Frederiksborg slot og slotskirke - my-design.dk

Rigdom for øjet
evner til at dømme Guds domme. Biskopperne
måtte gå baglæns for ham under
den lange ceremoni, hvor det højtidelige
højdepunkt var salving af det kongelige
hoved med hofapotekerens specielle olie,
der kunne fås med valgfri duft – rose, heliotrop
eller viol.
Seks konger er salvet på Frederiksborg
– Christian V som den første i 1671 og
Christian VIII som den sidste i 1840. Næste
nummer i arvefølgen blev Frederik VII, der
opgav enevælden og med Junigrundloven
1849 skrev under på vores frie forfatning.
Grevinde Danner
Selv tog han sig året efter den frihed at lade
sig vie til elskerinden Louise Rasmussen,
som blev grevinde Danner ved ægteskabet
til kongens venstre hånd. De anfægtelser,
monarken kan have haft i den anledning,
er nok blevet endevendt i Kongens Bedekammer.
Men bedekammeret er ikke helt, som det
var engang. En del af inventaret blev ødelagt
ved den store brand, der raserede det meste
af slottet, mens Frederik og grevinde Danner
boede der.
Det kom aldrig til brandforhør, men ifølge
rygterne opstod ilden i det værelse, hvor
kongen arbejdede med sine oldsager. En tje-
ner hævdede bagefter, at han havde advaret
majestæten om, at kaminens bundsten var
fjernet, men der blev alligevel givet ordre til
optænding – direkte på træbjælkerne.
Flammerne stoppede ved kirken. Ved
et under skete der intet med de kostbare
kunstværker, som Christian IV importerede
gennem årene fra 1600 til 1620, hvor han fik
opført renæssanceslottet som et arkitektonisk
monument over sit fødested på holmen
ved Hillerød.
Forrygende detaljer
Som ægte renæssancefyrste gjorde Christian
IV særlig meget ud af kirken. Han spenderede
hvælvinger med forgyldte ornamenter
i loftet. Mellem søjlerne fik han opstillet
abalastfigurer af apostlene. På stolestader og
paneler blev der ofret tusindvis af timer på
intarsia, indlagt træ.
Der er noget spændende at kigge på, ligegyldigt
hvor blikket bevæger sig hen. Ædle
materialer – marmor, alabast, ibenholt, muskat,
citrontræ, elfenben, guld og sølv m.m.
– er brugt med en forkærlighed for detaljer,
så der overalt i kirken er rigdom for øjet.
Og musikalske ører kan opleve de specielle
toner fra et af Europas mest berømte
instrumenter, Compenius-orglet, der får
luft gennem fire håndtrukne bælge, og
Seks konger er
salvet på
Frederiksborg
antallet af træpiber er oppe i en eventyrlig
størrelsesorden – 1001.
Våbenskjolde
På væggen ved siden af det særprægede orgel
hænger kongefamiliens våbenskjolde. Og
på begge sider af det øverste galleri hænger
skjold ved skjold til ære for dem, der er
hædret med rigets fornemste udmærkelser
– Elefant- og Dannebrogsordenerne. Det er
ikke bare kongelige, men også statschefer og
helte som f.eks. Montgomery, Eisenhower,
Niels Bohr.
Disse skjolde er det synlige udtryk for, at
slotskirken har fungeret som ridderkapel
lige siden Christian V
etablerede ordensvæsnet i
Danmark.
Ridderne deltog en gang om
året i en højtidelighed på Frederiksborg.
Som ved alle sådanne
ordener har der været hemmelighed
om det meste – men man kan
få en anelse om store dimensioner,
når man skæver til den kulinariske
side af årsmødet:
En gennemgang af husholdningsregnskaberne
fra den
pågældende uge i 1694 har afsløret
indkøb af bl.a. 70 par
kapuner, 20 par skovsnepper, 16 gæs, 17 pattegrise,
753 par kyllinger, foruden krabber,
ansjoser, østers, oliven, tørrede æbler og meget
mere.
Ridderforsamlingens højdepunkt var
imid-lertid den foregående ceremoni i
kirken – ifølge statutterne blev den indledt
med procession og afsluttet med pauker og
trompeter.
Den slags kræver omgivelser – og når Frederiksborg
slotskirke blev valgt til ridderkapel
var det netop på grund af det prægtige
udstyr. Omhuen er gennemført til mindste
detalje. Som eksempel kan nævnes en sølvkande,
der er formet som et mandsansigt,
garneret med drueklaser og prydet
med krummelurer så ubeskrivelige,
at man må ty til det fyndige museumssprog:
„med tvedelt gæk
og hank med barneherme og
barokornamenter.“
Bag lukkede vinduer
Christian IV havde magt over det.
Han selv og alle de følgende konger
har imidlertid haft et begrænset
overblik over kirken under
gudstjenesterne. Monarken
sad i Kongestolen lige over
for prædikestolen – bag
4 F R E D E R I KSBO R G S LO T
F R E D E R I KSBO R G S LO T 5