Boganmeldelse: Carsten Rene Jørgensen: Personlighedsforstyrrelser

More documents

Recommendations

Info

I det følgende oplistes nogle af de overordnede diskussioner fra bogens kapitler for at vække yderligere appetit til fordybelse i Carsten René Jørgensens bidrag til forståelsen af borderlinepatientens problematik. Med udgangspunkt i almenpsykologien behandles spørgsmålet ”Hvad er personlighed og personlighedsforstyrrelse?” og det diskuteres, hvorvidt man skal forstå personligheden som objektive, stabile træk, som en mere flydende og fleksibel social konstruktion, som en indre psykisk struktur eller som stabile mønstre i de interpersonelle relationer. Omkring den diagnostiske afklaring af borderline begrebet og dets historie diskuteres fordelene og ulemperne ved en kategoriel eller dimensional afgrænsning, og om man ser på træk eller tilstande, når man vurderer personligheden. Carsten René Jørgensen retter i denne sammenhæng en kritik af de internationalt anerkendte diagnosesystemer DSM-IV og ICD10 og giver et billede af borderline begrebets store kompleksitet, idet de diagnostiske kriterier kan opfyldes på 256 forskellige måder. En pointe, der minder os om at møde hver patient som et unikt individ, men dog uden at Carsten René Jørgensen mister blikket for nødvendigheden af en velafgrænset diagnostik i visitation og forskningssammenhæng. I gennemgangen af personlighedsforstyrrelsernes ætiologi fokuseres der først på den kulturelle påvirkning og vilkårene i det senmoderne samfund, hvorefter traumernes betydning for udvikling af personlighedsforstyrrelse og sammenhængen med PTSD behandles. Den tredje faktor i ætiologien er den biologiske eller de konstitutionelle faktorer, og Carsten René Jørgensen argumenterer for en kompleks multifaktoriel model og advarer mod forsimplede reduktioner til biologisk kausalitet eller en individuel traumepsykologi. I stedet argumenteres der for, hvordan biologiske faktorer og traumer påvirker vores evne til at indgå i interpersonelle relationer, og uhensigtsmæssige relationer kan opstå og vedligeholdes på baggrund af både psykologiske og biologiske faktorer. Den teoretiske gennemgang af de psykodynamiske bidrag til forståelsen af personlighedsforstyrrelserne tager et historisk udgangspunkt, hvilket giver en interessant forståelse af begrebets udvikling, og hvordan de forskellige teoretikeres bidrag kan samles til den aktuelle forståelse af personlighedsforstyrrelsen. Begreber og fænomener der, kendetegner personlighedsforstyrrelserne så som projektiv identifikation, splitting, as-if personlighed, objektrelationer, klyngende dependent adfærd, tendensen til at handle frem for at tale, mangeltilstand eller konfliktniveau, evnen til at være alene, betydningen af den reale relation, det falske selv osv. spores således tilbage til deres historiske ophav hos en lang række betydningsfulde teoretikere blandt andre Freud, Reich, Klein, Bion, Fairbairn, Balint, Winnicott, Mahler, Masterson, Sullivan, Horney og Benjamin. På fundamentet af de historiske byggesten gives en uddybende gennemgang af den moderne relationelle forståelse af bordelineforstyrrelsen ved at inddrage Kohuts selvpsykologiske perspektiv og Kernbergs egopsykologiske og objektrelationsteoretiske bidrag. På baggrund af denne mere detaljerede præsentation af de centrale begreber diskuteres konsekvenserne for den 108
kliniske praksis med fokus på terapeutens holdning, neutralitet og brug af spejlende eller tolkende interventioner, inden der skabes et godt overblik ved at opsummere de to forskellige positioner i et oversigtsskema, hvor de relateres til den hhv. klassiske og romantiske opfattelse af mennesket. Herefter præsenteres tilknytningsteorien med særligt fokus på Bowlbys bidrag og Bateman & Fonagys mentaliseringsbaserede forståelse, som fokuserer på tilknytningens betydning for udviklingen af de psykiske repræsentationer og evnen til at mentalisere. Carsten René Jørgensen formidler Bateman og Fonagys mentaliseringsbaserede forståelse af borderline forstyrrelsen på en tydelig og praksisnær måde, således at patientens vanskeligheder og konsekvensen af disse fremstår klart. Der opsummeres igen i en pædagogisk oversigt, der viser koblingen mellem patientens vanskeligheder og terapeutens interventioner. I kapitlet om ”den moderne relationsbehandling af borderline-lidelser” præsenteres en pragmatisk integration af objektrelationsteorien, mentaliseringsbaseret psykoterapi og den interpersonelle psykoanalyse. Hovedvægten lægges på at forstå, hvordan patientens problematik udspiller sig i relationen, og hvordan dette påvirker terapeuten, således at der er fokus på modoverføringen som et instrument til at forstå patienten. Den relationelle behandling er fokuseret på terapeutens evne til at opfange, forstå og verbalisere patientens materiale og derved skabe en øget mentaliseringsevne. Et af de spændende bidrag i denne sammenhæng er diskussionen af, hvad der er betydningsfuldt i arbejdet med borderline-patienter, hvor terapeutens holdning og handlinger diskuteres i forhold til indholdet i de konkrete verbaliseringer og tolkninger. En diskussion der også inddrager forståelsen af borderline-lidelsen som en mangel- eller konflikt forståelse. På trods af den psykodynamiske tænknings primære fokus på forståelsen af relationens dynamik og kun sekundært er handlingsanvisende underkendes de forskellige interventioners betydning ikke, og der præsenteres en række interventioner som verbalisering, klarifikation, kædeanalyse, konfrontation, og tolkning. Det beskrives, hvordan de anvendes i den konkrete kliniske praksis samt anbefalinger af not-to-do´s og deres påvirkning af patienten og relationen. I kapitel seks perspektiveres der til alternative tilgange, hvor Linehans dialektiske kognitive adfærdsterapi, Ryles kognitive analytiske terapi og Youngs skemafokuserede terapi introduceres. Dette gøres på en anerkendende måde, hvor terapiernes styrker fremhæves, men også med en generel skepsis over for om de adfærdsterapeutiske og skemafokuserede tilgange i sig selv er nok til en effektiv behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. Bogen afsluttes med et optimistisk budskab i form af, at man kan dokumentere behandlingseffekt af en intensiv og fokuseret psykoterapeutisk indsats over for personlighedsforstyrrelserne. De metodiske vanskeligheder med at isolere virkningsfaktorer og individuelle terapeut variable fremhæves, ligesom det understreges, at man ikke kan regne med at overføre erfaringerne og effekten fra specialiserede enheder med trænet personale til den almindelige behandlingsenhed i psykiatrien. 109
Page 1: Carsten René Jørgensen: Personlig

Boganmeldelse: Carsten Rene Jørgensen: Personlighedsforstyrrelser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?