Entreprenøren 2012 - Boligøkonomisk Videncenter

de for personer, der ønsker en
midlertidig og fleksibel boligform.
Det kan være personer, der
er blevet singler efter en skilsmisse,
og nu venter på at indgå i
et nyt parforhold. Det kan også
være personer, der i en kortere
periode er flyttet til en anden
landsdel, og som ikke ønsker at
købe ejerbolig, fordi der er store
transaktionsomkostninger forbun -
det med køb og salg. Handels omkostninger
ved både køb og salg
af en ejerbolig ligger på minimum
5%, og det er en betragtelig
udgift, hvis man er usikker på,
om man kan blive boende mere
end 1-2 år. De private udlejningsboliger
er også samfundsøkonomisk
set en attraktiv boligform,
fordi det virker stabiliserende på
økonomien, når ejerboligernes
andel af boligmassen ikke er så
høj . Dette har de senere års boligboble
og finanskrise til fulde
demonstreret. En af årsagerne
til, at Tyskland ikke har været så
hårdt ramt af krisen er, at
Tyskland har en meget betydelig
6
privat boligudlejningssektor.
Samtidig med at nybyggeriet
har ligget lavt, har også forbedringsaktiviteten
ligget lavt i mange
ejendomme i lange perioder i
efterkrigstiden. Der er mange
forskellige faktorer bag dette.
Ét forhold er, at reguleringen af
huslejen har gjort det vanskeligt
for ejere at få dækket finansieringsomkostningerne
til forbedringsarbejder.
Et andet forhold
er, at nogle ejere især før i tiden
ikke udviste interesse i at sikre
ejendommenes vedligeholdelse
og forbedring.
Man skal ikke glemme, at noget
af det værste slum vi har kendt i
Danmarkshistorien blev opført
før de første huslejerestriktioner
blev indført i 1916, og at de første
massive saneringer i København
fandt sted allerede før 1.
Verdenskrig. Den gang kan den
markedsleje, som man var i stand
til at opnå, meget vel have været
så lav, at det ikke var muligt på
markedsmæssig basis at vedligeholde
entreprenøren
en privat udlejningsbolig til en
rimelig standard.
Lejelovgivningen i Danmark
er – som i mange andre lande –
kompliceret. Omkring 88% af de
private udlejningsboliger har en
husleje, der er reguleret på den
ene eller anden vis. Langt størsteparten
af disse regulerede boliger
har en husleje, der er bestemt
efter Boligreguleringsloven.
De øvrige følger Lejelovens
bestemmelser.
I de senere år er der gennemført
en række dereguleringer af
lejelovgivningen. Disse dereguleringer
vedrører dels nybyggeri af
lejeboliger, hvor der er mulighed
for en ”aftalt husleje”, principielt
en markedsleje, når boligerne er
ibrugtaget efter den 31. december
1991. Det gælder også ældre
erhvervsbygninger, der omdannes
til boligformål.
Samtidig er der åbnet op for
de såkaldte §5 stk 2. renoveringer,
hvor huslejen kan følge
lejelovens bestemmelser om ”det
lejedes værdi” fremfor boligre-
guleringslovens mere restriktive
bestemmelser, når der sker en
gennemgribende forbedring af
boligen. Aktiviteten med disse
§5 stk. 2 boliger har ligget på ca.
2.000 boliger om året.
BOLIGØKONOMISK
VIDENCENTER STILLER
SKARPT PÅ UDLEJ-
NINGSSEKTORENS
RAMMEVILKÅR
Boligøkonomisk Videncenter har
ønsket at se, hvordan rammebetingelserne
for den private udlejningssektor
har påvirket sektorens
udvikling. Med henblik herpå
er der gennemført i første omgang
to projekter.
Videncentret har valgt DREAM
til at gennemføre en analyse, der
opgør den økonomiske værdi for
lejerne af, at der ikke er en markedsleje
her-og-nu. Der er mest
af alt tale om et kæmpemæssigt
regnestykke, som er udført på såkaldte
mikrodata, det vil sige på
registre over samtlige udlejningsboliger
og deres beboere. Det er
Bispebjerg Bakke er et boligbyggeri i Københavns Nordvestkvarter, der er blevet skabt ved et samarbejde mellem billedhugger Bjørn Nørgaard og
Haandværkerforeningen. De 135 eksklusive lejeboliger blev indviet i København i 2007 og lejeboligerne udlejet til markedspris, ca. 8.500,- til
17.500,- pr. md (2011). Bispebjerg Bakke kom til at koste ca. 25.000 kr. pr. kvm at opføre.