Hent hele projekteringskataloget for Spanmax ... - Spæncom

Spanmax huldæk
Uanset om opgaven er bolig-, erhvervs-, institutions- eller butiksbyggeri kan Spæncom opfylde alle dine krav til
etageadskillelse/etagedæk. Med Spæncoms Spanmax huldæk kan du vælge mellem tykkelserne 180, 220, 270 og 320
mm.
Standardbredden er 1200 mm. Da produktionen i Hedehusene blev lukket ned i starten af 2008, er det ikke længere
muligt at ordre huldæk med en bredde på 1800 mm.
Elementgeometri
Tykkelser Spanmax er registreret varemærke for PX-etageplader, der udføres som PX18 (180mm),
PX22 (220mm), PX27 (270mm) og PX32 (320mm). Se tværsnit af PX i .pdf format
Længder For almindelige PX-plader skal længden altid ende på 30 eller 80.
Bredder Standardbredde er 1196 mm. Ved indlæg i formen er det muligt at støbe pasplader i
bredder fra 426 til 1156 mm. Bredder fra 296 til 425 mm, kan kun produceres som
massive plader.
Se her eksempel på paselementer i .pdf format
Bemærk at den tilpassede kant i pasplader normalt er affaset, men at kanten fremstår
som ujævnt afskåret, og der kan forekomme grater langs kanten. Forskydningslåse
bortfalder og hårnåle kan indstøbes, men normalt som plane bøjler.
For yderligere oplysninger - se under Indstøbningsdele.
Armering Forspændt armering
Pilhøjde
Der anvendes liner i dimensionerne: L9,3, L12,5 og L15,2, hvor tallene angiver den ydre
diameter i mm. Desuden anvendes der ø5 mm tråde. Armeringen leveres i henhold til pr
EN 10138 med følgende garanterede brudstyrker:
L 9,3 97 kN
L 12,5 173 kN
L 15,2 259 kN
ø5 36,5 kN
Slap armering
Slap ribbet eller profileret armering iht. EN 10080
Kantbøjler, glat tråd fyk < 400 MPa iht. EN 10025.
Se her, hvordan linerne er placeret i PX elementerne i .pdf format
I tilfælde med stor spændvidde, hvor den samlede nyttelast er høj, mens den hvilende
last er beskeden, kan det forekomme, at pilhøjden er større end ønskeligt.
TAL MED SPÆNCOM HEROM.
Det skal bemærkes, at der ved deformationsvurderingen må skelnes mellem den faktiske
Version H – 10/11-2010 Side 1 af 13

forekommende last, der virker permanent på konstruktionen, og den foreskrevne
hvilende last, der af sikkerhedsgrunde ofte er valgt rigeligt på den sikre side.
Se her yderligere information vedrørende tolerance for pilhøjde
Se her yderligere information vedrørende deformation
Opretning af pilhøjder
Under montering er det muligt at udføre en justering af pilhøjde forskelle på elementer.
Dette kan gøres dels ved justering af vederlag for dæk og om nødvendigt kan en
tvangsdeformation på op til 1,5 gange deformationen ved en belastning på 1 kN/m2
tillades jf. bæretabeller.
Dette kan udføres opad på det ene dæk og nedad på nabodæk, så mest mulig opretning
opnås.
Vederlag Tolerancevurdering
Ved projekteringen må der fastlægges vederlagsdybder, der selv ved uheldige
sammenfald af måleafvigelserne sikrer, at minimumsvederlaget på 55 mm er intakt.
Ved særlig omhyggelig montage og kontrol af tolerancerne kan der projekteres med 65
mm vederlag på 150 mm vægge eller bjælker. Dette gælder dog ikke elementer med
l>7,2 m, hvor der bør projekteres med større vederlagsdybder.
I det følgende eksempel er det forudsat, at pladelængde er < 7,2m og med
standardlængde– altså pladelængder, der ender på 30 eller 80 mm. Modulmålene skal
følgelig være delelige med 50 mm. Idet PX-pladerne forudsættes placeret med
længdetolerancen ligeligt fordelt, antages de maksimale afvigelser fra teoretiske
placering i forhold til modullinie at være:
Vægkant ± 7 mm
Pladeeende ± 6 mm
Pladeende i forhold til vægkant ± 13 mm
De sandsynlige afvigelser kan anslås at være kvadratroden af kvadratsummen af de
respektive maksimale afvigelser – altså ca. ± 10 mm for lysvidden og ± 9 mm for det
resulterende vederlag.
På en 150 mm væg er der en nominel vederlagsdybde på 65 mm, idet der regnes 20
mm fuge mellem pladeenderne. Efter ovenstående vurdering vil alle vederlag
sandsynligvis være større end 65 – 9 = 56 mm og derved acceptabel. Ved et direkte
sammenfald af de maksimale afvigelser kan der forekomme vederlag helt ned til 52 mm,
men risikoen herfor er beskeden.
Skulle en overskridelse trods alt forekomme må der korrigeres, for eksempel ved at
ombytte pladen med en tilsvarende, der overholde det nominelle mål. I ovennævnte
skøn er der regnet med en længdetolerance på ± 12 mm ligeligt fordelt i forhold til
modullinierne. Denne tolerance gælder for plader med standardlængder op til 7,2m
Ved længder større end 7,2 m, må det anbefales at øge vederlagsdybden, eller på anden
måde tage højde for den større tolerance på elementlængden.
Se her eksempel på vederlagsdybder i .pdf format
Ved vederlag på glat og eftergiveligt underlag, såsom slanke stålbjælker, kan
huldækkets forskydningskapacitet blive reduceret som følge af bjælkens nedbøjning.
Forskydningskapaciteten reduceres anslået til 50 % ved en nedbøjning større end L/150.
Reduktionen af den anslåede forskydningskapacitet i forhold til bjælkens nedbøjningen
er som følger:
Version H – 10/11-2010 Side 2 af 13

Forskydningskapaciteten kan øges ved at udstøbe huldækkets kanaler over vederlaget.
Derfor anbefales det, at der designes med et min. vederlag på 100 mm ind over stålet
og en udstøbning på 300 mm ind i dækkets kanaler. Det er den detail-projekterendes
ansvar, at dette fremgår af projektet.
Under montagen skal de berørte kanalpropper skubbes ind i kanalen til den rette
placering.
Andre geometriske udformninger
Se her eksempel på vederlag på stålbjælke i .pdf
Udsparinger PX-pladerne udmærker sig ved stor fleksibilitet med hensyn til udførelse af udsparinger
under selve fremstillingen. I linket til højre (beregningseksempel), er der anvist en
simpel metode til vurdering af bæreevnen ved udsparinger. Udsparinger udføres i to
dele: Én 28 mm tyk formpart anbringes i underbetonen, mens den øverste del af
udsparingen ”graves” ud i den friske beton.
Udsparingen i oversiden og i undersiden behøver ikke være af samme størrelse, hvilket
med fordel kan udnyttes, hvis elementet ikke har tilstrækkelig bæreevne med én
gennemgående udsparing. For eksempel kan udsparinger til gulvafløb udføres med 2
udsparinger (dyrere løsning), således at der i overparten udspares for både rist og
vandlås, mens der i underparten kun udspares for faldstammen.
Omfanget af udsparinger bør begrænses, således at produktionen kan gennemføres i
den normale døgncyklus. Det er ofte en bedre og billigere løsning at bore mindre huller
på stedet frem for at indføre ekstra varianter. Huller der bores mellem linerne vil normalt
være uden betydning for bæreevnen, men det er vigtigt, at man sikrer, at der ikke
utilsigtet skæres i armeringen. For at undgå ekstra svækkelse af pladen, bør målene på
udsparingerne afpasses efter kanalerne, som tilstrækkelig nøjagtigt kan bestemmes ved
at regne bredden af kanalerne til 100 mm og de mellemliggende ribber til 50 mm.
Udsparinger op til ø200mm bores normalt på stedet. Vær opmærksom på at ved boring
af huller må liner kun kappes i henhold til forudsætningerne i projektet og de statiske
beregninger.
Ved udsparinger placeret tæt ved elementets kantbegrænsninger, vil det være
hensigtsmæssigt at fjerne betonen mellem udsp. og kant, for at betonen ikke revner /
knuses ved afformning.
Version H – 10/11-2010 Side 3 af 13

Se her eksempel på udsparinger i PX elementer i .pdf format
Udsparing i overside Udsparing i overside udføres ved at den graves ud i den friske beton, hvorved der
Udsparinger for HE-
profiler
”åbnes” til én eller flere kanaler.
Se her eks. på udsparinger i oversiden i .pdf format
Udsparing for HE profiler udført med max. 65 mm dybde og med max. 120 mm i
elementets længderetning. Vederlagstværsnittet kan opfylde bæretabellernes normale
krav til forskydningsbæreevnen.
Skrå afskæring Hvor en skrå afskæring af ende, medfører at den spidse ende bliver mindre end 45,
afkortes den yderste spids, således at der bliver en ret ende på 100 mm.
Der er risiko for en vis brækage af de spidse hjørner, idet hele vægten overføres her, når
elementet får pilhøjde ved afspændingen i formen. De blivende vederlag bør også
indrettes med varierende højde afpasset efter den forventede pilhøjde. De skrå ender
kræver fremstilling af interimistiske endeforskallinger, som ikke kan fastholdes på
sædvanlig måde til sideformene. Der må derfor regnes med større tolerancer, og dermed
større vederlag for denne type af varianter.
Den statiske betydning af det skrå vederlag bør overvejes – især for lange eller hårdt
belastede plader.
Udveksling Hvis der umiddelbart ikke er vederlag for dækende, kan dette etableres ved hjælp af en
udvekslingsbjælke.
Se her samling af PX og udvekslingsbjælke i .pdf format
Se her tegning af udvekslingsbjælker i .pdf format
Massive kanaler PX-plader kan undtagelsesvis leveres med lokale udstøbninger af èn eller flere kanaler.
Udstøbningen foregår normalt under fremstillingen umiddelbart efter at støbemaskineriet
har passeret.
Formålet er som regel at opnå en forøget lokal bæreevne. Der kan ikke gives generelle
anvisninger på hvor meget der opnås. Bemærk, at ekstra drænhuller er nødvendige ved
massive områder.
Massive områder Hvis der er krav til f.eks. armering i overside, eller andre indstøbningsdele som gør at
udstøbningsmaskineriet ikke kan passere, støbes området massivt.
Overbeton Bæreevnen kan i særlige tilfælde øges ved at supplere PX-pladerne med pladsstøbt
Indstøbningsdele
Standard
indstøbninger
overbeton – normalt 60 mm beton med en let svindarmering på tværs af pladerne. Til
brug i forbindelser med overbeton skal PX-pladerne udføres med korrugeret overside, og
en forbindelsesarmering indstøbes i fugerne.
Udover at medføre en bæreevneforøgelse kan en pladestøbt overbeton effektivt løse
afretningsproblemer, og muliggør desuden en beskeden indspænding af dækket og en
kraftigere skivevirkning.
Som standard er PX-plader forsynet med følgende detaljer:
- Løftebøjler i siderne nær pladeende, der sikrer en enkel og sikker montagemetode.
- Forskydningslåse i sidekanterne, der sikrer en effektiv overførsel af sidekræfter og
lodrette påvirkninger gennem de udstøbte fuger.
Kantarmering Ved indstøbning af hårnåle langs pladekanten, kan opnås en kraftoverførende samling til
Version H – 10/11-2010 Side 4 af 13

tværvægge og gavle. Hårnålene er bukket op af sideformen under støbning og rettes ud
efter behov efter oplægningen.
Under forudsætning af en passende armering i tværfugerne kan hårnåle-forbindelsen
regningsmæssigt overføre 20 kN/lbm. pladekant og samtidigt virkende trækpåvirkning
(sug på gavl eller lignende). Trækpåvirkning må max. udgøre 4 kN/lbm. pladekant.
Kapacitet af dækkets kantarmering: Skiveforskydning 20 kN/m (regningsmæssig).
Karakteristisk trækkapacitet af samling 30 kN/m med K8 tværarmering pr. 600.
Se her side 1, eksempel på kantbøjler i PX elementer som .pdf format
Se her side 2, eksempler på fugearmering med kantbøjler i .pdf format
Tværarmering For at undgå revnedannelser ilægges tværarmering alle steder hvor der kappes liner,
f. eks. ved elementender og ved udsparinger. For opfyldelse af robusthedskrav i høj
sikkerhedsklasse, ilægges tværarmering pr. 0,6 m Tværarmering bindes under den
forspændte armering i underbetonen.
Andre indstøbninger Mulighederne for at placere indstøbningsgods i formene er stærkt begrænsede på grund
Overflader
af den høje mekaniseringsgrad i produktionen. Det er dog muligt at indstøbe tværgående
korrugeret rør, til gennemføring af fugearmering. Dette kræver dog massivstøbning af
området.
Overflader Udføres jf. Bips publikation A24.
Normgrundlag
Elementets underside er glat, svarende til BO 28. Formsider og formende er glat
svarende til BO 41. Oversiden er grov afrettet, svarende til BO 43.
Norm (kontrolklasse) Dimensioneringsgrundlag er det europæiske normsæt – Sikkerhedsbestemmelser EC 0,
Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden DS/EN 13225 – Søjler,
bjælker og rammer incl. Nationale annekser.
Miljøklasse PX-plader henføres til passiv miljøklasse i betonnormens forstand. De forspændte liner er
dog som standard afskåret bindig med endefladen. Ved andre krav kontaktes Spæncom
Betonstyrke Overbeton og massive kanaler: fck > 35 MN/m2
Underbeton og massive områder: fck > 45 MN/m2
Brandkrav Alle dæktyper kan branddimensioneres efter nærmere aftale iht. normens anvisninger.
Tolerancer Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 1168
og branchevejledningen ”Hvor går Grænsen?, Beton – in situ, elementer og montage”.
De formelle tolerancekrav for længde-, højde- og breddemål er følgende:
Længde under 7,2 meter ± 12 mm.
Længde mellem 7,2 og 14,4 meter ± 20 mm.
Længde over 14,4 meter ± 30 mm.
Tykkelse ± 8 mm. for PX 18 til PX 27
Bredde ± 5 mm.
± 12mm. for PX 32
Disse tolerancer gælder for normale elementer. For varianter med reduceret bredde er
breddetolerancen ± 20 mm Længdetolerancer gælder for elementer med standard-
længder – dvs. længder, der ender på 30 eller 80 mm. – For varianter med unormale
Version H – 10/11-2010 Side 5 af 13

Tolerancer
Pilhøjder
længder eller med skrå afskæring af ender, er tolerancen på længden ± 30 mm.
Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af
forspænding og vinkelafvigelse. Længdetolerancerne er bestemmende for valg af
vederlagsdybder og fugestørrelser ved sammenbygning.
For yderligere information - se under vederlag.
Breddetolerancerne er normalt uden praktisk betydning, hvorimod tykkelsestolerancen
må medtages i vurdering af, hvor store variationer der må påregnes i koten til det
færdige rådæks overside.
Udsparinger kan normalt regnes placeret med en tolerance i undersiden i forhold til
nærmeste kant på ±20 mm.
Elementerne støbes i forme uden pilhøjde. Pilhøjderne hidrører alene fra de deformationer, som betonen undergår som
følge af forspænding, ydre last og differenssvind. Størrelsen af betonens deformationer afhænger af adskillige forhold,
som uundgåeligt varierer en del. De to væsentligste er lageringsforhold og afspændingsstyrke.
Som konsekvens heraf kan pilhøjderne allerede ved levering variere betydeligt, og det vil som regel være umuligt at
forudsige pilhøjden for en given plade med større nøjagtighed.
Som ”tommelfingerregel” gælder, at pilhøjderne for et antal i øvrigt ens elementer kan variere ± 50 % i forhold til
gennemsnittet.
Gennemsnittet for en leverance ligger erfaringsmæssigt tæt på den beregnede værdi, når lageringstiden ikke afviger
væsentligt fra den forudsatte.
De beregnede teoretiske pilhøjder svarer til en lageringstid på ca. en uge.
Vil man undtagelsesvis forsøge at vurdere pilhøjdens tidsmæssige udvikling.
Andre elementer
Forkanten af konsollerne er affaset for at sikre, at vederlagstrykket ikke overføres for tæt kanten. Den beskedne
effektive konsolbredde nødvendiggør en omhyggelig toleranceanalyse ved fastsættelsen af længden af de plader, der
skal ligge af på konsollerne.
Om nødvendigt må der foreskrives skærpede tolerancer på elementer og montage, og eventuel ekstra forstærkning af
ribbepladers vederlag.
Version H – 10/11-2010 Side 6 af 13

Beregningseksempel
PX22 etagedæk med 8,4 m. spændvidde
Last kN/m2 Partialk Perm kN/m Aktuel kN/m Regn. m kN/m
Gulv mm. 0,50 1,00 0,50 0,50 0,50
Lette vægge 1,50 1,00 1,50 1,50 1,50
Nyttelast 2,00 1,50 2,00 3,00
Samlet last 2,0 4,0 5,0
Eksempel 1: Anbefalet armering
Bæreevner Bal. Revne Regn.m
PX22 med 6L9,3 + 2L12,5 1,6 7,9 9,2
Indflydelse på pilhøjde - elementet vil krybe ned.
Eksempel 2: Minimums armering
Bæreevner Bal. Revne Regn.m
PX22 med 2L5 + 6L9,3 0,3 5,8 6,2
Indflydelse på pilhøjde - elementet vil krybe ned.
Ud fra de beregnede belastninger vælges pladetypen efter følgende kriterier:
1. Den regningsmæssige bæreevne skal overholde normernes krav.
2. Revnebæreevnen bør være tilstrækkelig til at sikre en revnefri konstruktion.
3. Balancebæreevnen bør være tilstrækkelig til at hindre uønskede nedbøjninger.
Bæreevnen er fundet i bæretabel, se nedenstående:
Version H – 10/11-2010 Side 7 af 13

For begge eksempler er bæreevnen i orden og tværsnittet revnefrit. Men eksempel 2 har en lille balancebæreevne.
Konsekvensklasse
De regningsmæssige bæreevne, som er anført i bæretabellerne gælder for alle konsekvensklasser. I henhold til
Eurocode korrigeres laster, hvis konsekvensklassen ændres. Bæreevnen er uændret.
Selvom det ikke er et normalkrav, dimensioneres Spæncom-bjælker normalt således, at der ikke opstår revner for den
maksimale belastning der kan tænkes at forekomme. Revnebæreevnen angiver den belastning, der svarer til den
første revnedannelse, idet den er beregnet således, at spændingen i undersiden netop svarer til betonens
karakteristiske bøjnings trækstyrke. Hvis maksimalbelastningen på elementerne overstiger revnebæreevnen, må det
eftervises at revnevidden ikke overskrider normens grænser, og desuden vil det som regel være tilrådeligt at sørge
for, at revnerne er lukkede for den hvilende last – med andre ord: at der er tryk i hele tværsnittet for den stadigt
forekommende belastning. Disse eftervisninger må foretages på grundlag af Spæncom’s detailberegninger.
Lokale svækkelser
Som antydet må der ved valget af armering tages hensyn til svækkelser på grund af udsparinger og lignende.
Omfanget og placeringen af udsparinger er som regel ikke fastlagt på det tidspunkt, hvor konstruktionerne fastlægges,
hvorfor man som oftest er henvist til en skønsmæssig vurdering af behovet for bæreevnereserver. Skønnet kan bestå i
at gætte, hvor mange spændliner eller bæreribber det kan blive nødvendigt at kappe eller udlade på grund af
udsparinger, og dernæst bedømme, om bæreevnen for en plade med den reducerede armering eller vederlagsbredde
er tilstrækkelig. Det skal bemærkes, at der findes flere armeringstrin end dem, som er medtaget i bæretabellerne.
Bøjning – for den anbefalet armering andrager den samlede regningsmæssige bæreevne 12,4 kN/m2 når egenvægten
medregnes. Da behovet kun er 8,2 kN/m2 kan der altså tolereres en svækkelse på 32 %. L9,3 og L12,5 har en
brudkraft på henholdsvis 97 kN og 173 kN. Den samlede brudkraft for 6 L9,3 + 2 L12,5 udgør således 928 kN.
Version H – 10/11-2010 Side 8 af 13

Kappes 2 L9,3 udgør svækkelsen 21%, mens 1 L9,3 + 1 L12,5 tilsammen udgør 29 %. Kappes de to L12,5 udgør
svækkelsen 37%, hvorved pladen ikke længere er i stand til at bære den fulde belastning der virker direkte på den.
Som hovedregel dimensioneres således, at de enkelte PX-plader bærer den last der virker på dem. Dog kan det
tolereres, at en enkelt plade har reduceret bæreevne, når nabopladerne har et tilsvarende overskud, og belastning
først påføres efter sammenstøbning.
For en nøjagtigere vurdering af lastfordelingen henvises til: EN 1168: 2004:E. bemærk at den tværfordelende evne er
forskellig i anvendelses- og regningsmæssig situation.
Forskydning – I bæretabellen findes forskydningsbæreevnen for beregningseksemplet plade til 84,6 kN for en
pladeende uden udsparinger. Den samlede regningsmæssige last – 8,2 kN/m 2 – giver en reaktion på 41,3 kN pr. 1,2
meter plade. Bæreevneoverskuddet tillader at der f.eks. fjernes 3 af de 8 bæreribber, hvorved kapaciteten kan regnes
til 4 / 8 af 75,79 dvs. 42,3 pr. plade. Normalt tillades dog ikke færre end 5 ribber.
Denne simple proportionering af forskydningsbæreevnen forudsættes, at de virksomme bæreribber er nogenlunde
symmetrisk fordelt. Lastfordeling på vederlagene kan vurderes på samme måde som for bøjningspåvirkning, når
lasten virker på den midterste halvdel af spændvidden. For enkeltkræfter, der virker på den yderste fjerdedel af
spændvidden, må der regnes med en ringere fordeling.
Når der – ved at tage tværfordeling i regning – tolereres plader, der først må belastes fuldt efter at sammenstøbning
med naboplader har fundet sted, bør den projekterende informere byggepladsen herom.
Revnekriteriet
Revnebæreevnen er den belastning, der fremkalder trækspænding i underside af plade svarende til betonens
trækstyrke. For PX-plader er dette kriterium kun aktuelt ved høje armeringstrin. I tilfælde af at revnebæreevnen
overskrides – hvad normerne tillader – vil revnerne siden lukke sig ved en lavere belastning.
Det må eftervises, at revnevidden ikke overskrider de tilladte grænser, og det må desuden tilrådes at sikre sig, at
forspændingen er tilstrækkelig til at holde eventuelle revner lukkede ved den normalt forekommende belastning.
Balancekriteriet
Vigtigheden af at kontrollere deformationerne afhænger helt af det enkelte projekt.
Ønskes krybningsbevægelserne begrænset mest muligt, vil det ofte være belancebæreevnen der er
dimensionsgivende.
Version H – 10/11-2010 Side 9 af 13

Deformationer
Generelt
Betonens deformationer er sammensat af et elastisk og et plastisk bidrag. Det elastiske bidrag kommer momentant,
mens det plastiske tilkommer gradvis i tidens løb. Svind og krybning, som udgør den plastiske deformation, er i
praksis engangsfænomener, som overstås i løbet af den første del af konstruktionens levetid.
På grund af de beskedne godstykkelser i PX-plader forløber svind og krybning hurtigere end for andre elementtyper,
hvorfor de beregnede leveringspilhøjder stort set kan påregnes at være opnået allerede efter ca. en uges lagringstid.
Pilhøjde
Udbøjningslinien er resultatet af en opbøjning på grund af forspændingen og nedbøjninger som følge af den ydre last.
Da udbøjningsfiguren er forskellig for de to bidrag vil den resulterende udbøjningslinie antage form som en ”amorbue”.
De i bæretabellerne,angivne deformationsværdier, er forenklede beregninger, baseret på forholdene 7 og 25 mellem
betonens og stålets elasticitetsmoduler ved henholdsvis korttids- og langtidspåvirkninger. Disse værdier stammer fra
erfaringstal og var bl.a. angivet i de danske nationale normer. Da forudsætningerne for en krybningsberegning er
meget variable er disse værdier stadig et fornuftigt udgangspunkt for vurdering af pilhøjdernes udvikling.
På leveringstidspunktet regnes med middelværdien 16. Tallene 7, 25 og 16 kan fortolkes således: En elastisk
deformation på 7 mm vil med tiden øges med en plastisk deformation på 18 mm til i alt 25 mm, når påvirkningen
holdes uændret. Halvdelen af den plastiske deformation antages at ske inden levering, på hvilket tidspunkt den
samlede deformation altså vil være 7 + 9 = 16 mm og restdeformationen derefter 9 mm.
Ved kort lagringstid betyder det, at størstedelen af den plastiske deformation først finder sted efter leveringen.
Leveringspilhøjden vil derfor være mindre end normalt. Længere lagringstid resulterer omvendt i større
leveringspilhøjde og mindre krybning efter leveringen.
Ud fra tabelværdierne kan der laves skøn over de resulterende pilhøjder på følgende måde: De elastiske deformationer
for den permanente og bevægelige belastning findes ud fra fe1 ved en enkel proportionering i forholdet mellem lasten
og 1 kN/m2, som fe1 er beregnet for.
Den efterfølgende krybning kan under normale forhold beregnes som:
Restdeformation = (q bal – q stadig) x fe1 x 9 / 7
hvor den stadige last svarer til den kvasipermanente last.
Vinkeldrejninger
Sammen med pilhøjdeændringerne optræder der tilhørende vinkeldrejninger ved vederlagene. I nedenstående
beregningseksempel finder vi en nedbøjning for nyttelast på 5 mm. og en krybning på 2 mm. – i alt en bevægelse på
7 mm. efter oplægningen. Med en spændvidde på 8,4 meter medfører denne nedbøjning en vinkeldrejning på ca. 4 x 7
/ 8400 eller 3 ‰.
Den vinkeldrejning, der svarer til leveringspilhøjden, kan tilsvarende anslås til 4 gange leveringspilhøjden divideret
med spændvidden.
Længdeændringer
Som følge af svind og krybning for forspændingskraften vil pladerne forkortes i tidens løb – altså også efter levering og
indbygning. Når pladerne har nået en alder på ca. en måned kan størrelsesordenen af restsvind og –krybning anslåes
til ca. 0,2 ‰. Temperaturbevægelser følger de kendte love: ca. 1 ‰ pr. 100 gr. C.
Version H – 10/11-2010 Side 10 af 13

Eksempel
For de to eksempler ser deformationerne således ud:
Eksempel 1: PX22 etagedæk med 6 L 9,3 + 2 L 12,5
flev 17,5 og fe1 3,1
Hvilende last
Bevægelig nyttelast
Leveringspilhøjde
Nedb. For perm. last
Efter færdiggørelse
Krybning (1,6 – 2,0) * 3,1/10 * 9/7 =
Efter krybning
Nedb. For nyttelast
2,0 kN/m
2,0 kN/m
18 mm
6 mm
11 mm
- 2 mm
10 mm
6 mm
Slut nedbøjning 4 mm
Tolerancen på pilhøjden +/- 9 mm
Min. pilhøjde - 5 mm
Maks. pilhøjde 12 mm
Eksempel 2: PX22 etagebjælke med 2 L 5 + 6 L 9,3
flev 7,9 og fe1 3,1
Hvilende last
Bevægelig nyttelast
Leveringspilhøjde
Nedb. for perm. last
Efter færdiggørelse
Krybning (0,3 – 2,0) * 3,1/10 * 9/7 =
Efter krybning
Nedb. for nyttelast
2,0 kN/m
2,0 kN/m
8 mm
6 mm
2 mm
- 7 mm
- 5 mm
6 mm
Slut nedbøjning - 11 mm
Tolerancen på pilhøjden +/- 4 mm
Min. pilhøjde - 15 mm
Maks. pilhøjde - 7 mm
Af eksemplerne ses det, at der er 15 mm forskel i pilhøjde på de to dæk.
Version H – 10/11-2010 Side 11 af 13

Disse ekstremværdier må sammenholdes med, hvad der kan tolereres i det enkelte projekt, men det må erindres, at
det drejer sig om enkeltelementer – f.eks. særlig unge eller særlig gamle elementer.
Den foreskrevne hvilende last er ofte fastsat på den sikre side, men deformationsvurderingen bør altid baseres et
realistisk skøn over den belastning, der må regnes at virke permanent.
Hvis leveringspilhøjden er større end ønsket, kan forspændingen i linerne eventuelt reduceres. Tal med Spæncom
herom.
Sekundære påvirkninger
Overragende ender
PX-plader er ikke armerede i oversiden, og kan derfor ikke regnes at optage negative momenter. Under transport og
montage må de derfor ikke understøttes længere fra enden end løftebøjlerne, dvs. ca 0,5 m.
Forskydning
PX-pladerne kan overføre forskydningskræfterne, der kan udnyttes til skivevirkning og til fordeling af lodrette laster. I
snit parallelt med pladernes længderetning må den vandrette regningsmæssige forskydning ikke overstige 20 kN pr.
løbende meter. Ved vandret forskydning over 5 kN/m skal stringerarmeringen i dækskiverne være tilstrækkelig til at
sikre, at fugerne ikke åbner sig. Der kan regnes med følgende minimumskrav til stringerarmering (styrkeklasse 550
MPa):
Skivevirkning
forskydning pr. meter fuge armering x meter fuge
20 kN/m 62 mm2
15 kN/m 49 mm2
10 kN/m 37 mm2
De resulterende stringerkræfter – tryk – og trækresultaterne – optages i form af armerede udstøbninger langs
pladeenderne. Stringerarmeringen og dens forankring ved dækhjørnerne bør anvises i detaljer, ligesom den
nødvendige sammenhængsarmering i længdefugerne må specificeres.
Sidepåvirkning
PX-plader har stor stivhed i sideretningen, og er derfor i princippet velegnede til at optage tværkræfter. Er der tale om
trækpåvirkning kan pladerne forsynes med en netarmering i underside, men trækpåvirkninger kan ikke overføres fra
plade til plade gennem de udstøbte fuger.
Lokaltryk
Enkeltkræfter på pladerne er begrænset af pladernes ”globale” bæreevne, men også den lokale bæreevne må
tilgodeses. Ved placering nær vederlagene kan enkeltkræfter belaste en enkelt ribbe til forskydning, og ved en
egentlig punktlast kan den lokale bæreevne af ”loftet” over en kanal blive afgørende.
Egentlige punktlaster må derfor begrænses til 10 kN regningsmæssigt og enkeltkræfter fordelt på mindst 150 x 150
mm må ikke overstige 20 kN.
Version H – 10/11-2010 Side 12 af 13

Tværfordeling
Forudsat at der findes en passende tværarmering ved pladeenderne, som holder længdefugerne sammen, kan der
overføres betydelige lodrette forskydningskræfter over disse. Da PX-pladerne er meget vridningsstive i urevnet
tilstand, opnås der på denne måde en betydelig tværfordeling i brugstilstanden. Ved deformationsbetragtninger er det
således realistisk at antage enkeltkræfter midtspænds fordelt ligeligt over et kvadratisk pladefelt.
Ved overbelastning falder vridningsstivheden imidlertid som følge af revnedannelse, og over for regningsmæssig last
må der derfor regnes med en væsentligt mindre tværfordeling.
For en nøjagtigere vurdering af lastfordelingen henvises til: EN1168/anneks C.
Version H – 10/11-2010 Side 13 af 13