Ejendomsretten er ukrænkelig - også for ministre - Offentlig

Ejendomsretten er ukrænkelig
- også for ministre
Hvordan kan Skat sætte grundloven omkring ejendomsretten
overstyr. Ved i miljøbehandling af skrotbiler, at forlange, at
det er den tidligere ejer, ”man arbejder og miljøbehandler for,
og derved presse en ekstra moms ind
” Og fratage den civilretslige ejer, sin ejendomsret. som
lovformeligt, har købt og betalt sin bil på en købskontrakt.
Ved denne handling laver Skat et grundlovs brud og tilsidesætter samtidig
sin egen praksis som gælder i alle andre sager.Idet at alle andre bilhandler
– registreringer – omregistreringer – eksport af biler med mere, accepterer
Skat, at ejerforholdet på købskontrakter overgård alt.
Og et citat på en registreringsattest står der endda at:
”Indehaveren af registreringsattesten er ikke herved identificeret som
civilretlig ejer af køretøjet.”
Ved at tvinge en civilretslig ejer af en bil, til pludselig ikke at være ejer
i det øjeblik bilen bliver miljøbehandlet, og efterfølgende igen at blive
ejer af bilen, er for mig at se skandale, at det kan ske i Danmark.
Og er en klar overtrædelse af grundloven, som siger at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ved i årevis at tvinge en bilejer, til at betale moms af arbejde
på egne biler. Magtmisbrug af værste skuffe – kreativitet. Samt sjusk i
diverse undersøgelser som Skat har lavet siden jeg oplyste om ulovlighederne
i 2002.Men for at legalisere sin egne lovovertrædelser, bruger Skat en
anden lovovertrædelse, som
Miljøstyrelsen har begået, til at danne grundlaget for dobbelt moms
og camouflere sine egne handlinger? Skat siger, at vi har fået
udbetalt skrotgodtgørelsen på en transporterklæring fra den
tidligere ejer. (Tidligere ejere, blev af Miljøstyrelsen tvunget
til at underskrive en transporterklæring.)
Det mener Skat at have ret til. Og som følge heraf, skal der
svares moms. Miljøstyrelsens krav om en underskrift af en tidligere
ejer på en transporterklæring" berettiger ikke skat til at tilbageholde
moms på et ulovligt grundlag.

Skat er blevet løbende orienteret om ulovlighederne. Allerede fra
2002 startede min kamp mod Skat. Idet Skat momsbehandlede
uens i regionerne. Viborg og Vejle skulle man ikke svare moms af
miljøbehandlingen af egne biler. Men min daværende region Århus,
forlangte man moms af miljøbehandlingen på egne biler.
Men Skat har valgte at fortsætte med ulovlighederne, indtil
Ombudsmanden gik ind i sagen, og Miljøordningen for biler
rundsendte ca. den 23. november 2005 en ”ny praksis, om at
man nu kunne acceptere slutsedler”.
Men Skat fortsatte helt frem tilden 14. dec. 2006 inden de
ændrede praksis. På trods af at jeg allerede i 2002 begyndte
at oplyse Skat om ulovlighederne. Miljøstyrelsen har lavet en
fejl, som de har indrømmet. Fejlen er i direkte i strid med EU
direktiv, bekendtgørelse samt skrotloven.
Miljøstyrelsen viser helt klart, ved selv at ændre den gamle
bekendtgørelse, at der er begået en lov overtrædelse.
Og her kommer Skat ind, som en grib og udnytter et ulovligt krav fra
Miljøstyrelsen. Om en transporterklæring til at få legaliseret, sin vægring
mod, at tilbage levere momsen (byttet).
Ved samme lejlighed retfærdiggør skat sin slingrekurs i hele
momsfarcen. Med 3 stk. nye Skmer.
Tyvekoster skal tilbage leveres til ejermanden.
Alt det "bytte", som er fremskaffet via ulovligheder her i landet, skal tilbage
leveres til ejermanden.
Og momsen er min. Det er der ingen tvivl om mere.
Inden skrotloven trådte i kraft den 1. juli 2000.
Både inden og efter ovenstående datoer, er køber den rette ejer
af bilerne, og der er ikke sket nogen form for lovændring. Loven har
hele tiden været, at ejeren af en bil kan få en godtgørelse at
Miljøordningen for biler.

Sagsbehandlingen i Skat samt Landsskatteretten
- skandale i sig selv.
Alle borgerens argumenter er fuldstændig tilsidesat, og totalt
overhørt. Og man har kun gået efter at få legaliseret sig retten
til momsen. I Landsskatteretten har man klippet og klistret flere
domme sammen, og alligevel fik man en forkert dommer med ved
en fejl. Altså 2 domme med 4 dommere i samme sag. Det skriger
til himlen i sig selv. Hvorfor kan den dommer, som underskrev
begge domme, ikke engang huske hvem man havde med som
meddommer.
Hvordan skal man som borger tro på der skulle være noget
der hedder retssikkerhed her i landet.