MAK BLADET Medlemsblad Mattssons Rideklub 24. Årgang Juni ...

MAK BLADET
Medlemsblad
Mattssons Rideklub
24. Årgang Juni 2004 NR. 2

BESTYRELSEN OG UDVALG
BESTYRELSE
Birgitte Rühmann Formand og sekretær
Camilla Rosengaard Næstformand
Kristian Koktvedgaard Kasserer
Henrik Lassen
Catharina Lerche
Mette Nielsen
Inge Østerbye
Holdundervisning ved Gunilla Persson:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00 – 12.00
Kontor ved Tina Albertsen:
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.30 – 12.00
MAK BLADET er medlemsblad for Mattssons Ride-
klub. Bladet udkommer 4 gange årligt i 600 eksemplarer.
DEADLINE FOR NÆSTE BLAD:
Torsdag den 12. august 2004
Næste nummer udkommer primo september 2004.
Mattssons Rideklub er medlem af Dansk Rideforbund
og Hestens Værn.
REDAKTØR: Kristian Koktvedgaard
FORSIDEFOTO:
Gunilla Persson friskes op efter en hård Mattsson-jagt.
Foto: Danny Johansen.
LAYOUT: Bladets redaktion
OPSÆTNING OG TRYK: DSC Tryk & Kopi
2
UDVALG
STÆVNE-BAR-SPONSOR Inge Østerbye
Mette Nielsen
Joan Ahlers Pedersen
Kirsten Strömberg
Anne Bech Nissen
JUNIORUDVALG Catharina Lerche
Camilla Rosengaard
BLADUDVALG Kristian Koktvedgaard
Anne Cathrine Thaarup
Henriette Laursen
Anne Rosenkilde
Peter Bennett
Alberte Laursen
Patricia Sundström
ETABLISSEMENTSUDVALG Birgitte Rühmann
ARRANGEMENTSUDVALG Henrik Lassen
GARDEROBEUDVALG Inge Østerbye
RIDEMÆRKEUDVALG Catharina Lerche
Camilla Rosengaard
HJEMMESIDE / NYHEDSBREV Birgitte Rühmann
Tryk & Kopi
D E T D I G I T A L E T R Y K
Højnæsvej 81 · 2610 Rødovre
Tlf. 3672 2625 · tryk@dsc-prepress.dk

Lauritz.com
Reklame helside
3

Renovering af skolestalden af Kristian Koktvedgaard
Man skulle være skolehest. Gentofte Kommune har
bevilget et tilskud, således at vi kan få renoveret skolestalden
i år.
”Der bliver tale om en gennemgribende renovering”
siger Bengt Sundström, som jeg fangede i et hjørne i
gårdspladsen. ”Alt skal ud. Der bliver støbt nyt gulv,
lagt nyt el, de bærende stolper udskiftes, der bliver
opsat nyt staldinventar og facaderne renoveres.” Bengt
er næsten ikke til at stoppe når man først får tændt
ham. Der er også tale om en tiltrængt renovering, der
er første skridt i retning af en totalrenovering af stedet.
”Ja og så kan vi jo klare det uden at optage lån.” siger
Bengt med et stort smil på denne sommerdag.
Skal der kun være bokse?
”Nej vi skal have bokse i hele den ene ende, den ned
mod ridehuset, og fire bokse i den anden ende. Herudover
kommer der 12 spiltove. Disse kan på et senere
tidspunkt laves om til bokse, hvis der skulle blive
behov for dette.”
Hvilket staldinventar skal vi have?
”Vi har valgt Rationel Staldinventar som leverandør af
de nye bokse og spiltove. De bliver bygget op af et
jernskellet med træbeklædning i den nederste halvdel
og tremmer i toppen. Lodrette på siderne og vandrette
ud imod staldgangen. Der bliver et foderskjul til hver
hest, dækkenbøjler med trensekroge samt svingbare
saddelknægte til hver boks.”
4
Jeg var en tur på nettet for at finde et billede af de nye
bokse, der kommer til at se ud nogenlunde som på
billedet.
Nu sætter man jo ikke en boks op fra dag til dag.
Hvordan er tidsplanen?
”Byggeperioden er planlagt fra medio juni til medio
juli. Vi skulle jo gerne være færdige til skolehestene
vender hjem fra sommerferie. Det bliver værst her i
juni måned, hvor skolehestene endnu ikke er på landet.
Jeg håber at der er nogle, som vil sende hestene på
landet 14 dage før end normalt, således at vi kan få
plads til alle”
Her må jeg at stoppe Bengt inden han får brugt hele
MAK-bladet. Men der er også tale om en stor begivenhed,
der tegner lyst for de kommende år.

LEDER
Foråret har været præget af mange arrangementer,
blandt andet generalforsamlingen. Joan Ahlers Pedersen
ønskede at trække sig fra bestyrelsen og jeg vil
benytte lejligheden til at sige Joan en stor tak for
hendes arbejde i klubben. Det er glædeligt, at Joan
ikke helt slipper klubarbejdet, idet Joan ønsker at
fortsætte i stævneudvalget.
Henrik Lassen blev valgt ind i bestyrelsen. Velkommen
til Henrik, der har sin meget hyppige gang på
Mattsson og er en af de hyggelige centrale personer i
klubbens dagligdag.
På opfordring fra generalforsamlingen er planlægning
af vintersæsonen 2004-05 et af de store emner, vi
arbejder med i bestyrelsen. Det må påregnes, at der
ændres i tiderne for nogle af skoleholdene for at kunne
tilgodese alle. Information om dette vil blive givet til
de pågældende hold, udsendt i nyhedsbrevene samt
lagt på hjemmesiden.
MAK-bladet var til diskussion på generalforsamlingen
og jeg må erkende, at jeg personligt er glad for at
bladet fortsat vil blive udgivet. Et klubblad er, på trods
5
af at det ikke kan komme med nyheder lige så hurtigt
som en hjemmeside, et vigtigt og samlende kommunikationsmedie
i en klub. Det fastholder begivenheder
fra årets gang.
Mattssonjagten blev afholdt på en af de smukkeste
forårsdage. Jagten med efterfølgende fest i gården er et
af årets højdepunkter på Mattsson. Jagten er også
forårssæsonens sidste dyrehavejagt, idet vi for at
beskytte hjortekalve og anden fauna kun må ride på
ridestier og grusveje efter den 15. maj til den 1. august.
Opkrævning af årets medlemskontingent er udsendt pr.
1.maj. Hesteejerne bedes huske, at eventuelle parter
også skal være medlem af klubben.
Sommeren og dermed ferie både for medlemmer og
heste står for døren. Alle trænger til en velfortjent
pause.
God sommer!
• PETER LIEPS HUS •
I vores selskabslokaler kan vi modtage
fra 10 til 180 personer
Åbent hele året 10.00 - 18.00 Mandage lukket
Telefon 39 64 07 86
Formanden

Distanceridning – om klasser og sværhedsgrader af Anne Rosenkilde
Store og små klasser til samme stævner
Distancestævner er anderledes end f.eks. spring- og
dressurstævner. I distanceridning starter alle – store og
små, begyndere og mere erfarne, ponyer og heste –
nemlig til de samme stævner. Jo flere lange klasser,
som skal afholdes, jo flere små klasser er der plads til -
og tid til - ind imellem.
Rytterne i de store klasser (op til 160 km på én dag)
rider ud tidligt om morgenen, og kommer først hjem
ud på aftenen. I mellemtiden afvikles så alle de mindre
klasser – når nu hele stævneapparatet alligevel står
der, med sekretariat, dyrlæger, officials og frivillige
hjælpere. Det er noget af det, som gør distanceridning
så spændende: Man er med, hvor tingene sker, allerede
fra sit første stævne, også selvom man bare starter i en
LD på 10 km.
Krav til rytter og hest
Alle de distancestævner, som afholdes i Danmark -
samt de fleste i nabolandene - er åbne for ryttere fra
alle distrikter. Eneste krav er, at man skal være medlem
af en rideklub under Dansk Ride Forbund (DRF),
og hesten skal være vaccineret i henhold til DRF’s
regler.
Vaccinationsregler
De fleste opstaldningssteder stiller samme krav til
vaccination, som DRF gør, så hvis éns hest står på en
rideskole, har den sikkert papirerne i orden. Spørg
rideskolelederen eller dyrlægen, hvis du er i tvivl.
Check, at du kan finde vaccinationskortet, og at vaccinationen
ikke er udløbet. Der må nemlig ikke gå mere
end et år mellem vaccinationerne, og hesten må ikke
være blevet vaccineret den sidste uge inden stævnet.
Ikke-points-givende klasser, DEMO-klasser
De små klasser, som man almindeligvis har til klubstævner,
afholdes på samme måde – altså som om det
var klubstævner: Man behøver ikke rytterlicens og
hestepas, man skal blot melde til på en ganske almindelig
anmeldelsesblanket. Blanketten sendes sammen
med anmeldelsesgebyret – nemmest på en check,
ellers i et anbefalet brev med kontanter i – eller gebyret
kan overføres til en konto.
De små klasser kaldes også for ikke-points-givende
klasser, mens de store klasser kaldes for pointsgivende
klasser. De ikke-points-givende klasser er LD,
LC og sommetider LB. Man kan i år – naturligvis
afhængigt af stævnet – ride op til 50 km uden at have
rytterlicens. De klasser, hvor der ikke kræves rytterlicens
og hestepas, kaldes sommetider for DEMOklasser.
Men til nogle stævner bruges begrebet DE-
MO-klasser på en anden måde: nemlig så små klasser,
6
at de ikke kalder det f.eks. LD. Det er en god idé at
læse propositionerne nøje, så man er helt klar over,
hvad der er gældende for det stævne, man vil melde
sig til.
Trækkerklasser, babyklasser
Den mindste klasse til et stævne kaldes ofte for trækkerklasse
– det betyder at der må være en voksen
sledsager med, som har førertøjle i ponyen. Ledsageren
må gå, ride eller cykle. Hvis ledsageren rider, skal
vedkommende også anmeldes som stævnedeltager.
Hvis han eller hun er overkvalificeret til klassen, får
vedkommende ingen
mulighed for placering,
men ”stævnekilometerne”
tæller med i regnskabet.
Det svarer lidt –
men ikke helt – til at
starte ”uden for konkurrencen”
(UFK) i andre
discipliner. I de seneste
år har der været ”trækkerklasser”
af længder
fra 6 – 17 km. Det mest
almindelige er dog 10 –
15 km.
Figur I Kiaya og Tordensky deltager flittigt i
"trækkerklasser". Foto: Dorte Calmann-Hinke
Sværhedsgrader
Det er ikke blot længden, men også terrænets sværhedsgrad,
samt antallet af ”hindringer”, som bestemmer,
om en klasse er LC, LB osv. Jeg har selv redet
både en LD på 17 km, og en LC på 15 km, i forskellige
klubber, og følgelig i forskelligt terræn. Hindringerne
kan f.eks. være broer, jernbaneskinner eller
vadesteder, samt bakker og andre stejle steder. Der
indgår ikke forhindringer, som skal springes. I sværhedsgraden
indgår desuden den hastighed, der skal
rides med - dette fremgår også af propositionerne.
Points-givende klasser
De klasser, hvor resultater for både hest og rytter
indberettes til DRF, er de points-givende klasser.
Rideforbundet tildeler nemlig points, alt efter hvilket
resultat man opnår i klassen. Det er disse points, som
afgør hvornår man bliver ”udklasset” i en disciplin. I
disse klasser skal rytteren have rytterlicens, og hesten
skal have hestepas (ID-bevis).
Klasser redet i udlandet giver også points – blot skal
man selv sørge for at kontakte DRF, helst både før og
efter stævnet, dels for evt. at få udstedt en international

Distanceridning – om klasser og sværhedsgrader af Anne Rosenkilde
éngangs-rytterlicens, dels for at få sine points medregnet.
Nationale og internationale klasser
Points-givende nationale klasser er LB, LA, MB, MA,
SB og SA. Derefter kommer de internationale klasser,
som afholdes efter internationale regler, fastsat af
Federation Equestre Internationale (FEI). De internationale
klasser i distanceridning hedder CEI*, CEI** og
CEI***, og er naturligvis også points-givende. CEI
står for Concours d'Endurance International.
I de internationale klasser skal hesten have FEI-pas, og
rytteren skal i de fleste tilfælde have international
rytterlicens. Der er dog i nogle tilfælde mildere krav til
nationale deltagere. Distanceudvalget under DRF
informerer gerne om dette – og om andet man måtte
være i tvivl om.
Hesten efter ridtet
Det, som distanceridning primært gælder om – udover
at have det sjovt sammen med sin hest – er at bringe
sin hest sikkert gennem en hel dags strabadser, så den
efter ridtet har fysiologiske normalværdier. Den må
altså ikke være udmattet, øm, halt, eller på anden måde
have lidt overlast eller taget skade.
Der er forskellige krav til hestens fysiologiske tilstand
– primært pulsen – i henholdsvis nationale klasser,
CEI*, CEI ** og CEI ***.
Eksempel: maksimum hvilepuls efter ridtet. For danske
nationale klasser: 60 slag i minuttet, CEI*: 54 slag
i minuttet, CEI** og ***: 64 slag i minuttet. Der er
også forskel på, hvor lang tid man får til at gøre hesten
”klar til puls” – altså til at få målt pulsen hos stævnedyrlægerne.
Det er oftest 20 minutter i nationale klasser,
og 30 minutter i CEI-klasser. Men det kan variere,
derfor: Læs altid reglement og propositioner grundigt
inden stævnet, og hør efter hvad der bliver sagt på
informationsmødet.
Hesten normale, gennemsnitlige hvilepuls er omkring
35 slag i minuttet, lidt lavere for hingste end for hopper
og vallakker. Der er både individuel variation og
døgnvariation i hvilepulsen, så der kan være større
eller mindre udsving, uden at det betyder, at pulsen
ikke er normal.
Den gode distancehest
En god, veltrænet distancehest kan f.eks. have en puls
på 34 før ridtet, og 44 efter ridtet. Pulsen lige inden
ridtet kan dog godt være højere end den normale hvilepuls,
fordi hesten glæder sig og ”tænder”.
Hvis pulsen ikke kommer ned på normalniveau inden
for 20-30 minutter, kan det skyldes, at hesten er ophid-
7
set, eller at den er i for dårlig kondition til det, man har
budt den. Rådet i begge tilfælde er: Tag det roligt, og
træn den langsomt op, både fysisk og psykisk. Hvis
hesten ikke kan lære at slappe af efter ridtet, bliver den
aldrig en god distancehest. Giv den nogle chancer, lad
den få noget erfaring. Men lad være med at tvinge den
til at gå i en disciplin, som den ikke har lyst, evner
eller psyke til.
Distanceryttere fra MAK
Årets første distancestævne på Sjælland var Fælledridtet
på Amager d. 24. April. Der deltog tre ekvipager
fra MAK: Ida / Elke (LD, 15 km), Lena / Suzett (LB,
45 km) og Anne / ”Scarlett” (LB, 45 km). Alle gennemførte.
Suzett er en billedskøn araberhoppe, som
står på Fortunen.
Figur II Ida og Elke ude på ruten sammen med
Dorte på Knabstrupperen "Fnug". Foto Dorte
Calmann-Hinke
Københavnerridtet 2004
Sportsrideklubben arrangerer Københavnerridtet, som
i år er internationalt stævne. Det foregår den 10. juli
med start fra Bernstorffsparken. Der er klasser fra 14 –
100 km. Anmeldelsesfrist: 10. juni. Propositionerne
kan ses i ”det gule hæfte”, som ligger på kontoret, eller
downloades fra www.rideforbund.dk eller
www.distanceridning.dk
Der er brug for frivillige hjælpere til stævnet. Interesserede
er meget velkomne til at henvende sig til Anne
Rosenkilde prosenkilde@tdcadsl.dk , eller Lone Aalekjær
laa@scanjour.dk

Jagt af Niels Goldschmidt
Birgit Jordan lagde ud med en dejlig jagt i Dyrehaven.
Ruten og springene var lige efter bogen. Afslutningen
var lige som jeg godt kan lide, med skarpe sving i
kuperet terræn. En lidt vanskelig afslutning, en begynderjagt
taget i betragtning. Heldigvis gav udfordringen
ikke anledning til problemer og alle følte at de var
kommet godt i gang med sæsonen.
Næste jagt var den der tidligere hed: "en let jagt". Ole
Rosdahl strøg i sin tid benævnelsen og nu er også
begrebet forsvundet. Jagten var spændende og der er
ingen tvivl om, at den ildhu som Henning Nyhus
lægger for dagen, gør ham til en af de store jagtlæggere.
Her var ingen traditionelle løsninger. Han havde en
plan B klar de steder der var tvivl om et springs egnethed.
At lægge forårs jagt i hegnet er meget vanskeligt,
da der kan være meget blødt. Et regnvejr i dagene op
til jagten kan ødelægge bundforholdene mange steder.
Henning og Birgitte Nyhuss havde fundet en dejlig
rute med mange naturlige forhindringer. Vi sprang
bla. en 10 meter lang træstamme. De fleste valgte at
springe stammen på midten, hvor den var allerhøjest.
Flere fik oplevelsen af at stammen var 130 cm (jeg har
målt stammen fra dybeste hovaftryk, med formand Ole
Rosdahl som vidne. I siderne var stammen dog kun 90
cm høj, mens den på midten var 1,07 cm høj). Absolut
et flot spring, men efter min mening lige stor nok til 2.
Jagt, især da den lå i et 90 graders sving.
Rævene i 3. felt levede ikke op til forventningerne.
Det var rutinerede ryttere på nye heste. (jeg var den
ene ræv). Begge ræve var overbeviste om at deres
heste kunne klare opgaven. Her burde de alligevel
være mere selvkritiske og takke nej. Jagtlægger bør
også have et vågent øje på de kandidater der er aktuelle
officials. Da Henning og Birgitte har planlagt denne
jagt før sæsonen startede, har de naturligvis ikke haft
denne mulighed. Alle var høje efter denne jagt, som
sluttede med spring ned og op af Hjortekæret.
I Tisvilde var vejret igen perfekt, og de første træer var
ved at springe ud. Ruten bragte os gennem skov og
strand, og vi fik en naturoplevelse med vidunderlig
udsigt. Poul Lindberg havde lagt mange af springene
helt reelt på lige stier. Denne 3. jagt var det man tidligere
kaldte en lettere jagt - og den var i alt fald lettere
end den foregående. (Efter en spændende jagt i hegnet
er det svært at imponere.) Alle felterne kom godt
igennem uden stop, dog var der en tiltrængt pause
midtvejs.
8
Minikampagnen var i år henlagt til Møn med mødested
på Klinteholm. Den berømte hovedbygning som
var faldefærdig sidst vi var nede og ride jagt, er nu
væk og alle andre bygninger er restaureret meget
smukt. Det var en helt international jagt med ryttere
fra Tyskland, Jylland og Fyn. Vi har jo alle samme
passion, så vi har det hyggeligt med hinanden.
Desværre er der en tendens til at alle ryttere vælger at
ride med dem de kender. Her burde man mingle lidt.
Flere af rytterne var kommet i god tid, flere dagen før,
så stemningen var høj. Storstrøms Jagtrideklub havde
gjort alt for at rytterne ville få den bedste total oplevelse.
F.eks. var der et følgefelt. Mit gæt er at følgefelter
er kommet for at blive. Om et år vil der være flere
følgefelter, hvor mange rytterne rider i røde jakker og
deltager i de efterfølgende frokoster. Feltet red i jagtrytternes
spor og forblev således bag sidste felt. Tidligere
var rytterne tilskuere og kunne ride i forvejen og
tage opstilling ved springene.
Flere jagtryttere, der ikke ville ride i det springende
felt, havde taget den røde jakke på og kunne således
alligevel være med. Pehr Pehrson, der ikke har redet
jagt i 10 år (bortset fra en halv jagt for 3 år siden),
havde også fundet den røde jakke frem, som han nemt
kunne fylde ud. Han havde som Brit Bjerregaard og
mange andre ladet sin hest transportere til Møn og
kunne deltage som fuldgyldigt medlem til festen. Til
festen var Per slet ikke så nervøs som til jagten, men
glad for stadig at være på live. Man skal jo være glad
for luften så længe man kan trække den. Og jagten trak
meget luft, for det gik op og ned af bakke. Det var
vidunderligt især pga den langstrakte udsigt. Vi red på
afgræssede marker så det virkede som om vi red på en
velplejet græsplæne. Springene var store, velbyggede
og helt reelle. Vi kom lige på og der var gerne flere
spring på lige linje efter hinanden. Nærmest som til et
ridestævne. En dyb landing, grøft eller et skel med
niveauforskel kunne have givet jagten lidt "vildskab
og jagt". Alle, på nær en kvinde fra Kolding, havde en
dejlig jagt. Den uheldige styrtede på en reck og slog
sig - meget.
Festen blev holdt på Præstekilde. Dresscoden var
noget uklar, hvilket var tydeligt. I indbydelsen var det
anført: Mørkt tøj og lang kjole. Der anføres normalt
"festdragt" i indbydelsen når kvinderne skal have
lange kjoler på, mens mørkt tøj giver kvinderne mulighed
for flere variationer (dog ikke lang kjole). I
mellem dresscoden: Lang kjole og mørkt tøj findes
muligheden smoking. Når herrerne bærer smoking kan
kvinderne iklæde sig kort eller måske en længere
kjole. Flere kvinder tog hævn over at de skulle have
fint tøj på, mens mændene kun skulle have mørkt tøj

Jagt af Niels Goldschmidt
på, så flere kvinder klædte deres mænd ud. F.eks. var
der en herre med rød skinnende butterfly, smokingjakke,
ternede bukser og laksko. En anden herre var iført
kjolejakke, almindelig skjorte og Jacoformsko. Andre
mænd var blevet iklædt en smoking for at konen kunne
have sin lange kjole på. Nu er det sådan med en
dresscode at den netop udskrives for at ingen skal
sættes i forlegenhed ved at være klædt forkert, men når
den udskrives på denne måde er der flere der kommer
galt af sted. Heldigvis er der mange mænd der ikke er
selvkritiske og derfor ikke ved hvad de har på. Jeg
gætter på at flere af dem blot tager det på, der er lagt
frem. De er mere optaget af hvad kvinder har på eller
ikke har på.
Værterne havde forsøgt sig med en bordplan, men
opgav. Det betød at de fleste satte sig ved siden af dem
de kender. Det er jo både godt og skidt. Næste gang
kunne man lave en lille gruppe af ryttere fra alle lejre,
de må kunne lave en bordplan. Maden smagte fantastisk
og stemning var helt i top. Der blev danset til live
band fra Roskilde - som af gode grunde aldrig høres i
radioen. Jeg som elsker at danse har meget at lære -
det tog Jørgen Servé sig af, så ham dansede jeg en del
med.
Figur III Jeanette Jensen grinede hele jagten igennem.
Jo, der var højt humør. Foto: Niels Goldschmidt
Sidste dyrehavejagt blev lagt af Gunilla Persson og
Chris Winther. Det var skyfrit og lunt. Vi lagde ud
med en masse små træstammer som lå på et spændende
spor. Tænk hvor ofte de Mattsonryttere rider forbi
uden at have opdaget dem. Flere gange fik vi en linjeføring,
som jeg ikke har prøvet før i Dyrehaven. På
Sletten fik vi f.eks. den samme grøft to gange ved at
slå et lille sving. I øvrigt har ejeren at Bognæs købt en
hest som deltog i feltet med Sofie Glahn på ryggen .....
det meste af tiden. Det bliver spændende at få den ny
ejer med i feltet når han har lært letridning. For på den
9
sidste grøft, som netop omtalt, sprang hans nye hest
større end jeg har set nogen springe. Rytteren hang ved
siden af i luften som en vandskiløber der ikke vil
slippe håndtaget. Efter at have efterladt rytteren på en
måde som man smider en sæk kartofler, lå konen i
muddergrøften, mens hesten halsede videre med tungen
slaskende ud af munden hen over det næste
spring. Mange råbte stop, men hesten hørte det overhovedet
ikke. Dette var i øvrigt det eneste uheld på en
traditions fyldt jagt som flere fra Mattsson omtaler
med respekt og frygt.
Jeg red i 2. felt hvor Master Sundstrøm sørgede for at
vi havde det rigtige tempo. Der var ingen kø foran
springene og vi fik virkelig fornemmelsen at vi var på
jagt, dels pga tempoet og ikke mindst linjeføringen.
Jagten sluttede af på Københavns galopbane, den der
engang hed Klampenborgs galopbane, med hurdler
skråt igennem banen. 1. og 3. felt samt ponyer red
nydeligt 4 og 4. Mens 2 felt red mere friskt som man
gør i udlandet. Efter sidste spring blev felterne givet fri
og der blev redet stærkt på opløbsbanen. Trine Truts
hest ser i øvrigt lovende ud som Hubertus kandidat.
Jeg forstår ikke at jagter i Dyrehaven har så svært ved
at vinde trofæet for årets bedste jagt. Vi skal helt
tilbage til Max Seemholdts jagt i 1983 før en Dyrehavejagt
vandt som årets jagt. Ved jagtlægning i Dyrehaven
har rytterne større frihed end tilfældet er på
mange godser. Mange jagtlæggere rider så ofte i Dyrehaven,
at de finder mange gode muligheder som kan
være svære at finde på de godser, hvor der ikke rides
så tit.
Efter jagten var der fest og frokost i oasen på Mattsons.
Man fik ikke nok til at blive mæt, men der var
rigeligt med øl og musik.
Mattsson er plaget af mange unge piger som i øvrigt
underholdt med at invitere de sødeste og sjoveste
jagtryttere med i vandkamp. De der var mest stramme
i masken og kunne udvise karismatisk autoritet undgik
at blive våde, jeg tror f.eks. ikke at Susanne Frisenberg,
Karin Winther, Jeanette Andersen eller Mette
Nielsen m.fl. erhvervede så meget som en dråbe, men
pyt der våde piger nok, ikke mindst Gunilla.

Resumé fra Mattssons rideklubs generalforsamling af Kristian Koktvedgaard
Den 25. marts afholdtes den årlige generalforsamling i
rideklubben. Seancen var henlagt til Peter Lieps lokaler
i skoven.
Formand, Birgitte Rühmann, bød velkommen og skred
straks til dagsordenens punkt 1, valg af dirigent. Niels
Goldschmidt blev valgt ved akklamation.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var
lovligt varslet og indkaldt og overgav ordet til formanden,
der aflagde bestyrelsens beretning for året.
Specielt skal fremhæves vores ridelærersituation, hvor
vi i årets løb har sagt farvel til træner Nia Johansen. I
stedet er Joachim Bonnesen og Thomas Dresler Sørensen
blevet tilknyttet rideklubben, hvilket har forstærket
spring- og dressurundervisningen yderligere. Vi har
nogle dygtige undervisere, der sætter deres stærke
præg på ridningen og på den enkelte rytters engagement
og ridemæssige uddannelse. Beretningen blev
godkendt uden bemærkninger.
Klubbens regnskab blev fremlagt af Kristian Koktvedgaard.
Regnskabet udviste et overskud på knap 36 tkr.
Der blev stillet spørgsmål omkring forholdet imellem
klub og anpartsselskabet vedrørende betaling og vedligeholdelse.
Herudover var der et par opklarende
spørgsmål, hvorefter regnskabet blev godkendt.
Budgettet blev fremlagt til generalforsamlingens godkendelse.
Det blev efter forespørgsel oplyst, at der
ikke er afsat midler til vedligeholdelse af banen, idet vi
stadig er under garantiperioden fra entreprenøren. På
spørgsmål fra salen blev det endvidere oplyst, at stigningen
i leje af skoleheste skyldes en forhøjelse i lejen
fra anpartsselskabets side. Budgettet blev godkendt.
Der var ikke stillet forslag om ændrede kontingenter,
hvorfor disse forblev uændrede.
10
Herefter gik vi over til behandlingen af indkomne
forslag. Der var en række spørgsmål, der ikke faldt
under klubbens kompentenceområde (etablering af
pony/juniorstald; forbedring af sadelrum på rampen;
fold på græsstykket ved den lille P-plads). Gunilla
Persson besvarede spørgsmålene på vegne af anpartsselskabet,
og lovede at etablering af en pony/juniorstald
vil blive overvejet i forbindelse med den
forestående renovering af skolestalden.
Forslag omkring afholdelse af dressurdistriktsstævne
kan med de nuværende forhold ikke efterkommes, idet
der kræves to udendørs baner (opvarmning på samme
bund som konkurrencen) for at afholde et sådant stævne.
Forslag om afholdelse af ridemærke 1 prøver med et
fast interval blev besvaret af Camilla Rosengaard. Der
gennemføres pt. alle de prøver som vi kan få ridemærkedommere
til, men der er desværre mangel på dommere.
Bestyrelsen har ytret ønske om flere dommere
overfor Rideforbundet, og håber at vi kan få uddannet
vores egen dommer.
Kirsten Kamedula havde rejst forslag om forbedring af
ridehustiderne for privatryttere i morgen- og aftentimerne,
dvs 7-9 og 17-20. Kirsten Kamedula havde
udarbejdet en meget flot oversigt over ridehustiderne
på Mattsson. Kirsten omtalte de problemer dressurryttere
med arbejde mellem kl. 9-17 har med at være i
ridehuset på tirsdage, onsdage morgen og eftermiddag,
fredag eftermiddag samt vanskelighederne med at
modtage undervisning.
Bestyrelsen blev efter en længere debat pålagt at udarbejde
et forslag for næste vintersæson inden sommerferien.
Under punkt 7 fremlagde Birgitte Rühmann oplægget
til MAK-bladets fremtid. Det tilskud som klubberne
tidligere fik til udsendelse af klubblade er bortfaldet
Sadler sælges, målsys, omstoppes og repareres
Vi sælger også kvalitetssadler bl.a.
Stübben - Keith Bryan - Nordica
Altid mange brugte sadler til salg
Vi sælger og reparerer dækkener, seletøj, trenser og modtager specialopgaver
Ordrup Sadelmageri
www.sadelmageren.com
Ma-Fr. 7.00-16.00 Lø. lukket
Banevej 1, 2920 Charlottenlund, tlf. 39 64 02 37

Resumé (fortsat) Ridehustider
pr. 1. marts, hvorfor det vil fordyre udsendelsen af
MAK bladet.
Anført af dirigenten var der en god debat med mange
gode forslag om, eks. blad på nettet, ny trykmulighed,
færre blade mm. Herudover var der en række medlemmer
som meldte sig til bladudvalget. Konklusionen
var, at man ønskede bladet bevaret og bestyrelsen vil
se på en endelig løsning.
Herefter vendte vi tilbage til de faste punkter på dagsordenen.
Under valg til bestyrelsen var Mette Nielsen
og Kristian Koktvedgaard på valg, Joan Ahlers Pedersen
ønskede at trække sig fra bestyrelsen. Førstnævnte
to accepterede genvalg, mens Joan udtrådte.
Birgitte takkede Joan for det store arbejde hun har
udført i klubbens bestyrelse. Henrik Lassen blev valgt
som nyt bestyrelsesmedlem.
Valg af revisor gav ikke anledning til de store armbevægelser.
Statsautoriseret revisor Freddy Hjøllund var
på valg og blev genvalgt for en 2-årig periode.
Under eventuelt blev lukketiderne genopfrisket, idet
der lukkes kl.21:00 på hverdage og kl.17:00 i weekends.
I sommerferien er det efter skøn, da der kun er få
mennesker på rideskolen.
11
Sidste spørgsmål gik på, hvorvidt skoleryttere må
hjælpe ved stævnerne. Det blev ligeledes konstateret,
at opslag i rytterstuen ikke altid læses. Anne B. Nissen
fortalte, at alle er mere end velkomne til at hjælpe til
stævner og deltage i, hvad der i øvrigt foregår. Susanne
Frisenberg foreslog, at underviserne fortæller
dette på alle skolehold.
Herefter overlod dirigenten ordet til formanden, der
hævede mødet, takkede for god ro og orden og overlod
ordet til stævneudvalget, der forestod udnævnelse af
klubmestre m.m..
Ridehustider for vintersæsonen 04/05
På baggrund af debatten under generalforsamlingen
har klubbens bestyrelse udarbejdet et oplæg til ridetider
for den kommende vintersæson. Disse er tilgængelige
på hjemmesiden samt slået op i rytterstuen.
Der vil blive henstillet til at man rider i de frie ridetider.
Hvis man rider fast med på et hold vil vi opfordre
til, at man tilmeldes holdet som privatrytter med egen
hest. På de tidspunkter der er springning er man velkommen
til at røre sin hest i ridehuset, dog vil det
primært kunne lade sig gøre på en stor volte.
Hvis der er kommentarer (positive såvel som negative)
bedes disse givet bestyrelsen eller Gunilla Persson.

Gode råd og tips af Anne Catrine Thaarup og Mai Tofte Olesen
Mattssons har mange dygtige ridelærere. De er alle
kapaciteter på deres felt.
MAK bladet har besluttet at suge noget af deres viden
og har derfor startet en stafet med gode råd og tips.
Det er Mai Tofte Olesen der har den første stafet, og
hun har af gode grunde fået spørgsmål om dressur.
Hvordan takler man at ens hest bliver bange for dommerbilen?
Lad den kikke på bilen én til to gange, rid så hen imod
den, med hesten stillet væk fra bilen.
Snak med hesten, så forstår den at bilen ikke er farlig.
Hvis den alligevel er farlig, så lad være med at ride
helt ud til C. Skær banen lidt af.
Har du nogen tip til hvordan man takler sine egne
nerver?
Ja, vær velforberedt!!!
Hvis man skal ride LA1 for 1. gang, så rid programmet
igennem 10-12 gange, både inde og ude. Jo flere
gange man har været igennem det, jo større bliver
rutinen. Med rutinen kommer sikkerheden, og så
forsvinder nerverne.
Mentaltræning er en god ting, luk øjnene og gennemgå
konkurrencesituationen inde i hovedet. Lige fra du
rider rundt på banen til afslutningsparaden. ”Mærk”
dig igennem programmet.
Hvor lang tid i forvejen skal man begynde at forberede
sig til en dressurkonkurrence?
Man skal forberede sig hele tiden – året rundt!
Dressur går jo ud på at gøre hesten smidig og løsgjort,
samt lydig og behagelig at ride på, derfor er det en
fortløbende proces.
Hvornår er man klar til næste øvelse?
Man bør hele tiden træne både gamle og nye ting. Når
en ting fungerer godt, er man forhåbentlig allerede i
gang med at snuse til det næste. Vær hele tiden på
forkant. Hvis man skal ride LB, så træn også LA
øvelser, så virker LB tingene ikke så svære.
Hvordan kommer man ud af en dårlig cirkel?
Ved at fokusere på de ting der fungerer, lad være med
at terpe det der ikke virker. Hold hesten i godt humør,
og tag det svære i små bidder i samråd med træneren.
12
Figur IV Mai Tofte Olesen på Weltmeister
I dine øjne hvad gør en god dressurrytter?
Det er et meget, stort og omfattende spørgsmål, som
sagtens kunne fylde én eller flere artikler.
Kort sagt handler det om at den daglige managering af
hesten er i orden.
Altså at hesten er velplejet, trænet fornuftigt og regelmæssigt,
at udstyret er velholdt og i orden. For mange
ryttere sjusker med pudsning og soignering til stævner.
Der er noget rigtigt i talemåden: Kan man ikke andet -
kan man altid se godt ud!
For at vide hvilke ting der skal lægges vægt på i den
daglige træning, er det nødvendigt at kunne programmet
i god tid. Man skal være flittig, disciplineret og
fair over for hesten. Fejlen sidder næsten altid oven på
hesten….
Hesten er ikke ”dum” med vilje, der er altid en årsag
til at den ”driller”, stiver sig, eller på anden måde ikke
fungerer. Det er os mennesker der gør hestene dumme.
Hesten er et meget loyalt dyr, som vil gøre alt for dig,
hvis du behandler den korrekt. Det burde flere skrive
sig bag øret.

Juniorsidens nyheder - redigeret af Patricia Sundström
Ne Troniek er solgt
Ne Troniek (ejet af Katja Kempfner), er nu blevet
solgt. Der har været mange interesserede, og køberne
bestemte sig da også med det samme. Katja skal nu
have en ny pony, som vi glæder os til at se.
Camilla til DM
Den 10-12. september afholdes der pony-DM i dressur
i Vallensbæk. Vi på Mattsson kan være stolte af at
sende en deltager, nemlig Camilla Ahlers Pedersen og
Kingston. Camilla kvalificerede sig ved sin første
PRM til landsstævne med hele 65, 88 %.
Konfirmation
I maj blev der holdt en masse konfirmationer. Vi var
med til tre af dem; Simone Winthers, Leas og Albertes.
De blev meget glade, da vi mødte op med vores
ponyer, i modsætning til præsten!
Baltic Cup
I Kristi Himmelfartsferien blev anden afdeling af
Baltic Cup afholdt i Bernstorffsparken. Baltic Cup er
en serie internationale stævner for pony- og junioryttere,
med blandt andre Danmark, Sverige og Norge som
deltagere. Patricia herfra skulle have deltaget, men
trak sig ud. Danskerne besatte førstepladserne i kat. 1
og kat. 2.
Lindegårdsvej 2 · 2920 Charlottenlund · telefon 39 63 91 63
Bruuns Bazaar
BZR
Bottoms
Graumann
Lee
Minus
Naja Lauf
Remix
Rützou
Hansenmadsen
S’nob
By
Converse
13
Faldet for aldersgrænsen
To af ponyrytterne herfra, nemlig Camilla Ahlers
Pedersen og Anne Marie Rawlings er fyldt 16 i år, og
er dermed færdige med at ride pony ved årsskiftet.
Camilla vil se sig om efter en dressurhest, mens Anne
Marie vil lede efter en part.
Catharina Lerche. Foto: Danny Johansen

Resultater / Stævner / Klubmestre
Et stort tillykke til vores klubmestre:
Mest vindende skolerytter:
Dressur Sophia Schack Axelsen 48 point
Spring Ole Nielsen 16 point
Kombineret Sophia Schack Axelsen 60 point
Mest vindende privatrytter, Pony
Dressur Victoria Mørk Madsen/Hunter 42 point
Spring Charlotte Nielsen/Chameur 46 point
Mest vindende privatrytter, Hest
Dressur Charlotte Andersen/Tiny Tot 44 point
Spring Christina Strömberg/
Fortunens Logo 36 point
Mest vindende privatrytter
Kombineret Charlotte Andersen/Tiny Tot 58 point
Resultater udefra….
Ved det internationale CSI stævne i Holte i marts
henrykkede MAKs springunderviser Thomas Dresler
Sørensen det talstærke publikum, da han sammen med
beriderkollegaen Sigurd Nielsen fra Bregnerødgaard
gav den som balletdreng i lørdagens festlige kostymespringning.
Parret blev nummer to, men scorede til
gengæld de højeste publikums point.
Figur V Foto: Hole Rideklub
14
Championater og ærespræmier
Ponysporen (Ponychampionat)
Simone Ahlers Petersen
Sølvhesteskoen
Charlotte Andersen/Tiny Tot 44 point
Kirsten Egeskovs Pokal
Christina Strömberg/Fortunens Logo 12 point
Guldpisken
Christina Strömberg/Fortunens Logo 22 point
Skovtursridning
Her ses Ejde i terrænet. Vi må desværre vente til den
1. august med at gøre Ejde følgeskab.
Figur VI Foto: Peter Benett

En dag på Christiansborg ridebane af Kirsten Haastrup
De havde lovet os regn. Metrologerne, altså. Alligevel
var humøret højt og støvlerne blankpudsede, da 14
jagtryttere mødes bag Thorvaldsens museum. Grunden
til at dette møde var naturligvis HKH Prinsesse Benedicte’s
60 års fødselsdag – og det store heste galla
show, der var planlagt i denne anledning.
Blandt de 14 jagtryttere, 10 voksne og 4 ponyryttere,
var der 3 fra Mattson’s, Mette Kaufmann på Percival,
Ole Rosdahl på Pretty Woman og Alberte Lauersen på
ponyen Pingo
Prinsessen er en flittig protektrice af hestesportsforeninger
af en hver tænkelig karakter, og således var
alt fra dressur på Grand Prix niveau til hestefodbold på
programmet.
Vi på Mattson’s kunne
også finde vores instruktører
Mai Tofte Olesen
og Thomas Dresler
Sørensen blandt de
optrædende. Mai var
iført en storslået gallakjole,
men red dog ikke i
damesaddel.
15
Den kom ikke. Regnen,
altså. Måske
skinner solen mere på
kongehusets events
end antal gennemsnits
soltimer normalt tillader.
Vi havde i hvert
fald en dag med fuld
sol og store hesteoplevelser
inde i hjertet af
København. Pretty og
jeg vil gerne benytte
lejligheden til at takke
Mette Kaufmann og Ole Rosdahl for en stor oplevelse.
Notits:
------------- O ----------
Vidste du, at du på Hestenettet kan se hele showet og
købe det på DVD?
Har du en ADSL-forbindelse skal du prøve at gå ind
på http://www.hestenettet.dk/nyheder/877. Bemærk at
du også på denne side kan finde programmet for selve
hesteshowet, således at du kan spole frem til de interessante
passager.

Erichsen’s Klinik
Privathospitalet i Charlottenlund
Ortopædkirurgi
idrætsskader, kunstige led i hofte, knæ, albue og skulder,
håndkirurgi, rygoperationer
Kosmetisk Kirurgi
slappe øjenlåg, ansigtsløftning, laser, liposuction, brystoperationer, slapt
maveskind
Urinvejssygdomme
prostatalidelser, blæresygdomme, infertilitet
Øre-næse-halssygdomme
fjernelse af mandler, næselidelser, høreforbedrende operationer, bihuleoperationer
Gynækologi
fjernelse af livmoder, nedsunken livmoder, inkontinens
Mavetarmkirurgi
brok, hæmorrhoider
Åreknudeoperationer
Reumatologi
gigtlidelser, idrætsskader, ultralydskanning
Medicinsk Gastroenterologi
mave-tarmsygdomme, kikkertundersøgelse af mavesæk og tarm
”si’r benet knæk, så ring til Hen’rik”
Trunnevangen 4B, 2920 Charlottenlund • Tlf: 3964 4054 • fax: 3964 1165
e-mail: sekretariat@erichsens-klinik.dk • www.erichsens-klinik.dk