Frederiksborg slot og slotskirke - my-design.dk

deriksborg slotskirke. Efter denne tegning
er den nye font udført. Den blev anbragt i
slotskirken i 1925.
Stolestadernes paneler og døre er udsmykket
med intarsiaarbejde, meget varieret med
arkitekturmotiver, vaser, blomster og dyr.
På en påfaldende måde er intarsiaarbejdet
kombineret med kartoucher og topstykker
i udskåret og bemalet træ. I topstykkerne
fremhæves de enkelte felter fra Christian IVs
våben, alle hans rigers og landes våbener.
Den fornemste stol, Kongestolen lige over
for prædikestolen, har den fineste udsmykning
med rig anvendelse af ibenholt og muskattræ.
Stolene er udført af Hans Barchmann
1611–16; deres lige findes ikke i Norden.
På omgangen over alteret står et af Europas
berømteste orgler, enestående ved at
være bevaret i sin helhed. Det er bygget
som et verdsligt kammerorgel efter idé og på
initiativ af hertug Henrik Julius af Brunsvig-
Wolfenbüttel, der var gift med Christian IVs
søster. Indretningen blev forestået af hertugens
hofkapelmester, komponisten Michael
Prætorius. Orglet er bygget af Tysklands berømteste
orgelbygger Esais Compenius. Det
blev færdigt 1610. I 1617 fik Christian IV det
til opstilling på den plads, det har i dag. Det
har dog i mellemtiden været flyttet, først til
Riddersalen, senere til Frederiksberg slotskirke.
Derfor undgik det branden i 1859.
I 1868 kom det tilbage.
Malerierne på galleriet med gammel- og
nytestamentlige fremstillinger er alle kommet
hertil efter den svenske besættelse af
slottet 1658–60. De overordentlige svære
udskårne egetræsrammer er dog til dels genbrug
af ældre rammer med både Christian
IVs og Frederik IIIs navnetræk.
Efter indførelsen af enevælden i 1660 blev
Frederiksborg slotskirke valgt til salvingskirke
for de enevældige konger. Det egnede
den sig fortrinligt til med dens stærke
fremhæven af kongemagten. Derved blev
slottet et slags udgangspunkt for den danske
kongemagt. Salvingerne afløste de tidligere
kroninger. Den sidste salving foregik i 1840.
Efter enevældens ophør i 1848 har ingen tilsvarende
ceremoni fundet sted.
I 1693 blev den plads, hvor nu Compeniusorglet
står, indrettet til kapel for de
danske ridderordener, dels den ældgamle, af
enevælden fornyede Elefantorden, dels den i
1671 indstiftede Dannebrogorden. Her stod
en trone til kongen og taburetter til Elefantridderne,
hvis ovale skjolde blev ophængt
derover. Denne indretning er borte, men
omgangen er stadig ridderordenskapel. I syd-
enden hænger skjolde for Elefantridderne,
ridderne af det blå bånd, i de øvrige vinduesnicher
skjolde for Storkors af Dannebrog,
ridderne af det hvide bånd.
De malede glasruder i karnappen er en
gave fra en engelsk jernbanebygger og opsat
1855. Samtidig indsattes i de to nærmeste
vinduer de malede ruder, som var lavet 1843
til Christian IVs kapel i Roskilde domkirke,
men ikke havde fundet anvendelse.
I 1859 ødelagde en brandkatastrofe det
indre af Frederiksborg slots Konge- og Prinsessefløj
og Riddersalen oven over kirken.
I kirken styrtede den nordligste hvælving ned.
Nordvæggen med den store orgelfacade er en
rekonstruktion udført 1863. I dagene efter
branden begyndte de øvrige midterhvælvinger
at bryde sammen, og de måtte alle tages
ned. Ved rekonstruktionen af hvælvingerne
kunne meget af det gamle benyttes, men på
visse punkter var man ikke nøjeregnede.
Christian IV byggede på den anden side af
søen en kirke til den lille by Hillerøds indvånere.
Men et par år efter blæste den omkuld.
Kongen havde selv forudset ulykken. Ved
selvsyn havde han konstateret byggeriets
slethed og beklaget sig over det. Christian IV
gav så byens indbyggere lov til at holde deres
gudstjenester i slotskirken, og den tilladelse
står ved magt den dag i dag.
Fra kirken kan man se, at der i nordvæggen
er åbninger ind til to små rum på hver side af
hovedorglet. Det til venstre, det vestligste, er
Kongens Bedestol. Dette særligt udstyrede
rum blev efter tilintetgørelsen under branden
„genskabt“ 1865–71 med intarsiaarbejde
af en i samtiden eksempelløs høj kvalitet.
På flere verdensudstillinger indbragte det
Danmark ry for et meget højt håndværksmæssigt
niveau. I rummet står Christian
IVs sølvalter udført af Matthäus Wallbaum i
Augsburg o. 1610.
I væggene er indfældet 23 malerier, Kristi
liv af Carl Bloch, udført til erstatning for de
brændte. Denne serie malerier var brygger
J. C. Jacobsens første store gave til Frederiksborg
slot. Da brygger Jacobsen havde
oprettet Carlsbergfondet, stiftede han i 1878
som en afdeling af fondet Det Nationalhistoriske
Museum på Frederiksborg.
8 F R E D E R I KSBO R G S LO T
F R E D E R I KSBO R G S LO T 9