DHF - spilleregler

Fortolkning 2: Time-Out (2:8)
I tillæg til de situationer, der er omtalt i regel 2:8, hvor en Time-Out er obligatorisk,
forventes det, at dommerne benytter deres skøn vedrørende behovet for også at give
Time-Outs i andre situationer.
Nogle typiske situationer, hvor Time-Outs ikke er obligatoriske, men ikke desto mindre
bør anvendes under normale omstændigheder, er:
a) ydre indflydelser, fx. når gulvet må aftørres;
b) hvis en spiller forekommer skadet;
c) hvis et hold synligt forhaler spilletiden, fx. når holdet forsinker udførelsen
af et i reglerne fastsat kast, eller når en spiller kaster bolden bort
eller ikke afleverer den;
d) hvis bolden berører loftet eller en fastgjort genstand over banen (11:1),
og bolden derfor ændrer retning, så den havner langt fra det sted, hvor det
efterfølgende indkast skal udføres, og derved forårsager en større forsinkelse.
Når dommerne skal vurdere nødvendigheden af en Time-Out i disse og andre situationer,
skal de først overveje, om en afbrydelse af spillet uden en Time-Out vil udgøre en
uberettiget ulempe for det ene af holdene.
Hvis eksempelvis det ene af holdene på et sent tidspunkt af kampen fører med en stor
målforskel, er det måske ikke nødvendigt at give Time-Out under en kortere afbrydelse
for at aftørre gulvet. Herudover er der ingen grund til at give time out, hvis et hold, der
spiller i undertal eller er bagud, selv sinker spillet.
En yderligere, vigtig faktor er den forventede varighed af afbrydelsen. Afbrydelser ved
en spillers tilskadekomst er ofte vanskelige at bedømme, hvorfor det kan være sikrest
straks at give en Time-Out.
Omvendt bør dommerne ikke være for hurtige med at give Time-Out, bare fordi bolden
har forladt spillepladsen. I sådanne tilfælde kommer bolden ofte omgående tilbage
i spilbar stand. Hvis det ikke er tilfældet, bør dommerne koncentrere sig om at bringe
reservebolden hurtigt i spil (3:4) for at undgå en Time-Out.
Den obligatoriske Time-Out i forbindelse med straffekast er udgået.
Det kan fortsat være nødvendigt at give Time-Out baseret på dommernes vurdering af
nogle situationer efter de førnævnte principper.
Dette kan gælde situationer, hvor det ene af holdene tydeligt forsinker udførelsen, for
eksempel ved udskiftning af målmand og / eller kaster.
56