Tækkemanden - Dansk Tækkemandslaug

Formanden har ordet
Efter en meget lang vinter med mangel
på kunder blev det forår. Solen kom på
himlen, og renoveringspuljen virker på
vores fag. Vi er stort set alle i gang igen.
Jeg fornemmer, at alle DTL´s medlemmer
har en pæn ordrebeholdning, men med
et voldsomt prispres på sidelinjen. Det
er virkelig nu, vi skal bruge vores medlemskab
af Dansk Byggeri med garantiordning
og en ankenævnsmulighed som
et vigtig salgsparameter. Det er nu, fårene
skilles fra bukkene, og de seriøse
virksomheder overlever.
Krisen ses også tydeligt på manglende
lærlinge til faget. Dette vil på sigt give
manglende kvalificeret arbejdskraft i
karriere
16 SØNDAG 5. APRIL 2009 POLITIKEN
Nye tækkesvende
til tækkemand
det fri og muligheden for at lære at lave Hver uge forsøger ugens karriere-
Men så sagde han »ja da« – for branchen Det var en
det var anderledes. præcision, øjemål og hurtighed med fing-
noget med hænderne.
person at opgøre sin tid fordelt
sukkede efter arbejdskraft. 10 dage sene- enorm lettelse For under nedrivrene«. Det gav hende minder om dengang, da på døgnets 24 timer.
re, i påsken 2006, blev Helle Rossen koningen
og opbyg- Hvordan har folk reageret på dit skifte fra
at komme
hun i slutningen af 1980’erne læste til kestet
rundt på et stråtag i sne og slud, kun
ningen af en række en akademisk verden til håndværksfaget?
milaborant i Silkeborg, og hvor hun med
afbrudt af frokostpause i mesterens be- væk fra kontor- af Haldor Topsøes »Uden undtagelse meget positivt. Man-
. Ved Miljøstyrelsens en Fersklandslaboratorium fest på Den skidte Toyota Land jydske Cruiser med skrald op miljøet og Haandværkerskole laboratorier, som ge siger til mig, at de drømmer om at lave i Hadsten
havde været ude at tage vandprøver i Gu-
til instrumentbrættet.
kaffemaskine- hun havde stået sådan et skifte, men at de ikke tør tage
denåen. Disse dage under den åbne him-
Mesteren ville prøve hende af, se, om intrigerne. Den for, havde hun haft chancen. Måske fordi de har sat sig økomel
havde været de bedste i hendes stu-
hun kunne klare mosten. Men selv om
tæt kontakt til nomisk hårdt i det med stort hus i Nord-
slags, hvor folk
dietid. Og dage hun siden kun havde kun-
Helle Rossens forfrosne arme hang nede
håndværkerne. sjælland. Det var ikke noget problem for
net dagdrømme om på varme
ved jorden om aftenen, kunne hun ikke snakker om, at »Dem kunne jeg mig, for jeg havde hverken mand eller
fredag sommerdage den på indelukkede kontorer. 27. marts vente med at fik komme ud igen næste fem dag. det også er for nyuddannede virkelig godt lide børn«. tækkemænd
Så ved sin computer klikkede hun ind
»Det var en enorm lettelse at komme dårligt, men at være sammen »Gamle kollegaer siger, at de er misun-
på hjemmesiden www.praktikplad-
væk fra kontormiljøet og kaffemaski- hvor ingen gør med, fordi de bare delige over, at jeg turde tage springet – og
sen.dk, fandt en tækkemester, som mangneintrigerne.
Den slags, hvor folk snakker
sagde tingene, en fyr kalder mig for sin helt. Der er virke-
noget ved det
lede en lærling, greb telefonen og ringe-
om, at det også er for dårligt, men hvor in-
som de var – at en lig mange ligesom mig, som føler, at de
de.gen
gør noget ved det. De scener husker
spade er en spade. bliver trykket af chefer uden at få en or-
overrakt Johan Nielsen syd for deres Køge i den anden svendebrev. jeg så tydeligt, hvor alle står og trykker på Omvendt Uddannelsen siger ingeniørerne sjældent, dentlig forklaring på hvorfor. Ingeniør- til tækkemand,
ende af røret blev noget tavs, da den voks-
knappen for at blande kaffe og kakao, hvad de egentlig føler, tænker og mener. verdenen er stadig mandedomineret og
JH 9124
ne kvindestemme spurgte, om han ikke
mens de hjælpeløst klager over deres si- Det var meget frustrerende«.
præget af benhårdt karriereræs«.
havde brug for en voksenlærling. Han var
tuation. Det ville jeg bare væk fra«.
sune.solund@pol.dk
der er ekspert i at udføre tagbelægning udført af strå, er
en faglig uddannelse, der tager ca. 3 1/2 år, hvoraf de 50
uger er skoleophold, og den resterende tid er praktik hos
en tækkemester.
Navne på elever og mestre:
2 Michael Nielsen fra firmaet BB Stråtag, København S
2 Peter Berg Nielsen fra firmaet Henning Holst, Varde
2 Christopher Olesen fra firmaet Peter Høy ApS, Nørre
Alslev
2 David Mikkel Pedersen fra firmaet Tækkemand Kim
Michael Hansen, Aarup
2 Mads Hetoft Sørensen fra firmaet Tækkemand Thomas
Melbye, Roskilde 2
faget. Lærlinge tilfører faget og virksomheden
ny viden, energi og kræfter.
Prøv det. Vær klar, når krisen slutter.
Jeg er enig med JTL i, at vi som fag
mangler en salgsorganisation, gerne
med Holland som forbillede. Det er
noget, vi skal arbejde med. Der ligger
et stort potentiale for tækkefaget.
Mange spørger i øjeblikket til virksomhedens
ansvar, hvis et stråtag nedbrydes
for hurtigt. Hæfter virksomheden
for materialerne? Som udgangspunkt
har vi 10 års ansvar også på materialerne.
Men kunden har bevisbyrden for, at
arbejdet er afleveret med fejl og mang-
Helle Rossen i Politiken
Det trak pæne overskrifter i Politiken, da
Ingeniør skifter intriger ud med tagrør Helle Rossen var blevet omtalt i årets første
For tre år siden forlod
hun et forskerjob,
intriger og manglende
udgave af Tækkemanden. Helle fik i Politi-
ligestilling. Da havde
hun tabt 25 kilo, klippet
håret kort og ville nu
ud, hvor en spade var
ken lejlighed til at uddybe sine bevæg-
en spade. Næste år bliver
44-årige Helle Rossen
uddannet som landets
første kvindelige
grunde til at skifte jobbet som ingeniør hos
tækkemand.
SUNE SØLUND
u kommer ikke videre, hvis du ikke
bliver civilingeniør«. D
Haldor Topsøe A/S ud med pladsen som
Den melding gjorde ondt på
lærling hos først Johan Nielsen og siden
hos Finn Guld.
Helle Rossen. Men for en gangs skyld var
forskningschefen i den 1.500 mand store
danske ingeniørvirksomhed Haldor Topsøe
konkret – om end forklaringen kun
var af nød og fremtvunget af Helle Rossen
selv, fordi hun havde bedt om et klart svar.
Klart svar på hendes krav om lønforhøjelse
og efteruddannelse, fordi hun ville
gøre karriere i firmaet – og fordi hun ikke
længere gad se i ingeniørernes lønstatistikker,
at hendes indkomst fortsat sakkede
bagud i forhold til hendes mandlige
kollegaers.
Det var hun ikke ene om. Sammen med
en række af sine kvindelige kollegaer følte
hun sig overset og var træt af at være
vidne til, at det overvejende var mænd,
der blev peget på, når der skulle findes
nye ledere.
»Det gav ingen mening, for vi var flere
meget dygtige og engagerede kvinder,
som modsat vores mandlige kollegaer –
med spidse albuer – også havde empati.
Men det var op ad bakke, når de, så snart
kvinderne var taget hjem efter fyraften til IDEOLOGISK. Det sværeste for
deres familier, blev hængende for at soci- Helle Rossen ved skiftet fra forskningsinalisere
med de mandlige chefer. Nu fik jeg geniør til tækkemandslærling har været
så den forklaring, at for overhovedet at lønnen. For at få det til at hænge sammen
komme i gang med en karriere i firmaet, arbejder hun som morgenopfylder i
skulle jeg have papir på en uddannelse, Ikea fra kl. 05-10 hver lørdag og søndag
jeg ikke skulle bruge til noget«, husker bortset fra en enkelt friweekend hver
Helle Rossen i dag tre år efter.
måned. Foto: Morgen Langkilde
Sløset sikkerhed
For Helle Rossen var allerede uddannet
ingeniør, men med den lidt mindre fine
teknikumingeniør i kemi som titel. Den
havde taget fem år. Og foruden at hun i otte
år havde været forsker i Haldor Topsøe,
Blå bog
havde hun i tre år været produktudvik-
HELLE ROSSEN
lingsleder for Tysklands førende naturproduktvirksomhed,
Primavera Life.
Men det var ikke så meget forskervejen, 1965 Født i Roskilde
hun ville. Efter en håndfuld år med forsk- 1989 Uddannet kemilaborant fra Miljøning
i katalysatorer af den slags, som renstyrelsens Ferskvandslaboratorium, Silser
røg i kraftværker og bruges til at fremkeborgstille kemiske byggesten med, var hun gå- 1992 Uddannet teknikumingeniør fra Inet
aktivt ind i at få styr på virksomhedens geniørhøjskolen, Esbjerg
arbejdsmiljø.
1992 Afdelingschef hobbymatas
»Laboratorierne var nedslidte og ligne- i Ravensburg, Tyskland
de nærmest et knallertværksted. Og her 1994 Produktudviklingschef,
arbejdede folk så med risikostoffer med Primavera Life i Sulzberg, Tyskland
alle de faresymboler, du kan forestille dig 1998 Forsker, Haldor Topsøe A/S, Lyng-
inden for mærkning, samtidig med at der by
var en dårlig kultur omkring håndterin- 2006 Begynder uddannelse
gen af kræftfremkaldende stoffer uden
beskyttelse«.
»Som kemiker med kendskab til stofferne
blev det min mission at skabe et banalt var begyndt at spire i hende. Tagene var så
kulturskifte, om at farligt affald ikke bare flotte, syntes hun – og så var hun begyndt Helle Rossen
blev smidt i skraldespanden, og at folk ik- at fantasere om livet på stråtækte huse i
ke bare slæbte deres møgbeskidte sko
med risikostoffer med ind i kantinen, så
man kunne se deres fodspor«.
Gennem fire kampagner og foredrag
for op mod 250 af medarbejderne blev
Helle Rossen stærkt medvirkende til, at
virksomhedens ulykkestal og anmeldelser
fald fra 14 til 3 om året. Det var præcis
det, hun ville videre med: styring og forbedring
af virksomhedens arbejdsmiljø.
Så hvad pokker skulle hun dog bruge en
civilingeniøruddannelse til, når det kun
handlede om et stykke papir?
Længsel efter åben himmel
Fra forskningschefens kontor gik Helle
Rossen hen til sin plads og tog sig til hovedet.
Hendes fremtid var helt sikkert ikke
her. Og så fik hun en pludselig indskydelse.
Et par uger tidligere havde hun set en
DR 2-temalørdag om stråtage, som siden
SOVE
7
SIG SELV
5
10,5
1,5
timer
ARBEJDE
FAMILIE
på et stråtag, og for Helle Rossen lød det,
som om han kløede sig i håret, som var
det den besynderligste forespørgsel.
Gamle kollegaer
siger, at de er misundelige
over, at jeg
turde tage springet –
og en fyr kalder
mig for sin helt
Helle Rossen, kemiingeniør
og tækkemandslærling
Tækkemand
UNG UDDANNELSE
Uddannelsen til tækkemand begyndte
i 2000, og den første svend blev udklækket
fire år senere. Siden er der blevet
uddannet omkring 20 nye tækkemænd
om året. Der er cirka 300 mestre
og 1.000 beskæftigede tækkemænd til
omkring 48.000 stråtage i Danmark.
Kollegaernes helt
Beslutningen om det særprægede jobskifte
kom også efter, at Helle Rossen havde
tabt 25 kilo og klippet sig korthåret. Efter
skilsmisse fra sin mand og gymnasiekæreste,
som hun havde boet med fem år
i Tyskland, havde hun trøstespist sig gennem
en depression.
Men i 2006 havde hun fået modet tilbage
og trænet sig til sit livs bedste form –
hvilket hjalp hende gennem Johan Nielsens
hårde befalinger i påsken 2006.
Kort efter, 1. maj, begyndte Helle Rossen
på den nye fireårige tækkemandsuddannelse,
som blev oprettet i 2000. Om et år
skal hun til svendeprøve. Og klarer hun
den, bliver hun den første kvinde, som
gennemfører uddannelsen.
»Havde jeg vidst det, kan det godt være,
at jeg lige havde tænkt mig om en ekstra
gang. For det er et meget hårdt fysisk fag,
og som kvinde kan jeg ikke lave den fysisk
I håndværksfag- hårdeste del med at slæbe. Til gengæld
et havde hun en har kvinder andre fordele, for det at tæk-
forventning om, at ke minder om at brodere, hvilket kræver
ler. At der er brugt dårlige og/eller uegnede
rør til opgaven. Denne bevisbyrde
vil, som jeg ser det, være svær at løfte.
Der er endnu ingen sager i Danmark af
denne art. Virksomhederne kan kun
sikre sig delvist ved at arbejde i selskabsform.
Lad DTL´s bestyrelse få kendskab til for
tidligt nedbrudte tage, så vi kan samle
en viden på området.
Med ønsket om en god sommer
Henrik Henriksen
Det var oprindeligt et tv-indslag om tækkefaget,
der fik Helle Rossen til at lægge
karrieren om, og måske kan omtalen i Tækkemanden
og ikke mindst den store artikel
i Politiken være med til at inspirere andre
til at søge ind som lærling i vores fag.
Helle Rossen færdiggør uddannelsen som
tækkemand i 2010.
3