Tækkemanden 3/2004 - Dansk Tækkemandslaug

Lauget informererÅret går på hæld og aktiviteterne fortækkefaget er ved at aftage på grund afvejrliget og de korte arbejdsdage meddagslys.Som formand for Dansk Tækkemandslauger det derfor også rimeligtat se tilbage på det forløbne år, hvordanhar det været for tækkefaget og DTLsom helhed.Jeg mener personligt, at det har væretet rigtig godt år for os alle og hvorfor sådet?Tækkefaget fik de første tækkesvendeudlært med godkendte svendeprøver ogsvendebrev, det officielle stempl på envel gennemført og godkendt uddannelse.Vi kan derfor med rette sige, at fra i århar vi et fag, der bygger på gamle traditionerog værdier, men som også eranerkendt for sin faglighed og kompetencer.Jeg vil ønske alle nye svende god vindfremover og håbe, at de vil virke aktivti og for tækkefaget i mange år.Jeg mener også, at udviklingen i tækkefagetmed en større synlighed, ikkemindst Jørgen Kaarups TV udsendelsesamt bogudgivelse har givet det stråtækkedetag en øget interesse og dermedtækkemændene en forøget efterspørgsel.Idérigdommen har også fået fat i tækkefaget– nye huse og dermed nye måderat anvende stråtaget på, alternativetækkematerialer, nye rygninger, nyemåder at brandsikre på, samt bedrearbejdsunderlag og sikring af os selv ogvores ansatte medfører en forbedretkvalitet samt en øget produktivitet - jo,der er grøde i tækkefaget.Endelig vil jeg også nævne, at DTL harhaft en positiv udvikling, med flereaktiviteter, god omtale i pressen og ikkemindst en forøget medlemstilgang. Deter dejligt at mærke, at interessen forvort arbejde er stigende.At der så en gang imellem opstår diskussionerog fremkommer udokumenteredeudsagn i faget, ja det må vi levemed. Det seneste vi har været vidne til,er Jydsk Tæk Post’s lange korrespondancemed Arbejdstilsynet om, hvad"barnet" skal kaldes – tækkebroer ellerbomme – ja, det må vi så tage med, enting må jeg dog slår fast, Arbejdstilsynetfastholder i sit brev til Jydsk TækPost’s redaktør, at hvad "barnet" endkaldes, skal bredden min. være 28 cm.Jeg vil slutte året med at ønske alletækkemænd i Danmark en rigtigglædelig jul samt et godt nytår.Med venlig hilsenSøren VodderRedaktion:Ansvarshavende redaktør:Chefkonsulent Niels StrangeRedaktionsudvalg:Fleming GrøfteHenrik HenriksenUdgiver:Dansk TækkemandslaugDansk Tækkemandslaug (DTL) er en foreningaf selvstændige tækkemænd. DTLs formål erat koordinere tækkemændenes fælles interesserpå landsplan. DTL arbejder for atsikre en høj kvalitet af det tækkearbejde,der udføres af foreningens medlemmer.Det er en betingelse for at være medlem, atman kan honorere de faglige krav, somforeningen stiller.Nye medlemmer bedømmes af laugetsoptagelseskomite.Laugets medlemmer ønsker, at dereskunder skal være glade for og stolte afderes stråtag. Det er en forudsætning for, atstråtaget som sådan kan bevares og vorthåndværk bestå. At få udført et stykke tækkearbejdeer en tillidssag. Derfor er er det etkrav, at laugets medlemmer er optaget iDansk Byggeri og herigennem tilknyttet BYGGARANTI for at sikre, at kunderne får udførtet kvalitets- og håndværksmæssigt korrekttækkearbejde.Dansk TækkemandslaugKejsergade 21015 København KTelefon: 72 16 00 00Fax: 72 16 00 10www.taekkelaug.dk2

Hvad skal vi kalde barnet –bomme eller broer?Dansk Tækkemandslaug har fået aktindsigttil det brev fra Arbejdstilsynetdateret 9. september 2004, der dannergrundlag for den seneste artikelunder titlen "Jydsk Tækkemandslaughar fået ret" i Jydsk Tæk Post Nr. 2 fraNovember 2004"TÆKKEMANDEN har valgt at bringe breveti sin helhed for at sikre en bred og entydiginformation til alle tækkemænd.Arbejdstilsynet slår i sit brev fast, atformen og bredden IKKE er ligegyldig,idet der anføres at:"De vejledende retningslinjer for træbommetil tækkearbejde er,2 at træbommen – og tilsvarendetekniske hjælpemidler – bør haveplan overflade og2 en bredde på mindst 28 cm.Disse vejledende retningslinjer skyldeshensynet til tækkemandens sikkerhedmod nedstyrtning, og hensynet til tækkemandensbevægelsesfrihed på træbomme".TÆKKEMANDEN finder det betænkeligt,at man informere tækkemænd i Danmarkpå en måde, der i værste tilfældekan medføre:2 ulykker på grund af den manglendesikkerhed2 misforståelser, der kan føre til unødigeudgifter til bøder på grund afden manglende sikkerhed2 og ikke mindst usikkerhed i branchenom, hvad regelgrundlaget er.Man må som tækkemand forvente, aten information fra et fagblad indeholderen beskrivelse af helheden og sandheden,også selv om man ikke kan lideindholdet og derfor kun tager et enkeltbrudstykke ud og fremlægge den somhele sandheden.En ting vil TÆKKEMANDEN give Jydsk TækPost ret i – vi må gerne kalde "broer forbomme og bomme for broer" – så langtså godt.RedaktionenBrevet:Klage over Arbejdstilsynets behandlingaf spørgsmål vedrørende træbommesom egnet teknisk hjælpemiddelKære Hans Jørgen ZerlangI brev af 4. august 2004 har du somformand for Jysk Tækkemandslaug klagetover Arbejdstilsynets behandling afdine skriftlige henvendelser vedrørendetræbomme som teknisk hjælpemiddel,under arbejde med stråtage.Jeg beklager, at du ikke har fået tilfredsstillendesvar på dine spørgsmål.Først og fremmest spørger du, om detbliver forbudt at arbejde fra træbommei forbindelse med opførelse af stråtage.Jeg kan oplyse, at der ikke er tale om etsådant forbud. Der er imidlertid taleom at der stilles samme forsvarlighedskravtil træbomme som til andre tekniskehjælpemidler, der bruges ved opførelseaf stråtage.De vejledende retningslinjer for træbommetil tækkearbejde er, at træbommen–og tilsvarende tekniske hjælpemidler– bør have plan overflade og enbredde på mindst 28 cm. Disse vejledenderetningslinjer skyldes hensynettil tækkemandens sikkerhed mod nedstyrtning,og hensynet til tækkemandensbevægelsesfrihed på træbommen.Du har stillet spørgsmål om hvorvidtdet er love og bekendtgørelser, der ergrundlaget for Arbejdstilsynets virke ogafgørelser, og om hvilken status enbranchevejledning har.Jeg vil derfor beskrive proceduren foren branchevejledning.Branchevejledninger udgives af detenkelte branchearbejdsmiljøråd, sombestår af repræsentanter for arbejdsgivereog arbejdstagere.Arbejdstilsynets rolle er at sikre, atbranchevejledninger ikke angiver etarbejdsmiljøniveau, som er lavere endhvad der svarer til gængs praksis på detområde, som branchevejledningenomhandler. Branchevejledningernebliver derfor kommenteret af Arbejdstilsynet,inden de udgives.Branchevejledninger angiver typiskvejledende retningslinjer for, hvordanbestemte arbejdsprocesser kan udføresforsvarligt, mens Arbejdstilsynets eventuellevurdering af et arbejde altid viltage udgangspunkt i relevante loveog bekendtgørelser.For så vidt angår dine ønsker om ulykkesstatistikfor arbejde på træbommeog statistik for Arbejdstilsynets afgørelserom brug af træbomme må jeg desværreoplyse, at Arbejdstilsynets statistikikke kan give så detaljerede informationer.Jeg håber med dette at have svaret pådine spørgsmål. Du er under alle omstændighedervelkommen til at kontaktekontorchef Peter Herskind, gernetelefonisk, hvis du ønsker at drøftesagen yderligere.Med venlig hilsenJens Jensen

Juristen skriverTÆKKEMANDENS ANSVAR FOR MATERIALEMANGLERAf Britta Helseby cand. jur, Juridisk afdeling, Dansk ByggeriTækkemandsvirksomheder betragterformentlig sig selv som virksomheder,der primært yder et arbejdsresultat, ogikke som sælgere af de materialer, derbruges til at opnå arbejdsresultatet.Der er nok en forståelse for, at ansvaretfor fejl ved udførelse af tækkearbejdeter og bør være strengt, og at den tækkemandder går på kompromis med defor faget gældende krav, således atbygværket lider skade, enten skal afhjælpeeller betale erstatning til kunden.Det er dog de færreste tækkemænd, derer klar over, at de hæfter for fejl ved demedgåede materialer efter megetstrenge ansvarsregler.Når tækkemanden anvender materialer,der er indkøbt for egen regning betragteshan imidlertid som mellemhandler,hvilket indebærer, at han er ansvarligfor skader på det færdige bygværk, somer en følge af mangler ved de anvendtematerialer.Det er ikke muligt at opstille en enkeltog snæver definition af mangelbegrebet.I AB 92 er ansvaret for mangler vedmaterialer defineret således, at derforelig-ger mangler, hvis materialerikke er som aftalt eller af sædvanliggod kvalitet.Hvad der nærmere skal forstås vedsædvanlig god kvalitet beror på kvalietsnormerfor branchens opfattelse afog antagelser om, hvad der er sædvanliggod kvalitet. Som rettesnor kan opstillesden hovedregel, at et materialeer mangelfrit, hvis det er egnet til detsærlige formål, som det skal anvendestil og materialet har den brugbarhed ogværdi, som er almindelig for genstandeaf den pågældende slags.AB 92 skelner herefter mellem om tækkemandenfrit har kunnet vælge mellemat anvende tække- og bindematerialerfra den ene eller anden leverandør,eller om hans valgfrihed er blevetbegrænset ved, at kunden har foreskrevetbestemte materialer.SPAR TID BRUG ET KVISTSTILLADS FRAStartpakke:2 stk. alu. tagstiger (5 trin)+ 4 spidshager+ 2 stk alu. konsoller+ 2 stk. gelænderrør(piber)+ kombirækværk 3,05 m.pris 5.995,00 kr.Samme + 1 alu. dæk 60*3,05 meterpris 6.645,00 kr.Forhøjningssæt:2 stk. alu. stigesektion 1 m.+ 1 stk diagonalrørpris 1.200,00 kr.Bukkestillads specieltvelegnet til tækning 15 m.fodhøjde 1,60 til 2.40 cm6 bukke+ 6 murankre+ 6 gelænderrør+ 6 fodsparkholder+10 alu.dæk (3,05 m.)pris 12.000,00 kr.Sjællands Tækkerørsimportv/ Finn GuldÅshøjvej 8, 4600 Køge56 21 71 56rabat ved køb over 10.000kr ...5%. over 20.000Hvor tækkemanden har kunnet vælgefrit, er han ansvarlig for mangler medmindrehan kan bevise, at det er umuligtat fremskaffe mangelfrie materialerpå grund af krig, indførelsesforbud ellerlignende forhold. Har kunden foreskrevetbestemte materialer, er tækkemandenansvarlig for mangler, medmindrehan kan godtgøre, at det af forholdsom han ikke er herre over og som ikkekunne tages i betragtning ved aftalensindgåelse ikke er muligt at fremskaffemangelfrie materialer.Da der påhviler tækkemanden etstrengt ansvar for materialemangler børden enkelte tækkemand overveje enrække forhold2 at, der kun handles med leverandørerman har tillid til.2 at, der aftales samme ansvarsperiodeog ansvarsindhold medleverandøren, som der aftales medkunden.2 at, der aftales en ansvarsperiodemed kunden og jfr. AB 92, kan deraftales en ansvarsperiode på 5 år.2 at, der Indføres kvalitetssikring ogherunder modtagekontrol af materialer.

Jens Greve A / S

Den praktiske svendeprøveFoto Per Keis og Peter NielsenNu er efterårets runde med de praktiskesvendeprøver ovre og det må være passendemed en evaluering af for-løbet.Her i dette indlæg vil vi koncentrere osom de jysk-fynske svendeprøver.Fra starten blev der i uddannelsesudvalgetdiskuteret, hvordan den praktiskesvendeprøve skulle organiseres,om den skulle forgå på Den jydske Haandværkerskoleni Hadsten eller ude ifelten, hvor man kunne bruge tækkeopgaverude hos mestrenes kunder forat minimere udgifterne. Valget faldt pådet sidste, så det har skuemestrenearbejdet efter indtil nu.Der har været noget usikkerhed i organiseringenfra starten. Nogle af tækkemestrenehar været langsomme med atfinde projekter, der egner sig til svendeprøven,derfor er en del af opgavernesendt ind til bedømmelses-udvalgetmeget sent, nogle har endda måtterykkes for at få opgaverne frem. Dettehar så bevirket, at vi skuemestre i nogletilfælde først har fået papirerne på degodkendte projekter samme dag, somsvendeprøven begyndte, således atskuemestrene i hast måtte organiserekontrolbesøgene, da disse var spredtrundt om på Fyn og i Jylland med langeafstande til følge. Det var ikke tilfredsstillende!!Skuemestrene har nu kørt rundt i landetfor først at kontrollere det igangværendearbejde, efterfulgt af den endeligebedømmelse, hvor alle 4 skuemestreskal være samlet, alt i alt mangekm og et meget stort tidsforbrug.Hvad angår kvaliteten af det arbejde dekommende svende har udført, må visige, at det er af meget svingende kvalitet.Det er som om svendeprøven noglesteder ikke bliver taget alvorligt, detvære sig både hvad angår mestre oglærlinge. Der var steder, hvor stilladsforholdeneslet ikke var i orden, ligesomvalg af en ordentlig kvalitet aftækkerør til svendeprøven, har væretfor dårlig. Dette er ikke tilfredsstillende,det må indskærpes, at lærlinge kandumpe til svendeprøven. Orden på arbejdspladsen,respekt for tækkematerialerne,orden på stilladset, det erting, der skal være på plads til en svendeprøve.Her er en stor opgave for faglærerenpå Haandværkerskolen sammenmed mestrene at løse!!blev lagt på Haandværkerskolen. Påskolen kan man sikre ensartede tækkeopgaver,en god daglig kontrol, ordentligsupervision og ordentlige materialer,men en sådan løsning vil på den andenside give en stor ekstraudgift til mestrene.Selvom de udgifter, der harværet til kørsel og løn til skuemestrene,som det har kørt hidtil, sikkert vil kunnebetale en stor del af de ekstra udgifter,der er ved at afholde svendeprøvenpå Haandværkerskolen.Afslutningsvis skal det siges, at det harværet meget interessant at være medfra starten af den nye uddannelse, at setækkefaget flytte sig fra at være enautodidakt udannelse til en rigtighåndværkeruddannelse har været dejligtat opleve, så grunden er lagt til engod fremtid for tækkefaget.Med venlig hilsenSkuemestrene Per Keis, Peter B. Nielsen,Kristian Poulsen og Carlo F. Christensen6Manglende respent for materialerI den kommende tid skal skuemestre,Haandværkerskolen og bedømmelsesudvalgetmødes for at finde ud af,hvordan faget i fremtiden skal afholdeden praktiske svendeprøve. En mulighedkunne være, at den praktiske prøveErik Bjerg modtager sit svendebrev med ros

Den 21. november 2004 på Den Jydske HaandværkerskoleSkuemesterkonferencenDer blev givet en kort orientering omdet nyte grundforløb i bygge og anlægsindgangen,herunder ændring afhoved-forløb for Træfagenes Byggeuddannelse,forlængelse af hovedforløbog den nye eksamensbekendtgørelseder er på vej til godkendelse og igangsættelse1. januar 2005.Det er vurderingen at den ny eksamensbekendtgørelseikke har konsekvenserfor tækkeuddannelsens nuværendesvendeprøveforløb.Evaluering af teoriprøven.Konferencen gennemgik forløbet af denteoretiske svendeprøve og der er ingenændringer til tidsforløbet og hovedindhold.Konferencen gennemgik de enkelte kravtil indholdet i projektopgaven.Forud for konferencen havde det lokaleuddannelsesudvalg evalueret med tækkeeleverneog herunder havde elevernefremsat ønsker om prioritering af materialelære,hvorfor konferencen ønskerat punkt 8 på opgavebeskrivelse afprojektopgaven strammes op med merekonkrete krav som f.eks. valg af rør ikonkrete situationer.Evaluering af den praktiske prøveForløbet blev gennemgået og erfaringerneviser at implicerede kontorer ogpersoner og især praktikvirksomhederikke lever op til vejledningens formuleringerog krav. Sekretariatet er megetutilfreds med at virksomhederne ikkefølger vejledningen. Fra forbundets sidemener man, at det nuværende svendeprøveforløber ekstremt dyrt for organisationerne.Herefter overgik konferencen til en langdebat der endte med følgende konklusioneri enighed:2 Svendeprøven skal fortsat ligge i detfaglige udvalgs regi i praktikperioden.2 Svendeprøven skal fortsat ligge påen af praktikvirksomheden anvistbygning eller et centralt sted på enattrap, evt. mindre bygning derefterfølgende kan sælges.Konferencen vil give modellen endnuen chance med disse opstramninger:Ca. 6 måneder før svendeprøvestart sendersekretariatet brev til praktikvirksomhederne,der klart og tydeligt forklarepraktikvirksomhederne regelsættet.2 Bl.a. skal det af brevet klart fremgåat arbejdsmiljøreglerne skal overholdes.Bliver de ikke det kan praktikprøvenikke blive skuet/bedømt ogprøven flyttes til anden adresse, hvoropgaven udføres på uddannelsesansvarligepraktikvirksomheds regning.2 Praktikvirksomheden skal senest 3måneder før prøvens start sendebrev til sekretariatet med bl.a. prøvensadresse og omfang i henholdtil vejledningen.2 Har sekretariatet ikke modtagetpraktikvirksomhedens svarbrev 3måneder før opgavestart skal sekretariatetkontakte Jens Greve, der erkontaktled, når det går galt mellemsekretariat og praktikvirksomhed.2 Har sekretariatet ikke modtagetpraktikvirksomhedens opgavebeskrivelse1 måned før opgavestart, skalder arrangeres alternativ svendeprøvefor pågældende elev. Dennesvendeprøve arrangeres af det lokaleuddannelsesudvalg. Svendeprøvenudføres på uddannelsesansvarligepraktikvirksomheds regning.2 Samtidig med at sekretariatet sendergodkendelsesbreve til praktikvirksomhederneskal skuemestrenehave kopi tillige med en liste over,hvem der er skuemester på opgavenmed adresser og telefonnumre.2 Der skal udpeges en skuemester, derer tovholder på opgaven. Der læggesop til et tæt samarbejde mellemsekretariatet og formandskabet fordet lokale uddannelsesudvalg.2 Sekretariatet udarbejder adresselistepå alle censorer og skuemestre, såder bliver mulighed for samkørselog telefonaftaler.Skal det praktiske svendeprøveforløb afen eller anden årsag omlægges harkonferencen et alternativt forløb:Prøven arrangeres på et centralt sted(DJH) på en mindre bygning, der efterfølgendekan sælges til elev, mestereller private interesserede.Udgiften for en praktikvirksomhed børikke overstige 3.500,- kr.Det forventes, at svendeprøven kanarrangeres over en uges varighed, hvoreleven bor på skolehjem, der på DJHkoster praktikvirksomheden 650,- kr.Der kan forudses et vejrligproblem ifebruar og marts, hvor det kan risikereat sne de uger, det er planlagt at udføreprøven, men der må kunne findesløsninger.Værktøjsaftale, tækkemandsuddannelsenDen 1. december 2004 blev der pået møde mellem TIB og DanskByggeri underskrevet en aftale omværktøj til tækkemandselever.Aftalen slår fast:2 At elever skal have udleveretværktøj mv. af praktikvirksomhedeni henhold til dengældende værktøjsliste.2 At det værktøj, der er identiskmed værktøjsliste for tømrerfaget,afregnes efter aftalemellem elev og virksomhed,således at dette værktøj erelevens ejendom efter endtuddannelsesforløb.2 At resterende tækkeværktøj ihenhold til værktøjslisten derskal udleveres til eleven,betales af praktikvirksomhedenog er virksomhedensejendom efterendt uddannelsesforløb.Det anbefales, at der laves enskriftlig aftale mellem elev ogvirksomhed, hvor det fx aftales,at eleven afdrager med etrimeligt kronebeløb pr. time iforhold til læretidens længde.

Egnsskikke på FynTekst og foto afTækkemand Anders Pedersen8Først lidt om det værktøj vi bruger. Enkniv til at lukke bundterne op med, enretstok, som vi bruger til at lægge under,indtil rørene bliver syet fast. Til atholde retstokken bruges der to kroge,som stikkes ind i taget, der er modhagerpå de to sider, så den ikke går løs.Når den skal op for at flyttes, drejesden en kvart omgang til den ene sideog trækkes derefter ud. Vi har en lilletækkeskovl til at lægge ud med, så kanhænderne bedre holde til det. Så har vien synål med spids i begge ender, dener afpasset i en længde, så vi kan stikkeden frem og tilbage igennem tagetuden at vende den og trådlængdenpasser. Så bruger vi en stor tækkeskovltil at banke taget jævnt med, efter deter syet. Det var lidt om vores værktøj,når vi syer et tag. Det er det samme,der bruges, når vi skruer et tag bortsetfra, at vi så bruger en skruemaskinemed lang bits. Hos os er der en til atlægge rørene ud, en til at sy, en til atstikke ud og en til at banke taget jævntefter det er syet, hvis det er store stykkerpå 100 m2 eller mere, bruges derogså en håndlanger. Det var om værktøjog hvordan vi er fordelt på taget.Tækningen startes enten fra en sprydkant/vindskedeeller en samling til etgammelt tag, gennemgående brandmureller lign. Ved start fra et gammelt tagskal vi sørge for at få løftet godt op idet gamle tag, således der kan læggesnye rør ind under, når vi kommer tilbage.Vi tækker frem og tilbage, det erikke alle, der gør det, når vi er tilbagenæste gang trækker vi lidt af det gamletag ud på det nye ca 10 cm, så får viskiftevis gammelt og nyt. Når den førstedokrør er lagt, lægges der yderlig to-trestykker, som snittes op og fordeles i etjævnt lag og i en tykkelse, der giver enpassende stødlængde, som tommelfingerregelen underarms længde, den harvi jo lige ved hånden.Når ilæggeren har lagt ud, begyndersyeren at sy. Fra start er nålen stukketind til udstikkeren ca. en stinglængdefra samlingen eller sprydkanten. Derstikkes ud med spidsen af nålen lidtmod det gamle eller kanten, der løfteslidt op i det gamle og nålen stikkes lidtskråt ind i det gamle, udstikkeren flytternålen lidt frem ca. en håndsbreddeog stikker spidsen skråt fremad og udgennem taget. Vi er nu klar til det næstesting, som laves ca. så stort, somnår der skrues en 25-30 cm afhængig aflængden på rørene. Korte rør mindresting - lange rør lidt større sting. Vitækker videre hen mod den andenende, når der er et spær, skal der passespå, at der ikke stikkes ind foran etspær, så kan udstikkeren ikke flyttetilbage for at lave et bagsting, så herafpasses stingstørrelsen, så der stikkesind lige før spæret. Vi kan se, hvis vigår indenfor, hvor sytråden ligger, atden kommer til at ligge skrå. Det fremkommerved, at udstikkeren flytter nålenden omtalte håndsbredde eller 10cm tilbage, hvor nålen kom ind, når vinu tækker fra den ene ende til denanden, vil trådene komme til at liggeskiftevis skrå til først den ene side næstelægte til den anden side, det gør, attaget kommer til at sidde utroligt godtfast, da bagstingene hele tiden rykkesforskelligt for hinanden.Når vi er ude ved sprydkanten/vindskeden,tækkes der ud over denne, detkan enten være et bræt eller en muretgesims. Det foregår ved at rørene i detsidste fag lægges gradvist på skrå, så dekommer til at følge enten valmenshældning eller en anden tilpas hældning.Rørene lægges som regel næstenhelt sammen for ikke at få for storstødlængde i kanter, den må gernevære lidt mindre ved kanter, tagskægved kviste og lign. steder, Der syes ogsåmed mindre sting ved kanter og andreudsatte steder.Når der er syet til ende stikkes nålenigen ind til en ny lægte et sting frakanten. Det hele kan nu gentages tilden anden ende. Når nu rørene skalligge skrå som valmen, er det for at fåstråene til at følge spærene rundt, ellersbliver toppen af rørene løftet ud fraspærene, så det ikke kan lade sig gøreat tække oven på det første lag. At tækkeomkring et sådant hjørne foregårligesom da vi lavede ouselbind og tagskægpå langsiden. Det gælder også herom at sy med små sting, da hjørner ermeget udsatte.Når der tækkes valme drejer det sig omat have de bedste rør, det vil sige, derør der er mest spidse/koniske. Delængste ved tagskæg og de kortere op-Artiklen fortsætter på side 11 %

GiANTNT Minilæsser- kvalitet kombineret med fl exibilitet- minilæsser med eller uden teleskoparm- kraftige maskiner bygget til det hårde slid- utrolig manøvredygtig via knækstyring- fåes i 8 størrelser fra 24 - 62 HK- med eller uden kabineFor interesserede laver vi meget gerne en demonstration, hvor du kan se ogprøve læsseren på din arbejdsplads.Ring og aftal tid for demonstration til:Julius Bjerg - Mobil 40 33 26 61BRUGTE LÆSSEMASKINER TAGES GERNE I BYTTE.Landsdækkende forhandlernet.Importør:Brdr. Holst Sørensen A/SObbekærvej 105-107, 6760 RibeTlf. 7688 4400 - Fax 7544 1389www.bhsribe.dk9

KOBBERRYG 135Så er den her, kobber rygningen tilpasset danskestråtagsnormer.Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nutilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål.Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang ogmåske en pladesaks til finpudsning af endestykker.Pris komplet med alle materialer,pr. m Kr. 895,- + moms ab. Lager.Carlo F. Christensen A/STlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dkKOBBERRYG135 lagerføres til levering fra dag til dag10

ad for til sidst at slutte med de megetkorte.Når den første side er tækket helt op,laves der et ombuk, som syes fast påden øverste eller anden øverste lægte,det samme gøres, når den anden sideer tækket op. Vi har nu to tagsider medombuk, det kan holde taget tæt udenen rygning, i mange tilfælde lægges derpap under for en sikkerheds skyld.Jeg vil nu prøve at beskrive tækning afen kvist, der er ikke så meget forskelpå, om det er en buet eller en merefirkantet kvist. Vi har hos os en ganskebestemt måde at lægte kviste på, somhar en hel del med tækningen af kvistenat gøre. Montering af kvisten foregårved, at vi sætter to lodrette ben påsiderne af spærene, hvis dette passermed kvistens bredde, ellers lægges derlidt imellem spærene og lægtebenene,de afsættes i den højde over lægterne,som vi skal bruge for at tække underkvisten, det kan svinge fra 10-15 cmafhængig af rørenes længde. Når kvistensidder i den aftalte højde og afstandfra lægter, sættes kvisten i lodmed, hvis det er en buet kvist medmidterspæret, ellers med hjørne spærene,midterspæret ligger af på denfjerde lægte fra oven, for at kvisten kantækkes færdig, uden at den kan ses irygningen.Ved en buet kvist sættes der yderligereto spær på ca. en tredjedel nede afbuen. Disse spær går ca. to tredjedeleop af midterspæret og sættes fast. Nedepå lægterne sømmes der en lægte pålidt længere ude end karmens breddeaf hensyn til en senere isolering, for atfå lidt mere plads i kvisten, føres dennelægte vinkelret på selve tagfladenslægter op til højden på kvisten. Det kanmåles ved at lægge vaterpas på kvistenog føre punktet ind på lægterne, fradette punkt drejes lægten nu ind, såden rammer midterspæret helt oppe itoppen. Kvisten er nu monteret medspær og sidder fast.Vi kan nu begynde at lægte kvisten.Hos os begynder vi så langt nede, somvi syntes passer med lægteafstanden.Der lægtes vinkelret på lægterne fraden øvrige tagflade, lægterne på kvistenfølger lægterne på siden, det ernemmere, når der skal syes eller skrues.Der kommer fra to til fire lægte, indenvi er i højde, så lægterne kan gå helevejen rundt om kvisten. Når der lægtesvinkelret har det betydning, når vi tækker,for så kan vi tække et bind af gangenop ad kvisten, så er der hele tidentag, der kan sættes stole i, at gå på, såvi kan nå helt over til midten af kvisten.På buede kviste laver vi aldrigstillads, når kvisten er lægtet på dennemåde. Anderledes ser det ud med demeget store og brede kviste, her er detnødvendigt med stillads, da vi ikke kannå ind på midten.Tækning af kvist. I sidste bindet underkvisten afpasses rørene i den længde,der kan være under kvisten, når detteer gjort, lægges klinkbrædder underkvisten. Vi har i forvejen gjort det førstebræt fast til kvisten inden opsætning afdenne, så kan det skrues bedre fast, detvurderes, hvor brede klinkbrædderneskal være. De sømmes eller skrues sammen,føres ind under det første bræt oggøres fast. Vi kan nu begynde at tækkeind til kvisten fra begge sider til vi kommerop og kan lave tagskæg, her gælderdet ligeledes om at sy med små sting,da det er meget udsat. Her bruger vi enretstok, der kan bøjes. Det kan være etelektrikerrør, plastvandrør eller andetder kan bøjes uden at knække.Der bygges stadig væk huse efter de gamle opskrifterTekst og foto Anders Petersen"rigtige tag", efter at vi havde været ude oglade kunder eller arkitekter bestemme en del.Der bygges stadig huse efter de gamle op-se på forskellige tage, vort firma har lavet.Den lave forbindelsesbygning syntes jegskrifter med bindingsværk i egetræ, tappetPå det færdige tag ses at kviste, dørpartier,giver et godt samspil mellem de to størreog naglet sammen. Det er den lokale tøm-udestuer og portåbninger ikke er satlænger, i stedet for den traditionelle løsningrermester, der står for tømrerarbejdet og visymmetrisk i taget, men lige netop der hvormed to skotrender. På bagsiden er der trelægger stråtaget med fynske tækkerør.der er brug for dem.portåbninger i den ene ende, og en kvistRørene er lidt "vel" tynde, men det varDet kan godt være, vi ikke altid skal arbejdeplaceret i den anden ende, hvilket også varkundens ønske og forventning til deresefter symmetriske løsninger, men vænne os til atnoget, vi lige skulle vænne os til.11

Hvad får DTL og medlemmerne for pengene hos Dansk ByggeriDet er ikke omkostningsfrit at væremedlem af Dansk Tækkemandslaug(DTL) og dermed af Dansk Byggeri.Som det fremgår af nedenstående beregningsgrundlagfor en virksomhedmed en lønsum på kr. 230.000 pr år/mand, sat op med fra 0 til 10 ansattekan det virke som et større beløb forden enkelte virksomhed.Derfor er det også rimeligt at spørge sigselv og ikke mindst DTL, hvad får vi forpengene.DTL har valgt at organisere sig i DanskByggeri under Træsektionen og er dermeden del af et større fællesskab - detgiver forpligtelser men også fordele.Forpligtelserne er, at DTL og den enkeltevirksomhed skal arbejde ud fra DanskByggeris idegrundlag, faglige holdningersamt de aftaler, der er indgået med demodstående faglige organisationer. Herud over skal det enkelte medlem betaletil den fælles drift af organisationen.Som det fremgår af nedenstående, erder også mulighed for, særligt når maner en mindre organisation at modtagetilskud fra det større fællesskab, herkan blandt andet nævnesFra fællesskabet modtager DTL enrække tilskud, fx:2 En reduceret pris for drift af sekretariatet2 Betaling for udvikling af tækkemandsuddannelseni fællesskabmed TIB samt2 Tilskud til TÆKKEMANDEN på kr.20.000 pr. år for hhv. 2004 og 20052 Tilskud til færdiggørelse af Tækkevejledningeni fællesskab med TIBpå kr. 60.000DTL sekretariatDTL betaler kr. 35.000 pr. år for et se-kretariat, hvor 2 personer er direktetilknyttet, der varetager almen sekretariatsfunktioner,herunder blandt andet:2 Modtager og behandler al korrespondancetil DTL2 Henvendelser fra private der hareller ønsker at få et stråtag2 Henvendelser fra medlemmer ogandre med interesse for tækkefaget2 Kontakt mellem DTL og Dansk Byggeri2 Forestår arrangement af bestyrelsesmøder,referater, generalforsamlingmv.2 Redigere TÆKKEMANDENTil orientering kan oplyses, at der er ermellem 4 til 6 henvendelser dagligt pr.telefon.I sekretariatet sidder Elin Hougaard somsekretær og Niels Strange som ansvarlig.Den enkelte virksomhedDen enkelte virksomhed kan trække påde ressourcer, som Dansk Byggeri tilbyderalle sine medlemmer, herunder:De faste områder:2 Arbejdsgiversekretariat med overenskomster,hjælp med fagligespørgsmål mv.2 Arbejdsmiljøområdet2 Uddannelse, herunder udvikling afTækkemandsuddannelsen2 Erhvervspolitiske forhold2 Information via cirkulære og hjemmeside2 www.byggaranti.dkDe variable områder for DTL og denenkelte virksomhed:2 Juridisk rådgivning og assistance2 Teknisk rådgivning, personligt og viawww.bygviden.dk2 Kursusvirksomhed, herunder bla.:2 Tekniske kurser2 Kvalitetssikring2 ArbejdsmiljøMarkedsføring2 Marketing – indkøbsforeningDe merkantile og brugerfinansieredeområder:2 Marketing – indkøbsforening (seside 15)2 Beregnerservice2 Byggeriets IT2 Forsikringsservice2 AdvokatkontorEn god og enkel måde at få informationerfra Dansk Byggeri er at anvendehjemmesiden på adressenwww.danskbyggeri.dk og her indhenteinformationer på et tidspunkt, sompasser en selv.Det er op til det enkelte medlem af DTL,hvad man vil have ud af sit kontingent- benytter man sig af den service, dertilbydes, de kursustilbud mv. der udbydesog som også er særdeles relevantfor en tækkemandsvirksomhed, harman fået tilbagebetalt meget af sinkontingentindbetaling.Det ligger imidlertid klart, at ved aleneat benytte en lang række af de rabataftalerog indkøbsordninger, der er mulighedfor i Dansk Byggeri, kan en stordel af kontingentet hentes kontant tilbage.Endelig er der www.byggaranti.dk, derer markedsført stort og som fremstårsom et mærke den danske forbrugerkender særdeles godt. Hvad byggarantibetyder i dagligdagen for den enkeltevirksomhed er vanskeligt at gøre op,men erfaringerne viser, at det ikke eruden betydning over for forbrugerne.Kontingent til Dansk Tækkemandslaug og Dansk ByggeriMedlemskab af Dansk Tækkemandslaugforudsætte, at manogså er medlem af Dansk Byggerisamt af Træsektionen.Kontingentet beregnes påfølgende baggrundKontingent til Dansk Byggeriudgør:Grundkontingent: kr. 6.000Lønsumskontingent, 0,42%Optagelsesgebyr: kr. 3.000Kontingent til Dansk ByggerisTræsektionGrundkontingent: kr. 500Lønsumskontingent, 0,03%Kontingent til Dansk TækkemandslaugGrundkontingent: kr. 1.500Lønsumskontingent, 0,3%Optagelsesgebyr: kr. 1.500Antal ansatteKontingenttil Dansk Træsektionen DTL I altByggeri0 6.000 500 1.500 8.0001 6.966 569 2.190 9.7252 7.932 638 2.880 11.4503 8.898 707 3.570 13.1754 9.864 776 4.260 14.9005 10.830 845 4.950 16.6256 11.796 914 5.640 18.3507 12.762 983 6.330 20.0758 13.728 1.052 7.020 21.8009 14.694 1.121 7.710 23.52510 15.660 1.190 8.400 25.250Kontingentberegninger er fortaget på baggrund af en årsløn på kr. 230.000

Sådan sikres bevaringsværdige bygningerdan man specielt sikrer bevaringsværdigebygninger. Og med sikring tænkesbåde på selve bygningen og på densindhold af værdier. Bogen beskriversmå og store foranstaltninger, som egnersig i forbindelse med sikring afbygningerne mod Brand, tyveri, indbrudog hærværk.Bogen, der kort og godt hedder SikringsGuiden,henvender sig til alle medansvar for, og interesse i, at bevarekulturværdier. Desuden henvender densig til byggerådgivere, sikringsfolk oghåndværkere, som har opgaver medsikring af bevaringsværdige, herunderfredede, bygninger.I guiden beskrives det, hvordan mankan udføre de forebyggende og sikringstekniskeløsninger. Ikke kun på demest effektive måder, men også hvordandet gøres nænsomt, under hensyntagentil udseende og æstetik. SikringsGuidengiver også økonomiske råd,og den anviser alternative løsningsmodeller,som giver mulighed for at vælgesikringsløsning ud fra de aktuelle økonomiskemuligheder.SikringsGuiden er udgivet af DanskBrand- og sikringsteknisk Institut (DBI)og udarbejdet i samarbejde med Forsikring& Pension, Bygnings FredningsForeningen BYFO samt Komitéen til Sikringog Sikkerhed af Fredede og BevaringsværdigeBygninger i Danmark.SikringsGuiden, der er rigt illustreret, erpå 115 sider og koster 150 kroner ekskl.moms. Den kan bestilles via DBI’shjemmeside eller på telefon 36 34 90 00Kulturarven er en udsat størrelse. Nuer der udkommet en bog, som giverråd om, hvordan man kan sikre bevaringsværdigebygninger - og deresindhold.Nu er der kommet en håndbog, som givergode råd og vejledning om, hvor-En "tækkevits"Det kan være farligt at være tækkemandKonen til manden: "Tækkemand Pedersener kørt ihjel af en bil!""Jamen, det er dog for galt - kan man nuikke engang være i fred på taget!"Fra Fleming Grøfte WLTLinoliemalingVæg- og loftsmaling - nu med indeklimamærkeFacade-, sokkel- og tagmalingOlielud - drypfri pastaTonkinlakTrætjære - mange typer bl.a. indfarvetSvensk slamfarve i flere farverVærk og fæhårLagret Rødvig kulekalkIndfarvet kalkSandkalkBindingsværk i mange dimensionerFaconskåret bindingsværkLoftsbjælker (trækbjælker) op til 9 mSibirisk lærketræCelloc varmebehandlet træPapiruldsisoleringGamle mursten til restaurering - rensede - fås i mange størrelserFarvepigmenterJura hydratkalkKalkmørtel, 12%Indfarvet mørtelL ø r u p M a l e r v a r e rLørupvej 19 - Lørup (sidevej til A9 ml. Ringe og Kværndrup), 5750 Ringeåbningstider: Hverdage 13 - 18, Lørdag: 10 - 14eller ring 62 67 10 58 eller 40 14 18 6813

Den landsdækkende bindedag på Fyn den 11. septemberBindedag14Tekst og foto Anders Pedersen,foto Fleming GrøfteDagen startede kl. 10.00, hvor der blevbudt velkommen til alle de fremmødte,ca 45-50 personer, der iblandt Jan Hesselbergog Niels Strange fra Dansk Byggeriog DTLs sekretariat, der, under kaffenog rundstykkerne, fortalte om altdet, som vi tækkemænd kan benytte osaf i Dansk Byggeri.Efter kaffen (som et par af tækkemændeneskoner var så flinke at hjælpe osmed - nå de fik vist ikke meget hjælp)var der mulighed for at gå rundt påpladsen hos Ejner Rasmussen - MidtfynsTækkeforretning, som helt udenvederlag stillede sine haller til fri disposition.På pladsen var der opstillet etdelvist tækket velux vindue for at vise,at sådan kan man også gøre. Endviderevar der opstillet en kvist med gipsbuemonteret. Vinderup stilladsfabrik varder med en opstilling af et rullestillads,murebukkestillads samt et kviststillads.Et andet sted på pladsen var der opstil-let 3 mindre knækstyrede maskiner tiltransport af tækkerør og alt muligt andet,der var også et lille hus fra jylland,hvor man kunne se tre forskellige typerkobberrygninger.Der var kun få der havde meldt sig tilgrillmad inden tilmeldingsfristen, sådet måtte vi aflyse, men i stedet fik viså Keld til at forestå lidt privat grill vedfrokosttid, det var meget populært ogder blev helt udsolgt.Efter frokosten fortalte Ejner om varmebehandlettræ, samt om afrensning afskimmelangrebet træ med en fyldestgørendeopvisning på en meget angrebetstol, den blev helt ren, det vakte endel interesse for produktet.Derefter fortalte Keld om opsnøring tilgipsbuer på kviste, der var en hel delder havde glemt, hvordan det nu skullegøres, men det blev genopfrisket. Derblev stillet mange spørgsmål, samt enmasse andre måder det kunne gørespå.Næsten alle havde hjemmefra opfundetet eller andet stillads til forskellige opgaverog der blev diskuteret meget medudstilleren fra Vinderup, som var megetpositiv over for alle de gode ideer, vikom med, det skal der nok kommenoget godt ud af.Der blev set meget på kobberrygningerog diskuteret, om det nu kan holdealger og mos væk fra tagene, men engod løsning, da det holder evigt, næstenda. Der blev kørt med mini læsserealt imens, der blev drukket kaffe og nogetlidt stærkere. Dagen sluttede kl.16.00 samtidig med at regnen kom tilMidtfyn. Det var ellers en varm og solrigdag.Jeg syntes, at dagen forløb i en rolig ogfornøjelig tone. Alle hyggede sig ogudvekslede erfaringer om alt lige fratækning, stilladser, overdækkede tage(så der kan tækkes i dårligt vejr, hvis viskulle være så uheldig), maling, ogblomsterkummer.

TækkemandsseminarDansk Tækkemandslaug indbyder til tækkemandsseminar forDanske Tækkemænd- mestre og deres svendefredag den 14. januar 2005 kl. 9.30 til lørdag den 15. januar2005, kl. 16.00 på Den jydske Haandværkerskole, Skovvej 30,Hadsten.ProgramFredag den 14. januar 200409.30 – 10.00 Ankomst og kaffe10.00 – 12.30 Årsager til råd og anden nedbrydendesygdom i stråtaget.v/ Anne Pia Koch, TI12.30 – 13.30 Frokost og indkvartering13.30 – 15.00 Materialeansvar - rådgivningsansvar- ansvar for udførelsenv/ Britta Helseby, Dansk Byggeri15.00 – 15.30 Kaffepause15.30 – 17.00 Materialeansvar - rådgivningsansvar- ansvar for udførelsenv/ Britta Helseby, Dansk Byggeri17.00 – 18.00 Dansk Byggeri s servicekoncept- en gennemgang samt orientering om fremtidigeforpligtigelser til anvendelse af konceptetv/ Niels Strange, Dansk Byggeri18.30 - Middag med efterfølgende socialt samvær.Der serveres natmad senere på aftenen.Lørdag den 15.januar 200407.30 – 08.30 Morgenkomplet08.30 – 12.00 Praktisk gennemgang af løsninger med kobberrygningerog rytterlys.10.30 – 11.00 Formiddagskaffe11.00 – 12.00 Program fortsat12.00 – 13.00 Frokost, - herunder afslutning af seminariet.Deltagerantal: Min. 15 og max. 30 personer.Seminariedeltagelse inkl. div. materialer, logi og forplejning,herunder 1. øl/vand til frokost og 1⁄2 fl. vin til middagen. Øvrigedrikkevarer er for egen regning.Det koster kr. 1.800,- inkl. moms pr. person. For at tilmeldingengælder, skal beløbet være indbetalt.Tækkemandsseminariet er kun for medlemmer af Dansk Tækkemandslaugog deres ansatteTilmelding til seminariet skal ske senest mandag den 3. januar2005 til Henrik Henriksen, Ryttermarken 29, 5700 SVendborgMødekalenderDansk Tækkemandslaug 2005Torsdag d. 13. januar kl. 18.00Fredag - lørdag d. 14. og 15. januarLørdag den 12. marts 2005, kl. 12.00Lørdag den 12. marts 2005, kl. 14.00BestyrelsesmødeHaandværkerskolenHadstenSeminarHaandværkerskolen,HadstenBestyrelsesmødeVester Skjerninge KroGeneralforsamlingVester Skjerninge Kro