Demokrati, Rationalitet og magt i en miljøpolitisk beslutningsproces

Problemfelt og Problemformulering
Undervejs i det semesterintroducerende kursus er vi blevet interesseret i sammenspillet mellem
samfund og naturvidenskab, hvordan to størrelser som demokrati og miljø, der opererer på så
forskelligt grundlag, kan forenes. Hvem bestemmer hvilke kompromisser, der skal laves hvornår?
Det er selvfølgeligt tydeligt at, det er demokratiets indflydelse, der regulerer miljøet. Men hvilke
interesser er det, at en miljøpolitisk beslutning grunder i?
I politiske beslutninger, der berører miljømæssige spørgsmål, mener vi, at det er nærliggende at
undersøge konsekvenserne af beslutningen ud fra især et miljøbiologisk synspunkt. Først derefter
vil det være muligt at vurdere det biologiske argument overfor andre argumenter såsom økonomi,
hvad der er praktisk muligt og en eventuel given tidsramme. Vi synes imidlertid at spore en tendens
til, at større politiske beslutninger, der kan have en betydning for miljøet, i meget ringe grad
benytter sig af naturvidenskabelig ekspertise, til at belyse miljøkonsekvenser. Blandt andet ved
vedtagelsen af Øresundsbroen, kunne man få den opfattelse, at politikerne ikke fuldt ud var
opmærksomme på de miljøkonsekvenser en sådan forbindelse kunne give for Østersøen.
Det kan naturligvis skyldes, at konsekvenserne for miljøet ikke vægtede ligeså tungt som de fordele
en øresundsbro ville få for handel og transport, og at de derfor måske ikke blev undersøgt
fyldestgørende.
Tilsvarende beslutningsprocessen ved den faste Øresundsforbindelse, kunne man forestille sig
andre cases, med en så åbenlys naturvidenskabelig problemstilling. I stedet for at have taget den
naturvidenskabelige tilgang, er den politiske beslutning taget på baggrund af andre faktorer. Det
være sig interessenters magt, politiske mål eller noget helt tredje, der kan have en større indflydelse
på den endelige beslutning.
I et moderne samfund er der mange naturvidenskabelige problemstillinger, der skal løses politisk.
Alle disse problemstillinger vil nødvendigvis blive belyst af forskellige interessenter med
forskellige argumenter. Den endelige beslutning vil måske ikke vise hvilke naturvidenskabelige
argumenter, der er blevet diskuteret undervejs. De kan være ”forsvundet” blandt de andre
argumenter der nødvendigvis vil blive fremhævet af de forskellige aktører, der forekommer i et
samfund. Vi mener, at det er oplagt for en naturvidenskabsstuderende at gøre sig klart at
naturvidenskaben måske ikke har det endelige svar på en politisk beslutningsproces med
miljømæssige konsekvenser. Men at en politisk beslutning netop betyder, at problemstillingen løses
ved det løsningsalternativ der er den mest optimale løsning for alle parter og rent praktisk kan lade
sig gøre.
Da politiske beslutningsprocesser er forskellige fra sag til sag og fordi det ellers ville have været en
uoverskuelig opgave at undersøge forholdende i en beslutningsproces, har vi valgt at lade både den
samfundsvidenskabelige og den naturvidenskabelige teori tage udgangspunk i en case. Det vil give
os et langt større overblik, når vi skal vurdere risici, konsekvenser og holdninger, at vi kan relatere
det til en specifik sag, der er foregået.
Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i den britiske regerings tilladelse til at dumpe
olieopbevaringsbøjen Brent Spar i Nordsøen. Brent Spar er kendt som den olieboreplatform, som
Greenpeace besatte i 1995, fordi den skulle dumpes. Det mente Greenpeace var skadeligt for
miljøet, hvorfor de aktionerede kraftigt imod en dumpning. Mange forbrugere deltog i en
boykotning af Shell, og på grund af denne aktion blev Brent Spar aldrig dumpet. Det pres den
almindelige forbruger lagde på Shell har været genstand for mange forskningsprojekter, men vil
ikke blive berørt yderligere i denne rapport.
Tilladelsen til at dumpe Brent Spar blev givet på baggrund af en ansøgning fra Shell. Ansøgningen
indeholdt to rapporter, og disse rapporter var den eneste baggrund hvorpå den britiske regering gav
tilladelsen til at dumpe Brent Spar i Nordsøen. Ud fra vores umiddelbare demokratiopfattelse virker
det forkert at lade en virksomhed selv redegøre for konsekvenserne af en sag som bortskaffelsen af
Brent Spar, uden at disse bliver nærmere undersøgt af en uafhængig videnskabsmand. Vi mener, at
det i et demokrati må være statens opgave at varetage statsborgernes interesser og ikke enkelte
multinationale virksomheders interesser. Det må forventes at en virksomhed, eller andre instanser,
– 5 –