte en 

sundhedspulje, hvor lokalsamfundene 

får mulighed for at søge 

penge til såvel grønne som sundhedsmæssige 

tiltag. 

Måske har man lyst til at stifte en 

lokal vandreklub, etablere en petanquebane 

eller få sat borde og 

bænke op ved lokale naturområder. 

Forenings- og erhvervslivet 

I Stevns Kommune skal vi skabe 

gode rammer for såvel det organiserede 

foreningsliv, som de 

mere uorganiserede fritidsaktiviteter. 

Vi skal arbejde på at få gode partnerskaber 

mellem kommune og 

foreninger eller kommune og en 

gruppe borgere. Der skal være 

fokus på aktiviteter, som indeholder 

sundhed og aktivitet. 

Svømme- og sportshaller i kommunen 

skal udnyttes bedst muligt 

og anvendes af så mange borgere 

som muligt. 

Mulighederne for at bygge en ny 

”multihal”, eventuelt i samarbejde 

med erhvervslivet, skal undersøges. 

En sårbar gruppe 

Børn og unges sundhed skal prioriteres 

højt i Stevns Kommune. 

Det er af afgørende betydning for 

børns sundhed, at de får en god 

kost og masser af motion. 

Daginstitutioner, skoler og klubber 

skal sammen med forældrene 

sikre børnene en sund opvækst, 

hvor sund mad og masser af 

bevægelse er en naturlig del af 

hverdagen. 

Der skal skabes gode gang- og 

cyklemuligheder, så børnene kan 

færdes sikkert og trygt i kommunen. 

Det skal være naturligt at 

vælge den aktive vej for familier 

og børn.

7.3 Sundhedspolitik 

7.3 Sundhedspolitik 

Stevns Kommune skal være et 

sundt og trygt sted at være for 

kommunens borgere. Derfor har 

kommunen, i samarbejde med 

borgerne, udarbejdet en sundhedspolitik. 

Sundhedspolitikken for Stevns 

Kommune skal tage højde for, og 

skitsere en plan for, de udfordringer, 

der vil komme på sundhedsområdet 

i løbet af de næste 5-10 

år. 

Stevns Kommunes sundhedspolitik 

tager afsæt i de sundhedspolitikker, 

der er vedtaget i den tidligere 

Vallø Kommune og Stevns 


Samtidig betyder kommunalreformen, 

at Stevns Kommune har 

overtaget en række sundhedsopgaver 

fra amterne. Det drejer sig 

blandt andet om genoptræning, 

misbrugsbehandling, samt ansvaret 

for forebyggelse og sundhedsfremme 

for kommunens borgere. 

Den samlede sundhedspolitik er 

opbygget på baggrund af den 

sundhedspolitiske vision og de 

fem målsætninger. Hertil er der 

knyttet fem indsatsområder med 

en beskrivelse af et antal konkrete 

aktiviteter og indsatser. Endelig 

indeholder sundhedspolitikken 

et evalueringsafsnit, hvor der kort 

beskrives hvordan Stevns Kom- 

mune vil følge og følge op på de 

enkelte aktiviteter og indsatser. 

I udarbejdelsen af indsatsområderne 

er inddraget relevante 

samarbejdspartnere og interessenter. 

Det vil sige kommunens 

øvrige forvaltninger, politikere, 

borgere, råd og foreninger m.fl. 

Livsstilsrelaterede sygdomme 

og indsatsområder 

Udviklingen i folkesundheden i 

Danmark viser en kraftige stigning 

i livsstilsrelaterede sygdomme, 

som hjerte-karsygdomme, 

lungesygdomme, kræftsygdomme, 

aldersdiabetes, lungesygdom 

(KOL), muskel- og skeletlidelser. 

Det er efterhånden veldokumenteret, 

at fysisk inaktivitet øger risikoen 

for en lang række af disse 

sygdomme. Desuden vil manglende 

fysisk aktivitet øge risikoen 

for overvægt. 

Omvendt har fysisk aktivitet en 

sundhedsfremmende virkning, da 

øget fysisk aktivitet påvirker stofskiftet 

positivt. Herudover ses en 

række socialpsykologiske gevinster 

i form af eksempelvis større 

livsglæde, generelt overskud, social 

trivsel, selvtillid og handlekompetencer. 

For at realisere visionen om at 

”gøre det sunde valg til det natur- 

lige valg” i Stevns Kommune er 

der med udgangspunkt i KRAMSfaktorerne, 

Kost, Rygning, Alkohol, 

Motion (fysisk aktivitet) og 

Stress, udpeget fem indsatsområder: 

• Sunde vaner for børn og 

unge 

• Styrkelse af folkesundheden 

inden for de 8 livsstilssygdomme/KRAMS-faktorerne 

• Borgere med stor sundhedsrisiko 

• Sundhedsfremme på arbejdspladserne 

• Overordnet styring og koordinering 

af sundhedspolitikken 

Indsatsområderne danner rammen 

om den årlige prioritering på 

sundhedsområdet, idet der hvert 

år udarbejdes et katalog over 

konkrete aktiviteter, som skal 

sættes i gang inden for de udvalgte 

indsatsområder. 

Da der ses en direkte sammenhæng 

mellem borgernes fysiske 

aktivitetsniveau og tilgængeligheden 

til aktiviteter, forudsætter 

strategiarbejdet over for livsstilssygdommene, 

at den primære 

forebyggelse foregår på alle niveauer 

i samfundet. Sundhed 

kan med fordel tænkes ind i de 

daglige aktiviteter. Det kan være 

på arbejdspladsen, gennem varierede 

og talrige motionstilbud 


i lokalområdet, tilgængelighed til 

cykelstier og rekreative områder 

og motion på skolerne. 

I den sammenhæng kan bl.a. 

nævnes følgende indsatser, hvor 

Stevns Kommune vil: 

• medvirke til at gode madvaner, 

motion og idræt indgår 

som en naturlig del af 

børns og unges dagligdag i 

institutioner, skoler og fritidsmiljøer 

• udarbejde en kost- og bevægelsespolitik 

for skoleområdet 

• formidle viden om tilbud 

og muligheder for motion 

og idrætsaktiviteter - eksempelvis 

aktiviteter i det 

frivillige foreningsliv, cykelruter, 

vandreruter og mulighed 

for at opleve naturen 

i kommunen 

• medvirke til at udarbejde 

en idrætspolitik, der også 

skal omfatte kulturog fritidsfaciliteter 

• medvirke til partnerskaber 

med det frivillige foreningsliv 

med det formål at etablere 

motionstilbud for fysisk 

inaktive og overvægtige i 

Stevns Kommune 

• støtte private arbejdspladser 

i at komme i gang med 

eller udbygge sundhedsfremmeindsatsen 

med tilbud 

om støtte og rådgivning 

til medarbejderne. 

Der vil især være fokus på 

brancher, der beskæftiger 

borgere med kort uddannelse. 

• arbejde for at der etableres 

et sundhedscenter i Stevns 

Kommune i tilknytning til 


genoptræningen, som søges 

finansieret som et OPPprojekt 

(offentligt–privat– 

partnerskab). 

Kommunal service 

Stevns kommune vil medvirke til, 

i en sammenhængende indsats, 

at fremme og sikre sundhed, trivsel 

og aktivitet for alle borgere 

uanset alder og funktion. Et eksempel 

på et sådant tiltag er Hotherhavens 

Dagcenter i Hårlev. 

Dagcentret er et aktivitetstilbud 

til kommunens pensionister. Det 

er et åbent tilbud efter henvendelse 

direkte til personalet i dagcentret. 

Aktivitetstilbuddene har 

et aktiverende og forebyggende 

sigte og kan inddeles i sociale, 

fysiske og mentale aktiviteter. 

Eksempelvis sang, højtlæsning, 

film, stolegymnastik, gåture og 

quiz. 

Stevns Kommune råder over 295 

ældre-/handicapboliger og 169 

plejeboliger til borgere, der i et 

eller andet omfang har behov for 

hjælp til at klare hverdagens udfordringer. 

Hvor ældreboliger er 

målrettet borgere, der i det store 

hele er selvhjulpne men blot 

kræver tilpassede omgivelser og 

let adgang til hjælp, når den alligevel 

behøves, er plejeboliger 

lejligheder, der ligger i umiddel- 

bar forbindelse med hinanden og 

diverse fællesrum, med plejepersonale 

tilstede døgnet rundt. 

Stevns Kommune har 5 plejecentre: 

• Egehaven i Strøby Egede 

• Hotherhaven i Hårlev 

• Brohøj i Klippinge 

• Stevnshøj i Store Heddinge 

og 

• Plushøj i Rødvig 

Stevns Kommunes udbygningsplan 

på sundhedsområdet skal 

blandt andet sikre, at borgere kan 

blive i deres lokalområde og samtidig 

få kvalificeret hjælp og omsorg 

i forbindelse med forværring 

af sygdom eller i forbindelse med 

et genoptræningsforløb. Planen 

er foreløbigt udmøntet i etablering 

af 20 plejeboliger i Egehaven 

i Strøby Egede 2007. Og den 1. 

januar 2010 er yderligere 20 plejeboliger 

færdig til indflytning. 

Genoptræning og anden form for 

træning kan foregå i træningscenter 

eller i eget hjem efter en 

individuel vurdering af en fysioterapeut 

eller ergoterapeut. 

Stevns Kommune har to træningscentre. 

Dels Vallø Strand 

Genoptræningscenter i Strøby 

Egede og dels Genoptræning Birkehøj 

i Store Heddinge.


8 Infrastruktur 


En velfungerende infrastruktur er 

af stor betydning for udviklingen 

af Stevns Kommune. Dels i forhold 

til visionen om at være en 

attraktiv bosætningskommune 

i Øresundsregionen, men også 

i relation til den ønskede sundhedsprofil 

og de klimamæssige 

udfordringer. 

Næsten 57 % (6.670 ud af 

11.610) af de erhvervsaktive 

borgere på Stevns pendler til en 

arbejdsplads uden for kommunen. 

Og som det fremgår af nedenstående 

tabel, ligger 9 af de 

10 største arbejdsstedsområde 

for disse pendlere nord for kommunen. 

Stevns Kommune fungerer 

således i et vist omfang som 

bopæl for en befolkning, der har 

arbejdspladser i Køge og kommunerne 

i og omkring hovedstadsområdet. 

Arbejdsstedsområde 

(Kommune) 

Antal 

Køge 2126 

København 925 

Faxe 521 

Roskilde 331 

Greve 291 

Høje Tåstrup 193 

Hvidovre 171 

Solrød 149 

Albertslund 148 

Brøndby 140 


Den gennemsnitlige pendlingsafstand 

for alle de borgere med 

bopæl i Stevns Kommune, som 

pendler til arbejde, er 27,6km, og 

dermed er Stevns Kommune en 

af de kommuner i Region Sjælland 

med de største pendlingsafstande. 

Næsten 43 % af alle 

pendlende har 20km og derover 

til deres arbejdssted. Det er ikke 

mindst på grund af dette pendlingsmønster, 

at en god infrastruktur 

og høj fremkommelighed 

er af stor betydning for den videre 

udvikling af Stevns Kommune. 

Der skal derfor i den kommende 

planperiode udarbejdes en infrastrukturplan, 

som sikrer helhed 

og sammenhæng i vejnet, kollektiv 

trafik og stiforbindelser.

8.1 Vision 

8.1 Vision 

Stevns Kommune ligger i et stort 

landskab og med en rimelig afstand 

til København. 

Men for at tiltrække tilflyttere og 

andre udefrakommende er det 

imidlertid også vigtigt, at tilgængeligheden 

er god, uanset om 

man er bilist, cyklist, gående eller 

benytter de offentlige transportmidler. 

Kommunens vision for bosætning 

er således også en vision om en 

tilgængelig kommune: 

Stevns Kommune skal være en 

særlig attraktiv bosætningskommune 

for dem, som vælger at 

pendle i Øresundsregionens attraktive 

og varierede arbejdsmarked. 

I Stevns Kommune vil 

trafikal tilgængelighed være kodeordet 

for udviklingen – såvel 

vejstrukturen som den kollektive 

trafik er i stadig fokus. 


8.2 Strategi 

8.2 Strategi 

Vejstrukturen - pres på motorvej 

og indfaldsveje 

I dag kan flere borgere opleve 

utilfredsstillende forhold, når de 

begiver sig af sted til arbejde eller 

uddannelse nord for kommunen. 

Ikke mindst for pendlerne kan 

fremkommeligheden på indfaldsvejene 

til Køge og tilslutningen til 

motorvejsnettet virke problematisk. 

Stevns Kommune kan ikke løse 

problemerne alene. De mulige 

løsninger skal findes i samarbejde 

med nabokommunerne og staten. 

Stevns Kommune vil arbejde for 

etablering af omfartsvej syd om 

Strøby Egede med tilslutning til 

motorvej nord om Herfølge, som 

en uvildig Rambøll rapport peger 

på som den bedste løsning af de 

trafikale problemer. 

Fremkommeligheden på de kommunale 

veje er god. Stevns Kommune 

vil planlægge udviklingen af 

det kommunale vejnet på kort og 

langt sigt i en infrastrukturplan. I 

planen skal der reserveres plads 

til nye veje, så fremkommeligheden 

på sigt forbedres. 


Kollektiv trafik – flere muligheder 

Tilknytningen til hovedstadsområdet 

øger, sammen med den 

voksende befolkning og antallet 

af pendlere, behovet for bedre 

kollektive trafikforbindelser. 

Stevns Kommune vil samarbejde 

med Regionstog om at forbedre 

faciliteterne omkring standsningssteder 

og glæder sig over 

de nye togsæt på Østbanen, der 

sammen med en ny køreplan vil 

resultere i, at togene kører oftere, 

og rejsetiden bliver reduceret, 

samtidig med at alle standsningssteder 

bibeholdes. 

Alt dette skal være med til at få 

flere til at bruge den kollektive 

transport og dermed mindske 

miljøbelastningen fra biltrafikken. 

Samtidig fremtidssikres Østbanen. 

Ud over Østbanen skal udviklingen 

af den øvrige kollektive transport 

indarbejdes i infrastrukturplanen. 

Her vil det især være overvejelser 

omkring betjeningen af byog 

landområder via busdrift, der understøtter 

borgernes mulighed for 

at benytte de offentlige og private 

servicetilbud. Derudover er det 

hensigten, at der skal kunne til-

ydes en behovsstyret transport 

til borgerne, så der også findes et 

trafiktilbud uden for normalt tidsrum 

og i yderområderne. 

Stevns Kommune vil i samarbejde 

med Trafikselskabet Movia 

udarbejde en handleplan for den 

kollektive trafik i byog landområder, 

som kan indgå i infrastrukturplanen. 

Stiforbindelser 

Bedre vilkår for cyklister og gående 

kan få en positiv indflydelse 

på borgernes lyst til at færdes til 

fods og på cykel. På samme måde 

kan etablering af et rekreativt stinet 

have betydning for turismen. 

Der vil være fokus på udviklingen 

af stiforbindelser, som motiverer 

til øget gang- og cykeltrafik - dels 

i områder, hvor især større skolebørn 

selv kan komme omkring, 

og hvor der kan skabes udfoldelsesmuligheder 

for løb, rulleskøjteløb, 

stavgang mv, dels i rekreative 

områder. 

Stevns Kommune vil udarbejde 

en samlet stiplan, der motiverer 

flere til at cykle og gå, og som 

sikrer tilgængeligheden til naturog 

kulturværdier samt til rekreative 

områder i kommunen. 


8.3 Eksempler på igangværende arbejde 

8.3 Eksempler på igangværende 

arbejde 

Stiprojektet 





især i det åbne 

land. 




drejer sig både om mindre veje og 

stier i byerne og i det åbne land. 

Med baggrund i eksisterende stier 

er det målet at udpege dels attraktive 

ruter, der kan formidles 


til borgerne og dels nye strækninger, 

der bør prioriteres i forhold til 

eventuelle nyanlæg. 

I forbindelse med gennemførelse 

af en analyse af det stevnske 

landskab (se i øvrigt kapitel ”3 

Den ”grønne” struktur” i hæftet 

Hovedstruktur), er det desuden 

hensigten at udpege nye 

potentielle og eksisterende naturområder, 

der kan tåle en vis form 

for rekreativ udnyttelse i form af 

øget adgang for publikum på egnede 

stier. Disse eventuelle udpegninger 

vil indgå i de samlede 

overvejelser i stiprojektet. 

Principper for stiprojektet er udpegning 

af eksisterende og potentielle 

stier, der gør det muligt 

at: 

• opleve det stevnske landskab, 

både de store attraktioner 

og nye og hidtil uopdagede 

”skønhedspletter” 

• gå længere ture, og ikke 

kun ”ud og hjem” ad samme 

vej 

• starte sin tur umiddelbar 

uden for døren, hvor end 

man bor 

Samarbejde med Regionstog 

Regionstog planlægger modernisering 

af flere af de stevnske 

stationer og i den forbindelse er 

samarbejdet mellem kommunen 

og Regionstog intensiveret. 

De arbejder, der ligger først for, 

er moderniseringerne af standsningsstederne 

Himlingøje og 

Grubberholm, samt Hårlev Station. 

Desuden har den overordnede 

udvikling af ”fremtidens Hårlev 

Station” og ”Rødvig Station” været 

drøftet. 

Trafiksikkerhedsrådet 

Stevns Kommune prioriterer 

færdselssikkerheden højt og har 

derfor besluttet at nedsætte et 

lokalt trafiksikkerhedsråd, hvor 

kommunen, sammen med lokale 

aktører, kan diskutere aktuelle

emner og tiltag og organisere det 

lokale kampagnearbejde. 

Kampagner har en positiv virkning 

på trafiksikkerheden. Kampagneaktiviteter 

skaber også et 

godt kontaktnet, hvilket bidrager 

til udveksling og erfaringer og viden. 

Trafiksikkerhedsrådet skal generelt 

styrke den brede dialog og 

samarbejdet imellem de mange 

aktører i lokalsamfundet i Stevns 

Kommune inden for trafiksikkerheden. 

Trafiksikkerhedsrådet er alene 

rådgivende over for det til enhver 

tid relevante politiske udvalg. 

Trafiksikkerhedsrådets 

er: 

funktion 

• At analysere stedfæstede 

ulykker samt udpege og 

udbedre sorte pletter ud fra 

analysen. 

• At følge udviklingen i trafiksikkerheden 

tæt. 

• Evt. opstille egne mål- 

• 

sætninger for antallet af 

dræbte og tilskadekomne i 

trafikken – set i forhold til 

Færdselssikkerheds- kommissionens 

mål. 

Deltage i landsdækkende, 

regionale og lokale trafiksikkerhedskampagner 

– og 

andre informationsindsat- 

• 

ser for fremme af færdselssikkerheden. 

Hjælpe skolerne med at udarbejdetrafiksikkerhedspolitik 

• Hjælpe med forbedringen 

af trafiksikkerheden ved 

prioritering af evt. afsatte 

midler til formålet. 


9 Borgerinddragelse 

9 Borger- inddragelse 

Kommunalreformen, der trådte i 

kraft 1. januar 2007, har skabt 

nye vilkår for det lokale demokrati 

i landets kommuner. Det gælder 

også i Stevns Kommune. 

Med en ny og større kommune 

kan afstanden mellem borgerne 

og kommunalpolitikerne virke 

større. Det stiller større krav til 

kommunen omkring inddragelse 

af borgerne i beslutningerne. 

Stevns Kommune har allerede 

mange erfaringer med borgerinddragelse 

i forbindelse med kommunale 

beslutningsprocesser, og 

området skal til stadighed udvikles 

til gavn for alle. 




Kommunalbestyrelsens vision for 

den offentlige service siger det 

tydeligst: 

I Stevns Kommune tager den offentlige 

service udgangspunkt i 

de behov, der er i de enkelte lokalsamfund, 

og den skal være baseret 

på involvering og borgernes 

aktive deltagelse. Forandringer 

sker i stor åbenhed og gennem 

tidlig dialog – i respekt for det lokale 

engagement. 

Borgerinddragelse er et underliggende 

spor i hele Kommunalbestyrelsens 

vision for Stevns 

Kommune. Hvad enten det handler 

om bosætning, den offentlige 

service, natur og kultur eller erhverv, 

er det et ønske, at udvikling 

sker i samarbejde med borgerne, 

både med den enkelte og 

med foreninger og organisationer. 

Lokalt engagement er en uvurderlig 

ressource, når kommunen 

skal udvikles, og der bør være bevidsthed 

om borgernes behov og 

ønsker – og ansvar. 


9.2 Strategi 

9.2 Strategi 

I forlængelse af borgermødet i 

forbindelse med udarbejdelsen af 

planstrategien blev det tydeligt, 

at samarbejdet mellem kommune 

og borgere, den konstruktive 

dialog og involvering af brugere, 

foreninger og lokalsamfund er af 

afgørende betydning for, at den 

ønskede udvikling af kerneområderne 

kan realiseres. Og det blev 

derfor besluttet, at der skal arbejdes 

videre med området Borgerdeltagelse. 

Erfaringerne viser, at konkrete 

emner som fx skolesammenlægning, 

en ny lokalplan, eller opsætning 

af vindmøller, er noget, 

der kan mobilisere folk. Hvorimod 

når det drejer sig om mere overordnede 

og generelle planer har 

det vist sig vanskeligt at opnå 

samme høje engagement. Dette 

er en skam, for borgerne besidder 

ressourcer, der kan gøre stor 

nytte i udviklingen af kommunen. 

Tanken med borgerinddragelsen 

er at få kvalificeret de projekter 

og planer, der vedtages, idet 

borgerne samlet set besidder en 

enorm viden og indsigt, der kan 

komme hele kommunen til gode. 

Samtidig kan borgerinddragelse 

være med til at afmystificere det 

arbejde, der udføres i administra- 


tionen, og dermed så at sige gøre 

afstanden mellem befolkning og 

myndighed mindre. 

Borgerinddragelse er i sig selv 

ikke noget nyt fænomen i kommunerne. 

I begge de to ”gamle” 

kommuneplaner for Vallø og 

Stevns kommuner har opgaven 

med den demokratiske inddragelse 

af borgerne været i fokus. 

For Valløs vedkommende med 

særlig henblik på inddragelse af 

de unge og for Stevns’ vedkommende 

mere overordnet med 

henblik på en debat om forskellige 

metoder og deres anvendelighed 

til at øge interessen hos 

borgerne for at medvirke i de beslutninger, 

der skal træffes. 

Med kommunalreformen har 

Stevns Kommune fået ansvaret 

for flere beslutninger og opgaver, 

der har betydning for borgernes 

dagligdag. Involvering af 

borgere, foreningslivet og andre 

frivillige organisationer er et vigtigt 

element for at tilvejebringe et 

levende demokrati og en bæredygtig 

kommune. Derfor skal der 

udvikles processer, der kan koble 

Stevns Kommune og borgerne 

endnu tættere sammen i udviklingen 

af den lokale service. Vi 

skal derfor finde nye former for 

inddragelse og se på mulighe- 

derne for, at brugere og borgere 

generelt selv tager en stor del af 

ansvaret for serviceydelserne. 

Vi har i Stevns Kommune allerede 

i dag mange etablerede formelle 

og uformelle fora, hvor borgere 

og brugere har mulighed for at 

påvirke beslutningsprocesserne 

og den lokale service. Her kan 

bl.a. nævnes de forskellige bestyrelser 

på daginstitutions-, skole- 

og ældreområdet, Grønt Råd, 

LAG-Stevns og i forlængelse heraf 

sekretariatet ”Stevns i Vækstgear”. 

Derudover er afholdelse af 

borgermøder og høringer hyppigt 

blevet anvendt i forbindelse med 

mere enkeltstående planer og tiltag. 

Det er bl.a. på baggrund af disse 

erfaringer, at Stevns Kommune i 

samarbejde med interesserede 

borgere vil udvikle metoder og 

processer, der tilskynder til, at 

befolkningen involverer sig i beslutningsprocesser, 

herunder undersøge, 

om der er serviceområder/serviceydelser, 

hvor brugere/ 

borgere selv kan løse opgaven. 

Resultaterne af dette arbejde vil 

kunne indgå i udarbejdelsen af 

en mere generel borgerinddragelsespolitik 

for kommunen.

9.3 LAG-Stevns 

9.3 LAG-Stevns 

Der er lige så mange definitioner 

på, hvad et landdistrikt er, som 

der er institutioner og organisationer, 

der interesserer sig for 

det, men uanset hvilken definition, 

der anvendes, er hele Stevns 

et landdistrikt. Vi har ingen store 

byer, der virker som drivende for 

et større erhvervsliv, og vi har ingen 

gennemgående motorveje og 

toglinjer. Vi er en af de tyndest 

befolkede kommuner i landet og 

blandt de mindste af de nye kommuner. 

Vi er med andre ord en af 

de grønneste kommuner en times 

tid uden for København, hvilket vi 

kan gøre til en stor fordel, hvis vi 

griber det an på den rigtige måde. 

I EU’s Landdistriktsprogram 2007 

- 2013 er landets kommuner inddelt 

i 4 kategorier, bykommuner, 

mellemkommuner, landkommuner 

og yderkommuner, hvor 

Stevns er en mellemkommune på 

grund af vores relative nærhed 

til hovedstaden. I programmets 

egen formulering hedder det, at 

formålet er: 

... At arbejde målrettet med at 

skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne, 

hjælpe erhvervsudviklingen 

i gang i fødevarebranchen, 

så fødevaresektoren kan 

klare de udfordringer, som globaliseringen 

giver. 

... Der skal satses på at passe på 

naturen og miljøet, og der er brug 

for at forbedre levevilkårene. 

... Fødevareministeriet vil give 

lokale kræfter direkte indflydelse 

på udviklingen i landdistrikterne 

gennem lokale aktionsgrupper. 

Ifølge bekendtgørelsen for dannelse 

af Lokale Aktions Grupper 

kan et lokalområde stifte en forening, 

herefter kaldet LAG, hvis 

formål er at opdyrke, udvikle og 

koordinere lokale projekter til 

gavn for lokalsamfundet. LAG 

Stevns blev således dannet i løbet 

af sommeren 2007 og har et årligt 

rammebeløb på kr. 777.754,til 

såvel administration, koordinering, 

opsøgende arbejde og støtte 

til diverse projekter. Alle borgere 

over 15 år i Stevns Kommune kan 

være medlem. 

Ifølge samme bekendtgørelse har 

LAG Stevns, sammen med alle 

andre LAG’er skullet udarbejde 

en Udviklingsstrategi, som har 

skullet godkendes af såvel LAG 

Stevns’ medlemmer, Stevns Kommune 

som af Region Sjælland, så 

der med de forskellige strategier 

trækkes i samme retning. 

I LAG Stevns Udviklingstrategi 

hedder det, at der satses på projekter 

inden for et eller flere af 

følgende fokusområder: 

• Landsbyer, Natur og Miljø 

• Erhvervsudvikling og Tu- 

risme 

• Kultur og Foreningsliv 

Desuden skal projekterne opfylde 

så mange som muligt af følgende 

kriterier: 

• at projektet medvirker til at 

skabe sammenhæng i den 

nye kommune. 

• at projektet medvirker til at 

styrke dialogen i lokalsamfundet. 

• at projektet generelt er 

tænkt som bæredygtigt 

• 

både socialt, miljømæssigt 

og økonomisk. 

at projektet gør en positiv 

forskel for andre end projektholder, 

og helst for så 

mange som muligt, så lang 

tid som muligt. 

• at projektet får noget nyt til 

at ske, som ikke skete før. 

• at projektet foregår i samarbejde 

mellem flere interessenter 

og gerne i samarbejde 

mellem flere sektorer. 

• at projektet er med til at 

øge kendskabet til Stevns 

Kommune, specielt i regionen, 

men også gerne nationalt 

og internationalt. 

Da Stevns som nævnt er en mellemkommune 

i denne sammenhæng, 

er der tillige et krav om offentlig 

medfinansiering i alle projekter, 

der støttes af LAG Stevns. 

Det skal ikke nødvendigvis være 

kommunal medfinansiering, men 

vil i mange tilfælde være det. 

Der har været henvendelser fra 

potentielle ansøgere inden for alle 


tre områder, men de 4 projekter, 

der indtil videre har kunnet leve 

op til kravene, er: 

Opretning af og tilgang til Elbækengen 

ved Store Tårnby 

Udvidelse af og tilgængelighed 

for handicappede til Kirkestien 

ved Strøby Egede 

Skole-bigård ved Stevns Naturcenter 

Stevns i Vækstgear - et projekt 

der netop handler om at maksimere 

LAG’ens indsats ved at 

”gøde jorden” for tænkning i udviklingsprojekter 

på tværs af sektorer. 

Den samlede målsætning er at 

skabe så levedygtigt og attraktivt 

et lokalsamfund, at der kommer 

en ressourcestærk tilflytning af 

borgere, som ikke kun pendler, 

men måske arbejder lokalt som 

fjernarbejdere eller selvstændige, 

med brug af moderne teknologi, 

så pendling ikke bliver den eneste 

løsning, og så der skabes overskud 

hos den enkelte familie til at 

engagere sig lokalt. 

Alle foreløbige erfaringer og 

forskning på Landdistriktsudviklingsområdet 

peger således på, 

at det er altafgørende for et landdistrikts 

levedygtighed fremover, 

at der skabes en større forståelse 

lokalt, såvel hos kommune 


som hos borgere, foreninger og 

erhvervsliv, for at indtræde i et 

større fælles medansvar for den 

lokale samfundsudvikling. Dette 

betyder i praksis, at der arbejdes 

for, at udviklingstiltag tænkes og 

tilrettelægges, så alle tre sektorer 

medvirker til såvel udviklingen 

som realiseringen af tiltagene. 

Kun på denne måde kan der skabes 

bæredygtig landdistriktsudvikling, 

der skaber liv på landet.


Hæfte 3 


Retningslinjer

Indhold 

Indhold 98 

Retningslinjer 100 

10 Byområder 102 

10.1 Byudvikling og arealudlæg 103 

10.2 Erhvervsudvikling 111 

10.3 Detailhandel 114 

11 Det åbne land 122 

11.1 Byggeri i landzone og sommerhusområder 123 

11.2 Kystnærhedszonen 130 

11.3 Landbrugsområder 133 

11.4 Husdyrbrug 137 

11.5 Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet 139 

12 Infrastruktur 140 

12.1 Det overordnede vejnet 141 

12.2 Trafikstier og cykelruter 142 

12.3 Rekreative stier 145 

12.4 Kollektiv trafik 148 

12.5 Erhvervs- og fiskerihavne 149 

13 Forsyning og tekniske anlæg 150 

13.1 Tekniske anlæg 151 

13.2 Energi, el og naturgas 152 

13.3 Affaldsanlæg 155 

13.4 Vindmøller 157 

13.5 Telemaster – sendeanlæg og antennemaster 162 

14 Ferie og fritid 164 

14.1 Hoteller og feriecentre 165 

14.2 Campingpladser, vandrerhjem og mindre overnatningssteder 168 

14.3 Besøgscentre og forlystelsesparker 170 

14.4 Fritidsliv og friluftsanlæg 171 

14.5 Golfbaner og større anlæg til udendørssport 173 

14.6 Fritids- og lystbådehavne 174 

14.7 Støjende fritidsanlæg generelt 175 

15 Kulturarv 176 

15.1 Kulturmiljø og –værdier samt bygningsbevaring 177 

15.2 Kirkeomgivelser 181 


16 Natur og miljø 184 

16.1 Natur- og særligt værdifulde naturområder 185 

16.2 Natura 2000 områder 189 

16.3 Geologiske interesseområder 191 

16.4 Landskabelige interesser 194 

16.5 Skovrejsning 197 

16.6 Biologiske spredningskorridorer 200 

16.7 Lavbundsarealer 203 

16.8 Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande 206 

16.9 Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger 207 

16.10 Støj 209 




Planloven indeholder en lang 

række emner, som kommuneplanen 

skal indeholde retningslinjer 

for. Retningslinjerne er i dette tilfælde 

regler og principper for administration 

og varetagelse af de 

mange forskellige temaer, kommuneplanen 

omhandler. Emnerne 

spænder vidt, men omhandler 

alle på en eller anden måde arealanvendelsen 

i kommunen. Alle 

disse interesser skal koordineres, 

så der bliver en god balance mellem 

de forskellige måder, hvorpå 

det samlede landskab i kommunen 

bliver anvendt. 

De forskellige temaer har stor 

indflydelse på hinanden, og det 

kan være svært at erkende grænserne 

mellem dem. 

Eksempelvis kræver erhvervsudvikling, 

ud over plads og god 

infrastruktur, at det er muligt 

at tiltrække medarbejdere, der 

samtidig finder det attraktivt at 

bosætte sig i Stevns kommune. 

Der stilles derfor også krav til 

landskabet, naturen, de rekreative 

muligheder, de særlige kulturmiljøer 

og til interessante byer 

med god offentlig service og indkøbsmuligheder. 

Tilflyttere kræver også byudvikling, 

forsyning af energi og vand, 

affaldsanlæg og telemaster, og 


det skal alt sammen tage hensyn 

til de værdier, der i første omgang 

tiltrak tilflytteren. 

Som den generelle samfundsudvikling 

er, blandt andet med flere 

og flere ældre, er det ikke en 

mulighed blot at fastholde status 

quo. Uden en vis form for udvikling 

må vi se i øjnene, at samfundet 

vil være i tilbagegang. En 

positiv udvikling, der tager hensyn 

til alle ovenstående forhold, 

er altså det eneste bæredygtige, 

der både giver nutidens og fremtidens 

borgere i Stevns Kommune 

mulighed for af få tilfredsstillet 

krav og ønsker til de fysiske omgivelser. 

Kommunalbestyrelsen har valgt 

at sætte fokus på 5 overordnede 

emner i denne planperiode. Det 

drejer sig om bosætning, turisme, 

aktivitet og sundhed samt 

infrastruktur og borgerdeltagelse. 

En beskrivelse af disse temaer og 

arbejdet omkring dem vil være 

at finde i hæftet Kerneområder, 

mens selve retningslinjerne ses i 

nærværende hæfte. 

Med hæftet Retningslinjer er alle 

kommunens regelsæt for administrationen 

af alle ovenstående 

emner, og lidt til, altså samlet. Da 

de enkelte afsnit supplerer hinanden, 

og flere emner som beskre- 

vet lapper over hinanden, vil man 

i nogle tilfælde kunne finde retningslinjer 

for samme emne, fordelt 

under flere afsnit. I sådanne 

tilfælde vil der så vidt muligt være 

en henvisning i redegørelsen til 

de pågældende afsnit. 

Retningslinjerne er inddelt i kapitlerne; 

byområder, det åbne land, 

infrastruktur, forsyning og tekniske 

anlæg, ferie og fritid, kulturarv 

samt natur og miljø, der alle 

igen er inddelt i en række afsnit.


10 Byområder 

10 Byområder 

Stevns Kommune orienterer sig, 

ikke mindst som del af Fingerplan 

2007, mod nord – det vil sige mod 

Hovedstadsområdet. Den nære 

placering til hovedstaden set i 

sammenhæng med det stevnske 

landskab udgør et stort potentiale 

for kommunen. Landskabet 

er præget af landbrugsjord, den 

lange kyststrækning og Tryggevælde 

Ådal. På hver sin side af 

Tryggevælde Ådal ligger kommunens 

største byer, Store Heddinge 

og Hårlev. De resterende byområder 

ligger spredt i kommunen, 

mellem Strøby Egede i nord og 

Rødvig i syd. Som del af hovedstadsområdet, 

og dermed Fingerplan 

2007, er der meget præcise 

regler for, hvordan byudviklingen 

i kommunen skal foregå, det gælder 

både, når det angår udlæg til 

boliger, erhverv og placering af 

detailhandel. Udviklingen er således 

stærk knyttet til kommunens 

bymønster, der er fastlagt i 

hovedstrukturens afsnit ”2.1 Bymønster”. 


10.1 Byudvikling og arealudlæg 

10.1 Byudvikling og 

arealudlæg 

Den eksisterende rummelighed 

i Stevns Kommune har – sammenholdt 

med bestemmelserne i 

Fingerplan 2007 – medført, at der 

er blevet udlagt få nye byudviklingsarealer 

i forhold til det antal 

arealer, der har været i spil i forbindelse 

med arbejdet med udarbejdelsen 

af kommuneplanen. 

Mål 

Kommunalbestyrelsen vil: 

• Styrke udviklingen og væksten 

i kommunens byer, primært i de 

to hovedbyer, kommunecentrene 

Hårlev og Store Heddinge, 

• forbedre trafik- og parkeringsforholdene 

i byerne, 

• sikre gode muligheder for varierede 

boligbebyggelser, et aktivt 

erhvervs- og kulturliv, samt 

offentlig og privat service. 

• ved planlægning og administration 

af plan- og byggelovgivningen 

sikre og udvikle fysiske 

rammer, adgang til naturen, infrastruktur 

m.v. i kommunens 

byområder, som sikrer gode 

livsvilkår for såvel indbyggere 

som virksomheder i Stevns 

Kommune, og som kan tiltrække 

nye borgere, virksomheder 

og turister, 

• sikre de værdifulde naturværdier 

og de bevaringsværdige 

kulturmiljøer, forbedre adgangen 

til rekreative oplevelser og 

bevare kolonihaverne. 


Bymønster: 

10.1.1 Store Heddinge og Hårlev udpeges som kommunecentre, 

Rødvig og Strøby Egede udpeges som øvrige 

byudviklingsbyer, og Klippinge, Strøby, Hellested og 

Valløby udpeges som øvrige byer, jf. retningslinjekort 

10.1a Bymønster. 

10.1.2 Offentlige institutioner og anlæg, som skal betjene 

hele kommunen, skal så vidt muligt placeres i 

kommunecentrene. Øvrig offentlig og privat service 

placeres i de øvrige byer. Ved udvælgelse af arealer bør 

der tages hensyn til disses tilgængelighed, især med 

kollektiv trafik og cykel. Overvejelser om cykeladgang 

skal også indgå ved nyetableringer og forbedringer af 

offentlige institutioner. 

10.1.3 Regionale, kommunale og lokale funktioner skal 

placeres således, at de understøtter det regionale og det 

kommunale bymønster/centerstrukturen. 

Byudvikling: 

10.1.4 Byudvikling skal være af lokal karakter og skal ske i 

tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af 

andre bysamfund (øvrige byudviklingsbyer og øvrige 

byer), 

10.1.5 Evt. byudvikling skal ske indefra og udad 

10.1.6 Der skal sikres sammenhæng mellem nye og 

eksisterende byområder 

10.1.7 Der skal fastholdes en skarp grænse mellem by og land, 

og der skal fastlægges kiler (grønne kiler, kystkiler, 

vænger m.v.) som ikke må bebygges 

10.1.8 Der skal ved udlæg af nye byudviklingsarealer tages 

hensyn til 

• infrastrukturen og servicetilbuddene, således at der 

sikres let adgang til kollektiv transport (jernbane, 

busser m.v.) og privat og offentlig service (skoler, 

institutioner, handel m.v.) 

• landskabelige, landbrugsmæssige, naturog 

kulturhistoriske interesser 

• vandindvindings- og råstofinteresser 

• muligheden for forebyggelse af forurening og støj 

• trafiksikkerhed og fornuftig afvikling af trafikken 

• bedst mulige betingelser for den kollektive 

trafikbetjening 

• en hensigtsmæssig varme-, energi- og vandforsyning 

samt spildevandsbortskaffelse 

• muligheden for lokal afledning af regnvand 

• ønsker fra lodsejere 


Redegørelse 

Fingerplan 2007: 

Som del af det øvrige hovedstadsområde 

omfattet af Fingerplan 

2007, gælder det for Stevns 

Kommune, at der ikke kan ske 

regional udvikling. Der kan dog 

tillades en vis lokal udvikling ved 

kommunecentre og ved afrunding 

af andre byer. Med lokal udvikling 

forstås udvikling med erhverv 

og byfunktioner, som maksimalt 

betjener et opland, der omfatter 

kommunen og nabokommuner. 

Tilsvarende skal boligudbygning 

begrundes i lokale behov. 

Kommunecentrene skal udpeges 

som del af kommunens bymønster, 

og der skal fastlægges 

en rækkefølge for byudviklingen, 

så det sikres at der skabes sammenhæng 

med de eksisterende 

byområder, og at byudviklingen 

bidrager til at fastholde en skarp 

grænse mellem by og land. 

Det gælder desuden at eksisterende 

sommerhusområder skal 

fastholdes som rekreative områder 

til ferieformål, at bymæssige 

fritidsanlæg skal placeres i byzone, 

og at der ikke må udlægges 

jordbrugsparceller. 

Rummelighed i Stevns Kommune: 

Nyudlæg forudsætter, at den 

uudnyttede byzone reduceres 


10.1.9 Der udlægges nye arealer til byformål i Hårlev og 

Store Heddinge. De konkrete arealer er vist på 

retningslinjekort 10.1b. Disse arealer kan efterfølgende 

ved lokalplanlægning overføres til byzone. De 

arealer, der udgår af byområdet, fremgår ligeledes af 

retningslinjekortet. 

10.1.10 Rækkefølgebestemmelser. På retningslinjekort 10.1b er 

angivet en rækkefølge – årstal, som viser tidspunktet for 

tidligste ibrugtagning af de udtagne arealer 

10.1.11 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål sikres 

muligheder for lokal afledning af regnvand, blandt andet 

ved placeringer af anlæg til forsinkelse af afledning af 

overfladevand fra det pågældende område. 

10.1.12 Der skal som grundlag for detailplanlægningen af 

et samlet/større område udarbejdes en overordnet 

helhedsplan – en BYPLAN – som skal behandle og 

sikre afvejning/samspillet mellem problemstillingerne i 

området. 

Udlæg til lokale fritidsformål: 

10.1.13 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål 

sikres/udlægges arealer og stisystemer til fritidsbrug, 

motionsformål, leg, rekreative formål m.v. 

10.1.14 Der kan afgrænses og planlægges for lokale friluftsformål 

i en bynær zone omkring kommunecentrene Store 

Heddinge og Hårlev samt øvrige byzonebyer. Der kan 

planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende 

almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, der 

naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til et 

overordnet stinet i landområdet. Den bynære rekreative 

zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger 

inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Der kan 

foretages en nærmere afgrænsning, som medtager 

yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for 

daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til 

byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. 

10.1.15 Som forudsætning for anvendelse af større dele af 

den bynære zone til lokale friluftsformål skal der 

gennemføres en samlet kommuneplanlægning, som 

tager hensyn til landskabs-, naturog kulturværdier og 

andre interesser, sikrer en klar grænse mellem by og 

land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige 

friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. 

Forhold til landskabet: 

10.1.16 Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod

tilsvarende, eller at rækkefølge- 

bestemmelser angiver, at det ny- 

udlagte areal eller et tilsvarende 

areal i den uudnyttede byzone 

tidligst kan udbygges efter planperiodens 

udløb. 

Den samlede rummelighed i 

Stevns kommune er opgjort til ca. 

121ha. 

I de udpegede byudviklingsbyer 

er fordelingen således (ca.-tal): 

Hårlev: 1 0 h a 

(rummelighed i 2005: 20ha) 

Store Heddinge: 4 0 h a 


Strøby Egede: 30ha 

hed i 2005: 33ha) 

(rummelig- 

Rødvig: 2 1 h a 


De uudnyttede arealer på ca. 

121ha i Stevns kommune svarer 

til ca. 1200 boliger fordelt på 

åben lav og tæt lav, idet der regnes 

med ca. 5-8 åben lave boliger 

eller 20 tæt lave boliger pr. ha, 

hvilket giver et beregningsgennemsnit 

på 10 boliger pr. ha og 

fordelt ud over planperioden på 

12 år, giver det et gennemsnit på 

100 boliger pr. år. 

Om byudvikling og arealudlæg 

i kystnærhedszonen, se afsnit 

”11.2 Kystnærhedszonen”. 

det åbne land skal planlægges på en sådan måde, at 

landskabelige værdier påvirkes mindst muligt. 

10.1.17 Langs nye byområders afgrænsning mod det åbne land 

kan der af hensyn til særlige landskabsinteresser i det 

åbne land stilles krav om, at der udlægges, plantes og 

vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter med en 

bredde af mindst 10m. 

10.1.18 Selv om et areal er udlagt til fremtidig byvækst, skal 

de mindre naturområder og kulturhistoriske anlæg mv., 

der er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser, 

bevares som landskabsmæssige værdier for borgerne og 

som levesteder for det vilde dyre- og planteliv. 

10.1.19 Ved byvækst langs hovedlandeveje og landeveje 

skal der være et plantebælte, der har en bredde, 

som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst 

vejbyggeliniebegrænsning på privat ejendom. 

Kolonihaver: 

10.1.20 Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver 

(nyttehaver o.l.). Der skal sikres udlagt bynære arealer 

til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i 

overensstemmelse med bebyggelsesforholdene. 

10.1.21 Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af 

den grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan 

benyttes af offentligheden. Eksisterende havekolonier 

bør inddrages tilsvarende i den grønne struktur. 

De eksisterende kolonihavers placering er vist på 

retningslinjekort 10.1c. 

10.1.22 Det skal ved lokalplan sikres, at nye havelodder i 

gennemsnit ikke er større end 400m 2 , samt at de ikke 

anvendes til helårsbosætning. 

Retningslinjer: 

Retn. 1-3: Se i øvrigt hæftet Hovedstruktur, 

afsnit ”2.1 Bymønster”. 

Retn. 10.1.4-10: Retningslinjerne 

er afledt af Fingerplan 2007 og de 

statslige mål og krav. 

I Store Heddinge udtages den del 

af det nordøstlige rammeområde, 

der ligger nord for Sigerslevvej, 

og området mellem Stevnshøj og 

kolonihaverne af kommuneplanen. 

I Klippinge ændres anvendelsen 

af et udlagt boligområde 

til rekreativt formål, dog med 

mulighed for et mindre antal boliger. 

Disse arealer må først tages 

i anvendelse efter 2021. For Klip- 


Retningslinjekort 10.1a: Bymønster 



Øvrige byudviklingsbyer 

Øvrige byer

Store Heddinge 

Hårlev 

Årstal 

Rammeområde 

Landzone i rammeområde 

Inddraget i ramme 

Ramme med ændret anvendelse 

Udtagede rammer 

Skovbyggelinje 

Tidligste ibrugtagning 

Retningslinjekort 10.1b: Udtagede og inddragede arealer samt rækkefølge. 


Retningslinjekort 10.1c: Kolonihaver 


pinge-arealet gælder, at rækkefølgebestemmelsen 

kan tages op 

til overvejelse, hvis projektet ikke 

gennemføres. 

Der udlægges nye arealer i Hårlev 

(henholdsvis Høvdingegården 

og et område vest for Metalvej) 

svarende til de udtagne arealer 

i Store Heddinge. Der udlægges 

endvidere et nyt areal i Store 

Heddinge, langs Bækken, som en 

naturlig afrunding af byen. 

Der er opstillet følgende arealregnskab: 

I Store Heddinge udtages 

Område 1 B11, delvis: 

7,85ha 

Område 1 B12: 

8ha 

Kan først tages i brug efter 2021. 

Redegørelseskort: Overordnede byudviklingsretninger 

I Klippinge udtages 

Område 3 B2 (nu: Område 6 

R1): 2,2ha 

I Hårlev udlægges nye områder 

Område 2 B7: 10,77ha 

Område 2 B8: 4,76ha 

I Store Heddinge inddrages et 

område i Område 1 B8 

Med et areal på: 

2,55ha. 

Dette giver følgende regnskab: 

Udtages: 7,85 + 8 + 2,2 = 

18,05ha 

Inddrages: 10,77 + 4,76 + 2,55 

= 18,08ha 

Perspektivplan. Den langsigtede 

byudvikling forventes at skulle 

foregå i Hårlev, nord og 

vest for byen, ved Store Heddinge 

nord og øst for byen, ved Rødvig 

nord for byen og ved 

Strøby Egede mod sydøst langs 

kysten. 

Herudover ønsker Kommunalbestyrelsen 

at arbejde for, at en del 

af 

sommerhusområdet ved Strøby 

Egede med tiden kan inddrages i 

byzone. 

Ønskede byudviklingsretninger 

ved Hårlev, Store Heddinge, Strøby 

Egede og Rødvig, herunder en 


del af sommerhusområdet ved 

Strøby Egede, er indtegnet på nedenstående 

kort. 

Retn. 10.1.11: Er en konsekvens 

af de konstaterede vanskeligheder, 

der er forbundet med afledning 

af større vandmængder i forbindelse 

med de stadigt heftigere 

regnskyl, den større intensitet og 

det forholdsvis flade landskab. 

Håndtering af overfladevand bør 

indarbejdes som en integreret del 

af det samlede projekt, f.eks. i 

form af ”søer” eller åbne render, 

og regnvand skal således betragtes 

som en ressource, der kan tilføre 

miljø- og naturmæssige samt 

rekreative værdier til et boligområde. 

Lokal nedsivning af regnvand kan 

tilskyndes ved at angive en såkaldt 

biofaktor i nye lokalplaner. 

Biofaktoren på en grund er et udtryk 

for, hvor meget grønt der er 

på den del af grunden, der ikke er 

bebygget. Dermed har biofaktoren 

stor betydning for risikoen for 

eksempelvis oversvømmede kloaker 

i tilfælde af kraftige regnskyl, 

idet beplantning og gennemtrængelige 

belægninger lader vandet 

nedsive lokalt. 

Retn. 10.1.12: Genindførelse af 

begrebet ”byplan” er sket for at 


give mulighed for at få et større, 

samlet overblik i forbindelse med 

detailplanlægning af et byområde 

(tidligere ”Masterplan”). 

Retn. 10.1.13-15: Et af kerneområderne 

i Kommuneplanstrategien 

er Sundhed og aktivitet, og 

det er derfor naturligt, at der skal 

indarbejdes mulighed for aktivitet 

og kropslig udfoldelse i forbindelse 

med udlæg af arealer til/ og 

lokalplanlægning af nye boligområder. 

Retn. 10.1.17: Det skal i denne 

forbindelse bemærkes at læbælter 

ikke betragtes som en skarp 

grænse mellem by og land.

10.2 Erhvervsudvikling 

10.2 Erhvervsudvikling 

Placering af nye erhvervsområder 

og dermed lokalisering af 

nye virksomheder har stor betydning 

for udviklingsmulighederne 

for erhvervslivet og dermed for 

Stevns Kommune. 

Der er i 2009 godkendt en erhvervspolitik 

som et led i udviklingen 

af Kommuneplanen. Med 

erhvervspolitikken sætter Stevns 

Kommune fokus på erhvervsudviklingen 

i kommunen, med 

den vision at kommunen skal 

være kendt for at rumme et varieret 

erhvervsliv, hvor turisme, 

de eksisterende virksomheder 

og aktiv støtte til nye initiativer, 

er fundamentet. Politikken tager 

udgangspunkt i, at Stevns Kommunes 

landlige placering i forhold 

til hovedstaden er et unikt potentiale. 

Mål: 

Kommunalbestyrelsen vil 

• skabe gode betingelser og rammer 

for tilfredse og velfungerende 

virksomheder og medarbejdere, 

tiltrække nye virksomheder 

og medarbejdere, 

understøtte iværksættere og 

støtte virksomheder i at få den 

rette arbejdskraft, skabe øget 

beskæftigelse gennem integration 

af ledig arbejdskraft 

• tiltrække ikke forurenende virksomheder 

og understøtte den 

nuværende erhvervsstruktur 

• sikre gode rammebetingelser 

for erhvervsudviklingen gen- 


10.2.1 Der er udlagt erhvervsområder som vist på 

retningslinjekort 10.2a 

10.2.2 Erhvervsarealer skal normalt placeres i 

overensstemmelse med bymønstret dvs. primært i 

kommunecentrene, sekundært i øvrige byudviklings- og 

byzonebyer. 

10.2.3 Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er 

placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides 

eller omlægges, hvis det gennem planlægningen 

godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de 

overordnede planlægningsmæssige hensyn og ikke vil 

medføre større miljømæssige eller andre gener i forhold 

til omgivelserne 

10.2.4 Der kan som udgangspunkt ikke etableres virksomheder, 

der af hensyn til forebyggelse af forurening, har særlige 

beliggenhedskrav. 

nem en udvikling af kommunens 

infrastruktur 

• styrke samspillet mellem erhvervslivet 

og kommunen 

• skabe rammerne og mulighederne 

for at Stevns Kommune 

fortsat kan være et godt sted at 

bo og arbejde. 

Redegørelse 

Der findes i dag erhvervsområder 

i Hårlev (i den sydlige og østlig del 

samt langs Industrivej), i Store 

Heddinge (Højerupvej, Frøslevvej, 

Rengevej), i Rødvig (havneområdet), 

i Klippinge (Køgevej), 

og i Hellested (Hellestedvej). 

Der er stadig en vis rummelighed 

i nogle af områderne i Hårlev, 

Store Heddinge, Rødvig og 

Klippinge, men tilgængeligheden 

er for nogle områder ikke ideel, 

hverken i forhold til større veje 

eller Østbanen, ligesom udformning 

og omgivelser ikke vil kunne 

tilgodese alle potentielle nye virksomheder. 

Ud over at åbne for 

placering af mindre, ikke støjende 

erhverv i forbindelse med boligområder, 

skal der desuden sikres 

nye virksomheder mulighed for, 

at de kan slå sig ned på Stevns 

med en beliggenhed, der tilgodeser 

virksomhedernes behov. Det 

skal derfor på sigt undersøges, 

om der er behov for alternativer 

til de eksisterende erhvervsområder. 

Turisme, inkl. oplevelsesøkonomi/kulturturisme, 

er samlet set 

det største erhverv i Stevns Kommune, 

og derfor udpeget til ind- 


satsområde i erhvervspolitikken. 

Der er desuden udarbejdet en 

særskilt politik, med egen vision, 

mission og målsætning, for turismeområdet. 

Turisme er desuden 

udpeget som et af kerneområderne 

i denne planperiode, og man 

kan således læse mere om emnet 

og politikken i hæftet Kerneområder 

”6 Turisme”, samt under 

retningslinjerne for ferie og fritid 

”14 Ferie og fritid”. 

I den kommende planperiode vil 

Stevns Kommune arbejde for at 

der gives mulighed for ændret 

anvendelse af den tidligere kaserne, 

senest asylcenter, ved 

Mandehoved. Ud over forskellige 

turistformål, kan det eksempelvis 

dreje sig om erhvervsformål 

og serviceerhverv som f.eks. videnscenter, 

restaurant, butik m.v. 

Ændret anvendelse kræver dog 

en turistpolitisk redegørelse, som 

derfor vil blive udarbejdet snarest 

muligt i den kommende planperiode. 


En stor del af de tidligere regionale 

retningslinjer i henholdsvis 

Regionplan 2005 for Storstrøms 

Amt og HUR’s Regionplan 2005 

for placering af erhvervs- og kontorarealer 

er afløst af bestemmelser 

i Fingerplan 2007. 


Retn. 10.2.4: Da størstedelen af 

Hårlev samt hele Store Heddinge 

er placeret i område med særlige 

drikkevandsinteresser, samt af 

hensyn til øvrige beskyttelsesinteresser, 

kan der som udgangspunkt 

ikke etableres virksomheder 

i Stevns Kommune der af 

hensyn til forebyggelse af forurening 

må stilles særlige beliggenhedskrav.

Retningslinjekort 10.2a: Erhvervsområder. 


10.3 Detailhandel 


Detailhandel er erhverv defineret 

som handel til private. Detailhandel 

er en vigtig del af et 

aktivt byliv, og hænger derfor i 

høj grad sammen med kommunens 

overordnede bymønster. 

For Store Heddinge og Hårlev 

er visionen således interessante 

og levende bymidter med butikker, 

der ligger tæt på hinanden, 

med god tilgængelighed både for 

fodgængere, cyklister og bilister, 

tæt på den offentlige og private 

service og tæt på kollektiv transport. 

Herudover skal det stadig 

være muligt, inden for rammerne 

af planloven, at lokale decentrale 

dagligvarebutikker kan opstå og 

udvikle sig til gavn for de mindre 

bysamfund. 

Mål 


• Styrke primært Store Heddinge 

men også Hårlev som overordnede 

centre for handel, der 

tilgodeser behovet for en god 

forsyning af dagligvarer og udvalgsvarer. 

• Sikre at lokalcentrene har en 

god butiksforsyning af primært 

dagligvarer. 

• Sikre at den eksisterende lokale 

butiksforsyning i de øvrige 

bysamfund fastholdes og om 

muligt udvikles. 

• Sikre at så mange som muligt 

skal have så kort som muligt til 

en dagligvarebutik. 

• Skabe mulighed for udvikling 

af det samlede handelsliv på 

Stevns. 



Bymidter og lokalcentre: 

10.3.1 I kommunecentrene Hårlev og Store Heddinge er udlagt 

bymidter. Bymidternes beliggenhed og afgrænsning 

fremgår af retningslinjekortene 10.3a og 10.3b. 

10.3.2 Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål, 

undtaget salg af særligt pladskrævende varer, er i Hårlev 

bymidte 10.000m2 , i Store Heddinge bymidte 18.000m2 . 

10.3.3 Størrelsen af den enkelte butik i bymidterne må 

maksimalt være 3.500m2 bruttoetageareal for 

dagligvarebutikker og 2.000m2 bruttoetageareal for 

udvalgsvarebutikker 

10.3.4 Evt. ny eller ændret udpegning af bymidter skal ske efter 

planlovens § 5m, stk. 3. 

10.3.5 Følgende centre er lokalcentre, udpeget på kort i hæftet 

Rammer og vist på retningslinjekortene 10.3a og 10.3b: 

• Strøby Egede Center 

• Rødvig, centerområde mellem Vemmetoftevej og 

havnen 

• Valløby langs Vallø Bygade 

• Hellested, hele centerområdet 

• Strøby langs Strøby Bygade 

• Klippinge, centerområdet på begge side af Gl. 

Køgevej 

10.3.6 Den overordnede ramme for omfanget af 

bruttoetageareal til butiksformål i hvert af lokalcentrene 

er 3.000m2 . 

10.3.7 Størrelsen af den enkelte butik i lokalcentrene 

må maksimalt være 1.000m2 bruttoetageareal til 

dagligvarebutikker og 500m2 til udvalgsvarebutikker. 

Øvrige placeringer: 

10.3.8 Der kan etableres enkeltstående butikker uden for 

bymidter og centre under forudsætning af, at en 

lokalplan indeholder mulighed for dette, og at butikken 

alene betjener lokalområdets daglige forsyning. 

Størrelsen af den enkelte butik må maksimalt være 

500m 2 bruttoetageareal til dagligvarebutikker og maks. 

200m 2 til udvalgsvarebutikker. 

10.3.9 Uden for de udpegede bymidter og centre kan der i 

forbindelse med planlægning for erhvervsområder 

åbnes mulighed for etablering af mindre butikker til 

salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds 

produktionslokaler. Størrelsen af den enkelte butik må 

maksimalt være 200m 2 bruttoetageareal 

10.3.10 Mindre butikker i landbrugsbygninger kan under visse 

forudsætninger etableres i henhold til planlovens

Redegørelse 

Detailhandelsanalyse: 

Revisionen af planloven pr. 1. 

juli 2007 medfører en række nye 

krav til kommuneplanlægningen 

i forhold til detailhandelen. Den 

ændrede planlov åbner desuden 

blandt andet for, at den maksimale 

størrelse på såvel dagligvare- 

som udvalgsvarebutikker kan 

øges til hhv. 3.700m2 og 2.200m2 , 

ligesom kommunen selv kan fastsætte 

størrelsen på butikker, der 

forhandler særligt pladskrævende 

varer. 

Blandt andet for at opfylde lovens 

krav om en redegørelse vedrørende 

detailhandelens forhold, 

har konsulentfirmaet ICP på vegne 

af Stevns Kommune gennemført 

en analyse af detailhandelen 

i kommunen (se hele analysen i 

bilagene LINK). 

Analysen giver en status over detailhandelen 

i kommunen, som 

den tager sig ud i forsommeren 

2009. Denne omfatter eksempelvis 

antallet af butikker inden 

for hovedbranchegrupper samt 

antallet af forhandlere af særlig 

pladskrævende varegrupper. Desuden 

er alle butikkernes areal opgjort 

og data om butikkernes omsætning 

i 2008 indsamlet. Analysen 

giver også vurderinger af de 

fremtidige udviklingsmuligheder 

landzonebestemmelser. Størrelsen af den enkelte butik 

må maksimalt være 200m 2 bruttoetageareal. 

10.3.11 I tilknytning til tankstationer, togstationer, stadioner, 

fritliggende turistattraktioner og lignende, der ligger 

uden for bymidter og centre, kan der udlægges arealer 

til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter 

anlægget på grund af dets primære funktion. Størrelsen 

af den enkelte butik må maksimalt være 75m 2 . 

Butikker der alene forhandler pladskrævende varer: 

10.3.12 Butikker over 1.500m 2 bruttoetageareal, der alene 

forhandler særligt pladskrævende varer, skal placeres 

i bymidter eller i centre eller i særligt udpegede 

erhvervsområder, og kun hvor der er god og 

hensigtsmæssig adgang til trafikvejnettet. 

10.3.13 Størrelsen af den enkelte butik må maksimalt være 

4.000 m 2 . 

10.3.14 Et erhvervsområde i den vestlige del af Store Heddinge 

og et erhvervsområde i den sydlige del af Hårlev er 

udpeget som områder, hvor der kan placeres butikker, 

der forhandler særligt pladskrævende varer. Områderne 

er vist på retningslinjekort 10.3c. 

10.3.15 Særligt pladskrævende varer defineres som biler, 

lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, 

tømmer, byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer. 

Listen kan udvides med møbelbutikker, hvis der kan 

redegøres for, at en placering i bymidterne ikke er mulig. 

10.3.16 I butikker der forhandler tømmer og byggematerialer 

kan der etableres et særligt afsnit med varer, der 

ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i 

forbindelse med tømmer og byggematerialer. Størrelsen 

for det særlige afsnit må ikke overstige 1.000m 2 

bruttoetageareal. 

Rammer for lokalplanlægning: 

10.3.17 De afgrænsede detailhandelsområder er 

vist på rammekortene for de pågældende 

bysamfund. Etagearealrammerne for udbygning 

af detailhandelsområderne og de maksimale 

butiksstørrelser fremgår af rammebestemmelserne for de 

enkelte områder. 


Retningslinjekort 10.3a Bymidter og lokalcentre. 


Store Heddinge Hårlev 

Rødvig 

Strøby Egede 

Strøby Klippinge 

Hellested 

Valløby 

Retningslinjekort 10.3b Bymidter. 


Retningslinjekort 10.3c: Områder til særligt pladskrævende varegrupper, 1 E4 i Store Heddinge og 2 E4 i 

Hårlev. 


for detailhandel i kommunen, og 

anbefalinger til blandt andet nyudlæg. 

Vurderinger og anbefalinger udledt 

af analysen stemmer overens 

med kommunalbestyrelsen mål 

på området, og resultaterne af 

analysen er anvendt som input til 

retningslinjerne samt rammerne 

for de enkelte dele af kommunen. 

Nuværende status: 

Hårlev og Store Heddinge er udpeget 

som kommunens to hovedcentre, 

mens dele af Strøby 

Egede, Rødvig, Valløby, Hellested, 

Strøby og Klippinge er udpeget til 

lokalcentre. 

Både bymidten i Store Heddinge 

og størstedelen af bymidten i 

Hårlev ligger stationsnært, begge 

desuden med en relativ god forsyning 

af regionale busser. Lokalcentrene 

Rødvig og Klippinge har 

ligeledes begge stationer. 

I forsommeren 2009 blev der registreret 

88 butikker i kommunen. 

Antallet er ligeligt fordelt mellem 

dagligvarebutikker og forretninger 

til salg af udvalgsvarer. 38 

af butikkerne er placeret i Store 

Heddinge, hvilket gør Store Heddinge 

til Stevns Kommunes største 

handelsby, med et forholdsvist 

stort udbud af både daglig- 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 

i 

alt 

Beklædning 

Boligudstyr 

Øvrige 

udvalgsvarer 

Detailhandel 

i alt 

Strøby Egede 1.500 100 100 -

varer og udvalgsvarer. Samtidig 

er Store Heddinge kommunens 

eneste købstad, med en decideret 

strøggade og et torv. 

I Kommunens andet hovedcenter 

Hårlev finder man 11 butikker, 

især med et stort udvalg af dagligvarer. 

Forretningsstrukturen i 

Hårlev er meget blandet, eksempelvis 

med flere virksomheder 

indrettet i villaer. 

I lokalcentrene og den øvrige 

kommune er det især dagligvarer, 

der forhandles, og der er dermed 

i Stevns Kommune en god og rimelig 

decentral forsyning med 

dagligvarer. 

Detailhandelsanalysens anbefalinger: 

I en kommune som Stevns, uden 

et stort regionalt center og med 

en høj grad af pendling, må der 

forventes en begrænset udvikling 

i detailhandelen. Der anbefales 

derfor et begrænset nyudlæg. 

Vurderingerne af det fremtidige 

arealbehov er foretaget blandt 

andet på baggrund af vurderinger 

af rummeligheden i de eksisterende 

bymidter og bydelscentre 

og forventningerne til den fremtidige 

boligudbygning, befolknings- 

og forbrugsudvikling, samt 

de tendenser der ses i detailhandelen. 


Det anbefales at fokusere på 

Store Heddinge som handelsby 

med udvalgsvarer, da Store Heddinge 

i forvejen fremstår som en 

handelsby, en købstad. Desuden 

har Store Heddinge et relativt 

stort opland i kommunen, der ligger 

langt fra større centre uden 

for kommunen, som eksempelvis 

Køge. 

Det vurderes at der allerede er en 

god decentral forsyning med dagligvarer 

og at der kun i begrænset 

omfang er brug for nyudlæg. 


Stevns Kommune arbejde for, at 

der åbnes for ændret anvendelse 

af den tidligere kaserne, senest 

asylcenter, ved Mandehoved. Ud 

over forskellige turistformål, erhvervsformål, 

kursusvirksomhed 

el. lign, kan det eksempelvis dreje 

sig om, at der skabes mulighed 

for at indrette et detailhandelsudsalg 

som f.eks. kiosk/minimarked 

på op til 250m2 til lokal forsyning 

af områdets beboere og turister. 

Ændret anvendelse kræver dog 

en turistpolitisk redegørelse, som 

derfor vil blive udarbejdet snarest 

muligt i den kommende planperiode. 


Planloven indeholder meget præcise 

beskrivelser af kravene til 

kommunernes detailhandelsplan- 

lægning. Hoveddelen af retningslinjerne 

er således afledt direkte 

af planlovens bestemmelser, med 

input i forhold til blandt andet 

bruttoarealer fra detailhandelsanalysen. 

Retn. 10.3.1 og 10.3.4: Stevns 

Kommune er som del af hovedstadsområdet 

omfattet af Landsplandirektiv 

- for detailhandel i 

hovedstadsområdet. For Stevns 

gælder det i den forbindelse at 

bymidter skal fastsættes efter 

planlovens §5 m, stk. 3. 

Retn. 10.3.15: Placeringen af 

arealerne til lokalisering af butikker, 

der forhandler pladskrævende 

varer sikrer, at der er let 

adgang til det overordnede trafikvejnet. 

Områderne grænser op til 

eksisterende erhvervsarealer, og 

kan således naturligt indpasses i 

omgivelserne og være med til at 

fastholde områdets aktiviteter. 

I detailhandelsanalysen er det 

anbefalet, at handel med særlig 

pladskrævende varer placeres i 

Store Heddinge, af hensyn til byens 

rolle som værende den primære 

handelsby. Stevns Kommune 

vurderer, at området i Hårlev 

er måske endnu bedre placeret i 

forhold til afvikling af en eventuel 

øget mængde tung trafik, og har 

således prioriteret dette hensyn 

og har medtaget begge områder.


11 Det åbne land 

11 Det åbne land 

Det åbne land er samlet set landskabet, 

som det opleves uden 

for kommunens byer. Ifølge Danmarks 

statistik er der i Stevns 

Kommune knapt 90 indbyggere 

pr. km2 mod et gennemsnit for 

hele Danmark på ca. 125 indbyggere 

pr. km2 . Dermed er Stevns 

en af de tyndest befolkede kommuner 

i Danmark, med store 

mængder af ”åbent land”. 

Det åbne land er rammen om 

hverdagen for de mange stevnske 

borgere, der bor i landsbyerne og i 

mindre bebyggelser spredt i kommunen. 

Det åbne land er også 

grundlaget for det stevnske samfunds 

eksistens, i form af frugtbar 

jord, der har dannet grundlag for 

et veludviklet landbrug, der har 

kunnet brødføde mange mennesker 

gennem tiden. Det er netop 

landbruget, der har haft den største 

betydning for den struktur af 

mindre byer, landsbyer og spredt 

bebyggelse, som vi ser i dag. 

I Danmark har vi en lang tradition 

for en adskillelse mellem land og 

by, en adskillelse regeringen med 

landsplanredegørelsen i 2006 

vælger at lægge særlig vægt på, 

som én ud af 5 pejlemærker for 

den fremtidige fysiske planlægning. 

Den skal sikres ved blandt 

andet at sørge for at der kun und- 


tagelsesvist placeres bygninger i 

det åbne land der ikke er knyttet 

til landbruget. 

Ud over forskellen mellem land og 

by, fokuserer landsplanredegørelsen 

blandt andet på at planlægningen 

skal basere sig på respekt 

for byernes identitet, naturen, 

miljøet og landskabet, samt være 

helhedsorienteret, blandt andet 

ved at sikre dynamik mellem by 

og land.

11.1 Byggeri i landzone og sommerhusområder 

11.1 Byggeri i landzone og 

sommerhusområder 

Planlovens formål er bl.a. at sikre, 

at der sker en hensigtsmæssig 

planlægning af anvendelsen 

af jordressourcen. Stevns Kommunes 

landområder og landsbyer 

har stor naturlig kvalitet i form af 

landskabets vidder, den enkle natur 

og de mange kulturhistoriske 

værdier. Blandt andet de mange 

unikke landsbysamfund med de 

uspolerede strukturer, kan være 

med til at gøre kommunen til et 

eftertragtet sted at bo. 

Det er derfor vigtigt, at nye boliger 

opføres inden for de planlagte 

områder, så det åbne land også i 

fremtiden kan friholdes for spredt 

uplanlagt bebyggelse, der er med 

til at udviske overgangen mellem 

land og by. 

Der kan læses mere om emnet 

i under bosætning, i kerneområdehæftet 

”5 Bosætning”, og 

desuden under retningslinjerne 

for kulturmiljø og –værdier samt 

bygningsbevaring i afsnit ”15.1 

Kulturmiljø og –værdier samt 

bygningsbevaring”. 

Mål 


• Gennem afgrænsning og planlægning 

sikre, at landsbyernes 

miljømæssige kvaliteter fastholdes, 

særligt i forbindelse 


11.1.1 Der kan ikke ske byudvikling i landzonen. I de på 

retningslinjekort 11.1a og på bilag i hæftet Rammer viste 

afgrænsede landsbyer kan der dog meddeles tilladelse til 

et begrænset antal nye boliger, evt. på baggrund af en 

lokalplan, ligesom tidligere erhvervsarealer kan overgå til 

åben/lav boligformål. 

11.1.2 Ved nybyggeri, ombygning og vedligeholdelse, skal 

det af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsby- 

og bygningsmiljø, kirkeomgivelser samt øvrige 

bevaringsværdige kulturmiljøer vurderes, om der skal 

stilles særlige vilkår til placering og udformning af 

byggeriet, eller om ubebyggede grunde skal bevares på 

grund af deres historiske fortælleværdi. 

11.1.3 I områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der 

tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske værdier, 

som ligger til grund for udpegningen. 

11.1.4 Den i den tidligere regionplan for Roskilde Amt 

foretagne udpegning af særlige landsbyer fastholdes, se 

retningslinjekort 11.1b 

11.1.5 I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, 

oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt 

nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en 

lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål 

at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, 

landskabelige og andre naturmæssige træk samt 

til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den 

omgivende dyrkningsflade. Se også rammerne for de 

enkelte landsbyer ”Hæfte 4” 

11.1.6 Bevaringsværdige bygninger i landzone, herunder 

bygninger i landsbyer, skal sikres gennem 

lokalplanlægning (temaplaner eller landsbylokalplaner). 

11.1.7 De eksisterende sommerhusområder er, i det omfang 

de tidligere er godkendt, vist på retningslinjekort 11.1b. 

Områderne skal fastholdes som sommerhusområder 

11.1.8 I landzonen, herunder i de ikke-afgrænsede landsbyer 

kan der som udgangspunkt ikke opføres nye boliger 

11.1.9 I forbindelse med meddelelse af tilladelse til byggeri og 

anlæg, der nødvendigvis må etableres i landzone, skal 

det sikres, at byggeriet tilpasses det omgivende landskab 

og øvrige bygningsmasse. 

11.1.10 Det er muligt at indrette en ekstra bolig i en overflødig 

driftsbygning. Der kan kun indrettes én ekstra bolig på 

en landbrugsejendom, selv om der er flere overflødige 

driftsbygninger. Der kan også indrettes en ekstra bolig 


med nybyggeri, ombygning og 

vedligeholdelse, uden at forhindre 

en naturlig og nødvendig 

fornyelse. 

• Opstille rammer for anvendelse 

(lokalplanlægning) af alle 

landsbyer og for Stevns Natur 

Center, Mandehoved, Holtug 

Kridtbrud og Boesdal Kalkbrud. 

• Sikre naturværdier og de bevaringsværdige 

kulturmiljøer og 

forbedre adgangen til rekreative 

oplevelser. 

• Gøre det muligt, at mindre erhverv 

kan etablere sig i landsbyerne. 

• Arbejde for en udvikling og revitalisering 

af landsbyerne i et 

samarbejde med indbyggerne. 

• Sikre, at der fastholdes skarpe 

grænser mellem land og by, så 

det stevnske landskab kan vedblive 

med at være en attraktion. 

• Sikre, at byggeri (og anlæg), 

der nødvendigvis må etableres 

i landzone, som udgangspunkt 

etableres i eller i tilknytning til 

eksisterende landsbyer, med 

mindre der er tale om byggeri 

og anlæg til jordbrug, skovbrug 

eller fiskeri, 

• Sikre, at de forskelligheder, der 

er karakteristiske for kommunens 

områder, fastholdes og 

understreges gennem planlægning 

og administrative tilladelser 

til byggeri og anlæg 

• Sikre, at byggeri og anlæg, der 

kræver tilladelse, tilpasses det 

omgivende landskab og byggeri. 

Redegørelse 

Kommunalbestyrelsen ønsker at 

bevare landskabets karakteristika 

og kontrasten mellem det åbne 

land, byområderne og landsby- 


i en overflødig driftsbygning på en ejendom, som ikke 

længere er registreret som landbrugsejendom. Inden 

for afgrænsede landsbyer kan der efter en nærmere 

vurdering indrettes et begrænset antal boliger i 

overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte 

erhvervsbygninger. 

11.1.11 De landskabelige og rekreative værdier skal søges 

fastholdt og forbedret. Forbedringer kan ske ved, at 

der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages 

naturgenopretning og etableres naturstier o.l. 

Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret 

i landområdet generelt, herunder i områder med 

bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede 

beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, 

naturog kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, 

og som kan tåle rekreativ benyttelse. 

11.1.12 I landområdet generelt skal naturområder og 

småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske 

helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal 

generelt være muligt at etablere nye naturområder 

og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i 

overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 3. 

Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse 

med Museumsloven. 

11.1.13 Det kræver landzonetilladelse at opsætte belysning. 

Der må ikke etableres stærk lysudsendelse, herunder 

dominerende belysning, lysreklamer, permanente 

lysende vartegn eller lignende. 

erne. Målet er at bevare en klar 

grænse mellem by og land og sikre 

de naturog kulturhistoriske 

værdier til gavn for de rekreative 

oplevelsesmuligheder og dyre- og 

plantelivet. 

Der lægges vægt på, at byggeri, 

som har stor landskabelig synlighed, 

afstemmes efter landskabet 

og den typiske byggestil i områ- 

det, herunder de egnskarakteristiske 

byggestil, f.eks. i forhold til 

formsprog og materialer. Specielt 

inden for beskyttelsesområder og 

andre områder med en stor landskabelig, 

naturmæssig og kulturhistorisk 

værdi, vil kommunen 

have fokus på lokal byggeskik, og 

kommunen har mulighed for at 

stille specifikke krav til byggestil 

og materialevalg.

Vråby Endeslev Himlingøje 

Store Tårnby Varpelev Sigerslev Lund 

Magleby 

Holtug 

Lyderslev 

Lille Heddinge Boestofte Højerup 

Retningslinjekort 11.1a: De afgrænsede landsbyer, områderne 9.1 - 9.13 


Retningslinjekort 11.1b: Sommerhusområder, afgrænsede landsbyer og særlige landsbyer. 


En harmonisk tilpasning til landskabet 

og den øvrige bebyggelse 

er ikke nødvendigvis til hinder for, 

at der kan anvendes et nutidigt 

formsprog og moderne materialer. 

Se i øvrigt afsnittet om arkitekturpolitik, 

under kerneområdet 

”5 Bosætning”. 

Landsbyer: 

De større landsbyer er afgrænsede, 

hvilket betyder, at der inden 

for afgrænsningen kan gives 

tilladelse til boligbyggeri, hvis det 

passer sammen med planlægningsmæssige 

hensyn, natur-, og 

kulturhistoriske interesser samt 

nabohensyn. Der gælder lokalplaner 

for Endeslev, Himlingøje, Varpelev 

og Lille Heddinge, medens 

der er udarbejdet dellokalplaner 

i Magleby, Holtug, Boestofte og 

Lyderslev/Gevnø. Alle landsbyer 

skal i princippet afgrænses i kommuneplanen. 

Sommerhusområder: 

Der er sommerhusområder i den 

nordlige del af Stevns Kommune - 

langs Køge Bugtkysten fra Strøby 

Egede til Magleby Skov (Strøby 

Ladeplads) og i den sydlige del - 

vest for Rødvig. 

Det nordlige sommerhusområde 

langs kystvejen er med ca. 1000 

sommerhuse, hvoraf en del anvendes 

som helårsboliger af pensionister 

mv.. Det udgør et stort 

boligområde i kommunen. Området 

indeholder kun i begrænset 

omfang offentlig og privat service. 

Langs Kystvejen opleves stor interesse 

for at bygge huse, som i 

deres form og materialevalg opfylder 

krav til helårshuse. Sommerhusområdet 

opfattes som et 

potentiel helårsområde, uanset at 

det i henhold til gældende lovgivning 

ikke kan ændre status til helårsområde. 

Det er dog et politisk 

ønske at forsøge - med tiden - at 

få området overført til byzone. 

Det sydlige område vest for Rødvig 

og ud mod Fakse Bugt består 

af tre delområder: et ældre område 

tættest på byen, et nyere område 

vest herfor og et lille ældre 

område, der er løsrevet fra byområdet, 

i tilknytning til campingpladsen, 

hvor der er indkøbsmuligheder. 

Også i Rødvig anvendes en del af 

sommerhusene som helårsboliger. 

Det åbne land: 

Det åbne land er karakteriseret 

af landsbyerne og af landbrug, 

skovbrug og gartnerier 

og er herudover præget af bl.a. 

to nedlagte råstofgrave, Holtug 

Kridtbrud og Boesdal Kalkbrud, 

og et aktivt kridtbrud, Sigerslev 

Kridtbrud, en golfbane, en skydebane, 

de tidligere militære områder, 

Stevnsfortet, området ved 

Stevns Fyr, området ved Gydevej, 

kaserneområdet ved Mandehoved, 

Stevns Natur Center, samt 

en del større landbrugsbedrifter, 

heriblandt Gjorslev Gods og Vallø 

Gods med Vallø Slot. 

Den dyrkede landbrugsjord udgør 

i Stevns kommune ca. 75 % af 

det samlede areal. 


Retn. 11.1.1-2 og 11.1.4: Der er 

medtaget nye retningslinjer om 

muligheden for mindre boligbyggeri 

i de afgrænsede landsbyer, 

idet afgrænsningen betragtes 

som en afrunding af landsbyen, 

og som fastholdelse af den tidligere 

udpegning (i Gl. Vallø Kommune) 

af særlige landsbyer, hvor 

der gælder særlige beskyttelseshensyn. 

Kort: Ændringer i Endeslev 


Afgrænsningen af Endeslev er 

ændret med en mindre udvidelse 

mod sydvest. Der er hermed givet 

mulighed for udarbejdelse af 

en lokalplan for opførelse af et 

enkelt helårshus. 

De tidligere udpegede landsbyer i 

Gl. Vallø Kommune er Skrosbjerg, 

Vråby, Lille Linde, 

Ammerup, Lystrup, Varpelev, 

Strøby, Lille Tårnby, Store Tårnby, 

Valløby, Endeslev, 

Himlingøje, Aggerup og Poulstrup, 

og de vises på Retningslinjekort 

11.1a 

Nye boliger skal i videst muligt 

omfang opføres inden for områder, 

der er planlagt til byudvikling. 

Kommunen kan dog, hvor der er 

planlagt muligheder for nybyggeri/evt. 

på baggrund af lokalplan, 

give tilladelse til at opføre nye 

åben/lave boliger i landzone inden 

for de afgrænsede landsbyer. Tidligere 

erhvervsarealer inden for 

afgrænsede landsbyer, hvor der 

tidligere har været eksempelvis 

mindre håndværkervirksomheder 

eller overflødiggjorte driftsbygninger, 

kan overgå til åben/lav 

boligformål. Se endvidere Rammer 

for de enkelte landsbyer 

Afgrænsning af resterende landsbyer 

og udarbejdelse af lokalplaner 

for disse påregnes udført i løbet 

af planperioden (4 år). 


Landsbyernes kvaliteter skal søges 

fastholdt, dog uden at forhindre, 

at der kan ske en naturlig og 

nødvendig fornyelse. De kvaliteter, 

der skal bevares, drejer sig 

om det samlede miljø, enkelthuse, 

vejforløb og gadejord. 

Retn. 11.1.3: Se i øvrigt afsnit 



Retn. 11.1.6: Se i øvrigt afsnit 



Retn. 11.1.7: Selv om det om 

sommerhusområderne gælder, 

at de ifølge gældende lovgivning 

skal fastholdes som sommerhusområder, 

har Stevns Kommunalbestyrelse 

ønsket at signalere, at 

man er interesseret i en ændring 

af gældende lovgivning, således 

at en del af sommerhusområderne, 

tæt på Strøby Egede og i 

Rødvig, kan overføres til byzone. 

Det er Kommunalbestyrelsens 

langsigtede mål, at en del af 

sommerhusområdet kan overgå 

fra sommerhusstatus til helårsstatus. 

Det omfatter primært de 

områder, hvor der allerede i dag 

er mange helårsbeboere, og hvor 

boligerne opføres og indrettes 

som helårshuse. Disse områder 

kan ved et skift af status blive 

omfattet af en samlet og ensartet 

planlægning, så områdernes 

rekreative værdier kan sikres, 

samtidig med at der skabes gode 

boligområder. 

Kommunalbestyrelse er vidende 

om, at det i henhold til gældende 

lovgivning ikke er muligt at overføre 

sommerhusområder til byzone. 

Retn. 11.1.8: Er medtaget for at 

understøtte forskellen mellem by 

og land. 

Retn. 11.1.9: Er medtaget for at 

sikre, at byggestilen i det åbne 

land bevarer sit særkende, og at 

oplevelsen af, at hvert lokalområde 

har sit kendetegn, fastholdes. 

Se i øvrigt afsnittet om arkitekturpolitik, 

under kerneområdet 

”5 Bosætning”. 

Retn. 11.1.10: Bestående bygninger 

i det åbne land udgør en 

vigtig ressource, som skal udnyttes 

i videst muligt omfang. Det er 

derfor muligt at indrette en ekstra 

bolig i en overflødig driftsbygning. 

Regeringen anslår at der på 

landsbasis er omkring 30 mio. 

m2 overflødiggjorte driftsbygninger 

der kan tages i brug til andre 

formål end landbrug. Regeringen 

opfordrer samtidig kommunerne

til i samarbejde med landbruget 

og lokalområderne, at udarbejde 

strategier for bygningernes fremtidige 

anvendelse, blandt andet 

med henblik på at opretholde og 

udvikle ejendommenes bygningskulturelle 

værdier. 

Stevns kommune vil tilstræbe, 

at der i kommende planperiode 

bliver udarbejdet retningslinjer/ 

strategier for de tiloversblevne 

landbrugsbygningers fremtidige 

anvendelse. 

Retn. 11.1.12: Naturbeskyttelseslovens 

§ 21 indeholder et generelt 

forbud mod reklamer og 

skilte i det åbne land, herunder 

lysreklamer. Denne bestemmelse 

har til formål at undgå eller begrænse 

lys fra kraftige lyskilder, 

der kan genere og ødelægge oplevelsen 

af naturen og mørket og 

forstyrre aften- og nattestemningen 

i landsbyerne og i det almindelige 

landbrugsland. 



11.2 Kystnærhedszonen og 

kystnære dele af byzonen 

Kystnærhedszonen er en planlægningszone, 

der omfatter arealer 

inden for en afstand på ca. 

3 km. fra kysten, dog ikke byzonearealer. 

Udgangspunktet er, at 

landets kystområder søges friholdt 

for bebyggelse og anlæg, 

der ikke er afhængig af en kystnær 

placering. Se i øvrigt afsnit 

”3.4 Kystnærhedszonen” i Hovedstrukturen. 

Mål 


• Bevare kommunens kystområder 

som et markant og typisk 

stevnsk landskabselement 

uden nye bebyggelser og anlæg, 

som ikke understøtter rekreative 

formål. 

• Forbedre offentlighedens adgang 

til kystområderne. 

Redegørelse 

Kommunerne skal for alle arealer 

i kystnærhedszonen, d.v.s. 

for alle landzone- og sommerhusområder 

udarbejde retningslinjer 

for arealanvendelsen. Retningslinjerne 

skal søge kystnærhedszonen 

friholdt for yderligere 

byudvikling, tekniske anlæg og 

ferie- og fritidsanlæg, som ikke 

er afhængige af kystnærhed. Det 

bemærkes desuden, at der i kystnærhedszonen 

kun må planlægges 

for eller udlægges områder til 

helårsbeboelse for ikke at omgå 



11.2.1 I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer 

i byzone og planlægges for arealer og anlæg i landzone, 

hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel 

begrundelse for kystnær lokalisering. 

11.2.2 Hvor det undtagelsesvis bliver muligt at udlægge areal 

til boligformål i kystnærhedszonen i forbindelse med 

overførelse af arealer fra landzone til byzone, skal 

det i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning 

sikres, at arealet udlægges til helårsbeboelse, så der 

ikke sker en omgåelse af planlovens forbud mod nye 

sommerhusområder i kystnærhedszonen. 

11.2.3 I kystnærhedszonen skal den rummelighed, der findes i 

eksisterende udlagte arealer til byvækst, udnyttes, før nye 

arealer inddrages til byvækst. 

11.2.4 I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i 

landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og 

fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. 

11.2.5 I de kystnære dele af byområdet (omfattende 

byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet 

kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller 

indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der ske en 

vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder 

bygningshøjder, med henblik på, at: 

• ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige 

helhed, 

• der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i 

bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende 

arealer, 

• der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, 

herunder havne, og 

• offentligheden sikres adgang til kysten. 

11.2.6 Der skal i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse 

og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke 

kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt 

bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra 

den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en 

begrundelse herfor. 

11.2.7 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål og andre 

formål i kystnærhedszonen medtages bestemmelser, som 

sikrer eller forbedrer offentlighedens adgang til kysten. 

11.2.8 Ved kystområderne må eksisterende og udlagte 

parkeringsmuligheder ikke forringes. Parkeringskapaciteten 

skal søges udbygget, så den på længere sigt 

står i forhold til strandenes kapacitet og størrelsen af det 

opland, hvorfra de besøgende kommer. 

11.2.9 Eventuel opførelse af erstatningsbyggeri/nybyggeri 

ved kysten skal vurderes i forhold til risikoen for 

oversvømmelse eller erosion fra havet.

Kystnærhedszonen 

Retningslinjekort 11.2a: Kystnærhedszonen 


forbuddet mod nye sommerhusområder, 

dvs. at der ikke kan ske 

en lempelse af anvendelsen af 

boliger i lokalplaner i de kystnære 

områder. 

Den nordlige, østlige og sydlige 

del af Stevns Kommune ligger i 


Strøby Egede, Valløby og Strøby, 

området ved Strøbyskolen, en 

mindre del af Store Heddinge og 

hele Rødvig er byzone, som ligger 

kystnært. En del af Valløby, Holtug, 

Sigerslev, Højerup, Lille Heddinge, 

Lund, Tommestrup, Renge, 

Skørpinge, Havnelev og Lund er 

bysamfund i landzone, der er 

beliggende i kystnærhedszonen. 

Endvidere er kommunens to store 

sommerhusområder beliggende i 


For de dele af byzonerne, der ligger 

ud til kysten, eller som indgår 

i et samspil med kystlandskabet, 

gælder bl.a. bestemmelser om 

forhold i forbindelse med revisioner 

af kommuneplaner, vurderinger 

af arealreservationer og 

bebyggelsesforhold, redegørelser 

om visuelle påvirkninger m.v. 


11.3 Landbrugsområder 

11.3 Landbrugsområder 

I det åbne land - i landzonen - har 

kommunen et ansvar for at sikre 

arealer til jordbrugsmæssig anvendelse 

dvs. planteavl og husdyrproduktion 

samt skovbrug og 

gartneri. Samtidig skal kommunen 

varetage landskabs-, naturog 

miljøinteresserne i det åbne 

land. Interesserne skal afvejes 

mod hinanden og alle interesser 

skal varetages, når der behandles 

sager om bolig- og erhvervsbyggeri 

eller byggeri til turisme, friluftsliv 

m.m. 

Mål 


• Søge at opretholde landbrugsområderne 

til jordbrugsformål 

og fastholde dem som hovedsageligt 

landbrugspræget, beboet 

åbent land, 

• Sikre at naturog miljøinteresser 

så vidt muligt tilgodeses i 

forbindelse med landbrugsdriften, 

• Sætte fokus på muligheder for 

klimaforbedringer inden for 

landbrugsdriften. 

Redegørelse 

Kommuneplanen skal varetage 

de jordbrugsmæssige interesser 

ved bl.a. at udpege og sikre 

særligt værdifulde landbrugsområder, 

der primært er forbeholdt 

jordbrugserhvervene. Det har 

amterne gjort siden 1986 ved at 

udpege områder med væsentlige 

jordbrugsinteresser på baggrund 


11.3.1 De særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget 

af det tidligere Storstrøms Amt og HUR og angivet på 

retningslinjekort 11.3a. Områderne er primært forbeholdt 

landbrug. 

11.3.2 Når der inddrages landbrugsarealer til andet formål end 

landbrug skal: 

• Arealforbruget begrænses mest muligt, 

• Eventuelle alternative placeringsmuligheder 

undersøges med henblik på at opnå den for 

landbruget mindst belastende løsning, 

• Velarrondrede ejendomme, ejendomme med 

gode bygninger, væksthuse, ejendomme med 

frugtplantager, skove m.v. samt læbælter omkring 

frugtplantager så vidt muligt bevares, 

• Nødvendige indgreb sker under størst mulig 

hensyntagen til de berørte landbrugsejendommes 

struktur- og arronderingsforhold og de foretagne 

bygnings- og kulturtekniske investeringer. 

11.3.3 Eventuelle miljøkonflikter mellem bestående 

landbrugsbedrifter og nye bebyggelser og anlæg skal 

forsøges undgået. Ved nye bebyggelser og anlæg forstås 

såvel bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse, rekreative 

anlæg, forurenende industri og lossepladser m.v. 

11.3.4 Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFLområder) 

søges landbrugsdriften ekstensiveret via 

frivillige aftaler. SFL-områder kan udpeges hvert år. 

af jordens bonitet, dyrkningssikkerhed 

samt afvejning i forhold 

til beskyttelsesinteresserne i det 

åbne land. 

Landbrugsområderne er som udgangspunkt 

forbeholdt jordbrugsmæssig 

anvendelse. Alligevel giver 

planlovens landzonebestemmelser 

mulighed for at tillade en 

del byggeri i de små landsbyer og 

i nogle tilfælde også i det åbne 

land. Hertil kommer, at landzone, 

der grænser op til byzone, 

kan inddrages til byzone gennem 

kommune- og lokalplanlægning. I 

forbindelse med denne kommuneplan 

er der primært inddraget 

landbrugsjord til fremtidig bebyggelse 

ved Hårlev – se afsnit 10.1 

Byudvikling og arealudlæg. 

Planloven sikrer også, at byggeri, 

der er erhvervsmæssigt nødvendigt 

for landbruget, kan opføres 

uden landzonetilladelse i direkte 

tilknytning til de eksisterende 

bygninger på en ejendom, men 


Retningslinjekort 11.3a: De særligt værdifulde landbrugsområder 


kræver byggetilladelse. Bygninger 

til gartnerier på landbrugsejendomme 

er også omfattet. 

Der kan opstå særlige tekniske 

eller miljømæssige forhold, som 

gør det nødvendigt at opføre fritliggende 

driftsbygninger. Når der 

skal opføres en fritliggende driftsbygning, 

kan kommunen bestemme 

placering og udformning, hvis 

det skønnes nødvendigt af hensyn 

til landskab, natur eller miljø. 

Se i øvrigt afsnit ”11.1 Byggeri 

i landzone og sommerhusområder”. 

Ejendomme med dyrehold 

er omfattet af Husdyrloven, 

som i visse tilfælde stiller skærpede 

krav. 

Selvom en ejendom ligger i det 

udpegede område ”Særligt værdifulde 

landbrugsområder” kan 

der være lovmæssige begrænsninger 

for landbrugets udøvelse. 

Her er det især den nye Husdyrlov, 

som giver Retningslinjer for 

aktiviteterne. 

Jordbrugsanalysen: 

Statsforvaltningen skal mindst én 

gang i hver valgperiode i samarbejde 

med kommunerne udarbejde 

og offentliggøre en analyse 

af landbrugserhvervene, som skal 

sikre, at de landbrugsmæssige 

interesser indgår i de regionale 

udviklingsplaner, kommuneplaner 

og lokalplaner (jf. § 3, stk.1 i Lov 

om landbrugsejendomme, ændret 

ved Lov om regional statsforvaltning). 

Når en ny jordbrugsanalyse 

er udarbejdet, vil den 

danne grundlag for en opdatering 

af udpegningen af områder for 

”Særligt værdifulde landbrugsområder” 

ved næste kommuneplanrevision 

(Analyserne bliver 

offentliggjort elektronisk via 

statsforvaltningens hjemmeside 

LINK). 

I jordbrugsanalysen for 2009 kan 

man bl.a. læse følgende: 

• Kommunen rummer ca. 800 

landbrugsejendomme over 

2ha. I kommunen er der 6 

landbrugsejendomme mellem 

200 og 400ha og 1 over 400ha. 

• Ejendommene fordeler sig med 

39 % små (2 – 10ha), 39 % 

mellem (10 – 30ha), 18 % store 

(30 – 70ha) og 4 % meget 

store (> 70ha). De små ejendomme 

er hovedsagelig beliggende 

i postdistrikt Hårlev. 

• Der er generelt et lavt husdyrtryk, 

dvs. antal dyreenheder pr. 

ha, i Region Sjælland. I Stevns 

Kommune er der ca. 130 bedrifter 

med husdyrhold. 72 % 

af disse har under 75 dyreenheder, 

25 % har mellem 75 og 

250 dyreenheder og 5 % har 

over 250 dyreenheder. 

• 63 % af kommunens jordbrugsareal 

udnyttes af planteavlsbedrifter, 

23 % af jordbrugsarealet 

udnyttes af svine- 

avlsbedrifter, og de resterende 

14 % udnyttes hovedsageligt af 

kvægavlsbedrifter. 

• Udviklingen i kvæghold 2001 – 

2006 viste et stort fald på 30 

%, hvilket var det største i Regionen. 

Udviklingen i svinehold 

i samme periode viste en stigning 

i den sydlige del af kommunen 

på 5 – 10 % og et fald i 

den nordlige del på over 20 %. 

Fremtiden kan rumme store uudnyttede 

potentialer for industriafgrøder 

og for et multifunktionelt 

landbrug. Den lave husdyrtæthed 

i kommunen kan kombineres med 

bosætningspotentialet samt ønsker 

om mere plads til friluftsliv 

og turisme. 

Kommunen vil fortsætte amternes 

opbakning om forskning og 

udvikling, som sigter imod et 

mere miljøvenligt, økologisk og 

økonomisk rentabelt landbrug. 

Særligt følsomme landbrugsområder 

(SFL): 

Intensiv landbrugsdrift medfører 

ofte forurening af vandløb, søer 

og grundvand og de kystnære 

områder. Det skyldes at næringsstoffer 

og pesticider siver fra 

planternes rodzone videre enten 

til grundvandet eller via dræn og 

overfladenære jordlag til vandløb 

og søer og derfra videre til havet. 

Der er derfor gennemført en 

række love og udformet mange 


handlingsplaner for at reducere 

landbrugets negative effekt på 

miljøet. 

Kommunen skal udpege landbrugsområder, 

som er særligt følsomme 

i forhold til natur og miljø. 

Området dækker EF-Habitatsområder 

og –fuglebeskyttelsesområder 

samt særligt værdifulde naturområder 

med naturinteresser 

og sårbare grundvandsområder. 

Inden for de udpegede Særligt 

Følsomme Landbrugsområder 

(SFL-områder) kan der søges 

om tilskud til pleje af græs- og 

naturarealer, hvor man forpligtiger 

sig til enten afgræsning eller 

slæt, eller en kombination af 

disse. Ordningerne er frivillige og 

løber nu over 5 år. Der er desuden 

nu mulighed for tilskud til 

etablering af 10 – 20 m bræmmer 

langs vandløb og søer, miljøbetinget 

tilskud (MB) og tilskud til ren 

økologisk drift også uden for SFLområder. 

Tilskuddene er statslige 

og søges hos FødevareErhverv. 

Formålet med ordningerne er at 

beskytte vandmiljøet ved at reducere 

kvælstof- og fosforudvaskningen 

og reducere brugen 

af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere 

beskyttes og forbedres 

naturog biotopforhold på jordbrugs- 

og naturarealer. Ordnin- 


gerne er en del af Landdistriktsprogrammet, 

hvor det overordnede 

formål er at fremme en bæredygtig 

og sammenhængende 

udvikling i landdistrikterne. Desuden 

er formålet at udvikle kvaliteten 

af produktionen inden for 

land- og skovbrug og samtidig 

tage øget hensyn til miljø, økologi 

og dyrevelfærd. 

SFL-områderne kan revideres én 

gang om året. Ønsker fra lodsejere 

kan medtages, hvis de opfylder 

kriterier for udpegningen. 

Udpegningen koordineres med 

landbrugets organisationer, og 

der udsendes et forslag til offentlig 

debat. Kommunens endelige 

udpegninger annonceres, og områderne 

kan findes på Danmarks 

Miljøportals hjemmeside. LINK 

Der er indgået ca. 80 MVJ-aftaler, 

som dækker ca. 200ha langs 

Tryggevælde Å, ca. 10ha langs 

Stevns Å og ca. 10ha ved Store 

Heddinge (udlagt til skov). 

Der er ikke ændret på udpegning 

af SFL i 2009. Der er i alt udpeget 

ca. 3.000ha. 

Til sammenligning kan nævnes, at 

kommunens samlede landbrugsareal 

udgør 18.600ha. Udpegningerne 

er foretaget på grundlag 

af naturinteresser, grundvandsinteresser 

og overfladevandsin- 

teresser. Det største sammenhængende 

areal ligger i og ved 

Tryggevælde Ådal, derudover er 

der udpeget områder ved kildepladserne 

til de store vandværker 

og enkelte mindre værker og ved 

Gjorslev Gods.

11.4 Husdyrbrug 

11.4 Husdyrbrug 

Der skelnes nu mellem landbrug 

med dyrehold og landbrug uden 

dyrehold. Landbrug med dyrehold 

reguleres af husdyrloven og bestemmelser 

udstedt i henhold til 

denne. Landbrug uden dyrehold 

reguleres fortsat af planloven. 

Stevns Kommune ønsker, at de 

større husdyrbrug placeres i særlige 

områder. Det giver mulighed 

for at afgrænse lugt- og trafikgener 

til disse områder, som derfor 

kan søges friholdt for anlæg til 

bolig-, ferie-, fritidsbebyggelse 

og rekreative formål m.v. For at 

opnå det bedste resultat, kan 

jordfordeling være en mulighed 

for at samle jord med samme 

ejer, hvilket giver gode muligheder 

for store husdyrhold. 

En placering i særlige områder 

vil desuden øge muligheden for 

etablering af biogasanlæg for affalds- 

og gødningsprodukter. Biogasanlæg 

er ønsket i relation til 

en positiv udvikling på energi-, 

klima og miljøområdet. Se i øvrigt 

kapitel ”4 Bæredygtig udvikling” 

og Stevns Kommunes Klimastrategi 

LINK. Der er ikke udpeget 

et særligt område til større 

husdyrbrug i denne plan, men det 

er tanken at arbejde hen i mod 

en sådan udpegning i den næste 

revision af kommuneplanen. 


11.4.1 På Tomsgård, Tomsgårdsvej 2, 4672 Klippinge, kan 

eksisterende staldanlæg og eksisterende svineproduktion 

udvides, svarende til 390,9 DE. Desuden kan der opføres 

to nye staldbygninger og en ny gyllebeholder. 

11.4.2 Der kan ikke foretages ændring eller udvidelse af 

produktionen ud over de 390,9 DE eller foretages 

ændringer af arealerne til husdyrgødning uden at VVM 

myndigheden foretager en konkret vurdering af, om 

ændringer eller udvidelser udløser krav om fornyet VVMbehandling. 

11.4.3 Svineproduktionens placering, udformning, kapacitet og 

miljøpåvirkning skal ligge indenfor rammerne af VVMredegørelsen, 

der følger med regionplantillægget. LINK. 

11.4.4 Bygningsanlægget skal gives en ydre udformning og 

en afskærmende beplantning, der sikrer, at anlægget 

indpasses som et naturligt element i det omgivende 

landbrugslandskab. 

Følgende krav skal være opfyldt og forudsættes indarbejdet 

som vilkår i Stevns Kommunes miljøgodkendelse af 

produktionen: 

11.4.5 Den producerede gylle må kun udspredes på de 

udbringningsarealer, der er vist på kortbilaget. 

11.4.6 Ud over de lovpligtige 6% efterafgrøder, skal 

efterafgrødearealet øges med yderligere 28ha. Desuden 

skal arealet med frøgræs øges med i alt 4ha. De 

ekstra efterafgrøder skal dyrkes efter de gældende 

dyrkningsregler for lovpligte efterafgrøder. 

11.4.7 Der må ikke udbringes gylle på de marker, der er 

beliggende i de af amtet udpegede nitratfølsomme 

områder. 

11.4.8 Ved hjælp af bedst mulig fodrings- og anden teknologi 

skal det sikres, at der ikke udbringes mere P/ha/år med 

husdyrgødningen i eftersituationen i forhold til nudrift. 

11.4.9 Til dokumentationen over for miljømyndigheder 

vedrørende udbringning af fosfor skal der udarbejdes 

årlige regnskaber for til- og fraførsel af fosfor på 

bedriftsniveau. 

Tomsgård i Klippinge 

Fra Storstrøms Amt har Stevns 

Kommune overtaget retningslinjer 

for udvidelse af en svinepro- 

duktion i Klippinge. Retningslinjerne 

er overført fra et regionplantillæg 

med tilhørende VVMredegørelse. 


Redegørelse 

Ifølge Lov om ændring af lov 

om planlægning (Udmøntning 

af kommunalreformen) overtog 

kommunerne regionplanretningslinjer 

i regionplantillæg for VVMpligtige 

anlæg direkte i forbindelse 

med amternes nedlæggelse. 

Retningslinjer fra tidligere regionplantillæg 

for VVM-pligtige anlæg 

blev dermed opretholdt som værende 

retningslinjer i kommuneplanerne. 

Regionplantillægget for Tomsgård 

i Klippinge indeholder en redegørelse 

for forhold til anden lovgivning, 

samt VVM-redegørelse. Anlægget 

er beliggende i landzone, 

i område udpeget til jordbrug og 

opfylder alle afstandskrav. Det 

vurderes at påvirkningen på miljøet, 

herunder drikkevandet, vil 

være minimale såfremt samtlige 

retningslinjer overholdes. Det 

samlede regionplantillæg kan ses 

her. LINK. 


11.5 Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet 

11.5 Anvendelse og udlæg af 

ren jord i landskabet 

I forbindelse med byggeog anlægsarbejder 

kan der opstå et 

overskud af ren jord, der kan søges 

anvendt til andre formål, eller 

under visse omstændigheder udlægges 

i landskabet. 

Mål 


• Sikre at udlægning og anvendelse 

af ren jord ikke udvisker 

karakteristiske landskabstræk 

eller påvirker værdifulde og beskyttede 

naturtyper. 

Redegørelse 

Det anbefales, at mængderne af 

overskudsjord fra byggeog anlægsarbejder 

begrænses og at 

ren jord herfra anvendes i forbindelse 

med eller så tæt på anlægsarbejdet 

som muligt. Ved udlægning 

af ren jord i landskabet 

skal kommunen kontaktes for at 

få en vurdering af, om den planlagte 

anvendelse af den rene jord 

kræver en landzonetilladelse. 

Kommunen kan i den forbindelse 

kræve en uddybende redegørelse 

for den planlagte anvendelse. 

Udlægningen af ren jord i landskabet 

må ikke medføre væsent- 


11.5.1 Jord kan udlægges på landbrugsjorder, hvis der 

ikke sker en egentlig ændret anvendelse af arealet, 

og hvis jorden er ren. Forurenet jord er underlagt 

miljøbeskyttelsesloven. 

11.5.2 Der må ikke udlægges jord i mængder, som vil udviske 

oprindelige, geomorfologiske landskabstræk, eller som 

kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige 

værdier. Det gælder særligt inden for fredede arealer, 

når det strider mod fredningens formål. 

11.5.3 Jord må ikke udlægges i følgende områder: 

• lavbundsarealer 

• vådområder 

• særligt værdifulde naturområder 

• internationale naturbeskyttelsesområder 

• arealer, der er beskyttet mod tilstandsændringer via 

Naturbeskyttelseslovens § 3 

• biologiske spredningskorridorer 

lige ændringer i det bestående 

miljø og dermed også de eksisterende 

lokale landskabsforhold. 

Ren jord, der er udlagt uden anmeldelse 

og godkendelse fra 

kommunen og med følgende 

landzonetilladelse, og som ved 

efterfølgende vurdering vurderes 

at være i uoverensstemmelse 

med planloven og/eller kommunens 

retningslinjer, vil blive krævet 

fjernet med krav om en plan 

for genplacering af jorden. 




En god infrastruktur er altafgørende 

for udviklingen i et hvilket 

som helst samfund. Afstand måles 

ikke i lige så høj grad i km 

som i tid. Derfor har Stevns Kommune 

valgt at sætte særligt fokus 

på infrastrukturen som en af de 

to forudsætninger for, at kommunens 

kerneområder kan udvikles. 

Dette kapitel præsenterer retningslinjer 

omhandlende infrastruktur, 

der er yderligere beskrevet 

i kapitel ”8 Infrastruktur” i 

hæftet Kerneområder. 


12.1 Det overordnede vejnet 

12.1 Det overordnede vejnet 

Mål 

Kommunalbestyrelsens vil: 

• Sikre at det overordnede vejnet 

er i en stand, som trafikkens art 

og størrelse kræver. 

• Sikre at det overordnede vejnet 

tilbyder god fremkommelighed 

og god trafiksikkerhed. 

Redegørelse 

Retn. 12.1.1: Gennemfartsveje 

betjener gennemfartstrafik og bør 

være karakteriseret ved at være 

veje med god fremkommelighed 

kombineret med god sikkerhed 

for trafikanterne. Dvs. veje med 

få kryds og tilslutninger og få eller 

ingen langsomme køretøjer. 

Fordelingsveje i det åbne land udgør 

bindeleddet mellem gennemfartsvejene 

og de lokale veje. De 

skal derfor sikre både en rimelig 

fremkommelighed og en rimelig 

tilgængelighed samtidig med, at 

de skal udformes, så det foregår 

så sikkert som muligt for alle trafikanttyper. 

Retn. 12.1.4: Er et udtryk for 

kommunens ønske om at imødekomme 

fremtidig udvikling af 

transportsektoren mod større 

brug af vedvarende energiformer, 

særligt i forhold til private el-biler. 

Se i øvrigt kapitel 4 om bæredygtig 

udvikling og Stevns Kommunes 

Klimastrategi. LINK. 


12.1.1 Kommunens overordnede vejnet skal i kommende 

planperiode opdeles i følgende vejklasser: 

• Gennemfartsvej i åbent land 

• Fordelingsvej i åbent land 

• Trafikvej i by 

Inddeling i vejklasser fastlægger de enkelte vejes 

trafikale funktion og er et redskab for kommunens 

strategier og prioritering af virkemidler på vejområdet. 

12.1.2 Nye trafikanlæg placeres således, at 

rådighedsindskrænkninger og negative påvirkninger 

af det omgivende miljø begrænses mest muligt. 

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med de enkelte 

anlæg fastlægge konsekvensområder, inden for hvilke 

anvendelse til bebyggelse, rekreativ brug m.m. vil være 

forbundet med bestemte miljøkrav. 

12.1.3 Ved udformning og placering af trafikanlæg skal 

der tages hensyn til naturen, herunder biologiske 

spredningskorridorer, landskabelige værdier og 

kulturmiljøer. 

12.1.4 Planlægningen for trafikanlæg og særligt for 

parkeringspladser skal tilgodese muligheden for, at der 

på sigt kan etableres ladestationer for el-biler. 

12.1.5 Der reserveres et areal vest om Strøby Egede for nyt 

vejanlæg, svarende til arealreservation i Fingerplanen. 

Retn. 12.1.5: Ifølge Lov om ændring 

af lov om planlægning (Udmøntning 

af kommunalreformen) 

overtog kommunerne regionplanretningslinjer 

i regionplantillæg 

for VVM-pligtige anlæg direkte i 

forbindelse med amternes nedlæggelse. 

Retningslinjer fra tidligere 

regionplantillæg for VVMpligtige 

anlæg blev dermed opretholdt 

som værende retningslinjer 

i kommuneplanerne. 

Der har i et regionplantillæg fra 

HUR været planlagt for en forlæg- 

ning vest om Strøby Egede. Retningslinjer 

for dette vejanlæg blev 

altså formelt set overført direkte 

som kommuneplanretningslinjer i 

forbindelse med nedlæggelsen af 

HUR og bliver bibeholdt i denne 

plan som arealreservation. Arealreservationen 

er desuden at finde 

i Fingerplan 2007. 


12.2 Trafikstier og cykelruter 

12.2 Trafikstier og cykelruter 

Cykelstier har stor betydning for 

sundheden, både når det gælder 

mulighed for motion og trafiksikkerheden. 

Samtidig er gode cykelstier 

forudsætningen for at få 

flere til at cykle og dermed ikke 

bare gøre noget godt for sin egen 

sundhed, men også for miljøet. 

Mål 


• Fremme et trafikstinet, der 

indbyder til mere miljøvenlige 

transportformer, og som kan 

anspore befolkningen til at 

vælge et transportmiddel der 

bidrager til folkesundheden. 

• Fremme et overordnet trafikstinet, 

der sikrer god fremkommelighed 

og høj trafiksikkerhed. 

• I forbindelse med planlægning 

af cykelstier have fokus på børn 

og deres behov for færden til 

daginstitution, skole og fritidsformål 

mv. 

• Fortsat søge at forbedre og udbygge 

trafikstierne (cykelstinettet) 

langs med landevejene 

samt det nationale og regionale 

cykelrutenet. 

Redegørelse 

Trafikstierne skal medvirke til at 

give pendlerne forskellige muligheder 

for valg af transportmiddel. 

Da stierne primært er rettet 

mod at tilgodese hurtigst mulig 

cykeltransport, ligger de primært 

langs de større veje. Trafikstierne 

skal have en standard, som giver 

de bedst mulige forhold for cyk- 



12.2.1 De eksisterende trafikstier er anvist på retningslinjekort 

12.2a. 

12.2.2 Eksisterende nationale og regionale cykelruter er anvist 

på kort 12.2b. 

12.2.3 Der skal i planlægningen af nye lokale trafikstier sikres 

en sammenhæng med de regionale trafikstier samt 

mellem de nationale og regionale cykelruter. 

12.2.4 Der skal i planlægningen af trafikstier sikres 

sammenhæng med det rekreative stinet. 

12.2.5 Ved udformning og placering af trafikstier skal 

der tages hensyn til naturen, herunder biologiske 

spredningskorridorer, landskabelige værdier og 


12.2.6 Trafikstier skal generelt være stier i eget tracé eller stier, 

der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp 

af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På 

strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der 

være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved 

brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen 

skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler 

vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. 

listerne, herunder sikkerhed, direkte 

rute, vintervedligeholdelse, 

god belægning og belysning osv. 

Etablering af stianlæg er et af 

midlerne til at fremme cykeltrafikken 

og dermed regeringens 

mål om reduktion af transportsektorens 

CO2-udledning (se i 

øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig 

udvikling”). 

Kommunalbestyrelsen har valgt 

at sætte fokus på området aktivitet 

og sundhed, og gøre det til et 

kerneområde for denne planperiode. 

Øget cykeltrafik er en naturlig 

del af dette kerneområde. 

Se i øvrigt kapitel ”7 Aktivitet 

og sundhed” i hæftet kerneområder. 

Trafikstierne er koordineret med 

nabokommunerne, idet det er 

blevet oplyst at Stevns Kommune 

viderefører eksisterende trafikstier. 

Der er desuden planlagt en 

forlængelse af cykelstien langs 

Bjælkerupvej, fra Klippinge til 

Bjælkerup/Store Heddinge. Overvejelser 

omkring eventuelle andre 

nye cykelstier vil indgå i den 

samlede planlægning i forbindelse 

med Stevns Kommunes stiprojekt, 

der er igangsat sommeren 

2009. Se mere om stiprojektet i 

afsnit ”12.3 Rekreative stier”.

Retningslinjekort 12.2a: Trafikstier 

Eksisterende 

Planlagt 


Regional 

National 


Retningslinjekort 12.2b: Nationale og regionale cykelruter.

12.3 Rekreative stier 

12.3 Rekreative stier 

Landskabet er en af de vigtigste 

ressourcer på Stevns, både som 

grundlag for borgernes friluftsaktiviteter 

og som attraktion for turister 

og potentielle borgere. Men 

for at landskabet kan blive rigtigt 

attraktivt, skal det være tilgængeligt. 

Mål 


• Sikre befolkningens adgang til 

rekreativ udfoldelse under hensyn 

til de naturgivne betingelser. 

• Søge at skabe mulighed for sikre 

rekreative færdselsmuligheder 

i umiddelbar nærhed til de 

enkelte lokalsamfund, så vidt 

muligt i tæt samarbejde med 

relevante lodsejere og byggende 

på frivillige aftaler. 

• Sikre gode forbindelser til naturområder 

og landskabelige 

attraktioner, til gavn for både 

lokalbefolkningen og turismen, 

uden at beskyttelseshensyn tilsidesættes. 

Redegørelse 

Udpegningen af det regionale 

stinet er overført fra de tidligere 

regionplaner, og koordineret med 

nabokommunerne Faxe og Køge. 

Som et af de eneste emner går 

rekreative stier og tilgængelighed 

til det stevnske landskab igen 

i alle 3 kerneområder, og det er 

derfor et emne af høj prioritet. Se 

i øvrigt kapitel 5, 6 og 7 i hæftet 

Kerneområder. 


12.3.1 Det regionale og nationale stinet skal bevares, udbygges 

og kædes sammen med andre nationale og internationale 

vandreruter. 

12.3.2 Der skal planlægges for et afmærket vandrerutenet, som 

indgår i et sammenhængende forløb og som medvirker 

til en realisering af et sammenhængende regionalt 

rekreativt stinet. Principperne for ruterne er vist på 

retningslinjekort 12.3a. 

12.3.3 Det regionale stinet skal indarbejdes i lokalplanlægningen 

og derved sikre muligheden for stiernes etablering. 

Stierne skal om muligt etableres i eget tracé. 

12.3.4 Eksisterende jordveje og stier i det åbne land skal så vidt 

muligt bevares og udbygges. 

12.3.5 Mulighederne for færdsel på cykel, til fods, til hest og i 

mindre ikke motordrevne fartøjer skal udbygges, når det 

er foreneligt med øvrige beskyttelseshensyn. 

12.3.6 Rekreative stier skal sikres, når der nødvendigvis skal 

ske krydsninger i forbindelse med etablering af nye 

infrastrukturanlæg. 





især i det åbne 

land. 




drejer sig både om mindre veje 

og stier i både byerne og i det 

åbne land. Med baggrund i eksisterende 

stier er det målet at udpege 

dels attraktive ruter, der kan 

formidles til borgerne og dels nye 

strækninger, der bør prioriteres 

i forhold til eventuelle nyanlæg. 

Arbejdet vil ske i tæt samarbejde 

med relevante lodsejere. 

I forbindelse med gennemførsel 


landskab (se i øvrigt kapitel ”3 

Den ”grønne” struktur” i hæftet 

Hovedstruktur), er det desuden 

hensigten at udpege nye 

potentielle og eksisterende naturområder, 

der kan tåle en vis form 

for rekreativ udnyttelse, i form 

af øget adgang for publikum på 

egnede stier. Disse eventuelle udpegninger 

vil indgå i de samlede 

overvejelser i stiprojektet. 

Principper for stiprojektet er udpegning 

af eksisterende og potentielle 

stier, der gør det muligt 

at: 

• opleve det stevnske landskab, 

både de store attraktioner og 

nye og hidtil uopdagede ”skøn- 


hedspletter” 

• gå længere ture, og ikke kun 

”ud og hjem” ad samme vej 

• starte sin tur umiddelbar uden 

for døren, hvor end man bor 

Ifølge naturbeskyttelsesloven 

skal ejere af veje og stier, der 

kan have rekreativ betydning 

søge kommunen om tilladelse til 

en evt. nedlæggelse. Det drejer 

sig særligt om veje og stier i det 

åbne land der enten er gennemgående, 

fører til de naturtyper 

der ifølge samme lov er offentlig 

adgang til, samt veje og stier der 

fører til særlige udsigtspunkter, 

kulturminder og lignende. 

Kommunalbestyrelsen kan træffe 

afgørelse om, at vejen eller stien 

ikke må nedlægges, såfremt vejen 

eller stien har væsentlig rekreativ 

betydning, og såfremt der 

ikke findes eller etableres tilfredsstillende 

alternative adgangsmuligheder. 


Retningslinjekort 12.3a: Rekreative stier 

Rekreative stier 


12.4 Kollektiv trafik 

12.4 Kollektiv trafik 

En god forsyning af kollektiv trafik 

er af afgørende betydning, både 

for miljøet, for et aktivt byliv og 

for muligheden for at tiltrække 

tilflyttere. 

Mål 


• Så vidt muligt, og blandt andet 

via samarbejde med private aktører 

styrke den kollektive trafik. 

Redegørelse 

Den kollektive transport har stor 

betydning for vores miljø og således 

for regeringens mål om 

reduktion af transportsektorens 

CO2-udledning (se i øvrigt kapitel 

”4 Bæredygtig udvikling” i Hovedstrukturen). 

Stevns Kommune har i denne 

planperiode peget på infrastrukturen, 

herunder den kollektive 

trafik, som værende en forudsætning 

for, at de udvalgte kerneområderne 

kan udvikles (se i øvrigt 

kap. ”8 Infrastruktur” i hæftet 

Kerneområder). På trods af sin 

særlige placering er der i Stevns 

Kommune en relativ god forsyning 

med kollektiv transport. Det 

skyldes især Regiontogs linje fra 

Køge til Hårlev, og videre herfra 

til henholdsvis Rødvig og Fakse. 

Særlig togtrafik har stor betydning 

for pendleres incitament for 



12.4.1 I forbindelse med udbygning af banestrækninger, 

udvidelse af driften på eksisterende banestrækninger 

samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af 

terminalanlæg i forbindelse med banerne skal der tages 

de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende 

støjfølsomme områder. 

12.4.2 Der må ikke i landzone udlægges arealer til støjfølsom 

anvendelse i områder, der er belastet med et støjniveau 

over 60 dB(A) fra jernbanetrafik. Grænseværdien for 

rekreative områder i landzone er 55 dB(A). Tilsvarende 

grænseværdier skal anvendes ved anlæg af nye baner 

gennem støjfølsomme områder. Kan ovennævnte 

støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal 

kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det 

er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens 

gældende vejledning om „Støj og vibrationer fra 

jernbaner“. 

12.4.3 Eventuelle ændringer og udvidelser i anvendelsen 

af terminal anlæg skal ske under hensyntagen til 

trafikforholdene i øvrigt i det berørte byområde. 

12.4.4 For at forbedre omstigningsfaciliteterne mellem 

tog og bus skal det så vidt muligt søges at placere 

busholdepladser i tilknytning til jernbanestationer. 

12.4.5 For at forbedre muligheden for kombination af cykel/bil 

og tog skal der ved stationer sikres parkeringsmuligheder 

for såvel cykler som bil. 

12.4.6 Ved forbedring af terminaler, skal det i samarbejde med 

det relevante trafikselskab, sikres at cykelparkering 

placeres bedst muligt i forhold til terminalernes 

skiftemulighed. 

12.4.7 Der kan efter nærmere forhandlinger mellem kommunen 

og vedkommende baneselskab etableres supplerende 

standsningssteder på de eksisterende banestrækninger. 

at skifte fra bil til kollektiv transport. 

Stationer og deres nærområder 

har således de seneste år haft 

en betydelig fokus, også i Stevns 

Kommune, hvor generel byudvikling 

vurderes blandt andet ud 

fra et ønske om at fastholde stationerne 

som værende en del af 

centrum, i byen og for udviklingen. 

I Stevns Kommune er der desuden 

et stort antal busser, der 

drives af Movia. Det drejer sig 

både om lokale busser og mere 

regionale ruter. En del forbinder 

de stevnske byer med Køge og 

Fakse.

12.5 Erhvervs- og fiskerihavne 

12.5 Erhvervs- og 

fiskerihavne 

Mål 


• Søge at opretholde de eksisterende 

fiskeri- og erhvervshavne 

som udnyttes erhvervsmæssigt. 

Redegørelse 

Der er i Stevns Kommune registreret 

6 havne; Rødvig Lystbådehavn 

Rødvig Fiskerihavn, Lund 

Havn, Bøgeskoven, Garderhøjen 

Havn og specialhavnen ved 

Stevns Kridtbrud, hvoraf to tjener 

som egentlig fiskeri- eller erhvervshavn. 

Rødvig Fiskerihavn, som ejes af 

Fiskeriforeningen for Rødvig og 

Omegn, udgør sammen med Rødvig 

Lystbådehavn, som ejes af 

Stevns Kommune, området omkring 

Rødvig Havn. Den oprindelige 

havn blev bygget omkring 

1840 som en udskibnings- og 

handelshavn. Først blev der kun 

opført en skibsbro med slidske og 

kran, men i 1861 blev der opført 

en egentlig havn. Havnen medførte 

ret hurtigt en forøgelse af 

fiskeri, handel og industri. I 1943 

var pladsforholdene blevet for 

trange i den lille havn, så en selvstændig 

fiskerihavn blev etableret 

vest for den gamle havn. I løbet 

af 1960’erne overgik en stor del 


12.5.1 Landarealer i tilknytning til de havne, der ønskes 

opretholdt som erhvervshavne, bør planlægges under 

hensyntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse 

af havnene. Der kan under hensyn til naturog 

miljøinteresserne reserveres arealer forbeholdt 

virksomheder med særlig havnetilknytning. 

12.5.2 Nye havnefaciliteter skal etableres i forbindelse med 

eksisterende havne. 

12.5.3 For Rødvig Havn skal det sikres, at der kun opføres eller 

etableres byggeri, anlæg, kraner mv. som ud fra en 

samlet visuel og arkitektonisk betragtning kan indpasses 

i forhold til omgivelserne og deres rekreative anvendelse. 

af gods- og råvaretransporten fra 

søvejen til landevejene, og den 

oprindelige havn mistede sin betydning 

som industrihavn. 

Den privatejede specialhavn ved 

Stevns kridtbrud, er registreret 

som erhvervshavn til brug for udskibning 

af produkter fra kalk og 

kridtbruddene langs Stevns klint. 

Der er for nærværende planperiode 

ikke planlagt udvidelser af 

de erhvervsmæssige muligheder 

i de to erhvervs- og fiskerihavne. 

Der er udarbejdet en lokalplan for 

Rødvig Havn. LINK 


13 Forsyning og tekniske anlæg 

13 Forsyning og tekniske 

anlæg 

Forsyning og tekniske anlæg er 

et vidt begreb og dækker over 

mange emner. Kommuneplanen 

forholder sig i denne sammenhæng 

særligt til retningslinjerne 

for etablering af diverse tekniske 

anlæg i kommunen samt til energiforsyning. 

Med den fremtidige 

vedtagelse af de statslige vandplaner 

opstilles retningslinjer, 

som nærmere fastsætter vilkårene 

for forsyning i form af spildevandsforsyning 

og vandforsyning, 

men også for beskyttelse af 

overfladevand og grundvand. Det 

er således de kommende vandplaner 

snarere end kommuneplanen, 

der opstiller retningslinjerne 

for beskyttelsen og benyttelsen af 

vandressourcerne ved at se dem 

i en større sammenhæng. Kommunen 

er forpligtet til at vedtage 

en spildevandsplan, indsatsplaner 

for grundvandsbeskyttelse samt 

handleplaner for beskyttelse af 

overfladevand, som alle vil have 

vandplanerne som det væsentligste 

grundlag. Dertil skal kommunen 

vedtage en vandforsyningsplan. 


Stevns Kommunes gældende Lokal 

Agende 21-strategi (se i øvrigt 

afsnit ”4.1 Lokal Agenda 21 

strategi”) forholder sig ligeledes 

til mindskelsen af miljøbelastninger, 

bl.a. i forhold til overfladevand 

og grundvand. Strategien vil 

således i væsentligt omfang blive 

praktisk iværksat via vandplanerne 

og de følgende spildevandsplan, 

indsatsplaner og handleplaner. 

Råstofindvinding reguleres af Region 

Sjælland med Råstofplanen 

LINK.

13.1 Tekniske anlæg 

13.1 Tekniske anlæg 

Mål 


• Sikre at etablering af tekniske 

anlæg sker under størst mulig 

hensyn til landskabet, de kulturhistoriske 

værdier, og med 

færrest mulige miljøgener, visuelt, 

forureningsmæssigt og 

støjmæssigt. 

Redegørelse 

Retn. 13.1.6: Retningslinjer der 

direkte gengiver planlovens § 

11g. 

VVM står for Vurdering af Virkning 

på Miljøet. En lang række 

anlægsprojekter er omfattet af 

VVM-reglerne. VVM-reglerne omfatter 

blandt andet: 

• anlæg til energiproduktion, 

• råstofindvinding, 

• landbrug, skovbrug og akvakultur, 

• kemisk industri 

• fødevareindustri 

• infrastruktur 

VVM-proceduren indebærer, at 

der skal gennemføres en vurdering 

af anlæggets virkning på 

miljøet og vedtages et tillæg til 

kommuneplanen inden det pågældende 

anlægsprojekt igangsættes. 

Reglerne om vurdering 

af virkning på miljøet for så vidt 


13.1.1 Tekniske anlæg bør fortrinsvis placeres i byerne. Ved 

placering af anlæg i det åbne land skal der tages 

vidtgående hensyn til natur, miljø, landskab, kulturmiljø 

og kirkeomgivelser. 

13.1.2 I områder, der reserveres til tekniske anlæg, må der ikke 

foretages ændringer i den hidtidige arealanvendelse, som 

kan skabe konflikter i forhold til eventuelle fremtidige 

tekniske anlæg. Reservationszoner til tekniske anlæg kan 

anvendes som hidtil, indtil de anlæg, de er reserverede 

til, påbegyndes. 

13.1.3 Kommunalbestyrelsen kan forud for eller i 

forbindelse med anlægsarbejder til tekniske anlæg 

i reservationsområder ændre disses status i 

overensstemmelse med den nye anvendelse. 

13.1.4 Under hensyn til påvirkningen af omgivelserne kan 

kommunalbestyrelsen stille særlige krav til de enkelte 

anlægs placering og udformning. 

13.1.5 Det skal overvejes, om eventuelle råstofforekomster 

i reservationsområder kan udnyttes inden eller i 

forbindelse med etablering af et teknisk anlæg. 

Indvindingen aftales med pågældende råstofmyndighed. 

13.1.6 Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet 

væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt 

retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og 

udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse. 

13.1.7 Projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde 

af 100 m eller mere over terræn uden for de for 

flyvepladser godkendte planers område, skal anmeldes 

til luftfartsvæsenet. Opførelsen af anlægget må 

ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af 

luftfartsvæsenet er udstedt attest om, at hindringen 

ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens 

sikkerhed. 

angår anlæg på land fremgår af 

planloven og den tilhørende VVMbekendtgørelse. 

Retn. 13.1.7: Retningslinje der 

gengiver bestemmelse i lov om 

luftfart. 


13.2 Energi, el og naturgas 

13.2 Energi, el og naturgas 

Dette afsnit omhandler primært 

Stevns Kommunes forsyningsforhold 

vedrørende varme, varmt 

vand og elektricitet men også 

om, hvordan der kan spares på 

forbruget af fossile brændsler og i 

det hele taget på energien. 

Mål 


• sikre, at varmeforsyningen sker 

på en så miljø- og energirigtig 

måde som muligt 

• fortsat arbejde for at liberalisere 

mulighederne for at anvende 

alternative og energibesparende 

foranstaltninger og vedvarende 

energikilder til opvarmningsformål 

• gennemføre og støtte foranstaltninger, 

der begrænser 

energiforbruget og C02-udledningen 

fra varmeforsyningen 

og andet energiforbrug i de 

kommunale bygninger. 

Redegørelse 

Kommunen forsynes med elektricitet 

fra SEAS-NVE og fra de opstillede 

vindmøller. 

Der er udlagt naturgasnet i Hårlev, 

Store Heddinge, Rødvig, Strøby 

Egede, Valløby, Klippinge, Hellested, 

Lille Heddinge og Sigerslev 

samt til visse storforbrugere. Den 

tekniske infrastruktur er planlagt, 

så nye byudviklingsområder ved 

byzonebyerne kan forsynes med 

naturgas. 



13.2.1 Anvendelsen af fossile brændsler skal nedbringes, og 

hensynet til energiforbruget skal indarbejdes i alle planer 

og anlæg. 

13.2.2 Små, lokale anlæg til energi- og/eller 

kraftvarmeproduktion kan placeres i kommunecentrene 

og i øvrige byer under hensyn til natur-, miljø- og 

landskabsforholdene. 

13.2.3 Placeringen af det eksisterende elektrodekabel til 

Kontekforbindelsen fremgår af retningslinjekort 13.2a. 

13.2.4 Stevns Kommune forsynes med naturgas, og der 

kan derfor planlægges for naturgasforsyning til 

byzonebyer, landsbyer, husstande i det åbne land samt 

storforbrugere. 

13.2.5 Boliger i lokalplanlagte områder i 

naturgasforsyningsområder skal forsynes med naturgas 

eller gives mulighed for opvarmning/forsyning med 

varmt vand ved hjælp af alternative energiformer eller 

meddeles dispensation fra tilslutningspligten på grund af 

ekstra isoleringstiltag. 

I resten af kommunen foregår varmeforsyningen 

ved individuelle 

oliefyr eller elvarme, men mange 

steder også med biobrændselsanlæg, 

ligesom opvarmningsformer 

som jordvarme, varmepumper 

m.v. efterhånden vinder indpas. 

Der er gennemført et generelt 

forbud mod anvendelse af el til 

rumopvarmning i nybyggeri i naturgasområderne, 

medens tilslutningspligt 

til naturgas kun har 

været anvendt i nye lokalplanlagte 

områder. Der er endvidere 

nedlagt forbud mod etablering af 

elopvarmning for både eksisterende 

og ny bebyggelse i områder, 

der er eller bliver udlagt til 

kollektiv varmeforsyning. 

Der er vedtaget retningslinjer for 

meddelelse af de nødvendige dispensationer, 

så der ved ny lokalplanlægning 

kan opføres boliger 

med alternative energiformer, 

herunder solvarme-/solenergianlæg, 

også i naturgasområder. 

Stevns kommune har et mål om 

inden udgangen af 2009 at blive 

klimakommune. Det betyder 

blandt andet at der skal spares 

energi i de kommunale bygninger, 

for dels at spare penge, men 

også for at opnå den reduktion af 

C02 udslip på 2% årligt, der er et 

af kravene til at blive klimakom-

mune. Se i øvrigt kapitel ”4 Bæ- 

redygtig udvikling”, og særligt 

4.2 om Stevns Kommunes Klima- 

strategi ”4.2 Klimastrategi”. 

Emnet energibesparelser m.m. 

er behandlet i ”Redegørelse for 

Stevns Kommunes LA 21-strategi”. 

Der er tale om Stevns Kommunens 


i det 21. århundrede, og 

den samlende overskrift for dette 

arbejde er ”Vi har ikke råd til at 

spare på miljø-, energi- og klimainvesteringer”. 

Se mere om Lokal 

Agenda 21 i afsnit ”4.1 Lokal 

Agenda 21 strategi”. 


Retn. 13.2.1: Det er på dette 

område, der skal sættes ind for 

at nedbringe energiforbruget og 

dermed også medvirke til en nedbringelse 

af CO2-udledningen 

Retn. 13.2.3: Retningslinje der 

omhandler elektrodekablet mellem 

Køge Kommune og Bøgeskoven. 

Retn. 13.2.5: Retningslinje overført 

fra kommuneplan PLAN 21 06 


Retningslinjekort 13.2a El-nettet, gas-nettet og kontek-forbindelsen 


Højspændingsledninger 

Kontek-forbindelsen 

Naturgas

13.3 Affaldsanlæg 

13.3 Affaldsanlæg 

I det moderne samfund er affald 

uundgåeligt. Planlægningen skal 

sikre, at der er så få gener som 

muligt forbundet med affaldsbehandlingen, 

både for borgere og 

for miljøet. 

Mål 


• Medvirke til at affaldsmængderne 

begrænses mest muligt 

• Medvirke til at genanvendelsesprocenten 

i det indsamlede affald 

øges 

• Sikre at bortskaffelse af affald 

sker på en miljøvenlig og effektiv 

måde, og 

• Medvirke til at der er tilstrækkelig 

kapacitet til bortskaffelse 

af affald. 

Redegørelse 

Placering af de fleste typer affaldsanlæg 

støder ofte på konflikter 

i forhold til andre arealanvendelsesinteresser 

som boliger, 

grundvandsbeskyttelse, naturinteresser 

mv. I Retningslinje 

13.3.2 er der derfor fastsat en 

række afstandskrav til bl.a. beboelse. 

For komposteringsanlæg er 

der taget udgangspunkt i, at der 

er tale om åbne anlæg, hvor det 

ikke er muligt at kontrollere lugtgener 

som ved lukkede anlæg. 

Placeringen af affaldsanlæg skal 

imidlertid også afvejes konkret 

over for en lang række andre 

hensyn. De tidligere amter har 


13.3.1 Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres 

i områder med væsentlige kommuneplanmæssige 

interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede 

hensyn taler herfor: 

• Deponeringsanlæg 

• Anlæg til biologisk behandling af organisk affald 

• Nedknusningsanlæg*, sorteringsanlæg, 

omlastestationer og lignende affaldsanlæg. 

13.3.2 Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og lugtgener 

fra drift af affaldsanlæg samt fra til- og frakørsel kan 

der udlægges en beskyttelseszone omkring eksisterende 

og eventuelt kommende affaldsanlæg. Denne zone må 

ikke benyttes til forureningsfølsom anvendelse (f.eks. 

boligområder eller sommerhusområder). Følgende 

afstandskrav skal derfor respekteres, medmindre det 

kan godtgøres, at der ikke er gener forbundet ved 

en kortere afstand mellem affaldsanlægget og den 

forureningsfølsomme arealanvendelse: 

13.3.3 Restprodukter fra affaldsanlæg må kun udlægges eller 

Anlæg Afstandskrav 

Deponeringsanlæg 

Biogasanlæg 

Regionale komposteringsanlæg for 

haveaffald 

500 meter 

Komposteringsanlæg for andet end 

haveaffald 

Nedknusningsanlæg * 

Komposteringsanlæg for haveaffald 300 meter 

Affalds- og Slamforbrændingsanlæg 150 meter 

Slammineraliseringsanlæg og 100 meter 

Slamtørringsanlæg 

Genbrugsplads 

50 meter 

Omlastestation for affald 

indarbejdes i byggeog anlægsarbejder i områder med 

særlig drikkevandsinteresser, hvis en konkret vurdering 

godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt. 

13.3.4 Havneslam, havnesediment og uddybningsmaterialer, 

der ikke kan nyttiggøres, skal i videst muligt omfang 

deponeres tæt ved oprensningsstedet. 


udarbejdet kriterier og temakort 

som vil kunne benyttes ved en 

sådan konkret vurdering i det enkelte 

tilfælde. 

Retn. 13.3.3: Restprodukter fra 

affaldsanlæg (slagger fra affaldsforbrænding 

o.l.) ansøges 

ofte anvendt som bundsikring i 

byggeog anlægsprojekter og 

kan kollidere med områdets drikkevandsinteresser, 

hvorfor der i 

forbindelse med den enkelte ansøgning 

skal foretages en konkret 

vurdering. Se i øvrigt afsnit ”16.8 

Anvendelsen af vandløb, søer 

og kystvande” om nyttiggørelse 

af lettere forurenet jord og slagger. 

Retn. 13.3.4: Rene oprensede 

materialer fra havbund bør så 

vidt muligt nyttiggøres som f.eks. 

råstoffer. 

Oprensede materialer, der er forurenede 

eller potentielt forurenede, 

samt eventuelle ikke genanvendelige 

oprensede rene materialer, 

bør bortskaffes så tæt på 

oprensningsstedet som muligt. 


13.4 Vindmøller 

13.4 Vindmøller 

Regeringen har et mål om en stadig 

udbygning af vindkraftkapaciteten 

til havs og på land. Vindkraft 

vil både skåne miljøet, pga. 

mindre forbrug af fossile brændstoffer, 

og være med til at sikre 

Danmarks forsyning af energi, 

også i fremtiden. 

Mål 


• fremme miljøvenlig og CO2neutral 

energiforsyning, 

• sikre, at områder med særlige 

naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser 

samt landskabelige 

og kulturhistoriske værdier 

friholdes for udlæg af vindmølleområder. 

Redegørelse 

Vindmølleaftalen: 

Der blev i april 2008 indgået en 

aftale mellem regeringen (Miljøministeriet) 

og KL vedrørende 

udbygning af vindmøller på land 

for perioden 2008-2011 begge år 

inklusive. Aftalen konkretiserer 

kommunernes ansvar for at tilvejebringe 

et plangrundlag for den 

udbygning af vindenergien, som 

er en følge af energiaftalen af den 

21. februar 2008. 

Energiaftalen er et bredt forlig, 

som samler de fleste partier 

om den danske energipolitik for 

årene 2008-2011. Energiaftalen 

medfører endvidere, at kommu- 


Store vindmøller: 

13.4.1 Der kan kun lokalplanlægges for store møller inden 

for udpegede vindmølleområder. De udpegede 

vindmølleområder fremgår af retningslinjekort 13.4a 

samt af hæftet Rammer. 

13.4.2 Vindmøller i grupper på tre skal placeres på en ret linje 

med samme indbyrdes afstand. 

13.4.3 Vindmøller i grupper skal være ens med hensyn til 

størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning, 

omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter. 

13.4.4 Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 

150m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter 

skal være 1:1 (+/- 10 %). Møller højere end 80m og 

projekter med mere end 3 møller skal VVM-vurderes. 

13.4.5 Der må ikke inden for en radius af 500m omkring 

store vindmøller og omkring udlagte vindmølleområder 

udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med 

mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der 

ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller 

sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed. 

13.4.6 Vindmøller må ikke planlægges/opstilles nærmere 

nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. 

Husstandsvindmøller: 

13.4.7 Husstandsvindmøller må være maksimalt 25m høje, og 

kan kun opstilles uden for udpegede vindmølleområder. 

13.4.8 Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og 

på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de 

placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne 

på fritliggende ejendomme. 

13.4.9 Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder 

kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt 

landskabs-, naturog kulturværdierne ikke forringes. 

13.4.10 Husstandsvindmøller må ikke placeres i 


13.4.11 Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale 

fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hvis 

der bliver placeret en husstandsvindmølle inden 

for en randzone på op til 800m fra et internationalt 

beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens 

eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv. 

Minivindmøller: 

13.4.12 Minivindmøller kan sættes op i landzone under 

forudsætning af, at de kan overholde de gældende 


Retningslinjekort 13.4a Udpegede vindmølleområder 


9 V1 Holtug 

9 V2 Broveshøj 

9 V3 Bakkely 

Rammeområde 

Udpegede vindmølleområder

nerne samlet set skal planlægge 

(reservere arealer) for nye vindmøller 

på i alt 75 MW i hvert af 

årene 2010 og 2011., dvs. at 

kommunerne skal finde placeringer 

til omkring 100 nye vindmøller 

på land. 

Regeringen har følgende mål for 

den kommunale vindmølleplanlægning: 

• At der fortsat etableres ny vindkraftkapacitet 

til havs og på 

land. Elektricitet fra vindmøller 

forventes i fremtiden fortsat at 

udgøre en væsentlig del af elforsyningen 

i Danmark, både 

af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden. 

• At udbygningen sker på markedsvilkår, 

og at der stadig skabes 

gode rammer for yderligere 

vedvarende energi. 

• At der findes arealer i kommunerne 

til opstilling af vindmøller. 

• At områder med særlige naturbeskyttelses- 

og bevaringsinteresser 

samt landskabelige 

og kulturhistoriske værdier friholdes 

ved udpegning af vindmølleområder, 

og at der som 

udgangspunkt ikke planlægges 

for vindmøller i kystnærhedszonen. 

Ved hjælp af en i 2007 udviklet 

datamodel, der bl.a. kan bruges 

til at identificere arealer, som potentielt 

kan være egnede til opstilling 

af vindmøller, har By- og 

Landskabsstyrelsen foretaget en 

screening af landets arealer i forhold 

til følgende faktorer: 

støjkrav, og at de ikke skæmmer landskabet. 

Generelle krav til placering af vindmøller: 

13.4.13 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod 

jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10m. 

13.4.14 Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken 

og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, 

således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 

gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke 

placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne 

fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens 

forløb. 

13.4.15 Ved placering af store vindmøller mindre end 28 gange 

totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller 

skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse 

den landskabelige påvirkning af anlæggene under 

ét, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for 

ubetænkelig. 

Udskiftning og sanering af vindmøller: 

13.4.16 Eksisterende store vindmøller inden for de udpegede 

vindmølleområder kan, under respekt for retningslinjerne 

for store vindmøller, udskiftes med nye og evt. større 

vindmøller. 

13.4.17 Øvrige store vindmøller uden for de udpegede 

vindmølleområder kan ikke udskiftes. 

• Arealer, der er beliggende tættere 

end 600m til nærmeste 

beboelse er fratrukket, 

• Egnede arealer er arealer, hvor 

der er en middelvindhastighed 

på mindst 5,5m/s i 100m’s højde, 

• Arealer, der ligger inden for nationale 

frednings- og beskyttelsesområder 

medregnes ikke, 

• Egnede arealer skal have en 

størrelse på mindst 12,5ha (for 

at kunne placere 3 møller med 

en højde på 150m). 

Der er identificeret 1611 potentielle 

områder til opstilling af nye 

vindmøller. På baggrund heraf er 

det nationale mål blevet omsat 

til kommunale delmål i procent. 

Dette medfører, at kommunerne 

i Region Sjælland skal planlægge 

for 10 % af det nationale mål. 

Nyt vindmøllecirkulære: 

I maj 2009 blev et nyt vindmøllecirkulære 

vedtaget af Folketinget. 

Det afløser det tidligere fra 1999, 

og revisionen er en konsekvens af 

den ændrede planlov i forbindelse 

med kommunalreformen. Der 


er samtidig indarbejdet ændringer 

som følge af udviklingen hen 

imod større møller. 

De vigtigste ændringer i forhold 

til det tidligere ”vindmøllecirkulære” 

er følgende: 

• Vindmøllers totalhøjde må ikke 

overstige 150m, 

• der kræves en særlig redegørelse 

ved planlægning for nye 

møller nærmere end 28 gange 

(28 gange 150m = 4,2km) totalhøjden 

fra eksisterende eller 

planlagte vindmøller. Redegørelsen 

skal belyse anlæggenes 

påvirkning af landskabet, herunder 

oplyse hvorfor påvirkningen 

anses for ubetænkelig. 

• Miljøministeren kan i særlige 

tilfælde i forbindelse med planlægning 

for forsøgsmøller fravige 

kravene om, at vindmøller 

skal opstilles i et letopfatteligt 

geometrisk mønster, og at 

vindmøller ikke må være over 

150m, 

• Hensyn til landskab, natur, miljø 

m.v. varetages i VVM-regler 

og loven om miljøvurdering 

Vurdering af opstillingsmuligheder: 

Der er udpeget 3 vindmølleområder 

på Stevns, og alle er udbyggede. 

Der er desuden opstillet en 

række vindmøller, som ikke kan 

erstattes eller genopstilles, fordi 

de står uden for et af de vindmølleområder, 

som i sin tid blev udpeget 

i region- og kommuneplanerne. 


13.4.18 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan 

kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres 

væsentligt. 

Hensyn til radiokædeforbindelser: 

13.4.19 I områder, hvor der er overordnede 

radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg 

er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både 

uden for og inden for de udpegede vindmølleområder 

bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan 

forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede 

radiokædeforbindelser i kommunen kan fås ved 

henvendelse til IT- og Telestyrelsen. 

Områder med min. 

600m til beboelse 


Redegørelseskort: Eksisterende vindmøller 

 

Eksisterende vindmøller og 

cirkler med radius 4,2km

De eksisterende store vindmøller 

og konsekvensområder med radius 

4,5km er vist på redegørelseskortet. 

På baggrund af anbefalinger fra 

Vindmølledirektoratet og By- og 

landskabsstyrelsen, som bl.a. anbefaler, 

at der planlægges for: 

• Møller med en totalhøjde på 

150m 

• Vindmøllegrupper på tre møller 

• Afstand mellem møllerne på 3-4 

x rotordiameteren(højst 100m 

ved en totalhøjde på 150m) = 

ca. 300m (anbefaling fra Birk 

Nielsen, Store Vindmøller i det 

åbne land) 

og Vindmøllecirkulærets strammere 

krav til planlægningen vedr. 

vindmøller, er der ikke udpeget 

nye områder i kommuneplanen til 

opstilling af vindmøller. 

En revurdering af allerede udpegede 

vindmølleområder, har desuden 

medført, at et område nordvest 

for Hårlev, som er et tidligere 

udpeget ikke-udnyttet vindmølleområde, 

tages ud af udpegningen 

på grund af den korte afstand til 

Hårlev by. 

Der vil – i form af et projekt – i 

2010 blive undersøgt, om det er 

muligt at skabe et nyt grundlag 

for planlægningen ved at nedtage 

yderligere et antal vindmøller og 

hermed klarlægge, om der er ba- 

sis for at udarbejde et tillæg om 

vindmølleplanlægning til kommuneplanen, 

og om et sådant tillæg 

også skal indeholde opstillingsmuligheder 

for vindmøller med 

mindre totalhøjde end 150m. 


Retningslinjerne er tidligere regionplanretningslinjer 

tilpasset ny 

lovgivning. 


13.5 Telemaster – sendeanlæg og antennemaster 

13.5 Telemaster 

– sendeanlæg og 

antennemaster 

Med flere og mere avancerede 

mobiltelefoner, bærbare computere 

mv. er der et stadig stigende 

behov for sendemaster. Med omtanke 

og samarbejde, især mellem 

de forskellige operatører, kan 

vi måske undgå, at landskabet 

bliver unødigt visuelt påvirket og 

samtidig få den kommunikationsdækning, 

der bliver mere og 

mere nødvendig i vores hverdag. 

Mål 


• Søge det åbne land friholdt for 

nye master 

• Medvirke til at nye sendeanlæg 

placeres på eksisterende 

master eller høje bygninger, så 

antallet af nye master kan begrænses 

mest muligt. 

Redegørelse 

Ved opstilling af telemaster nærmere 

end 12 km fra forsvarets 

flyvestationer skal Forsvarsministeriet 

høres af flysikkerhedsmæssige 

grunde. 



13.5.1 Antennemaster/sendeanlæg skal som udgangspunkt 

placeres i bymæssig bebyggelse på skorstene, siloer 

o.l., i industriområder eller på eksisterende master, der 

eventuelt udbygges. 

13.5.2 Hvis en placering som angivet ovenfor ikke er mulig, 

bør nye antennemaster/sendeanlæg placeres i 

umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse 

under hensyntagen til især kulturmiljø- værdier og til 

luftfartens sikkerhed. 

13.5.3 Nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i områder 

med væsentlige landskabs- og naturinteresser, større 

uforstyrrede landskaber samt i kystnærhedszonen. 

Ligeledes bør opstilling inden for fredede områder 

undgås, og der skal tages landskabelige hensyn ved 

opstilling i nærheden af kirker, fredede bygninger og 

kulturhistoriske anlæg. 

13.5.4 Ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer 

skal ansøger godtgøre - om nødvendigt ved uvildig 

dokumentation, at det ikke er muligt at opnå 

tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved en 

mindre skæmmende placering. 

13.5.5 Når der meddeles tilladelse til opstilling af antennemast/ 

sendeanlæg, bør der stilles vilkår om at: anlægget stilles 

til rådighed for andre antenneformål og operatører 

mod rimelig betaling; anlægget skal kunne anvendes af 

alle andre selskaber, der har eller opnår tilladelse til at 

etablere og drive et offentligt mobilkommunikationsnet 

i Danmark; teknikcontainere m.m., placeret på jorden, 

afskærmes af beplantning med egnskarakteristiske arter; 

anlægget nedtages for ejers regning senest 1 år efter 

endt brug til det formål, der er meddelt tilladelse til.


14 Ferie og fritid 

14 Ferie og fritid 

Oplevelsesøkonomien og turismen 

har stor betydning for 

Stevns Kommune, og er klart det 

største erhverv indenfor kommunens 

grænser. Derfor har kommunalbestyrelsen 

valgt at sætte 

et særligt fokus på turismen, som 

et af de 3 kerneområder i denne 

planperiode. 

Dette kapitel omfatter aktiviteter 

og anlæg, som især retter 

sig imod borgernes fritid og mod 

tilrejsende turister og gæster fra 

ind- og udland. Her præsenteres 

retningslinjer omhandlende både 

turisme og fritid, da det netop er 

målet, at kommunens tilbud kan 

anvendes både af lokale og besøgende. 

I september 2009 ventes kommunalbestyrelsen 

at godkende 

Stevns Kommunes Kultur og Fritidspolitik, 

som kan ses på kommunens 

hjemmeside. LINK. 


14.1 Hoteller og feriecentre 

14.1 Hoteller og feriecentre 

Med nye oplevelsesmuligheder i 

Stevns Kommune og et større fokus 

på eksisterende er der behov 

for gode overnatningssteder for 

besøgende. 

Mål 


• At antallet af kvalitative overnatningsmuligheder 

udvides, 

så Stevns Kommune styrkes 

som turist- og oplevelsesdestination. 

Redegørelse 

Retn. 14.1.4-5: Tidligere retningslinjer 

fra Regionplan 2005 

for Storstrøms Amt, der tillader 

en vis udvikling i eksisterende 

sommerhusområder. Da de oprindelige 

retningslinjer er en lempelse 

af statens nuværende krav 

til kommuneplanlægningen, er 

der tilføjet bestemmelserne om 

at evt. udvikling skal ske på baggrund 

af overordnede turistpolitiske 

overvejelser og en nærmere 

udpegning i en kommuneplan, 

samt kun kan tillades såfremt der 

kan dokumenteres et behov. 

Stevns Kommune vil snarest muligt 

i den kommende planperiode, 

i samarbejde med Stevns Turistforening, 

udarbejde en samlet 

turistpolitisk redegørelse, der i 

fremtiden skal danne grundlag 

for lokalisering af nye turistanlæg 


14.1.1 Byhoteller betragtes som en del af den private 

service. De skal placeres i byzone under hensyn 

til centerstrukturen. Byhoteller betragtes som 

hotelvirksomheder kun med værelser, varieret 

udlejningsperiode og højt serviceniveau. 

14.1.2 Feriehoteller betragtes som virksomheder helt eller 

delvist bestående af lejligheder og fortrinsvis udlejning 

på ugebasis. Placering af feriehoteller kan kun ske efter 

godkendte kommuneplanretningslinjer. 

14.1.3 Mindre feriehoteller, kroer og lignende kan placeres i 

centerbyerne. Det forudsætter, at hotellerne indpasses 

gennem en lokalplanlægning, der bl.a. sikrer, at 

placeringen ikke medfører gener for omkringliggende 

beboelse, og at offentlighedens muligheder for adgang til 

og ophold ved kystområderne ikke forringes ligesom, der 

skal tages hensyn til naturinteresserne. 

14.1.4 På baggrund af overordnede turistpolitiske overvejelser 

og en nærmere udpegning i en kommuneplan, kan 

mindre feriehoteller, kroer og lignende placeres i 

eksisterende sommerhusområder. Det kræver et 

dokumenteret behov, samt at hotellerne indpasses 

gennem en lokalplanlægning, der bl.a. sikrer, at 

placeringen ikke medfører gener for omkringliggende 

beboelse, og at offentlighedens muligheder for adgang til 

og ophold ved kystområderne ikke forringes ligesom, der 

skal tages hensyn til naturinteresserne. 

14.1.5 På baggrund af overordnede turistpolitiske overvejelser 

og en nærmere udpegning i en kommuneplan, kan 

der på ubebyggede arealer inden for de eksisterende 

sommerhusområder tillades opført feriecentre/ 

feriehoteller som lav, koncentreret feriebebyggelse. 

Bebyggelsen kræver desuden et dokumenteret behov og 

skal ske efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig 

del af arealet friholdes for bebyggelse, samt sikrer 

offentlighedens adgangs og opholdsmuligheder ved 

kystområderne, ligesom der skal tages hensyn til særlige 

naturtyper. 

14.1.6 De koncentrerede bebyggelser skal opføres som lav, tæt 

bebyggelse. Bebyggelsesprocenten for områderne må 

normalt ikke overstige 15 %, og de må som hovedregel 

ikke overstige en kapacitet på 200 enheder. 

14.1.7 Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer og lignende 

kan tillades udvidet/suppleret i begrænset omfang. 

Ligeledes kan der gives tilladelse til indretning af 

hotelvirksomhed mv. på op til 10 lejligheder/værelser 

i eksisterende bebyggelser i de større landsbyer samt i 

egnet bebyggelse i det åbne land. I særligt velegnede 


og evt. ændring af eksisterende, 

samt for kommende kommuneplanretningslinjer 

på turismeområdet. 

Se i øvrigt kapitel ”6 Turisme” 

i hæftet Kerneområder. . 


Stevns Kommune arbejde for, at 

der åbnes for ændret anvendelse 

af den tidligere kaserne, senest 

asylcenter, ved Mandehoved. Det 

kan eksempelvis dreje sig om 

muligheden for at placere/indrette 

hotel/feriehotel, med op til 110 

lejligheder/450 sengepladser. Bebyggelsesprocenten 

for området 

bør som helhed ikke overstige 

25%. 


beboelsesbygninger kan der gives tilladelse til op til 

60 sengepladser, når det ikke strider mod natur og 

kulturhistoriske interesser. Virksomhederne skal drives 

efter lov om hotel- og restaurationsvirksomhed. 

14.1.8 Der kan placeres feriecenter/feriehotel på areal vest for 

Strøby Ladeplads, se retningslinjekort 14.1a og kort i 

hæftet Rammer. 

14.1.10 Feriehoteller skal opføres som tæt-lavbebyggelse og 

med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder 

(lejligheder). Bebyggelsesprocenten for områderne må 

normalt ikke overstige 15 %. 

14.1.12 For områder, der udlægges til feriehoteller eller 

feriecentre, skal anvendelsen fastlægges udelukkende til 

hoteldrift eller lignende virksomhed. Virksomhederne skal 

drives efter lov om hotel og restaurationsvirksomhed. 

14.1.13 Dog kan der for hoteller i byzone tillades en 

funktionsopdeling på feriehoteller/feriecentre, således 

at værelseskapaciteten helt eller delvis kan omdannes 

til timeshare og/eller til almennyttige ferieboliger eller 

udstykkes til ferielejligheder.

Retningslinjekort 14.1a: Mulig placering af feriecenter/feriehotel 


14.2 Campingpladser, vandrerhjem og mindre overnatningssteder 

14.2 Campingpladser, 

vandrerhjem og mindre 

overnatningssteder 

Campingpladser, vandrerhjem 

og mindre overnatningssteder er 

med til at give besøgende en stor 

variation i overnatningsmulighederne. 

Mål 


• Sikre og fastholde et varieret 

udbud af overnatningsfaciliteter 

for turister og borgere i 


Redegørelse 

Der er tre eksisterende campingpladser 

i kommunen, Rødvig Camping, 

Stevns Camping (Strandvejen 

29, Strøby) og Strøby Ladeplads 

Camping (Strandvejen 28, 

4671 Strøby). 

Der er et vandrerhjem i kommunen, 

Store Heddinge Vandrerhjem. 

Der er med denne kommuneplan 

ikke reserveret specifikke arealer 

til nye campingpladser. I den 

kommende planperiode vil Stevns 

Kommune arbejde for, at der åbnes 

for ændret anvendelse af den 

tidligere kaserne, senest asylcenter, 

ved Mandehoved. Det kan 

blandt andet dreje sig om muligheden 

for at indrette vandrerhjem 

i eksisterende bygninger. 



14.2.1 Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet i 

begrænset omfang, såfremt de konkrete forhold på 

stedet, herunder hensynet til natur og landskabsforhold 

og til offentlighedens adgangs og opholdsmuligheder 

ved kystområder, ikke taler imod det. Campingpladser 

skal afskærmes mod det åbne land og eksisterende 

bebyggelse med en afskærmende beplantning. 

14.2.2 Nye campingpladser kan efter en nærmere afvejning 

tillades udlagt efter en lokalplanlægning der bl.a. 

tilgodeser hensyn til natur og landskabsforhold, til 

offentlighedens adgangs og opholdsmuligheder samt 

kommunale turistpolitiske overvejelser. 

14.2.3 På campingpladser med en særlig beliggenhed, f. eks. 

ved større turistmæssige attraktioner i indlandet og 

ved større byer, kan der gives tilladelse til, at op til 

30 procent af campingpladsens enheder anvendes til 

opstilling af campinghytter. Tilladelserne gives efter 

en samlet planmæssig vurdering af de naturmæssige 

og landskabsmæssige hensyn og ud fra kommunens 

turistpolitiske overvejelser. 

14.2.4 For at sikre et varieret net af billige 

overnatningsmuligheder, hvori der også indgår 

muligheder for ikke bilister, kan der indrettes 

vandrerhjem i nødvendigt omfang. De bør placeres ved 

bysamfund eller ved større ferieområder med et udbud 

af turistfaciliteter og med kollektive trafikforbindelser. 

Enkelte mindre vandrerhjem kan være tilknyttet 

udflugtsområder og må da placeres i forbindelse med 

eksisterende bysamfund eller i sommerhusområder. 

14.2.5 Nye vandrerhjem kan etableres samt indrettes i 

eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det 

ikke forringer landskabs-, naturog kulturværdier i 

beskyttelsesområderne. 

14.2.6 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, kan indrettes med 

indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m², når 

ejeren selv bor på ejendommen. 

Planlægning af nye campingpladser 

og vandrerhjem bør generelt 

ske i eller i tilknytning til eksisterende 

byzoner og sommerhusområder. 

Placeringen af disse skal 

tage hensyn til naturmæssige, 

landskabsmæssige, friluftsmæssige 

og kulturhistoriske forhold, 

intentionerne i planlovens kystbestemmelser 

samt at adgangsforhold 

og nabohensyn kan løses 

på en tilfredsstillende måde. Det

anbefales, at man inden beslut- 

ning om opførsel af nye camping- 

pladser og vandrerhjem kontakter 

relevante brancheforeninger med 

hensyn til økonomi og grundlag 

for etablering. 


Retn. 14.2.7: Bestående bygninger 

i det åbne land udgør en vigtig 

ressource, som skal udnyttes 

i videst muligt omfang. Regeringen 

anslår, at der på landsbasis 

er omkring 30 mio. m2 overflødiggjorte 

landbrugsbygninger, der 

kan tages i brug til andre formål 

end landbrug. Regeringen opfordrer 

samtidig kommunerne 

til i samarbejde med landbruget 

og lokalområderne at udarbejde 

strategier for bygningernes fremtidige 

anvendelse, blandt andet 

med henblik på at opretholde og 

udvikle ejendommenes bygningskulturelle 

værdier. 

Stevns kommune vil tilstræbe, 

at der i kommende planperiode 

bliver udarbejdet retningslinjer/ 

strategier for de tiloversblevne 

landbrugsbygningers fremtidige 

anvendelse. 


14.3 Besøgscentre og forlystelsesparker 

14.3 Besøgscentre og 

forlystelsesparker 

Mål 


• Medvirke til at besøgscentre og 

forlystelsesparker kan indgå 

som et element i det samlede 

udbud af turisttilbud i Stevns 

Kommune, for dermed at underbygge 

den ønskede turistpolitiske 

profil for området. 

• Sikre at nye besøgscentre og 

forlystelsesparker også kommer 

lokalbefolkningen til gode 

og skal kunne indarbejdes i det 

bestående samfund på et bæredygtigt 

grundlag. 

• Sikre at naturoplevelser og 

aktivitetstilbud i kommunens 

besøgscentre og forlystelsesparker 

sammentænkes for at 

styrke Stevns Kommune som 

en kvalitativ attraktiv turistdestination. 

Redegørelse 

De eksisterende større besøgscentre 

og forlystelsesparker i 

kommunen er Koldkrigsmuseet 

Stevnsfort nordøst for Rødvig, 

Stevns Naturcenter ved Mandehoved 

og Texas Ranch (Westernland) 

ved Klippinge. 

Lokaliseringen af eventuelle nye 

anlæg vil ske på baggrund af en 

nærmere planlægning samt en 

samlet turiststrategi, afhængig af 

aktivitetens omfang og placering, 

samt med skyldig hensyntagen til 

de beskyttelsesmæssige interesser. 

Kulturelle anlæg bør placeres 

i byområder, hvor udbuddet 



14.3.1 På baggrund af en konkret helhedsvurdering kan der 

etableres nye større besøgscentre og forlystelsesparker, 

under forudsætning af at landskabs-, naturog 

kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke i 

væsentlig grad forringes. Beskyttelsesinteresser må 

ikke tilsidesættes. Planlægningen skal ske i form 

af et kommuneplantillæg og med evt. tilhørende 

miljøvurdering/VVM redegørelse. 

14.3.2 Etablering af besøgscentre og forlystelsesparker skal 

fortrinsvis ske i eller i tilknytning til byzone efter 

afvejning af alle relevante interesser herunder natur og 

landskabsinteresser. 

14.3.3 Ved placering skal der tages hensyn til jordbrugs , natur 

og miljøinteresser samt god trafikal adgang for såvel 

individuel som kollektiv trafik. 

14.3.4 Ved planlægning for større besøgscentre skal det 

sikres, at alle dele af parkernes drift, som eksempelvis 

billetkøer, kan afvikles inden for det planlagte område, 

således at driften ikke medfører væsentlige gener for 

de omkringliggende områder, herunder miljøgener. 

Parkområderne skal forblive i landzone. 

14.3.5 Udover de nævnte større besøgscentre kan der på 

baggrund af en konkret vurdering placeres mindre 

legeparker, dyreparker og lignende med en lokal 

brugerkreds, under hensyntagen til jordbrugs-, natur og 

miljøinteresser. 

af service og trafikbetjening er 

størst. Dog kan der være udstillinger, 

museer, historiske forsøgscentre, 

aktivitetsparker eller besøgsgårde 

med en speciel lokal 

eller geografisk tilknytning, som 

med fordel kan indpasses i det 

åbne land. 



til nye besøgscentrer eller forlystelsesparker. 

I den kommende 

planperiode vil Stevns Kommune 

dog arbejde for, at der åbnes for 

ændret anvendelse af den tidligere 

kaserne, senest asylcenter, ved 

Mandehoved. Det kan eksempelvis 

dreje sig om muligheden for, 

at der etableres et kulturcenter 

eller et besøgscenter i forbindelse 

med formidling af områdets geologi 

og natur. Centret skal indpasses 

med videst muligt hensyn til 

samt forbedring af områdets værdier 

omkring kulturmiljø, landskab 

og natur. Offentligheden skal 

sikres forbedret adgang, hvor det 

kan forenes med de ovennævnte 

værdier.

14.4 Fritidsliv og friluftsanlæg 

14.4 Fritidsliv og 

friluftsanlæg 

Stevns Kommune er bevidst om 

vigtigheden af, at borgerne har 

mulighed for at dyrke et aktivt fritidsliv, 

til styrkelse af sundheden 

og ikke mindst det sociale samvær. 

Mål 


• Medvirke til at forbedre borgernes 

mulighed for rekreativ 

udnyttelse af kommunens natur- 

og landskabsværdier, samtidig 

med at de kvaliteter, der 

er grundlaget for områdets rekreative 

værdi, ikke forringes. 

Redegørelse 

På sigt bør det tilstræbes, at der 

for hver landsby samt de større 

bysamfund findes nærrekreative 

muligheder, eksempelvis i form 

af lokale stisystemer eller små 

offentlige grønne arealer, der vil 

indgå som en integreret del af 

bysamfundet, og som samtidig 

vil kunne bidrage til positiv effekt 

på den sundhedsmæssige tilstand 

samt de lokale naturmæssige 

værdier. Der lægges i denne forbindelse 

en særlig vægt på oplevelser 

samt udfoldelser, der som 

udgangspunkt ikke kræver særlige 

anlæg eller larmende udstyr. 

Ofte vil et sådant et område kunne 

kobles sammen med håndte- 


14.4.1 Etablering af anlæg og områder til frilufts- og fritidsliv 

skal foregå på baggrund af en helhedsorienteret 

planlægning, hvor naturgrundlaget samtidig søges 

forbedret. 

14.4.2 Fremme af friluftslivet må ikke medføre, at hensynet til 

naturen tilsidesættes. Oplysning skal fremme forståelsen 

for naturen. På baggrund af sårbarhedsanalyser kan det 

være nødvendig at friholde dele af naturen for aktivitet. 

14.4.3 Fremme af friluftslivet og turismen må ingen 

steder medføre, at offentlighedens adgangs- og 

opholdsmuligheder til kystområder og andre 

naturområder forringes. Tværtimod skal mulighederne 

søges udbygget, når nye projekter gennemføres. 

14.4.4 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde 

ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområde, 

og eksisterende kan udvides, under hensyntagen til 

at beskyttelsesområdernes landskabs-, naturog 

kulturværdier ikke forringes. 

14.4.5 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere 

forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt 

tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i 

landområdet skal støj, belysning, bygninger og 

anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til 

omgivelserne. 

14.4.6 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved 

oplevelsesmuligheder langs kysten og i det øvrige 

landområde, når det efter en konkret vurdering ikke 

skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal 

fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De 

kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til 

eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg 

i landområdet. I støttepunkter kan der etableres 

begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. 

14.4.7 Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, 

hvor det efter en konkret vurdering ikke skader 

beskyttelsesinteresserne. 

ring af overfladevand, der bliver 

en større og større udfordring. 

Bassiner til forsinkelse af overfladevand 

kræver allerede i dag 

bynære arealer, der naturligt kan 

anvendes til flere formål. Vandet 

kan således indgå som et re- 

kreativt element, f.eks. i form af 

åbne render og søer, i områder 

der kombinerer lokalbefolkningen 

friluftsliv og nødvendige tekniske 

anlæg. (se i øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig 

udvikling” om håndtering 

af overfladevand). 


Stevns Kommune vil tilstræbe, 

at der på kommunale områder 

etableres information, skiltning 

og lign., der er med til at underbygge 

oplevelsen i områderne. 

Derudover vil Stevns Kommune i 

samarbejde med private lodsejere 

arbejde på at etablere information 

og skiltning, hvor dette kan 

lade sig gøre. 


14.4.8 Naturskoler, besøgsgårde og tilsvarende begrænsede 

bygningsanlæg kan etableres eller indrettes i 

eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en 

konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. 

14.4.9 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. 

primitive teltpladser og anløbsbroer, landingspladser og 

udlejningssteder for kanoer og kajakker langs kysten, 

ved søer og åer, hvor det efter en konkret vurdering ikke 

skader beskyttelsesinteresserne. 

14.4.10 Der kan generelt etableres nye badestrande 

langs kysten, såfremt det er foreneligt med 

beskyttelsesinteresser og andre kommuneplanmæssige 

interesser. På eksisterende og nye badestrande kan 

der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre 

bygninger til betjening af badegæster.

14.5 Golfbaner og større anlæg til udendørssport 

14.5 Golfbaner og større 

anlæg til udendørssport 

Mål 


• Fremme mulighederne for 

udendørsaktiviteter for kommunens 

borgere og turister, 

deriblandt rekreative udfoldelsesmuligheder 

på golfbaner og 

anlæg til udendørssport. 

Redegørelse 

Der er en eksisterende golfbane 

i kommunen, Vallø Golfklub ved 

Store Tårnby. 



til nye golfbaner eller større anlæg 

til udendørssport. Lokaliseringen 

af nye anlæg vil ske på baggrund 

af en nærmere planlægning, afhængig 

af aktivitetens omfang og 

med skyldig hensyntagen til de 

beskyttelsesmæssige interesser. 

Det er en forudsætning for udvidelse 

og etablering af golfbaner, 

at der tages hensyn til naturmæssige, 

grundvandsmæssige, 

sikkerhedsmæssige, friluftsmæssige 

og kulturhistoriske forhold. 

Golfbaner og andre større anlæg 

til udendørssport kan ikke etableres 

i Natura 2000 områder, naturbeskyttelsesområder, 

fredskov og 

i fredede områder. For støjende 

friluftsanlæg henvises til afsnit 

”14.7 Støjende fritidsanlæg 

generelt”. 


14.5.1 Efter en nærmere vurdering af behovet kan nye 

golfbaner etableres og eksisterende baner udvides, 

såfremt beskyttelsesmæssige og landbrugsmæssige 

forhold ikke taler imod det. 

14.5.2 Der kan ikke etableres golfbaner og eller andre anlæg til 

udendørssport i Natura 2000 områder. 

14.5.3 De særligt værdifulde naturområder skal som 

udgangspunkt friholdes for anlæg af golfbaner. 

14.5.4 Ved anlæg af golfbaner må områdernes biologiske, 

kulturhistoriske og landskabelige indhold ikke forringes. 

I projekterne skal arbejdes med at forøge naturindholdet 

og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. 

Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner også kan 

anvendes til andre former for friluftsliv, der er forenelige 

med golfspillet. 

14.5.5 Etablering af øvrige større anlæg til udendørssport kan 

ske i landbrugsområder og skal ske på baggrund af en 

nærmere kommunal planlægning og under hensyntagen 

til beskyttelsesinteresser i området. 

14.5.6 Etablering af golfbaner og større anlæg til udendørs 

sport skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterende 

sommerhusområde eller byzone efter afvejning af alle 

relevante interesser. 

14.5.7 Ved placering af golfbaner og større anlæg til udendørs 

sport skal mulighederne for god kollektiv og individuel 

trafikbetjening inddrages, ligesom at det skal tilstræbes, 

at anlæggene placeres på jorder, der er mindre egnede 

til landbrugsformål. 

14.5.8 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg 

med bygninger skal overalt tilpasses landskab og 

beplantning, og terrænregulering må kun finde sted 

i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes 

i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og 

udenomsarealer skal i videst muligt omfang være 

offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg 

skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, 

hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører 

væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes 

kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved 

bygninger og parkering. 


14.6 Fritids- og lystbådehavne 

14.6 Fritids- og 

lystbådehavne 

Den lange kyststrækning i Stevns 

Kommune er en naturlig attraktion 

for diverse aktiviteter og et 

overordentlig vigtigt element i 

kommunens evne til at tiltrække 

især turister. Attraktive fritids- og 

lystbådehavne er således en vigtig 

del af kommunens samlede tilbud 

til turister og borgere. 

Mål 


• Medvirke til at bevare og udvikle 

kommunens attraktive 

fritids- og lystbådehavne som 

et væsentligt fritids- og turisttilbud. 

Redegørelse 

Fritids- og lystbådehavnene i 

Stevns Kommune er et meget attraktivt 

og væsentligt element i 

kommunes turist- og fritidstilbud. 

Anlæg og udvidelse af fritids- og 

lystbådehavne kræver tilladelse 

fra Kystdirektoratet. Planlægning 

for fritids- og lystbådehavne skal 

ske under skyldig hensyntagen 

til de naturværdier og beskyttelsesinteresser 

der er i tilknytning 

til kysterne og det umiddelbare 

landområde. 


ikke planlagt for nye lystbådehavne, 

men udpegning i Regionplan 



14.6.1 Etablering af ny fritids- og lystbådehavne kan 

ske på lokalitet ved Strøby Ladeplads, se rammer 

for området ”LINK”. Øvrige nye lystbådehavne 

og større havneudvidelser kræver en overordnet 

sammenhængende planlægning og vil blive vurderet 

ud fra overordnede turistpolitiske overvejelser samt 

beskyttelseshensyn mv.. 

14.6.2 Der kan ske mindre udvidelse af eksisterende fritids- og 

lystbådehavne såfremt naturog landskabshensyn ikke 

taler imod det, på baggrund af en lokalplanlægning, der 

især tilgodeser forhold omkring naturområder, hensynet 

til besejlingsforhold, kystbeskyttelse mv.. 

14.6.3 Havnene bør forsynes med faciliteter og landarealer 

svarende til deres størrelse og anvendelse. Der må 

herunder udlægges tilstrækkelig parkeringsplads 

ikke blot med henblik på bådejere, men også på 

offentlighedens adgang til havnene. Der skal arbejdes 

med en god formidling af områdernes natur og 

kulturværdier samt hensynene ved færdsel til vands og 

på land. 

14.6.4 Anvendelsen af anlæggene skal søges samordnet, så 

der opnås færrest mulige anlæg med mindst mulig 

visuel indvirkning på kysten og med hensyntagen til det 

eksisterende kulturmiljø. 

2005 for Hovedstadsregionen af 

område ved Strøby Ladeplads 

fastholdes som egnet areal for ny 

lystbådehavn, ligesom muligheden 

for udvidelse af Rødvig Lystbådehavn 

overføres fra den tidligere 

kommuneplan PLAN 21 06.

14.7 Støjende fritidsanlæg generelt 

14.7 Støjende fritidsanlæg 

generelt 

Fritidsanlæg er til stor glæde for 

dem, der gør brug af dem, men 

kan være til stor gene for omgivelserne, 

hvis de er udgangspunkt 

for støjende aktiviteter. 

Støj defineres som uønsket lyd. 

Mål 


• Sikre at planlægning og tilladelse 

til støjende fritidsanlæg 

respekterer kommunens naturog 

landskabsværdier. 

• Sikre at støjende fritidsanlæg 

ikke placeres i områder med 

støjfølsom anvendelse. 

Redegørelse 

Ved støjende fritidsanlæg forstås 

anlæg til motorsport, modelflyvning, 

fritidsflyveplader, sportsflyvepladser 

samt friluftsanlæg til 

skydesport og andre støjende fritidsaktiviteter. 

Der er i dag i Stevns Kommune 

registreret følgende støjende fritidsanlæg: 

Flyvepladsen ved Rødvig 

og skydebanerne ved Strøbyskolen, 

Hårlev og Mandehoved. 

Det er ikke tilladt at etablere 

støjende fritidsanlæg i Natura 

2000-områder, hvor dyre- og fuglelivet 

forstyrres, og hvor støj vil 

ødelægge naturoplevelsen, samt 

inden for en afstand på 500m fra 

disse områder. Det samme gæl- 


14.7.1 Kun eksisterende støjende fritidsanlæg i 

landbrugsområder kan på baggrund af en konkret 

vurdering og under skyldig hensyntagen til de 

beskyttelsesmæssige interesser i området tillades 

udvidet, når de vejledende grænser for støj fra 

friluftsanlæg overholdes. 

14.7.2 Etablering af nye støjende fritidsanlæg som kræver 

begrænsede bygninger og andre faste anlæg kan 

undtagelsesvis tillades og kan kun finde sted i 

landbrugsområder. Nyetablering skal ske på baggrund 

af lokalplanlægning afhængig af aktivitetens omfang og 

under hensyn til beskyttelsesmæssige interesser samt 

eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse. 

14.7.3 Etablering af støjende fritidsanlæg kan ikke finde sted 

i Natura 2000 områder samt inden for en afstand af 

500m fra et sådant, eller i udpegede naturområder i 

øvrigt. Uafhængigt af afstand gælder desuden at der 

ved etablering af støjende fritidsanlæg ikke må ske 

påvirkning af Natura 2000 områder eller udpegede 

naturområder i øvrigt. 

14.7.4 Ved placering af støjende fritidsanlæg skal 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj 

overholdes. 

der for udpegede naturområder i 

øvrigt samt for skov, hvor støj vil 

virke forstyrrende. 

For afgrænsningen af Natura 

2000 områder og øvrige udpegede 

naturområder, se afsnit ”16.1 

Natur- og særligt værdifulde 

naturområder” og ”16.2 Natura 

2000 områder”. 


15 Kulturarv 

15 Kulturarv 

På Stevns har den gode dyrkningsjord 

givet grundlag for bosætning 

gennem mange hundrede 

år. Der er derfor en stærk 

kulturarv på Stevns repræsenteret 

ved de mange kirker og landsbyer, 

og deres spor efter stjerneudskiftningen. 

Desuden ses 

stynede pil og poppel-hegn samt 

mange sten- og jorddiger. Gravhøje, 

stendysser og sagnet om 

klintekongen hører med til stevnske 

kulturarv og er med til at give 

Stevns sin egen særlige historie 

og identitet. 


15.1 Kulturmiljø og –værdier samt bygningsbevaring 

15.1 Kulturmiljø og –værdier 

samt bygningsbevaring 

Mål 


• Medvirke til at bevare kulturspor 

og kulturmiljøer, så det er 

muligt at opleve tidligere tiders 

bosætning, erhverv og levevilkår 

og deres sammenhæng 

med naturgrundlaget. 

• Medvirke til at de kulturhistoriske 

spor og de klassiske kulturhistoriske 

monumenter bevares 

i deres geografiske eller funktionelle 

helhed. 

• Medvirke til at de eksisterende 

naturog kulturværdier bevares 

og udvikles 

• Gennem planlægning og administration 

sikre de bygninger, 

der i Stevns Kommuneatlas 

2002 er registreret med bevaringsværdierne 

1-4, idet disse 

bygninger er udpeget som bevaringsværdige. 

Redegørelse 

Både byerne og det åbne land, 

herunder bebyggelsernes placering 

i det åbne land, rummer en 

righoldig kulturhistorisk arv, der 

vidner om menneskets påvirkning 

af omgivelserne fra forhistorisk 

tid til nutiden. Et kulturmiljø kan 

f.eks. være en jernbanestrækning 

med stationer, et industrimiljø eller 

en landsby med tilknyttede 

ejerlavsgrænser. 

Et kulturmiljø er nærmere betegnet 

et geografisk afgrænset 

område, der afspejler væsentlige 


15.1.1 Registrerede områder med kulturhistoriske værdier, 

kulturmiljøer og særlige landsbyer kan ses på kort 15.1a. 

15.1.2 Inden der iværksættes større byggeri- og anlægsarbejder 

eller skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter, skal 

der i samarbejde mellem kommunen og statsanerkendte 

museer foretages en konkret kulturmiljøvurdering. 

15.1.3 Inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre 

indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen 

eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, skal der 

i samarbejde mellem kommunen og statsanerkendte 

museer foretages en konkret vurdering af, om sådanne 

indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske 

interesser. 

15.1.4 De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt 

muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Byggeri, 

anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering, fjernelse 

af gamle skelmarkeringer, levende hegn samt andre 

forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, skal så vidt 

muligt undgås eller begrænses. 

15.1.5 Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og 

jorddiger og lignende. 

15.1.6 De bevaringsværdige bygninger skal sikres gennem 

lokalplanlægningen og må ikke nedrives, før en 

nedrivningsanmeldelse har været bekendtgjort, og 

Kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om der i 

henhold til planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod 

nedrivningen. 

For område STAM markeret med blå skravering gælder i øvrigt: 

15.1.7 Registrerede kulturmiljøer bør, sammen med de 

særligt bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, 

optages i kommuneplanerne med en angivelse af 

beskyttelseshensyn. Eventuelle lokalplaner bør redegøre 

for, hvordan beskyttelseshensynene varetages. 

15.1.8 Bevaringsværdige landsbyer, mindre havne og lignende 

komplekse kulturmiljøer bør sikres ved bevarende 

lokalplaner, der bør tage hensyn til traditionelle 

byggeformer og lokal byggeskik, opretholdelse 

af ældgamle planmønstre samt opretholdelse af 

sammenhængen mellem kulturmiljø og landskab. 

15.1.9 I landsbyer bør byfortætning undgås. Huludfyldning bør 

kun foretages, hvor særlige kulturhistoriske forhold ikke 

taler imod en sådan. 

15.1.10 De gamle landsbykerners afgrænsning mod det åbne 

land bør fastholdes. Udstykning af landbrugsejendomme 

bør undgås, hvor dette er i modstrid med væsentlige 


Retningslinjekort 15.1a Kulturmiljøer 


Kulturmiljøer 

Områder med kultur- 

historiske værdier 

Særlige landsbyer 

Del af kommunen som tidligere lå 

under Storstrøms Amt (STAM)

træk af den samfundsmæssige 

udvikling. 

Der har i de tidligere amter været 

stor forskel på, hvordan man har 

udpeget værdifulde kulturmiljøer, 

og om man har gjort det i det 

hele taget. 


på tværs af grænsen mellem det 

tidligere Roskilde Amt, en del af 

Hovedstadsregion, og Storstrøms 

Amt. I den tidligere Vallø Kommune 

er der således udpeget 

flere områder af kulturhistorisk 

værdi, kulturmiljøer samt særlige 

landsbyer, mens der for den 

gamle Stevns Kommune er udpeget 

bevaringsværdige bygninger 

i Stevns Kommuneatlas, Byer og 

Bygninger 2002. 

Som en konsekvens af de forskelligartede 

udpegninger, er tidligere 

regionplanretningslinjer fra Storstrøms 

Amt overført uændret dog 

tilpasset lokale forhold. Retningslinjerne 

tager således udgangspunkt 

i beskyttelse af kulturmiljøer 

uden en egentlig udpegning. 

Samtlige udpegninger for den 

tidligere Vallø Kommune er dog 

overført, ligesom udpegningerne 

af bevaringsværdige bygninger i 

den tidligere Stevns Kommune. 

I Regionplan 2005 for Storstrøms 

kulturhistoriske interesser. 

15.1.11 For at bevare de sidste kirke- og skolestier samt 

markveje bør afviklingen af landskabets ældste 

infrastruktur ophøre. Kommuneveje kan nedklassificeres 

på betingelse af, at vejtracéet bevares og fortsat holdes 

åbent for rekreativ færdsel. 

15.1.12 Gadekær og branddamme bør bevares som en del af 

landsbyens fællesmiljø, og bør ikke privatiseres. 

15.1.13 Ved byggeprojekter, større anlægsarbejder og 

skovrejsning, skal de ”usynlige fortidsminder” 

registreres, og - om muligt - bevares frem for at blive 

gravet ud. Ved vurdering af fremtidig skovrejsning bør 

der foretages en nøje afvejning af, om det er muligt at 

bevare de ”usynlige fortidsminder”. 

15.1.14 Der er en særlig forpligtelse overfor en række 

kulturmiljøer, der i særlig grad kendetegner landsdelen: 

Hovedgårde og godslandskaber, bygninger og bebyggelse 

opført efter en særlig lokal tradition, industrianlæg m.m. 

knyttet til eksempelvis kridt- og flint. Samme forpligtelse 

gælder enkelte kulturmiljøer af national betydning. 

Amt følger der med retningslinjerne 

en række generelle anbefalinger 

for arbejdet med kulturmiljøer. 

De er tilrettet og ophøjet til 

retningslinjer, som gælder for den 

del af kommunen som tidligere lå 

i Storstrøms Amt. 

Kommuneatlasset for gl. Stevns 

Kommune, hvormed man blandt 

andet har udpeget bevaringsværdige 

bygninger, blev udarbejdet 

i 2001 i samarbejde med Skov 

og Naturstyrelsen, samt efterfølgende 

Kulturarvsstyrelsen. 

Kommuneatlasset gennemgår ud 

over byer og landsbyer desuden 

naturen og geologien på Stevns. 

Vi bør kigge nærmere på de bevaringsværdige 

bygninger, som 

giver indsigt i tidligere tiders byggeskik, 

og som medvirker til at 

gøre Stevns attraktivt – til fordel 

for både lokalområderne og kommunen. 

I forbindelse med udarbejdelsen 

af Stevns Kommuneatlas blev der 

fra følgegruppen indsamlet materiale 

om kulturmiljøer (i bred forstand). 

Dette materiale er indlagt 

i kommunens digitale kort og er 

ligeledes tilgængeligt på hjemmesiden 

LINK. 

I forbindelse med projekt kortlægning 

og analyse af det Stevnske 

Landskab (se i øvrigt kap. ”3 Den 

”grønne” struktur” i hæftet Hovedstruktur)vil 

større kulturmiljø- 


er, der knytter sig til landskabet 

blive kortlagt. Oplysningerne om 

kulturmiljøer fra kommuneatlassets 

følgegruppe vil sammen med 

resultater fra landskabsanalysen 

senere blive bearbejdet og publiceret, 

og vil kunne indgå i den 

kommunale sagsbehandling. 

Desuden vil mulighederne for at 

udarbejde et kommuneatlas for 

den samlede nye kommune blive 

undersøgt i den kommende planperiode. 


15.2 Kirkeomgivelser 

15.2 Kirkeomgivelser 

Mål 


• Sikre at kirkernes samspil med 

landskabet og de nære omgivelser 

bevares. 

• Indarbejde hensyn til kirkeomgivelserne, 

når der udfærdiges 

lokalplaner for landsbyer. 

Redegørelse 

Kirkerne har stor betydning som 

kulturhistoriske monumenter og 

som markante kendingsmærker i 

landskabet. Storstrøms Amt foretog 

i 2003 en registrering af de 

visuelle værdier, der knytter sig til 

kirkerne som en del af landsbyog 

landskabsbilledet. Ved registreringen 

blev fjern- og nærvirkningen 

beskrevet for 180 kirker. 

Ved fjernvirkning forstås den del 

af landskabet, hvorfra kirken opleves 

som et markant element, 

og hvorfra kirken har betydning 

for det samlede landskabsbillede. 

Ved nærvirkning forstås den del 

af kirkens næromgivelser, hvor 

kirken opleves som et dominerende 

element. 

I Stevns Kommune findes der 18 

kirker, alle med helt eller delvist 

udpegede kirkeomgivelser omkring 

sig. Desuden er der om- 


15.2.1 Kirkeomgivelser er udpeget og angivet på 


15.2.2 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser 

gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må 

gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af 

samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. 

kring Karise Kirke i Faxe Kommune 

udpeget kirkeomgivelser, der 

overskrider kommunegrænsen til 

Stevns. 


Retningslinjekort 15.2a Kirkeomgivelser 


Kirkeomgivelser 

Kirkernes placering


16 Natur og miljø 

16 Natur og miljø 

Stevns er især kendetegnet ved 

sit landskab, de åbne vidder, 

højden til himlen og selvfølgelig 

Stevns Klint og Tryggevælde 

Ådal. Det er en fantastisk oplevelse 

at bevæge sig igennem landskabet, 

mens markerne bølger, 

solen skinner og de røde valmuer 

skaber kunstværker i det modne 

korn. 

Det landlige præg, i sammenhæng 

med de store naturområder, 

udgør et fantastisk grundlag 

for en attraktiv kommune fuld af 

landskabs- og naturoplevelser. 

Disse oplevelser bør være tilgængelige 

både for de stevnske borgere 

i byerne og i det åbne land, 

samt for besøgende - og ikke spoleres 

af unødig støj, generende 

lugt eller lignende miljømæssige 

påvirkninger, der kan undgås ved 

god planlægning. 

Men de bølgende kornmarker er 

per definition en modsætning til 

natur, i naturbeskyttelseslovens 

forstand, og selvom de er med 

til at skabe et malerisk landskab, 

er det nødvendigt at holde forskellen 

mellem intensivt dyrket 

landbrugsjord og natur for øje. Et 

grønt landskab er ikke nødvendigvis 

lig ”en masse natur”. 


Med en dyrkningsprocent i Stevns 

Kommune på ca. 75 %, og en 

fortsat udvikling både i byerne og 

i infrastrukturen, er den stevnske 

natur under pres, og det kræver 

en vis form for beskyttelse at udvikle 

og endog fastholde dens nuværende 

status. 

Med de kommende statslige 

vand- og natura 2000 planer, stilles 

Stevns Kommune, ligesom 

landets øvrige kommuner, over 

for en række målsætninger og 

indsatsområder. Det er herefter 

op til kommunen at udarbejde 

handlingsplaner, hvormed målsætningerne 

kan sikres opnået. 

Vandplanerne har til formål at 

sikre en god økologisk tilstand 

for grundvand, vandløb, søer og 

kystvande. 

Natura 2000-planerne skal bevare 

og genoprette vores internationale 

naturområder. 

Naturen på Stevns udgøres dog 

ikke af Natura 2000 områderne 

alene, men også af en lang række 

større og mindre områder af høj 

naturværdi – eller med et potentiale 

for at blive det. Disse områder 

må naturligt nøjes med en 

langt mindre bevågenhed i forhold 

til de internationalt beskyttede 

Natura 2000 områder, og 

det er derfor et særligt ansvar for 

kommunen at være bevidste om 

disse områder. 

Stevns Kommune vedtog i 2008 

en ”Indsatsplan for bekæmpelse 

af Kæmpe-Bjørneklo” LINK. Planens 

mål er at udrydde den invasive 

art inden for en 10-årig 

periode.

16.1 Natur- og særligt værdifulde naturområder 

16.1 Natur- og særligt 

værdifulde naturområder 

Mål 

Stevns Kommune vil 

• Arbejde for en forsat positiv udvikling 

af både større og mindre 

naturområderne i kommunen, 

mod en bedre sammenhæng 

mellem det enkelte naturområde, 

samt etablering af nye 

områder til ny natur. 

• Medvirke til at friholde særligt 

værdifulde naturområder for 

yderligere anlæg og bebyggelse. 

• Bevare og forbedre områdernes 

naturtyper og dermed levevilkårene 

for deres dyre- og 

plantearter. 

• Sikre at eksisterende og kommende 

naturområder, tilgodeser 

rekreative interesser. 

• Sikre og styrke nuværende 

samt medvirke til at der skabes 

yderligere naturområder af 

særlig værdi. 

Redegørelse 

Fragmentering af naturen er et 

stort problem, da det gør de enkelte 

naturområder særdeles sårbare. 

Hvis dyr og planter ikke har 

mulighed for at sprede sig, har 

de heller ikke mulighed for at tilpasse 

sig til eventuelle ændrede 

forhold, der blandt andet kan 

skyldes generelle klimaændringer 

(se i øvrigt kap. ”4 Bæredygtig 

udvikling” samt afsnit ”16.6 

Biologiske spredningskorridorer”). 


For samtlige udpegede naturområder gælder: 

16.1.1 De udpegede naturog særligt værdifulde naturområder 

er angivet påretningslinjekort 16.1a 

16.1.2 Tilstanden og arealanvendelsen i de udpegede 

naturområder må kun ændres, såfremt det kan 

begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, 

og såfremt det ud fra en konkret kommuneplanmæssig 

vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt 

værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte 

elementer. 

16.1.3 Der må ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der 

kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige 

værdier eller spredningsmuligheder for plante- og 

dyreliv. 

16.1.4 Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål samt 

etablering af større tekniske anlæg må ikke finde sted. 

16.1.5 Bygninger og anlæg inden for de udpegede naturområder 

skal placeres og udformes med hensyntagen til 

bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af 

landskabs-, naturog kulturværdierne. 

16.1.6 Etablering af større rekreative anlæg må ikke finde sted. 

Mindre støttepunkter for det almene uorganiserede 

friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det kan ske uden 

gene for området. 

16.1.7 Inden for de udpegede naturområder skal der generelt 

tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse 

og forståelse af landskabs-, naturog kulturværdierne, 

ligesom almene rekreative interesser skal tilgodeses ved 

etablering og forbedring af naturområder. Den almene 

adgang kan dog begrænses inden for områder, der er 

særligt sårbare. 

16.1.8 Ved ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring 

af dyrehold skal der udvises særlig hensyn til landskab 

og natur. 

16.1.9 Landskabs- og naturværdier i områderne skal sikres 

Med udpegningen af naturog 

særligt værdifulde naturområder 

er det målet at skabe en sammenhæng 

mellem kommunens 

større og mindre naturområder, 

hvad enten de er internationalt 

beskyttede eller ej. Udpegningen 

er overført fra de tidligere regionplaner 

og er sket på baggrund 

af landskabsanalyser foretaget i 

1970’erne og 1980’erne. 

Landskabselementerne i områderne 

er kyst, skove, ådale og sø- 


edder, samt særligt markante 

landskaber som morænelandskaber 

eller Stevns Klint med dens 

unikke geologi. Udpegningen er 

dog primært sket på baggrund af 

de naturmæssige kvaliteter. 

Naturelementerne er de samme, 

som er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 

§ 3, nemlig søer 

og vandhuller, vandløb, moser, 

ferske enge, overdrev og strandenge. 

Det er de områder, hvor 

særligt sårbare og sjældne naturtyper, 

dyre- og plantearter findes, 

og ligeledes områder der er genstand 

for borgernes friluftsliv. 

Udpegningen omfatter desuden 

større landbrugsarealer, der i dag 

for en stor dels vedkommende 

dyrkes intensivt. Her er der flere, 

ofte mindre, naturområder, der 

ligger som øer i et mere eller mindre 

afgrænset landbrugsområde. 

Udpegningen skal således sikre, 

at der ikke etableres anlæg eller 

lignende forhold, der kan udelukke 

en fremtidig naturmæssig 

sammenhæng mellem de enkelte 

områder. Der er i denne sammenhæng 

ikke taget endegyldigt stilling 

til disse områders potentielle 

naturtype. 

De særligt værdifulde naturområder 

er naturområder med en betydning, 

der rækker ud over kom- 


og forbedres gennem naturpleje, naturgenopretning, 

fredning og arealopkøb. 

16.1.10 Nye naturområder bør så vidt muligt etableres i 

tilknytning til eksisterende, for derved at styrke den 

samlede naturmæssige værdi og dyre- og plantelivs 

spredningsmuligheder. 

For de særligt værdifulde naturområder gælder ovenstående 

retningslinjer med følgende skærpelser: 

16.1.11 Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller 

ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående 

hensyn til områdets beskyttelsesstatus. Kan anlægget 

eller aktiviteten ikke etableres i fuldt omfang uden nogen 

form for gene for området, skal der henvises til områder 

uden særlige beskyttelseshensyn. 

16.1.12 Der må ikke etableres større rekreative anlæg og 

aktiviteter. Eksisterende aktiviteter kan ikke udvides 

med undtagelse af eksisterende støttepunkter for Stevns 

Klint Oplevelsen. Mindre støttepunkter for det almene 

uorganiserede friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det 

kan ske uden at tilsidesætte beskyttelseshensynet. 

16.1.13 Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af 

dyrehold skal det først vurderes, om et projekt medfører 

øget næringsstofpåvirkning af naturtyper og arter, hvis 

tålegrænse er overskredet. Herefter skal det vurderes, 

om der vil være behov for en tilpasning af projektet for 

at undgå øget kvælstofpåvirkning, eller om ansøgningen 

skal indstilles til VVM. 

16.1.14 Der skal i områderne arbejdes for en sikring samt 

forbedring af biodiversiteten. 

munens grænser. Udpegningen er 

videreført fra de tidligere regionplaner 

og omfatter primært kyst, 

skov eller engområder. Dette afspejles 

i signaturforklaringen til 

retningslinjekort 16.1a, hvor de 

oprindelige betegnelser fra de to 

regionplaner er bibeholdt, hvilket 

gør det nemmere at forstå hvor 

udpegningerne stammer fra. 

En række af de udpegede områder 

er på nuværende tidspunkt inde i 

en negativ udvikling i forhold til 

deres potentielle naturtype. Således 

er store strækninger langs 

Stevns Klint ved at ændre karakter 

fra næringsfattig overdrev til 

en mere næringsrig naturtype. 

Ligeledes er en del engarealer i

Særligt værdifulde 

naturområder 

Natura2000 

Regionale naturbe- 

skyttelsesområder 

Jordbrug og beskyt- 

telsesområder 

Retningslinjekort 16.1a Udpegede naturog 

særligt værdifulde naturområder 


Tryggevælde/Stevns Ådal under 

tilgroning grundet manglende afgræsning. 

Stevns Kommune har derfor et 

stort ønske om at sikre de tilbageværende 

naturområder, store 

som små. Ved at sikre den tilbageværende 

natur, sikres også de 

arter, der er tilpasset forholdene 

på Stevns. Hvis en art først forsvinder, 

viser al erfaring, at det 

kan være endog særdeles svært 

og omkostningsfuldt at få arten 

tilbage til området, ligesom det 

generelt gælder, at pleje af eksisterende 

natur kræver særdeles 

færre omkostninger end reetablering 

af en forsvunden. Stevns 

Kommune har eksempelvis med 

Handleplanen for markfirben sat 

fokus på sikring og forbedring af 

forholdene for en af de naturtyper 

og navnlig et af de dyr, der findes 

i vores tilbageværende natur. 

I kommende planperiode bliver 

der, med udgangspunkt i den såkaldte 

landskabskaraktermetode, 

foretaget en landskabsanalyse af 

det samlede stevnske landskab. 

Formålet er blandt andet at opdatere 

datagrundlaget for udpegningen 

af naturområder, og dermed 

muligheden for at udpege 

potentielle naturområder. Se i 

øvrigt kapitel ”3 Den ”grønne” 

struktur”. 


16.2 Natura 2000 områder 

16.2 Natura 2000 områder 

Med de 4 Natura 2000 områder, 

Tryggevælde Ådal, Holtug Kridtbrud, 

stenrevet langs Stevns Klint 

og Vallø Dyrehave, huser Stevns 

Kommune nogle helt unikke områder 

af høj naturmæssig, og ofte 

også geologisk værdi, der giver 

mulighed for oplevelser i verdensklasse 

både til lands og til vands. 

Mål 


• Arbejde for en forsat styrkelse 

af de internationale naturbeskyttelsesområder, 

Natura 

2000 områderne. 

• Medvirke til at der på sigt sker 

en udvidelse af de eksisterende 

Natura 2000 områder. 

• Medvirke til at der på sigt kommer 

yderligere Natura 2000 

områder i kommunen. 

Redegørelse 

Stevns Kommune har en særlig 

forpligtelse i forhold til de 4 internationalt 

beskyttede områder, der 

findes i Kommunen. 

Stevns Kommune ønsker på sigt 

at styrke de 4 Natura 2000 områders 

naturmæssige værdier. Ikke 

kun med fokus på det konkrete 

udpegningsgrundlag, men også i 

en bred forstand. Dette vil bl.a. 

kunne ske ved, at det enkelte område 

opnår en bedre beskyttelse 

for udefra kommende påvirkninger, 

der vil have en negativ indflydelse 

på de biologiske værdier. 


16.2.1 Natura 2000 områder er udpeget og vist på 


16.2.2 Inden for Natura 2000 områder må der ikke ske 

forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig 

forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, 

herunder ved påvirkning fra ændringer uden for 

områderne. 

16.2.3 I områderne må der ikke: 

• Udlægges nye arealer til byzone eller til 

sommerhusområde. 

• Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i 

form af servicestationer, materialepladser og lign. 

• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af 

andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., 

f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, 

opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, 

vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg 

for deponering. 

• Udlægges nye områder til råstofindvinding på land. 

• Træffes afgørelser i henhold til planloven, 

naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, 

vandløbsloven og vandforsyningsloven, der kan 

indebære forringelser af områdernes naturtyper 

eller levesteder for arterne, eller kan medføre 

forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de 

arter, områderne er udpeget for. 


på sigt kommer yderligere Natura 

2000 områder i Kommunen. Dette 

vil bl.a. kunne ske ved, at der 

sker en styrkelse af øvrige eksisterende 

naturområder. 

Med de kommende statslige Natura 

2000 planer stilles Stevns 

Kommune over for en række målsætninger 

og indsatsområder, der 

knytter sig til kommunens Natura 

2000 områder. Det er herefter op 

til kommunen at udarbejde handlingsplaner, 

hvormed målsætningerne 

kan sikres opnået. Natura 

2000-planerne har til formål at 

sikre bevarelse og genopretning 

af vores internationale naturområder. 


Retningslinjekort 16.2a Natura 2000 


Natura 2000

16.3 Geologiske interesseområder 

16.3 Geologiske 

interesseområder 

Jordens historie kan visse steder 

aflæses direkte i overfladen, hvor 

menneskelig aktivitet endnu ikke 

har udvisket landskabets folder. 

Her kan man få vigtige fortællinger 

om eksempelvis fortidige 

vulkaner og jordskælv, eller om 

forskellige istider og om, hvordan 

de ændrede landskabet og menneskets 

levevilkår. 

Mål 


• Sikre at der skal tages hensyn 

til de geologiske interesser. 

• Sikre at geologiske lokaliteter 

bevares til brug for forskning 

og formidling. 

• Arbejde for at værdifulde geologiske 

profiler bliver tilgængelige 

for offentligheden. 

Redegørelse 

Landskaber med varierende geologiske 

formationer har stor betydning 

for vores oplevelse af og 

forståelse for, hvordan landskabet 

oprindeligt er blevet dannet. 

Mange geologiske landskabsdannelser 

er samtidig meget iøjnefaldende, 

og har stor landskabelig 

værdi. 

Presset på de geologiske interesseområder 

er stadig stigende 

i forbindelse med byudvikling, 

etablering af større vejanlæg, 

skovtilplantning, råstofindvin- 


16.3.1 Inden for de arealer, som er udpeget til Nationale 

Geologiske Interesseområder eller Regionale Geologiske 

Interesseområder og vist på retningslinjekort 16.3a, 

skal der tages særlige hensyn til geologien. Byggeri og 

anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning mv., som 

kan sløre landskabets dannelsesformer, skal søges udført 

på en anden lokalitet og kan kun finde sted, hvis der ikke 

kan findes et alternativ. Råstofgravning kan kun ske, hvis 

det ikke ødelægger de geologiske interesser. 

16.3.2 Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profiler, 

som særligt tydeligt viser landskabets opbygning, 

skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være tale 

om åse, dale, bakker, sletter, kystområder og deres 

sammenhænge. 

16.3.3 Ved efterbehandling af råstofgrave i et område med 

geologiske interesser skal der tages særlige hensyn 

til geologien. Geologiske profiler, som bliver afdækket 

ved råstofgravning, skal bevares i det omfang, det er 

muligt. Det skal om muligt sikres, at profilerne bliver 

vedligeholdt efter endt råstofgravning. 

16.3.4 Områder, som rummer geologiske værdier, der ikke 

er forenelige med skovrejsning, skal friholdes for 

skovrejsning. 

16.3.5 Stevns Klint er blevet optaget på den danske tentativliste 

som kandidat til Unescos liste over verdensarv. Det vil 

få betydning for den internationale opmærksomhed på 

lokaliteten, og i løbet af planperioden skal kommunen 

vurdere, om der skal udarbejdes en helhedsplan for 

bevarelse af de unikke værdier langs klinten. 

ding, kystsikring mv. Kystsikring 

bør f.eks. undgås, hvor et nationalt 

geologisk interesseområde 

består af et kystprofil. 

De geologiske interesseområder 

er ligesom andre landskabsinteresser 

sårbare over for råstofindvinding, 

opførelse af bygninger, 

vindmøller, master, skovrejsning 

osv. Nogle anlægstyper er i dag 

så store, at de påvirker landskabet 

markant, og de kan virke dominerende 

på stor afstand. 

På samme måde, som Stevns 

Kommune søger at sikre adgangen 

til kystområder, naturområder 

og kulturværdier, skal adgangen 

til de geologiske værdier 


Retningslinjekort 16.3a Geologiske interesseområder 


Nationalt interesseområde 

Regionalt interesseområde

sikres. Tilgængeligheden og ud- 

byttet kan medvirke til at øge den 

rekreative værdi, der også er i de 

geologiske interesseområder. 

Interesseområderne er geologiske 

områder, der har fundamental 

betydning for forståelsen af 

Danmarks geologiske udvikling. 

Det vil sige, at de har særlig betydning 

for forskning og undervisning. 

Nationale geologiske områder er 

lokaliteter, der har særlig stor 

værdi for forståelsen af hele Danmarks 

geologi, og som er indeholdt 

i den statslige udpegning 

fra 1984. Stevns Kommune har 

Stevns Klint som er et nationalt 

geologisk interesseområde, og 

her er der tale om et område, 

der også har betydning for den 

internationale forskning og undervisning. 

Med Stevns Klints 

optagelse på den danske tentativliste 

og dermed en af de danske 

kandidater til UNESCOs liste 

over verdensarv, vil lokaliteten 

tiltrække mere national og international 

opmærksomhed. Derfor 

vil det være aktuelt under den 

kommende planperiode at vurdere, 

om der skal udarbejdes en 

helhedsplan for hele den yderste 

kyststrækning langs Stevns Klint, 

der tager vare på de værdier, der 

er i det unikke landskab. 

I kommuneplanen er Tryggevælde/Stevns 

ådal udpeget som 

regionalt geologisk interesseområde. 

Lokaliteten udgør en vigtig 

beskrivelse af det stevnske landskabs 

dannelse men er ikke omfattet 

af den statslige udpegning, 

idet tilsvarende dannelseshistorie 

kan ses andre steder i det danske 

landskab. 


16.4 Landskabelige interesser 

16.4 Landskabelige interesser 

Landskabet er et grundelement 

i den danske naturog kulturarv, 

som bidrager til menneskets 

velfærd og underbygger landets 

identitet. 

Mål 

Stevns Kommune vil 

• Medvirke til at bevare, beskytte, 

styrke og pleje områder, der 

rummer væsentlige landskabsværdier 

i det åbne land. 

• Arbejde for at borgernes mulighed 

for at opleve smukke og 

egnskarakteristiske landskaber, 

som er særligt upåvirkede af 

indgreb ikke forringes men udvikles. 

Redegørelse 

De landskabelige interesser drejer 

sig om landskabet, som det 

umiddelbart kan ses og opleves. 

Nogle landskaber er varierede og 

sammensat af mange landskabselementer, 

f.eks. et landskab med 

både skove, søer og bakker. Andre 

landskaber er enkle med kun 

ét element, f.eks. en stor flad 

strandeng. 

De enkelte egne i landet rummer 

forskellige landskabelige oplevelser 

og identitet, og derfor har det 

betydning at sikre mulighed for at 

opleve netop variationen af forskellige 

landskaber med tydelige 

egnskarakteristiske træk. 



16.4.1 De udpegede landskabelige interesser er angivet på 


16.4.2 Inden for områder med landskabelige interesser må 

der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres 

byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt 

nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, 

eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding 

og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for 

beskyttelsesområder skal placeres og udformes med 

hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed 

for forbedring af landskabs-, naturog kulturværdierne. 

16.4.3 Inden for områder med landskabelige interesser skal 

der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed 

for oplevelse og forståelse af landskabsværdierne. Den 

almene adgang kan dog begrænses inden for områder, 

der er særligt sårbare. 

16.4.4 Inden for områder med landskabelige interesser skal 

der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, 

der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), 

foretages en konkret vurdering af konsekvenserne 

for landskabsværdierne. Det skal ved den konkrete 

afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete 

tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget 

ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige 

værdier. 

Områder med landskabelige interesser 

er særligt sårbare over 

for indgreb, som afgørende ændrer 

landskabsbilledet. Store ændringer 

kan medføre, at forskellene 

mellem karakteristiske landskabstyper 

udviskes. Bymæssig 

bebyggelse, åbent beliggende 

industri og større fritidsanlæg 

ændrer ofte det omgivende landskabs 

karakter. Råstofgravning 

kan helt fjerne markante terrænformer. 

Tekniske anlæg som f.eks. højspændingsledninger 

og belysningsanlæg, 

oplyste skilte m.m. 

virker tit visuelt dominerende, 

selv på lang afstand. Nye skovplantninger 

kan sløre karakteristiske 

landskabstræk. 

Inden for de udpegede landskabelige 

beskyttelsesområder må 

der derfor som hovedregel kun 

opføres bygninger og nye anlæg, 

der er erhvervsmæssigt nødven-

Landskabelige interesser 

Retningslinjekort 16.4a Områder med landskabelige interesser 


dige for driften af landbrug og 

skovbrug, eller bygninger og anlæg, 

som ikke slører eller forringer 

de særlige landskabsværdier. 

En analyse ud fra de særlige og 

karakteristiske landskabstræk, 

terrænforhold, udsigtsforhold, 

markante naturog dyrkningsarealer 

og bebyggelser bør indgå 

i den konkrete vurdering af placering 

og udformning af evt. nye 

bygninger, anlæg mv., der ikke 

må virke dominerende eller fremmede 

i landskabet. 

Der har i de tidligere amter været 

stor forskel på, hvordan man har 

udpeget områder med særlige 

landskabelige interesser, og om 

man har gjort det i det hele taget. 



tidligere Roskilde Amt - en del 

af Hovedstadsregionen, og Storstrøms 

Amt. I den tidligere Vallø 

Kommune er der således udpeget 

flere områder med landskabelige 

værdier, mens der i det tidligere 

Storstrøms Amt blot er udpeget 

få større uforstyrrede landskaber 

– hvoraf ingen er beliggende i den 

gamle Stevns Kommune. 

Som en konsekvens af de forskelligartede 

udpegninger er tidligere 

regionplanretningslinjer fra HUR 


overført uændret, dog tilpasset 

lokale forhold, ligesom selve udpegningerne 

for den tidligere Vallø 

Kommune er overført. 

I løbet af den kommende planperiode 

vil Stevns Kommune gennemføre 

en kortlægning og analyse 

af det stevnske landskab, der 

blandt andet skal danne grundlag 

for udpegninger af områder med 

særlige landskabelige interesser i 

den samlede kommune. 

Det overordnede mål for en gennemførsel 


er at få udarbejdet et ensartet datagrundlag, 

der kan sikre en velbegrundet 

og helhedsorienteret 

planlægning af det stevnske landskab, 

med et attraktivt, naturrigt 

landbrugslandskab til følge. 




vil indgå i næste planstrategi.

16.5 Skovrejsning 

16.5 Skovrejsning 

Skov er en af danskernes foretrukne 

udflugtsmål og levested 

for mange forskellige planter og 

dyrearter. Samtidig kan skove 

udnyttes industrielt, i forbindelse 

med grundvandsbeskyttelse og til 

at understrege værdifulde landskabstræk. 

Modsat kan skov visse 

steder sløre landskabsformer og 

værdifulde kulturhistoriske træk 

og miljøer. 

Mål 


• Medvirke til at fremme skovrejsning 

i områder, hvor nye 

skove særligt kan fremme biologisk 

mangfoldighed og spredningsmuligheder 

for vilde planter 

og dyr. 

• Søge at fremme borgernes adgang 

til skov i nye skovområder, 

såvel som i eksisterende 

skove. 

• Medvirke til at beskytte drikkevandsressourcerne 

ved hjælp 

af skov i områder, hvor dette er 

hensigtsmæssigt. 

• Arbejde for at friholde områder 

for skov, hvor de rummer væsentlige 

landskabelige, geologiske, 

kulturhistoriske og biologiske 

værdier, der ikke er foreneligt 

med skovrejsning. 

Redegørelse 

Udpegningsgrundlaget i skovplusområder, 

skovminusområder og 

neutralområder er overført uændret 

fra de tidligere regionplaner. 

Udpegningen af skovrejsnings- 


16.5.1 Skovrejsningsområder (plusområder) og områder, 

hvor ny skovtilplantning er uønsket (minusområder) er 

udpeget og vist på retningslinjekort 16.5a. Øvrige arealer 

er områder, hvor skovrejsning er mulig. 

16.5.2 Nye skove skal etableres, således at en bred biodiversitet 

tilgodeses. 

16.5.3 Nye skove over 5 ha skal anlægges med henblik på 

rekreative udnyttelse. 

16.5.4 Skovminusområder skal friholdes for skovplantning. 

områder er sket med henblik på 

at: 

• sikre drikkevandsinteresser 

• sikre bynært friluftsliv 

• styrke de biologiske spredningskorridorer 

i landskabet. 

Skovminusområderne er udpeget, 

hvor områderne rummer: 

• naturværdier 

• landskabsværdier 

• geologiske værdier 

• kulturhistoriske værdier, herunder 

særlig værdifulde landsbymiljøer 

eller kirkeomgivelser. 

De nærmere regler for rejsning af 

ny skov findes i skov- og naturstyrelsens 

”Vejledning om tilskud 

til privat skovrejsning”. Der er tilskud 

til skovrejsning i skovplusområder 

og neutralområder, men 

ikke i skovminusområder. Selvom 

et område er udpeget som skovrejsningsområde, 

er beskyttede 

naturtyper og fortidsminder og 

arealer med byggeog beskyttelseslinjer 

sikret mod skovplant- 

ning gennem naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser. Landskabsfredninger 

skal også overholdes. 

Skovloven gør det muligt at udlægge 

lysåbne naturarealer, for 

eksempel skovenge, som del af 

den nye skov. Søer og skovenge 

vil bidrage til øget naturindhold 

og biodiversitet i en skov. 

Skovrejsninger skal ifølge samlebekendtgørelsen 

VVM-screenes 

for at afdække eventuelle negative 

virkninger på miljø og natur. 

I områder, hvor skovrejsning er 

uønsket, er der forbud mod plantning 

af skov. Kommunen kan give 

dispensation til skovrejsning i 

disse områder, hvis der foreligger 

særlige begrundelser for skovplantningen. 

Forbuddet mod skov 

i skovminusområder omfatter 

ikke hvor skov opstår ved selvsåning. 

Følgende former for tilplantning 

anses normalt ikke for skovplantning: 

Pyntegrønt, juletræer, 


Retningslinjekort 16.5a Skovrejsning 


Skovrejsning ønsket 

(Plusområder) 

Skovrejsning uønsket 

(Minusområder)

læhegn og læplantning. Det skal 

dog i denne forbindelse understreges, 

at skovminusområder er 

udpeget på baggrund af særlige 

landskabelige værdier, der går 

tabt i tilfælde af skærmende beplantning, 

der derfor er uønsket, 

hvad enten det drejer sig om skov 

eller ej. 

Skovområdet ved Store Heddinge, 

omtalt i gl. Stevns Kommuneplan, 

er blevet etableret og åbnet 

for offentligheden. 


16.6 Biologiske spredningskorridorer 

16.6 Biologiske 

spredningskorridorer 

De biologiske spredningskorridorer 

udgør et net af grønne forbindelser, 

der skal give dyr og planter 

mulighed for en spredning i og 

gennem landskabet. 

Mål 


• Sikre at dyr og planter kan 

spredes via særlige forbindelser, 

hvor der tages særlig hensyn 

til de naturmæssige værdier. 

• Sikre at forbindelserne skaber 

sammenhæng/spredning 

mellem naturområder både i 

Stevns Kommune og naturområder 

uden for kommunen. 

• Arbejde for at naturandelen af 

de biologiske spredningskorridorer 

øges. 

• Arbejde for at spredningskorridorerne 

ikke kun sikrer spredningen, 

men også fremstår som 

særskilte biotoper, der giver 

plads til biologisk mangfoldighed. 

Redegørelse 

Et af de forhold, der har stor betydning 

for at bevare og fremme 

naturkvaliteten i det åbne land, er 

graden af sammenhæng mellem 

de enkeltvis ofte ret små naturområder 

og dermed spredningsmuligheden 

for planter og dyr. 

Et landskab med et godt og veludviklet 

net af spredningsveje 

kan indeholde mange flere arter 

og individer end et mere ensartet 



16.6.1 Biologiske spredningskorridorer er udpeget og vist på 


16.6.2 Ved planlægning og administration af areallovgivningen 

i de biologiske spredningskorridorer skal større tekniske 

anlæg undgås eller placeres, så spredningsmulighederne 

ikke forringes. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede 

samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de 

krydser biologiske spredningskorridorer, skal der 

indbygges afværgeforanstaltninger i form af flora- og 

faunapassager. 

16.6.3 Naturkvaliteten af de biologiske spredningskorridorer 

skal bevares og forbedres i overensstemmelse med 

målsætningen gennem naturpleje, naturgenopretning og 

tilskud til miljøvenlig drift. 

landskab. Spredningsvejene nedsætter 

risikoen for isolation og 

indavl i små bestande, og arter 

vil ligeledes hurtigt kunne genindvandre, 

hvis de udslettes af 

en lokal katastrofe som afbrænding, 

sygdom, sprøjtning eller 

hård frost. Spredningsmulighed 

er desuden afgørende for at fremme 

en sund og robust natur, der 

kan tilpasse sig eventuelle klimaforandringer 

(se i øvrigt kap. ”4 

Bæredygtig udvikling”, samt 

afsnit ”16.1 Natur- og særligt 

værdifulde naturområder”). 


er udpeget, så de sikrer en 

spredningsmulighed mellem naturområderne 

i kommunen samt 

sikrer en mulighed for spredning 

mellem kyst og land. Forbindelserne 

følger som udgangspunkt 

vandløb, moser, beskyttet hegn 

mv. I de biologiske spredningskorridorer 

er det derfor særligt 

betydningsfuldt, at det eksisterende 

mønster af grøfter, levende 

hegn og diger bevares og udbygges. 

Tilsvarende har udlæg af 

ekstensivt drevne arealer, sprøjtefri 

randzoner, brakarealer m.v. 

betydning. 

Som udgangspunkt er spredningskorridorerne 

udlagt i en 

bredde på 500m. I særlige tilfælde 

er korridorerne bredere. 


er koordineret med nabokommunerne, 

Faxe og Køge. 

På sigt skal korridorerne være 

med til at sikre den biologiske 

mangfoldighed med særlig fokus

Eksisterende udpegninger 

Retningslinjekort 16.6a Biologiske spredningskorridorer 


på udpegningsgrundlaget for de 

internationale naturbeskyttelsesområder. 

I forbindelse med analyse af det 

stevnske landskab i den kommende 

planperiode vil det blive 

vurderet, om supplerende eller 

alternative spredningskorridorer 

bør udpeges (se i øvrigt kap. ”3 

Den ”grønne” struktur”). 


16.7 Lavbundsarealer 

16.7 Lavbundsarealer og 

potentielle vådområder 

Afvandede, lavtliggende landbrugsområder 

kan rumme et 

skatkammer af fortidsminder og 

glemte værdifulde naturområder, 

der bare venter på at blive reetablerede. 

Derudover er de lavtliggende 

arealer i flere henseender 

af større og større betydning 

i forhold til den generelle klimatilpasning. 

Mål 


• Via en restriktiv administration 

af areallovgivningen sikre, at 

væsentlige naturmæssige og 

kulturhistoriske værdier ikke 

går tabt. 

• Gennem reetablering af vådområder, 

sikre en øget biodiversitet 

samt et øget naturareal 

i kommunen. 

• Ved at friholde lavbundsarealer 

for bebyggelse, arbejde for at 

sikre potentielle naturområder 

samt sikre at samfundsudviklingen 

sker under hensynstagen 

til de ventede klimaændringer. 

• Arbejde for en kombineret 

eventuel udnyttelse af lavtliggende 

arealer, så naturgenopretning 

i videst muligt omfang 

kombineres med en tilpasning 

til en forventet vandstandsstigning, 

øget nedbør og ændret 

nedbørsmønster som følge af 

klimaændringer. 

Redegørelse 

Det stevnske landskab har igennem 

de sidste 100 år været under 

en voldsom forandring. Fra et 


16.7.1 Lavbundsarealer er udpeget og vist på retningslinjekort 

16.7a. 

16.7.2 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt 

undgås. 

16.7.3 Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så 

det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan 

genetableres som vådområde eller eng. 

16.7.4 Retablerede vådområder skal udformes, så de tilgodeser 

de naturmæssige værdier i størst muligt omfang. 

16.7.5 Inden for områder, herunder landbrugspligtige 

arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan 

genoprettes til vådområder (vandmiljøplan II-områder), 

kan der gennemføres undersøgelser, projekter og 

etablering af vådområder for at reducere udvaskningen 

af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II 

og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles 

tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det 

naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 

væld af mindre moser, søer, store 

afgræssede enge, overdrevsarealer 

samt utæmmede vandløb, der 

snoede sig igennem landskabet - 

til i dag, hvor landskabet er præget 

af store arealer med kulturafgrøder 

og ganske få og kontrollerede 

vandløb. 

Lavbundsarealer er kunstigt afvandede 

eller drænede arealer, 

som tidligere var enge, moser og 

lavvandede søer. Disse lavtliggende 

arealer rummer muligheder 

for at udvikle sig til områder, 

der er af stor værdi for naturen. 

Hvis den intensive landbrugsdrift 

ophører, kan arealerne overgå 

til vådområder eller vedvarende, 

ekstensivt afgræssede engarealer. 

Fugtige enge og vådområder 

giver mulighed for, at et naturligt 

plante- og dyreliv igen kan indfinde 

sig. Ofte er der desuden 

store kulturhistoriske interesser 

på lavbundsarealerne, da tidligere 

tiders samfund var afhængige 

af disse vådområder, og de derfor 

kan rumme en stor koncentration 

af fortidsminder. 

Med menneskelig hjælp eller ej 

må man nok indstille sig på, at 

det stevnske landskab igen vil 

komme under forandring. Klimaforandringerne 

forventes at påvirke 

den danske natur blandt andet 

gennem øget erosion og over- 


Retningslinjekort 16.7a Lavbundsarealer og potentielle vådområder 


Vandmiljøplan II-områder 

Lavbundsarealer

svømmelse af lavvandede kyster, 

strandenge og ådale som følge af 

vandstandsstigninger, øget nedbør 

og ændret nedbørsmønster 

(se i øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig 

udvikling”). I kraft af disse 

forandringer vil vi kunne opleve 

en ændret kystlinje, genopståede 

moser og søer, hvor det ikke længere 

er rentabelt at dræne, samt 

gentagende oversvømmelser på 

arealer langs vandløbsstrækningerne 

og i lavtliggende byområder. 

Lavbundsområderne udgør i denne 

henseende potentielle områder 

for etablering af naturlige forsinkelsesbassiner 

for overfladevand, 

som led i håndtering af en 

stigende vandmængde. I forbindelse 

med etablering af sådanne 

bassiner er det naturligt at indarbejde 

et så stort naturindhold 

i områderne, som det er muligt. 

Dette kan ske ved at genskabe 

eventuelle tidligere naturområder 

som eksempelvis søer, moser eller 

våde enge, eller ved at etablere 

nye naturområder. 

På samme måde vil det være naturligt 

at tænke håndtering af de 

ændrede vandforhold ind i naturgenopretningsprojekter. 

Det bør 

i hvert enkelt tilfælde vurderes, 

i hvilket omfang rekreativ udnyttelse 

af et sådant område er 

foreneligt med områdets andre 

værdier. I det omfang en rekreativ 

udnyttelse skønnes mulig, skal 

dette element ligeledes indarbejdes, 

blandt andet ved sikring af 

adgangsmuligheder. 

Stevns Kommune vil i den kommende 

planperiode arbejde på at 

kortlægge disse lavbundsarealer, 

så de mulige gevinster for naturen 

og landskabet kan høstes, og 

den negative konsekvens af den 

øgede vandmængde for samfundets 

som helhed kan reduceres 

mest muligt. Det vil således 

blive vurderet, hvilken betydning 

de forventede klimaændringer 

skal have for lavbundsarealernes 

fremtidige afgrænsning. 


16.8 Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande 

16.8 Anvendelsen af vandløb, 

søer og kystvande 

Kommunens ca. 43km lange 

kyststrækning samt Tryggevælde 

og Stevns Å er vigtige dele af 

kommunens samlede rekreative 

tilbud til borgere og besøgende. 

Samtidig er vandet langs kysten, 

i åerne og i kommunens søer en 

del af et sårbart kredsløb, hvis 

balance utallige dyr, planter og 

samlede naturområder er afhængige 

af. 

Mål 


• Sikre at der opnås et fornuftigt 

samspil mellem benyttelse og 

beskyttelse af vandområder i 


• Medvirke til en fortsat udvikling 

omkring havnemiljøerne. 

• Arbejde for at sikre en udnyttelse 

af de rekreative værdier, 

der knytter sig til kommunens 

vandløb, søer og kystvande, 

uden at hensynet til deres naturmæssige 

værdi og kvalitet 

tilsidesættes. 

Redegørelse 

De kommende statslige vandplaner, 

der udarbejdes i henhold til 

Miljømålsloven, har til formål at 

sikre en god økologisk tilstand 

for grundvand, vandløb, søer og 

kystvande. Med vandplanerne 

stilles Stevns Kommune over for 

en række målsætninger og indsatsområder 

for området. Det er 

herefter op til kommunen, senest 


et år efter vedtagelse af vandplanerne, 

at udarbejde en handlingsplan 

for, hvordan målsætninger og 

indsatsprogram vil blive realiseret 

i kommunen. I overgangsperioden 

indtil vandplanerne træder i 

kraft, har regionplanretningslinjerne 

omhandlende grundvand, 

vandløb, søer og kystvande fra 

Regionplan 2005 status af landsplandirektiv 

og er dermed gældende. 

For Stevns Kommune vil der dermed 

være forskellige regler for 

vandmiljøerne i den tidligere Vallø 

kommune og i gl. Stevns Kommune, 

i kraft af Regionplan 2005 for 

henholdsvis Hovedstadsområdet 

og Storstrøms Amt. 

Ifølge planloven skal kommuneplanerne 

indeholde retningslinjer 

for anvendelsen af vandløb, 

søer og kystvande. Anvendelsen 

hænger imidlertid sammen med 

kvaliteten af vandet og dets økologiske 

tilstand, og således hvor 

og hvordan forskellige aktiviteter 

kan finde sted. 

Stevns Kommune vil i forbindelse 

med udarbejdelse af handleplaner 

for kommunens vandmiljøer 

udarbejde retningslinjer, der 

specifikt omhandler anvendelsen 

af vandløb, søer og kystvande. 

Retningslinjerne vil blive fastlagt 

under hensyn til både naturbeskyttelse 

og overordnede turistpolitiske 

overvejelser. I afsnit 

”14.4 Fritidsliv og friluftsanlæg” 

findes generelle retningslinjer 

om fritidsliv og friluftsanlæg, 

heriblandt anlæg i tilknytning til 

vandløb, søer og kystvande.

16.9 Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger 

16.9 Nyttiggørelse af lettere 

forurenet jord og slagger 

Jord, der efter analyse af forureningsgraden, 

kan defineres som 

lettere forurenet, kan genanvendes 

i byggeog anlægsarbejder. 

Det kan således dreje sig om lettere 

forurenet overskudsjord fra 

kloakprojekter, byggemodninger 

el. lign. Slagger fra forbrænding 

af kul og affald kan ligeledes genanvendes 

afhængig af forureningsgraden 

med f.eks. tungmetaller 

og salte. 

Mål 


• at sikre, at forurenet jord og 

slagger anvendes på en sådan 

måde, at det ikke vil udgøre en 

risiko for forurening af grundvand, 

vandløb, søer og havet 

eller udgøre en sundhedsrisiko 

for mennesker. Hvor det 

er miljø- og sundhedsmæssigt 

muligt skal der i byggeog anlægsprojekter 

anvendes lettere 

forurenet jord og slagger som 

erstatning for råstoffer. 

Redegørelse 

Stevns Kommune kan ansøges 

om tilladelse til at genanvende 

lettere forurenet jord som erstatning 

for rene materialer i bygge- 

og anlægsprojekter. Det kan 

være som fyldjord i støjvolde, 

opfyldning under veje og pladser 

el.lign. Der skal være tale om lettere 

forurenet jord i henhold til 

”Vejledning i håndtering af for- 

Retningslinje 

16.9.1 Lettere forurenet jord kan med kommunens tilladelse 

nyttiggøres i byggeog anlægsprojekter. Det kræver, at 

kommunen har vurderet, at det er forsvarligt i forhold 

til landskabet og naturen (se i øvrigt afsnit ”11.5 

Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet”) 

og i forhold til miljøet og menneskers sundhed. Det skal 

ligeledes godtgøres, at jorden anvendes som erstatning 

for andre materialer, idet der ikke må være tale om 

bortskaffelse af forurenet jord. 

urenet jord på Sjælland” (dvs. 

klasse 2 jord). Ansøger skal redegøre 

for, at der er tale om nyttiggørelse 

af den lettere forurenede 

jord og ikke bortskaffelse. Genanvendelsesprojektet 

skal således 

også tjene et dokumenteret 

formål (f.eks. skal en planlagt 

støjvold have en dokumenteret 

støjdæmpende effekt). Projekter 

for genanvendelse skal være velbegrundede, 

grundigt beskrevet 

og dertil i overensstemmelse med 

anden relevant lovgivning (f.eks. 

planloven), hvis der skal kunne 

meddeles tilladelse til genanvendelsesprojektet. 

Kommunen skal i sin vurdering 

tage højde for en række faktorer. 

Herunder er det bl.a. relevant at 

et genanvendelsesprojekt tager 

højde for, at forebygge mulig udvaskning 

af forurenende stoffer til 

skade for jord, grundvand, vandløb, 

søer eller havet. 

Særlige hensyn skal tages ved 

vurdering af projekter placeret 

nær vandløb, søer eller havet, 

i områder med særlige grundvandsinteresser 

og i nærheden af 

beskyttede naturtyper som f.eks. 

søer, diger og moser. 

Inden for en 300 meters beskyttelseszone 

omkring vandværkers 

boringer, kan der som hovedregel 

ikke meddeles tilladelse til genanvendelse 

af lettere forurenet jord. 

Det skal sikres, at genanvendelse 

af lettere forurenet jord ikke 

kan udgøre en sundhedsrisiko for 

mennesker. Derfor kan der ved 

tilladelse til genanvendelse stilles 

vilkår om forebyggelse af sundhedsrisici; 

f.eks. at lettere forurenet 

jord overdækkes med eksempelvis 

ren jord. 


Genanvendelse af slagger: 

Slagger fra forbrænding af kul 

og affald må efter anmeldelse og 

vurdering i kommunen genanvendes 

i byggeog anlægsarbejder. 

Ansøgningen skal bl.a. vurderes 

efter reglerne i Bekendtgørelse 

om genanvendelse af restprodukter 

og jord til byggeog anlægsarbejder 

(Bek 1480 af 12. december 

2007). 

Der er visse kvalitetskrav til slagger, 

der ønskes genanvendt. Kvalitetskravene 

gælder slaggernes 

indhold af tungmetaller og salte, 

der kan udgøre en risiko ved udvaskning 

til grundvand, vandløb, 

søer mv. 

Slagger inddeles i kategorier fra 

1-3, hvor 3 er slagger, der indeholder 

høje niveauer af tungmetaller 

og salte. Ved anvendelse af 

slagger (særligt kategori 3) kan 

der blive stillet vilkår om overdækning 

for at forebygge udvaskning 

og hindre menneskelig 

kontakt. 

Kortlægning af forurening: 

I henhold til reglerne i jordforureningsloven 

vil alle arealer, hvor 

der er udlagt forurenet jord eller 

slagger blive kortlagt som forure- 


net. Arealerne vil blive kortlagt af 

Region Sjælland og lagt ind i et 

offentligt tilgængeligt register. En 

forureningskortlægning vil opstille 

vilkår for den fremtidige anvendelse 

af et areal.

16.10 Støj 

16.10 Støj 

Mål 


• Modvirke konflikter mellem 

støjfølsom anvendelse f.eks. 

boliger og støjende anlæg og 

aktiviteter. 

Redegørelse 

Støj er uønsket lyd. Støj er til 

daglig irritation for mange mennesker. 

Støj fra vejtrafik er den 

slags støj, der generer flest mennesker 

i Danmark. Men også støj 

fra virksomheder, motorsport og 

andre støjende fritidsaktiviteter 

kan være generende for de omkringboende 

og for naturog friluftsoplevelser. 

Støjgener opstår, når støjende og 

støjfølsomme aktiviteter er placeret 

for tæt på hinanden. Støjforebyggelsen 

gennem kommuneplanlægningen 

bygger på at 

adskille støjende anlæg fra boliger 

og andre støjfølsomme funktioner. 

Miljøstyrelsen fastsætter vejledende 

grænseværdier for støjbelastningen 

fra en række aktiviteter 

og en række forskellige 

områder. Grænseværdierne skal 

sikre at, at en overvejende del af 

befolkningen opfatter støjen som 

acceptabel, hvis grænseværdierne 

overholdes. Det afhænger 


16.10.1 Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges 

landzonearealer til støjfølsom anvendelse, skal det 

sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan 

overholdes i planområdet ved støj fra: 

• veje og jernbaner, 

• støjende fritidsanlæg, 

• virksomheder 

16.10.2 Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, 

skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens 

vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende 

og i planlagte boligområder og områder med anden 

støjfølsom anvendelse. 

16.10.3 Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun 

etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende 

regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder 

med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt 

til støjfølsom anvendelse. 

imidlertid af personen og situationen, 

hvilke lyde der opfattes som 

støj, ligesom det er væsentligt, 

om man selv har kontrol over støjen. 

Støj, der overholder grænseværdierne, 

kan altså godt opfattes 

som generende. 

Rekreative områder omfatter 

arealer, som er udlagt til særlige 

rekreative formål, som f.eks. 

sommerhuse og campingpladser. 

Rekreative områder omfatter ikke 

det åbne land generelt eller beskyttelsesområder, 

selvom disse 

områder også anvendes til rekreative 

formål. I mange tilfælde 

er der tale om en konkret vurdering, 

om et areal er omfattet af 

grænseværdierne for rekreative 

områder. 

Etablerede virksomheder er sikrede 

mod skærpede støjgrænser 

i den periode, som en miljøgodkendelse 

gælder. Derudover er de 

generelt ikke sikrede mod krav 

om yderlig støjdæmpning, hvis 

naboarealer inddrages til støjfølsom 

anvendelse. For at undgå 

sådanne konflikter er der udformet 

en retningslinje, der sikrer, at 

områder til støjfølsom anvendelse 

ikke kan rykke tættere på eksisterende 

virksomheder, end at 

miljøstyrelsens vejledende regler 

om støj fra virksomheder kan 

overholdes i de følsomme områ- 


der. Der henvises til Miljøstyrelsens 

vejledning om ”Ekstern støj 

fra virksomheder” LINK. 

Se i øvrigt støj-relaterede retningslinjer 

i afsnittene ”10.2 Erhvervsudvikling”, 

”12.1 Det 

overordnede vejnet”, ”12.4 

Kollektiv trafik”, ”13.1 Tekniske 

anlæg”, ”13.3 Affaldsanlæg”, 

”13.4 Vindmøller” og 

”14.7 Støjende fritidsanlæg 

generelt”. 



Hæfte 4 


Rammer

Indhold 

RAMMER...............................................................................................................216 

Indledning ............................................................................................................216 

Generelle rammer ..................................................................................................218 

Byzonebyerne .......................................................................................................219 

Område 1 Store Heddinge ....................................................................................219 

Område 2 Hårlev.................................................................................................234 

Område 3 Strøby Egede .......................................................................................243 

Område 4 Rødvig ................................................................................................250 

Område 5 Hellested.............................................................................................258 

Område 6 Klippinge.............................................................................................264 

Område 7 Strøby ................................................................................................268 

Område 8 Valløby ...............................................................................................270 

Område 9 Landzonen .......................................................................273 

De afgrænsede landsbyer i landzone ......................................................................273 

Generelle rammer ...............................................................................................273 

Område 9.1 Vråby ....................................................................276 

Område 9.2 Endeslev ....................................................................277 

Område 9.3 Himlingøje ....................................................................278 

Område 9.4 Store Tårnby ....................................................................279 

Område 9.5 Varpelev ....................................................................280 

Område 9.6 Magleby ....................................................................281 

Område 9.7 Holtug ....................................................................282 

Område 9.8 Sigerslev ....................................................................283 

Område 9.9 Højerup ....................................................................284 

Område 9.10 Lille Heddinge ....................................................................285 

Område 9.11 Boestofte ....................................................................286 

Område 9.12 Lyderslev/Gevnø ....................................................................287 

Område 9.13 Lund ....................................................................288 

Landområderne i øvrigt...........................................................................................290 

Generelle rammer ...............................................................................................290 

9 L1 Landområderne og de ikke-afgrænsede landsbyer.............................................293 

9 D1 Golfbane ved Store Tårnby............................................................................294 

9 D2 Holtug Kridtbrud..........................................................................................294 

9 D3 Mandehoved ...............................................................................................295 

9 D4 Stevns Natur Center og Flagbanken................................................................295 

9 D5 Lærkegården ..............................................................................................295 

9 D6 Området ved Gydevej ..................................................................................296 

9 D7 Området ved Stevns Fyr ...............................................................................296 

9 D8 Stevnsfortet................................................................................................297 

9 D9 Boesdal Kalkbrud.........................................................................................297 

214

9 E1 Renseanlæg ................................................................................................298 

9 E2 Stevns Kridtbrud..........................................................................................298 

9 E3 Erhvervsområde Varpelev .............................................................................299 

9 R1 Interesseområde for fritids- og ferieaktiviteter og -anlæg ..................................299 

Vindmølleområde 9 V1 Holtug ....................................................................300 

Vindmølleområde 9 V2 Broveshøj ....................................................................300 

Vindmølleområde 9 V3 Bakkely ....................................................................300 

215

RAMMER 

Indledning 

I Hovedstrukturdelen er redegjort for de overordnede retningslinier for kommunens 

udvikling indtil år 2018. 

I dette hæfte opstilles rammerne for lokalplanlægningen. 

Rammerne omsætter de overordnede retningslinier til konkrete retningslinier, som 

skal følges i den fremtidige lokalplanlægning. 

Lokalplaner har bindende virkning for kommunens borgere og grundejere. 

Ændringer gennemført ved tidligere kommuneplantillæg er indført i rammerne. 

Tekstens opbygning: 

Hvert områdeafsnit indledes med en områdebeskrivelse, som er hentet fra en eller 

flere af følgende kilder: 

Vallø 2016, PLAN 21 06, Stevns Kommuneatlas Byer og Bygninger 2002, Forundersøgelsen 

2001 til Kommuneatlas 2001, Roskilde Amt Kulturhistorisk Redegørelse 

2003, diverse lokalplaner. 

Rammerne for lokalplanlægningen indledes med generelle rammer, der er gældende 

for lokalplanlægningen i hele kommunen. 

Derefter følger rammerne for hvert af kommunens områder. 

Kommunen er opdelt i hovedområderne: 

216 

BYZONE, kommunecentre og øvrige byområder: 

1 Store Heddinge 

2 Hårlev 

3 Strøby Egede 

4 Rødvig 

5 Hellested 

6 Klippinge 

7 Strøby 

8 Valløby 

9. LANDZONEN, de afgrænsede landsbyer og landområderne i øvrigt: 

9.1 Vråby 

9.2 Endeslev 

9.3 Himlingøje 

9.4 Store Tårnby 

9.5 Varpelev 

9.6 Magleby 

9.7 Holtug 

9.8 Sigerslev 

9.9 Højerup 

9.10 Lille Heddinge 

9.11 Boestofte 

9.12 Lyderslev/Gevnø 

9.13 Lund

9 L1 Landområderne og de ikke-afgrænsede landsbyer 

9 D1 Golfbane 

9 D2 Holtug Kridtbrud (afventer kommuneplantillæg) 

9 D3 Mandehoved (afventer kommuneplantillæg) 

9 D4 Stevns Natur Center (afventer kommuneplantillæg) 

9 D5 Lærkegården 

9 D6 Gydevej 

9 D7 Stevns Fyr 

9 D8 Stevnsfortet 

9 D9 Boesdal Kalkbrud (afventer kommuneplantillæg) 

9 E1 Renseanlæg 

9 E2 Stevns Kridtbrud 

9 E3 Erhvervsområde 

9 R1 Område udpeget til ferie- og fritidsaktiviteter og -anlæg 

9 V1 Vindmølleområde Holtug 

9 V2 Vindmølleområde Broveshøj 

9 V3 Vindmølleområde Bakkely 

Hovedområderne kan være yderligere opdelt i en række enkeltområder. Enkeltområderne 

er ensartede m.h.t. anvendelse, bebyggelsestæthed o.s.v. 

Enkeltområderne er opdelt på følgende kategorier efter deres vigtigste anvendelse: 

B: Boligområde 

C: Centerområde 

D: Offentligt formål 

E: Erhvervsområde 

H: Havn 

J: Jordbrug 

L: Landbrugsområde 

R: Rekreativt område 

S: Sommerhusområde 

V: Vindmølleområde 

De enkelte områder inden for hver kategori er fortløbende nummereret. Hvert enkelt 

område er således betegnet med tre cifre, hvor 1. ciffer (et tal) henviser til et 

af hovedområderne, 2. ciffer (et bogstav) angiver den vigtigste anvendelse, og 3. 

ciffer (et tal) angiver områdets fortløbende nummerering. 

For eksempel er område 2 B4 et område beliggende i Hårlev til boligformål med 

nummeret 4. 

Hvert af kommunens hovedområder er gengivet på et kort med angivelse af enkeltområdernes 

begrænsning og deres betegnelse. 

217

Generelle rammer 

I henhold til § 11, stk. 5, i Lov om planlægning fastlægges herved følgende generelle 

rammer for lokalplanlægningen i Stevns kommune. 

Zoneforhold 

Arealer i landzone - f.eks. landsbyer - der omfattes af nye lokalplaner, forbliver i 

landzone. 

Rekreative områder, veje, stier og tekniske anlæg - arealdisponering 

I forbindelse med lokalplanlægningen skal der sikres arealer til de fremtidige veje, 

stier og øvrige anlæg, som er angivet i retningslinjerne, ligesom der ved lokalplanlægning 

af nye udstykninger skal sikres areal til evt. forsinkelsesbassin til regnvandsafledning 

og sikres adgang til rekreativ udfoldelse, evt. gennem arealreservation 

til anlæg af stier, grønne områder m.v. 

Lavenergi 

Overalt skal planlægges for, at beboelsesbygninger skal opføres som lavenergibyggeri 

med krav om etablering af lavenergiklasse 1 som minimum. 

(Lavenergiklasse 1 svarer til et energiforbrug, der er ca. 50 % lavere end det maksimalt 

tilladte i henhold til byggelovgivningen). 

Byudvikling 

Der er udpeget nye byudviklingsområder, som er medtaget i kommuneplanen. 

De nye arealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. 

Der er fastlagt rammebestemmelser for de nye områder, og de kan ses under afsnittene 

om rammebestemmelserne for henholdsvis Store Heddinge og Hårlev. 

I nye områder skal regnvand/overfladevand søges nedsivet i stedet for bortledt ved 

rørsystemer. 

Bygningsbevaring 

De bygninger, der i Stevns Kommuneatlas, Byer og Bygninger 2002, er registreret 

med bevaringsværdierne 1-4, udpeges som bevaringsværdige. Der henvises til 

Stevns Kommuneatlas. 

Disse bygninger må ikke nedrives, før en nedrivningsanmeldelse har været bekendtgjort, 

og Kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om der i henhold til planlovens 

§ 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivningen. 

Der henvises endvidere til gældende lokalplaners bestemmelser om bygningsbevaring. 

Parkering i erhvervsområder 

I erhvervsområder skal der etableres 

1 parkeringsplads pr. 50m 2 etageareal, 

ved butikker 1 plads pr. 25m 2 butiksareal, 

dog 1 plads pr. 50m 2 ved pladskrævende butikker. 

218

Byzonebyerne 

Område 1 Store Heddinge 

Indlandsbyen, der blev centrum i Stevns herred. 

Byens navn træffes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvor den benævnes 

”Hæddyng”. For at skelne den fra landsbyen Lille Heddinge blev den også kaldt for Heddingemagle 

eller Magleheddinge. Magle er afledt af latinske ord: magnus, som betyder stor. Fra 

midten af 1500-tallet bliver Storehedinge den almindelige betegnelse. Byens købstadsprivilegier 

fra 1441 kendes i afskrift. 

I indledningen omtales nogle ældre privilegier, som var brændt, så Store Heddinges købstadshistorie 

strækker sig endnu længere tilbage i tiden. 

Købstadsprivilegierne bestod i retten til at udøve en lang række håndværk, samt i retten til 

at drive handel, og de fleste danske købstæder ligger derfor ved vand med naturlige havnemuligheder. 

Store Heddinge er blandt undtagelserne. Byen ligger inde i land med ca. 6 kilometer 

til hvert af dens to udskibningssteder: Plus (Rødvig) mod syd og Gjorslev Bøgeskov 

mod nord. 

Til gengæld ligger Store Heddinge midt på Stevns fede muld. Stedets første betydning som 

samlingspunktet i Stevns Herred har formodentlig været, da der engang i den tidlige middelalder 

blev anlagt en kongsgård, hvor bøndernes afgifter i naturalier kunne indsamles og hvor 

kongen kunne overnatte på sine rejser. O. 1200 blev den pragtfulde Skt. Katarina Kirke opført 

i umiddelbar tilknytning til kongsgården. 

Det ældste Store Heddinge. 

Middelalderbyen kan inddeles i tre dele. Den ældste – kongelige - del bestod af kongsgården 

med kirke. Vest herfor voksede købstaden op omkring en nordsydgående gade, Mosegade, 

den senere Algade. Gammeltorv, eller Kirketorvet, forbandt købstaden med den kongelige 

del. Gaden omtales første gang i 1443, og med dens anlæggelse var byens karakter af langby, 

som den er i dag, fastlagt. 

Den tredje middelalderlige bydel udgjordes af ”Bønderballe”, nuværende Vestergade. Balle 

betyder ”afdeling af bebyggelse”, og navnet antyder, at her boede de fattige tilflyttere, som 

endnu ikke havde fået borgerskab. Navnet Bønderballestræde fandtes stadig i slutningen af 

1700-tallet. 

Byens udseende kender vi ikke, men af testamentet efter herremanden Peder Olufsen af 

Karise fra 1261, fremgår det, at der var en badstue og fire vejrmøller i byen. Badstuer bredte 

sig på det tidspunkt ud over byerne og var en vigtig del af borgernes sociale liv. Vejrmøller 

var en ny, avanceret teknologi i Danmark, og fire møller i samme by, tyder på, at ”Heddingemagle” 

var en driftig by i fremgang. 

Denne fremgang holdt dog ikke, og Store Heddinge blev aldrig en stor by. I 1280’erne blev 

Køge grundlagt. Den opnåede hurtigt stor handelsmæssig betydning med fjernsejlads. 

Store Heddinges regionale handel strakte sig aldrig rigtig længere end til Køge og Roskilde. 

Byen blev aldrig centrum for større historiske begivenheder. 

Den gamle kongsgård var i 1531 blevet overtaget af Erik Walkendorf, som var lensmand på 

Højstrup. Han gav den navnet Erikstrup og ombyggede den fuldstændigt til det udseende, 

den har i Reesens Atlas. Allerede i 1689 kom gården dog tilbage i kongeligt eje, idet Dronning 

Charlotte Amalie købte den. 

219

Den ældste eksisterende byplan over Store Heddinge findes i Peder Hansen Resens ”Atlas Danicus” fra o. 

1670 (herover). Den middelalderlige bystruktur med de tre bydele er stadig tydelig, dog er der kommet 

lidt mere gadeudbygning øst for Mosegaden. 

På det tidspunkt, hvor kortet i Reesens Atlas blev tegnet, var det samlede indbyggertal i 

Store Heddinge på 372 personer. 

Handelslivet var meget ringe. Oplysninger fra Gjorslev tyder på, at de stevnske bønders salg 

af korn og andre varer gik til Køge og København. Til gengæld havde Store Heddinge selv et 

meget omfattende landbrug. Det var ganske almindeligt, også i større købstæder, at man 

drev et landbrug ved siden af sit byerhverv, men bymarken i Store Heddinge var med sine 

godt 300 tdr. hartkorn ualmindelig omfangsrig i forhold til byens størrelse. 

Bortset fra den store kirke, rådhuset og latinskolen har St. Heddinge ikke adskilt sig meget i 

udseende fra de omkringliggende landsbyer. Husene har været lave og stråtækte, den største 

færdsel i gaderne har været af husdyr til og fra græsning, og lugten fra de mange møddinger, 

der ofte lå ud til gaden, har været med til at præge bybilledet. 

Byens udseende: 

Torvehandelen blev flyttet til Nytorv i 1830. Dermed blev det et meget vigtigt centrum i byen, 

yderligere understøttet af at rådhuset flyttede til østsiden af Nytorv i 1839. Egestræde 

blev centrum for opdragelse af byen børn og ungdom med skole og børnehave og i den nordlige 

udkant af byen i Nørregade blev sociale institutioner og hospital koncentreret. Bønderballe 

skiftede navn til Vestergade men bibeholdt endnu et stykke tid sit præg af at være byens 

fattige område med Svendsens stiftelse og fattigskole. 

Mod vest voksede byen ud mod den nye jernbane. Anlæggelsen af Jernbane Allé og Jernbanegade 

integrerede Vestergade med resten af byen, og storkøbmand Christian Richter tog 

efter århundredeskiftet initiativ til anlæggelse af et nyt boligkvarter syd for Vestergade. Byggeriet 

langs de nye jernbaneveje blev også præget af den nye tid: Pakhuse og kornsiloer og i 

220

Jernbanegade kom der teknisk skole i 1896 og biograf i 1916. Posthuset flyttede fra 

Egestræde til stationen. 

Nord for Nytorv skete der foreløbig ingen udbygning mod vest, sikkert betinget af, at sognegrænsen 

kun gik 100m vest for Algade på det stykke. 

Kort over Store Heddinge 1897, Original på Stevns Lokalhistoriske Arkiv 

Mod øst strakte Munkegade sig ud mod lystanlægget Munkevænget fra 1891 og stadion fra 

1942. Over for Vestergade kom Østergade til i 1896, anlagt af Christian Richter, hvis købmandsimperium 

strakte sig på begge sider af gaden. 

Mod nord strakte byen sig ud mod landsbyen Bjælkerup, der efterhånden blev til en forstad. 

Hospitalet flyttede til Bjælkerup i 1923. Falck Redningsstation blev lagt for enden af Nørregade 

i 1943, og Østsjællands Andelsvaskeri fra 1950 blev lagt over for sygehuset. 

I den sydlige udkant voksede Chr. Richters boligkvarter sydpå over på den anden side af 

Frøslevvej. Som et synligt udtryk for de nye tider slog en autoriseret Fordforhandler sig ned 

på hjørnet af Højerupvej og Rengegade i 1948. Sammen med Berg & Friis Garveri var det de 

første repræsentanter for den senere industriudvikling sydøst for byen. 

Siden 1960’erne er der skudt flere boligkvarterer op, hovedsagelig ved byens indfaldsveje fra 

nord, vest og syd. 

På grund af byens beskedne udvikling blev der aldrig foretaget større saneringer og nybyggerier 

i den gamle bykerne. Undtagelser er dog ejerboligkvarteret ”Munkehaven”, der blev 

bygget i 1988 bag Richters og Grønvolds gamle købmandsgårde, og Bryggervangen mellem 

Vestergade, Algade og Ny Torv. 

221

Men selvfølgelig er der blevet bygget nyt i husrækkerne i Store Heddinge, og de gamle huse 

er blevet ændret, så de passede til nye krav og ny brug. 

I 1986 blev der udarbejdet en rammelokalplan (Lokalplan nr. 23) for Store Heddinge Bycenter, 

hvis hovedbudskab var, at vedligeholdelse, om- og tilbygning samt nybygning skal udføres 

med fornemmelse for stedets byggeskik. Lokalplan nr. 23 er blevet revideret to gange, i 

1996 og i 2003. 

Der kan læses meget mere om Store Heddinge i Stevns Kommuneatlas, Byer og Bygninger 

2002 eller i Forundersøgelsen på kommunens hjemmeside. 

Hovedstruktur 

Det er kommuneplanens målsætning, at Store Heddinge skal fungere som overordnet center 

for offentlig og privat service, andre erhverv og kulturelle aktiviteter i kommunen. 

For bymidten søges hovedmålene fra den tidligere gennemførte centerplanlægning fastholdt: 

- at skabe gode rammer for bycentrets vækst og fornyelse 

- at forbedre trafik- og parkeringsforholdene 

- at bevare og udvikle et attraktivt miljø. 

Ved den gennemførte registrering af bevaringsværdige ejendomme i Stevns Kommuneatlas 

2002 er der tilvejebragt grundlag for en byfornyelsesplanlægning i Store Heddinge. 

I Store Heddinge bymidte skal antallet af boliger og det samlede boligareal fastholdes. 

Ved udarbejdelse af en trafiksaneringsplan søges der skaffet overblik over Store Heddinges 

trafikforhold, således at der kan opstilles en handlingsplan for gennemførelse af sikkerhedsmæssige 

og forskønnende arbejder, herunder for stianlæg. 

Den påtænkte nordlige indfaldsvej vil gennemskære flere diger, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 

§ 4. 

Detailhandelsrammer 

Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål er i Store Heddinge bymidte fastsat 

til 18.000m 2 i retningslinjerne. 

Der er i sommeren 2009 opgjort et samlet areal på 11.900m 2 i forhold hertil. 

Der udlægges 6.000m 2 bruttoetageareal til butiksformål, heraf 2000m 2 til dagligvarer og 

4000m 2 til udvalgsvarer. 

I Store Heddinge Bymidte – ses på kortet side 15 - kan der maksimalt planlægges inden for 

en ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål på 

2.000m 2 for dagligvarer og 

4.000m 2 for udvalgsvarer 

De maksimale butiksstørrelser er 


1.000m 2 for udvalgsvarer. 

222

Store Heddinge Centerområde 

223

RAMMEBESTEMMELSER 

Boligområde 1 B1 Højbovænge 

Anvendelse Boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, legepladser, 

grønt område o.lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning, eller nærmere 

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til 

omgivelserne. 

Bebyggelseskarakter Beboelse – tæt lav og åben lav. 

Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. 

Bebyggelseshøjde Åben lav 1½ etage og tæt lav 2 etager og maks. 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse for åben lav 700m 2 og for tæt lav 300m². 

Zoneforhold Byzone. 

Lokalplan Lokalplan nr. 10, 30 og 50. 

Andet Ved nybyggeri og omdannelse til dagligvarebutikker må bruttoetagearealet højst udgøre 

200m 2 . 

Mindst 20 % af arealet skal anvendes til større samlede friarealer. 

Boligområde 1 B2 Bovangenkvarteret 




omgivelserne. 


Bebyggelsesprocent 40 for tæt lav og 30 ved parcel- eller dobbelthuse. 


Udstykning Mindste grundstørrelse for åben lav 700 m 2 og for tæt lav 300m². 

Zoneforhold Byzone og landzone. 

Lokalplan Lokalplan nr. 5, 49(har afløst nr. 25), 55 og 74. 


200m 2 . 


Der skal sikres areal til en evt. ny vej mellem Vesterbro og Frøslevvej. 

Det skraverede område forbliver i landzone og må ikke bebygges, befæstes eller på 

anden måde have tilføjet elementer af urban karakter, såsom 

klippet beplantning, fast inventar/installationer etc. Der må gerne opstilles 

løst inventar, såsom bænke o. lign, ligesom der tillades, at adgangsvejen 

føres over og tilkobles til krydset ved Vesterbro/Rødvigvej, når en evt. rundkørsel anlægges. 

224

Boligområde 1 B3 Overdrevsvej/Frøslevvej 




omgivelserne. 


Bebyggelsesprocent 40 for tæt lav og 30 ved parcel- eller dobbelthuse. 


Punkthusbebyggelse kan opføres i 3 etager + penthouse/tagterrasse, med en maks. 

bygningshøjde på 12 m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse for åben lav 700 m 2 og for tæt lav 300m². 


Lokalplan Lokalplan nr. 57 og 83. 


200m 2 . 


Der skal sikres areal til en evt. ny vej mellem Vesterbro og Frøslevvej. 

Eksisterende vandhul og dige må ikke uden tilladelse ændres, jfr. Naturbeskyttelseslovens 

§3 og Museumsloven §29a. 

Det markerede område må ikke bebygges, befæstes eller på anden måde have tilføjet 

elementer af urban karakter, såsom klippet beplantning, fast inventar/installationer etc. 

Der må gerne opstilles løst inventar, såsom bænke o. lign. 

225

Boligområde 1 B4 Vestlige del 

1 B5 Rengegade/Frøslevvej 

1 B6 Østergade/Munkegade 

1 B7 Kirketorvet/Egestræde 

1 B8 Bjælkerupvej 

Anvendelse Boligformål og offentlige formål, samt mindre butikker til områdets daglige forsyning, 

eller nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger 



Bebyggelsesprocent 40 ved tæt lav bebyggelse og 30 ved fritliggende enfamiliehuse. 



For Område 1 B4 gælder, at ejendomme kan udstykkes med en grundstørrelse på min. 

300m 2 for åben lav bebyggelse. 


Lokalplan Område 1 B4: Lokalplan nr. 18 og 33, 

Område 1 B6: Lokalplan nr. 24, 39 og 40, 

Område 1 B8: Lokalplan nr. 31, 38, 43, 53 og 72, 

Lokalplan nr. 23. 


200m 2 . 

I område 1 B6 skal der friholdes areal til en eventuel fremtidig vejforbindelse mellem 

Munkevænget og Østergade. 

I område 1 B8 skal der friholdes arealer til en eventuel fremtidig nordlig vejføring til 

bycentret. 

Boligområde 1 B9 Ved Rådhusstien 

Anvendelse Blandet boligbebyggelse. 


Bebyggelsesprocent 50 for området under ét. 

Bebyggelseshøjde Ny bebyggelse må højst opføres 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5m. 

Eksisterende bebyggelse kan anvendes til boliger i maks. 5 etager. 

De eksisterende bygninger kan genopføres med samme antal etager som det eksisterende 

i tilfælde af brand eller lign.. 




Andet Mindst 10 % af arealet skal anvendes til større samlede friarealer. 

226

Boligområde 1 B10 Ved Rengegade 

Anvendelse Boligbebyggelse. 



Bebyggelseshøjde Bebyggelse må maks. opføres i op til 4 etager. 




Andet Der skal sikres opholdsarealer svarende til 50 % af det samlede boligetageareal. 

Der skal etableres mindst 1 p-plads pr. bolig. 

Der skal etableres et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsninger mod det 

åbne land. 

Boligområde 1 B11 Ved Sigerslevvej 

Anvendelse Boligformål og offentlige formål, samt mindre butikker til områdets daglige forsyning, 

eller nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger 



Bebyggelsesprocent 30 ved åben lav og 40 ved tæt lav bebyggelse. 



Zoneforhold Overgår til byzone ved lokalplanlægning. 

Lokalplan 

Andet Ved nybyggeri og omdannelse til dagligvarebutikker må bruttoarealet højst udgøre 

200m 2 . 

I forbindelse med lokalplanlægning og dermed overførsel til byzone af området vil byggelinjen 

til den nye bynære skov blive ophævet, eller der vil blive meddelt de nødvendige 

dispensationer for at muliggøre ny bebyggelse. 

I forbindelse med lokalplanlægning i området skal der tages hensyn til Store Heddinge 

Kirke. 

227

Centerområde 1 C1 Ved Ny Torv 

1 C5 Ved Rådhuset 

Anvendelse Centerformål og boligformål (butikker, liberale erhverv, offentlige formål, boliger) 

samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger 


Bebyggelseskarakter Bebyggelse langs Algade skal opføres som sammenhængende bebyggelse, og placeres 

i gadelinien og inden for en dybde af højst 30 m fra gadelinien. Uden for byggefeltet 

kan opføres fritliggende eller sammenhængende bebyggelse. 


Bebyggelseshøjde Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2½ etage og bygningshøjden må ikke 

overstige 12 m. 




Andet Det samlede boligareal og antallet af boliger må ikke formindskes. 

Parkeringspladser etableres af bygherren, idet der principielt skal være 

mindst: 

1 plads pr. 100m 2 

boligetageareal 


kontoretageareal 


butiksetageareal. 

Såfremt det ikke er muligt at etablere pladserne, skal bygherren bidrage økonomisk 

hertil efter retningslinier fastsat af Kommunalbestyrelsen. 

For ejendommen matr. nr. 179c Store Heddinge markjorder gælder, at der 

skal etableres mindst 1,5 plads pr. bolig. 

228 

Der skal sikres opholdsarealer svarende til 50 % af det samlede boligetageareal, og 

10 % af det samlede butiks- og erhvervsetageareal(gælder ikke for ejendommen 

matr. nr. 179c Store Heddinge markjorder).

Centerområde 1 C2 bycentrets sydlige del 

1 C4 Langs Kærlighedsstien 




Bebyggelseskarakter Bebyggelse langs Vestergade og Rengegade skal opføres som sammenhængende 

bebyggelse. Der kan opføres enkelte fritliggende bag- og sidehuse. 

Langs Jernbane Allé og Østergade kan der opføres fritliggende eller sammenhængende 

bebyggelse. 









mindst: 










10 % af det samlede butiks- og erhvervsetageareal. 

Centerområde 1 C3 østlige bycenter 




Bebyggelseskarakter Bebyggelse langs Algade skal opføres som sammenhængende bebyggelse, og placeres 

i gadelinien og inden for en dybde af højst 30 m fra gadelinien. Uden for byggefeltet 

kan der opføres fritliggende eller sammenhængende bebyggelse. 






Lokalplan Lokalplan nr. 23. 



mindst: 










10 % af det samlede butiks- og erhvervsetageareal. 

229

Off. områder 1 D1 Vestkilen, rådhus- og skoleområdet 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, idet den nordlige og østlige 

del (institutionsområdet) forbeholdes bebyggelse, mens den øvrige del forbeholdes 

friareal, idrætsplads o.lign.. 

Bebyggelseskarakter 

Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for institutionsområdet under ét må ikke overstige 40. 

Bebyggelseshøjde Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke 

overstige 8,5m. For rådhusbebyggelse gælder dog, at bygningshøjden ikke må 

overstige 11m. 




Andet Der skal etableres mindst 3 parkeringspladser pr. 100m 2 bruttoareal. 

Mindst 20 % af institutionsområdets areal skal anvendes til større samlede friarealer. 

Off. områder 1 D2 Stevnshøj 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (plejehjem, kollektive boliger 

m.v.). 




overstige 8,5m. 




Andet Der skal etableres mindst 3 parkeringspladser pr. 100m 2 bruttoareal. 

Mindst 20 % af områdets areal skal anvendes til større samlede friarealer. 

Off. områder 1 D3 Store Heddinge Skole 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, institutioner o.lign.) 

samt boligformål og nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området 

uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 



Bebyggelseshøjde Åben lav bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage, tæt lav bebyggelse 

må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8½ 

m. 




Andet Der skal etableres det til evt. personale nødvendige antal parkeringspladser. 

230

Off. områder 1 D4 Stevnshallerne og idrætsområdet 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (idrætsanlæg o.lign.) 





Udstykning 

Zoneforhold Landzone. 

Off. områder 1 D5 Ved stationen 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, såsom parkering, bus- og 

togstation, liberale erhverv, institutioner o.lign. 





Udstykning 



Andet Der skal etableres mindst 3 parkeringspladser pr. 100 m 2 bruttoareal. 

Mindst 10 % af områdets areal skal anvendes til større samlede friarealer. 

Off. områder 1 D6 Kolonihaver 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål, koloni- og nyttehaver 

Bebyggelseskarakter Ved opførelse af ny bebyggelse må nye bygninger ikke have en størrelse på over 

30m2. Der må endvidere opføres drivhuse på højst 15m2. 


Bebyggelseshøjde Ingen bygningsdel må have en højde på mere end 3m over terræn. 

Udstykning Ved ny opdeling af lodder må de enkelte lodder ikke være større end 400m 2 . 

Zoneforhold Området forbliver i landzone. 

Lokalplan 

231

Erhvervsområder 1 E1 Nord for Højerupvej 

1 E3 Rengegade/Højerupvej 

1 E5 Nord for Højerupvej 

1 E6 Nord for Højerupvej 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til liberalt erhverv og erhvervsformål såsom 

lettere industri, lager- og værkstedvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed 

samt motionscenter, udstillingslokale(galleri) og værested 

for kunstnere(atelier). I område 1 E1 og 1 E5 tillades enkelte boliger i tilknytning 

til den pågældende virksomhed/ejendom. 


Bebyggelsesprocent 50 for hver ejendom. 

Bebyggelseshøjde Bygningshøjden må ikke overstige 8,5m. 


Zoneforhold Byzone. Område 1 E5 overføres til byzone ved lokalplanlægning. 

Lokalplan Område 1 E1 er omfattet af Lokalplan nr. 14. 

Område 1 E3 er omfattet af Lokalplan nr. 23. 

Område 1 E6 er omfattet af Lokalplan nr. 71. 

Andet I områderne 1 E1, 1 E5 og 1 E6 må der etableres mindre butikker i tilknytning 

til en virksomheds produktionslokaler med et bruttoareal på højst 200 m 2 . Det 

samlede maksimale bruttoetageareal til disse butikker må ikke overstige 

800m 2 . 

I område 1 E5 og 1 E6 skal et mindst 50 m bredt areal langs område 1 B6 

holdes ubebygget, og inden for dette areal skal der langs områdets ydre afgrænsning 

reserveres plads til et beplantningsbælte. 

Der skal sikres areal til et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning. 

Der må ikke opsættes tætte hegn, såsom mure, plankeværker eller 

lignende mod veje og naboskel. 

Erhvervsområder 1 E2 Højerupvej 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål. Der må kun opføres eller 

indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som industrivirksomhed, større 

håndværksvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed samt forretningsvirksomhed 

i tilknytning til den enkelte erhvervsvirksomhed. 

Der må, udover den til de enkelte erhvervsvirksomheder hørende administration, 

ikke placeres kontorbebyggelse o.lign. i området. 



Bebyggelseshøjde Bygningshøjden må ikke overstige 8,5m. 

Udstykning 



Andet Der skal sikres areal til et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning. 

232

Erhvervsområder 1 E4 Frøslevvej 

Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom service- og forretningsvirksomhed 

med tilhørende lager og værksted, herunder enkelte boliger 

(bestyrer- og portnerbolig o.lign.) i tilknytning til den pågældende virksomhed. 


Bebyggelsesprocent 50 for den enkelte ejendom. 

Bebyggelseshøjde Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. 

Udstykning 


Lokalplan 

Andet Der må etableres mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler 

med et bruttoareal på højst 200m 2 . Det samlede maksimale bruttoetageareal 

til disse butikker må ikke overstige 400m 2 . 

Der må etableres butikker til særligt pladskrævende varegrupper med et 

bruttoareal på højst 4.000m 2 pr. butik. 

Det samlede maksimale bruttoetageareal for butikker til særligt pladskrævende 

varegrupper må ikke overstige 8.000m 2 . 

Der skal etableres et mindst 10m bredt beplantningsbælte i områdets nordlige 

del langs med område 1 B3 og 1 B4. Bæltets nærmere udformning fastlægges 

af Kommunalbestyrelsen. 

Der skal i området sikres areal til en evt. ny vej mellem Vesterbro og Frøslevvej. 

233

Område 2 Hårlev 

Indtil 1857 havde købstæderne eneret på at drive handel og til dels også håndværk. 

Efter næringsfrihedslovens indførelse dette år kunne der også blive handlet og forarbejdet 

varer i landsbyerne, og anlæggelsen af jernbanerne skal ses i sammenhæng 

med disse store forandringer i samfundet. 

I Roskilde Amts kulturhistoriske redegørelse fra 2003 karakteriseres Hårlev som et 

landsbyejerlaug med stationsbystatus. 

Ejerlaugets agrare træk er stærkt neddæmpede i og omkring bykernen. Nyeste tids 

anlæg og bebyggelser præger ejerlauget i form af bolig- og industriområder. 

Landskabeligt ligger Hårlev i det åbne intensivt dyrkede landskab med mange gårde, 

husmandsrækker, landsbyer og hegn. Dyrkningsfelterne er store, og landskabskarakteren 

er præget af enkle, store træk. 

Hårlev er en forteby med stjerne-blokudskiftede jorder. 

En del af den gamle landsbykerne har bevarede strukturer og bebyggelser. Det drejer 

sig om uregulerede vejforløb, den gamle store forte med gadekær bebygget 

med nogle gamle og nyere småhuse, en lille forte, kirken med præstegård samt et 

par gårde og småhuse. Dette er spor fra den tid, hvor Hårlev fungerede som landsby. 

Østbanen, jernbanestrækningen Køge-Hårlev-Fakse-Rødvig, blev etableret i 1879 

og i den forbindelse blev der anlagt en station i behørig afstand fra landsbykernen. 

Hårlev blev et trafikknudepunkt, og der blev hurtigt bygget nyt omkring stationen, 

som i 1900-tallet udviklede sig til et stationsmiljø. 

I stationsmiljøet er der i dag spor fra perioden i form af stationsbygningen med 

billetsalg, ventesal og post med bolig på første sal. Der er også sidebygning og remiseanlæg. 

Et lille stykke gade med karakteristiske røde stationshuse med butik i 

stueplan og bolig på 1. sal er typiske for en stationsby. 

Fra andelstiden er der mejeribygning fra 1884, en bryggeribygning, som i dag har 

fået ny funktion og fungerer som bolig, samt et missionshus fra 1925. 

Efterhånden er landsbykerne og stationsbymiljø vokset sammen. De bindes sammen 

af nyere tids bebyggelser i form af parcelhuse, butikker, liberale erhverv, 

småhåndværk og service. 

Hårlev har som stations- og handelsby været væsentlig for det omgivende opland 

og landsbyerne. 

Den rolle har den til dels stadig, men ikke så markant som tidligere. Hårlev har 

gennem flere år udviklet sig fra en lokal oplandsby til en boligby. 

Efter sin størrelse har Hårlev et meget udstrakt areal til centerformål. Byens butikker 

og servicefunktioner ligger da også meget spredt i byområdet, men dog med en 

vis koncentration i området omkring stationen. 

Krydsningen mellem banen og Hovedgaden betragtes som tyngdepunktet i Hårlev. 

Hver dag står ca. 600 mennesker på og af toget, og med nærheden til kro, rådhus 

og diverse butikker satses på at udvikle nye og koncentrere eksisterende funktioner 

i netop dette område. 

234

Hårlev Hovedgade før 

Hårlev Hovedgade nu 

Med en planlagt styrkelse af den kollektive trafik i form af flere afgange har stationen 

og dens nærmeste omgivelser de rette forudsætninger for at være det sted i 

byen, hvor aktiviteter koncentreres, og hvor der gøres en særlig indsat for bymiljøets 

kvalitet. 

Bevaringsværdige bygninger. 

Hårlevs bevaringsværdige bymiljø er koncentreret omkring stationen med den typiske 

arkitektur fra en periode, hvor jernbanen skabte vækst og nye tider i landsbyen 

Hårlev. 

Kommunalbestyrelsen har gennem en årrække administreret byggeri og ombygninger 

i Hovedgaden efter Lokalplan 1-10, hvis hovedformål er at bevare den karakteristiske 

og bevaringsværdige del af bebyggelsen. 

235

Kommuneplantillæg nr. 23. 

Tidligere planovervejelser om udviklingen i Hårlev er formuleret i Kommuneplantillæg 

nr. 23 til Kommuneplan 2009. Kommuneplantillæg nr. 23 kan ses på kommunens 

hjemmeside. 

Byudviklingen mod nordøst. 

Den nordøstlige byudvikling har været på ’tegnebrættet’ siden midten af 70-erne. 

Jernbanetracéet og Køgevej betragtes som en varig bygrænse. 

Rygraden i den aktuelle byudvikling mod øst er den ny forbindelsesvej, som forbinder 

Hovedgaden og Køgevej og hermed bliver den centrale adgangsvej til Hårlev. 

Vejen er netop færdiggjort og indviet i 2009 og fremtræder som en grøn, facadeløs 

allé uden direkte adgang for de enkelte ejendomme og med god plads til cyklende 

og gående. 

Grænseområderne mod det åbne land er anvendt med en ekstensiv udnyttelse. 

Dels for at sikre en harmonisk overgang til landskabet og dels for at beskytte boligområderne 

mod støj fra jernbane og landevej. 

Bebyggelse 

Området nord for vejen opdeles i kvarterer i form af langstrakte, nord-syd-vendte 

’øer’ - indbyrdes adskilt af grønne kiler. 

En del af arealet er karakteriseret som ’kirkeomgivelse’, og det medfører, at bebyggelserne 

skal opføres på en sådan måde, at de ikke forringer oplevelsen af samspillet 

mellem kirke og landskab. 

De tre ’boligøer’ afsluttes mod nord med yderligere udlæg af arealer, med primær 

anvendelse til tættere boligformer og institutioner - især institutioner med særligt 

behov for adgangen til friarealer. Eller til en kombination af begge anvendelser. 

Syd for fordelingsvejen planlægges et område til overvejende mindre boliger udført 

som tættere bebyggelsesformer i form af ældrevenlige boliger og med relation til 

funktionerne på plejecentret. 

Veje og stier 

Områderne nord for fordelingsvejen vejbetjenes af ensidige boligveje på områdernes 

østside. 

Der sikres et sammenhængende trafikstisystem med god og sikker forbindelse til 

byens eksisterende stinet. 

Grønne områder 

Bufferzonerne mellem byen og det åbne land har den dobbelte funktion at formidle 

overgangen på en harmonisk måde og at beskytte mod eventuelle gener fra jernbanen 

og landevejen - visuelt og støjmæssigt. 

De grønne kiler mellem boligområderne er tilrettelagt så de danner ud- og indsigtskiler 

mellem den højtliggende Hårlev Kirke og landskabet mod nord. 

236

Øvrig byudvikling 

Der er udlagt nye byudviklingsområder i den østlige og nordøstlige del af Hårlev 

med kort afstand til stationen. 


Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål er i Hårlev bymidte fastsat til 

10.000m 2 i retningslinjerne. 


Der udlægges 1.500m 2 bruttoetageareal til butiksformål, alle til dagligvarer. 

I Hårlev Bymidte kan der maksimalt planlægges inden for en ramme for nybyggeri og omdannelse 

af eksisterende bebyggelse til butiksformål på 

1.500m 2 for dagligvarer med en maksimal butiksstørrelse på 1.500m 2 . 

237

Boligområde 2 B1 Det centrale boligområde 


grønt område o.lign., samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området 



Bebyggelsesprocent 40 for tæt lav og 30 for parcelhuse. 

Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og maks. 8.5m. 



Landzone overføres til byzone gennem lokalplanlægning. 

Lokalplan Lokalplanerne 1-01, 1-03, 1-04, 1-05, 1-08, 1-10, 1-11, 

1-15, 1-22, 1-24, 1-25, 1-26, 1-27, 1-29, 

1-30 og Byplanvedtægt 4. 

Boligområde 2 B4 Hårlev Nord I 

Anvendelse Boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom legepladser, grønt område o.lign., 

børneinstitutioner, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området 



Bebyggelsesprocent 40 for storparceller til tæt lavt byggeri og 30 for parcelhuse og dobbelthuse. 

Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og maks. 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse på 750m² for parcelhuse, 500m² for dobbelthuse og 

300m² for tæt lav bebyggelse. 


Lokalplan Lokalplan nr. 102 

Andet Ca. 70 boliger 

Boligområde 2 B5 Hårlev Nord II 










Lokalplan 

Andet Ca. 45 boliger 

238

Boligområde 2 B6 Hårlev Øst 


institutioner, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området 







Zoneforhold Landzone overføres til byzone gennem lokalplanlægning. 

Lokalplan 

Andet Ca. 45-60 boliger afhængig af anvendelse. 

Boligområde 2 B7 Høvdinggården II 




Bebyggelseskarakter Beboelse – åben/lav, tæt/lav og lejlighedsbebyggelse. 

Bebyggelsesprocent 40 for storparceller til tæt/lavt byggeri og lejligheder og 30 for parcelhuse. 

Bebyggelseshøjde 1½ etage for åben lav, 2 etager for tæt lav og lejligheder og højde maks. 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 750m² for åben lav, 500m 2 for dobbelthuse og 300m 2 for 

øvrig tæt lav bebyggelse. 

Zoneforhold Overføres til byzone ved lokalplanlægning. 

Lokalplan 

Andet Opdeles i etape 1 og etape 2. Etape 2 må tidligst påbegyndes i 2012 og kun, såfremt 

mere end 75 % af boligerne i etape 1 er igangsat. 

Langs områdets afgrænsning mod det åbne land skal der af hensyn til landskabsinteresser 

i det åbne land udlægges, plantes og vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter 

med en bredde af 5-10m. 

Boligområde 2 B8 Hårlev Vest 




Bebyggelseskarakter Beboelse – åben/lav, tæt/lav og lejlighedsbebyggelse. 

Bebyggelsesprocent 40 for storparceller til tæt lavt byggeri og lejligheder og 30 for parcelhuse. 

Bebyggelseshøjde 1½ etage for åben lav, 2 etager for tæt lav og lejligheder og højde maks. 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 750m² for åben lav, 500m 2 for dobbelthuse og 300m 2 for 

øvrig tæt lav bebyggelse. 


Lokalplan 

Andet Langs områdets afgrænsning mod det åbne land skal der af hensyn til landskabsinteresser 

i det åbne land udlægges, plantes og vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter 

med en bredde af 5-10m. 

239

Centerområde 2 C1 Hårlev Landsby 

Anvendelse Boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom legepladser, grønt område 

o.lign., offentlige formål som børneinstitutioner og skole, samt nærmere angivne 

erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 

Bebyggelseskarakter Beboelse – åben lav i harmoni med den eksisterende bebyggelse. 


Bebyggelseshøjde 1½ etage og højde maks. 8.5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 700m 2 . 

Zoneforhold Byzone med undtagelse af kirke, kirkegård og præstebolig. 

Lokalplan 

Andet Hårlev kirke og omgivelser er fredet. 

En del af området ligger inden for støjkonsekvensområde for skydebane. 


mindst: 









Centerområde 2 C2 Hårlev Bymidte (Stationsbyen) 




Bebyggelseskarakter Mulighed for sammenbygning af forretningsbebyggelse over skel, når bygningshøjden 

er 2 etager. 

Bebyggelsesprocent 40 for tæt lavt boligbyggeri, 45 for forretningsejendomme og 30 for parcelhuse. 

Bebyggelseshøjde 2 etager og maks. højde på 8,5m for forretningsejendomme og tæt lavt byggeri, 

1½ etage og maks. højde på 8,5m for parcelhuse og højst 1 etage og maks. højde 

på 6,5m for Super Brugsen. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 700m² for åben lav og forretningsejendomme og 500m 2 for 

tæt lav bebyggelse. 



Andet Parkeringspladser etableres af bygherren, idet der principielt skal være mindst: 

1 plads pr. 100m2 boligetageareal 

1 plads pr. 50m2 kontoretageareal 

1 plads pr. 25m2 butiksetageareal. 



240

Offentlige 

områder 

Anvendelse Jernbaneformål 

2 D1 Hårlev Station og stationsområdet 

Erhvervsområde 2 E1 Erhvervsområde ved Industrivej 

Anvendelse Lettere produktion og handels-, service- og udstillingsvirksomhed med mulighed 

for en bolig. 



Bebyggelseshøjde 2 etager og maks. højde på 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 1.500m². 


Lokalplan 

Andet Områdets nordlige dele indgår i langsigtede overvejelser om omdannelse til 

mere centerorienterede anvendelser. 

Erhvervsområde 2 E2 Erhvervsområde Hårlev Syd 

Anvendelse Industri- og lagervirksomhed. 



Bebyggelseshøjde 2 etager og højde maks. 8,5m med mulighed for større højder til tekniske installationer 

(f.eks. skorsten). 

Udstykning 


Lokalplan 

Erhvervsområde 2 E3 Modtageplads 

Anvendelse Modtageplads for affald og kompost. 

Bebyggelseskarakter Driftsbetingede bygninger. 

Bebyggelsesprocent 

Bebyggelseshøjde Højst 5m. 

Udstykning Ingen udstykning. 


Lokalplan 1-16. 

241

Erhvervsområde 2 E4 Erhvervsområde Hårlev Syd 

Anvendelse Industri- og lagervirksomhed med mulighed for mindre butikker i tilknytning til 

en virksomheds produktionslokaler og butikker der alene forhandler særligt 

pladskrævende varer. 



Bebyggelseshøjde 2 etager og højde maks. 8,5m. En lokalplan kan muliggøre, at der i dele af 

området kan opføres bebyggelse med en højde på op til 12m. 

Udstykning 


Lokalplan 


med et bruttoetageareal på højst 200m 2 pr. butik. 

Det samlede maksimale bruttoetageareal til disse butikker må ikke overstige 

600m 2 . 

Der må etableres butikker med særligt pladskrævende varegrupper med et 

bruttoareal på højst 4.000m 2 pr. butik. 

Det samlede maksimale bruttoetageareal for butikker til særligt pladskrævende 

varegrupper må ikke overstige 12.000m 2 . 

Der skal sikres muligheder for placering af anlæg til forsinkelse af afledning af 

overfladevand. 

Rekreative områder 

Anvendelse Hårlev Byskov. 

242 

2 R1 Hårlev Byskov 

Bebyggelseskarakter Enkelte mindre bygninger til områdets drift. 

Bebyggelsesprocent Højst 40 for den enkelte ejendom. 


Udstykning 


Lokalplan 1-11. 

Andet Bevares og vedligeholdes som løvskov. 

Rekreative 

områder 

Anvendelse Spejderaktiviteter. 

2 R2 Spejderengen ved Pilevænget 

Bebyggelseskarakter Enkelte mindre bygninger til områdets drift. 


Bebyggelseshøjde Højst 3,5m. 

Udstykning 


Lokalplan

Område 3 Strøby Egede 

Strøby Egede kan karakteriseres som forstadsboligby. 

Byen gennemskæres og opdeles af den stærkt trafikerede Stevnsvej. 

Boligområderne er især opført i 60- og 70-erne, og nærheden til naturen er et væsentligt 

aktiv for borgerne, som erhvervsmæssigt især er knyttet til Køge og Københavnsområdet. 

Beliggenheden ved kysten og Tryggevælde Å giver markante og naturgivne begrænsninger 

for ny byvækst. 

Kysten ved Strøby Egede Tryggevælde Å set fra Prambroen 

Som en del af kommuneplanarbejdet arbejdes der på at belyse alternative byudviklingsmodeller. 

Centralt i arbejdet står at omlægge trafikken fra byområdet til en omfartsvej syd og vest om 

byen. 

Centerområder 

Der er sket en kraftig udbygning af centerområdet, og der er potentiale til yderligere udvikling. 

Opbygningen af et varieret butiksudbud anses for at være af væsentlig betydning for byområdets 

videre udvikling. 


Strøby Egede er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter, d.v.s. at det samlede 

maksimale bruttoetageareal til butiksformål er 3.000m 2 . 


I Strøby Egede Detailhandelsområde – ses på kortet side 36 - kan der maksimalt planlægges 

inden for en ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål 

på 


200m 2 for udvalgsvarer. 




243

Boligområde 3 B1 Ved Prambroen 


offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området 


Bebyggelseskarakter Beboelse – åben lav. 


Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 700m². 

Zoneforhold Byzone 

Lokalplan Lokalplan 2-11. 

Andet Bebyggelse skal opføres i harmoni med eksisterende bebyggelse i området. 

Boligområde 3 B2 Ved Poppelvej 

3 B3 Ved Skovvangsvej 




Bebyggelseskarakter Beboelse – åben lav og tæt lav. 

Bebyggelsesprocent 30 ved åben lav og 40 ved tæt lav. 


Udstykning Mindste grundstørrelse 700m² for åben lav og 350m 2 for tæt lav bebyggelse. 


Lokalplan Lokalplanerne 2-03, 2-04, 2-14 og 2-19. 


244

Boligområde 3 B4 Ved Rubinvej 

3 B5 Amerikanergården I 







Udstykning Mindste grundstørrelse 700m² for åben lav og 500m 2 for tæt lav. 


Lokalplan Lokalplanerne 2-02, 2-09 og 2-18. 


Boligområde 3 B6 Amerikanergården II 









Lokalplan Lokalplanerne 2-02, 2-09 og 2-18. 


Boligområde 3 B7 Caravangrunden 




Bebyggelseskarakter Beboelse – tæt lavt. 


Bebyggelseshøjde Højst 2 etager og 8,5m. 




245

Boligområde 3 B8 Nimgården I 

3 B9 Nimgården II 





Bebyggelsesprocent 30 for parcelhuse og dobbelthuse og 40 for storparceller til tæt lavt byggeri. 


Udstykning Mindste grundstørrelse 750m² for parcelhuse, 500m² for dobbelthuse og 


Zoneforhold Område 3 B8 er byzone. 

Område 3 B9 overføres til byzone ved lokalplanlægning. 


Andet Udbygningen af Område 3 B9 forudsætter, at Område 3 B8 er helt eller næsten udbygget, 

dvs 75 % af boligerne skal være igangsat. 

Område 3 B8: ca. 60 boliger og Område 3 B9: ca. 75 boliger. 

Boligområde 3 B10 Stolpegården I 

3 B11 Stolpegården II 





Bebyggelsesprocent 30 for parcelhuse og dobbelthuse og 40 for storparceller til tæt lavt byggeri. 


Udstykning Mindste grundstørrelse 750m² for parcelhuse, 500m² for dobbelthuse og 


Zoneforhold Område 3 B10 er byzone. 

Område 3 B11 overføres til byzone ved lokalplanlægning. 


Andet Område 3 B10 er etape 1, og Område 3 B11 er etape 2. 

Udbygningen af Område 3 B11 forudsætter, at Område 3 B10 er helt eller næsten 

udbygget, dvs 75 % af boligerne skal være igangsat. 

Område 3 B10: 60-70 boliger og Område 3 B11: ca. 55 boliger. 

Boligområde 3 B12 Boligområde ved åen 

Anvendelse Boligformål. 

Bebyggelseskarakter Beboelse – tæt lav, åben lav og lejlighedsbebyggelse. 

Bebyggelsesprocent 45. 





Andet Der kan maksimalt etableres 9 boliger inden for området. 

246

Centerområde 3 C1 Centerområde med boliger 




Bebyggelseskarakter Boliger og centerbebyggelse. 


Bebyggelseshøjde 2 etager og højde maks. 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 700m 2 for åben lav og forretningsejendomme og 300m 2 for 

tæt lav bebyggelse. 


Lokalplan Lokalplan 2-13 og 2-15. 


1 plads pr. 100m 2 boligetageareal 

1 plads pr. 50m 2 kontoretageareal 

1 plads pr. 25m 2 butiksetageareal. 



Centerområde 3 C2 Strøby Egede Centrum 


samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden 

genevirkninger i forhold til omgivelserne. 

Bebyggelseskarakter Boliger og centerbebyggelse. 

Bebyggelsesprocent 30 for boligejendomme og 40 for erhvervsejendomme. 

Bebyggelseshøjde 1½ etage og højde max 8,5m. 



Lokalplan Lokalplanerne 2-13 og 2-15. 


1 plads pr. 100m 2 boligetageareal 

1 plads pr. 50m 2 kontoretageareal 

1 plads pr. 25m 2 butiksetageareal. 



247

Offentlige 

områder 

248 

3 D1 Strøbyskolen og børneinstitution 

Anvendelse Offentligt formål, skole, idræt, institutioner. 

Bebyggelseskarakter Ny bebyggelse tilpasses eksisterende byggeri. 


Bebyggelseshøjde 2 etager og 8,5m. 

Udstykning 


Lokalplan Lokalplanerne 2-10 og 107. 

Offentlige 

områder 

Anvendelse Renseanlæg. 

3 D2 Renseanlæg 



Bebyggelseshøjde 1 etage og 5m. 




Rekreative 

områder 

3 R1 Solgårdsparken 

Anvendelse Rekreative formål, park. 

Bebyggelseskarakter Kun mindre bygninger til områdets drift. 


Bebyggelseshøjde 

Udstykning 



Andet Omfattet af strandbeskyttelse. 

Rekreative 

områder 

Anvendelse Rekreative formål 

Bebyggelseskarakter Ingen bebyggelse. 



Udstykning 

Zoneforhold 

Lokalplan 

3 R2 Strandgrunden for ”Ege” 

Andet Omfattet af strandbeskyttelse.

Rekreative 

områder 

3 R3 Strandområdet ”Vejs Ende” 

Anvendelse Rekreative formål, fritidsareal og badestrand 

Bebyggelseskarakter Ingen bebyggelse. 



Udstykning 

Zoneforhold Landzone 

Lokalplan Lokalplan 5-02 


Rekreative 

områder 

Anvendelse Fiskeri- og lystbådehavn 

Bebyggelseskarakter Bebyggelse i 1 etage. 



Udstykning 

Zoneforhold Sommerhusområde. 


3 H1 Fiskeri- og lystbådehavn 


Sommerhusområder 

3 S1 Sommerhusområdet 

Anvendelse Sommerhuse samt restauranter og dagligvarebutikker til områdets forsyning. 

Bebyggelseskarakter Sommerhuse i én etage, eksisterende helårshuse 1½ etage. 

Bebyggelsesprocent 15 for sommerhuse og 30 for eksisterende helårsejendomme. 

Bebyggelseshøjde Højst 5m for sommerhuse og 8,5m for helårshuse. 



Lokalplan Lokalplanerne 5-03, 5-04, 5-05. 


200m 2 . 

249

Område 4 Rødvig 

Jernbanen fra Køge til Fakse Ladeplads blev bygget i 1879, og sidesporet til Rødvig via jernbaneknudepunktet 

Hårlev gjorde Store Heddinge til en stationsby. 

Men da der på godsejer Scavenius initiativ omkring 1840 blev anlagt en skibsbro med sliske 

og kran i Rødvig, og da der senere – i 1861 – blev opført en egentlig havn, fik byen del i 

udviklingen med øget fiskeri, handel og industri, og Rødvig voksede op omkring havnen. 

Jernbanens anlæggelse tværs over Stevns gav også vækst til flere andre landsbyer men slet 

ikke i Rødvigs målestok. 

Rødvig blev jernbanens endestation. 

Rødvig by med fiskeri- og lystbådehavn. 

250

Rødvig Lade- og Fiskeplads i Lille Heddinge sogn hørte oprindelig under Gjorslev. 

I dag er Rødvig, trods fiskeriets tilbagegang, en af Sjællands største fiskerihavne. 

Men havnebyen har mistet en del af sit oprindelige præg, bl. a. er pakhusene væk. Til gengæld 

er der en del turisme, hvilket præger den kystnære del af byen. 

Det er nær havnen, man fornemmer den ældste bebyggelse med stationen, kroen og ”Harmonien”. 

Bygningerne ligger tæt ved vejen og udgør et sammenhængende miljø. 

Havnen domineres af det ombyggede pakhus. 

Midt i Rødvig finder man en stor enkelthusbebyggelse. Her er det oprindelige Rødvig. 

Rødvig Havn som den så ud efter 1861. Fra venstre ses havnefogedboligen, midt i 

billedet en kalkovn og lodshuset, der begge forsvandt under stormfloden i 1872, og 

endelig flintovnen. 

Pakhus og flintovn-kopi i dag 

251

Hovedstruktur 

Rødvigs udvikling skal styrkes ved en vis varieret boligtilvækst og ved at sikre betingelserne 

for erhvervene, specielt fiskerierhvervet. Samtidig bør der gives mulighed for en moderat 

udvikling som ferie- og fritidsområde. 

Der er åbnet mulighed for en udvidelse af lystbådehavnen mod øst. 


Rødvig er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter, d.v.s. at det samlede maksimale 

bruttoetageareal til butiksformål er 3.000m 2 . 


I Rødvig Detailhandelsområde – ses på kortet side 44 - kan der maksimalt planlægges inden 

for en ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål på 

600m 2 for dagligvarer og 700m 2 for udvalgsvarer. 




252


Boligområde 4 B1 Den østlige bydel 

4 B2 Strandvejskvarteret 


grønt område o.lign., offentlige formål, mindre butikker til områdets daglige forsyning 




Bebyggelsesprocent 30 for åben lav og 40 for tæt lav. 




Lokalplan En del af Område 4 B2 er omfattet af Lokalplan nr. 20 og Lokalplan nr. 98. 


200m 2 . 

Boligområde 4 B3 Nord for Vemmetoftevej 







Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage ved åben lav og 2 etager ved tæt lav bebyggelse og maks. 8,5m. 



Lokalplan En del af Område 4 B3 er omfattet af Lokalplan nr. 34, 62, 84, 93, 105 og 108. 


200m 2 . 

Ved lokalplanlægning skal der tages de nødvendige hensyn til grundvandsbeskyttelsen. 

Boligområde 4 B4 Gartnerjorden 

Anvendelse Pleje- og ældreboliger med tilhørende fællesfunktioner. 



Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og maks. 7m. 



Lokalplan En del af Område 4 B4 er omfattet af Lokalplan nr. 19, 37 og 58. 

253

Boligområde 4 B5 Nord for Friskolen 


grønt område o.lign., samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i 

området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 







Boligområde 4 B6 Thorsgård 


grønt område o.lign., mindre butikker til områdets daglige forsyning samt nærmere 


omgivelserne. 








200m 2 . 


åbne land. 

Boligområde 4 B7 Boldbanerne 


grønt område o.lign., samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i 

området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 






Lokalplan 

254

Boligområde 4 B8 Damgårdskvarteret 

4 B9 Nord for Vemmetoftevej 




omgivelserne. 






Lokalplan 


200m 2 . 


åbne land. 

Centerområde 4 C1 Område ved Hovedgaden 

4 C2 Vemmetoftevej og Friskolen 

4 C3 Det centrale byområde 





Bebyggelsesprocent 30 ved åben lav, 40 ved tæt lav bebyggelse og 50 ved anden bebyggelse. 

Bebyggelseshøjde 1½ etage og maks. 8,5m. 



Lokalplan En del af område 4 C1 er omfattet af Lokalplan nr. 41. 

En del af område 4 C2 er omfattet af Lokalplan nr. 56 og 6. 

En del af område 4 C3 er omfattet af Lokalplan nr. 12 og Lokalplan nr. 42. 

Andet Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 butiksareal og 1 parkeringsplads 

pr. 50m 2 erhvervsareal. 

Der skal sikres opholdsarealer svarende til 25 % af det samlede etageareal. 

255

Off. områder 4 D2 Ved Rødvigvej 

Anvendelse Offentlige formål (idrætsanlæg o.lign.). 

Bebyggelseskarakter Bygninger til områdets drift. 


Bebyggelseshøjde 1½ etage og maks. 8,5m. Dog kan en sportshal eller lignende efter Kommunalbestyrelsens 

godkendelse opføres med større højde. 

Udstykning 


Lokalplan 

Andet Der skal etableres det til området nødvendige antal parkeringspladser. 

Erhvervsområder 

256 

4 E2 Fiskerihavnen 

Anvendelse Havneformål. Der kan opføres bygninger og anlæg, der har et naturligt tilhørsforhold 

til fiskerihavnen såsom oplags-, fremstillings- værksteds-, handels-, service- 

og lignende virksomhed. 

Endvidere kan der opføres anlæg og bebyggelse til offentlige formål med naturlig 

tilknytning til kysten og havnen som helhed. 

Bebyggelseskarakter Bygninger og anlæg til havnens drift. 


Bebyggelseshøjde 2 etager og maks. 7,5m. 

Udstykning 



Andet En lokalplan kan muliggøre, at der inden for området indpasses anden anvendelse 

end nævnt ovenfor, såfremt områdets karakter af havneområde ikke brydes, og 

såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne samt, at der i dele af 

området opføres bebyggelse med en bygningshøjde på maksimalt 2 etager med 

udnyttet tagetage og maks. højde på 12m. 


Der skal etableres det til området nødvendige antal parkeringspladser. 

4 E3 Lystbådehavnen 

Anvendelse Offentlige formål samt til ferie- og fritidsformål, såsom lystbådehavn, oplags- og 

opholdsområder og lignende. 

Bebyggelseskarakter Der kan opføres bebyggelse og anlæg til offentlige formål, servicevirksomhed, mindre 

butikker og lignende med naturlig tilknytning til lystbådehavnen og kysten. 

Bygninger med formål af kulturel art kan endvidere tillades indpasset i området. 


Bebyggelseshøjde 2 etager og maks. 7,5m. 

Udstykning 



Andet Der kan etableres udvalgsvarebutikker med et bruttoareal på højst 200 m 2 . 

En lokalplan kan muliggøre, at der inden for området indpasses anden anvendelse 

end nævnt ovenfor, såfremt områdets karakter af fritidsområde ikke brydes, og 

såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne. 

Der skal etableres det til området nødvendige antal parkeringspladser.


Anvendelse Sommerhusområde 

4 S1 Strandstrædekvarteret 

4 S2 Havnelev Enghave 

Bebyggelseskarakter Sommerhusbebyggelse. 


Bebyggelseshøjde 1 etage og maks. 5m. 

Udstykning 


Lokalplan 


4 S3 Vestlige udstykning 

Anvendelse Sommerhusområde og feriecenter 

Bebyggelseskarakter Sommerhusbebyggelse. 

Feriecenterbebyggelse skal opføres som tæt lav bebyggelse. 

Bebyggelsesprocent 15 for sommerhusejendomme og 30 for eksisterende helårsejendomme samt 10 for 

feriecenterområdet. 

Bebyggelseshøjde 1 etage og maks. 7m. 

Udstykning 



Andet Mindst 25 % af arealet skal anvendes til større samlede friarealer. 

257

Område 5 Hellested 

Hellested var oprindeligt en regelmæssig såkaldt vejforteby, der første gang er omtalt omkring 

år 1261 som HÆLGÆSTATHÆ (1261), HÆLLESTATHÆ (1810), med betydningen "helligt 

sted". 

Før udskiftningen var der 17 gårde og 16 huse. Udskiftningen skete mellem år 1809-13, og 

10 gårde skulle udflytte. 

Omtrent på samme tid fik byen sit "hospital", eller fattiggård, der lå yderst i det lille stræde 

fra Peder Syvvej mod syd. 

Hellested ligger på de jævne bakker, hvor terrænet hæver sig fra Tryggevælde Å og 

Stevns Å op til morænefladen. Den store, romanske kirke med senere gotiske tilføjelser 

er opført af kridtstenskvadre. 

Kirken er smukt placeret i midten af landsbyens vestlige del og dominerer i kraft af 

sin størrelse den øvrige bebyggelse. 

Byen har stort set bevaret sit vejnet. Dens overordnede struktur er fint karakteriseret 

af Bygadens langstrakte, let krummede forløb, der fra kirkens placering i vest 

har en svag stigning til landsbyens afslutning mod øst, hvor byen afgrænses af relativt 

nyopførte parcelhuse og en større fabriksvirksomheds halbygninger. 

Den ældre bebyggelse langs bygaden er meget varieret og kan opdeles i tre bebyggelsesmønstre: 

En lille, intim bebyggelse omkring kirken, herefter en meget tæt 

småhusbebyggelse, der ligger langs Bygaden og omkring de små sidegader, og så 

det tredje mønster, der udgøres af en meget mere spredt bebyggelse, hvor de store 

gårde ligger. 

Bystrukturen i den ældre bydel mod vest, er overvejende bevaret, ligesom de levende 

hegn i landskabet omkring Hellested vidner om stjerneudstykningen, som for 

en stor del er intakt. 

258

Gaderne er fint markeret af hække og levende hegnsbeplantning, og omkring kirken 

og gårdene af høje træer. 

Flere steder afbrydes husrækken af markjord, der som åbne ubebyggede vænger 

når helt ind til Bygaden. 

Lokalplan nr. 52, Hellested Lokalcenter 1999, omfatter hele Hellested, inklusive Område 5 

B3, Jordbrugsparceller. 

Risby er omfattet af Lokalplan nr. 90. 


Hellested er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter. 

Såfremt der skulle vise sig et behov eller et ønske om udlæg af areal til etablering af en ny 

butik, vil der blive foretaget en overordnet vurdering af kommunens detailhandelssituation 

og eventuelt udarbejdet det nødvendige plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en 

lokalplan, som vil gøre etableringen mulig. 

259


Boligområde 5 B1 Østlige del 

5 B4 Nye områder 






Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og maks. 8,5m. Facadehøjde højst 3,2m over terræn. 




Andet For område 5 B4 (vestlige del) skal der ved lokalplanlægning tages de nødvendige 

hensyn til grundvandsbeskyttelsen (Hellested Vandværk). 

Boligområde 5 B2 Sydlige del 

5 B5 Risby 




Bebyggelseskarakter Beboelse – åben lav eller tæt lav. 

Bebyggelsesprocent 30. Ved lokalplanlægning op til 40 for tæt lav bebyggelse. 

Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og maks. 8,5m. Facadehøjde højst 3,2m over terræn. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 700m 2 ved åben lav og 350m 2 ved tæt lav bebyggelse. 


Lokalplan Lokalplan nr. 52 og 90 (Risby) 

Boligområde 5 B3 Jordbrugsparceller 

Anvendelse Boligformål i form af jordbrugsparceller. med tilhørende kollektive anlæg såsom legepladser, 

grønt område o.lign., samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses 

i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 

Bebyggelseskarakter Bygninger til bolig og drift. 

Stuehusets areal må ikke overstige 250m 2 . 

Bebyggelsesprocent 10 for samtlige bygninger. 

Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og max 8,5m. Facadehøjde højst 3,2m over terræn. 

Udstykning Den enkelte udstykkede parcel må ikke overstige en arealstørrelse på 1ha. 

Zoneforhold Forbliver landzone. 


Andet Det er tilladt på ejendommene at holde husdyr svarende til højst 2 dyreenheder, dog 

kræves dispensation fra Kommunalbestyrelsen til svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold 

i hvert enkelt tilfælde. Endvidere skal reglerne for erhvervsmæssigt dyrehold 

mht. antal dyreenheder pr. arealenhed overholdes. Dyreholdet må ikke være til gene 

for de omboende. 

260

Centerområde 5 C1 Bygaden 

Anvendelse Centerformål herunder boligformål, butikker, håndværksvirksomheder, liberale 

erhverv, offentlige formål, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses 

i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 


Bebyggelsesprocent 30. Der kan godkendes bebyggelsesprocenter op til 50 ved anden bebyggelse og 

op til 40 for boligbebyggelse ved lokalplanlægning. 

Bebyggelseshøjde 1½ etage og maks. 8,5m. Facadehøjde højst 3,2m over terræn. 





med et bruttoareal på højst 200m 2 . 

261

Offentlige 

områder 

Offentlige 

områder 

262 

5 D2 Idrætsanlægget 

Anvendelse Offentligt formål, idrætsanlæg samlingsplads med mulighed for anlæg af grillplads, 

uformelle aktivitetstilbud, naturlegeplads, og lignende. 



Bebyggelseshøjde 1½ etage og maks. 8,5m. Dog kan en sportshal eller lignende efter Kommunalbestyrelsens 

godkendelse opføres med større højde. 

Udstykning 




5 E1 Det gamle mejeri 

Anvendelse Erhvervsformål, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder enkelte 

boliger (bestyrer-, portnerbolig o.lign.) i tilknytning til den enkelte virksomhed. 



Bebyggelseshøjde Ny bebyggelse må ikke opføres med større højde end nuværende bygninger. 



5 D1 Skoleområdet 

Anvendelse Offentligt formål, skole, institutioner, fritidsformål og lignende. 



Bebyggelseshøjde Ny bebyggelse må ikke opføres i større højde end nuværende bygninger, dog kan 

en sportshal eller lignende efter Kommunalbestyrelsens godkendelse opføres med 

større højde. 

Udstykning 



Andet Der skal etableres det til personalet nødvendige antal parkeringspladser. 


Andet Der skal sikres areal til et beplantningsbælte på 5m’s bredde langs områdets afgrænsning 

mod øst, nord og syd.


5 E2 Parkering 

Anvendelse Erhvervsformål i form af en parkeringsplads til lastbiler og lignende. 

Bebyggelseskarakter Området må ikke bebygges. 



Udstykning 



Andet Langs områdets ydre afgrænsning mod nord, syd og øst skal der etableres et beplantningsbælte, 

med en bredde på min. 5m. 

Langs områdets vestlige afgrænsning skal udlægges et areal med mulighed for 

etablering af en vej. 


5 E3 Spildevandsrenseanlæg/-pumpestation 

Anvendelse Erhvervsformål i form af et spildevandsrenseanlæg/pumpestation. 

Bebyggelseskarakter Nødvendige driftsbygninger. 



Udstykning 




5 J Jordbrug 


Lokalplan Der henvises til Lokalplan nr. 52. 

263

Område 6 Klippinge 

Af studier af stednavne ved vi, at de ældste byer ender på -inge og -um. Klippinge og Store 

og Lille Heddinge må derfor være opstået nogenlunde på samme tid. 

Ligesom for Rødvigs vedkommende har Klippinge nydt godt af, at jernbanen blev ført fra 

Hårlev til Store Heddinge. Men der har ikke været de samme udviklingspotentialer her som i 

Store Heddinge og Rødvig. 

Selvom Klippinge i Dispositionsplanen for Stevns Kommune fra 1973 blev omtalt som én ud 

af tre byzoneområder, er der kun sket en begrænset udbygning siden. 

Klippinge er præget af to forskellige bebyggelsesstrukturer med jernbanen på kanten af den 

gamle landsbys sydlige del og den nyere ‘stationsby’ i nordøst. 

Det gamle landsbymiljø er næsten udvisket, men vejnettet er stort set det oprindelige med 

hovedgaden, hvorfra tre ‘gafler’ deler sig til de forskellige nabobyer. 

Byens bebyggelser er meget forskellige, tilsyneladende rodede, men de afspejler på den 

anden side også tidens gang - og byudviklingen. 


Klippinge er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter. 





264


Boligområde 6 B1 Sydlige del 

6 B3 Nordvestlige del 

6 B4 Østlige del 


offentlige formål, mindre butikker til områdets daglige forsyning samt nærmere angivne 

erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til 

omgivelserne. 



Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og maks. 7m. 



Lokalplan Lokalplan nr. 3. En del af område 6 B1 er omfattet af Lokalplan nr. 29. 


200m 2 . 

Boligområde 6 B2 Nordlige del 




omgivelserne. 



Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage ved åben lav, 2 etager ved tæt lav og højde maks. 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 700m 2 ved åben lav og 350m 2 ved tæt lav bebyggelse. 


Lokalplan En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 4 og 21. 


200 m 2 . 

Boligområde 6 B5 Brohøj 

Anvendelse Pleje- og ældreboliger med tilhørende fællesfunktioner. 



Bebyggelseshøjde Højst 1 etage og maks. 7m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 700m 2 ved åben lav og 350m 2 ved tæt lav. 


Lokalplan En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 27, 36 og 59. 

265

Boligområde 6 B6 Syd for banen 







Bebyggelseshøjde 1½ etage ved åben lav, 2 etager ved tæt lav og højde maks. 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse 700m 2 ved åben lav og 350m 2 ved tæt lav og dobbelthusbebyggelse. 


Lokalplan En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 80. 


200 m 2 . 

Ved lokalplanlægning skal der tages de nødvendige hensyn til grundvandsbeskyttelsen. 

Centerområde 6 C1 Centrale bydel 

Anvendelse Centerformål herunder boligformål, butikker, liberale erhverv, offentlige formål, 




Bebyggelsesprocent 30 ved boligbebyggelse og 40 ved anden bebyggelse. 

Bebyggelseshøjde 1½ etage og maks. 7m. 




Andet Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 25 m² butiksareal og 1 parkeringsplads pr. 

50 m² øvrigt erhvervsareal. 

266


6 E1 Kirkevej/Køgevej 

6 E2 Klippinge vest 

Anvendelse Erhvervsformål, lettere industri, lager- og håndværksvirksomhed, herunder enkelte 

boliger (bestyrer-, portnerbolig o.lign.) i tilknytning til den enkelte virksomhed. 


Bebyggelsesprocent 50 pr. ejendom. 

Bebyggelseshøjde Maks. 8,5m. 


Zoneforhold Landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning. 

Lokalplan 

Andet Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 50m 2 etageareal. 

Der skal etableres et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsninger. 

Rekreative 

områder 

6 R1 Rekreativt område 

Anvendelse Nærrekreative formål, park, stisystem samt afvandingssystem og regnvandsbassiner 

(vådområder) med mulighed for et mindre antal boliger. 

Bebyggelseskarakter Beboelse åben lav. 


Bebyggelseshøjde 1½ etage og maks. 7m. 

Udstykning Mindstegrundstørrelse 700m 2 . 

Zoneforhold Landzone overføres til byzone (og landzone) ved lokalplanlægning. 

Lokalplan 

267

Område 7 Strøby 

Strøby var i 1688 landets største landsbyejerlaug med 58 gårde. 

Strøby er en agrar kirkelandsby, hvor jorderne langs kysten er præget af villa-, parcelhus- 

og sommerhusudstykninger. 

Landskabeligt ligger Strøby i det åbne intensivt dyrkede landskab med mange gårde, husmandsrækker, 

landsbyer og hegn. 

Før udskiftningen lå alle gårdene i den meget store bykerne. 

Strøby blev udskiftet i 1797, og der blev flyttet mange gårde ud af landsbykernen. Nogle 

husmænd fik jord i ejerlaugets periferi; bebyggelsen kaldes den dag i dag Strøbylille. 

I landsbykernen er der fra tiden efter udskiftningen bevaret gårde og huse, præstegård, mejeribygning, 

forsamlingshusbygning fra 1898, som stadig er i funktion, en gammel skolebygning, 

som i dag er børneinstitution, kro, småværksteder, handel og nedlagte butikker. 

I Strøby er ikke udlagt nye byudviklingsområder. Der er fortsat mulighed for en begrænset 

fortætning på eksisterende arealer i byzonen. 

I Strøby er der en dagligvarebutik men ingen udvalgsvarebutikker. 

Strøby er kommunens store landsby i byzone, som nok har fået tilført en del nyere byggeri 

de seneste 30-40 år, men landsbykarakteren præger fortsat landsbyen. 

Bymiljøet præges af trafikken dels på Stevnsvej og dels til sommerhusområdet. 

Byen rummer også et dagcenter for ældre. 


Strøby er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter. 





268

Boligområde 7 B1 Strøby 

Anvendelse Landsbyformål, boliger, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning. 

Overflødiggjorte og tomme bygninger kan – på vilkår af, at landsbykarakteren ikke 

brydes, og såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne – genanvendes 

til boliger, erhverv, institutioner eller fritidsaktiviteter. 


Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at byggeriet 

ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren 

af det eksisterende miljø. 

Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal udføres 

i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige stil og 

arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter. 

Bebyggelsesprocent 30 pr. boligejendom og 40 pr. erhvervsejendom. 

Bebyggelseshøjde Højst 8,5m. 

Udstykning Mindste grundstørrelse til enfamiliehuse 700m² og til rækkehuse 500m 2 . 

Zoneforhold Byzone og landzone 

Lokalplan Lokalplanerne 4-01, 4-02 og 4-5 til 4-12. 

269

Område 8 Valløby 

Valløby er en agrar kirkelandsby med nogle gårde, huse og enkelte servicefunktioner. 

Byen er i nogen grad præget af nyeste tids bebyggelser og anlæg i form af parcelhusudstykninger 

fra 1960’erne og 1970’erne, højspændingstracé og gartnerier. 

Landskabeligt ligger Valløby i det åbne intensivt dyrkede landskab. 

Ejerlaugets jorder ligger mod øst ned mod Tryggevælde Ådal, og på den anden side ligger 

herregården Vallø, som gennem tiden har været egnens magtcentrum og største arbejdsplads. 

De mange husrækker i Valløby ejerlav er bygget til herregårdens arbejdere. 

Valløby nævnes første gang i 1318. 

Landsbyen blev udskiftet i 1805, og der er i landsbykernen bevaret spor fra før udskiftningen, 

bl.a. uregulerede vejforløb og kirkens og gårdenes placering. 

I dag byens brugs er lukket, men tankstationen ved landevejen sikrer fortsat mulighed for 

indkøb af dagligvarer. 

Byen er forbundet med Strøby Egede med en sti, der krydser Stevnsvej via en tunnel, så 

skolebørn kan komme sikkert i skole. 


Valløby er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter. 





270

Boligområde 8 B1 Vallørækken 


grønt område o.lign., offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan 

indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 





Zoneforhold Forbliver landzone 


Boligområde 8 B2 Møllemarken og Møllerækken 

8 B3 Bakkehældet og Sognevej 









Lokalplan 

Boligområde 8 B4 Arealet vest for landsbyen 











271

Boligområde 8 C1 Landsbyen 

Anvendelse Landsbyformål, boliger, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning. 





Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at byggeriet 

ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren 

af det eksisterende miljø. 

Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal udføres 

i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige stil og 

arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter. 

Bebyggelsesprocent 30 pr. boligejendom og 40 pr. erhvervsejendom. 




Lokalplan Lokalplanerne 15, 3-04 og 3-05. 

272

Område 9 Landzonen 

De afgrænsede landsbyer i landzone 


De afgrænsede landsbyer forbliver i landzone. 

Tidligere var en afgrænsning af en landsby ensbetydende med, at den pågældende kommunalbestyrelse 

fik zonelovskompetencen i landsbyen. 

Efter ændringen af planloven, hvor kompetencen til at meddele tilladelser i hele landzonen 

overgik til kommunerne, har afgrænsningen af landsbyerne fået en anden betydning. 

Naturklagenævnet har i en række afgørelser slået fast, at den landsbyafgrænsning, som 

tidligere var en kompetence-grænse mellem amt og kommune, nu må opfattes som en form 

for planlægning – en grænse mellem landsbyen og det åbne land. 

Inden for landsbyafgrænsningen kan der gives tilladelse til boligbyggeri, hvis det passer 

sammen med planlægningsmæssige hensyn, naturog kulturhistoriske interesser samt nabohensyn. 

Derimod skal der ikke gives tilladelser lige uden for landsbyafgrænsningen, fordi det vil udviske 

den ønskede grænse mellem landsby og landskab, og fordi det ikke er, hvad kommunen 

og landsbyen er blevet enige om via kommuneplanprocessen(citat fra forslaget til Regionplan 

2005-17 for Storstrøms Amt). 

Det er meningen, at de fleste landsbyer i kommunen skal afgrænses i planperioden. 

Formålet med afgrænsningen af bysamfundene i det åbne land er at lette administration af 

landzonebestemmelserne i disse områder, og samtidig vil rammerne være nødvendige udgangspunkter 

ved evt. lokalplanlægning i landsbyerne. 

Detailhandel 

Der gives generelt mulighed for etablering af dagligvarebutik med et bruttoareal på højst 

250 m 2 og udvalgsvarebutik med et bruttoareal på højst 200 m 2 . 

Bevaring 

Landsbyernes miljømæssige kvaliteter skal søges fastholdt, særligt i forbindelse med nybyggeri, 

ombygning og vedligeholdelse. Dog uden at forhindre, at der kan ske en naturlig og 

nødvendig fornyelse. De kvaliteter, der skal bevares, drejer sig om det samlede miljø, enkelthuse, 

beplantning, vejforløb og gadejord. 

Se heftet ”BEVARING OG FORNYELSE i landsbyer og det åbne land på Stevns” LINK Stevns 

Kommune 1997, som er en mindre vejledning, med råd om bevaring og udvikling af landsbyernes 

bebyggelse og karakter. 

Boliger og anden bebyggelse 

Der forudsættes et begrænset boligbyggeri i landsbyerne. For Sigerslev og Lunds vedkommende 

kan etablering af nye udstykninger til bebyggelse og anlæg kun ske ved lokalplanlægning. 

273

Erhverv 

Mindre erhverv skal have mulighed for etablering i landsbyerne. 


En del af Valløby (er behandlet i det foregående afsnit), Holtug, Sigerslev, Højerup, Lille Heddinge 

og Lund er beliggende i kystnærhedszonen, og egentlig byvækst er ikke mulig, med 

mindre der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær 

lokalisering. 

274

Fælles rammer for de afgrænsede landsbyer: 

Afgrænset landsby 

Anvendelse Landsbyformål, boliger, offentlige formål, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning. 

Servicevirksomheder, institutioner og fællesanlæg kan tillades indpasset i området. 




Bebyggelseskarakter Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at byggeriet 

ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare 

karakteren af det eksisterende miljø. 

Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal 

udføres i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige 

stil og arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter. 


Ved lokalplanlægning for dele af landsbyen: 

35 pr. ejendom. 

Bebyggelseshøjde Højst 8,5m og som hovedregel ikke mere end 1½ etage. 

Større højde, hvis hensynet til en virksomheds eller et anlægs drift taler for det. 

Udstykning Grunde til enfamiliehuse mindst 1.200m². 


Ved lokalplanlægning for delområder mindst 700m 2 . 

Ved lokalplanlægning af nye udstykninger skal der sikres areal til evt. forsinkelsesbassin 

til regnvandsafledning, ligesom adgangen til rekreativ udfoldelse skal sikres, 

evt. gennem arealreservation til anlæg af stier, grønne områder m.v. 

Andet Mulighed for etablering af dagligvarebutik med et bruttoareal på højst 250m 2 og 

udvalgsvarebutik med et bruttoareal på højst 200m 2 . 

Fælles friarealer såsom gadekær, branddamme, græsarealer, stier, fortove, og 

lign. skal registreres, fastholdes, plejes og være tilgængelige. 

Friarealer mod vej - private som offentlige - skal søges friholdt for oplagring. 

Karakterfuld beplantning skal søges fastholdt. 

En bevarende lokalplan skal omfatte hele landsbyen og indeholde en registrering 

af eksisterende forhold samt bestemmelser til sikring af bystrukturen, bevaringsværdig 

bebyggelse samt bevaring og pleje af gadejord, gadekær, majstang m.v. 

og værdifuld bevoksning. 

En lokalplan skal indeholde retningslinjer for regulering af trafikken med henblik på 

forbedrede forhold for cyklister og fodgængere. 

Eventuelle afvigelser fra disse fælles rammer findes under den enkelte landsby. 

275

Område 9.1 Vråby 

Vråby er en mindre agrar kirkelandsby med få gårde, huse og få servicefunktioner. 

Landskabeligt ligger Vråby i det bølgede landskab med mange skove og lunde. 

Landsbyen er en rækkeby med 4 indfaldsveje. 

Vråby blev udskiftet i 1807. 

Der er bevaret spor fra før udskiftningen i form af uregulerede vejforløb, gårdenes 

placering og kirken. 

276

Område 9.2 Endeslev 

Endeslev er en større kirkelandsby med gårde, huse og enkelte servicefunktioner. 

Der er det bemærkelsesværdige ved Endeslev, at den inden overgangen til selveje 

var delt mellem hele seks jordejere, nemlig Københavns Magistrat, Københavns 

Universitet, Bregentved Gods, Vallø Gods, Kirken og Gammel Køgegård. 

Landsbyen er en forte-rækkeby, og landsbykernen har gode spor fra tiden før udskiftningen 

i form af kirke, gamle vejforløb, forte, som nu har et sprøjtehus, samt 

gårdenes beliggenhed på de gamle tofter. 

Fra andelstiden findes et velbevaret forsamlingshus, der stadig er i funktion. 

Specielt for Endeslev er de velbevarede husmandskolonier i bymarkens periferi, 

Høstmarkshuse, Hestehave Huse, Almindehuse og Magistratshuse. 

Lokalplanlægningen af Endeslev i 1980 var et af tre prøveprojekter, som skulle belyse 

forskellige sider af lokalplanarbejdet fra start til slut, og som dannede baggrund 

for en vejledning i udarbejdelse af lokalplaner for landzonelandsbyer i hovedstadsregionen. 

Afgrænset landsby 9.2 Endeslev 

Bebyggelsesprocent 40 til særlige formål. 

Lokalplan Lokalplan nr. 16 (afløst af nr. 122) 

277

Område 9.3 Himlingøje 

Himlingøje er en større kirkelandsby med gårde, huse og enkelte servicefunktioner. 

Området er præget af nyere byggeri og anlæg i form af højspændingstracé, spildevandsrenseanlæg 

og vandværk. Østbanen med trinbræt ligger vest for byen. 

Landskabeligt ligger landsbyen i det åbne intensivt dyrkede landskab med mange gårde, 

husmandsrækker, husmandsrækker, landsbyer og hegn. 

Himlingøje er en rækkeby med bevarede spor fra tiden for udskiftningen, uregulerede vejforløb, 

gadekær, kirken og gårdenes placering. 

Himlingøje blev stjerne-blokudskiftet i 1805, og der findes også bevarede spor fra denne 

periode. 

Der blev ikke ret mange gårde tilbage i landsbykernen; til gengæld er der mange huse, og 

fra andelstiden er der et forsamlingshus fra 1888, som fortsat er i funktion. 

Afgrænset landsby 9.3 Himlingøje 


278

Område 9.4 Store Tårnby 

Store Tårnby er en større kirkelandsby med flere gårde, huse og enkelte servicefunktioner. 

Mod vest præges landsbyen af et højspændingsanlæg. 

Landskabet er en let bølget, intensivt dyrket landbrugsflade ned mod Tryggevælde Ådal. 

Landsbyen er en forte-rækkeby, og landsbykernen har velbevarede spor fra før udskiftningen 

i form af forte med kirke og gadekær, gamle vejforløb og gårdenes beliggenhed. 

Der findes ligeledes mange og velbevarede spor fra udskiftningen i 1805, f.eks. husmandsbebyggelsen 

Stolpehuse syd for byen. 

Fra andelstiden er der i landsbykernen bl.a. et andelsmejeri og et forsamlingshus. 

279

Område 9.5 Varpelev 

Varpelev er også en større kirkelandsby med flere gårde, huse og enkelte servicefunktioner. 

Landsbyen ligger på toppen af en moræneflade ud mod Tryggevælde Ådal. 

Varpelev er en forteby, og landsbykernen har velbevarede spor fra tiden før udskiftningen. 

Det er kirke, vejforløb, gadekær og gårdenes beliggenhed. 

Der findes også spor fra tiden efter udskiftningen. Det er tomme gårdtofter og meget velbevarede 

huse på forten, bl.a. en smedie og et fattighus, der nu begge er overgået til boligformål. 

Fra andelstiden findes velbevarede bygninger i form af missionshus, forsamlingshus og nedlagt 

brugs. 

Østbanen med trinbræt ligger umiddelbart syd for byen. 

Afgrænset landsby 9.5 Varpelev 

Udstykning Ved lokalplanlægning for ejendommen matr. nr. 7a Varpelev kan for tæt lav bebyggelse 

tillades en mindstegrundstørrelse på 250m 2 . 

Lokalplan Lokalplan 6-04, Lokalplan nr. 120. 

280

Område 9.6 Magleby 

Byen er en kirkelandsby, og kirken og dens omgivelser markerer smukt byens indgang fra 

syd. 

Landsbyen ligger i et svagt kuperet morænelandskab, med den oprindelige landsby langs 

Borgergade, Kildestræde og Holmen, og med senere bebyggelse langs Kirkevej og Skovmarksvej. 

Landsbyens oprindelige gadenet og landsbystruktur i øvrigt er meget fint bevaret og stjerneudstykningen 

omkring landsbyen fra udskiftningen omkring år 1800 anes stadig, især i den 

vestlige del. 

Byen har boliger, aktive landbrug, vognmandsforretning, håndværksvirksomhed, samt købmandsbutik 

og antikforretning. Udover kirken har byen desuden forsamlingshus, pensionistboliger 

og skole ved Kirkevej ca. 1 km syd for byen. 

Herudover rummer landsbyen flere steder oprindelige karaktertræk langs Borgergade og 

Holmen, hvor gårdene ligger tilbagetrukket og lidt hævet fra vejen med grønne tofter ned til 

bygaden. 

Midt i byen er der majbænk og flagstang, som tidligere var samlingssted, når der skulle træffes 

beslutninger, som vedrørte byen. 

Landsbyen har enkelte bevaringsværdige ældre huse, såvel bindingsværkshuse som murede 

huse, og nogle få gårde i kridtsten fra før år 1800 samt Magleby gadehospital fra 1742. Ved 

kirken ligger Magleby kirkehospital fra 1300-tallet, ombygget 1763 samt den tidligere skole 

fra 1879, med en længe af den oprindelige rytterskole fra o. 1720, bevaringsværdig bebyggelse, 

som er omfattet af frivillig fredning. 

Det tidligere ved Kommuneplantillæg nr. 5 udlagte område til jordbrugsparceller i den sydlige 

del af Magleby er udtaget i overensstemmelse med fingerplanens regler om jordbrugsparceller. 

Afgrænset landsby 9.6 Magleby 


281

Område 9.7 Holtug 

Byen er en kirkelandsby med kirken beliggende på et markant højdedrag i landskabet, hvorfra 

man har udsigt over landsbyen og landskabet. 

Landsbyen ligger i et kuperet morænelandskab med den oprindelige landsby langs den inderste 

del af Holtug Linievej og Holtug Bygade. Senere er bebyggelse kommet til langs den sydlige 

del af Holtug Bygade langs Bredeløkkevej og mod øst langs Holtug Linievej i byens udkant. 

Landsbyens oprindelige gadenet er fortsat fint bevaret. 

Udskiftningen i Holtug, der fandt sted i 1796, er væsentligst foregået ved egentlig udflytning 

og ikke som ved stjerneudskiftning, hvor gårdene forblev samlede i landsbyen. 

Landsbyen har en del værdifuld og bevaringsværdig bebyggelse fra før år 1800, dels flere 

gårde og stuehuse fra de udskiftede gårde, opført som murede eller som bindingsværkshuse 

med strå- eller teglbeklædning på taget. Endvidere er der en del bevaringsværdige huse fra 

"Bedre Byggeskik"- perioden omkring 1920'erne, bl.a. de tidligere skolebygninger over for 

kirken og flere enfamiliehuse langs Holtug Bygade. Herudover er der enkelte bevaringsværdige 

erhvervsbebyggelser bl.a. det tidligere smedeværksted og Andelsmejeriet, opført i 1929 

og enkelte bebyggelser langs Holtug Linievej. 

Byen har flere aktive gårde og erhvervs- og servicevirksomhed. 

Langs Holtug Bygade og Holtug Linievej er der bl.a. brugs, gartneri og maskinværksted. 

I byens udkant langs Bredeløkkevej er der autoværksted og en større elektronisk virksomhed, 

som har indrettet sig i det tidligere andelsmejeri. 

Desuden har byen såvel kirke som forsamlingshus, nyere ældreboliger, friareal med mindre 

klubhus og majstang, som var byens gamle samlingssted. 

Der er udlagt et område vest for Holtug til jordbrugsparceller. 

Området er omfattet af Lokalplan nr. 61. 

Afgrænset landsby 9.7 Holtug 

Lokalplan Lokalplan nr. 35, Lokalplan nr. 109 

Jordbrugsparceller 9.7.2 Holtug 


282

Område 9.8 Sigerslev 

Sigerslev ligger i et svagt kuperet landskab, i en halvcirkel omkring det for landsbyen meget 

karakteristiske mose- og engområde. 

Den gamle stjerneudstykning fra udskiftningstiden er stadig i nogen grad synlig i den østlige 

del af byen, ligesom landsbyens bystruktur er fint bevaret, med den oprindelige landsby 

langs Sigerslevvej og Byenden og med kun enkelte senere bebyggelser mod nord og mod 

syd. 

Landsbyen har flere bevaringsværdige ældre huse og gårde fra før år 1800, såvel bindingsværkshuse 

som murede huse i kridtsten. 

Herudover er der enkelte bevaringsværdige bebyggelser fra omkring år 1900, bl.a. forsamlingshuset 

og den oprindelige skole, nu produktionsskole, opført i 1904. 

Landsbyen har flere aktive gårde. Herudover er der købmandsforretning, produktionsskole, 

forsamlingshus og sportsplads. 

Det er ikke hensigten, at der skal udføres nye samlede boligbebyggelser i byen. Sigerslevs 

fine karakter og mange naturområder, gør den meget sårbar overfor etablering af selv afrundende 

og udfyldende nye udstykninger til bebyggelser og anlæg, som derfor kun kan 

etableres ved lokalplanlægning for hele landsbyen. 

283

Område 9.9 Højerup 

Landsbyen ligger i jævnt terræn, svagt faldende mod øst. Den oprindelige landsby ligger 

langs Højerup Bygade, Hybenhøjvej ved gadekæret, og inderste del af Hærvejen. 

Senere bebyggelse ligger i byens udkant mod nord omkring Fyrvangen og langs den østlige 

del af Højerup Bygade over for Stevns Museum. 

Det oprindelige gadenet, gadekær og landsbystruktur i øvrigt er bevaret og mod vest omkring 

landsbyen ses stjerneudstykningen stadig. 

Byen er et velbesøgt turistmål med sin beliggenhed ved Stevns Klint og den historiske Højerup 

Kirke fra o. 1250-1300 samt Stevns Museum. Kirken ligger helt ud til Østersøen, på den 

yderste rand af klinten, der her har 24 - 28 m høje og stejle skrænter. 

Højerup Kirke ophørte som kirke i 1910 pga. nedstyrtningsfare, og de kirkelige handlinger 

blev overført til den nye kirke, som blev indviet i 1913. 

Landsbyen har flere værdifulde og bevaringsværdige bebyggelser fra før år 1800, dels flere 

gårde og huse opført som murede eller som bindingsværkshuse med strå- eller tagstensbeklædning 

på taget. Et eksempel herpå er det restaurerede såkaldte Fiskerhus ved Højerup gl. 

Kirke. 

Herudover er der flere bevaringsværdige huse fra omkring år 1900, bl.a. den tidligere skole 

fra 1906, samt huse fra "Bedre Byggeskik"-perioden. 

Højerup er overvejende en boliglandsby, med enkelte aktive gårde. Herudover rummer byen 

i dens østlige del ved Stevns Klint restaurant, lokalhistorisk museum, de to kirker og en mindelund, 

Højeruplund. 

284

Område 9.10 Lille Heddinge 

Byen er en kirkelandsby, med kirken markant beliggende midt i byen tæt ved vej og smukt 

omgivet af forplads og gadekær. 

Landsbyen ligger på et markant højdedrag i landskabet med flere fine udsigtsmuligheder fra 

byen og fra kirken, ud over landskabet og til Østersøen. Den oprindelige landsby er beliggende 

langs Storemarksvej og Broveshøjvej, med senere bebyggelse syd for Skørpingevej. 

De levende hegn omkring Lille Heddinge viser meget tydeligt den gamle stjerneudstykning, 

selv om den gennemskæres af Østbanen vest for landsbyen. 

Landsbyens oprindelig bystruktur er bevaret og det snoede smalle gadenet markeres af 

landsbyens gårde og huse, der ligger helt ud til vejen afbrudt af oplevelsesrige gadeåbninger, 

med gadekær og grønninger. 

Landsbyen har flere værdifulde og bevaringsværdige bebyggelser fra før år 1800, dels flere 

gårde og huse opført som murede eller som bindingsværkshuse med strå- eller tagstensbeklædning 

på taget. 

Herudover er der flere bevaringsværdige huse fra omkring år 1900, bl.a. den tidligere skole 

fra 1892 samt huse fra "Bedre Byggeskik"-perioden. 

Endvidere er der værdifuld bebyggelse i form af den fredede rytterskole opført i 1721 og den 

fredede gårdsmedie og maltkølle ved gården Østervang, fra begyndelsen af 19. årh., samt 

den restaurerede vindmølle i træ, som markerer landsbyen mod syd. 

Byen rummer adskillige gårde, beboelseshuse, et smedeværksted og en entreprenørvirksomhed, 

der har indrettet sig i møllen og en del af den tidligere møllegård. 

Herudover er der forsamlingshus og som nævnt kirken, som er en af Sjællands få forsvarskirker. 

Der er udlagt areal til jordbrugsparceller nord for Lille Heddinge. 

Der er udarbejdet Lokalplan nr. 64 for området. 

Afgrænset landsby 9.10 Lille Heddinge 


Jordbrugsparceller 9.10.2 Lille Heddinge 


285

Område 9.11 Boestofte 

Boestofte ligger i et fladt, fra øst svagt stigende terræn sydvest for Store Heddinge mellem 

Havnelev og Lyderslev/Gevnø. 

Boestofte er en nyere bymæssig bebyggelse fra 1890’erne, og den er dermed en af de nyeste 

landsbyer på Stevns. 

Landsbyen består mod syd og øst af nyere udstykkede områder med overvejende parcelhuse, 

som afsluttes ved Ellehøjskolen, tidligere Boestofteskolen. Skolen er en lav bebyggelse af 

samme karakter som parcelhusene. 

Mod vest i landsbyen, hvor vejen deler sig, er den ældre bydel koncentreret. Husene ligger 

spredt og tilbagetrukket fra vejen på regelmæssige grundudstykninger. 

Det ældre område er karakteriseret af to fine bygningsanlæg, det tidligere Sydstevns Alderdomshjem 

og nuværende Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole. 

I den nordøstlige del er der udlagt et særligt område til brug for efterskolen. 

Afgrænset landsby 9.11 Boestofte 

Udstykning 

Ved lokalplanlægning for delområde: 

Grunde til tæt lav-/dobbelthusbebyggelse mindst 400m 2 . 


Skole og institution 

9.11.2 Boestofte 

Anvendelse Skole- og institutionsformål 

286

Område 9.12 Lyderslev/Gevnø 

Landsbyen ligger i et svagt skrånende morænelandskab, med den oprindelige landsby langs 

Lyderslev Stræde, Lyderslev Bygade og Ærtebjergvej, samt langs Gevnøgade ved mosen. 

Senere er bebyggelse kommet til langs Fruegade, Kongshøjvej og mod nord langs Nørrehusvej. 

Den oprindelige landsbystruktur er fortsat meget fint bevaret, og den tidligere stjerneudstykning 

omkring landsbyen opfattes tydeligt. Byen er en kirkelandsby, med kirken beliggende 

på byens højeste punkt. Kirken har smukke harmoniske omgivelser, der mod øst skaber 

en god overgang mellem Lyderslev og Gevnø, og mod vest skaber Kirkeskoven og kirkeengen 

et værdifuldt åbent areal, sidstnævnte med mindelse om en art landsbyfælled. 

Ved mosen er der et mindre anlæg med en mindesten om udskiftningen i Gevnø, der fandt 

sted i 1832. 

Landsbyen rummer en del værdifuld og bevaringsværdig bebyggelse, dels flere stråtækte 

bindingsværkshuse, dels bebyggelse fra andelstiden eller stationsbyperioden omkring år 

1880 og dels huse fra ”Bedre Byggeskik II” –perioden omkring år 1920, samt de tidligere 

skolebygninger og det nedlagte andelsbageri, der som landets ældste blev opført i 1888, af 

kridtsten fra Stevns Klint. 

Lyderslev/Gevnø udgør tilsammen en større landsby og har karakter både af landbrugslandsby 

og boliglandsby. 

Byen rummer adskillige aktive gårde samt enkelte erhvervs- og servicevirksomheder. 

Langs Lyderslev Bygade findes således bl.a. købmandsforretning, autoværksted og frisør. 

Desuden har byen såvel kirke som forsamlingshus, nyere ældreboliger og sportsplads med 

klubhus. 

Afgrænset 9.12 Lyderslev/Gevnø 

landsby 

Udstykning Ved lokalplanlægning for delområde: 

Grunde til tæt lav-/dobbelthusbebyggelse mindst 400m 2 . 

Lokalplan Lokalplanerne nr. 69, 88 og 92. 

Andet Gevnø Mose søges indrettet til rekreativt område til fritidsformål. 

En bevarende lokalplan skal indeholde bestemmelser til bevaring og pleje af mosen og 

mosens omgivelser og kirkeengen med Kirkeskoven. 

287

Område 9.13 Lund 

Lund er en af de ældste bopladser på Stevns, hvilket bl.a. stendyssen mod syd ved Stubbehøj 

vidner om, ligesom der på markerne er rester af gamle gravhøje, således Ravnehøj i 

byens udkant mod nord. 

Her er der endvidere et mindre anlæg med bl.a. en mindesten for udskiftningen i 1861, som 

blev Danmarks seneste. 

Landsbyen ligger i en dalsænkning, i et svagt kuperet terræn. Byens gadenet og landsbystruktur 

i øvrigt er fint bevaret, med den oprindelige bebyggelse langs den nordsydgående 

hulvej Lund Gade, som fører ned til havnen. Senere bebyggelse er opført nord for Højstrupvej. 

Landsbyens miljøkvaliteter ses især ved havnen og langs Lund Gade, hvor huse og gårde 

ligger i stærkt varierende, ofte tæt afstand til vejen, hvilket sammen med beplantning og 

terrænforhold markerer gadenettets smalle og snoede forløb, vekslende med pladsdannelser 

og smukke gaderum, der gør landsbyen meget oplevelsesrig. 

Øst for landsbyen er der en privat fællesvej "Toften" som strækker sig fra Højstrupvej til 

Stubbehøj ved havnen, med stikveje til bygaden og landsbyens gårde. Fra "Toften" er der 

gode kig udover det åbne land, kysten og den lavere liggende landsby. 

Byen har en del bevaringsværdige huse og gårde, især fra før og o. år 1800, såvel murede 

huse i kridtsten, som stråtækte bindingsværkshuse bl.a. "Lund gl. skole" fra 1810. Der er 

enkelte bevaringsværdige bebyggelser fra o. år 1900, samt huse fra "Bedre Byggeskik"perioden 

bl.a. "den nye skole" fra 1915. 

Lund havn har oprindeligt repræsenteret landsbyens hovederhverv, men betydningen for 

erhvervsfiskeriet har de seneste år været stærkt dalende. Havnen udgør dog fortsat et samlingspunkt 

for beboerne og er et alternativt udflugtsmål for landsbyens gæster. 

Lund er i dag fortrinsvis en boliglandsby med enkelte landbrug og en smule fiskeri. Herudover 

er der en mindre havn og forsamlingshus. 

Det er ikke hensigten, at der skal udføres nye samlede boligbebyggelser i byen. Lunds fine 

karakter, beliggenhed og særlige naturområder, gør den meget sårbar overfor etablering af 

288

selv afrundende og udfyldende nye udstykninger til bebyggelser og anlæg, som derfor kun 

kan etableres efter forudgående lokalplanlægning for hele landsbyen. 

Afgrænset 9.13 Lund 

landsby 

Andet Havnen skal bevares i sin nuværende udformning, med hovedvægt på anlæg til fiskeri 

fra større joller, mv. 

Den eksisterende private fællesvej Toften må ikke nedlægges. 

289

Landområderne i øvrigt 


I dette afsnit opstilles rammer for lokalplanlægningen for følgende områder: 

290 

9 L1 Landområderne og de ikke-afgrænsede landsbyer 

9 D1 Golfbane 

9 D2 Holtug Kridtbrud (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg) 

9 D3 Mandehoved (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg) 

9 D4 Stevns Natur Center (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg) 


9 D6 Gydevej 

9 D7 Stevns Fyr 


9 D9 Boesdal Kalkbrud (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg) 

9 E1 Renseanlæg 

9 E2 Stevns Kridtbrud 

9 E3 Erhvervsområde 

9 R1 Interesseområde for ferie- og fritidsaktiviteter og –anlæg (rammer fastlægges 

i et kommende kommuneplantillæg) 

9 V1 Vindmølleområde 1 



Det åbne land med de ikke-afgrænsede landsbyer. 

De mindre ikke-afgrænsede landsbyers anvendelse skal fastholdes til landbrugs- og boligformål 

samt mindre lokale erhverv, der naturligt kan indpasses i den enkelte landsby. 

Disse landsbyer er: 

Barup, Arnøje, Råby, Tommestrup, Renge, Skørpinge, Havnelev og Frøslev. 

Hovedanvendelsen for de øvrige mindre bebyggelser og det åbne land fastlægges til land- og 

skovbrug. 

Tidligere militære områder 

Der er udarbejdet lokalplaner for Stevns Fyr-området (nr. 73), Koldkrigsmuseum Stevnsfort 

(nr. 77A) og Gydevej (nr. 75). 

Da det generelt er vanskeligt at komme ud til kysten langs Stevns Klint, er offentlighedens 

adgang til klinten gennem området ved Stevnsfortet og området ved Stevns Fyr sikret i 

rammerne og i de pågældende lokalplaner. 

Der er endvidere åbnet mulighed for anvendelse af de eksisterende bygninger ved Stevns 

Fyr (bortset fra selve fyret og den til fyret hørende bolig) til helårs- eller fritidsboliger.

Støttepunkter for Stevns Klint-oplevelsen 

Rammer for Mandehoved, Stevns Natur Center, Holtug Kridtbrud og Boesdal Kalkbrud vil 

blive udformet i et kommende kommuneplantillæg. 

Vindmøller 

Vindmøller kan kun opstilles i de områder, som er særligt udpeget til formålet. 

På grund af cirkulærebestemmelser om afstande fra møller til naboer og til andre møller og 

et ønske om at planlægge for høje møller, er udbygningsmulighederne på Stevns begrænsede. 

Der er derfor ikke udpeget nye områder til nye møller i denne plan, men det er besluttet at 

tage denne problematik op i 2010 som et projekt, idet formålet er at undersøge, om der er 

møller, som kan skrottes, og som dermed kan give plads til nye møller, og om der også skal 

planlægges for mindre møller. 

De eksisterende vindmølleområder er stadig udpeget i planen. 

Eksisterende enkeltmøller er ikke udpeget. 

I Stevns Kommune er områderne Holtug Linievej, Broveshøj og Bakkely udpeget. 

Da disse områder er fuldt udbyggede, er der ikke opstillet rammer for lokalplanlægning i 

disse områder. 

Hvis der på baggrund af den nævnte undersøgelse viser sig muligheder for at udpege nye 

områder, vil der blive udarbejdet et kommuneplantillæg med rammer for lokalplanlægningen. 

291

De ikke-afgrænsede landsbyer er markeret med en blå cirkel, øvrige anlæg og områder i det åbne land 

er markeret med blå streg og tekst. 

292

Landområderne 9 L1 Landområderne og de ikke-afgrænsede 

landsbyer 

Anvendelse Områdets hovedanvendelse fastlægges til landbrugsformål. I de særlige naturområder 

fastlægges hovedanvendelsen til land- og skovbrug under hensyntagen 

til naturinteresserne, som det fremgår af kort over hovedstrukturen. 

Anvendelsen af de ikke-afgrænsede landsbyer, der på rammekortet er angivet 

med en blå cirkel, fastlægges til landbrugsformål og boligformål og nærmere 

angivne erhvervstyper, som kan indpasses i området uden væsentlige genevirkninger. 

Overflødiggjorte og tomme bygninger kan – på vilkår af, at landsbykarakteren 

ikke brydes, og såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne – 

genanvendes til boliger, erhverv, institutioner eller fritidsaktiviteter 

Bebyggelseskarakter Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at 

byggeriet ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at 

bevare karakteren af det eksisterende miljø. 

Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal 

udføres i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige 

stil og arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter 


Bebyggelseshøjde Højst 8,5m og 1½ etage. 

Udstykning Der må ikke ske yderligere udstykning. 


Lokalplan Se enkeltområderne. 

Andet Anlæg af gang- og cykelstier skal være i overensstemmelse med de generelle 

rammer og retningslinjer. 

Anlæg til rekreative formål, såsom stier, parkeringspladser, rastepladser m.v. 

skal placeres og udformes under hensyntagen til landbrugs- og naturinteresser. 

293

294 

Offentlige/ 

rekreative 

områder 

9 D1 Golfbane ved Store Tårnby 

Anvendelse Rekreative formål, golfbane. 

Bebyggelseskarakter Driftsbetingede bygninger, restaurant, klubhus m.m. 

Bebyggelsesprocent Der må højst bygges 2.000m 2 . 

Bebyggelseshøjde Højst 1 etage og 6 m. 

Udstykning 



Offentlige/ 

rekreative 

områder 

9 D2 Holtug Kridtbrud 

Anvendelse Rammer udarbejdes i et kommende kommuneplantillæg

Offentlige/ 

rekreative 

områder 

9 D3 Mandehoved 

Anvendelse Rammer udarbejdes i et kommende kommuneplantillæg. 

Offentlige/ 

rekreative 

områder 

9 D4 Stevns Natur Center og Flagbanken 


Offentlige/ 

rekreative 

områder 


Anvendelse Offentlige formål, plejehjem, kollektive boliger m.v. 



Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og højde max 8,5m. 

Udstykning 



295

296 

Offentlige/ 

rekreative 

områder 

9 D6 Området ved Gydevej 

Anvendelse Undervisningsformål (f.eks. brandskole, undervisning af naturbrugere, 

jægere, skytter, hundesportsfolk m.v.) 

Fritidsaktiviteter (f.eks. gocart-bane og lignende støjende aktiviteter) 

Erhvervsformål (lager/kontor), traktørsted/forsamlingshus 

Mulighed for indretning af helårsboliger i eksisterende bygninger. 



Bebyggelseshøjde Højst 1½ etage og højst 8,5m. 

Udstykning 



Andet Ved lokalplanlægning skal det sikres, at der foretages nødvendige støjbegrænsende 

foranstaltninger. 

Offentlige/ 

rekreative 

områder 

9 D7 Området ved Stevns Fyr 

Anvendelse Rekreative formål såsom udsigtspunkt, rasteplads, museumsvirksomhed 

samt helårs- eller fritidsboliger. 



Bebyggelseshøjde 1½ etage og højst 8,5m. 

Udstykning 



Andet Offentlighedens adgang til Stevns Klint skal sikres.

Offentlige/ 

rekreative 

områder 


Anvendelse Rekreative formål (f.eks. oplevelsescenter, vandrerhjem/motel, koloni, 

campingplads, museum, golfbane, træningslejr) 

Undervisningsformål ( f.eks. videnscenter, konferencecenter/kursusejendom, 

efterskole/højskole 

Institution for psykisk handicappede, lukket (sikret) institution 

Erhvervsformål (f.eks. udviklingscenter) 

Serviceerhverv 

Kulturhus. 

Bebyggelseskarakter 25 for området under ét. 

Bebyggelsesprocent 1½ etage og højst 8,5m. 


Udstykning 


Lokalplan En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 77A. 

Andet Offentlighedens adgang til Stevns Klint skal sikres. 

Offentlige/ 

rekreative 

områder 

9 D9 Boesdal Kalkbrud 


Lokalplan Området er omfattet af Lokalplan nr. 47. 

297

298 

Erhvervsområde 9 E1 Renseanlæg 

Anvendelse Spildevandsrenseanlæg. 



Bebyggelseshøjde Højst 1 etage og 5m. 



Lokalplan Området er omfattet af Lokalplan 6-07. 

Erhvervsområde 9 E2 Stevns Kridtbrud 

Anvendelse Erhvervsformål: Råstofforarbejdning og udskibningsbro. 


Bebyggelsesprocent Det samlede rumfang af bebyggelsen må ikke overstige 1,4 m 3 pr. m 2 

grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af det samlede 

grundareal. 

Bebyggelseshøjde Bygningshøjden må ikke overstige 18m over det omgivende terræn, ca. 

kote 8. 

Tekniske anlæg må med Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse gives 

den for fabrikken nødvendige højde. 



Lokalplan Området er omfattet af Lokalplan nr. 32.

LINK 

Erhvervsområde 9 E3 Erhvervsområde Varpelev 

Anvendelse Erhvervsformål og gartneri. 

Bebyggelseskarakter Nye anlæg og bygninger skal udføres i harmoni med det omgivende landskab. 





Lokalplan Området er omfattet af Lokalplan 6-03. 

Rekreative 

områder 

9 R1 Interesseområde for fritids- og ferieak- 

tiviteter og -anlæg 


299

Vindmølleområde 9 V1 Holtug 

Vindmølleområde 9 V2 Broveshøj 

Vindmølleområde 9 V3 Bakkely 

300

Hæfte 5 


Projektkatalog

Indhold 

Indhold 302 

Indledning 304 

Årshjul 305 

Projekter 306 

Økonomiudvalget 306 

Social- og Sundhedsudvalget 307 

Demokrati- og Udviklingsudvalget 308 

Natur-, Fritids- og Kulturudvalget 310 

Plan- og Teknikudvalget 317 

Børneudvalget 323 

Projektbeskrivelser 324 

Landskabsanalyse 324 

Vindmølleplanlægning 326 

Turistpolitisk redegørelse 327 



Indledning 

Projektkataloget er en samling af 

ønsker til projekter i kommunen. 

Det kan være ønsker til specifikke 

anlæg, undersøgelser eller planer. 

Idéer og ønsker er samlet i forbindelse 

med kommuneplanarbejdet 

og stammer fra planstrategien, 

den efterfølgende høring, 

Lokal Agenda 21 strategien samt 

fra de tidligere kommuneplaner. 

Desuden er idéer fra høringen af 

Kommuneplan 09 inkluderet efter 

endt høring. 

Ønsker til konkrete nye arealudlæg 

og nye boligudbygningsområder 

fremsat i høringssvar til 

kommuneplanstrategien, er blevet 

inddraget i kommuneplanarbejdet 

i forbindelse med prioritering 

og rækkefølgebestemmelse 

af, hvordan udbygningen i kommunen 

skal ske. Ønskerne er derfor 

ikke inkluderet i dette hæfte. 

Emnerne er grupperet efter hvilket 

politisk udvalg de eventuelt 

skal behandles under. De er herefter 

så vidt muligt sorteret efter 

hvorvidt de forsøges inddraget 

som muligt emne under Planstrategi 

2011, Lokal Agenda 21 Strategi 

2011 eller et af de allerede 

igangsatte/godkendte projekter 

Turistpolitiske Redegørelse, Landskabsanalyse 

eller Stiprojekt. 



er en god og naturlig sammenhæng 

mellem de overordnede 

mål, der kommer til udtryk i kommuneplanen 

og de helt konkrete 

projekter og tiltag, der debatteres 

i forbindelse med budgetforhandlinger. 

Derfor er planprocessen tilpasset 

budgetprocessen i forbindelse 

med udvælgelse af projekter fra 

projektkataloget. 

Projekterne Turistpolitiske Redegørelse 

og Landskabsanalysen er 

sammen med Vindmølleplanen 

således udvalgt som overordnede 

projekter der ønskes realiseret i 

2010.

Årshjul 

1. 

1. 

1. 

1. 

1. 

Budgetforhandlingsfasen Budget, evaluering og målopfyldningsfasen 

Juli Augusr September Oktober November December 

1. 

1. 

Januar Februar Marts April Maj Juni 

Udvælgelse af projekter til forhandling eventuel bearbejdning af projektbeskrivelser De endelige pr 

ojekter til udførsel i næste budgetår udvælges forberedelse af udvalgte projekter 

1. 

Strategifasen Budgetforberedelsesfasen 

1. 

Årshjul - projekt- og budgetproces 

1. 

1. 

1. 


Projekter 

Økonomiudvalget 

Projekt/forslag Kilde, kommentar, status 

Lokal Agenda 21 strategi 2011 

Udarbejdelse af en indkøbs- og anlægspolitik, der 

sætter fokus på muligheden for og betydningen af at 

tage miljøaspektet i overvejelse før indkøb, særligt i 

større målestok. 


Kilde: 

PLAN 21 06 (kommuneplan for gl. Stevns 

Kommune). 

Kommentar: 

Inddrages under temaet ”mindskelse af 

miljøbelastningen”. 

Status: 

Besluttet som del af Klimastrategi.

Social- og Sundhedsudvalget 


Planstrategi 2011 

Aktivitetsmulighederne skal gøres mere tilgængelige og 

udvikles varieret og på et bæredygtigt grundlag. 

Ønske om at Stevns Kommune bidrager til at skabe 

gode rammer for rekruttering og fastholdelse af læger 

og klinikpersonale ved lokalt at bidrage til at skaffe 

egnede lokaler til sundhedsprofessionelle. 


Miljø- og sundhedskonsekvensvurdering indarbejdes 

som rutine i alle indstillinger til politiske beslutninger. 

Kilde: 

Hvidbog Planstrategi 2007, Aktivitet og 

Sundhed, Stevns Radikale Venstre. 

Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Oplevelse og 

Bevægelse”. 

Kilde: 

Hvidbog KP09, Region Sjælland. 

Kommentar: 

I hvidbogen står der skrevet at 

spørgsmålet drøftes i planperioden. 

Inddrages under temaet ”Viden og 

Arbejdspladser”. 

Kilde: 

Lokal Agenda 21 strategi 2007, Den 

kommunale forvaltning, ”Hvordan skal 

der arbejdes”. 

Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Fremme af 

samspil mellem beslutninger”. Inddrages 

desuden som muligt emne i den 

indledende debat om Planstrategi 2011 

under temaet ”Oplevelse og Bevægelse”. 


Demokrati- og Udviklingsudvalget 


Idéer og ønsker 

Udpegning af ”ambassadører”, som kan fortælle den 

gode historie om Stevns og som turistforeningen, 

institutioner mv. kan trække på. 

Samarbejde mere med landsbyernes indbyggere om 

lokale spørgsmål. 

Princippet for gennemførsel af diverse projekter 

i relation til tilgængelighed, stiforbindelser og 

landskabelige værdier bør ske i tæt samarbejde med 

lodsejere, bygge på frivillige aftaler og med passende 

økonomisk kompensation. 

Mulighed for dannelse af en privatøkonomisk 

platform for udvikling af turisme, attraktioner, 

sundhedsskabende aktiviteter samt naturog 

kulturoplevelser. 


Visionen ændres fra fokus på kvantitet, til fokus på 

kvalitet i bosætningen. 


Kilde: 

Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme, 

Foreningen NORDEN daværende Stevns 

og Vallø lokalafdelinger. 

Kilde: 

Planstrategi 2007, Bosætning – 

landsbyerne. 

Kilde: 

Hvidbog KP09, Vallø Stift. 

Kilde: 

Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme, Vallø 

Stift. 

Kilde: 

Hvidbog KP09, Stevns Radikale Venstre.


Holde et årligt ”Kom-med-borger” arrangement. Kilde: 

Planstrategi 2007, Borgerinddragelse og 

demokrati. 

Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Inddragelse af 

befolkning og erhvervsliv”. 

Udarbejdelse af en generel borgerinddragelsespolitik Kilde: 

hvori der indgår metoder og processer udviklet i tæt Lokal Agenda 21 strategi 2007, 

samarbejde med interesserede borgere, eventuelt på Befolkningens deltagelse, ”Hvordan skal 

baggrund af ”kom-med-borger”- erfaringer. 

der arbejdes”. 

Kommentar: 



Stadig forbedring af den digitale borgerkontakt, 

Kilde: 

bl.a. ved oprettelse af et ”dialogforum” på 

Lokal Agenda 21 strategi 2007, 

kommunens hjemmeside, hvor henvendelser og 

Borgerkontakt til kommunen, ”Hvordan 

meningsudvekslinger kan finde sted. 

skal der arbejdes”. 

Etablering af en webside hvor debatten om 

Kilde: 

erhvervslivet bl.a. kan foregå, for at støtte den aktive Lokal Agenda 21 strategi 2007, 

rolle Stevns Erhvervsforum har som formidler af viden Inddragelse af erhvervslivet, ”Hvordan 

og netværk i arbejdet for at støtte en bæredygtig skal der arbejdes”. 

udvikling af det lokale erhvervsliv. 

Kommentar: 



309

Natur-, Fritids- og Kulturudvalget 



Satsning på kulturområdet, og dermed udfoldelse af et Kilde: 

stort udviklingspotentiale. 


Stevns Teaterforening. 

Etablering af kulturhus med udstillingsmuligheder. Kilde: 

Hvidbog Planstrategi, Turisme, 

Kunstersammenslutningen CaCo3. 

Videreførelse af Sjællandsleden ad Trampestien. Kilde: 

Planstrategi 2007, Infrastruktur. 

Prospekt omhandlende Pyramiden. Prospektet fortæller Kilde: 

om muligheden for afholdelse af musikarrangementer PLAN 21 06 (kommuneplan for gl. Stevns 

og lign. Prospektet fremsendes til mulige 


kulturarrangører for at gøre opmærksom på, at 

Pyramiden eksisterer. 

Mulighederne for at udbrede markedsføring af 

Kilde: 

egnsspecifikke produkter undersøges. 



Et af de gamle mejerier med tilhørende produktion på Kilde: 

Stevns genoplives som en turistattraktion. 


borger Edit Lohse. 

Opnå ”blå flag” mærket strand. Kilde: 



Opnå/bevare ”blå flag” mærkning af Rødvig Havn. Kilde: 



Udarbejdelse af en strategi for planlægning, pleje og Kilde: 

formidling af fredede fortidsminder. 

Hvidbog KP09, Østsjællands Museum. 


Udarbejdelse af kortmateriale der angiver højt målsatte 

og naturlige vandløb i kommunen, således at bredejere 

langs vandløbende kan orientere sig om hvorvidt der er 

krav til etablering af dyrkningsfrie bræmmer. 

Mulighed for etablering af faciliteter i form af bygninger 

og installationer til brug for oplevelser og formidling af 

natur/kultur i det åbne land samt små lokalsamfund. 


Skabe øget tilgængelighed til grønne områder i 

nærheden af bebyggelse. 

Undersøge om der er behov for alternativer til 

eksisterende erhvervsområder. 

Vurdering af om der skal udarbejdes en helhedsplan for 

hele den yderste kyststrækning langs Stevns Klint, der 

tager vare på de værdier, der er i det unikke landskab, 

i forbindelse med Stevns Klints optagelse på UNESCOs 

tentativliste. 

Udarbejdelse af handlingsplan for gadekær, Sigerslev 

Mose og søen i Gevnø. 

Kilde: 

Hvidbog KP09, Syd-Østsjællands 

Landboforening og Landboforeningen 

Gefion. 

Kommentar: 

Det står skrevet i hvidbogen at 


Kilde: 


Stift. 

Kilde: 


Danmarks Naturfredningsforening Stevns. 

Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Oplevelse og 

bevægelse” og ”Vand og land”. 

Kilde: 

Kommuneplan 09, 10.2 

Erhvervsudvikling. 

Kommentar: 

Det står skrevet i kommuneplanen at 

undersøgelse skal ske på sigt. Inddrages 

under temaet ”Viden og arbejdspladser”. 

Kilde: 

Kommuneplan 09. 

Kommentar: 


det vil være aktuelt at vurderingen gøres 

i kommende planperiode. Inddrages 

under temaet ”Oplevelse og bevægelse”. 

Spørgsmål inddrages desuden i det 

indledende arbejde med turistpolitisk 

redegørelse. 

Status: 

Igangsat. 

Kilde: 

Hvidbog KP09, Danmarks 

Naturfredningsforening Stevns. 

Kommentar: 

Det står skrevet i hvidbogen at emnet 

tages op i planperioden. Inddrages under 

temaet ”Oplevelse og bevægelse” og 

”Vand og land”. 

311

Strategi for udvikling af landbruget på Stevns. Kilde: 



Gefion. 

Kommentar: 



Inddrages under temaet ”Vand og Land”. 

Udpegning af særlige områder til placering af større Kilde: 

husdyrbrug for dermed at øge muligheden for 

Kommuneplan 09, 11.4 Husdyrbrug. 

etablering af biogasanlæg. 

Kommentar: 


det er tanken at arbejde hen i mod en 

sådan udpegning i den næste revision af 

kommuneplanen. Inddrages under temaet 

”Vand og Land”. Inddrages desuden som 

muligt emne i den indledende debat om 

Lokal Agenda 21 Strategi 2011 under 

temaet ”mindskelse af miljøbelastningen”. 

Udarbejdelse af strategi for hvordan 

Kilde: 

rammebetingelserne for husdyrbrug (naturpleje) kan Hvidbog KP09, Syd-Østsjællands 

forbedres. 


Gefion. 

Kommentar: 




Redegørelse i kommuneplansammenhæng for 

Kilde: 

nuværende og fremtidige konsekvenser af div. 


udpegninger i forhold til landbruget. 


Gefion. 

Kommentar: 





Indførsel af grønne regnskaber for alle institutioner, så 

ændret adfærd og besparelser kan måles. 

312 

Kilde: 

PLAN 21 06 samt Lokal Agenda 21 

strategi 2007, Kommunalt grønt 

regnskab, ”Hvordan skal der arbejdes”. 

Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Mindskelse af 

miljøbelastningen”.

Oplysning og kampagner til borgere og ansatte 

Kilde: 

angående brug af pesticider ved pleje af grønne arealer Lokal Agenda 21 strategi 2007, Pleje af 

og haver. 

grønne områder mv., ”Hvordan skal der 

arbejdes”. 

Kommentar: 



Status: 

50.000 sat af i budget 2010 til formålet. 

Etablere delebil-ordninger. Kilde: 

Planstrategi 2007, infrastruktur. 

Kommentar: 



Status: 

Blev forsøgt etableret i 2009. Åbenhed for 

initiativer. 

Etablere samkørselsordninger. Kilde: 

Planstrategi 2007, infrastruktur. 

Kommentar: 



Registrere og følge kommunal anvendelse af pesticider. Kilde: 

Lokal Agenda 21 strategi 2007, Pleje af 

grønne områder mv., ”Hvordan skal der 

arbejdes”. 

Kommentar: 



Status: 

Pesticid-aftale indgået. Forbrug 

indberettes årligt af materiel-gården. 

Der bør etableres mulighed/planmæssige 

Kilde: 

forudsætninger for at landbruget kan producere ”grøn Hvidbog KP09, Syd-Østsjællands 

energi”. 


Gefion. 

Kommentar: 





Jordbrugsinteresserne bør indarbejdes i kommunens Kilde: 

planlægning på energi- og miljøområdet, i forhold til Hvidbog KP09, Syd-Østsjællands 

produktion af biomasse/biogasproduktion. 


Gefion. 

Kommentar: 





313

Landskabsanalyse 

Udpege robuste områder til aktiviteter, og dermed 

beskytte de mere følsomme lokaliteter. 

314 

Kilde: 

Planstrategi 2007, Turisme. 

Kortlægning af lavbundsarealer. Kilde: 

Kommuneplan 09, 16.7 lavbundsarealer. 

Kommentar: 

Det står skrevet i kommuneplanen 

at Stevns Kommune vil arbejde på at 

kortlægningen udføres i den kommende 

planperiode. 

Beskyttelse af unikke herregårdslandskaber. Kilde: 


Stift. 

Registrering og offentliggørelse af bevaringsværdige Kilde: 




Der bør udpeges områder med kulturhistorisk værdi, Kilde: 

kulturmiljøer og særlige landsbyer. 


Kommentar: 

Det står skrevet i hvidbogen at en sådan 

udpegning er lovpligtig, og at emnet 

derfor tages op i planperioden. 

Bearbejdning og publicering af oplysninger om 

Kilde: 

kulturmiljøer fra følgegruppen til gl. Stevns 


Kommuneatlas. 

Kommentar: 


oplysningerne om kulturmiljøer fra 

kommuneatlassets følgegruppe vil blive 

bearbejdet og publiceret i sammenhæng 

med resultater fra landskabsanalysen. 

Udpegning af potentielle naturområder. Kilde: 


Kommentar: 

Udpegningen er lovpligtig. 

Registrering og offentliggørelse af vigtige levesteder for Kilde: 

dyr og planter. 



Udpegning af supplerende og/eller alternative 

Kilde: 

spredningskorridorer. 


Kommentar: 

Udpegningen er lovpligtig. 

Udpegning af vigtige kystkiler/udsigtskiler ved kysten. Kilde: 


Der bør udpeges værdifulde landskaber i gl. Stevns Kilde: 




Kommentar: 

Det står skrevet i hvidbogen at det vil 

ske i forbindelse med den overordnede 

landskabsanalyse.

Der bør være skærpede krav til bevaring af levende 

hegn. 

Kilde: 



Kommentar: 


problemstillingen vil blive taget op 

i forbindelse med udarbejdelse af 

landskabsanalyse, og at krav om 

bevarelse kan stilles i en bevarende 

lokalplan. 

Turist-politisk redegørelse Status: Igangsat i 2010 

Skabe flere gode overnatningsmuligheder, f.eks. 

etablere hotel/ferielejligheder på Mandehoved, etablere 

særlige overnatningsmuligheder for cyklende turister 

camping mv.. 

Forbedre forholdene for sejlende turister, f.eks. ved 

hjælp af en havn ved Strøby Ladeplads (evt. med 

tilhørende boliger/sommerhusboliger) og en udvikling 

og renovering af Rødvig Havn. 

Informere bedre via skiltning og andre former for 

markedsføring, men også med en konkret fokusering 

på f.eks. ”Kalklandet”, Koldkrigsmuseet Stevnsfort, 

naturområder mv. 

Se på mulighederne på den lange kystlinje ”fra odden til 

lund”, der med sine varierede naturog kulturmæssige 

elementer, kan imødekomme mange forskellige 

interesser og behov. 

Forbedre Trampestien ved at sørge for at stien bliver 

ført hele vejen langs klinten, at stien bliver plejet 

og vedligeholdt, at stien bliver plejet med grus eller 

lignende, at der opstilles toiletter og affaldskurve samt 

at der trykkes en folder om stien. 

Gøre Trampestien bredere ved at tilføje 10-15 meter 

udyrket område langs stien. 

Udvikle og forbedre faciliteterne i Boesdal Kalkbrud for 

at give mulighed for afvikling af større ”events” samt 

øge antallet af besøgende, såfremt det ikke belaster 

naturen yderligere. Også de nuværende brugere vil få 

glæde af de forbedrede faciliteter. 

Sætte fokus på det store antal kulturminder i 

udviklingen af turismen, for eksempel slotte og kirker, 

men også kulturlandskabet med sine åbne vidder, 

landsbyer samt naturområder som Tryggevælde Ådal. 

Undersøge om der er behov for en ny campingplads/ 

udvidelse af eksisterende. 

Kilde: 


Kilde: 

Planstrategi 2007, Turisme samt oplæg til 

temamøde med SLU den 11. sep. 2006. 

Kilde: 


Kilde: 


Kilde: 


Borger Lisbet Lyager. 

Kilde: 



Kilde: 

Planstrategi 2007, Turisme samt Hvidbog 

Planstrategi 2007, Turisme, Danmarks 


Kilde: 


Kilde: 



315

Stiprojekt Status: Igangsat 

Sætte fokus på stier: Vandrestier gennem landskabet, Kilde: 

stier i ådalen, og stier der hænger sammen med det Planstrategi 2007, Turisme samt PLAN 

øvrige Sjælland. 

21 06 (kommuneplan for gl. Stevns 


Bedre afmærkede stier, vandrerkort mv. til 

Kilde: 

nybegyndere/turister der ønsker adgang til naturen. Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme, 

borger Lisbeth Sandsted. 

Afmærke vandre-, ride-, cykel- og vandruter på Stevns. Kilde: 


Udbygning af vandre-, cykel og ridestier, samt forbedret Kilde: 

skiltning og naturformidling i forbindelse med disse. Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme, 


Reetablering og kortlægning af delvist nedlagte stier, Kilde: 

samt vedligeholdelse af eksisterende f.eks. Kirkestien Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme, 

over Tryggevælde Ådal. 


Etablering af en travesti på den vestlige side af 

Kilde: 

Tryggevælde Å, fra stien ved Åstræde til cykelstien ved Hvidbog Planstrategi 2007, 

Valløby. 

Infrastruktur, Strøby Egede Borger- og 

Grundejerforening. 

Etablering af cykelsti mellem Strøby og Rødvig. Kilde: 

Hvidbog Planstrategi 2007, Infrastruktur 

samt Hvidbog KP09, Klippinge 

Borgerforening. 

Brinken udført som cykelvej fra Strøby Egede til 

Kilde: 

Gjorslevskoven ved Strøbylille. 

Hvidbog Planstrategi 2007, 

Infrastruktur, Strøby Egede Borger- og 


Etablering af trafikforbindelse for bløde trafikanter over Kilde: 

Tryggevælde Ådal mellem Hellested og Hårlev. 

Hvidbog Planstrategi 2007, Infrastruktur, 

Hellested Borgerforening. 

Status: Projekt igangsat som del af 

ekstraordinær lånemulighed. 

316

Plan- og Teknikudvalget 



Etablere omfartsvej ved Strøby Egede. Kilde: 


Status: 

Forarbejderne igangsat som del af 

ekstraordinær lånemulighed. 

Nedsættelse af Bygningsforbedringsudvalg med 

Kilde: 

henblik på at støtte vedligeholdelsesarbejder på 


bevaringsværdige bygninger (kommuneatlas). 


Indføre præmierings- og støtteordninger til 

Kilde: 

vedligeholdelse og forskønnelse. 

Planstrategi 2007, Bosætning – 

landsbyerne. 

Etablering af en forbindelsesvej mellem Kystvejen Kilde: 

og Stevnsvej, eventuelt ved en forbedring af den 


nye adgangsvej fra Stevnsvej ved plejecentret på Infrastruktur, Strøby Egede Borger- og 

Nimgårdsjorden. Centerstien bør have en underførsel Grundejerforening. 

af den nye adgangsvej frem for at krydse den i terræn. 

Fra den nye adgangsvej bør der etableres en vej bagom 

Stolpegården ud til Strøby Skolen, som videreføres til 

Vindspinderivej. 

Hastighedsdæmpende foranstaltninger på Haarlev Kilde: 

Bygade. 


borger Lisbeth Sandsted. 

Etablering af tilbud om behovsstyret transport for alle Kilde: 

borgere. 


Bedre/flere busforbindelser igennem Klippinge. Kilde: 


Klippinge Borgerforening. 

Etablering af motorsportsanlæg, som sætter Stevns på Kilde: 

landkortet, á la Le Mans. 


Stevns Motorklub. 


Etablering af hytte til brug for friluftsaktiviteter og 

undervisning, i skoven mellem Sigerslev og Store 

Heddinge. 

Opsætning af velkomst/informationsskilte ved de store 

indfaldsveje til kommunen. 


318 

Kilde: 


Aktivitet og Sundhed, Børne- og 

ungdomsorganisationerne på Stevns. 

Kilde: 

Hvidbog KP09, Strøby Egede Borger- og 


Fokus på attraktive byer; særligt på emner som 

Kilde: 

grønne områder, gadebelysning, pladser, boligområder, PLAN 21 06 (kommuneplan for gl. Stevns 

kreativitet (kultur, landskabsarkitektur). 


Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Den tætte by”. 

Kommuneatlas for hele Stevns Kommune, dvs. 

Kilde: 

registrering og vurdering af bygninger i gl. Vallø 

Kommuneplan 09, 15.1 Kulturmiljø 

Kommune, samt ajourføring af bygningsregistreringen i og –værdier samt bygningsbevaring. 

gl. Stevns Kommune. 

Hvidbog Planstrategi 2007, Bosætning, 

Østsjællands Museum samt PLAN 21 06 

(kommuneplan for gl. Stevns Kommune). 

Kommentar: 

I kommuneplanen står der skrevet at 

det i kommende planperiode vil blive 

undersøgt om der er mulighed for at 

udarbejde et kommuneatlas for den 

samlede nye kommune. Inddrages under 

temaet ”Oplevelse og Bevægelse”, ”Den 

Tætte By”. Inddrages desuden som 


Lokal Agenda 21 strategi under temaet 

”Fremme af bæredygtig byudvikling og 

byomdannelse”. 

Arkitektkonkurrence om et ”Stevns-hus”. Kilde: 



Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Oplevelse 

og Bevægelse”, ”Den Tætte By. 

Inddrages desuden som muligt emne 

i den indledende debat om Lokal 

Agenda 21 strategi under temaet 


byomdannelse”.

Formulering af en arkitekturpolitik. Kilde: 


Kommentar: 

Der står skrevet i kommuneplanen at 

udarbejdelse af en arkitekturpolitik er 

Kommunalbestyrelsens mål. Inddrages 

under temaet ”Oplevelse og Bevægelse”, 

”Den Tætte By”. Inddrages desuden som 





Bedre udnyttelse af de stationsnære arealer til 

Kilde: 

eksempelvis tæt bebyggelse – rammer bør gennemgås Hvidbog Planstrategi 2007, Infrastruktur 

for at sikre at bestemmelser i højere grad understøtter samt hvidbog KP09, Stevns Radikale 

stationsnærhedsprincippet. 

Venstre. 

Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Den tætte by” 

– Stationsnærhed. Inddrages desuden 

som muligt emne i den indledende 

debat om Lokal Agenda 21 strategi 

under temaet ”Fremme af bæredygtig 

byudvikling og byomdannelse”. 

Udarbejdelse af retningslinjer/strategi for tiloversblevne Kilde: 

landbrugsbygningers fremtidige anvendelse. 

Kommuneplan 09, 11.1 Byggeri i 

landzone og sommerhusområder, 14.2 

Campingpladser, vandrerhjem og mindre 

overnatningssteder. 

Kommentar: 

Det står skrevet i kommuneplanen 

at Stevns kommune vil tilstræbe, at 

retningslinjerne bliver formuleret i 

kommende planperiode. Inddrages under 

temaet ”Oplevelse og bevægelse” og 

”Viden og arbejdspladser”. 

Etablere omfartsvej ved Herfølge med tilslutning til Kilde: 

motorvej. 


Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Trafik på 

tværs”. 

Arbejde for ”Park & Ride”-anlæg ved Herfølge. Kilde: 


Kommentar: 


tværs”. Inddrages desuden som muligt 

emne i den indledende debat om Lokal 


”mindskelse af miljøbelastningen”. 

319

Arbejde for S-tog til Herfølge. Kilde: 


Kommentar: 


tværs”. Inddrages desuden som muligt 



”mindskelse af miljøbelastningen”. 

Udbygning i Klippinge i forbindelse med stationen, Kilde: 

”uudnyttet potentiale for stationsnærhed”. 

Hvidbog KP09, Stevns Radikale Venstre. 

Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Den tætte 

by”. Inddrages desuden som muligt 





Undersøgelse af muligheden for fortætning i byer. Kilde: 


Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Den tætte 

by”. Inddrages desuden som muligt 

emne under den indledende debat om 




Gøre købstaden Store Heddinge og havnebyen Rødvig Kilde: 

mere indbydende for turister, bl.a. ved at kommunale Planstrategi 2007, Turisme samt Hvidbog 

områder skal vedligeholdes bedre. 

Planstrategi 2007, Turisme, Store 

Heddinge Håndværkerforening. 

Kommentar: 


– bykvalitet. 

Udarbejdelse af bevarende lokalplaner for dele af Rødvig Kilde: 

og dele af Klippinge. 

PLAN 21 06. 

Kommentar: 


– byudvikling. 

Mulighed for/etablering af en station ”Hårlev Nord” – Kilde: 

med byudvikling af Hårlev i nordlig retning. 


Østsjællands Pendlerklub. 

Kommentar: 


Mulighed for/etablering af en station Hårlev Syd – med Kilde: 

byudvikling i sydlig retning. Denne station kunne evt. Hvidbog Planstrategi 2007, Infrastruktur, 

erstatte Lille Linde, hvis der kommer sti fra denne Østsjællands Pendlerklub. 

landsby til Hårlev Syd. 

Kommentar: 


320

Afgrænsning af resterende landsbyer, og udarbejdelse af 

lokalplaner for disse. 

Ønske om at kommunen formulerer hensigt om at støtte 

nye forretningsvirksomheder på landbrugsrelaterede 

ejendomme. 


Udarbejdelse af handlingsplan for miljøoptimering for 

samtlige kommunale ejendomme, inkl. synliggørelse af 

opnåede effekter. 

Udarbejdelse af en demonstrationslokalplan, der skal 

vise mulighederne for at udlægge et område med 

forskellige grundstørrelser og et varieret byggeri, både 

med hensyn til størrelser, arkitektur og typer med 

respekt for helheden. Der skal gives anvisninger på 

fleksible boliger, så de kan anvendes gennem et helt 

liv. Bebyggelsesplanen skal udformes således, at behov 

for både fællesskab, privatliv og tryghed tilgodeses. 

Lokalplanen skal desuden indeholde anvisninger for 

løsninger på områderne energi- og ressourcebesparelser, 

udnyttelse af vedvarende energi og mindre forbrug af 

knappe eller sundheds- og miljøbelastende materialer. 

I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal det være 

muligt at få vejledning om mindre forbrug af knappe 

eller sundheds- og miljøbelastende materialer. 

Kilde: 


Kommentar: 


arbejdet påregnes udført i løbet af den 

4-årige planperiode. Inddrages under 

temaet ”Oplevelse og bevægelse”. 

Kilde: 


Kommentar: 

Inddrages under temaet ”Viden og 

arbejdspladser”. 

Kilde: 


Kommunalt grønt regnskab, ”Hvordan 


Kommentar: 



Kilde: 

PLAN 21 06 (kommuneplan for gl. 

Stevns Kommune) samt Lokal Agenda 21 

strategi 2007, Opvarmning, vedvarende 

energi, lavenergi, ”Hvordan skal der 

arbejdes”. 

Kommentar: 

Inddrages desuden som muligt emne i 

den indledende debat om Planstrategi 

2011 under temaet ”Oplevelse og 

bevægelse” og ”Den tætte by”. 

Kilde: 


Bæredygtighed i nybyggeriet, ”Hvordan 


Kommentar: 

Inddrages under temaet ”mindskelse af 


321

Turist-politisk redegørelse Status: Igangsat 2010 

Udarbejdelse af plangrundlag der muliggør ændret Kilde: 

anvendelse af den tidligere kaserne, senest asylcenter, Kommuneplan 09. 

ved Mandehoved. 

Kommentar: 


arbejdet søges færdiggjort i ”kommende 

planperiode”. 

Mulighed for etablering af naturformidlings- og 

Kilde: 

kulturcenter ved Vallø Slot, eks. Aktivitetscenter ved Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme samt 

Herskabsstalden. 


Kommentar: 

Det står skrevet i hvidbog for KP09 at 

der evt. kan formuleres retningslinjer 

for/foretages udpegninger af sådanne 

konkrete værdifulde områder inde i 

landet, og at spørgsmålet tages op i 

planperioden. 

Mulighed for tilpasning af Højstrup Feriekoloni til frilufts- Kilde: 

og fritidsformål. 

Hvidbog KP09, Vemmetofte Kloster. 

Kommentar: 


feriekolonien meget vel vil kunne 

udpeges i lighed med øvrige områder 

der understøtter ”Stevns Klint 

Oplevelsen” og at spørgsmålet tages op i 

planperioden. 

Etablering af en naturfagsefterskole på Mandehoved. Kilde: 


Aktivitet og sundhed, Danmarks 


Udarbejdelse af bevarende lokalplan for området 

Kilde: 

omkring Stevnsfort. 


Kommentar: 

Det står skrevet i hvidbogen at emnet 

tages op i planperioden. 

322

Børneudvalget 



Flere udfoldelsesmuligheder for unge, særligt i Strøby 

Egede området. 

Vejledning og indsatser i folkeskolen for at sikre at 

flere gennemfører en uddannelse og dermed at skabe 

kvalificeret arbejdskraft. 

Kilde: 

Hvidbog Planstrategi 2007, Aktivitet 

og sundhed, Strøby Egede Borger- og 


Kilde: 

Hvidbog KP09, Region Sjælland. 

Kommentar: 

I hvidbogen står der skrevet at 



Projektbeskrivelser 

Landskabsanalyse 

Udpegningerne af beskyttede om- 

råder i Stevns Kommune er for en 

stor dels vedkommende overført 

fra de tidligere regionplaner. Her 

er udpegningen sket på baggrund 

af landskabsanalyser foretaget 

i 1970’erne og 1980’erne. Samtidig 

har der været stor forskel 

på hvordan man i de to tidligere 

amter har udpeget områder med 

eksempelvis landskabelige værdier 

eller kulturhistoriske interesser, 

og om man har gjort det i det 

hele taget. 



tidligere Roskilde Amt - 

en del af Hovedstadsregionen, og 

Storstrøms Amt. I den tidligere 

Vallø Kommune er der 

således eksempelvis udpeget 

flere områder med landskabelige 

værdier, mens der i det tidligere 

Storstrøms Amt blot er udpeget 

få større uforstyrrede landskaber 

– hvoraf ingen er 

beliggende i den gamle Stevns 


Med nye opgaver, ansvarsområder 

og en ny kommune sammenlagt 

på tværs af tidligere amtsgrænser, 

er det ved at være tid 

til at få opdateret datagrundlaget. 

I løbet af den kommende planpe- 


riode vil Stevns Kommune derfor 

gennemføre en kortlægning og 

analyse af det stevnske landskab 

med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. 

Udviklingen af 

Landskabskaraktermetoden er 

initieret af Miljøministeriet til brug 

i kommunernes planlægning. Metoden 

er detaljeret beskrevet i 

Vejledning om Landskabet i Kommuneplanlægningen. 

Landskabsanalysen vil blandt andet 

danne grundlag for en udpegning 

af potentielle naturområder 

og potentielle biologiske spredningskorridorer, 

som det foreskrives 

i planloven, samt vigtige udsigtskiler. 

Desuden kan analysen 

hjælpe med til at pege på, hvor 

kommunens udviklende indsats 

skal fokuseres, eksempelvis hvor 

der findes et uudnyttet rekreativt 

potentiale, og hvilke områder der 

skal udpeges til særligt egnede 

som genstand for borgere og besøgendes 

friluftsliv. Herudover 

konkretiseres og vurderes de 

områder, der i sin tid er udpeget 

af amterne, og udpegninger der 

udelukkende knytter sig til den 

ene af de to tidligere kommuner 

udvides til at dække hele kommunen. 

Dermed harmoniseres 

udpegningerne, og forvaltningen 

of områderne kvalificeres yderligere. 

Det overordnede mål for en gennemførelse 


er altså at få udarbejdet et ensartet 

datagrundlag, der kan sikre 

en velbegrundet og helhedsorienteret 

planlægning af det stevnske 

landskab, med et attraktivt, 

naturrigt, landbrugslandskab til 

følge. 




vil indgå i næste planstrategi. 

Udpluk fra retningslinjehæftet: 

”I forbindelse med gennemførelse 


landskab er det hensigten at udpege 

nye potentielle og eksisterende 

naturområder, der kan tåle 

en vis form for rekreativ udnyttelse, 

i form af øget adgang for 

publikum på egnede stier. Disse 

eventuelle udpegninger vil indgå 

i de samlede overvejelser i stiprojektet.” 

”I forbindelse med projekt kortlægning 

og analyse af det stevnske 

landskab vil større kulturmiljøer, 

der knytter sig til landskabet, 

blive kortlagt. Oplysningerne om 

kulturmiljøer fra kommuneatlassets 

følgegruppe vil sammen med

esultater fra landskabsanalysen 

senere blive bearbejdet og publiceret, 

og vil kunne indgå i den 

kommunale sagsbehandling.” 

”I kommende planperiode bliver 

der, med udgangspunkt i den såkaldte 

landskabskaraktermetode, 

foretaget en landskabsanalyse af 

det samlede stevnske landskab. 

Formålet er blandt andet at opdatere 

datagrundlaget for udpegningen 

af naturområder, og dermed 

muligheden for at udpege 

potentielle naturområder.” 

”I forbindelse med analyse af det 

stevnske landskab i kommende 

planperiode, vil det blive vurderet 

om supplerende eller alternative 

spredningskorridorer bør udpeges.” 

Fra byog landskabsstyrelsens 

hjemmeside: 

By- og landskabsstyrelsen har 

fået udarbejdet en vejledning om 

landskabet i kommuneplanlægningen. 

Den gennemgår landskabskaraktermetoden 

med del 

af Svendborg Kommune som eksempel. 

Metoden er udviklet til 

brug for planlægningen og forvaltningen 

af det åbne land med 

henblik på at skabe grundlag for 

at beskytte de værdifulde landskaber 

og landskabselementer. 

Desuden kan resultatet af metoden 

indgå som ’landskabsinput’ 

i behandling af sager i det åbne 

land, fx byudvikling, landzonetilladelser 

og forvaltningsplaner. 

Med metoden inddeles landskabet 

i karakteristiske landskabsrum. 

Kortlægningen af områderne sker 

dels på baggrund af landskabets 

naturgrundlag (terræn, jordtype 

etc.), dels dets kulturgrundlag 

(byggeri, skov, landbrug etc.), og 

endelig dets rumlige og visuelle 

fremtoning. Områderne beskrives 

og vurderes på baggrund af landskabskarakterens 

styrke, særlige 

visuelle oplevelsesmuligheder, 

tilstand og sårbarhed med henblik 

på at sætte strategiske og handlingsorienterede 

mål for dem. 

Resultatet anvendes til at sikre de 

landskabelige bevaringsværdier, 

herunder større sammenhængende 

områder på tværs af kommunegrænser 

samt levere oplæg 

til, hvordan værdifulde landskaber 

kan beskyttes. Desuden kan 

resultatet af metoden indgå som 

’landskabsinput’ i behandlingen 

af sager i det åbne land, om fx 

byudvikling, skovrejsning, nye 

veje, tekniske anlæg, lokalplaner, 

landzonetilladelser og forvaltningsplaner. 


Vindmølleplanlægning 

Der er i Stevns Kommune i hen- 

hold til tidligere planlægning udlagt 

fire vindmølleområder, hvoraf 

de tre er udbyggede. 

Den 25. april 2008 indgik Miljøministeriet 

og KL en aftale om kommunernes 

planlægning for vindmøller 

frem til 2011. 

By- og landskabsstyrelsen har i 

2007 udarbejdet en datamodel til 

udpegning af egnede områder til 

opstilling af store vindmøller på 

land. 

• Der opereres her bl.a. med 

total højde på 150m, 

• 3 møller i en gruppe, og 

• mindst 600m til nærmeste 

beboelse. 

På baggrund af ovennævnte datamodel 

og anbefalinger fra Vindmølledirektoratet, 

som bl.a. anbefaler, 

at der planlægges for: 

• Afstand mellem møllerne på 

3-4 x rotordiameteren(højst 

100m ved en totalhøjde på 

150m) = 3-400m (anbefaling 

fra Birk Nielsen, Store 

Vindmøller i det åbne land) 

og Vindmøllecirkulærets strammere 

krav til planlægningen 

vedr. vindmøller, bl.a. en defineret 

planlægningsafstand mellem 


vindmøller i to forskellige opstillinger 

på 28 gange totalhøjden, 

er der ikke udpeget nye områder 

i kommuneplanen til opstilling af 

vindmøller. 

Eksisterende vindmølleområde 

ved Hårlev er udtaget på grund af 

nærheden til Hårlev. 

Fra Retningslinjehæftet fås: 

Kommunalbestyrelsen vil bl.a. 

• fremme miljøvenlig og 

CO2-neutral 

ning,energiforsy- 

• sikre, at områder med særlige 

naturbeskyttelses- og 

bevaringsinteresser samt 

landskabelige og kulturhistoriske 

værdier friholdes 

for udlæg af vindmølleområder. 

Der vil – i form af et projekt – i 

2010 blive undersøgt, om det er 

muligt at skabe et nyt grundlag 

for planlægningen ved at nedtage 

yderligere et antal vindmøller og 

hermed klarlægge, om der er basis 

for at udarbejde et tillæg om 

vindmølleplanlægning til kommuneplanen, 

og om et sådant tillæg 

også skal indeholde opstillingsmuligheder 

for vindmøller med 

mindre totalhøjde end 150m.

Turistpolitisk redegørelse 

For at kunne foretage udpegninger 

af frilufts-, fritids- og ferieanlæg 

og -aktiviteter m.v. i bl.a. 

kystnærhedszonen skal der i 

kommende planperiode udarbejdes 

en sammenhængende turistpolitisk 

redegørelse, der sammen 

med turistpolitikken kan danne 

grundlag for en turistpolitisk strategi. 

Eventuel lokalisering af nye turistanlæg 

og ændring af eksisterende, 

samt udarbejdelsen 

af kommende kommuneplanretningslinjer, 

skal ske på baggrund 

af denne turistpolitiske strategi. 

Turistpolitikken har til formål at 

fremme en målrettet og prioriteret 

udvikling af turismen på 

Stevns, med udgangspunkt i og 

under særlig hensyntagen til egnens 

kulturelle og 

naturskabte værdier, herunder 

også at bidrage til en økonomisk 

bæredygtig udvikling af lokalområdet 

til glæde og gavn for alle 

borgere i kommunen. 

Turistpolitikken skal således ses i 

en tæt sammenhæng med kommunens 

øvrige 

politikområder, herunder især 

strategier inden for kultur, fritidsliv, 

bosætning og 

erhvervsudvikling. Det er ligele- 

des vigtigt, at gennemførelse af 

politikken forankres bredt, herunder 

at især turisterhvervet, men 

også relevante foreninger, kulturinstitutioner 

og erhvervsområder 

inddrages aktivt. 

Uden klare mål og fokuserede 

handlinger, ingen forandring. 

Kommuneplanstrategi 

I Kommuneplanstrategien er en 

af visionerne, at der skal fokuseres 

på turismen, der søges udviklet 

på et bæredygtigt grundlag. 

Stevns Kommune vil bl.a. fremme 

udviklingen af flere overnatningsmuligheder 

f.eks. ved at give mulighed 

for, at der kan etableres 

hotel/ferielejligheder på Mandehoved. 

Vision 

Kommunalbestyrelsen overordnede 

vision for turismen i Stevns 

Kommune: 



erhvervsliv, hvor turisme, de 

eksisterende virksomheder og 

aktiv støtte til nye initiativer, er 

fundamentet. 



og baseres på 

egnens attraktive kulturog naturværdier. 


Bilag 1 

Offentlig bekendtgørelse 

Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune har på 

sit møde den 17. december 2009 vedtaget Stevns 

Kommuneplan 09 endeligt. Kommuneplanen for 

2009-2021 bliver den nye Stevns Kommunes første 

samlede kommuneplan. Planlægningen for det 

åbne land, som tidligere indgik i regionplanerne, er 

indarbejdet, og i den forbindelse er en stor del af 

de tidligere gældende regionplanretningslinjer blevet 

ophævet af Miljøministeriet. Desuden er planen 

tilpasset ændret lovgivning på flere områder, f.eks. 

vedr. detailhandel. Kommuneplanen fastlægger de 

overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen 

i de næste 12 år, retningslinjer for arealanvendelsen 

samt rammer for lokalplanlægningen i de 

enkelte dele af kommunen. 

Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget 

Kommuneplanforslaget 2009-2021 med tilhørende 

miljøvurdering har været i offentlig høring fra den 

14. september til den 9. november 2009. Kommunen 

modtog 34 høringssvar i perioden. Der er 

udarbejdet et høringsnotat med resumé af hver 

indsigelse, en vurdering og Kommunalbestyrelsens 

beslutning om eventuel ændring af kommuneplanforslaget. 

Dette notat ligger som bilag 5, Hvidbog 

til kommuneplanen, på kommunens hjemmeside 

www.stevns.dk. 

I forbindelse med den endelige vedtagelse er dele af 

kommuneplanen blevet tydeliggjort og præciseret 

som følge af de modtagne kommentarer, og der er 

indarbejdet en række redaktionelle rettelser. 

Af større ændringer kan fremhæves følgende: 

• Mandehoved er udtaget som ramme men beskrives 

i redegørelsen, da projektet afventer en turistpolitisk 

redegørelse. 

• Jordbrugsparceller er taget ud af rammerne, men 

lokalplanlagte jordbrugsparceller kan stadig udnyttes. 

• Nye udpegninger af spredningskorridorer er fjernet 

fra kort, da udpegningerne skal ske på baggrund 

af en landskabsanalyse. 

• Der er tilføjet en retningslinje om vurdering af risiko 

for oversvømmelse i afsnittet om kystnærhedszonen. 

• Kravet om lavenergibyggeri skærpes fra energiklasse 

2 til energiklasse 1. 

• Mindste grundstørrelse i landsbyer fastsættes til 

1200m2 -ved lokalplanlægning 700m2 . 

• Kortmaterialet er generelt forbedret og det er tydeliggjort 

hvilke kort der er retningslinjekort. 

• Der er indarbejdet et kort afsnit om Stevns Klints 

militære historie. 

• En række regionplanretningslinjer er tilføjet. 

Miljøvurderingen er sammenfattet i en redegørelse 

og der er opstillet et overvågningsprogram. 

Offentliggørelsen sker i form af en digital udgivelse 

som kan downloades fra kommunens hjemmeside 

www.stevns.dk. Kommuneplanen kan desuden ses 

hos Teknik og Miljø på rådhuset i Hårlev, på kommunens 

biblioteker samt i borgerservice på Store 

Heddinge Rådhus. 

Retsvirkningerne 

Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens 

gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser 

i henhold til gældende lovgivning. I byzone 

kan kommunen forbyde udstykning og bebyggelse, 

hvis det er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. 

Det gælder dog ikke, hvis en 

byplanvedtægt eller lokalplan for området muliggør 

arbejderne. I byzone og sommerhusområder 

kan kommunen forbyde opførelse af bebyggelse og 

ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede 

områder, hvis det er i strid med kommuneplanens 

rammebestemmelser. Igen gælder det dog ikke for 

områder, der er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt 

eller for områder, der er udlagt til offentlige 

formål. 

Klagevejledning 

Vedtagelsen af kommuneplanen kan påklages til 

Naturklagenævnet, men i henhold til planlovens § 

58, stk. 1, kan kun retlige forhold påklages. 

Det vil sige, at der kun kan klages, hvis man mener, 

at Kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til 

at træffe afgørelsen. Der kan derimod ikke klages, 

hvis man mener, at Kommunalbestyrelsen burde 

have truffet en anden afgørelse. 

Eventuel klage over retlige forhold skal indsendes til 

Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København 

NV, eller på email til nkn@nkn.dk. Klagen skal 

være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger 

fra datoen for denne annonces offentliggørelse. 

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling 

af klagen, at der indbetales et gebyr på 

500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende 

klageren en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet 

vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, 

før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen 

kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside 

www.nkn.dk. 

Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal 

dette ske inden 6 måneder.

Bilag 2 

Sammenfattende redegørelse 

Miljøvurdering af forslag til Stevns Kommuneplan 2009-2021 har været fremlagt i offentlig høring fra den 

14. september til den 9. november 2009. I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen den 

17. december 2009 er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse. 

I nedenstående afsnit redegøres for; 

-Integration af miljøhensyn: hvordan miljøhensyn er blevet integreret i kommuneplanen. 

-Bemærkninger til miljøvurderingen: hvordan bemærkninger til miljøvurdering i høringsfasen er taget 

i betragtning. 

-Alternativer/ændringer: hvordan den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer. 

-Overvågning: opstiller et program for, hvordan de væsentligste miljøpåvirkninger skal overvåges. 

Integration af miljøhensyn 

Der blev udarbejdet en miljøvurdering af kommuneplanforslaget som loven foreskriver, se bilag 3. Hensynet 

til energiforbruget samt tilpasningen til klimaændringerne ligger til grund for flere retningslinjer i denne 

kommuneplan, og er som sådan indarbejdet i planen. Miljøvurderingen har ikke givet anledning til ændringer 

af kommuneplanforslaget. De væsentligste miljøhensyn omhandler håndtering af regnvand, hvor der 

gives mulighed for at nedsive regnvand fra tage og befæstede arealer på egen grund. Et tidligere boligområde 

i Klippinge har fået ændret anvendelse, så et regnvandsbassin og et rekreativt område kan etableres. 

Nye byområder skal opføres i lavenergiklasse 1, og der er i eksisterende områder mulighed for at undgå 

tilslutningspligten til naturgas ved ekstra isolering eller anvendelse af alternative/vedvarende energiformer. 

Denne planlægning har til formål at reducere energiforbruget og dermed forureningen og CO2-udslippet. 

Kommunecentrene, hvor den væsentligste byudvikling skal ske, er byer med tog-forbindelse. Der er en 

målsætning om at styrke den offentlige transport ved at etablere gode parkeringsforhold for både cykler og 

biler ved stationerne. 

Ved placering af støjende fritidsanlæg skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes. 

Mange miljøhensyn varetages i sektorplaner og indsatsplaner som fx Lokal Agenda 21-strategien, handleplan 

for markfirben, indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. 

Udpegninger og retningslinjer til beskyttelse af interesseområder er videreført fra de tidligere planer. Konsekvent 

er den mest restriktive formulering valgt, og således er bestemmelserne videreført og i nogle tilfælde 

endog skærpet. 

Omfartsvejen ved Strøby Egede blev miljøvurderet i 2005, men kræver en fornyet VVM-redegørelse. 

Bemærkninger til miljøvurderingen 

I alt indkom 34 høringssvar, hvoraf ingen af dem vedrørte indholdet i miljøvurderingen. 

Alternativer/ændringer 

Miljøvurderingen har ikke ført til ændringer af byudviklingsområderne og arealudlæg i kommuneplanforslaget. 

Byudviklingsområderne og arealudlæg er ændret i kommuneplanen i forhold til tidligere planer, men 

miljøvurderingen vurderer at ændringerne er afstemt efter de justerede forventninger til tilflytning. Ændringerne 

er desuden reguleret i forhold til hinanden, så der ikke brutto er udlagt et større areal. 

Overvågning 

Sektorlovgivningen sikrer overvågning af de fleste evt. påvirkede parametre. Der vil således ske en overvågning 

via sektoradministration og ved udarbejdelse af kommunens grønne regnskaber. Dette er bl.a. sket 

med udarbejdelse af Klimastrategi og dertil en Klimahandleplan, som bl.a. indeholder et overvågningsprogram 

for energiforbruget på de kommunale ejendomme.

Bilag 3 

Miljøvurdering


Miljøvurdering af 

Kommuneplan 

Miljøvurdering 

August 2009

Dokumentnr. 1 

Version 1 

Udgivelsesdato 11. august 2009 

Udarbejdet HKJO, PLNI 

Kontrolleret IBFE 

Godkendt HKJO 


Miljøvurdering af 

Kommuneplan 


August 2009 

COWI A/S 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12 

www.cowi.dk

Miljøvurdering af Kommuneplan 

Indholdsfortegnelse 

1 Ikke teknisk resumé 2 

2 Afgrænsning af miljøvurderingen 6 

3 Miljøstatus 7 

4 Miljøvurdering 9 

4.2 Miljøvurdering af tværgående temaer 10 

4.3 Boligudbygning - Store Heddinge 12 

4.4 Boligudbygning - Hårlev 13 

4.5 Boligområde Klippinge 15 

4.6 Detailhandel 16 

4.7 Mandehoved 9 17 

4.8 Omfartsvej ved Strøby Egede 20 

. 

1


1 Ikke teknisk resumé 

Denne miljøvurdering er gennemført på grundlag af forslag til Stevns Kommunes 

Kommuneplan 2009-2020. Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til lov 

om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. 

oktober 2007). 

Stevns Kommuneplan 

Stevns Kommuneplan er udarbejdet i henhold til Planlovens regler. Planen, der 

udarbejdes en gang hvert fjerde år, gør rede for kommunens samlede arealanvendelsesplanlægning 

for årene 2009-2020. 

Kommuneplan 2009-2020 er samtidig den første formelle samlede plan for arealanvendelsen 

i den nye Stevns Kommune efter strukturreformen. I forbindelse 

med strukturreformen er der ligeledes sket en omlægning af en række planlægningsopgaver, 

som bevirker, at kommuneplanen nu tillige indeholder retningslinjer 

for det åbne land og naturbeskyttelsen. 

Miljøvurderingen er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget. 

Forudsætninger og 0-alternativet 

Udviklingen betyder øget aktivitet, som vil medføre øget miljøbelastning i 

Stevns Kommune såvel som alle andre steder. Det betyder, at en øget boligudbygning 

samlet set vil øge kommunens belastning af miljøet - uanset hvor udbygningen 

sker. 

Stevns Kommune er omfattet af landsplandirektivet Fingerplanen 2007 og ligger 

udenfor fingerbystrukturen i det øvrige hovedstadsområde (landområde). 

Fingerplan 2007 bestemmer, at der i den kommunale planlægning kan udlægges 

ny byzone i det øvrige hovedstadsområde, når det respekterer de overordnede 

interesser, herunder at byudviklingen er af lokal karakter og sker i tilknytning 

til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. 

Endvidere har regionplanretningslinjerne fra Regionplan 2005 for Storstrøms 

Amt og Hovedstadens Udviklingsråd retsvirkning som landsplandirektiv frem 

til vedtagelsen af Kommuneplan 2009. 

. 

2


I 2008 var der 21. 885 indbyggere i Stevns Kommune. Der er i perioden 2003 

til 2008 sket en befolkningstilvækst på 276 indbyggere og befolkningsprognosen 

forudser en yderligere tilvækst på 446 indbyggere frem til 2015. 

Den fremtidige boligudbygning vil ske som afrunding og i forbindelse med eksisterende 

byer, hvor der er gode kollektive transportmuligheder. Udbygningen 

er beskeden og sikrer at både offentlige og private servicetilbud kan opretholdes. 

Udvikling af erhverv sker dels som en udvidelses af anvendelses mulighederne 

i et allerede udlagt erhvervsområde syd for Hårlev, således der kan etablere 

detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper. Området er endnu 

ikke er taget i anvendelse. Og dels ved at give mulighed for omdannelse af 

Mandehoved 9 til ferie- eller fritidsformål, når denne overgår fra statslig ejendom. 

I forbindelse med kommunalreformen har Stevns Kommune overtaget regionplantillægget 

vedrørende omfartsvejen syd for Strøby Egede. Regionplantillægget 

er indarbejdet i kommuneplanen uden ændringer. Omfartsvejen er miljøvurderet 

her. 

I forhold til 0-alternativet er de ændringer kommuneplanen giver mulighed for 

begrænset og har til formål, at kunne opretholde kommunes servicetilbud med 

hensyn til skoler, daginstitutioner og lignende samt at give mulighed for arbejdspladser 

i Stevns Kommune. 0-alternativet vil kunne betyde længere transport 

til arbejdspladser og offentlige servicefunktioner for indbyggerne i Stevns 

Kommune. Et 0-alternativ vurderes ikke at betyde færre miljøproblemer, men 

vil blot flytte dem andre steder i regionen. 

Boligudbygning 

Udbygning i antallet af boliger i kommunen vil generelt føre til en stigning i 

kommunens samlede energi og ressourceforbrug. Nye borgere vil bidrage til at 

øge påvirkningen af miljøet samt øge trafikmængden. 

Den planlagte boligudbygning understøtter kommuneplanens bymønster og infrastruktur, 

herunder den kollektive trafikbetjening. Der er udlagt 18 ha nye 

arealer til boligformål og samtidig er et tilsvarende areal enten taget ud af 

kommuneplanen, udskudt til efter planperioden eller udlagt til rekreative formål 

i stedet. 

Der er ved udlægget af nye arealer lagt vægt på at minimere påvirkningen af 

natur og landskabsværdierne samt at friholde det åbne land for bebyggelse. Boligområderne 

er udlagt på arealer der ikke er omfattet af naturog landskabsinteresser. 

Dog ligger boligområderne indenfor særlige drikkevandsinteresser og 

der skal derfor ske en overvågning af dette. 

Nye boligområder i Hårlev og Store Heddinge vil påvirke områdernes kvaliteter 

som bynær natur og der skal foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger 

for at hindre en negativ påvirkning af grundvandet og de nærliggende vandløb. 

. 

3


Detailhandel 

En udvidet mulighed for etablering af butikker, der forhandler pladskrævende 

varegrupper i erhvervsområdet kan give en øget støjpåvirkning og øget trafikmængde 

til og fra området. Støjen vil både være i form af trafikstøj fra personbiler 

og varetilkørsel med tunge køretøjer samt støj fra ventilationsanlæg og 

lignende. 

Muligheden for detailhandlen vurderes ikke at påvirke området væsentligt udover 

0-alternativet. Vejkapaciteten kan om nødvendigt udvides såfremt der 

skulle opstå væsentlige trængselsproblemer til området. 

Mandehoved 9 

Mulighed for en ny anvendelse af bygninger på Mandehoved 9 vil primært forårsage 

øget trafik på vejene til stedet med støj og i mindre grad øget luftforurening 

som følge. Slid på naturen langs klinten vil øges, men negative effekter 

kan afværges. Den nye anvendelse af Mandehoved vil betyde nye arbejdspladser 

i kommunen. 

Omfartsvej ved Strøby Egede 

Omfartsvejen vil betyde mindre trafik i byen og dermed faldende støj og luftforurening 

her. Yderligere vil omfartsvejen også bedre trafiksikkerheden i byen. 

Omfartsvejen løber gennem et Natura 2000-område, hvilket vil give negative 

effekter for dette område. Tryggevælde Å og Ådal er omfattet af en række beskyttelsesinteresser 

samt rekreative og kulturhistoriske interesser, der vil blive 

påvirket negativt. 

Overvågning 

Sektorlovgivningen sikrer overvågning af de fleste evt. påvirkede parametre. 

Der vil således ske en overvågning via sektoradministration og ved udarbejdelse 

af kommunens grønne regnskaber. 

Desuden vil der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner af eksempelvis 

byudvikling eller ved detailplanlægning for infrastruktur som minimum blive 

gennemført en miljøscreening i henhold til loven om miljøvurdering af planer 

og programmer. Dette vil sikre, at miljøkonsekvenserne af samtlige lokalplanforslag 

m.m. vil blive belyst på en systematisk måde, og at eventuelt væsentlige 

eller kritiske miljøforhold vil blive afdækket på et tidligt tidspunkt i planprocessen. 

I forbindelse med evt. miljøvurdering af konkrete projekter, vil der blive 

udarbejdet et mere detaljerede overvågningsprogram end denne miljøvurdering 

af kommuneplanen, giver mulighed for. 

I forbindelse med større byggeog anlægsarbejder, der er omfattet af VVMbekendtgørelsen 

(Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering 

af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)) vil der som 

minimum blive gennemført en VVM-screening. I de tilfælde hvor screeningen 

fører til et krav om miljøvurdering, vil der i forbindelse med denne blive stillet 

krav til overvågning af projektets indvirkninger på miljøet. 

. 

4


Overvågning af trafikmængde, -støj og -sikkerhed ske efter gældende regler på 

området. 

Ved næste kommuneplanrevision vil kommunen beskrive den samlede gennemførte 

overvågning af miljøet i Stevns Kommune. Der vil blive fulgt op på, 

om udviklingen har været som forventet, og om der eventuelt vil være behov 

for tiltag til at modvirke uønskede miljømæssige virkninger af planlægningen. 

. 

5


2 Afgrænsning af miljøvurderingen 

I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer skal miljøvurderingen 

omfatte de ændringer og nye tiltag, som en gennemførelse af kommuneplanforslaget 

vil betyde. Stevns Kommune har gennemført en afgrænsning af 

miljøvurderingen - det vil sige en indledende vurdering af de miljøforhold, der 

forventes at blive påvirket væsentligt, og hvordan de skal behandles. 

Afgrænsningen blev den 29. juni 2009 sendt til høring hos berørte myndigheder. 

De berørte myndigheder er i denne sammenhæng Køge og Faxe Kommuner, 

Miljøcenter Roskilde, Udlændingestyrelsen samt Østsjællands Museer. 

Danmarks Naturfredningsforening er tillige hørt. Høringsfristen var den 27.juli 

2009. 

Der indkom bemærkninger fra Udlændingeservice, der gør opmærksom på at 

Mandehoved 9 er genåbnet som asylcenter og vil fungere som asylcenter indtil 

udgangen af 2009 med mulighed for en ydereligere forlængelse. 

For kommuneplanforslagets øvrige temaer gælder, at bestemmelserne enten er 

uændrede i forhold til den gældende kommuneplan eller er en direkte overførsel 

af retningslinjer fra HUR eller Storstrøms Amts Regionplaner 2005, som er relevante 

for kommunens myndighedsudøvelse. De relevante retningslinjer fra 

regionplanen er overført uden ændringer af indhold, idet der dog nogle steder er 

foretaget en tilpasning til Stevns lokale geografi. 

Miljøvurderingens struktur og indhold 

For hvert område indeholder miljøvurderingen en kort beskrivelse af de forudsætninger 

for ændringer og nye tiltag i kommuneplanforslaget, der danner baggrund 

for vurderingen, en beskrivelse af 0-alternativet samt en vurdering af de 

væsentlige miljømæssige konsekvenser, som forslaget vil indebære. Miljøvurderingen 

er fortaget i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget. 

Formålet med miljøvurderingen er fremme en bæredygtig udvikling samt at 

sikre, at hensynet til miljøet i videst muligt omfang er integreret i kommuneplanen. 

Kommuneplanforslaget er i overensstemmelse med de mål, som er opstillet 

i kommuneplanstrategien og den lokale Agenda 21 strategi. 

. 

6


3 Miljøstatus 

Stevns Kommune er en landkommune med ca. 22.000 indbygger og en forholdsvis 

spredt bebyggelse, det største bysamfund er Strøby Egede med cirka 

3750 indbyggere. 

I Kommuneplan 2009 er Store Heddinge (3500 indbyggere) og Hårlev (2500 

indbyggere) udpeget som kommunecenter. Øvrige byområder er Rødvig, Strøby 

Egede, Klippinge, Strøby, Valløby og Hellested. Dertil kommer en lang 

række små-bebyggelser og mindre landsbyer. 

Store Heddinge og Hårlev har en række kommunale og andre servicefaciliteter 

som f.eks. daginstitutioner, skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter, bibliotek, læge, 

tandlæge mv. samt dele af den kommunale administration. Byerne er velforsynet 

med kollektiv tog- og bustrafik og den fremtidige boligudbygning er udlagt 

i disse to byer. 

Strøby Egede er præget af den stærkt trafikerede Stevnsvej og en omlægning af 

store dele af den gennemkørende trafik ad en omfartsvej syd og vest er derfor 

indarbejdet i kommuneplanen. 

Stevns Kommune er en af de tyndest befolkede kommuner i Danmark, med relative 

store arealer i det åbne land. Det åbne land er præget af kommunens store 

natur og landskabsværdier, hvor Tryggevælde Å og Ådal samt Stevns Klint er 

de mest markante. Dertil findes der en lang række mindre, beskyttede områder, 

diger og levende hegn. Ca. 75 % af kommunes areal er i landbrugsmæssig drift, 

hvilket er mere end landsgennemsnittet. 

Stevns Kommune udarbejdede et grønt regnskab for alle større kommunale 

ejendomme i 2002. Regnskabet fokuserer på energibesparelse. Der er i visse 

kommunale bygninger etableret energibesparende foranstaltninger som varmestyring, 

pillefyr, energiruder, efterisolering, udskiftning af termostater, solvarmeanlæg, 

lavenergipærer m.v. Det er en målsætning i Lokal Agenda 21 strategien, 

at der sker en indførelse af grønne regnskaber for alle institutioner på sigt, 

således at ændret adfærd og besparelser kan måles. Der skal ske en miljøoptimering 

for samtlige kommunale ejendomme, samt udarbejdelse af en handlingsplan. 

Endelig ønskes der en synliggørelse af opnåede effekter. 

I forbindelse med miljøgodkendelser og miljøtilsyn for kommunens erhvervsvirksomheder 

forsøger Stevns Kommune, at skabe forståelse for vigtigheden af 

. 

7


et forebyggende miljøarbejde. Eventuelle miljøpåvirkninger fra erhvervsvirksomhederne 

håndteres i henhold til gældende lovgivning. 

Tilsvarende håndteres miljøpåvirkninger fra Stevns Kommunes boligområder 

mv. efter gældende lovgivning, og der forekommer heller ikke væsentlige miljøproblemer 

fra disse. 

. 

8


4 Miljøvurdering 

4.1.1 Kommuneplanstrategi og Lokal Agenda 21 strategi 

Stevns Kommune har i kommuneplanstrategien vedtaget en vision om, at 

Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen 

- i storslået natur, en alsidig kultur, og med god plads til både at bo og leve 

i. 

Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune har besluttet at tage udgangspunkt i 

tre kerneområder som er: 

- Bosætning 

- Turisme 

- Aktivitet og Sundhed. 

Den lokale Agenda 21 strategi har fem overordnede temaer: 

- Mindskelse af miljøbelastningen 

- Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 

- Fremme af biologisk mangfoldighed 

- Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 

21-arbejde 

- Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, 

trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, 

uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold 

4.1.2 Samlede vurderingsparametre og metode 

Miljøvurderingen er foretaget med afsæt i vurderingsparametre for de nye områder 

i Kommuneplan 2009-2020, som ikke er fastlagt ved gældende kommune- 

og lokalplaner for de tidligere Stevns og Vallø Kommuner: 

- Ressourcer 

- Vand 

- Jord 

- Støj 

- Trafik 

- Natur og landskab 

- Kulturarv og kulturmiljøer 

. 

9


- Sundhed og velfærd 

Oplysninger om eksisterende miljø-, naturog kulturforhold samt beskyttelsesstatus 

er især indhentet fra Danmarks Miljøportal og By- og Landskabsstyrelsens 

hjemmeside. Der er i enkelte tilfælde suppleret med oplysninger fra andre 

kilder. For hvert nyt arealudlæg er der indhentet oplysninger om følgende plan- 

og miljømæssige forhold: 

- Fredninger 

- Bygge- og beskyttelseslinjer 

- Kystnærhedszone 

- Naturområder, der er beskyttet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 

3 

- Natura 2000-områder, dvs. områder, der er beskyttet i henhold til internationale 

aftaler (EU habitatdirektivet, EU fuglebeskyttelsesdirektivet 

og Ramsar-konventionen) 

- Drikkevandsinteresser 

- Jordforurening 

På baggrund af kommuneplanens oplysninger om den fremtidige arealanvendelse, 

er de miljømæssige konsekvenser vurderet, og der er i relevant omfang 

foreslået foranstaltninger til at modvirke negative miljømæssige konsekvenser. 

Der er ligeledes foreslået overvågning, hvor det er fundet relevant. 

4.2 Miljøvurdering af tværgående temaer 

Boligområder i områder med drikkevandsinteresser 

Private haver og opholdsarealer påvirker med nitrat gennem gødskning og giver 

risiko for forurening med pesticider. Jo større plejet areal der er tale om, des 

større vurderes risikoen for grundvandsforurening at være, men risikoen skal 

ses i sammenhæng med, at godkendte pesticider ikke burde kunne forurene 

grundvandet bortset fra et par enkelte midler, og at risikoen for forurening kan 

reduceres, hvis det er muligt at pålægge eller motivere grundejerne til at undgå 

brug af pesticider og overdrevent gødskning. Brugen af pesticider og gødskning 

skal herudover ses i forhold til, at byudviklingsområder normalt vil have landbrug 

som tidligere anvendelse, hvor der også gødskes og sprøjtes. 

Trafik og støj 

Kommunalbestyrelsen vil for at undgå konflikter mellem støjfølsom anvendelse 

f.eks. boliger og støjende anlæg og aktiviteter sikre, at støjbelastede arealer ikke 

udlægges til støjfølsom anvendelse samt at nye støjende anlæg ikke belaster 

eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse. 

. 

10


En forbedring af vejanlæg samt udvikling og omdannelse af byområder vil generelt 

føre til at øge den lokale trafikmængde og give en øget støjpåvirkning af 

omgivelserne. I forbindelse med planlægning af de konkrete byudviklingsprojekter 

tages der mere konkret stilling til afviklingen af trafikken og vurdering af 

den lokale støjpåvirkning. Omfartvejen ved Strøby Egede skal gennemgå en ny 

VVM undersøgelse, da VVM tilladelsen fra 2005 er forældet. 

Landskab og naturbeskyttelse 

Kommuneplanen indeholder retningslinjer til varetagelse af naturbeskyttelseshensyn 

i det åbne land. Gældende bestemmelser i det åbne land er overført fra 

regionplanen for Storstrøms Amt og Hovedstadens Udviklingsråd. Stevns 

Kommunen har i Lokal Agenda 21 strategien tilkendegivet, at der skal arbejdes 

for at øge den biologiske mangfoldighed og mindske miljøbelastningen. 

I løbet af den kommende planperiode vil Stevns Kommune gennemføre en 

kortlægning og analyse af det stevnske landskab. Analysen skal danne grundlag 

for en udpegning af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, 

samt vigtige udsigtskiler og uudnyttet rekreativt potentiale. Desuden 

skal udpegningen af de værdifulde landskaber konkretiseres og vurderes. Forvaltningen 

af områderne kan dermed yderligere kvalificeres. 

Kystnærhedszone 

Kommuneplanen indeholder bestemmelser for varetagelse af miljøhensyn i 

kystnærhedszonen. I forbindelse med en mere detaljeret planlægning for Mandehoved 

9 skal der redegøres på påvirkningen af kysten. 

Kulturmiljøer 

I den tidligere Vallø Kommune er der udpeget flere områder af kulturhistorisk 

værdi, kulturmiljøer samt særlige landsbyer, mens der for den gamle Stevns 

Kommune er udpeget bevaringsværdige bygninger i Stevns Kommuneatlas, 

Byer og Bygninger 2002. 

Som en konsekvens af de forskelligartede udpegninger, er tidligere regionplanretningslinjer 

fra Storstrøms Amt overført uændret dog tilpasset lokale forhold. 

Retningslinjerne tager således udgangspunkt i beskyttelse af kulturmiljøer uden 

en egentlig udpegning. Samtlige udpegninger for den tidligere Vallø Kommune 

er dog overført, ligesom udpegningerne af bevaringsværdige bygninger i den 

tidligere Stevns Kommune. 

Det fremgår af kommuneplanen at der i forbindelse med kortlægning og analyse 

af det stevnske landskab, vil ske en kortlægning af større kulturmiljøer der 

knytter sig til landskabet. 

. 

11


4.3 Boligudbygning - Store Heddinge 

Forudsætninger 

Store Heddinge er udpeget som kommunecenter hvilket indebærer, at byen 

fastholdes med en række kommunale og andre servicefaciliteter som f.eks. daginstitutioner, 

skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter, bibliotek, læge, tandlæge mv. 

samt dele af den kommunale administration. 

Der udlægges 2 boligområder i Store Heddinge, inden for rammeområde 1 B8, 

i byens nordlige del på samlet ca. 2,5 ha. ud mod Ved Bækken. Det nordligste 

område anvendes til privat have og det sydligste område er dyrket landbrugsjord. 

Samtidig udskydes boligudbygningen i den nordlige del af rammeområde 1 

B11 og i hele område 1 B12 til efter planperioden. Samlet betyder det at der 

udlægges mindre boligareal i Store Heddinge end i den tidligere kommuneplan, 

hvilket er i bedre overensstemmelse med befolkningsprognosen. 

Placeringen af de nye boligområder sker som afrunding af eksisterende byområder 

og på baggrund af hensyn til naturen og miljøet. 

0-alternativ 

Konsekvensen af et 0-alternativ, svarende til de hidtidige planer og arealudlæg, 

vil for byen som helhed være, at tilflytning og bosætningsmulighederne i Store 

Heddinge frem til 2021 vil større, da rammeområde 1 B12, der udskydes til efter 

denne planperiode, er større end de 2 arealer der udlægges i rammeområde 1 

B8. Det vil betyde en større miljøbelastning generelt og et større pres på offentlige 

service i forhold til for eksempel skoler og daginstitutioner. 

En begrænsning i boligudbygningen i Store Heddinge må forventes at give 

kraftigere boligudbygning andre steder og der er derfor udlagt arealer i Hårlev. 


Grundvand Planområdet ligger i "område med særlige drikkevandsinteresser" (OSD). 

Udlægning af arealet til boligformål er ikke i konflikt med drikkevandsinteresserne. 

Jord Nedsivning af forurenende stoffer under anlægsarbejde og under drift kan have 

betydning for grundvandskvaliteten. Det vurderes dog at være en mindre væsentlig 

påvirkning. Der er ikke konstateret jordforurening i området. 

Trafik Anlæggelse af nye boligområder vil lokalt øge trafikmængden lokalt. 

Trafikbelastning på de omkringliggende veje vil ikke blive forøget, ud over 

hvad der forventes at kunne rummes indenfor den eksisterende vejkapacitet. 

Ved en udbygning af området skal der ud fra konkrete vurderinger tages nødvendige 

trafiksikkerhedsmæssige hensyn. 

Natur og landskab Der er ingen beskyttede naturområder inden for det udlagte areal. Dog løber der 

på sydsiden af de nye boligudlæg et § 3 beskyttet vandløb. Det forudsættes at 

. 

12


dette vandløb ikke indgår i arealet til boligudlæg og at det bevares i sin nuværende 

form. Vandløbet er kraftigt reguleret og er allerede påvirket af den bymæssige 

bebyggelse. Det vurderes derfor ikke at ville blive yderligere påvirket 

af nye boliger. Da området nu anvendes til dyrket mark, må det tværtimod formodes 

at der fremover vil tilføres vandløbet lidt færre næringsstoffer og sprøjtemidler 

fra de udpegede arealer. Det nærmeste naturareal ud over vandløbet er 

et mindre engareal sydøst for arealerne til boligudlæg, dette vurderes ikke at 

kunne blive påvirket. 

Sundhed og velfærd Den rekreative landskabsværdi vil blive forringet i de 2 områder til 

boligformål. Der kan i udførelsen af det konkrete projekt indtænkes fælles 

udendørsophold som legepladser, boldbaner m.m. 

Ved omdannelse fra landbrugsjord til boligområde og hermed støjfølsom arealanvendelse, 

bliver støjkrav til blandt andet virksomhedsstøj ændret. Det forventes 

dog ikke at påvirke nærliggende virksomheder. 

Afværgetiltag Det anbefales, at vandløbet så vidt muligt bevares, så områdets naturindhold 

ikke forringes væsentligt. 

Overvågning Det bør overvåges, at vandløbet ikke bliver ødelagt, forstyrret eller forurenet 

under anlægsarbejder for bebyggelsen. 

Det bør løbende overvåges at der ikke sker forringelser i grundvandskvaliteten. 

Det gælder både i anlægsperioden hvor der kan være risiko for spild af forurenende 

stoffer og efterfølgende hvor udsivning af spildevand samt overfladevand 

fra vejarealer gennem vejsaltning og med oliekomponenter kan dette udgøre 

en risiko for grundvandskvaliteten. 

Trafiksikkerhed samt støjgrænser for trafikstøj overvåges efter gældende regler. 

Samlet vurdering Den ændrede arealanvendelse til boligformål kan forringe planområdets 

kvaliteter som bynær natur. Det er dog muligt at afværge en væsentlig forringelse 

ved i den konkrete planlægning af områderne, at stille krav om friarealer, 

beplantningsbælter og lignende. 

4.4 Boligudbygning - Hårlev 


Hårlev er ligeledes udpeget som kommunecenter. Kommuneplan 2009 udlægger 

de fremtidige boligområder i Hårlev, rammeområde 2 B7 og 2 B8, i byens 

nordlige og vestlige del på samlet ca. 15,5 ha. Områdets nuværende anvendelse 

er landbrug. En forudsætning for udlæg af arealer til boligformål i Hårlev har 

været, at et tilsvarende arealudlæg et andet sted i kommunen, blev ændret fra 

boligområde til rekreativt område. Miljøvurderingen af boligudbygningen i 

Hårlev skal derfor ses i sammenhæng med udskydelse af arealer i Store Heddinge 

og udtagning af et areal i Klippinge til boligformål. 

. 

13


Placeringen af de nye boligområder sker som afrunding af eksisterende byområder 

og på baggrund af hensyn til naturen og miljøet. 

0-alternativ 


vil for begge områder være, at tilflytning og bosætningsmulighederne vil være 

begrænsede i Hårlev. Det vil desuden have konsekvenser for befolkningstallet 

og alderssammensætningen af kommunens borgere. 

En begrænsning i boligudbygningen i Stevns Kommune må forventes at give 

kraftigere boligudbygning andre steder. 


Grundvand Planområdet ligger i "område med særlige drikkevandsinteresser" (OSD). 

Udlægning af arealet til boligformål er ikke i konflikt med drikkevandsinteresserne. 

Jord Nedsivning af forurenende stoffer under anlægsarbejde og under drift kan have 

betydning for grundvandskvaliteten. Det vurderes dog at være en mindre væsentlig 

påvirkning. Der er ikke konstateret jordforurening i området. 

Trafik Nye boligområder vil lokalt øge trafikmængden. Trafikbelastning på de 

omkringliggende veje vil ikke blive forøget, ud over hvad der forventes at kunne 

rummes indenfor den eksisterende vejkapacitet. 

Ved en udbygning af området skal der ud fra konkrete vurderinger tages nødvendige 

trafiksikkerhedsmæssige hensyn. 

Boligområderne ligger i kort afstand til Hårlev Station, hvor der er 

regelmæssige drift til Køge, Fakse Ladeplads og Rørvig. 

Natur og landskab Der er ingen beskyttet naturområder inden for de udlagte arealer. Dog løber der 

på nordsiden af det sydlige område et § 3 beskyttet vandløb. Dette er kraftigt 

reguleret og allerede påvirket af den bymæssige bebyggelse. Det vurderes derfor 

ikke at blive påvirket yderligere ved de nye boligudlæg. Det forudsættes 

dog, at dette vandløb ikke indgår i arealet til boligudlæg og at det bevares i sin 

nuværende form. Det nordlige boligudlæg grænser helt op til en udpeget spredningskorridor. 

Boligudlæggene vurderes dog ikke at være til gene for de dyr der 

evt. færdes her. 

Kulturarv/kulturmiljøer Begge områder afgrænses på en eller flere af siderne af et beskyttet dige. De 

beskyttede diger må ikke påføres skade, gennembrydes eller fjernes. 

Sundhed og velfærd Den samlede visuelle kvalitet af området ændres. Begge områder grænser op til 

den åbne land og vil være meget synlig fra landskabet. Der gives mulighed for 

bebyggelse i op til 8,5 meter. Der skal i den konkrete planlægning af området 

tages hensyn til hvorledes områderne visuelt påvirker omgivelserne. 

. 

14


Ved omdannelse fra landbrugsjord til boligområde og hermed støjfølsom 

arealanvendelse, bliver støjkrav til blandt andet virksomhedsstøj ændret. Det 

forventes dog ikke at påvirke nærliggende virksomheder. 

Afværgetiltag Det anbefales, at vandløbet ved det sydlige område så vidt muligt bevares, så 

områdets naturindhold ikke forringes væsentligt. Det anbefales, at der i den 

konkrete planlægning for områderne tages hensyn til de beskyttede diger og at 

vejanlæg og bebyggelsen placeres i en passende afstand til digerne. 

Overvågning Det bør overvåges, at vandløbet ikke bliver ødelagt, forstyrret eller forurenet 

under anlægsarbejder for bebyggelsen. 

Det bør løbende overvåges, at der ikke sker forringelser i grundvandskvaliteten. 

Det gælder både i anlægsperioden hvor der kan være risiko for spild af forurenende 

stoffer og efterfølgende, hvor udsivning af spildevand samt overfladevand 

fra vejarealer gennem vejsaltning og med oliekomponenter anvendelse 

kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten. 

Trafiksikkerhed samt støjgrænser for trafikstøj overvåges efter gældende regler. 

Samlet vurdering Den ændrede arealanvendelse kan forringe planområdets naturindhold. Det er 

dog muligt at afværge en væsentlig forringelse ved i den konkrete planlægning 

af områderne at stille krav om friarealer, beplantningsbælter og lignende. 

4.5 Boligområde Klippinge 


I gældende kommuneplan for tidligere Stevns kommune er der i Klippinge udlagt 

et område 3B2 til boligområde. Området fastlægges til åben-lav og tæt-lav 

boligbebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner o. 

lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning, eller nærmere angivne 

erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold 

til omgivelserne. Den sydøstlige del af dette område er ikke udnyttet. 

Med Kommuneplan 2009 opdeles arealet i 2 delområder. Et mindre område på 

0,7ha, 6 B2, der fastholdes til boligformål med samme anvendelse som ramme 

3 B2 i Stevns Kommuneplan. Et delområde på 4,1ha der fastlægges til nærrekreative 

formål, park, stisystem samt afvandingssystem og regnvandsbassiner 

(vådområder). Området benævnes 6 R1 Rekreativt område. 

Arealet ændres fra boligformål til rekreativt areal for, jf. retningslinjerne i Fingerplan 

2007, at give mulighed for boligudbygning i Store Heddinge og Hårlev. 

De nye arealer i Store Heddinge og Hårlev svare cirka til arealerne af de udskudte/udtagne 

arealer i Store Heddinge og Klippinge. 

0-alternativ 


vil betyde, at både rammeområde 6 B2 og 6 R1 ville kunne bebygges med åben 

. 

15


lav og tæt lav bebyggelse, bortset fra et område i landzone. Ændringen af områdets 

anvendelse skal ses i sammenhæng med arealændringerne i Store Heddinge 

og i Hårlev. En fastholdelse af boligudbygningen i Klippinge ville betyde 

en begrænset mulighed for boligudbygning andre steder i kommunen. 


Grundvand Område 6 R1 ligger i "område med særlige drikkevandsinteresser" (OSD). 

Udlægning af arealet til rekreativt formål er ikke i konflikt med drikkevandsinteresserne. 

Jord Nedsivning af forurenende stoffer under anlægsarbejder; afvandingssystemer 

og regnvandsbassiner vurderes at have en ubetydelig påvirkning. Der er ikke 

konstateret jordforurening i området. 

Trafik Trafikbelastning på de omkringliggende veje vil ikke blive forøget. 

Ved etablering af stisystem og kobling til veje bør tages nødvendige trafiksikkerhedsmæssige 

hensyn. 

Natur og landskab Der er ingen beskyttet naturområder inden for det udlagte område til rekreative 

formål. 

Kulturarv/kulturmiljøer Der er registreret et beskyttet jord- og stendige langs områdets vestlige 

afgrænsning. Beskyttede diger må ikke påføres skade, gennembrydes eller fjernes. 

Sundhed og velfærd Den samlede visuelle kvalitet af området må forventes forbedret gennem anlæg 

af rekreativt område, og det forbedrer de rekreative muligheder for beboere i 

omkringliggende boligområder og i Klippinge i øvrigt. 

Samlet vurdering Den ændrede arealanvendelse til rekreative formål vurderes miljømæssigt at 

forbedrer områdets tilstand. Det vurderes positivt at der indtænkes placering af 

afvandingssystemer og regnvandsbassiner (vådområder), blandt andet i lyset af 

mulige overvejelser om klimatilpasning. Ydermere har begrænsningen af boligudbygningen 

i Klippinge gjort det muligt at udlægge arealer til boligformål i 

Hårlev, der er bedre forsynet med kollektiv trafik, hvilket vurderes positivt. 


I erhvervsområdet syd for Hårlev, rammeområde 2 E4, ud mod Faxevej, som i 

kommuneplanen for tidligere Vallø Kommune var udlagt til erhvervsformål, 

giver Kommuneplan 2009 mulighed for, at der også kan etableres butikker der 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper inden for området. Det samlede 

detailhandelsareal i området er maks. 12.000 m 2 . 

. 

16


0-alternativ 


vil være, at der ikke vil være mulighed for at etablere butikker der forhandler 

særlig pladskrævende varegrupper ved Hårlev. Afstanden til butikker med 

pladskrævende varer ville derfor være længere for indbyggerne i og omkring 

Hårlev. 

En begrænsning i detailhandelsudbygningen i Stevns Kommune må forventes 

at give kraftigere udbygning andre steder. 


Støj Der må forventes støj fra varelevering, ventilationsanlæg og lignende i 

forbindelse med detailhandel. I forhold til 0-alternativet, hvor området kun var 

udlagt til erhvervsvirksomheder, forventes der ikke øget støjpåvirkning. De 

gældende grænseværdier på området skal overholdes. 

Trafik Der forventes at ske ændringer af trafikmønstrene ved udbygning af 

detailhandel med pladskrævende varegrupper og det må forventes at forøge trafikbelastningen 

lokalt både fra tung trafik samt privat kørsel. Placering af butikker 

med pladskrævende varegrupper i dette område er sket ud fra en vurdering 

af, at det eksisterende vejnet har kapacitet til at klare en øget trafikmængde. 

Der bør i planlægningen tages højde for at der ikke kommer 

trængselsproblemer som følge af udbygningen. 

Sundhed og velfærd En udvidelse af detailhandelsmulighederne vil skabe nye arbejdspladser i 

kommunen. 

Afværgetiltag Der kan om nødvendigt etableres svingbaner for at øge trafiksikkerheden og 

mindske evt. trængselsproblemer ved til og fra kørsel til området. 

Overvågning Trafiksikkerhed samt støjgrænser overvåges efter gældende regler. 

Samlet vurdering Den ændrede arealanvendelse forventes ikke at miljøpåvirke området 

væsentligt udover 0-alternativet i forhold til støj. Der kan være en øget trafikbelastning 

af området som forventes at kunne afvikles indenfor eksisterende vejkapacitet. 

4.7 Mandehoved 9 

Mandehoved 9, rammeområde 9 D3, består af bygninger og friarealer der oprindeligt 

har været anvendt til kaserne. Området ligger ganske tæt på kystlinjen 

og den nordlige samt sydlige del af Mandehoved 9 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. 

Stedet ligger desuden i umiddelbar nærhed til Stevns Naturcenter, 

der indeholder en naturskole med overnatningsfaciliteter, og besøgscenter 

for turister, der ønsker at se Stevns Klint. Efter kasernens nedlæggelse har 

Mandehoved 9 været anvendt som asylcenter, som eventuelt nedlægges inden 

. 

17


for planperioden. Kommuneplanen giver derfor mulighed for at omdanne de 

eksisterende bygninger til andet formål. 

Kommuneplanens ramme for Mandehoved 9 fastlægger ny anvendelse til hotel, 

ferielejligheder, vandrehjem, højskole, efterskole, efterfagskole eller kursuscenter, 

videnscenter, restaurant, butik m.v.. Det skal være muligt at foretage renovering 

og ombygning af de eksisterende bygninger, mens nybygninger kun må 

opføres i mindre omfang. Områdets samlede bebyggelsesprocent er fastsat til 

25 %, byggehøjde må maksimalt være 8,5 meter. 

Omdannelse til f.eks. ferielejligheder vil med fordel kunne støtte funktionen af 

Stevns Naturcenter og desuden være med til at opfylde kommunens politiske 

målsætning for 'Turisme' og 'Aktivitet og sundhed'. I vurderingen er det valgt at 

fokusere på effekter forårsaget af omdannelse til ferielejligheder, da denne anvendelse 

menes at være den, der potentielt giver anledning til de største effekter. 

Kommuneplanens ramme giver mulighed for at etablere op til 110 ferielejligheder 

med cirka 550 sengepladser. 

0-alternativ 

Konsekvensen af et 0-alternativ vil sandsynligvis være at ejendommen er til 

salg via Freja Ejendomme (Staten) der, indtil ejendommen bliver solgt, vil udleje 

den til eksempelvis Udlændingeservice, som i dag anvender ejendommen 

til asylcenter. Bygningerne kan i perioder stå tomme. 

Mandehoved 9 er ikke direkte nævnt retningslinjerne i Regionplan 2005 for 

Storstrøms Amt eller udpeget til et bestemt formål. Der er ligeledes ikke lokalplanlagt 

eller udformet rammebestemmelser for området i kommuneplanen for 

tidligere Stevns Kommune. 

Konsekvensen af et 0-alternativ vil derfor være, at når ejendommen overgår til 

en ny ejer vil der skulle udarbejdes plangrundlag for ejendommens fremtidige 

anvendelse. 


Det er overvejende sandsynligt, at etablering af et center med ferielejligheder i 

de gamle kassernebygninger på Mandehoved vil være VVM-pligtigt efter 

VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 2 (bilag 2, nr. 13b), bl.a. fordi dele af området 

ligge inden for strandbyggelinjen. Stevns Kommunes endelige beslutning om 

anlægget vil derfor blive baseret på resultaterne af en VVM-screening samt en 

eventuel efterfølgende VVM-redegørelse for projektet. 

Trafik Der må forventes en væsentlig forøgelse af trafikbelastningen i området. 

Særligt hvis der etableres ferielejligheder, hvor der blandt andet én gang ugentlig 

skal ske udskiftning af lejere inden for et kortere tidsrum. 

Området kan enten betjenes via Espekærvej nord for Sigerslev eller via 

Møllegårdsvej/Hærvejen syd for Sigerslev. Espekærvej forventes ikke at have 

kapacitet til en væsentlig større mængde trafik. Møllegårdsvej/Hærvejen er adgangsvej 

for kalkbruddet syd for Mandehoved og kan i højere grad klare en 

. 

18


større mængde trafik. Den sidste del af ruten skal dog foretages via Mandehoved, 

der er en lille vej, som sandsynligvis skal udvides. 

Der bør i planlægningen tages højde for at der ikke kommer trængselsproblemer 

som følge af udbygningen/omdannelse. Boliger i Sigerslev og beboelse 

langs især Møllegårdsvej og Hærvejen kan få en øget støjpåvirkning fra trafikken. 

Den specifikke påvirkning skal dog vurderes i en evt. VVM. 

Luft Den øgede trafik, som anvendelsen af Mandehoved til f.eks. ferieboliger vil 

forårsage, vil samtidig give anledning til en øget luftforurening i nærområdet. 

Desuden vil en eventuel ombygning af Mandehoved i en periode give anledning 

til mindre mængder støv etc. 

Støj Ligeledes vil den øgede trafik give anledning til støjgener for beboerne langs 

vejene til Mandehoved 9. En anvendelse til ferieboliger vil oftest betyde skiftedag 

hver lørdag, og det kan betyde at støjgenerne fra trafik til og fra Mandehoved 

vil være af en omfang der kan genere områdets beboere, særligt da det sker 

på en lørdag, hvor der ikke køre tung trafik til og fra kalkbruddet og hvor trafikmængden 

fra besøgende normalt er begrænset til Stevns Naturcenter. 

Natur og landskab Da der ikke skal ske nogen geografisk udvidelse af området og der kun i ringe 

grad er åbnet op for at der kan ske tilbygninger, vurderes de mulige anvendelser 

af stedet ikke at give nogen direkte effekt på områdets natur eller landskab i 

forhold til den nuværende situation. Et stort antal besøgende til stedet vil dog 

alt andet lige betyde mere slid på naturen omkring klinten. Området omkring 

Mandehoved er udpeget som særligt værdifuldt naturområde og selve klinten er 

udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Der bør derfor være tydelig 

mærkning af stier og henstilling til publikum om at holde sig til disse. På eventuelle 

steder med særlig sårbar natur eller geologi, som ikke kan tåle belastningen 

fra et stort antal besøgende, kan man henstille til besøgende om ikke at betræde 

arealet. Dette er særligt relevant helt tæt på klinten, hvor færdsel tillige 

kan forårsage skred til fare for de besøgende. 

Stevns Klint er opholdssted for flere sjældne eller beskyttede fuglearter. Særlig 

relevant er vandrefalken, der siden 2007 har ynglet på Stevns Klint. I 2009 ynglede 

den på Mandehoved, og dermed ganske tæt på Mandehoved 9. Vandrefalken 

har kun tre ynglesteder i Danmark, hvor af Stevns Klint udgør det ene. 

Vandrefalken er på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og er dermed særlig beskyttet. 

I yngletiden er der flyveforbud tæt på klinten og ligeledes må klatring 

og rappelling på klinten under ingen omstændigheder forekomme. Der må heller 

ikke smides noget ud over klinten. Ved ombygning af Mandehoved 9 til ferielejligheder, 

vil der være et større antal besøgende på klinten ved Mandehoved 

i yngletiden. Dette kan skræmme hunnen væk fra reden, hvilket kan være 

fatalt, og det er derfor vigtigt at der tages forebyggende skridt ved bl.a. skiltning 

om diverse henstillinger og forbud. 

Havet ud for klinten ved Mandehoved er udpeget som Natura 2000-område nr. 

206 'Stevns Rev'. Området er udpeget på grund af sit indhold af naturtypen rev 

samt af naturtypen sandbanker med vedvarende dække af vand. Et område lige 

syd for Mandehoved Pynt ved kajen til kalkbruddet er dog undtaget fra Natura 

. 

19


2000 udpegningen. En ny anvendelse af Mandehoved vil ikke direkte påvirke 

Natura 2000-området, da dette udelukkende er marint. Der kan dog evt. blive 

tale om et øget pres på området fra besøgende der færdes til havs (f.eks. i kajak). 

Sundhed og velfærd Ved en omdannelse/ny anvendelse af området vil der blive skabt nye 

arbejdspladser i kommunen. Den øgede luftforurening vurderes ikke at have 

væsentlige negative sundhedseffekter. 

Afværgetiltag I forhold til trafikbelastningen kan der, på baggrund af beregninger af et 

konkret projekt, etableres foranstaltninger der vil kunne forberede de trafikale 

forhold. Hvad angår slid på natur og geologi skal der være tydelig afmærkning 

af, hvor færdsel udgør en risiko for disse. Evt. anlægsarbejde på Mandehoved 9 

skal, hvis det støjer meget på den nærliggende klint, lægges uden for vandrefalkens 

ynglesæson. Ligeledes skal der skiltes til besøgende vedrørende henstillinger 

omkring vandrefalken. 

Overvågning Trafiksikkerhed samt støjgrænser for trafikstøj overvåges efter gældende regler. 

De omkringliggende naturområder bør overvåges i anlægsfasen for at hindre 

ødelæggelse, forstyrrelse og forurening. Naturområdernes tilstand bør ligeledes 

overvåges under drift, blandt andet i forhold til beskyttede arter og geologiske 

værdier samt risiko for skred. 

Samlet vurdering Kommuneplanen giver mulighed for flere forskellige anvendelsesmuligheder 

og en konkret vurdering af de afledte miljøkonsekvenser afhænger af, hvilke af 

disse muligheder der kommer i anvendelse. 

Generelt må en øget trafik og deraf afledt øget støj og luftforurening vurderes at 

være den største lokale ændring forårsaget af en ændret anvendelse af Mandehoved. 

Et stigende antal besøgende til stedet vil dog også forårsage et vist slid 

på naturen og geologien på og omkring klinten, og der skal tages særlige hensyn 

til sårbar natur og geologi samt sårbare arter. 

4.8 Omfartsvej ved Strøby Egede 

Den planlagte omfartsvej er ca. 1,4 km lang og skal etableres syd om Strøby 

Egede over Tryggevælde Ådal, så den forbinder Stevnsvej med Køgevej. Hensigten 

er at mindske trafikbelastningen i Strøby Egede, ved at føre gennemkørende 

trafik uden om byen. Den planlagte omfartsvej vil således krydse gennem 

Tryggevælde Ådal, der er udpeget som Natura 2000-område. 

Omfartsvejen blev første gang vedtaget af HUR i 2002, men en klage til Naturklagenævnet 

medførte en ophævelse af regionplantillægget og sagen kom til 

fornyet behandling. Sagen blev genoptaget og der blev udarbejdet VVM og regionplantillæg 

i 2005. Pga. strukturreformen indgår regionplantillægget vedrørende 

'Omfartsvej ved Strøby Egede' nu i Stevns Kommunes kommuneplan, 

hvorfor vejen vurderes her. 

. 

20


0-alternativ 

Der er ikke ændringer i omfartsvejens udformning eller placering i forhold til 

regionplantillægget og der er derfor ikke et egentlig 0-alternativ at forholde sig 

til i forhold til kommuneplanens udlæg. 

VVM-tilladelsen for omfartsvejen syd om Strøby Egede er fra 2005. Da VVMtilladelser 

kun gælder i 3 år, skal der gennemføres en ny VVM-proces for omfartsvejen, 

med en opdatering af VVM-redegørelsen Hovedstadens Udviklingsråd 

udarbejdede. Siden 2005 er der kommet forøget fokus på beskyttelseskravene 

for Natura 2000-områder. Dette kan få en betydning for en fornyet VVMproces 

for omfartsvejen. 

En VVM-redegørelse skal indeholde flere alternative placeringer samt beskrive 

konsekvenserne ved ikke at etablere en omfartsvej. Det er her, et 0-alternativ 

skal vurderes. Helt overordnet vil en konsekvens af et 0-alternativ hvor omfartvejen 

ikke realiseres være en forsat trafikal belastning af Strøby Egede by med 

evt. stigende trafikmængde i byen med stigende støjgener og risiko for uheld til 

følge. Ved et sådant 0-alternativ vil Tyggevælde Ådalen kunne bevare sin nuværende 

natur og landskabsværdier som vigtig lokalitet for flora og fauna, kultur 

og rekreationsmuligheder. 


Ressourcer Omfartsvejen forventes anlagt delvis på en dæmning i ådalen og på en bro med 

faunapassage over selve åen. Anlæg af omfartsvejen vurderes at kræve forholdsmæssige 

store ressourcer til anlæg af dæmning og vej, særligt fordi den 

skal føres over åen og på arealer med blød bund, der skal stabiliseres. Ressourceforbruget 

til anlæg af omfartsvejen må formodes at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. 

Vand Vejvandet fra omfartsvejen forventes at afvandes til vejtrug med dræn og 

lukkede ledninger eller åbne grøfter. Vejvand kan indeholde forurenende stoffer 

fra bl.a. benzin, olie, ufuldstændige forbrændingsprocesser (PAH, dioxid m.v.), 

tungmetaller, næringsstoffer, sprøjtemidler etc. og vejvandet vil derfor inden 

udledning til Tryggevælde Å passere en olieudskiller. Der må dog stadig forventes 

at være en vis påvirkning af forurenende stoffer fra vejvandet på Tryggevælde 

Å. 

Vejanlægget ligger inden for et område med drikkevandsinteresser (OD), men 

grænsen til området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ligger mindre 

end 100 m syd for linjeføringen i hele dens strækning. Det beskyttende jordlag 

over grundvandsmagasinet er ca. 10 meter, og det antages at strømningsretningen 

for eventuelle overfladenære magasiner er rettet mod Tryggevælde Å. Omfartsvejen 

formodes derfor ikke at give anledning til forurening af drikkevandet. 

Trafik Ved anlæg af omfartsvejen vil gennemkørerne trafik blive ledt udenom Strøby 

Egede, hvilket vil mindske trafikbelastningen væsentligt i byen med mærkbar 

mindre støj og færre uheld til følge. Forholdene for bløde trafikanter vil blive 

væsentlig forbedret. Der kan efter etableringen af omfartsvejen, om nødvendigt, 

. 

21


opsættes hastighedsdæmpende foranstaltninger i byen, for at skærpe sikkerheden 

yderligere. 

Vejkapaciteten vil blive forøget og der vil være forbedrede forhold for pendlertrafikken 

og tunge køretøjer. 

Støj Ved en omlægning af trafikken, vil der ske en væsentlig formindskelse af 

støjbelastningen for de boliger, der ligger tæt på Stevnsvej i Strøby Egede. Til 

gengæld vil støjbelastningen stige for boliger, der ligger ud til den planlagte 

omfartsvej. Der er dog tale om langt færre boligenheder. Strøby Egede by som 

helhed vil blive mindre støjbelastet. 

Tryggevælde Ådal vil omkring den planlagte omfartsvej vil blive kraftigt påvirket 

af støj i forhold til den nuværende situation. Omfartsvejen vil også betyde 

at et større område i Pramskov i forhold til 0-alternativet vil blive påvirket af 

støj over 50 dB(A). 

Natur og landskab Omfartsvejen krydser gennem Tryggevælde Ådal, der er udpeget som Natura 

2000-område H123. Udpegningsgrundlaget for Tryggevælde Ådal rummer bl.a. 

naturtypen rigkær (naturtype 7230), som der findes to mindre striber af på den 

strækning hvor omfartsvejen planlægges placeret. Disse områder vil blive kraftigt 

negativt påvirket. Dette er vurderet nærmere i VVM-redegørelsen fra 2005, 

hvor der foreslås afværgeforanstaltninger som delvist vil kunne kompensere for 

de negative effekter. En ny VVM-redegørelsen skal dog tilpasses det forøgede 

fokus på Natura 2000-områder. 

Ådalen er et vigtigt område for natur-, kulturog rekreationsinteresser, og der 

er mange åben land udpegninger i ådalen. Ådalen er bl.a. udpeget som beskyttelsesområde 

for landskabs-, naturog kulturværdier, område med landskabelige 

værdier og som spredningskorridor. Desuden har en lokal forening opsat 

storkereder flere steder langs Tryggevælde Ådal, blandt andet på området for 

den planlagte omfartsvej. 

Bevarelsen af naturtyperne i ådalen er flere steder afhængige af græsning, hvorfor 

det er vigtigt at opretholde muligheden for dette. Desuden kræver udpegningen 

af arealet som spredningskorridor, at dyr kan passere vejanlægget. Omfartsvejen 

planlægges med faunapassage på østsiden af åen, hvilket vil muliggøre 

krydsning af omfartsvejen for kvæg på denne side, og dermed fortsat mulighed 

for afgræsning af området. Ligeledes vil andre dyr kunne passere via 

faunatunnelen, dog kun på østsiden. En nærmere vurdering af faunapassagens 

udformning skal foretages i forbindelse med en ny VVM-proces. 

Ådalen har nu kun få overgange og broer, hvilket betyder at den har bevaret sit 

brede åbne præg, og har særlige landskabelige værdier. Omfartsvejens krydsning 

af ådalen er i VVM-redegørelsen fra 2005 beskrevet som en lav dæmning 

kombineret med en betonbro over selve åen, hvilke vil forringe områdets visulle 

kvaliteter. 

Området i og omkring åen anvendes til rekreative formål som fiskeri, kano- og 

kajaksejlads, gåture samt andre naturoplevelser. Disse rekreative muligheder 

. 

22


bliver negativt påvirket omkring den planlagte omfartsvej. Påvirkningen sker 

både i form af støj og en væsentlig forringelse af de landskabelige værdier. 

De negative visuelle påvirkninger samt støj vil kunne opleves et langt stykke 

mod syd i ådalen, da det er et helt åbent område samt mod nord i de nærliggende 

rekreative områder her. Ådalen vil på det berørte stykke miste sin nuværende 

værdi som rekreativt område, og besøgende til området vil skulle søge længere 

væk for at opnå samme naturoplevelse, som ådalen på det berørte stykke 

muliggør nu. 

Kulturarv/kulturmiljøer Ådalen er en vigtigt kulturhistorisk lokalitet og har flere udpegninger til 

bevarelse af kulturmiljøet. Ådalen er således udpeget som områder med kulturhistoriske 

værdier, som kulturmiljø og som kirkeomgivelse for kirken i Valløby. 

Alle disse udpegninger påvirkes af omfartsvejen. Omfartsvejen vil desuden 

skære gennem et beskyttet jord- og stendige, der på det berørte stykke skal fjernes 

for at give plads til vejanlægget. Omfartsvejen har dermed en negativ påvirkning 

på ådalens kulturmiljø. 

Sundhed og velfærd Mindre støj- og luftforurening i Strøby Egede vil være sundhedsfremmende for 

beboere langs vejen. Derimod vil beboerne i byens sydlige del ned mod ådalen 

opleve mere støj ved omfartsvejens etablering og drift. De rekreative værdier i 

ådalen, der ellers har en sundhedsfremmende virkning for besøgende, vil i den 

nordlige del af Tryggevælde Ådal mindskes. 

Afværgetiltag Der kan i en vis udstrækning etableres erstatningsbiotoper, svarende til det 

areal der anvendes til vejareal. Eksempelvis ved etablering af kompenserende 

rigkær langs sydsiden af vejen, som beskrevet i VVM-redegørelsen fra 2005. 

Det er ikke umiddelbart muligt at mindske de negative visuelle effekter af omfartsvejen, 

uden samtidig at ødelægge ådalens åbne præg. Ligeledes er det vanskeligt 

at afværge spredning af trafikstøj fra omfartsvejen, da vejanlægget ligger 

i et åbent landskab. 

Faunapassage på østsiden af åen muliggør krydsning af omfartsvejen for blandt 

andet kvæg og andre dyr. 

De endelige konkrete afværgetiltag vil blive vurderet endelig i forbindelse med 

en ny VVM-redegørelse. 

Overvågning Trafiksikkerhed samt støjgrænser for trafikstøj overvåges efter gældende regler. 

Ådalen bør overvåges i anlægsfasen for at minimere ødelæggelse, forstyrrelse 

og forurening. Naturområdets tilstand bør ligeledes overvåges under drift, 

blandt andet i forhold til beskyttede arter, afvanding af vejarealet og påvirkning 

af Tryggevælde Å. 

De endelige konkrete overvågningsforanstaltninger skal fastlægges i forbindelse 

med en ny VVM-redegørelse. 

. 

23


Samlet vurdering Omfartsvejen vurderes at medvirke til en betydelig dæmpning af 

gennemfartstrafikken i Strøby Egede, hvilket på flere områder er en miljømæssig 

gevinst for byen. Både i forhold til støjpåvirkningen af boligområderne og i 

forhold til trafiksikkerheden samt forholdene for de bløde trafikanter. 

Det er sandsynligt at et bedre vejanlæg med større kapacitet, vil generere mere 

trafik, hvorfor den samlede trafikbelastning i området som helhed kan stige. 

Omfartsvejen vil give væsentlige negative miljøpåvirkninger på ådalens natur-, 

kulturog rekreative værdier. Beskyttet natur, der ikke længere kan opretholdes, 

skal erstattes med nye biotoper af tilsvarende størrelse og kvalitet. 

Ådalens åbne landskab vil blive brudt, og støj og visuelle påvirkninger vil forringe 

ådalens værdi som rekreativt område. De kulturhistoriske værdier i ådalen 

påvirkes ligeledes negativt. 

Beboere ud til ådalen, skovområder og det åbne land vil få en øget påvirkning 

af trafikstøj, emissioner mv.. 

En konkret vurdering af omfartvejen og dennes påvirkning på miljøet, skal ske i 

forbindelse med en ny VVM-redegørelse. 

. 

24

Bilag 4 

Analyse af Detailhandel

Stevns kommune 

Analyse af detailhandelen 

Juni 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 

2. Detailhandelen i Stevns kommune 14 

3. Befolknings- og forbrugsforhold 22 

4. Handelsbalance 28 

Bilag 1: Branchefortegnelse

Konklusion, vurderinger 

og anbefalinger 

3

Konklusion, vurderinger og anbefalinger 

Indledning 

ICP har udarbejdet en detailhandelsanalyse for Stevns Kommune. 

Analysen giver en status over detailhandelen i kommunen, som den tog sig ud i forsommeren 

2009. Denne omfatter bl.a. antallet af butikker inden for hovedbranchegrupper 

samt antallet af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Desuden 

er alle butikkernes areal opgjort og data om butikkernes omsætning i 2008 indsamlet. 

Ved at inddrage informationer om bl.a. handelsbalancen, forbrugsudviklingen over 

tid og udviklingen i antal husstande og borgere i Stevns kommune, har ICP beregnet 

et minimumsudlæg af areal til detailhandel frem mod 2015, således at Stevns kommune 

får et sæt retningslinjer for en afbalanceret udvikling af detailhandelen i hele 

kommunen. 

Med afsæt i analyserne vurderes udviklingsmuligheder for St. Heddinge og for resten 

af kommunen – herunder hvilke butikstyper der realistisk vil kunne suppleres 

med, hvor udviklingen geografisk bør udspringe fra m.v. 

Analyserne 

I dette afsnit opsummeres analyseresultaterne fra rapportens øvrige kapitler. 

Detailhandelen i kommunen 

I Stevns kommune blev der i maj 2009 registreret 88 butikker, hvoraf de 44 var udvalgsvarebutikker 

(beklædning, boligudstyr eller øvrige udvalgsvarer). Tilsammen 

havde de 88 butikker et bruttoareal på 27.000 m 2 og en omsætning i 2008 på ca. 677 

mio. kr. inkl. moms. 

Omsætningen fordeler sig således, at ca. 77 % er dagligvareomsætning, mens ca. 23 

% er dagligvareomsætning. 

Attraktion 

I flere af kommunens byer, herunder Store Heddinge, ligger den gennemsnitlige attraktion 

på 2,7, hvilket er lidt under middel, men dog et tilfredsstillende niveau for 

byer af denne størrelse. 

Bemærk, at for udvalgsvarebutikkernes vedkommende besidder butikkerne i Store 

Heddinge en noget højere gennemsnitlig attraktion end i kommunens øvrige centre. 

På udvalgsvareområdet er det butikkerne i St. Heddinge, der har den højeste gennemsnitlige 

attraktion 

4

Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 

Forbrug 

Det potentielle forbrug hos borgerne i Stevns kommune er for 2008 beregnet til ca. 

1,1 mia. kr. inkl. moms fordelt med 550 mio. kr. på dagligvarer og andre 550 mio. 

kr. på udvalgsvarer. 

Det samlede detailhandelsforbrug i Stevns kommune forventes at stige med ca. 8% i 

perioden 2008 til 2015. 

ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2015 med en stigning i forbruget pr. person 

på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. 

Inden for de seneste 5-7 år har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større, 

men niveauerne passer generelt med forbrugsudviklingen set over en længere årrække. 

Handelsbalance og oplandsforhold 

Butikkernes omsætning kan betragtes som den ene af to vægtskåle. Den anden skål 

er husstandenes forbrug og vægtens balance kaldes handelsbalancen. For at klarlægge 

hvorvidt der i Stevns kommune er en positiv eller negativ handelsbalance, har 

ICP beregnet husstandenes 2008-forbrug og sat dette i forhold til butikkernes omsætning. 

Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 92% for Stevns 

kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 29%. 

På baggrund heraf er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Stevns 

kommune stort set udgøres af kommunens indbyggere. En handelsbalance på dagligvareområdet 

på 92% indikerer, at husstandene i kommunen får dækket 8 % af deres 

dagligvareindkøb uden for Stevns kommune. 

Denne andel vil i praksis være højere, da forbrugere bosat uden for kommunen også 

i et eller andet omfang handler dagligvarer i butikkerne i Stevns kommune. Dette 

kan bl.a. være i form af pendlere, turister eller blot forbrugere, der søger bestemte 

butikker i kommunen. 

At der i Stevns kommune ikke findes varehuse som f.eks. Føtex eller Kvickly gør 

omvendt indkøbsture til f.eks. Køge attraktive for borgere bosat i Stevns kommune. 

På udvalgsvareområdet er handelsbalancen på 29%. Udvalgsvarehandelen i Stevns 

kommune kan alt andet lige kun dække knap 1/3 af husstandenes udvalgsvareforbrug. 

Et så stort gab mellem den realiserede udvalgsvareomsætning og det beregnede forbrug 

i Stevns kommune illustrerer, at en stor del af husstandenes udvalgsvareforbrug 

dækkes ved køb i butikker beliggende uden for Stevns kommune. Dette skyldes 

især, at en lang række af de populære butikskoncepter – hvad enten der er tale om 

f.eks. modebutikker, butikker med forbrugerelektronik eller møbelbutikker – ikke 

findes i Stevns kommune, men derimod i nogle af nabobyerne. 

Derudover byder både Næstved, Greve og København på shoppingcentre, som både 

tilbyder et væld af attraktive butikker, men også muligheden for at handle i et overdækket 

shoppingmiljø. Udbyggede storbutiksområder i Køge og Næstved vurderes 

også at tiltrække kunder fra Stevns kommune. 

5


Udviklingsmuligheder og anbefalinger 

I det følgende gennemgås ICP’s anbefalinger i relation til arealudlæg for detailhandel 

frem mod 2015. 

Arealudlæg 

En arealramme for nyt butiksareal bør styres af såvel beregninger på forbrugsudviklingen 

samt af ønsket om at styrke handelscentrenes position i kommunen. Man bør 

søge at konsolidere kommunens væsentlige udbudspunkt(er) – nye arealudlæg bør 

ikke ”dryppes” ud. Samtidig er det dog væsentligt, at man i planlægningen tilfører 

detailhandelen i Stevns kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, 

hvor detailhandelen vil efterspørge dem. 

Mobilitet og strukturel udvikling 

Konkurrencesituationen er igennem de seneste årtier blevet skærpet væsentligt. Den 

generelle strukturudvikling har medført færre, men stærkere udbudspunkter, hvilket 

bl.a. har været muligt i kraft af den øgede mobilitet. 

Ifølge Danmarks Statistik havde 69% af familierne i Stevns kommune bil i 2007 

mod 56% på landsbasis. Den høje andel af familier med bil samt en rimelig betjening 

med offentlig transport fra især St. Heddinge, Rødvig og Klippinge til Køge 

gør det let for borgerne at komme rundt til andre udbudspunkter. 

Den væsentligste parameter er dog, at butikker i dag kræver et væsentligt større 

kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for 

større enheder. Der har været en generel tendens til, at arealbelastningen målt som 

omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må 

forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Stevns 

kommune. 

Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, rationel håndtering af varer og nylokaliseringer 

er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. 

Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den ”rigtige” 

oplevelse. 

69% af familierne i Stevns kommune har bil. På landsbasis er andelen 56% 

6


Detailhandelens rolle 

Sammenholdt med nabokommunerne spiller Stevns en mindre rolle på detailhandelsområdet. 

Udbuddet er ikke af en beskaffenhed, der tiltrækker væsentlig omsætning 

fra borgere bosat uden for kommunen, ligesom Stevns kommunes egne borgere 

køber en meget stor del af deres udvalgsvarer på den anden side af kommunegrænsen. 

Omvendt er Stevns kommune geografisk placeret på en måde, hvor der er relativt 

langt til væsentligt større udbudspunkter. I den nordlige del af kommunen er der ikke 

langt til Køge, mens man i den sydlige del af kommunen har omkring 30 km til 

Køge. Større udbudspunkter som Næstved er der endog rigtig stor geografisk afstand 

til (knap 50 km fra St. Heddinge). Den relativt lange afstand til større udbudspunkter 

sikrer et vist fundament for en god dagligvarehandel og et standardiseret udvalgsvareudbud. 

Samtidig er det Stevns kommunes fordel, at den primære udvalgsvarehandel er samlet 

i én by og ikke spredt på en række udbudspunkter. Udover udvalgsvarehandelen i 

St. Heddinge findes der kun en samling butikker i Hårlev. 

Stevns kommunes nuværende rolle kan således karakteriseres som værende af en 

karakter, hvor store dele af kommunen kan tilbyde borgerne dagligvarer på et meget 

standardiseret niveau, mens St. Heddinge er kommunens centrum for dagligvarehandel 

og standardiserede udvalgsvarer såsom beklædning, sko til familien, briller, 

guld og sølv mv. 

Det brede sortiment skal man til Køge, Næstved, Greve eller København for at nå. 

Kommunens fremtidige rolle på detailhandelsområdet vurderer ICP vil være den 

samme som i dag, om end der kræves fortsat arbejde med detailhandelen for at fastholde 

kommunens nuværende rolle. 

Minimumsudlæg i Stevns kommune 

Den reviderede planlov fastholder ønsket om, at den fremtidige udvikling skal foregå 

i bymidterne. Hensigten er at fortætte byerne og bevæge sig væk fra solitært beliggende 

butikskoncentrationer og indfaldsvejenes lange, men smalle bælter af især 

storbutikker. 

Derfor er der alene udlagt arealer i bymidterne. Byerne i Stevns kommune er ikke 

store nok til at udlægge f.eks. nye bydelscentre (må kun udlægges i byer med flere 

end 20.000 indbyggere). 

Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker 

det nuværende udbud. Det vil sige i især St. Heddinge bymidte. 

For så vidt angår kommunen i øvrigt, bør der primært udlægges arealer til dagligvarer. 

Arealer til butiksformål skal udlægges således, at mulighederne for en løbende tilpasning 

af butiksstrukturen sikres. En tilpasning der sikrer, at man har mulighed for 

at etablere de nyeste koncepter. 

Frem til 2015 ventes det, at forbruget i Stevns kommune vil stige med godt 4% for 

så vidt angår dagligvarer og med ca. 12% for udvalgsvarer. 

Forventningen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget 

begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om en 

stigning i indbyggertallet i Stevns kommune frem til 2015 med godt 2%. 

En arealramme for nyt butiksareal styres dels af en forbrugsberegning dels af ønsket 

om at fastholde eller styrke handelscentrenes position på detailhandelsområdet. Det 

er ligeledes væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Stevns 

kommune mulighed for dynamik. Samtidig er det væsentligt, at større butikker etableres 

så centralt som muligt og med parkeringsmuligheder tæt ved butikkerne. 

Det er vor vurdering, at der ikke vil være basis for udlæg af arealer til lokalcenterformål 

i kommunen, da der i dag er en god og rimelig decentral forsyning med dagligvarer 

i hele kommunen. 

7


Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil 

være efterspørgsel på areal især inden for discountsektoren, men også til dels fra supermarkeds- 

og måske fra varehuskoncepter. I især St. Heddinge har man dog allerede 

i dag en høj kapacitet på dagligvareområdet og der er ikke udsigt til en særlig 

massiv befolkningstilvækst frem mod 2015. På den anden side er dagligvareudbuddet 

i netop St. Heddinge omegnens mulighed for at nå et bredere udvalg – dette gælder 

især for borgerne i de sydlige og vestlige dele af kommunen. 

Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes 

størrelse og lokalisering. 

Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på 3.500 m 2 og 

udvalgsvarebutikker 2.000 m 2 . 

I byer under 20.000 indbyggere kan der alene udlægges arealer til dagligog udvalgsvarer 

i bymidten samt i lokalcentre. Lokalcentre må maksimalt være 3.000 m 2 . 

Den største butik i et lokalcenter må ikke være over 1.000 m 2 og der skal som udgangspunkt 

minimum være 500 meter til et andet lokalcenter. Med den nuværende 

detailhandelsstruktur i Stevns kommune vil ICP ikke anbefale udlæg til yderligere 

lokalcentre. 

På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende 

indkøbsforhold, dels sikre, at St. Heddinge kan fastholde sin position som 

handelsby og eneste egentlige udvalgsvarekoncentration i kommunen. 

I tabel 1.1 vises, hvad rammen for nyt butiksareal i kommunen minimum bør være. 

Dagligvarer Udvalgsvarer 

St. Heddinge by 1.500 3.000 

Hårlev by 1.000 - 

Kommunen i øvrigt 1.000 1.500 

Stevns kommune i alt 3.500 4.500 

Tabel 1.1 Forslag til ramme for nyt butiksareal frem til 2015 (bruttoareal i m 2 ) 

Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne i forsommeren 

2009. 

Således indgår f.eks. den nuværende ubrugte arealramme, planlagte og projekterede, 

men endnu ikke åbnede butikker i ovenstående tabel. Som det fremgår, vurderes det, 

at der alene er behov for yderligere dagligvarearealer i de 2 større byer. 

Der er i dag en rimelig decentral dagligvareforsyning i kommunen. Også i de mindre byer 

som Rødvig, Klippinge og Hellested er der mulighed for at handle dagligvarer 

8


Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne 

i de øvrige byer f.eks. Rødvig eller Strøby Egede. Der er omvendt 

ikke forhold i vore beregninger, der tyder på store behov i disse byer. Her skal udlægget 

til ny detailhandel primært imødekomme lokale behov, der sikrer en tilpasning 

af de nuværende detailhandelsarealer. Forslaget om 1.000 m 2 udlagt i kommunen 

i øvrigt er således et udtryk herfor. 

Samlet set vurderes det ligeledes, at der primært er behov for udlæg til udvalgsvarer 

i St. Heddinge. Det er her udvalgsvarehandelen lever i dag, og man bør udvikle 

med henblik på at fastholde byens position som kommunens hovedcenter, hvor et 

vist udvalg af beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer kan købes. 

Detailhandelen i Stevns kommune er presset af de større udbud i de omkringliggende 

kommuner, men som nævnt, bør St. Heddinges geografiske placering retfærdiggøre 

et vist udbud. Man skal stimulere detailhandelen her, hvilket sker ved fortsat at 

samle den primære udvalgsvarehandel i St. Heddinge. 

Da der kan opstå behov for mindre tilpasninger i kommunens øvrige byer – herunder 

f.eks. butiksliv i forbindelse med havn og turisme i Rødvig – foreslår ICP, at der udlægges 

et areal i størrelsesordenen 1.500 m 2 til brug uden for St. Heddinge by. 

Hvad angår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper gør de 

samme argumenter sig gældende som for udvalgsvarer. Nye butikker bør ligge, hvor 

de styrker det eksisterende udbud bedst. 

Arealudlæg til forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper 

I dag er der 4 butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper til private i 

Stevns kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca. 27.700 m 2 , hvoraf mere end 

26.000 m 2 anvendes af byggemarkeder og trælasthandlere (Bygma). Den ene enhed 

er beliggende i Hårlev, mens den anden er beliggende i bymidten i St. Heddinge. 

Det er sjældent byggemarkeder er lokaliseret i tilknytning til bymidten. Dette er tilfældet i St. 

Heddinge og til dels i Hårlev 

9


De øvrige 2 enheder er bilforhandlere beliggende lidt uden for det centrale St. Heddinge. 

Generelt søger sådanne butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen 

med andre butikker og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år, 

er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på 

grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed 

i forhold til kunder med bil. 

Der er et andet indkøbsmønster for særlig arealkrævende varer såsom biler, både og 

campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Mærkepræferencen er høj, hvilket 

sammen med stor økonomisk betydning og en ofte stor interesse for selve produktet, 

afstedkommer høj involvering. 

Dette gælder dog i noget mindre grad for byggemarkeds- og planteskoleartikler. 

Langt de fleste kunder kommer i bil til forhandlerne af de pladskrævende varegrupper, 

hvilket sammen med kravet om parkering lige ved butikkerne giver nogle udfordringer. 

Helt overordnet vurderer ICP ikke, at der i Stevns kommune vil melde sig en væsentlig 

efterspørgsel efter etablering af nye forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper 

frem mod 2015. 

I det følgende knyttes en række kommentarer til henholdsvis bilforhandlere og øvrige 

typer af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. 

Bilforhandlere 

I relation til bilforhandlere vurderer ICP, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer 

inden for handel med biler, dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder 

sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. 

I Stevns kommune findes i dag 2 egentlige bilforhandlere, begge i St. Heddinge, der 

ikke kan karakteriseres som en egentlig bilby – i stedet har handelen med biler koncentreret 

sig i Køge og i Næstved. 

ICP vurderer ikke, at denne rollefordeling vil ændre sig i de kommende år. Måske 

vil salget af biler endda konsolideres yderligere i færre og større enheder, således de 

kommende bilhuse i langt højere grad forhandler flere mærker, tilbehør, værkstedsfaciliteter, 

synshal mv. 

Det vurderes derfor ikke, at der vil være søgning til etablering af bilhuse i Stevns 

kommune fremover. 

Andre forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper 

Hvad angår de øvrige brancheområder inden for butikker, der forhandler særligt arealkrævende 

varegrupper, ser man i dag i større og større omfang, at disse placerer 

sig sammen i koncentrationer. 

Det forventes, at udviklingen i møbelbranchen går i retning af skarpere koncepter og 

større butikker. 

Indenfor byggemarkeder, ventes udviklingen at gå i to retninger. Nogle byggemarkedskæder 

vil satse på discount og søger arealer på 1.000 – 1.500 m 2 (Jem & Fix), 

andre som Bauhaus vil søge arealer omkring 15.000 m 2 . 

Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig 

dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis 

fleksibilitet i nyudlægget. 

Hvad der ydermere gør udlægget vanskeligt, er, at der formelt ingen øvre grænse er 

for de enkelte enheders størrelse. 

10


Det er vor anbefaling, at eventuelle fremtidige udlæg primært placeres i forbindelse 

med de eksisterende bilforhandlere, dvs. i forbindelse med Højerupvej eller Frøslevvej. 

Dette kunne være tilfældet, hvis f.eks. et koncept inden for byggemarkedsartikler og 

tømmer ønskede at etablere sig i kommunen. Det er ydermere ikke utænkeligt, at 

f.eks. en planteskole kunne finde på at etablere sig. 

På baggrund af ovenstående vil ICP foreslå et arealudlæg til forhandlere af særlig 

pladskrævende varegrupper på 3.000 m 2 . 

Bygma i Hårlev 

Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Stevns kommune 

De overordnede mål for detailhandelen i Stevns kommune bør være at: 

• fastholde St. Heddinges position som kommunens hovedcenter og centrum 

med et udvalgsvareudbud på et fornuftigt niveau 

• fastholde en god og decentral dagligvareforsyning i hele kommunen 

I Stevns kommune er detailhandelen i dag på et niveau, hvor det vil være urealistisk 

at stimulere udvalgsvarehandelen uden for St. Heddinge med nye butikker. Indbyggertallet 

i kommunen er ikke større, end at St. Heddinge bør være kommunens entydige 

hovedcenter – og selv med denne status, er St. Heddinge presset af bl.a. Køge, 

Greve og Næstved. Dette vidner den lave handelsbalance om. 

I tabel 1.2 præsenteres detailhandelens styrker, svagheder, muligheder og trusler i 

Stevns kommune. 

Efterfølgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives 

bredere. 

11


Styrker Svagheder 

• Stor geografisk afstand til større udbudspunkter 

muliggør udvalgsvarehandel i St. Heddinge 

• I dag én entydig hovedby i kommunen 

• Rigtig pænt gadeudstyr, belægning mv. i St. Heddinge 

og Hårlev 

• Hyggeligt og ret fortættet centrum i St. Heddinge 

med både torv og gadeforløb 

• Mange dagligvarebutikker i St. Heddinge ligger i 

bymidten 

• Fortsat rimelig decentral forsyning med dagligvarer 

i hele kommunen 

• Ingen større udbudspunkter i kommunen, som 

kan tiltrække væsentlig handel fra husstande 

uden for kommunen 

• Mange butikskoncepter findes ikke i kommunen 

• Næsten ingen kapitalkæder inden for udvalgsvarer 

repræsenteret i kommunen 

• Meget lille udbud af forhandlere af særlig 

pladskrævende varegrupper 

Muligheder Trusler 

• Øget boligudbygning giver flere potentielle kunder 

• Udnyttelse af turisme, herunder skabe rammer for 

kreative værksteder, småbutikker, spisesteder og 

liv 

• Med rette indsats kan nuværende udvalgsvarehandel 

i St. Heddinge fastholdes 

• Etablering af flere arbejdspladser nær St. Heddinge 

• Øget koordineret markedsføring 

• Fortsat øget mobilitet øger shoppingturene til 

destinationer uden for kommunen 

• Udbudspunkterne i Stevns kommune bliver for 

små til etablering af kædekoncepter (fortsat øget 

kundegrundlag påkrævet) 

• Øget internethandel 

Tabel 1.2 SWOT-opsummering (styrker, svagheder, muligheder og trusler) 

St. Heddinge bymidte 

Bymidten fremstår meget hyggelig og kombinationen af et torv og tilstødende gader 

gør bymidten afvekslende. Gadeudstyr og belægning er flot og samler byen til et hele. 

Langt de fleste dagligvarebutikker er placeret således, at der er meget kort gåafstand 

til bymidtens øvrige tilbud – dette giver stærkere kundestrømme i dagligdagen, hvilket 

er med til at understøtte udvalgsvarehandelen og livet i bymidten. Det er en god 

strategi at samle de større dagligvarebutikker i bymidten. 

Samtidig er butikkerne stort set lokaliseret side om side med få døde strækninger. 

Attraktionen er højest omkring Nytorv, men også Algade har noget at byde på. Stationens 

beliggenhed tæt ved Nytorv er et plus – igen et bidrag til strømmen af kunder 

til byens centrum. Også Bygmas placering er understøttende. 

At St. Heddinge er et så entydigt hovedcenter i kommunen er også et plus, da kommunen 

ikke er stor nok til to handelsbyer. St. Heddinges detailhandel vil fortsat møde 

pres fra de øvrige bymidter og butikscentre i regionen. Dette skyldes ikke mindst 

borgernes høje mobilitet og arbejde uden for kommunen. 

Det er urealistisk, at St. Heddinges rolle kan udbygges i større omfang frem mod 

2015. Skal detailhandelens driftsvilkår styrkes væsentligt, skal det ske gennem en 

øget boligtilvækst og/eller ved tilførsel af flere arbejdspladser. 

Udfordringen er i stedet at holde det nuværende niveau. Detailhandelen er i dag god 

og butikkerne beliggende side om side. Igennem aktivt samarbejde bør man sikre, at 

lokaler ikke står tomme for længe. 

12


Skulle det nuværende butiksliv styrkes, anbefaler ICP en øget omdannelse til frie 

kædesamarbejder. Dette kan f.eks. rent konkret være omdannelsen af en uafhængig 

mode- eller boligudstyrsbutik til profilerede kæder. Der er i dag et meget stort antal 

beklædningsbutikker for byens størrelse, hvilket er et stort plus. Udbuddet af beklædning 

er i høj grad styrende for valget af indkøbsdestination. 

ICP vurderer ikke, at der er mange huller i butikssortimentet i byen. Der er kun en 

enkelt butik inden for f.eks. cykler, isenkram mv., men dette vurderes også at være 

et realistisk niveau. Der burde dog kunne være markedsgrundlag for et sportskoncept 

som Sportigan, der trives i mange byer af en lignende størrelse. 

Udviklingsmuligheder i Stevns kommune i øvrigt 

Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed 

for at fastholde udbuddet af dagligvarebutikker i de mindre byer i Stevns kommune 

er, at man sikrer mulighed for boligudbygning i og omkring byerne. 

Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere nye udvalgsvarebutikker 

i St. Heddinge bymidte samt eventuelt andre steder, der udspringer af turisme. 

I de øvrige byer er det vor vurdering, at oplandet og udgangspunktet for en udvikling 

af udvalgsvareudbuddet er for begrænset. 

13

Detailhandelen i Stevns kommune 

Detailhandelen i 


14



I nærværende afsnit vil detailhandelen i Stevns kommune blive beskrevet. 

ICP har i maj 2009 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt 

indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2008, ligesom den enkelte butiks 

bruttoareal er opgjort. 

For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte 

butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. 

Afrapportering af analyseresultater 

Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr 

og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. 

Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet 

særskilt senere i dette afsnit. 

Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt 

inden for disse. 

Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene 

sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til 

camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. 

Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. 

Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne 

og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig 

pladskrævende varegrupper. 

Geografisk opdeling af Stevns kommune 

Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 6 bymidter (se figur 2.1) samt på kommunen 

i øvrigt. 

Figur 2.1 Stevns kommune opdelt på bymidterne Strøby Egede, Hårlev, Hellested, 

Klippinge, Store Heddinge og Rødvig. Den resterende del af kommunen er benævnt 

Stevns kommune i øvrigt. 

15


Flest butikker i Store Heddinge bymidte 

I Stevns kommune betragtet under ét blev der i maj 2009 registreret 88 butikker, 

hvoraf 50 % er udvalgsvarebutikker. Godt halvdelen af kommunens udvalgsvarebutikker 

findes i Store Heddinge bymidte. 

I Hårlev bymidte er registreret i alt 11 butikker, hvoraf de 5 er udvalgsvarebutikker. 

I Strøby Egede findes 7 butikker. 

Antallet af butikker ligger nogenlunde på niveau områderne Hellested, Klippinge og 

Rødvig imellem. Der er kun meget få butikker tilbage i disse områder. 

I Stevns kommune i øvrigt findes 25 butikker, hvoraf godt halvdelen er dagligvarebutikker. 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 

i alt 

Beklædning 

Boligudstyr 

Øvrige 

udvalgsvarer 

Detailhandel 

i alt 

1. Strøby Egede 5 2 1 - 1 7 

2. Hårlev 6 5 2 - 3 11 

3. Hellested 1 1 - - 1 2 

4. Klippinge 2 - - - - 2 

5. Store Heddinge 15 23 11 6 6 38 

6. Rødvig 2 1 - 1 - 3 

7. Stevns kom. i øvrigt 13 12 - 7 5 25 

Stevns kommune i alt 44 44 14 14 16 88 

Tabel 2.1 Antal butikker maj 2009 fordelt på brancher og områder 

ICP har geokodet alle butikkerne og deres data, hvorfor butikkernes placering kan 

visualiseres via et kortmateriale. I figur 2.2 er der zoomet ind på butikkerne i Store 

Heddinge bymidte. 

Figur 2.2 Butikker i Store Heddinge bymidte 

16


Butikkernes attraktion 

For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse 

med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver 

enkelt butiks attraktion. 

I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, 

butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne 

samt butikkens indretning og fremtoning – herunder skilte og facader. 

Følgende skala er anvendt: 

5: Meget høj 

4: Høj 

3: Middel 

2: Lav 

1: Meget lav 

Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks 

attraktion. 

Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. 

Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Bemærk, 

at der skal være minimum 3 butikker i en given branchegruppe i et givent 

område, før den gennemsnitlige attraktion kan vises. 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 

i alt 

Beklædning 

Boligudstyr 

Øvrige 

udvalgsvarer 

Detailhandel 

i alt 

1. Strøby Egede 3,0 * * - * 2,7 

2. Hårlev 3,2 2,2 * - 2,2 2,7 

3. Hellested * * - - * * 

4. Klippinge * - - - - * 

5. Store Heddinge 2,7 2,7 3,0 2,5 2,3 2,7 

6. Rødvig * * - * - 2,3 

7. Stevns kom. i øvrigt 2,4 2,3 - 2,0 2,8 2,4 

Stevns kommune i alt 2,7 2,5 2,8 2,2 2,5 2,6 

Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion maj 2009 fordelt på brancher og 

områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn 

(for få butikker). 

Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion lidt under middel, når 

kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle 

de enkelte områder og brancher imellem. 

Højest gennemsnitlig attraktion i Store Heddinge, Strøby Egede og Hårlev 

På udvalgsvareområdet er det butikkerne i Store Heddinge, der besidder den højeste 

gennemsnitlige attraktion. Her er det største udbud af attraktive enkeltbutikker og 

kædekoncepter inden for især beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. 

Den gennemsnitlige attraktion i relation til udvalgsvarer er på et lidt lavere niveau i 

de øvrige byer, men alle er på et acceptabelt niveau i forhold til byernes størrelse. 

I kommunen i øvrigt, der især består af landområder, er niveauet for den gennemsnitlige 

attraktion generelt noget lavere. 

17


På dagligvareområdet er der generelt færre udsving de 6 bymidter og kommunen i 

øvrigt imellem. Dette skyldes til dels, at dagligvareområdet i høj grad er præget af 

relativt ensartede kædebutikker inden for bl.a. discount og supermarkeder. 

Beklædningsbutikkerne i Store Heddinge trækker den gennemsnitlige attraktion op. 

Der ligger naturligvis en vis spredning bag de gennemsnitlige niveauer for attraktionen 

vist i tabel 2.2. For at illustrere denne sammensætning, er attraktionens spredning 

vist i figur 2.3. 

Som det ses af figur 2.3, fordeler butikkernes attraktion i kommunen sig omkring 

den lave ende af middelniveauet. 8 % af butikkerne har en Høj attraktion, mens 41 

% har en Lav eller Meget lav attraktion. 

51 % af butikkerne har således en attraktion på Middel-niveauet. 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

8% 

33% 

51% 

8% 

Meget lav Lav Middel Høj Meget høj 

Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Stevns kommune 


18


Kædetilknytning 

Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. 

En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, 

som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. 

I figur 2.4 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Stevns kommune betragtet 

under ét. Som det fremgår, er lige knap halvdelen af butikkerne en del af enten en 

kapital- eller frivillig kæde. 

Andelen af kædebutikker er i høj grad på niveau med en lang række sammenlignelige 

kommuner, som ICP har arbejdet for igennem de seneste 3 år. 

51% 

25% 

21% 

Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Stevns kommune 

Frivillig 

Kapital 

Uafhæng 

Bruttoarealer 

ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i 

kommunen. 

Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil 

sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler 

i kælderetager indgår heri. 

Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Stevns kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, 

at disse opgøres efter butikkens hovedbranche – f.eks. har en række dagligvarebutikker 

omsætning inden for både dagligog udvalgsvarer. 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 

i alt 

Beklædning 

Boligudstyr 

Øvrige 

udvalgsvarer 

Detailhandel 

i alt 

1. Strøby Egede 1.500 100 100 - < 50 1.600 

2. Hårlev 3.300 600 300 - 300 3.900 

3. Hellested 400 200 - - 200 600 

4. Klippinge 500 - - - - 500 

5. Store Heddinge 6.000 5.900 4.000 1.100 800 11.900 

6. Rødvig 900 800 - 800 - 1.700 

7. Stevns kom. i øvrigt 3.400 3.400 - 1.600 1.800 6.800 

Stevns kommune i alt 16.000 11.000 4.400 3.500 3.100 27.000 

Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). 

19


Det samlede bruttoareal i Stevns kommune er opgjort til 27.000 m 2 , hvoraf de 

11.900 m 2 (eller godt 44 %) findes i Store Heddinge bymidte. I Hårlev bymidte findes 

3.900 m 2 , hvilket er 14 % af kommunens samlede bruttoareal. 

Det samlede bruttoareal er nogenlunde ensartet i Strøby Egede og i Rødvig, mens 

der er færre m 2 i Hellested og Klippinge. 

I Stevns kommune i øvrigt er såvel arealet som antallet af butikker nogenlunde ligeligt 

fordelt mellem dagligog udvalgsvarer. 

Lige godt 40 % af det samlede bruttoareal i kommunen er anvendt af udvalgsvarebutikker. 

Bemærk, at stort set hele arealet anvendt til beklædningsbutikker findes i Store 

Heddinge. 

Omsætning 

Tal for butikkernes omsætning i 2008 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte 

butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, 

har ICP måttet skønne omsætningen. 

Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige 

områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at 

vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt 

overordnet. 

Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for 

de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen 

inden for branchegruppen. 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 

i alt 

Beklædning 

Boligudstyr 

Øvrige 

udvalgsvarer 

Detailhandel 

i alt 

1. Strøby Egede * * * * * * 

2. Hårlev * * * * * 115 

3. Hellested * * * * * * 

4. Klippinge * * * * * * 

5. Store Heddinge 214 84 38 30 16 298 

6. Rødvig * * * * * * 

7. Stevns kom. i øvrigt 100 45 * * * 145 

Stevns kommune i alt 520 157 102 55 677 

Tabel 2.4 Omsætning 2008 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). 

Samlet detailhandelsomsætning på ca. 677 mio. kr. i Stevns kommune 

Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på ca. 677 mio. kr. i Stevns 

kommune betragtet under ét. Knap 300 mio. kr. – eller ca. 44 % - kan henføres til 

detailhandelen i Store Heddinge. 

I Hårlev lå den samlede omsætning på ca. 115 mio. kr. i 2008, mens den til sammenligning 

lå på 145 mio. kr. i kommunen i øvrigt. 

Betragtes kommunen under ét, er ca. 23 % af omsætningen udvalgsvarer, om end 

andelen er højere i Store Heddinge. Dette er en relativt lav andel af omsætningen. 

Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår 

Bemærk, at selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antals- og arealmæssigt 

behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i 

tabel 2.4. 

20


Endvidere er omsætningen fra de store supermarkeder fordelt på dagligvarer, beklædning, 

boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. 

Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper 

Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende 

varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler planter, biler, campingvogne, 

lystbåde samt byggeog trælastartikler til private. Desuden indgår møbelbutikker, 

der alene sælger møbler. 

I kommunen er der i alt 4 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen 

har et bruttoareal på knap 28.000 m 2 . 

Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper 

sig på forhandlere af byggeartikler samt bilforhandlere. 

Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale 

for at indgå i denne opgørelse. 

Antal Areal, m 2 

Byggemarkeder inkl. trælast 2 26.300 

Bilforhandlere m. salgslokale 2 1.500 

Stevns kommune i alt 4 27.800 

Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). 

Som det ses af figur 2.6 er forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper beliggende 

i Store Heddinge (3 enheder) og i Hårlev (1 enhed). Der findes desuden planteskoler 

og bilsalg udover hvad der er listet i tabel 2.5 og illustreret i figur 2.6, men 

disse enheder har enten ikke salg til private eller et egentligt salgslokale. 

Figur 2.6 Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. 

21

Befolknings- og forbrugsforhold 

22

Forbrug i Stevns kommune 

Befolknings- og forbrugsforhold 

Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Stevns 

kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer 

i de forskellige dele af kommunen. 

Som ovenstående indikerer, er Stevns kommune her nedbrudt på mindre områder. 

Bemærk, at opdelingen ikke følger samme systematik som i kapitel 2, Detailhandelen 

i Stevns kommune, men derimod følger opdelingen i befolkningsprognosen. 

Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder 

branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. 

Figur 3.1 Stevns kommune opdelt på 4 hovedområder 

Datagrundlag og horisontår 

Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks 

forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, 

ligeledes fra Danmarks Statistik. 

Desuden har Stevns kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen 

i kommunen. 

Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2007 samt horisontåret 2015. 

Befolknings og indkomstforhold 

Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de 4 hovedområder, der nu udgør 

Stevns kommune. Desuden ses det samlede befolkningstal for Stevns kommune – 

sidstnævnte er illustreret med blålige nuancer. 

23


Som det ses af figuren, bor der flest i Store Heddinge-området, hvor der bor ca. 

7.400 personer. De næst folkerigeste områder er Strøby Egede og Hårlev. Færrest 

bor der i Rødvig-området. 

I alt bor der knap 22.000 personer i hele Stevns kommune. 

Folketallet i Stevns kommune betragtet under ét ventes at være svagt stigende frem 

mod 2015. Det samlede folketal ventes at stige med godt 2 % til knap 22.400 personer 

i 2015. 

Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2015 

Målt i antal personer ses den største vækst i Strøby Egede-området, der vokser med 

ca. 200 personer frem mod 2015. Dette skal ses i lyset af, at den samlede befolkningstilvækst 

i kommunen er godt 500 personer. 

Niveauer for husstandsindkomst og –størrelse 

Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt 

antallet af personer pr. husstand. 

Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Stevns kommune ligger på 

501.000 kr., hvilket er noget over landsgennemsnittet (ca. 446.000 kr.). 

Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug – og dermed 

det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. 

Niveauet for den gennemsnitlige boligstørrelse i Stevns kommune er ca. 2,36 personer. 

Landsgennemsnittet er på 2,16. 

Forbrugsforhold 

På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene 

samt ICP’s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget 

for 2007 og 2015 beregnet. 

Dagligvareforbruget hos borgerne i de 4 hovedområder ses i figur 3.3. 

24


Som det ses, er dagligvareforbruget i Store Heddinge-området beregnet til ca. 191 

mio. kr. i 2008, hvilket ventes at være steget med ca. 6 mio. kr. til 197 mio. kr. i 

2015. 

I kommunen betragtet under ét er dagligvareforbruget beregnet til ca. 567 mio. kr. 

for 2008 – dette årlige forbrug af dagligvarer ventes at være steget til lige godt 590 

mio. kr. i 2015. Forbrugsudviklingen er bl.a. understøttet af det stigende folketal. 

Den største procentmæssige vækst i dagligvareforbruget ventes at ske i Rødvigområdet 

(16 % vækst), mens væksten er ca. 10 % i områderne Store Heddinge og 

Hårlev. 

Figur 3.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 

Figur 3.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 

Af figur 3.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i de 4 områder. 

Forbruget af udvalgsvarer ligger lidt lavere end ved dagligvarer, men den procentvise 

vækst i det årlige forbrug er lidt højere. Således ligger udvalgsvareforbruget i 

Stevns kommune på knap 550 mio. kr. i 2008, hvilket ventes at være steget med 12 

% til ca. 614 mio. kr. i 2015. 

25


Nedenfor vises grafer med forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, 

boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der 

tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur 3.4. 

Figur 3.5 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 

Figur 3.6 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 

26


Figur 3.7 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 

Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. dagligog udvalgsvarer 

under ét, i figur 3.8. 

Figur 3.8 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser) 

27

Handelsbalance og opland 

28



Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Stevns kommune i forhold til 

forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det 

potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i 

2008. 

Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af 

køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk 

for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. 

I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog 

udvalgsvarer beregnet for Stevns kommune. 

Handelsbalance 

I Stevns kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug 

på 92%, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 29%. 

Disse 2 tal viser, at kommunen ikke har en særlig stor oplandseffekt. Kommunens 

butikker omsætter for mindre end forbruget i kommunens husstande, hvorfor kommunens 

husstande alt andet lige må få dækket en del af deres forbrug i butikker uden 

for Stevns kommune. Dette gælder både for dagligvarer og udvalgsvarer, om end 

kraftigst på udvalgsvareområdet. 

Dagligvarer 

Udvalgsvarer 

i alt 

Detailhandel 

i alt 

Stevns kommune i alt 92 % 29 % 61 % 

Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Stevns kommune i 2008 i mio. kr. inkl. moms. 

Dagligvarer 

Der er næsten balance i relation til dagligvarerne, men alt andet lige får husstandene 

i kommunen dækket 8 % af deres dagligvareindkøb uden for Stevns kommune. 

Denne andel vil i praksis være højere, da forbrugere bosat uden for kommunen også 

i et eller andet omfang handler dagligvarer i butikkerne i Stevns kommune – hvilket 

altså styrker handelsbalancen for Stevns kommune. Dette kan bl.a. være i form af 

pendlere, turister eller blot forbrugere, der søger bestemte butikker i kommunen. 

En kommunes handelsbalance ligger på dagligvareområdet kun sjældent markant 

over eller under 100. Dette skyldes til dels, at forbrugerne sjældnere kører langt efter 

dagligvarer – indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en højere frekvens 

og tættere på bopælen. Desuden er der i store dele af Stevns kommune en rimelig 

dagligvareforsyning, hvilket er med til at holde en stor del af indkøbene 

”hjemme”. 

At der i Stevns kommune ikke findes varehuse som Bilka, Føtex eller Kvickly gør 

dog i noget omfang indkøbsture til f.eks. Køge attraktive. Desuden må det antages, 

at en del af kommunens borgere handler ind på vej hjem fra arbejde i nabokommunerne. 

Handelsbalancen vurderes i et vist omfang forklaret af, at mange af byerne i 

Stevns kommune er relativt isolerede: der er lang geografisk afstand fra f.eks. Rødvig 

og Store Heddinge til en større by som Køge – og endnu længere til Næstved. 

Udvalgsvarer 

Det fremgår tydeligt af tabel 4.1, at handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende 

er forholdsvis lav. En husstands beløbsmæssige forbrug af udvalgsvarer ligger 

oftest noget under dagligvareforbruget, men som det ses af kapitel 2 tabel 2.4, 

29


udgør udvalgsvareomsætningen i Stevns kommune 157 mio. kr. Dette svarer til under 

¼ del af den samlede dagligog udvalgsvareomsætning i kommunens butikker – 

udvalgsvarerne udgør således en væsentlig mindre andel på omsætningssiden end på 

forbrugssiden. 

Et så stort gab mellem den realiserede udvalgsvareomsætning og det beregnede forbrug 

i Stevns kommune illustrerer, at en stor del af husstandenes udvalgsvareforbrug 

dækkes af butikker beliggende uden for Stevns kommune. Dette skyldes især, at en 

lang række af de populære butikskoncepter – hvad enten der er tale om f.eks. modebutikker, 

butikker med forbrugerelektronik eller møbelbutikker – ikke findes i 

Stevns kommune, men derimod i Køge, i Næstved, i Greve og i København. 

Derudover byder både Næstved, Greve og København på shoppingcentre, som både 

tilbyder et væld af attraktive butikker, men også muligheden for at handle i et overdækket 

shoppingmiljø. Udbyggede storbutiksområder i Køge og Næstved vurderes 

også at tiltrække mange kunder fra Stevns kommune. 

Et forhold der understøtter ovenstående tendens, er, at f.eks. København ikke længere 

fremstår som beliggende særlig langt væk. Mange af borgerne i Stevns kommune 

pendler til København eller kommunerne på vejen til København, og er således bekendte 

med turen og i et eller andet omfang også de detailhandelsmæssige tilbud. 

30

Bilag 1 

ICP’s branchefortegnelse og –gruppering

1. DAGLIGVARER 

15.81.20 Bagerforretninger 

50.50.20 Servicestationer med kiosksalg 

52.11.10 Kolonialhandel 

52.11.20 Døgnkiosker 

52.11.30 Supermarkeder. Forretninger med fuldt fødevaresortiment og et 

salgsareal på mindst 400 m 2 hvor non-food-varer som hovedregel 

udgør mindre end 20% af detailomsætningen. 

52.11.40 Discountbutikker 

52.12.10 Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, 

hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den 

samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m 2 . 

52.21.00 Frugt og grøntforretninger 

52.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 

52.23.00 Fisk- og vildtforretninger 

52.24.10 Brødudsalg 

52.24.20 Chokolade- og konfektureforretninger 

52.25.00 Vinforretninger 

52.26.00 Tobaksforretninger 

52.27.10 Osteforretninger 

52.27.30 Helsekostforretninger 

52.27.90 Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra 

specialforretninger i øvrigt. 

52.31.00 Apoteker 

52.32.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 

52.33.10 Parfumerier 

52.33.20 Materialister 

52.48.75 Blomsterforretninger 

71.40.10 Udlejning af videobånd 

Bilag 1 

Side 2

2. BEKLÆDNING 

52.12.20 Stormagasiner 

52.41.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 

52.42.10 Dametøjsforretninger 

52.42.20 Herretøjsforretninger 

52.42.30 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 

52.42.40 Babyudstyrs- og børnetøjforretninger excl. 

barnevognsforretninger 

52.43.10 Skotøjsforretninger 

52.50.90 Forhandlere af brugt tøj 

52.61.00 Detailhandel fra postordreforretninger 

Bilag 1 

Side 3

3. BOLIGUDSTYR 

45.31.00 El-installatører med butikshandel 

45.33.00 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 

45.43.10 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed 

45.44.20 Glarmesterforretninger med butikshandel 

52.44.10 Møbelforretninger *) 

52.44.30 Boligtekstilforretninger 

52.44.40 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, 

lysestager m.v. 

52.44.50 Detailhandel med belysningsartikler 

52.45.10 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og apparater 

herunder hårde hvidevarer, støvsugere & symaskiner 

52.45.20 Radio- og tv-forretninger 

52.46.10 Isenkramforretninger 

52.46.20 Byggemarkeder *) 

52.46.30 Farve- og tapetforretninger 

52.48.01 Tæppeforretninger 

52.48.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder) 

52.48.35 Kunsthandle og gallerivirksomhed 

52.48.66 Detailhandel med computere og standardsoftware 

52.48.70 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 

52.48.80 Planteforhandlere og havecentre 

52.50.20 Antikvitetsforretninger 

52.50.90 Andre forhandlere af brugte varer 

52.61.00 Detailhandel fra postordreforretninger 

52.74.60 Låsesmede – hvis salgslokale 

71.33.10 Udlejning af edbmaskiner – hvis salgslokale 

71.33.20 Udlejning af kontormaskiner – hvis salgslokale 

Køkkenbutikker 

*) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet 

byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog 

både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som 

boligudstyr. 

Bilag 1 

Side 4

4. ØVRIGE UDVALGSVARER 

50.30.20 Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. 

(autoudstyrsforretninger) 

50.40.00 Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 

52.43.20 Lædervareforretninger 

52.45.30 Pladeforretninger 

52.45.40 Forhandlere af musikinstrumenter 

52.47.00 Bog- og papirhandlere 

52.48.05 Urmagerforretninger 

52.48.10 Urmager- og guldsmedeforretninger 

52.48.15 Guldsmede- og juvelerforretninger 

52.48.20 Optikere 

52.48.25 Fotoforretninger 

52.48.40 Frimærke- og møntforretninger 

52.48.45 Sportsforretninger herunder detailhandel med camping-, 

lystfisker- og jagtudstyr (bortset fra campingvogne og lystbåde) 

52.48.50 Detailhandel med legetøj og spil herunder hobbyforretninger, 

detailhandel med festartikler og fyrværkeri samt detailhandel med 

video- og computerspil 

52.48.60 Cykel- og knallertforretninger 

52.48.85 Dyrehandel 

52.48.95 Pornobutikker 

52.48.99 Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, 

skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel. 

52.50.10 Bogantikvariater 

52.50.90 Andre forhandlere af brugte varer. 

52.61.00 Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale 

Bilag 1 

Side 5

5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE 

VAREGRUPER 

50.10.20 Detailhandel med biler 

50.10.30 Detailhandel med campingvogne mv. 

52.44.10 Møbelforretninger *) 

52.48.55 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 

Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) 

*) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet 

byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog 

både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som 

boligudstyr. 

Bilag 1 

Side 6

Bilag 5 


Hvidbog

Afsender Bemærkning Forvaltningens vurdering 

Indskrives i tekniske anlæg 

Konkret retningslinje om anmeldelse af 

Statens Luftfartsvæsen v. Jens 

særlige planer til luftfartsvæsenet bør 

Erik Ditlevsen d. 15.09.09 

tilføjes 

Det kan diskuteres, om de mål, der er opstillet i 

Indsigelse – Endeslev. Mangler virkelig at 

Enderslev Bylau v. Bjørn Kelsen d. 

kommuneplanforslaget, f.eks. ”Gennem afgrænsning og 

lytte til borgerne, plejer særinteresser, 

04.10.09 

planlægning sikre, at landsbyernes miljømæssige kvaliteter 

ingen planmæssig begrundelse, skaber 

fastholdes…” og ”Sikre, at der fastholdes skarpe grænser 

præcedens, selvmodsigende, risikerer at 

mellem land og by, så det stevnske landskab kan vedblive 

udviske by og land forskellen, modstrid til 

med at være en attraktion”, kan nås med en beslutning om 

fingerplanen, kommuneplanen og 

at ændre afgrænsningen af Endeslev. 

planlovens hensigt. 

Kommuneplanen er den overordnede plan for 

lokalplanlægningen, så hvis kommuneplanen vedtages med 

en ændring af Endeslevs afgrænsning, kan der vedtages en 

lokalplan for landsbyen inklusive den grund, den er udvidet 

med. 

Forvaltningen vurderer, at det er korrekt, at der med en 

udvidelse af Endeslev vil være skabt mulighed for en 

præcedensproblematik, som vil kunne betyde, at kommende 

afslag på lignende ansøgninger vil tilsidesætte princippet om 

ligelig behandling af borgerne. 

PTU ikke finder ikke, at der er strid med målopfyldelsen og 

finder ikke, at sagen kan danne præcedens. 

Cykelstien mellem Klippinge og Store Heddinge er under 

Cykelsti mellem Strøby og Store Heddinge 

Alfred Hansen mdl. Klippinge 

udførelse; strækningen mellem Strøby og Klippinge er under 

langs Bjælkerupvej. 

Borgerforening d. 05.10.09 

overvejelse. 

1

Ønsket om arealudlægget har været behandlet på møder 

Optagelse af konkret matr. I Valløby som 

Landmålergården (ang. Valløby) 

med Miljøcenter Roskilde og i udvalget, senest den 9. juni 

”byudviklingsområde” 

d. 05.10.09 

2009, hvor fordelingen og rækkefølgen af arealudlæg i den 

kommende kommuneplan blev besluttet, bl.a. på baggrund 

af, at der på Kommunalbestyrelsens temamøde den 20. 

november 2008 var bred enighed om det foreslåede 

bymønster, idet 

• der udpeges to kommunecentre, Hårlev og Store Heddinge, 

hvor den primære byudvikling skal foregå, 

• idet der herudover kan ske byudvikling ved Rødvig og 

Strøby Egede, og 

• idet der i kommuneplanen fastlægges en grænse for 

afrunding af disse to byer. 

Ønsket imødekommes ikke. 

God ide i forbindelse med landskabsanalysen. Tages op i 

Forslag om at udbygge beskrivelsen af 

Kystdirektoratet v. Lone Dupont 

forbindelse hermed. 

kystområderne. 

d. 08.10.09 

Kan indskrives i Kystnærhedszonen. 

Konkret retningslinje om vurdering af risiko 

for oversvømmelse 

Mandehoved er udtaget som ramme. Muligheden indskrives i 

Mulighed for forlængelse af muligheden for 

Udlændingeservice v. Poul Mose 

redegørelsen. 

asylcenter på mandehoved indtil udgangen 

Hansen d. 12.10.09 

af 2010 med mulighed for forlængelse. 

2

Ændring af rammerne for forholdet mellem 

Diverse ønsker til konkrete muligheder for 

Slotsøgruppen v. Per Buchwald d. 

dagligvarer/udvalgsvarer passer godt overens med målene 

matr. 75a m.fl. Strøby Egede. Konkret 

20.10.09 

for detailhandel generelt og vil give god balance i forhold til 

ændring – mulighed for en 

øvrige byer. 

bebyggelsesprocent på 50 % på en del af 

området, rammerne for dagligvarer hævet 

så det bliver muligt at etablere en forretning 

op 1000 m2 

Området ligger ned mod åen, og kræver desuden et større 

Landmålergården (ang. Hårlev) d. Optagelse af konkret område i Hårlev som 

brud på et beskyttet jorddige. Det vil være i strid med flere 

”byudviklingsområde” 

udpegninger i kommuneplanen, særligt landskabelige 

værdier. 















3

Tidligere, i 2006, blev en forespørgsel fra ejeren af 

”det gamle garveri” overføres til byzone så 

Chardan Bolig Aps v. Elisabeth 

ejendommen Højerupvej 7 om Stevns Kommunes holdning til 

det bliver muligt at anvende den til 

Kondrup d. 24.10.09 

indretning af boliger i Det Gamle Garveri behandlet i 

bolig/erhverv 

daværende Teknisk Udvalg. 

Dengang vurderede Teknik- og Miljøafdelingen således: 

”Gennemførelse af et projekt med ca. 32 boliger kræver 

ændret plangrundlag i form af kommuneplantillæg og 

lokalplan, idet den nuværende planlægning for området 

forhindrer etablering af nye boliger i området. 

Teknisk Udvalg besluttede den 7. marts 2006, at områdets 

status p.t. ikke ønskes ændret til boligområde.” 

Det meddeles ejeren af ejendommen, at det rejste 

spørgsmål vil blive taget op i planperioden. 


Forslag om byudvikling i den vestlige del af 

Hellested Borgerforening v. Anne- 


Hellested. 

Grethe Mathiesen d. 03.11.09 













4

Vil blive overvejet i 2010. 

Forslag til forbindelse for bløde trafikanter 

over Ådalen. 

Indskrives. 

Skov- og naturstyrelsen bør nævnes som 

Skov- og Naturstyrelsen v. Mette 

ejer i forbindelse med Stevns Fyr. 

Milner d. 04.11.09 

I rammerne er der medtaget en generel mulighed for helårs- 

Forslag om at der i rammerne åbnes helt for 

og fritidsboliger. 

beboelse i fyrets tilstødende bygninger 

De nærmere bestemmelser herom findes i lokalplanen for 

området. 

Drøftes i planperioden. 

Forslag om vejledning og indsatser i 

Region Sjælland v. Lisbeth 

folkeskolen for at flere gennemfører en 

Iversen d. 04.11.09 

uddannelse og dermed at skabe kvalificeret 

arbejdskraft 


Ønske om at Stevns Kommune bidrager til 

at skabe gode rammer for rekruttering og 

fastholdelse af læger og klinikpersonale ved 

lokalt at bidrage til at skaffe egnede lokaler 

til sundhedsprofessionelle 

Retningslinier vedr. råstofplanlægning er blevet overtaget af 

Mener der i forslaget mangler omtale af 

råstofplanerne. Skal derfor ikke behandles i 

råstofplanlægning. 


Indskrives. 

Forslag om at tilføje en beskrivelse af 

Østsjællands Museum v. Helle 

Stevns Klints militære og geostrategiske 

Ålsbøl og Museerne Vordingborg 

betydning fra oldtid til den kolde krig i 

v. Kristoffer Buck Pedersen d. 

hovedstrukturen 

05.11.09 

God idé. 

Det anbefales at der udarbejdes en 

Emnet tages op i planperioden 

bevarende lokalplan for området omkring 

Stevnsfort. 

5

Lov om planlægning: 

Det anbefales at det utvetydigt skrives ind 

§ 11a 

Stk. 1 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for 

at der skal udpeges kulturmiljøer mv. i 

næste planperiode – der bør udarbejdes en 

14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder 

strategi for kulturmiljøregistrering. 

beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige 

kulturhistoriske bevaringsværdier, 

15) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af 

områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende 

landskaber. 

Emnet tages op i planperioden. 

Overtaget fra amterne – kan muligvis uddybes med 

Specificering af ”kulturmiljøer af national 

redegørelsesdel fra amtet? 

betydning”, tilføje spor fra den kolde krig 

Vi har ikke mulighed for det – ingen regionplanretningslinjer 

Det anbefales at udarbejde et nyt afsnit om 

mv. ikke kompetence – dækkes ind under museumsloven og 

fredede fortidsminder, inkl. en strategi for 

naturbeskyttelsesloven? 

planlægningen, pleje og formidling. 

6

Det ligger løsrevet uden direkte tilknytning til den resterende 

Ønske om at få udlagt nyt 

Landmålergården (ang. Rødvig) d. 

by, i forhandling med MCR blev der lagt særlig vægt på 

byudviklingsområde ved Rødvig 

05.11.09 

tilknytning til eksisterende byzone – ikke en god ide. 















PTU finder ikke, at der er strid med målopfyldelsen og 

Indsigelse – Endeslev. Modsætning til øvrig 

Per Grønlund og Marianne 


kommuneplan, der er ikke lyttet til 

Skettrup d. 07.11.09 

borgerne, pleje af særinteresse. 


Tommy Kristensen d. 08.11.09 Indsigelse – Endeslev. OBS på 


lighedsprincippet, man har ikke lyttet til 

borgerne, pleje af særinteresse frem for 

samlet planlægning. 

7

Kommentarerne kræver lokalplan. 

Mindste grundstørrelse i Højerup bør være 

Højerup Borgerforening v. Hans J. 

PTU har besluttet, at mindstegrundstørrelsen i landsbyerne 

1200, ved lokalplan 1000, at 

Holmstrøm d. 08.11.09 

skal være 1.200m 2 med mulighed for at gå ned til 700m 2 ved 

nyudstykninger understøtter stjerneformen, 

lokalplanlægning af delområder. 

at nyudstykninger sker med hensyn til 

eksisterende herlighedsværdier for 

eksisterende bebyggelse. 

Optages i projektkataloget. 

Velkomst/informationsskilte ved de store 

Strøby Egede Borger- og 

indfaldsveje til kommunen. 

Grundejerforening v. Georg Vad- 

Forslaget bringes videre til rette vedkommende. 

”Visit Stevns” eller ”Turisme” på forsiden af 

Nielsen d. 08.11.09 

Stevns.dk 

Forslaget bringes videre. 

Indlæring i folkeskolen om sund livsstil samt 

højere grad af aktivering af skolebørnene – 

også i sommerferien. 

Bedre fremadrettet planlægning. Ingen kommentarer. 

Afsnittet forsøges omformuleret, så det bliver tydeligt, at 

Omformulering/uddybning af afsnit i 

Vemmetofte Kloster v. Leif J. 

udpegningen er foretaget af Storstrøms Amt og overtaget af 

hovedstrukturen omhandlende 

Madsen d. 06.11.09 


kystområderne udpeget til ”særligt 

værdifuldt naturområde” 

Feriekolonien kunne meget vel udpeges i lighed med øvrige 

Feriekolonien v. Vemmetofte udpeget til 

områder, der understøtter ”Stevns Klint Oplevelsen”. 

”friluft- og fritidsformål” 

Tages op i planperioden. 

Strøby Egede bør udgå som udviklingsby. Ikke enig. 

Danmarks Naturfredningsforening 

Kan besluttes i lokalplanerne. 

Angivelse af biofaktor bør være et ”skal” i 

Stevns v. Inge Ambus d. 06.11.09 

nye lokalplaner og ikke et ”kan”. 

Det foreslås, at emnet drøftes med DN og tages op i 

En opstramning af retningslinjerne 11.2.4 

planperioden. 

og 11.2.6 om kystnærhedszonen. 

8


Endeslev – der mangler sammenhæng 


mellem kommuneplanens mål, retningslinjer 

og så den praktiske planlægning. 

Der er tidligere givet tilladelse til vejføringen. 

Omfartsvejen over Tryggevælde Ådal er 

Hvis det bliver aktuelt at udføre det tilladte vejprojekt, vil 

imod natura 2000 målsætningen og vil 

ophævelse af planlægningsforbuddet i henhold til 

ifølge miljøvurderingen genere rekreative 

habitatbekendtgørelsen ikke være tidsbegrænset ifølge MCR. 

værdier, bør ikke anlægges 

Den samlede turistpolitiske redegørelse vil danne baggrund 

Der bør ikke åbnes mulighed for anlæg af 

for en evt. udpegning. 

støjende feriecentre i sommerhusområder 

(14.1.5) 

Der er tale om støttepunkter for friluftslivet, og broer kan 

Der bør ikke åbnes mulighed for anløbsbroer 

kun etableres, hvor det efter en konkret vurdering ikke 

ved Stevns Klint da det strider imod natura 

skader beskyttelsesinteresserne. 

2000 området (14.4.8) 

Problemstillingen vil blive taget op i forbindelse med 

Der bør være skærpede krav til bevaring af 

udarbejdelsen af landskabsanalysen af det samlede stevnske 

levende hegn 

landskab. 

Krav om bevaring af hegn m.v. kan – på baggrund af en 

analyse/registrering stilles i bevarende lokalplaner. 

Retningslinjen er overført og bibeholdes, da der kan være 

”hvis det alligevel bliver nødvendigt at 

tale om anlæg til landbrugsformål el.lign. 

etablere et større anlæg…” bør fjernes fra 

retningslinjen om naturområderne (16.1.3), 

da det er uforeneligt med øvrige 

retningslinjer. 

Sker i forbindelse med den overordnede landskabsanalyse. 

Der bør udpeges værdifulde landskaber i gl. 


Byggeri bør helt undgås på lavbundsarealer Ændres i forbindelse med rettelse jfr. Miljøcenter Roskildes 

kommentarer. 

9

Retningslinjen er overført uændret fra Storstrøms Amt. 

Det bør slet ikke være muligt at udlægge 

lettere forurenet jord nær vandværkers 

boringer (s. 98) 

Der er tale om et langsigtet interesseområde for byudvikling 

Beskrivelse af byudvikling sydøst for Strøby 

– hører ikke til i de gældende rammer. 

Egede hænger ikke sammen med 

rammehæftet. 


Mindstestørrelse ved udstykning i 


landsbyerne bør være 1200 m2, ved 


lokalplanlægning ned til 1000 m2. 

Tydeliggøres i teksten. 

Målsætning for bekæmpelse af bjørneklo 

indskrives i kommuneplanen. 

Emnet tages op i planperioden. 

Handlingsplan for gadekær, Sigerslev Mose 

og søen i Gevnø indskrevet i 


Arealet er udtaget i forhold til Vallø 2016. 

Et areal ved Strøby Egede (tidligere 2.c3) 

SPD Retail Aps v. Brian Schou d. 

Spørgsmålet må drøftes i forbindelse med et evt. kommende 

ønskes udlagt til centerformål. 

06.11.09 

kommuneplantillæg. 

Forholdet mellem dagligvarer og udvalgsvarer kan med 

Rammen for dagligvarer ønskes hævet til 

fordel ændres så der åbnes mulighed for ekstra 1000 m2 

1000 m2 alternativt mulighed for at der på 

dagligvarer i Strøby Egede. 

arealet 2.c3 kan etableres ”lokalbutik for 

områdets forsyning” . 

Der er tidligere givet tilladelse til vejføringen. 

Indsigelse – Omfartsvej over Tryggevælde 

Tryggevælde- og Stevns Ådals 

Hvis det bliver aktuelt at udføre det tilladte vejprojekt, vil 

Ådal, en hindring i vandets naturlige 

Bevarelse v. Ella Pedersen d. 

ophævelse af planlægningsforbuddet i henhold til 

strømning, imod natura 2000 målene og 

08.11.09 

habitatbekendtgørelsen ikke være tidsbegrænset ifølge MCR. 

kommuneplanen 

10


Bjørn Kelsen d. 08.11.09 Indsigelse – Endeslev. Der mangler 


begrundelse for udbygningen/udstykningen 

hvilket klart strider mod planloven, dens 

hensigt og vejledning 


Indsigelse – Endeslev. Der mangler klart 

Enderslev Bylau v. Bjørn Kelsen d. 


planmæssig begrundelse og lokale behov 

08.11.09 

som blandt andet Fingerplanen kræver 

Tages til efterretning. 

Princippet for gennemførelse af diverse 

Vallø Stift v. Søren Boas d. 

punkter under bl.a. tilgængelighed, 

08.11.09 

stiforbindelser og landskabelige værdier bør 

ske i et tæt samarbejde med lodsejerne og 

byggende på frivillige aftaler og med en 

passende økonomisk kompensation. 


Der bør stå at kommunen ønsker at støtte 

nye forretningsvirksomheder på 

landbrugsrelaterede ejendomme. 


Oplevelsesøkonomi – div. private eks. 

landskabelige tilbud bør være på 

markedsvilkår og ikke gratis. 


De rekreative og naturbaserede værdier bør 

klart adskilles. 

Der kan måske formuleres en tekst om slotte og herregårde, 

Der ønskes mulighed for udvikling af 

og det giver umiddelbart god mening at kunne udvikle helt 

området omkring Herskabsstalden v. Vallø 

konkrete værdifulde områder inde i landet. 

Slot til aktivitetscenter i samme grad som 


for ”Stevns Klint Oplevelsens” områder. 

11

Rettes. 

Ændret: Rettes ikke, da Odden er en del af det samlede 

Natura 2000-område for Tryggevælde Ådal. 

Odden bør beskrives som natura 2000 

område for sig og ikke slås sammen med 

Tryggevælde Ådal. 

Det ville betyde at retningslinjerne fra regionplanen for HUR 

Retningslinjerne for landskabelige interesser 

på dette specifikke område stadig ville være gældende som 

bør ikke overføres før udpegningen dækker 

landsplandirektiv for kommunen. 

hele Stevns Kommune 

Indarbejdes. 

Mindre rettelser til konkrete formuleringer 

omhandlende den offentlige tilgængelighed, 

det uorganiserede friluftsliv og begrebet 

”ejer”. 


Indsigelse – Endeslev. Ifølge STAM skal der 

Tanja Wichmann Jørgensen d. 


ikke gives tilladelse til udstykning lige uden 

09.11.09 

for landsbyafgrænsningen, det er imod 

generelle rammer for landsbyerne. 


De generelle rammer der bl.a. betyder 


mindste udstykning på 1200 m2 kan betyde 


ændring af eksisterende udstykninger i 

For Endeslev udarbejdes et kort, som viser 

Endeslev og bør udgå. 

udstykningsmulighederne. 

Drejer sig om oplysninger vedr. Lokalplan nr. 103. 

Anker Nielsen 09.11.09 Kommentarer til konkret nummerering og 

Indarbejdes. 

formulering i hæftet rammer. 


Der mangler konkrete forslag til hvorledes 

Syd-Østsjællands Landboforening 

landbruget skal udvikle sig på Stevns. 

v. Jørgen Petersen og 

12


Lodsejere bør inddrages tidligt i 

Landboforeningen Gefion v. 

planlægningsprocessen vedrørende bl.a. 

Torben Hansen d. 09.11.09 

vedligeholdelse af vandløb, skovrejsning, 

naturpleje og tilgængelighed til det åbne 

land. 

Forsøges medtaget – ellers til drøftelse i planperioden. 

Muligheden for at landbruget kan producere 

Grøn Energi bør medtænkes i 


Det vurderes, at retningslinjerne er en stramning i forhold til 

Flere af retningslinjerne omhandlende 

lovgivningen. 

husdyrholds påvirkning på landskab, miljø 

mv. er forældede over overflødige og bør 

fjernes (16.1.6, 16.1.11, 16.4.4). 

Korrekt. 

Kommunen kan ikke stille særlige 

Men i 11.1.9 er der tale om byggeri/anlæg, der kræver 

betingelser for erhvervsmæssigt nødvendigt 

tilladelse. 

landbrugsbyggeri, der ikke ifølge loven 

kræver en særlig tilladelse (11.1.9) 

- 

Et konkret afsnit omhandlende intensivt 

landbrugs forurenende virkning menes at 

være en udokumenteret påstand der bør 

slettes 

Undersøges og tilrettes evt. 

Iflg. Miljøcenter Roskilde har kommunen hjemmel til at 

regulere dette forhold. 

Der er ikke lovhjemmel til forbuddet mod at 

udlægge jord i de biologiske 

spredningskorridorer (11.5.3) 

Optages til drøftelse i planperioden. 

Kommunen bør udarbejde en strategi for 

hvordan rammebetingelserne for 

husdyrsbrug (naturpleje) kan forbedres. 

13


Man bør i kommuneplanen redegøre for 

nuværende og fremtidige konsekvenser af 

div. udpegninger i forhold til landbruget. 


I kommende lokalplaner bør der stilles flere 

Rekreative områder, veje, stier og tekniske anlæg – 

krav til nedsivning, afledning af vand i 

arealdisponering. 

forhold til befæstede arealer og 

I forbindelse med lokalplanlægningen skal der sikres arealer 

udledningstilladelser til vandløbene 

til de fremtidige veje, stier og øvrige anlæg, som er angivet i 

retningslinjerne, ligesom der ved lokalplanlægning af nye 

udstykninger skal sikres areal til evt. forsinkelsesbassin til 

regnvandsafledning og sikres adgang til rekreativ udfoldelse, 

evt. gennem arealreservation 

til anlæg af stier, grønne områder m.v. 

I nye områder skal regnvand/overfladevand søges nedsivet i 

stedet for bortledt ved rørsystemer. 


Kommunen bør udarbejde et kortmateriale, 

der angiver højt målsatte og naturlige 

vandløb i kommunen, således at bredejere 

langs vandløbene kan orientere sig om 

der er krav om etablering af 2 m 

dyrkningsfrie bræmmer. 


Kommuneplanen bør indeholde en 

definering på en restriktiv administration og 

hvad denne medfører af konsekvenser 

overfor f.eks. landbrugsdrift. 

14

Forsøges medtaget – ellers til drøftelse i planperioden. 

Jordbrugsinteresserne bør indarbejdes i 

kommunens planlægning på energi og 

miljøområder, i forhold til produktion af 

biomasse/biogasproduktion 

Ingen kommentarer. Videresendes til vejmyndigheden. 

Der bør tages hensyn til langsomtkørende 

køretøjer f.eks. med vigepladser, også på 

gennemfartsvejene. 


Der bør afsættes de fornødne midler til 

løbende drift af stier. 

Teksten i kommuneplanen er blot en gengivelse af den 

Konkret ændringsforslag til visionsteksten 

Stevns Radikale Venstre v. Tyge 

allerede godkendte vision (2006); en eventuel ændring bør 

omhandlende øget fokus på kvalitet modsat 

Birk 

ske i forbindelse med udarbejdelse af ny planstrategi. 

kvantitet i bosætningen 

Fokus på udvikling af områder i nær tilknytning til station 

Udbygning i Klippinge i forbindelse med 

giver god mening og er i tråd med diverse statslige ønsker. 

stationen, ”uudviklet potentiale for 

Større udvikling i Klippinge vil kræve et ændret bymønster. 

stationsnærhed”. 

Teksten i kommuneplanen er blot en gengivelse af den 

Konkret ændringsforslag til strategiteksten 

allerede godkendte planstrategi (2007), en eventuel ændring 

omhandlende øget fokus på kvalitet modsat 

bør ske i forbindelse med udarbejdelse af ny planstrategi 

kvantitet i bosætningen, samt på at undgå 

at skabe mere trængsel. 

Kan besluttes i forbindelse med udarbejdelse af ny 

Samtlige rammer bør gennemgås for at 

planstrategi. 

sikre at grundstørrelser mv. i højere grad 

understøtter stationsnærhed. 

15

En rent politisk beslutning 

Kommunen bør arbejde for, at få den 

Socialdemokraterne på Stevns v. 

placering i den overordnede statslige 

Helmut Madsen 

planlægning, som vores placering berettiger 

os til. En udviklingskommune og et 

bosætningsområde i hovedstadsområdet på 

linje med de øvrige kommuner, der ligger i 

en ring omkring København (Stevns, Køge - 

---) 

Påbegyndes pr. 1. januar 2010. 

Arbejdet med den nye planstrategi til den 

næste kommuneplan bør sættes i gang 

hurtigst muligt, med det formål at få 

konkretiseret målene for kommunens 

udvikling, og strategierne for at nå dem. 


Dorte Lindsten Kelsen d. 10.11.09 Indsigelse – Endeslev. Manglende 


planmæssig begrundelse, modsætning til 

den resterende kommuneplan, en glidebane 

i forhold til fremtidig behandling af 

ansøgninger i landsbyerne. 

Miljøcenter Roskilde og interne kommentarer 

Afsender Bemærkning Forvaltningens vurdering 

Bliver indarbejdet 

MCR Referat af møde den 21. okt. HUR rl. 4.4.5 skal indarbejdes i den endelige 

plan 

16

Bliver rettet 

Der er flere generelle rettelser til 

kortmateriale bl.a. angående betegnelser, 

nye/eksisterende forhold og ønsket 

gengivelse af rammekort i 

retningslinjehæftet. 

Flyttes 

KP09 rl. 10.1.11 bl.a. om overførsel af 

sommerhusområde til byzone skal flyttes til 

redegørelse 

Bestemmelserne overgår til redegørelsen og genindføres i 

Såfremt Mandehoved skal indgå i 

forbindelse med et 

kommuneplanen, skal udlægget suppleres 

kommuneplantillæg/kommuneplanrevision. 

med dokumentation af behovet i forbindelse 

med kommunens turistpolitiske redegørelse 

Fjernes (lokalplanlagte jordbrugsparceller kan stadig 

Jordbrugsparceller må ikke fremgå af 

udnyttes) 

rammerne 

Bliver tilføjet (se i øvrigt rapport fra webløsning) 

MCR Høringsbrev Der er en række mindre partier af konkrete 

regionplanretningslinjer, eller hele 

retningslinjer der bør tilføjes i den endelige 

plan 

17

Link til Kommuneplan - Stevns Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?