MAK BLADET Medlemsblad Mattssons Rideklub 24. Årgang Juni ...

More documents

Recommendations

Info

Jagt af Niels Goldschmidt Birgit Jordan lagde ud med en dejlig jagt i Dyrehaven. Ruten og springene var lige efter bogen. Afslutningen var lige som jeg godt kan lide, med skarpe sving i kuperet terræn. En lidt vanskelig afslutning, en begynderjagt taget i betragtning. Heldigvis gav udfordringen ikke anledning til problemer og alle følte at de var kommet godt i gang med sæsonen. Næste jagt var den der tidligere hed: "en let jagt". Ole Rosdahl strøg i sin tid benævnelsen og nu er også begrebet forsvundet. Jagten var spændende og der er ingen tvivl om, at den ildhu som Henning Nyhus lægger for dagen, gør ham til en af de store jagtlæggere. Her var ingen traditionelle løsninger. Han havde en plan B klar de steder der var tvivl om et springs egnethed. At lægge forårs jagt i hegnet er meget vanskeligt, da der kan være meget blødt. Et regnvejr i dagene op til jagten kan ødelægge bundforholdene mange steder. Henning og Birgitte Nyhuss havde fundet en dejlig rute med mange naturlige forhindringer. Vi sprang bla. en 10 meter lang træstamme. De fleste valgte at springe stammen på midten, hvor den var allerhøjest. Flere fik oplevelsen af at stammen var 130 cm (jeg har målt stammen fra dybeste hovaftryk, med formand Ole Rosdahl som vidne. I siderne var stammen dog kun 90 cm høj, mens den på midten var 1,07 cm høj). Absolut et flot spring, men efter min mening lige stor nok til 2. Jagt, især da den lå i et 90 graders sving. Rævene i 3. felt levede ikke op til forventningerne. Det var rutinerede ryttere på nye heste. (jeg var den ene ræv). Begge ræve var overbeviste om at deres heste kunne klare opgaven. Her burde de alligevel være mere selvkritiske og takke nej. Jagtlægger bør også have et vågent øje på de kandidater der er aktuelle officials. Da Henning og Birgitte har planlagt denne jagt før sæsonen startede, har de naturligvis ikke haft denne mulighed. Alle var høje efter denne jagt, som sluttede med spring ned og op af Hjortekæret. I Tisvilde var vejret igen perfekt, og de første træer var ved at springe ud. Ruten bragte os gennem skov og strand, og vi fik en naturoplevelse med vidunderlig udsigt. Poul Lindberg havde lagt mange af springene helt reelt på lige stier. Denne 3. jagt var det man tidligere kaldte en lettere jagt - og den var i alt fald lettere end den foregående. (Efter en spændende jagt i hegnet er det svært at imponere.) Alle felterne kom godt igennem uden stop, dog var der en tiltrængt pause midtvejs. 8 Minikampagnen var i år henlagt til Møn med mødested på Klinteholm. Den berømte hovedbygning som var faldefærdig sidst vi var nede og ride jagt, er nu væk og alle andre bygninger er restaureret meget smukt. Det var en helt international jagt med ryttere fra Tyskland, Jylland og Fyn. Vi har jo alle samme passion, så vi har det hyggeligt med hinanden. Desværre er der en tendens til at alle ryttere vælger at ride med dem de kender. Her burde man mingle lidt. Flere af rytterne var kommet i god tid, flere dagen før, så stemningen var høj. Storstrøms Jagtrideklub havde gjort alt for at rytterne ville få den bedste total oplevelse. F.eks. var der et følgefelt. Mit gæt er at følgefelter er kommet for at blive. Om et år vil der være flere følgefelter, hvor mange rytterne rider i røde jakker og deltager i de efterfølgende frokoster. Feltet red i jagtrytternes spor og forblev således bag sidste felt. Tidligere var rytterne tilskuere og kunne ride i forvejen og tage opstilling ved springene. Flere jagtryttere, der ikke ville ride i det springende felt, havde taget den røde jakke på og kunne således alligevel være med. Pehr Pehrson, der ikke har redet jagt i 10 år (bortset fra en halv jagt for 3 år siden), havde også fundet den røde jakke frem, som han nemt kunne fylde ud. Han havde som Brit Bjerregaard og mange andre ladet sin hest transportere til Møn og kunne deltage som fuldgyldigt medlem til festen. Til festen var Per slet ikke så nervøs som til jagten, men glad for stadig at være på live. Man skal jo være glad for luften så længe man kan trække den. Og jagten trak meget luft, for det gik op og ned af bakke. Det var vidunderligt især pga den langstrakte udsigt. Vi red på afgræssede marker så det virkede som om vi red på en velplejet græsplæne. Springene var store, velbyggede og helt reelle. Vi kom lige på og der var gerne flere spring på lige linje efter hinanden. Nærmest som til et ridestævne. En dyb landing, grøft eller et skel med niveauforskel kunne have givet jagten lidt "vildskab og jagt". Alle, på nær en kvinde fra Kolding, havde en dejlig jagt. Den uheldige styrtede på en reck og slog sig - meget. Festen blev holdt på Præstekilde. Dresscoden var noget uklar, hvilket var tydeligt. I indbydelsen var det anført: Mørkt tøj og lang kjole. Der anføres normalt "festdragt" i indbydelsen når kvinderne skal have lange kjoler på, mens mørkt tøj giver kvinderne mulighed for flere variationer (dog ikke lang kjole). I mellem dresscoden: Lang kjole og mørkt tøj findes muligheden smoking. Når herrerne bærer smoking kan kvinderne iklæde sig kort eller måske en længere kjole. Flere kvinder tog hævn over at de skulle have fint tøj på, mens mændene kun skulle have mørkt tøj
Jagt af Niels Goldschmidt på, så flere kvinder klædte deres mænd ud. F.eks. var der en herre med rød skinnende butterfly, smokingjakke, ternede bukser og laksko. En anden herre var iført kjolejakke, almindelig skjorte og Jacoformsko. Andre mænd var blevet iklædt en smoking for at konen kunne have sin lange kjole på. Nu er det sådan med en dresscode at den netop udskrives for at ingen skal sættes i forlegenhed ved at være klædt forkert, men når den udskrives på denne måde er der flere der kommer galt af sted. Heldigvis er der mange mænd der ikke er selvkritiske og derfor ikke ved hvad de har på. Jeg gætter på at flere af dem blot tager det på, der er lagt frem. De er mere optaget af hvad kvinder har på eller ikke har på. Værterne havde forsøgt sig med en bordplan, men opgav. Det betød at de fleste satte sig ved siden af dem de kender. Det er jo både godt og skidt. Næste gang kunne man lave en lille gruppe af ryttere fra alle lejre, de må kunne lave en bordplan. Maden smagte fantastisk og stemning var helt i top. Der blev danset til live band fra Roskilde - som af gode grunde aldrig høres i radioen. Jeg som elsker at danse har meget at lære - det tog Jørgen Servé sig af, så ham dansede jeg en del med. Figur III Jeanette Jensen grinede hele jagten igennem. Jo, der var højt humør. Foto: Niels Goldschmidt Sidste dyrehavejagt blev lagt af Gunilla Persson og Chris Winther. Det var skyfrit og lunt. Vi lagde ud med en masse små træstammer som lå på et spændende spor. Tænk hvor ofte de Mattsonryttere rider forbi uden at have opdaget dem. Flere gange fik vi en linjeføring, som jeg ikke har prøvet før i Dyrehaven. På Sletten fik vi f.eks. den samme grøft to gange ved at slå et lille sving. I øvrigt har ejeren at Bognæs købt en hest som deltog i feltet med Sofie Glahn på ryggen ..... det meste af tiden. Det bliver spændende at få den ny ejer med i feltet når han har lært letridning. For på den 9 sidste grøft, som netop omtalt, sprang hans nye hest større end jeg har set nogen springe. Rytteren hang ved siden af i luften som en vandskiløber der ikke vil slippe håndtaget. Efter at have efterladt rytteren på en måde som man smider en sæk kartofler, lå konen i muddergrøften, mens hesten halsede videre med tungen slaskende ud af munden hen over det næste spring. Mange råbte stop, men hesten hørte det overhovedet ikke. Dette var i øvrigt det eneste uheld på en traditions fyldt jagt som flere fra Mattsson omtaler med respekt og frygt. Jeg red i 2. felt hvor Master Sundstrøm sørgede for at vi havde det rigtige tempo. Der var ingen kø foran springene og vi fik virkelig fornemmelsen at vi var på jagt, dels pga tempoet og ikke mindst linjeføringen. Jagten sluttede af på Københavns galopbane, den der engang hed Klampenborgs galopbane, med hurdler skråt igennem banen. 1. og 3. felt samt ponyer red nydeligt 4 og 4. Mens 2 felt red mere friskt som man gør i udlandet. Efter sidste spring blev felterne givet fri og der blev redet stærkt på opløbsbanen. Trine Truts hest ser i øvrigt lovende ud som Hubertus kandidat. Jeg forstår ikke at jagter i Dyrehaven har så svært ved at vinde trofæet for årets bedste jagt. Vi skal helt tilbage til Max Seemholdts jagt i 1983 før en Dyrehavejagt vandt som årets jagt. Ved jagtlægning i Dyrehaven har rytterne større frihed end tilfældet er på mange godser. Mange jagtlæggere rider så ofte i Dyrehaven, at de finder mange gode muligheder som kan være svære at finde på de godser, hvor der ikke rides så tit. Efter jagten var der fest og frokost i oasen på Mattsons. Man fik ikke nok til at blive mæt, men der var rigeligt med øl og musik. Mattsson er plaget af mange unge piger som i øvrigt underholdt med at invitere de sødeste og sjoveste jagtryttere med i vandkamp. De der var mest stramme i masken og kunne udvise karismatisk autoritet undgik at blive våde, jeg tror f.eks. ikke at Susanne Frisenberg, Karin Winther, Jeanette Andersen eller Mette Nielsen m.fl. erhvervede så meget som en dråbe, men pyt der våde piger nok, ikke mindst Gunilla.
Page 1 and 2: MAK BLADET Medlemsblad Mattssons Ri
Page 3 and 4: Lauritz.com Reklame helside
Page 5 and 6: LEDER Foråret har været præget a
Page 7: Distanceridning - om klasser og sv
Page 11 and 12: Resumé (fortsat) Ridehustider pr.
Page 13 and 14: Juniorsidens nyheder - redigeret af
Page 15 and 16: En dag på Christiansborg ridebane

MAK BLADET Medlemsblad Mattssons Rideklub 24. Årgang Juni ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?