MØD DEN NYE PRÆST - troweb.org

Sæby kirke Gershøj kirke Kr. Hyllinge kirke Lyndby kirke Rye kirke Kr. Sonnerup kirke
#2 - 4. ÅRGANG JUNI - AUGUST 2013
LEDER AF SØREN KIERKEGAARD
FORSKNINGSCENTERET
PIA SØLTOFT:
"Kierkegaard fascinerer,
fordi han forsøger
at løse eksistensens
gåde"
TEMA om
SØREN
KIERKEGAARD
MØD DEN
NYE PRÆST
i Rye &
Kirke Sonnerup
Tag med til Den
Romantiske
Have

2
Tillykke SØREN KIERKEGAARD
At være sig selv nærværende - ordene er
Kierkegaards egne fra hans tale Lillien
på Marken og Fuglen under Himlen, som
udkom den 14. maj 1849.
Hvad mener han med at være sig selv
nærværende? Jo, det er den glæde, vi kan
føle ved at være til stede lige nu og netop
her, uden at tænke på dagen i går og uden
at bekymre os for dagen i morgen.
At være sig selv nærværende. De ord
kunne også stå som overskrift over hele
Kierkegaards forfatterskab. Han skrev til
og for det enkelte menneske - den enkelte
læser. Hans bøger vrimler af skikkelser og
mennesketyper, som man kan spejle sig i,
og som man kan genkende, tage afstand
fra, blive forbavset over eller slet og ret få
øje på og blik for.
Efter Kierkegaards opfattelse er selve det at
være menneske en opgave eller et projekt,
et livslangt projekt. Et problem, der skal
løses. "Et menneske er et forhold, der
forholder sig til sig selv", skriver han i Sygdommen
til Døden fra 1849. Det betyder,
at vi i modsætning til alle andre levende
væsener kan se os selv udefra og dermed
forholde os til, hvem vi er, og hvad vi gør.
Dyr og planter er bare, hvad de er. De kan
ikke overveje, hvad de gør, og hvorfor de
gør det. Derfor er de hverken en opgave
eller et projekt for sig selv. Vi mennesker
kan eksistere, stå uden for vores væren og
se på os selv.
For at give et banalt eksempel fra mit eget
liv: I vores lille familie har vi et yderst
forskelligt syn på regnvejr. Min datter
har – fra hun var helt lille – været vild med
regnvejr, jo værre jo bedre. Regnvejr, vandpytter
og paraplyer, det er bare lige sagen.
"Lad os se at komme ud i det og få noget
sjov!" Jeg selv har det lige omvendt: Alt det
besværlige tøj man skal have på og så stå og
fryse i regnvejret – øv!
Regnvejret er det samme. Men vores måde
at forholde os til det på er yderst forskellig!
Et andet eksempel af mere alvorlig karakter:
Den sydamerikanske forfatter Louis
Borges blev blind, netop da han var blevet
udnævnt til chefbibliotekar for det største
bibliotek i Argentina. Blindheden var en
familiearv, både hans far og farfar var også
blevet blinde som voksne. Om sin egen
situation sagde han: "Man arver blindhed.
Men man arver ikke tapperhed".
*
Leder
At være sig selv nærværende
Af Birgit Svendsen.
Blindheden var vilkåret, men tapperheden
og viljen til at klare sig eller det modsatte er
en opgave for den enkelte ramte.
Netop menneskers "forholdemåder" står
helt centralt i Kierkegaards forfatterskab.
Det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser,
men måden vi forholder os til dem
på, det handler om. Det enkelte menneske
er en sammensætning – en syntese – af
frihed og nødvendighed. Til det nødvendige
hører alt det, vi ikke kan ændre på: at man
er mand eller kvinde, høj eller lav, blind eller
seende, ja hele vores livshistorie indtil nu.
Friheden består i, at det er muligt at vælge,
hvordan vi forholder os til det nødvendige.
Ifølge Kierkegaard er vores liv derfor en
opgave. En opgave, der skal løses, og når
vi har den mulighed, indebærer det også,
at vi skal stå til ansvar for os selv. Stå til
ansvar for den, vi er, og de handlinger vi
udfører. Stå til ansvar over for os selv, vores
næste og over for Gud, som har skabt os.
Kierkegaards forfatterskab vrimler med
persontyper, der forholder sig til sig selv på
en uhensigtsmæssig måde.
I Sygdommen til Døden skildrer han fortvivlelsen.
Fortvivlelse, siger Kierkegaard,
er det ikke at være sig selv.
F.eks.: Nødvendighedens fortvivlelse. Den
lider det menneske af, som kun gør, hvad
de andre gør, og hvad der hører sig til uden
selv at overveje, uden selv at tage stilling og
ansvar. "Spidsborgeren" – sådan kalder han
en sådan person – henviser bare til, hvad
man plejer. Han eller hun kan ikke eller
vil ikke se muligheden(erne) i tilværelsen.
Det hele synes bestemt på forhånd – arv,
samfundets love, virksomhedens regler og
de sociale love.
Eller: Frihedens fortvivlelse er den at tro, at
man kan gøre, hvad som helst og blive hvem
som helst. "Fantasten" eller "superhelten"
lider af uendelighedens fortvivlelse, for
intet står fast i tilværelsen. Alt er – i sådan
en persons tankegang – muligt – men det
er det jo netop ikke. Vi kan ikke lave om på
f.eks. vores historie og andre givne vilkår,
og derfor er sådant et menneske dømt til
aldrig at kunne hvile og være konstant
tilbøjelig til at ville lave sig selv om.
Det, der grundlæggende er galt, er, at mennesker
hele tiden vil være en anden end
sig selv, siger Kierkegaard – og det er jo et
evigt gyldigt problem.
På hans egen tid – i 1800 tallet – ville man
måske være herremand eller greve, selvom
man var en fattig københavnerdreng.
I dag stiler mange af os mod at have
x-faktor og blive berømte for at blive til
noget i både egne og andres øjne. Men vi er
noget. Præcis som dem. Vi er skabte af Gud
– af det evige, skriver han i Kjerlighedens
Gjerninger fra 1847. Gud har skabt os og
har nedlagt kærligheden i os. Opgaven at
skulle blive sig selv er kun mulig, fordi der
er en Gud, for hvem alt er muligt – både
for os selv og alle andre.
Baggrunden for hele hans forfatterskab er
derfor kristendommen, der stiller krav til
os, men som samtidig også gør det muligt
at vove os ud på de 70.000 favne, fordi vi
ikke er alene, men bliver fulgt af den Gud,
der tror alt, håber alt og udholder alt for
hver enkelt af os.
Livet som en gave og en livslang opgave.
Der findes ingen på forhånd given facitliste
for det at være menneske. Opgaven ændrer
sig livet igennem og fra person til person.
De udfordringer, vi kommer ud for, må
vi derfor forholde os til hver især, og vi
må selv vælge den vej, der er rigtig for os.
Nogen let opgave er det ikke. Heller ikke i
Kierkegaards øjne. Men ved at delagtiggøre
os i sine tanker synliggør han opgaven for
hver enkelt af os til fælles bedste!
Birgit Svendsen

TEMA
SØREN
KIERKEGAARD
*
Indhold
2 6 9 10 14 16
23
Søren Kierkegaard er sammen
med H.C. Andersen blandt de mest
kendte danskere uden for Danmarks
grænser. Der er mange, der beskæftiger
sig med ham, og han er oversat
til alle verdens sprog. I anledning
af 200­året for Kierkegaards fødsel
sætter TRO magasinet spot på hans
betydning i dag.
NY PRÆST
I RYE &
KIRKE SONNERUP
Tema: Tillykke Søren Kierkegaard .................2
Nyheder ......................................4
Tema: Kierkegaard fejrer rund fødselsdag! ........6
En københavnertur i Kierkegaards fodspor ........9
Tema: Hvad er et menneske? ...................10
Søren Kierkegaard Roadshow ..................14
Datoer ......................................15
Ny præst ved Rye og Kirke Sonnerup kirker .......16
En hilsen fra Rye & Kirke Sonnerups nye præst .....16
Tag med i Den Romantiske Have ................17
Kirkerne i Rye og Kirke Sonnerup bliver grønne ....18
Sommerudflugt ...............................20
Produceret af:
Brandbrother
Hornsherredvej 430,
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 2058 2817
E-mail: jmr@brandbrother.dk
www.brandbrother.dk
"I menighedsfællesskabet er vi alle
i samme båd med hver vores historie,
faglighed og menneskelige særegen
hed, og kursen er sat mod samspil
og solopgang. Ingen dømmes
ude, og alle inddrages og bidrager
og inspirerer.”, siger Dorte Pedersen,
der tiltrådte som præst i Rye & Kirke
Sonnerup per 1. maj.
Forside: Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Pia Søltoft ­ foto: Thomas Andersen.
Lay-out og illustration: Sara Itkin
Tryk: KLS grafisk tryk
Redaktion:
Sognepræsterne Birgit Svendsen,
Helene Rasmussen, Mette Griffenfeldt
Merrald og provst Lars Munch.
TAG MED TIL
DEN ROMANTISKE
HAVE
Grundlovsdag - andagt og brunch ..............21
Grundlovsdag - sangaften i Rye .................21
Gospelkor i Kirke Sonnerup .....................21
Sommerkoncert i Rye ..........................21
Tyskland efter murens fald .....................22
Midsommergudstjeneste .......................22
Skærsommer .................................23
Gudstjeneste i det grønne ......................23
Minikonfirmander og konfirmander .............24
Kirkebogen ..................................26
Hvem er hvem ................................27
Gudstjenesteliste ..............................28
Kontakt til TRO og indsendelse af ideer
eller artikler til magasinet rettes til:
Mette Griffenfeldt Merrald
Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge
e-mail: mgm@km.dk
Deadline for levering af materiale til
næste nummer af TRO er fredag
den 04.06. 2013.
Kirkerne i Sæby og Gershøj inviterer
i år på sogneudflugt til Fyn. På turen
skal vi til gudstjeneste i Munkebjerg
kirke i Odense og på besøg i Den
Romantiske Have på herregården
Sanderumgård. Nu ved du, hvad du
skal søndag den 9. juni.
www.
troweb.
org
3

4
LUTHERREJSE
16. til 20. september
Hør mere om rejsen
og meld dig til hos
sognepræst Birgit Svendsen
på telefon 4640 5004
eller på bsv@km.dk .
*
Nyheder
Til hyggeeftermiddagen torsdag den 25. juli skal vi se billeder og høre om Hallig Hooge, en af de små
øer i Vadehavet ud for Sydslesvigs kyst.
Kom til gudstjeneste og
hyggeeftermiddage i
Ammershøjparken
Der er gudstjeneste onsdag den 19. juni, onsdag den 17. juli
og onsdag den 14. august kl. 10.30. Det foregår i Servicehuset.
Der er hyggeeftermiddag torsdag den 27. juni, torsdag den 25. juli og
torsdag den 29. august. Hyggeeftermiddagene foregår på skift i husene
og er altid kl. 14–15. Alle, der bor i området, er velkomne til at komme og
være med.
Ny gravermedhjælper
ved Lyndby kirke
Den 1. maj ansatte Lyndby menighedsråd Xin Zhou som
ny gravermedhjælper ved kirken og kirkegården. Hun
kommer til at arbejde sammen med vores faste graver
Bjarne Jensen.
Vi ønsker Xin Zhou velkommen og glæder os meget til
at samarbejde.
Ny gravermedhjælper
ved Kirke
Sonnerup kirke
Den 1. april ansatte Rye ­ Kirke
Sonnerup menighedsråd Johnny
Lykke Kristiansen som ny gravermedhjælper
ved kirken. Han kommer
derfor til at indgå i vores graverteam
bestående af Henning Sørensen,
Knud Pedersen og Flemming
Bengaard.
Vi glæder os til samarbejdet og
ønsker velkommen til!

*
Nyheder
Palladiuspris til TRO
– økologisk kirkefestival
I Roskilde stift uddeles Palladiusprisen hvert år til et projekt
eller et initiativ, der har gjort sig særligt bemærket. I
år blev prisen givet til TRO – økologisk kirkefestival og til
Danmissions sommerlejr ved Bisserup. Indstillingsudvalget,
som består af biskop Peter Fischer­Møller, provst Connie
Bejer og sognepræst Susanne Jensen, begrundede tildelingen
med, at festivalen er et visionært projekt, der
går ud over lokale grænser, at den var veltilrettelagt og
båret af et stort engagement.
TRO – økologisk kirkefestival går i luften igen fra fredag
den 6. til søndag den 8. september med et væld af
gode, spændende og berigende arrangementer. Det
kan du læse meget mere om i det næste nummer af
TRO. Tjek også trofestival.dk
Danmarks største
kirkekor – in progress
Kom og deltag i TRO ­ økologisk kirkefestivals helt eget
kor for alle sangglade. Du behøver ikke at være en øvet
sanger for at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Koret øver i Lyndby kirke:
Sø. 25. Aug. Kl. 13­16
Sø. 01. Sep. Kl. 13­16
To. 05. Sep. Kl. 17­20
HJERTEBÅND
– AT LEVE MED
SINE DØDE
TRO anbefaler Lise Traps
nye bog
”Hjertebånd – at leve med sine døde”, sådan lyder titlen
på en bog, som sognepræst Lise Trap i Soderup og Kirke
Eskilstrup netop har udgivet. I bogen fortæller efterladte
om, hvordan de lever videre med deres døde, og fortællingerne
er illustreret med fotografier af Finn Irs.
”Hjertebånd – at leve med sine døde” handler om sorg
og dens mange facetter. Sorg er ikke noget, der skal
overstås og lægges bag en, men den skal accepteres
som en integreret del af resten af livet. Det handler om,
hvordan man kan finde udtryk for den kærlighed, som
døden ikke tager med sig, når den elskede dør.
Lise Trap har tidligere skrevet ”Sorg – den dybeste ære
glæden kan få”, som handler om sorgens væsen, og
om hvordan et menneske i sorg bedst kan mødes og
rummes af omgivelserne.
www.
troweb.
org
5

6
*
Tema

Søren Kierkegaard ville være fyldt
200 år den 5. maj i år. Han blev født i
1813 i guldalderens København som
søn af Ane Kierkegaard og Michael
Pedersen Kierkegaard. Faderen var
hosekræmmer i København og får
stor betydning for Søren hele hans
liv. Søren har seks søskende, er selv
den yngste, men de fleste af hans
søskende og mor dør meget tidligt,
så det ender med at være faderen,
Søren og så den ældste bror Peter
Christian Kierkegaard, der er tilbage.
Det er ikke et muntert hjem at bo i.
Faderen er en tungsindig mand,
der kommer fra hårde kår i Jylland,
men han har skabt sig en formue i
København og er en aktiv del af
en konservativ kreds af teologer i
København. Han er overbevist om,
at der hænger en forbandelse over
familien; en arvesynd, der ikke kan
kæmpes imod, og som han selv er
skyld i.
Som ganske ung forbandede han
Gud på den jyske hede over de
hårde levevilkår, han havde, og den
forbandelse mener han så, at han
skal betale sammen med resten af
familien. En af konsekvenserne er, at
ingen af hans børn skal blive mere
end 33 år. Præcis den alder Jesus
havde, da han blev korsfæstet; altså
som Gud mistede sin søn, sådan skal
*
Tema
SØREN
AABYE
KIERKEGAARD
FEJRER RUND
FØDSELSDAG!
også Michael Hosekræmmer miste
alle sine børn. Det fortæller han de
to tilbageblevne sønner, der så tror,
de skal dø før faderen, og inden
de bliver 33. Det sker ikke, de overlever
faderen, men tror begge, at
de skal dø snart. Søren Kierkegaard
bliver ikke så gammel, han dør som
42­årig i 1855, men P.C. Kierkegaard
overlever sin lillebror og ender med
at blive indlagt og dø som sindssyg.
P.C. Kierkegaard bliver den første
kultusminister og biskop, men trækker
sig fra det hele på grund af sit
svære sind.
P.C. Kierkegaard er grundtvigianer,
og Søren Kierkegaard var bestemt
ikke tilhænger af hverken Grundtvig
eller den grundtvigske bevægelse.
Grundtvig og Kierkegaard levede
på samme tid og i den samme by og
angreb hinanden på kryds og tværs i
offentlige skrivelser. Søren Kierkegaard
skriver blandt andet om Grundtvig
”jodlende hellig – kort og godt et
vrøvl. Han er og var og bliver en støiende,
selv i Evigheden vil han være
mig ubehagelig, en jodlende Friskfyr”
”I sine yngre Dage repræsenterede
han den gamle, den gammeldags,
den ældgamle, Ur-Ur-Christen dommen;
nu på sine gamle Dage er han
fixet op til en reen Mode-Fyr”
Af Mette Griffenfeldt Merrald
Og Grundtvig skriver om Kierkegaard
”en af de iiskolde Spottere, der
altid hænge som Iistapper under
kirke taget…”
”det undrer mig ikke, at Døden
overraskede ham; thi saalænge
Antichristens dage ei ere komne, vil
de, som fuske paa hans Mesterstykke,
altid snart komme til kort, ligesom de
falske Messisser”.
Kierkegaard anså den grundtvigske
bevægelse som en sekt, og han
spilder ikke sine chancer for at fortælle
broderen det. De to brødres
forhold er meget kompliceret, og
P.C. Kierkegaard prøver til det sidste
at blive forenet med sin lillebror, da
Søren Kierkegaard ligger dødssyg
på Frederiksberg hospital, men
Søren nægter. Og det slag kommer
P.C. Kierkegaard sig aldrig over.
Søren Kierkegaard lever hele sit liv
i det indre København, hvor han
skriver, går ture og taler med folk
på gaden. Han udgiver på ganske
få år et væld af skrifter. Et af de
helt særlige træk ved Kierkegaards
forfatterskab er, at han udgiver to
bøger på nogenlunde samme tid
hver gang. Han har to sideløbende
forfatterskaber. Det pseudonyme
forfatterskab, hvor han skriver og
7

8
udgiver under forskellige fantasifulde
pseudonymer på latin, nogle værker
bliver skrevet under pseudonym
men udgivet af ham selv. Tanken
er, at pseudonymerne skal vise ud
fra hvilken position eller holdning,
værket er skrevet. Derudover er der
det opbyggelige forfatterskab, som
han skriver og udgiver i sit eget navn.
Tanken er, at de to forfatterskaber
skal supplere hinanden. Det er de
pseudonyme værker, han mest er
blevet kendt for blandt andet Enten­
Eller, som indeholder Forførerens
Dagbog, Begrebet Angst og så
hans store værk om kærligheden
fra det opbyggelige forfatterskab;
Kjerlighedens Gjerninger.
Søren Kierkegaard forlover sig på
et tidspunkt med den kønne og livsglade
Regine, og deres historie har
optaget folk siden. Mange mener,
at hans bog Forførerens Dagbog
er skrevet om deres forhold. Kort
fortalt forlover de sig, men bliver
aldrig gift, da de bryder forbindelsen
inden. Regine gifter sig med Frederik
Schlegel og rejser til Vestindien
med ham 1855, samme år som
Kierkegaard dør. Men hun kommer
sig aldrig over Søren Kierkegaard
og besøger ofte hans gravsted. Han
glemmer hende heller ikke og gifter
sig aldrig.
De sidste år af sit liv indledte Søren
Kierkegaard en kamp mod kirken
ene mand, også kaldet kirkekampen.
Han skrev en del artikler, hvor
han kraftigt angreb Folkekirken og
præsterne. Han skrev blandt andet
”Enhver der deltager, deltager i at
lege kristendom og i at holde Gud
for nar.” Sådan sagde Kierkegaard
om de personer, der mødte op til
gudstjeneste i Folkekirken. Han mente,
at kirken havde forfalsket kristendommen
og fejlagtigt talte om, at
alle danskere var kristne, hvorimod
der i Det Nye Testamente står, at det
er få, der finder vejen til Gud.
Kierkegaard mente, at præsterne
var nogle hyklere, som kun ville tale
om de ting i kristendommen, der
var acceptable for alle og enhver.
Præsterne så det, de gjorde, som
*
Tema
et job og ikke som et kald fra Gud,
sagde Kierkegaard. De turde ikke
sætte fokus på de vanskelige
ting i kristendommen som fortabelse,
selvopofrelse og så videre.
Søren Kierkegaard døde midt i kampen
mod kirken i 1855. På grund af
hans voldsomme kritik af præsterne
var de pårørende i tvivl om, hvorvidt
de kunne tillade sig at lade ham
begrave i statskirken. Det endte dog
med, at broderen P.C. Kierkegaard,
som Søren Kierkegaard selv på
mange punkter var uenig med, talte
ved begravelsen i Vor Frue kirke. På
grund af Søren Kierkegaards store
berøringsflade med den almindelige
og fattige del af befolkningen, var
kirken stuvende fuld, og begravelsen
og den efterfølgende vandring
til Assistens kirkegården blev et stort
tilløbsstykke. Joakim Garff skriver i
sin meget læsværdige og grundige
biografi SAK i indledningen: ”Inde i
den efter sigende ganske lille kiste,
som hin novemberdag blev kørt ud
til familiegravstedet på Assistens
kirkegård, lå liget af et menneske,
der med årene havde gjort sig i den
grad umedgørlig, at han efter sin
død var blevet principielt uanbringelig.
For hvor i alverden skulle man
gøre af en død mand, der sine sidste
leveår havde gennemført en teologisk
enmandsrevolution og kaldt
præsterne for kannibaler, abekatte,
nathuer og andet afsindigt? Hvilken
mening havde det at give sådan
et menneske en kristen begravelse
i indviet jord? At samme menneske
også efterlod sig et forfatterskab,
hvis spændvidde, originalitet og
prægnans savnede sidestykke i
samtiden, gjorde selvsagt ikke situationen
mindre penibel.”
Kierkegaards grav kan stadig ses på
Assistens kirkegården i København.

LÆS KIERKEGAARD!
*
Tema
Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838.
Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 1841.
Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1–2, 1843.
To opbyggelige Taler, 1843.
Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843.
Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin
Constantius, 1843.
Tre opbyggelige Taler, 1843.
Fire opbyggelige Taler, 1843.
Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af
det dogmatiske, 1843.
To opbyggelige Taler, 1844.
Tre opbyggelige Taler, 1844.
Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus,
udgivet af S. Kierkegaard, 1844.
Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844.
Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af
Nicolaus Notabene, 1844.
Fire opbyggelige Taler, 1844.
Tre Taler ved tænkte Leiligheder,1845.
Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til
trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder, 1845.
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimiskpathetisk-dialektisk
Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes
Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846.
En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til ”en
Hverdags-Historie”, udgiven af J. L. Heiberg, 1846.
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847.
Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847.
Christelige Taler, 1848.
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 1849.
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H., 1849.
Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse
og Opvækkelse. Af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849.
”Ypperstepræsten” – ”Tolderen” – ”Synderinden”, tre Taler ved Altergangen
om Fredagen, 1849.
Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus. Nr. I. II. III, udgivet af
S. Kierkegaard, 1850.
En opbyggelig Tale, 1850.
To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851.
Om min Forfatter-Virksomhed, 1851.
Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, 1851.
Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855.
Øieblikket nr. 1–10, 1855
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport
til Historien, skrevet 1848. Udgivet efter S.K.s død i 1859.
Dømmer selv. Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet.
Anden Række, skrevet 1851–52. Udgivet efter S.K.s død i 1876.
Bogen om Adler skrevet 1846–47. Udgivet efter S.K.s død i 1916
AFSLUTTENDE UVIDENSKABE LIG
KØBENHAVNERTUR I
KIERKEGAARDS FODSPOR
Tag med på en fælles sogneudflugt for vores 6 sogne
til København. Vi begynder på Assistens kirkegård på
Nørrebro, hvor Søren Kierkegaard ligger begravet. Vi
skal på omvisning med titlen "Den fortællende have",
hvor vi blandt andet besøger Søren Kierkegaards grav –
H. C. Andersens og Dan Turèlls og andre kendte danskeres
gravsteder. Vi kommer gennem punkter i 250 års
Danmarks­ og verdenshistorie.
Søren Kierkegaard skriver om kirkegården: ”Og naar
Du vil gaae derud tidligere på Formiddagen, naar
Solen titter livligt mellem Grenene, da vil Du finde Alt
saa pynteligt. De smaae Familier have hvert sit lille
Stykke for sig, omtrent lige stort. Thi i Livet er det vel
hændt, at en Familie har maattet indskrænke sig, men
i Døden maae de Alle; og i Livet kan det vel lykkes en
Vældig at brede sig, men i Døden maae de Alle indskrænke
sig. Lidt Forskjel er der dog, som en spøgefuld
Erindring om den Forskjel, der var saa stor i Verden; er
her en Forskjel, saa er det som en Alen eller halvanden
Alen, at den Ene har mere end den Anden. At have
en Blomst på sin Grav er allerede en stor Forskjel, og
at have et Træ på den er Velhavenhed, ­ ak, saaledes
vender Livet i Døden tilbage, thi i Barndommen var
jo det at eie en Blomst allerede meget, og at eie et
Træ det Overordentlige. Selv midt i Dødens alvorlige
Betragtning maa man smile ikke over Ligheden for Alle,
men over, at der dog vil være Forskjel”.
Bagefter tager vi ind til Københavns centrum for at
spise sammen, og derefter slutter vi aftenen med at se
lidt på Kierkegaards København.
Transport og rundvisning er gratis, men man skal selv
betale for mad og drikke på en forudbestilt restaurant.
Begrænset antal af pladser, derfor er tilmelding
nødvendig inden den 15. juni til sognepræst Mette
Griffenfeldt Merrald på mgm@km.dk eller 46 40 41 34.
DATO Onsdag den 26. juni kl. 16.30
STED Afgang fra Kirke Hyllinge præstegård
9

10
*
Tema

*
Tema
HVAD ER ET
MENNESKE
?
Kierkegaard
kan give dybde
til de erfaringer, vi har.
Han stiller spørgsmål,
vi ikke vidste, vi havde,
og som ligger
i eksistensen.
Hans grundlæggende
spørgsmål er, hvad er
et menneske?
Interview med Pia
Søltoft, leder af
Søren Kierkegaard
Forskningscenteret.
Af
Helene W. Rasmussen
11

12
Søren Kierkegaard er sammen med H.C.
Andersen blandt de mest kendte danskere
uden for Danmarks grænser. Der er mange,
der beskæftiger sig med ham, og han
er oversat til alle verdens sprog. I anledning
af 200-året for Kierkegaards fødsel
har magasinet TRO sat sig for at undersøge,
hvad det er, der den dag i dag er det
fascinerende og aktuelle ved ham og ved
hans tanker og forfatterskab. Vi forsøger
her at besvare nogen af de spørgsmål ved
at tale med Pia Søltoft, leder af Søren
Kierkegaard Forskningscenteret.
Q: Hvordan skal man gå til Søren Kierkegaard,
hvis man aldrig har læst noget af
ham og ikke kender noget til hans forfatterskab,
men er interesseret i at beskæftige
sig med ham?
Jeg synes, man skal gå uærbødigt til hans
forfatterskab. Man skal se ham som en
forfatter, man ikke skal være bange for,
men bare give sig i kast med at læse uden
at tro, at man skal læse alt. Der er en aura
af ærefrygt omkring Søren Kierkegaard
og hans forfatterskab, man må lægge
væk. Og så vil jeg anbefale, at man ind-
*
Tema
leder der, hvor han selv begyndte, nemlig
med Enten – Eller. Det er et stort og
omfattende værk på omkring 800 sider,
der er udgivet i to bind. Når man går
i gang, skal man ikke give sig til at læse
fra side 1 og så læse der ud af til sidste
side. I stedet for skal man springe rundt
i værket læse lidt her og lidt der, og hvis
der er noget, man ikke forstår, skal man
bare springe det over og finde noget andet.
Når man giver sig i kast med at læse,
vil man før eller siden opleve, at man
bliver fanget ind. Det kan ikke undgås.
Det, Kierkegaard vil, er at få læseren til
at tænke over sit eget livsforhold. Det gør
man måske ikke i hverdagen, når man
står og vasker op eller ordner tøj, men
det er noget, man kommer til at tænke
over, når der sker noget særligt, noget
epokegørende eller noget afgørende i ens
liv. Kierkegaard ønsker at gøre opmærksom
på de eksistentielle spørgsmål, man
egentlig allerede kender, man har bare
ikke tænkt over dem eller formuleret dem
for sig selv. Han skriver, så man kan se
sider, man ikke selv har tænkt på, han
vender perspektivet, så man opdager ting,
man ikke tidligere har tænkt over, men
som hele tiden har været der.
Q: Hvorfor er Søren Kierkegaard stadig
aktuel?
Søren Kierkegaard er aktuel netop fordi,
han tager eviggyldige, eksistentielle emner
op. Han beskæftiger sig med forhold,
der ikke ændrer sig. Man kan også sige,
han er lige så uaktuel i dag, som han var
i sin egen tid, for det, han beskæftiger sig
med, har ikke nyhedsværdi, det kommer
ikke i avisen. Han er aldrig dagsaktuel, og
han interesserer sig ikke for politiske eller
samfundsmæssige emner, men derimod
for forhold der altid volder problemer
uafhængigt af, hvilken tid man lever i, og
derfor forbliver han aktuel.
Kierkegaard siger selv, at han ønsker
at læse den eksistentielle urskrift igen,
om muligt på en inderligere måde. Det
enestående ved ham er, at han evner at
analysere centrale fænomener som angst,
kærlighed, fortvivlelse og sorg på en
måde, så det vækker genkendelse i en selv,
og man får nye sider at se.

Q: Hvad er det, Søren Kierkegaard har at
sige os i dag?
Kierkegaard kan give dybde til de erfaringer,
vi har. Han stiller spørgsmål, vi ikke
vidste, vi havde, og som ligger i eksistensen.
Hans grundlæggende spørgsmål er,
hvad er et menneske? Og hans svar lyder,
at mennesket udgør en opgave for sig selv.
Ifølge Kierkegaard er angsten en drivkraft,
der ligger i mennesket, og som gør, at man
kan mærke livet, som noget, der trænger
sig på. Den er et grundvilkår, og han taler
ikke om angst som en diagnose.
De fleste mennesker erfarer, at de kommer
til at spørge sig selv, hvem er jeg
egentlig? Er det meningen med mit liv,
at jeg skal være skolelærer eller gadefejer,
eller hvad man nu laver. Det er spørgsmål,
der hører til livet, og de dukker som oftest
op i tilspidsede situationer. Og hvis ikke
vi stiller os selv de spørgsmål, så er vi bevidstløse
eller for fortravlede med jobbet,
karriereren eller andre gøremål.
Kierkegaard ser angst som det, han kalder
frihedens mulighed. Han beskriver det sådan,
at det er angstfremkaldende at vide,
at man har livet i sine egne hænder. Vi
har selv ansvaret for vores eget liv, og det
ansvar er både dragende og frastødende
på en og samme tid. Det dragende er, at
man kan springe ud i livet, udfolde sig,
give sig i kast med det, og det frastødende
er frygten for at fejle, når man gør det.
Allerede i barnet ser man angsten, siger
Kierkegaard. Når barnet leger, kan det
forestille sig alt muligt – det kan fx
forestille sig, at der er et monster i skabet,
og det er på en og samme tid både
spændende og skræmmende at tænke på.
Angsten er som sagt et grundvilkår, den
hører sammen med bevidstheden, og jo
mere bevidstheden vokser til, desto mere
gør angsten det også.
*
Tema
Q: Hvad er Kierkegaards syn på kærlighed?
Hans syn på kærlighed passer sammen
med hans syn på angsten. Han siger om
kærligheden, som han gør om angsten,
at den er i grunden. Det betyder, at begge
dele er et grundvilkår, og vi er ikke herrer
over nogen af dem. Om kærligheden, siger
han, at som mennesker har vi behov for at
elske og for at blive elsket, og kærligheden
trænger sig igennem på forskellige måder
og i forskellige skikkelser. Også her bruger
han barnet og siger, at kærligheden er
i barnet som en drømmende, søgende
attrå. Det ligger i barnet, at det kan
drages, længes. Som angsten udvikler sig
sammen med menneskets bevidsthed, så
gør kærligheden det også, og det er her
den viser sine forskellige skikkelser. Kærligheden
kan kastes på et andet menneske
som forelskelse – det er en sanselig, erotisk
kærlighed, som er den ægteskabelige
kærlighed. Kærligheden kan også være en
kærlighed til vennen, eller det kan være
forældrekærlighed mod børnene. Det
kalder Kierkegaard en sjælelig kærlighed.
Endelig er der selvkærlighed og
næstekærlighed, som han kalder åndelig
kærlighed.
Det er i alle forhold den samme kærlighed,
men den har forskellige skikkelser.
Kærlighed har altid et objekt, og den er
afhængig af sin genstand, den er afhængig
af, om den retter sig mod ægtefællen,
barn et, vennen, næsten eller sig selv, og
alle kærlighedens skikkelser er umiddelbare,
undtagen næstekærligheden. Næstekærligheden
må mennesker forpligtes på
gennem buddet om næstekærlighed.
Næstekærligheden kan et menneske
kende ved, at det kender kærligheden til
sig selv – det er den samme form for kærlighed,
det skal elske næsten med. Kærlighed,
siger Kierkegaard, er eksklusiv, den
retter sig kun mod dem, vi selv vælger,
mens næstekærlighed bliver inklusiv,
fordi næstekærligheden forpligter os til at
vise kærlighed over for enhver.
Q: Søren Kierkegaard var selv aldrig uden
for Danmarks grænser, og han havde ikke
et internationalt fokus. Hvorfor er interessen
for ham så stor ikke alene i Danmark,
men i hele verden?
Hvad er det, der får studerende og forskere
fra hele verden til at lære sig dansk og rejse
hertil for at kunne læse ham på originalsproget?
Det er jo ikke eventyr, han skrev,
som H.C. Andersen, som også er verdenskendt.
Kierkegaard er meget sværere at læse
end H.C. Andersen, også for danskere.
Kierkegaard var selv sikker på, at alt,
hvad han skrev, ville blive udgivet og
læst, og det blev det. Der er en særegen
viden om, at Søren Kierkegaard er vigtig
og vanskelig, også hos mennesker, der
aldrig har læst noget af ham. Måske har
han selv været med til at tegne det billede,
og på den måde været medvirkende til at
brande sig selv ihjel. Det er svært at sige.
Kierkegaard er oversat til stort set alle
sprog, så der findes noget af ham eller
noget om ham i hele verden, og alle mennesker
har mulighed for at læse i hvert
fald noget af ham eller om ham, lige
meget hvilket sprog de taler, eller hvilket
land de bor i. Grunden til, at der er den
interesse for ham i hele verden, mener jeg,
ligger i hans interesse for det eviggyldige.
Han fascinerer, fordi han forsøger at løse
eksistensens gåde, og det interesserer alle
ligegyldigt, hvor de bor.
13

14
Søren Kierkegaard Roadshow
Ovenstående overskrift var engang titlen
på en af de legendariske tv-serier med
Mikael Wikke og Steen Rasmussen, men
her i 2013 det officielle Søren Kierke gaard
år er TRO magasinet altså blevet fristet
til at genbruge titlen. Der er nemlig gode
muligheder for at turnere land og rige
rundt i år og opleve en masse Søren Ki-
erkegaard-arrangementer i anledning af
200 års dagen for den kendte filosofs fød-
sel.
TRO vil gerne inspirere sine læsere til
at tage ud og opleve, hvordan udstil-
lingssteder, teatre, biblioteker eller
standup-comedians tager livtag med
Kierkegaard og hans tanker. Vi har så-
ledes foretaget et lille eksklusivt udvalg
af de mange forskellige arrangementer,
der fejrer Kierkegaard. Det er bare med
at komme afsted!
GENIER FRA DEN
DANSKE GULDALDER
Udstilling om Kierkegaard og H.C. Andersen
I 1837 udgav H.C. Andersen sin tredje roman ”Kun en
spillemand”. Søren Kierkegaard læste bogen og hans
anmeldelse blev til den 90 sider lange ”Af en endnu
Levendes papirer” der angreb H.C. Andersen personligt.
Men H.C. Andersen gjorde også grin med Søren Kier­
kegaard i sit skuespil ”En Comedie i det Grønne”. På
Assistens Kirkegård, hvor de ligger begravet, vendes
deres indbyrdes forhold i en lille udstilling. Se H.C. Ander­
sens originale gravsten og en nyproduceret kortfilm om
Kierke gaard.
HVOR: Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, 2200 Kbh N
HVORNÅR: 5. marts – 20. september
LÆS MERE: www.assistens.dk
SØREN KIERKEGAARD OG
DEN DANSKE GULDALDER
Udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på
Frederiksborg
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot stil­
ler sine guldalderstuer til Søren Kierkegaards rådighed.
Med citater kommenterer filosoffen portrætter af tidens
centrale skikkelser, ligesom museets samling af køben­
havnske prospekter også får hans bemærkninger med
på vejen. De mange, der havde en mening om Kierke­
gaard, kommer også til orde. Udstillingen viser det per­
songalleri og den by, der var med til at præge Kierke­
gaard og hans tænkning.
HVOR: Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød
HVORNÅR: 25. april ­ 11. november
LÆS MERE: www.dnm.dk
DEN ORIGINALE KIERKEGAARD
Stor udstilling, som henvender sig til alle interesserede i
Søren Kierkegaard samt dem, der forhåbentlig kan blive
det, skildrer tænkerens liv og værk gennem 13 fantasi­
rige tableauer. Udstillingen er for alle, der interesserer sig
for Søren Kierkegaards liv, værk og arbejdsmetode.
HVOR: Det kongelige Bibliotek / Diamanten
HVORNÅR: 23. april ­ 28. september
LÆS MERE: www.kb.dk
ENTEN ELLER
- en dukkemusical om Søren Kierkegaard for børn
Med sang, dans og dukker gør Quasi Teateret Søren
Kierkegaard let forståelig og spiselig ­ selv for de yngre –
når historien om Søren og hans søgen efter, hvem han var,
fortælles for børn fra 10 år og opefter! Astrid Kjær Jensen
spiller Søren Kierkegaard og fører samtlige seks dukker,
mens et én­mands­orkester spiller alt fra techno til kær­
lighedssange.
HVOR: På turne i Danmark
LÆS MERE: www.quasiteater.dk

KÆRLIGHEDENS GERNINGER
OG GENSTANDE
Udstilling om Kierkegaard på Københavns Museum
På Københavns Museum er Kierkegaards kærlighedsbe­
greber udgangspunktet for en udstilling om de forskelle
og konflikter, som ligger mellem vor epokes kærlighedsi­
dealer og det levede hverdagsliv i det 21. århundrede.
Museets oprindelige Kierkegaard­genstande er udstillin­
gens kerne. Og gennem genstande, som borgere løben­
de donerer til udstillingen, undersøges forskellige aspek­
ter af kærlighed. Imens vokser udstillingen sig langsomt
større og større.
HVOR: Københavns Museum, Vesterbrogade 59, 1620
Kbh V
HVORNÅR: Fra den 5 maj
LÆS MERE: www.copenhagen.dk
KNÆFALD - TIL ALTERS MED
SØREN KIERKEGAARD
Udstilling på Domkirkens Museum
Med udgangspunkt i Kierkegaards personlige forhold,
kommentarer og taler til nadver og skriftemål belyses
datidens nadverpraksis.
HVOR: København Domkirke, Nørregade 8, 1165 Kbh K
HVORNÅR: Fra den 6. maj ­ 11. november
LÆS MERE: vorfrue.23.kw01.net
KIERKEGAARD
COMEDY SHOW
Kierkegaard Comedy Show er et dødsens alvorligt come­
dy show om kærlighed, sex og parforhold. I 200­året for
Søren Aabye Kierke gaards fødsel præsenterer Claus
Damgaard “Kierkegaard Comedy Show”. “Med kvinden
kom spasen ind i verden“, skrev Kierkegaard, og nu giver
Claus Dam gaard sit stærkt personlige bud på, hvad det
egentlig er, der er så forbandet sjovt.
HVOR: Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, 2200 Kbh N
HVORNÅR: Den 9. juni kl. 16.00
LÆS MERE: www.assistens.dk
2. JUNI, SØNDAG
Indsættelse
Sognepræst Dorte Petersen
indsættes ved Rye og Kirke
Sonnerup kirker
STED: Kirke Sonnerup kirke
kl. 9.30, Rye kirke kl. 11.00 &
Rye præstegård kl. 12.00
5. JUNI, ONSDAG
Grundlovsandagt
Begynd fejringen af grundloven
fra 5. juni 1849 med
andagt og brunch.
STED: Lyndby kirke kl. 9.00
5. JUNI, ONSDAG
Sangaften på
Grundlovsdag
Sangaften for hele familien
med fællessang og kor.
STED: Rye kirke kl. 19.00
9. JUNI, SØNDAG
Tag med til Den
Romantiske Have
Sogneudflugt til Munkebjerg
kirke og Sanderumgård på
Fyn.
STED: Afgang fra Sæby
kirke kl. 7.30 og fra Gershøj
kirke kl. 7.40
18. JUNI, TIRSDAG
Midsommergudstjeneste
I samarbejde med
menigheden i Herslev,
Gevninge og Kornerup
byder Sæby kirke på
Midsommergudstjeneste og
jordbærlagkager.
STED: Sæby kirke kl. 19.00
21. JUNI, FREDAG
Skærsommergudstjeneste
Stemningsfuld gudstjeneste i
sommernatten.
STED: Lyndby kirke kl. 23.00
*
Datoer
26. JUNI, ONSDAG
Afsluttende uvidenskabelig
københavnertur i
Kierkegaards fodspor.
Udflugt til København
STED: Afgang fra Kirke
Hyllinge præstegård
kl. 16.30
31. JULI, ONSDAG
Sommerudflugt
Dagsudflugt til Vinderød og
Frederikssund kirkegårde
STED: Afgang Sæby kirke
kl. 10.00 og Gershøj kirke kl.
10.10.
15. AUGUST, TORSDAG
Syng gospel i Kirke
Sonnerup
Kirke Sonnerups første
gospelkor Gospel Voices har
første øvegang – og du kan
være med!
STED: Aktivitetshuset i Kirke
Sonnerup
15. AUGUST, TORSDAG
Sommerkoncert
Violinisten Niels Edén og
organisten Allan Diehl giver
koncert i Rye kirke.
STED: Rye kirke kl. 19.30
25. AUGUST, SØNDAG
Gudstjeneste i det grønne
Rye og Kirke Sonnerup
sogne holder gudstjeneste i
det fri i præstegårdshaven
i Rye.
STED: Rye præstegårdshave
kl. 11.00
27. AUGUST, TIRSDAG
Foredrag
Journalisten Jan Jakob
Floryan fortæller om
Tyskland efter murens fald.
STED: Rye præstegård kl.
19.00
15

16
Kære menighed!
Vejen til Rye­Kirke Sonnerup er
velkendt: Jeg har kørt den mange
gange før, og selvom bilen for længst
er skiftet ud, er det som om den nye
selv finder vej, mens jeg tænker på,
hvor meget jeg glæder mig til igen at
være præst her i Rye­Kirke Sonnerup.
Jeg kender området, og der venter
mange nye og spændende udfordringer,
og mest af alt glæder jeg
mig til at møde jer.
Efter tiden som hjælpepræst her
i begyndelsen af nullerne, var jeg
præst i den danske kirke i Toronto,
Canadas største by, hvor de danske
immigranter byggede en kirke i
1950'erne. Man taler om Toronto som
en mosaik, hvor alverdens kulturer
udgør sit eget unikke mønster i et stort
smukt multietnisk hele, i modsætning
til f.eks. New York, som ofte omtales
som en smeltedigel.
For mig var tiden i Canada fyldt med
store oplevelser, inspirerende møder
og gribende øjeblikke. Jeg har lært
de ukuelige danske immigranter
og deres efterkommere at kende,
rejst rundt i det kæmpestore land,
kørt gennem Rocky Mountains fra
*
Nyhed
En hilsen fra Rye & Kirke
Sonnerups nye præst
Vancouver til Calgary, fløjet henover
endeløs prærie, været på højskole
i Montreal, og holdt gudstjenester
i Ottawa og været en del af
kirkefamilien.
På vej hjemover gjorde jeg holdt i
Nordengland, i Hull, og var sømandspræst
dér. I Hull lærte jeg at køre i
venstre vejside og at styre kirkebussen
rundt på endeløse moler på
Immingham, – Englands største
havn ­ for at finde skibe med dansk
personale, inden de sejlede væk
igen. Undertiden skulle jeg også bare
hente rugbrød og leverpostej. Jeg
lærte at klatre op ad rebstiger og at
kende forskel på stævn og agter.
Hjemme igen, i Danmark, holdt jeg en
fod i døren til den store verden. Jeg
har arbejdet i Røde Kors, med mindreårige
asylansøgere, og det førte mig
videre til en stilling som beskæftigelseskonsulent
i Københavns Nordvest
kvarter, i en særindsats som er rettet
mod de komplekse problemstillinger,
man kan se i udsatte boligområder.
Mit arbejde her bestod i at hjælpe
mennesker med at komme videre
med deres liv med de mange forskellige
redskaber som lovgivningen
giver mulighed for.
INDSÆTTELSE AF
NY PRÆST
VED RYE OG KIRKE
SONNERUP KIRKER
Den 1. maj tiltrådte Dorte Pedersen
stillingen som sogne præst i vore
sogne, så når I læser dette, har en
del af jer måske allerede haft fornøjelsen
af at møde hende.
Men selvfølgelig skal vi byde hende
ordentlig velkommen og det sker
ved gudstjenesterne den 2. juni,
hvor provst Lars Munch officielt vil
indsætte hende i embedet, og ved
den efterfølgende reception i Rye
præstegård ved 12 tiden ­ efter
gudstjenesten i Rye.
Menighedsrådet, såvel som medarbejdere
og Birgit Svendsen glæder
sig til samarbejdet med Dorte
Pedersen og til at byde hende
velkommen her hos os.
DATO Søndag den 2. juni
STED Kirke Sonnerup kirke kl. 9.30
Rye kirke kl.11.00
Rye Præstegård kl. 12.00
Og nu er jeg her, i velkendt område,
og alligevel helt nyt og ukendt. Men
én ting er sikkert: I menighedsfællesskabet
er vi alle i samme båd med
hver vores historie, faglighed og menneskelige
særegenhed, og kursen er
sat mod samspil og solopgang. Ingen
dømmes ude, og alle inddrages og
bidrager og inspirerer.
Enkelte kender jeg igen med stor
glæde, og endnu flere har jeg aldrig
mødt: Men først og fremmest glæder
jeg mig til at møde jer alle og lære
det hele at kende – på ny.
Jeg ser meget frem til at samarbejde
med Birgit Svendsen og de øvrige
præster i provstiet, med menighedsråd
og menighed og ser frem til at
dele hverdag og fest med kirkefamilien
i Rye­Kirke Sonnerup
Dorte Pedersen

TAG MED
I DEN ROMANTISKE HAVE
*
Arrangementer
Kirkerne i Sæby og Gershøj inviterer i år på sogneudflugt
til Fyn. Vi skal til gudstjeneste i Munkebjerg kirke i
Odense og på besøg i Den Romantiske Have på herregården
Sanderumgård. Munkebjerg sogn er et af
Odenses yngste sogne. Det blev skabt i 1953, og de
første mange år blev der holdt gudstjenester i missionshuset
Tabor, indtil sognet i 1961 kunne tage sin kirke,
Munkebjerg kirke, i brug. Kirken er en moderne, sekskantet
kirke. En af kirkens præster er Vita Andreasen,
som tidligere var højskoleforstander i Løgumkloster sammen
med sin mand Bent Andreasen. Da kirkerne sidste
sommer arrangerede højskoleophold i Løgumkloster,
var det Vita og Bents sidste uge dernede. Det er Vita
Andreasen, der holder gudstjenesten den dag, vi
kommer, og hun vil efter gudstjenesten fortælle om
Munkebjerg kirke.
Fra Munkebjerg kirke kører vi videre til herregården
Sanderumgård, hvor vi skal opleve Den Romantiske
Have. Haven er en landskabshave med alt, hvad dertil
hører af kanaler, stier, udsigtspunkter, monumenter og
lysthuse og naturligvis blomsterbede. Havens grundlægger
og den daværende ejer af Sanderumgård,
Johan Bülow, påbegyndte arbejdet med at anlægge
haven i 1793, og han havde så store ambitioner for
haven, at den ikke nåede at stå helt færdig ved hans
død i 1828. Det fortælles, at han selv tog aktivt del i
etableringen af haven, og når han færdedes i den,
havde han altid en spade med sig. Da han døde, var
det hans ønske, at spaden skulle ligge ovenpå hans
kiste fremfor de dekorationer, han havde modtaget.
Sanderumgård ejes i dag af Erik og Susanne Vind.
Susanne Vind vil fortælle om havens historie, om en
omfattende restaurering af den, som har fundet sted
inden for de seneste år, og om dens nuværende udseende,
hvorefter der vil være en guidet tur rundt i en del
af haven.
Vi spiser frokost mellem besøget i Munkebjerg kirke og
Den Romantiske Have, og efter rundvisningen i haven
er der kaffe og kage på Sanderumgård. Det koster 150
kr. pr. person at deltage. Prisen dækker bus, frokost,
entré, rundvisning og kaffe. Tilmelding er nødvendig til
Helene W. Rasmussen på hra@km.dk eller 46 40 41 61.
DATO Søndag den 9. juni
STED Sæby kirke kl. 7.30
Gershøj kirke kl. 7.40.
Hjemkomst ca. kl. 18.45.
17

18
*
Artikel
KIRKERNE
I RYE & KIRKE
SONNERUP
BLIVER
GRØNNE

Det er en kristen grundtanke, at
Vorherre har overladt skaberværket
i menneskets – vores – varetægt,
for at vi skal værne om det
og give det videre til kommende
slægter.
Menighedsrådet for Rye og Kirke
Sonnerup sogne har besluttet at
yde vores bidrag hertil ved at tilslutte
os ”Grøn Kirke” ordningen.
Bag ”Grøn Kirke”­ordningen står
Klima­ og Miljøgruppen under Danske
Kirkers Råd. Det er en økumenisk
arbejdsgruppe bestående af
repræsentanter fra flere forskellige
kirkesamfund og kirkelige organisationer
i Danmark. Gruppens formål
er at styrke og inspirere enkeltpersoner,
menigheder, kirker og kirkelige
organisationer til at indarbejde
miljø og klima som en naturlig
del af deres tænkning og daglige
praksis.
Vi har valgt at blive ”Grøn kirke”,
fordi det for os er naturligt og vigtigt,
at vi yder vores bidrag til at
opnå dette formål.
*
Artikel
Det dufter lysegrønt af græs
i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
Og reder urtesenge.
Sådan lyder det i en af vores mest elskede nyere salmer, og
som der står i overskriften – sådan skulle det gerne blive ved
med.
Rye­Kirke Sonnerup menighedsråd
nedsatte for et lille års tid siden et
”Grøn kirke” udvalg bestående af
menighedsrådsmedlemmer, præster
og medarbejdere, som i løbet
af det seneste års tid har arbejdet
med projektet, og det har været
noget af en øjenåbner at kigge vores
arbejdsrutiner efter i sømmene.
Det har været en arbejdskrævende,
men også spændende og givende
proces at gennemgå. Samtidig
har det store engagement i
arbejdet været en god oplevelse,
som har styrket samarbejdet omkring
vore kirker.
For at blive ”Grøn Kirke” skal man
gennemgå en tjekliste med 48
punkter og leve op til mindst 25 af
disse punkter.
Resultatet er, at vi på indeværende
tidspunkt opfylder 30 af de 48
punkter på checklisten.
Vores fokusområder i 2013­14:
A. Vi vil afholde en gudstjeneste
med fokus på klima og miljømæssig
retfærdighed.
B. Vi vil tænke klima, miljø og retfærdighed
med i gudstjenesten,
hvor det er muligt.
C. Vi vil huske at slukke for PCere,
printere og andre kontormaskiner,
når de ikke er i brug.
D. Vi vil anvende el-spareskinner,
hvor det er muligt og en fordel.
E. Vi vil undersøge muligheden
for fremover at bruge miljøcertificeret
og/eller genbrugspapir.
At være ”Grøn kirke” er tillige en
stadig proces, hvor vi hele tiden
er opmærksomme på vor ageren,
og hvor vi evaluerer en gang om
året og her medtænker nye fokusområder.
Eksempelvis kan nævnes
at kirkebladet efter en fælles beslutning
med de fire andre involverede
sogne fremover produceres
som ”grønt blad”.
19

20
SOMMERUDFLUGT
TIL VINDERØD OG
FREDERIKSSUND KIRKEGÅRDE
Inviter din nabo og din genbo, slægtning eller gode
ven med på sommertur.
På Nordsjælland, lidt udenfor Frederiksværk og med
udsigt ud over Danmarks største sø, Arresø, ligger
Vinderød kirke og kirkegård med den smukkeste
udsigt, man kan tænke sig. Kirkegården er fælles for
Frederiksværk og Vinderød sogne, og derfor er den
ganske stor. Den er udvidet flere gange, og den er
inddelt i forskellige afsnit med hver sit karakteristiske
udseende. Frederiksværk kender vi bl.a. for Det Danske
Stålvalseværk, som lå i byen, og det har sat sit præg
på kirkegården, hvor der på kirkegårdsmuren nord for
kirken er opsat en del mindetavler af støbejern.
Her kan man læse om tidligere tiders store mænd
og kvinder, der har boet i Frederiksværk samt om en
smede mester, om hvem der står: ”Herunder hviler
Støvet af Smedemester August Ferdinand Olsen. Født
1860. Han efterlader sig en sørgende Enke og 8 uforsørgede
Børn. 5 modtager ham i Evigheden”.
Som noget særligt er der for tiden en inspirationsudstilling
på kirkegården, som viser mange forskellige ideer
og forslag til, hvordan gravminder kan tage sig ud, og
hvordan der kan udsmykkes på en kirkegård.
*
Arrangementer
Lidt syd for Frederiksværk ligger Frederikssund. På
Frederikssund kirkegård findes bl.a. tre fremmedartede
gravsten. De er sat over russiske krisgsfanger, som i
1945 var interneret i Jægersprislejren, men som aldrig
vendte tilbage til deres ”sovjetiske fædreland”. Dem
og meget andet kan man få at se på den smukke
kirkegård i Frederikssund.
På turen spiser vi medbragte madpakker ved kirken
i Frederiksværk – medbring mad nok til dig selv, og
så får vi kaffe og kage serveret i sognegården ved
Frederikssund kirke.
Kirkerne i Sæby og Gershøj arrangerer denne hyggelige
dagsudflugt til Vinderød og Frederikssund kirkegårde
i sommerferien for alle interesserede. Vi kører
dertil i private biler. Når du tilmelder dig, kan du sige,
om du kan være en af dem, der kører, eller om du
gerne vil køre med andre. Det koster 30 kr. pr. person at
deltage. Tilmelding til Helene W. Rasmussen hra@km.dk
eller 46 40 41 61.
NB! I tilfælde af regnvejr aflyses turen.
DATO Onsdag den 31. juli
STED Sæby kirke kl. 10.00 og Gershøj kirke kl. 10.10
Hjemkomst ca. kl. 15.00

GRUNDLOVSDAG
Det nærmeste vi kommer
en nationaldag - andagt og
brunch
*
Arrangementer
Begynd fejringen af grundloven fra 5. juni 1849 med
andagt og brunch. Igen er vi flyttet til Lyndby kirke på
grund af renoveringen af Kirke Hyllinge kirke. Brunchen
er, hvor den plejer at være i Kirke Hyllinge præstegård,
og der er masser af fædrelandssange at tage fat på.
DATO Onsdag den 5. juni kl. 9.00
STED Lyndby kirke og Kirke Hyllinge præstegård
Foto: Per Palmkvist Knudsen
SANGAFTEN PÅ
GRUNDLOVSDAG
Igen i år holder vi sangaften for hele familien på
Grundlovsdag i Rye kirke, og som sidste år bliver det
en aften med sang for alle pengene. Aftenen indledes
med, at børne­ og ungdomskorene fra Rye
og Kirke Sonnerup synger nogle dejlige forårs­ og
sommersange. Herefter er det Motetkorets tur til at give
en smagsprøve på deres repertoire.
Efter denne lille korafdeling kommer der kaffe og kage
på bordene. Og så vil der ellers være fællessang fra
højskolesangbogen. I dagens anledning vil fællessangen
akkompagneres ikke blot af klaver, men også
af fløjte og cello ved søskendeparret Christine og
Sebastian Baunsgaard. Der vil frit kunne vælges sange,
men mon ikke, at temaet i dagens anledning vil være
Danmark og sommer! Aftenen rundes af med et par
stykker musik for fløjte, cello og orgel.
DATO Onsdag den 5. juni kl. 19.00
STED Rye kirke
GOSPELKOR I KIRKE
SONNERUP "GOSPEL
VOICES"
Kirke Sonnerups første eget gospelkor ser nu dagens lys.
Aktivitetshuset vil fra august 2013 rumme glade ansigter,
herlig sang og pragtfuld energi = Gospel Voices.
Når vi har noget at byde på, glæder vi os til at holde
koncert i kirken!
Vi begynder torsdag den 15. august med et Åbent Hus
arrangement i Aktivitetshuset.
Hvis du har lyst til at synge sammen med os, så kontakt
Pernille Jensen på pernilledj74@hotmail.com eller på
mobil 28 34 60 74.
DATO Åbent hus den 15. august
STED Aktivitetshuset i Kirke Sonnerup
SOMMERKONCERT
I RYE
Sommeridyl – sådan tror vi, stemningen vil kunne
beskrives onsdag d. 15. august, når den svenske violinist
Niels Edén giver koncert i Rye kirke sammen med
sin danske makker Allan Diehl. Musikken vil være smuk
iøre faldende kammermusik for violin og orgel/klaver.
Niels Edén er en musiker af et helt særlig format, og
hans violinspil er karakteriseret ved en usædvanlig
varm tone og et intensivt spil, man sjældent hører i
dag. Så skulle udetemperaturerne ikke leve op til årstidens
forventninger, så kan man i stedet få tændt sin
indre glød denne sommeraften i Rye kirke. Niels Edén
ledsages af organist Allan Diehl, der havde sin første
ansættelse som organist allerede som 16­årig i 1978
i Maugstrup kirke i Sønderjylland. Samarbejdet med
Edén startede i 1998 og gennem årene har duoen spillet
adskillige koncerter rundt omkring i det danske land.
DATO Torsdag den 15. august kl. 19.30
STED Rye kirke
21

22
Tyskland
efter murens fald
Forhenværende korrespondent ved DR Jan Jakob
Floryan fortæller om: Tysklands samling – Østtysklands
integration i Tyskland eller mangel på samme.
Jan Jakob Floryan er født i Polen og vokset op i Danmark
fra 9. års alderen. Efter fuldført eksamen i statskundskab
var han en kort periode ansat i Udenrigsministeriet.
Mest kendt i offentligheden er han ubetinget fra de 26
år, hvor han var ansat i Danmarks Radio, heraf 6 år som
korrespondent i Moskva, 4 i Berlin og 3 for Østeuropa
med base i København. Han arbejder nu som selvstændig
kommentator og anmelder.
Arrangementet indgår som led i forberedelserne til
vores menighedsrejse i Luthers fodspor i uge 38; men
alle er hjertelig velkomne!
DATO Tirsdag den 27. august kl. 19.00
STED Rye Præstegård
*
Arrangementer & Gudstjenester
MIDSOMMERGUDSTJENESTE
OG JORDBÆRLAGKAGER
Er der noget som sommeraftner, jordbærlagkager og
godt selskab? Vi holder en fælles midsommergudstjeneste
i Sæby kirke sammen med menigheden i Herslev,
Gevninge og Kornerup, og efter gudstjenesten er der
jordbærlagkager, kaffe og sommersange ad libitum i
konfirmandstuen i præstegården.
DATO Tirsdag den 18. juni kl. 19.00
STED Sæby kirke og præstegård

SKÆRSOMMER
Igen i år er der skærsommergudstjeneste en sen aften.
Det er en helt særlig oplevelse at være i kirkerummet
på det tidspunkt på denne skønne årstid, hvor aftenerne
er lange.
Hyldetræet står i blomst.
Skærmene er mælkehvide.
Gud for alt, hvad der er hvidt,
møder os ved forårstide
for at dele ud af sit.
Når jeg viser ringeagten
og må bære skam og skyld,
tænder du med skabermagten
alle lys i hegn af hyld
Salme af Jens Simonsen 2009, 2011
DATO Fredag den 21. juni kl. 23.00
STED Lyndby kirke
*
Arrangementer & Gudstjenester
GUDSTJENESTE
I DET GRØNNE
Rye – Kirke Sonnerup kirker er blevet ”Grøn kirke”, og
det markerer vi med en gudstjeneste i det grønne –
nærmere betegnet i haven ved Rye præstegård.
Under havens mere end 125 år gamle træer vil Birgit
Svendsen prædike, og sammen skal vi synge nogle af
vores mest elskede salmer.
Medbring gerne en stol eller et tæppe. Vi giver kaffen
efter gudstjenesten.
DATO Søndag den 25. august kl.11.00
STED Rye præstegårdshave
23

24
*
Minikonfirmander & Konfirmander

*
Minikonfirmander & Konfirmander
Mini
KONFIRMANDER
& KONFIRMANDER
Vi indbyder alle børn i 3. klasse til at deltage i undervisning for mini-konfirmander.
Som mini-konfirmand skal du høre nogle af Bibelens mange spændende, mærkelige,
uhyggelige, romantiske og kloge historier om Gud og mennesker og høre om, hvorfor vi
fejrer jul, påske og pinse.
Vi skal lære kirken, kirkegården og præstegården at kende og snakke om, hvad der
foregår der. Vi skal lege, synge og tegne, ringe med kirke klokkerne og meget andet
- hver gang vi mødes, får vi lidt at spise og drikke.
Det er frivilligt og gratis at deltage i undervisningen som minikonfirmand. Børnene mod-
tager en invitation til undervisning med skriftlig tilmelding. Har du yderligere spørgsmål til
undervisningen, er du velkommen til at rette henvendelse til sognets præster.
KONFIRMATIONER I RYE OG KIRKE SONNERUP
Vi holder konfirmation i Rye kirke Store Bededag i lige
år og søndag efter Store Bededag i ulige år.
I Kirke Sonnerup kirke holder vi konfirmation Store
Bededag i ulige år og søndag efter Store Bededag i
lige år.
KONFIRMATIONER I SÆBY OG GERSHØJ KIRKER
Vi holder konfirmation i lige år i Sæby kirke om lørdag
en og i Gershøj kirke om søndagen. I ulige år vil der
være konfirmation i Gershøj kirke om lørdagen og i
Sæby kirke om søndagen i den weekend, der ligger
lige før Kristi Himmelfartsdag.
KONFIRMATIONER I KIRKE HYLLINGE OG LYNDBY
Vi holder konfirmation i Kirke Hyllinge kirke Kristi
Himmelfartsdag i ulige år og søndag efter Kristi
Himmelfartsdag i lige år.
I Lyndby kirke holder vi konfirmation Kristi Himmelfartsdag
i lige år og søndag efter Kristi Himmelfartsdag i
ulige år.
Derudover tilbyder vi konfirmation i Kirke Hyllinge kirke
lørdag efter Kristi Himmelfartsdag til konfirmander, der
bor i Kirke Hyllinge og Lyndby sogne.
Tidspunktet for den enkelte konfirmation afhænger af,
hvor mange konfirmander og hold, der er.
For alle seks sogne gælder det, at forældre til børn,
der ikke går på de lokale skoler, selv skal sørge for at
tage kontakt til den lokale sognepræst og tilmelde
kommende konfirmander. De lokale skoler er Firkløverskolen,
Bramsnæsvig, Kirke Hyllinge og Sofiehøj, og
eleverne dér vil få brev om hvornår, der er konfirmandindskrivning,
og konfirmandundervisningen begynder.
25

26
Døbte
KIRKE HYLLINGE KIRKE
03.02 Lyra Mie Reüter
17.02 Frida Skov Alring
03.03 Kia Bøjholm Hansen
LYNDBY KIRKE
27.01 Victoria Birk Madsen
27.01 Karl Kjeldgaard Vikeså
02.02 Kamille Marie Bank Hornstrup
10.02 Willads Theodor Laursen
07.04 Alina Stanley Duus ­ Lund
RYE KIRKE
03.03 Naja Lykke Nørregaard Andersen
24.03 Oscar Læssøe Tarvainen
24.03 Vera Odgaard
20.04 Bastian Briks
20.04 Emilie Skovsgaard
KIRKE SONNERUP KIRKE
10.02 Alfred Vitus Skovgaard Frithof
10.03 Maria Bouman
GERSHØJ KIRKE
27.01 Frida Bjerregaard Bahn
17.02 Gabriella Vitta Pedersen
*
Kirkebogen
Begravede / Bisatte
KIRKE HYLLINGE KIRKE
02.02 Grete Lassen
05.02 Karen Margrethe Sørensen
08.02 Jens Erik Sylvest
28.02 Esther Roed Agerskov
01.03 Bjarne Carlsen
16.03 Erik Egon Olsen
10.04 Svend Madsen
12.04 Lis Herman Olsen
12.04 Flemming Christiansen
13.04 Find Regner Hansen
LYNDBY KIRKE
02.03 Hans Erik Rasmus Hansen
12.03 Gunnar Sejerskilde
22.03 Anne Marie Hansen
12.04 Else Marie Sørensen
RYE KIRKE
07.03 Kenneth Kühlmann Bigum
13.03 Edith Stephansen
14.03 Christa Johanne A.M. Hansen
31.03 Kirsten Paulli Boelsmand
KIRKE SONNERUP KIRKE
01.03 Anders Olsen
20.04 Elty Hanne Soltau
30.04 Mira Mobech
SÆBY KIRKE
01.03 Elly Rita Madsen
fra Holbæk sygehuskapel
11.04 Lene Irene Andersen
GERSHØJ KIRKE
13.04 Bodil Elise Hansen

Sæby + Gershøj
Sognepræst
HELENE WONSBEK RASMUSSEN
Sæby præstegård, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 61 Mail: hra@km.dk
Træffes
Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10
Torsdag kl. 17-18
Mandag fri
Formand HELLE DISSING
Kirkegade 3, Ferslev, 4050 Skibby
Tlf: 47 52 61 61
Kasserer INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge KIRSTEN KRISTENSEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 89
Graver i Sæby BENT NIELSEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 22 14 06 79
Graver i Gershøj HANS HENRIK HAVSTED
Tlf: 22 38 40 55
Træffes bedst tirsdag, onsdag og torsdag
mellem kl. 10 og 14.
Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTS
Tlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03
Organist SOLVEJG ARENDT
Tlf: 46 35 08 74
Mail: solvejg.arendt@gmail.com
*
Hvem er hvem i kirkerne
Kirke Hyllinge + Lyndby
Provst for Lejre Provsti og sognepræst
LARS MUNCH
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34 Mail: lamu@km.dk
Mandag fri
Sognepræst
METTE GRIFFENFELDT MERRALD
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34 Mail: mgm@km.dk
Mandag fri
Træffes bedst
Tirsdag - fredag kl. 9-9.30
Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERG
Hvidemosevej 28, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 78 79 20
Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASEN
Hornsherredvej 245, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 01 22
Sekretær SUSSI AUNSKOV
Tlf: 28 68 73 26
Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12
Mail: suaj@km.dk
Kasserer i Kirke Hyllinge ELSE THOMSEN
Stationsvej 11, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 30 38
Kasserer i Lyndby INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge i Kirke Hyllinge BØRGE FRISBÆK
Biltrisgade 10, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 41 20 12
Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSEN
Kjøbmagergade 15, Kyndeløse
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 05 36
Graver i Lyndby BJARNE JENSEN
Tværvej 25 , 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 22 73 46 00.
Træffes bedst kl. 12-13. Tirsdag fri.
Kirkesanger SIDSEL MUNCH
Tlf: 46 43 33 70 Mail: st.munch@hotmail.com
Organist DAN HEMMER
Mariendalsvej 2A, 2. , 2000 Frb.
Tlf: 40 74 10 14.
Rye + Kirke Sonnerup
Sognepræst
BIRGIT SVENDSEN
Ejbyvej 14, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04 Mail: bsv@km.dk
Træffes bedst
Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30
Mandag fri
Sognepræst
DORTE PEDERSEN
Mariendalsvej 41, 3th,
2000 Frederiksberg
Tlf: 46 40 67 04 Mail: dpe@km.dk
Formand JENS OLE PEDERSEN
Englerup Gade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80
Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTED
Rye præstegård
Tlf: 46 40 50 04 Mail: bgr@km.dk
Træffes bedst onsdag
Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSEN
Hyllingeparken 71, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 48 61
Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSEN
Bygmarken 23, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38
Graver i Rye HENNING SØRENSEN
Elverdamsvej 290, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 05 44 Mail: graverrye@gmail.com
Træffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Gravermedhjælper i Kirke Sonnerup
JOHNNY KRISTIANSEN
Lyndbygade 10, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 29 62 77 70 Mail: lyndby10@gmail.com
Træffes kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Kirkesanger i Rye GRETHE HOLM
Svinget 16, 4050 Skibby
Tlf: 47 52 70 65
Kirkesanger i Kirke Sonnerup CHRISTINE BAUNSGÅRD
Jacob Lindbergsvej 21, 2400 København NV
Tlf: 31 16 96 21
Organist i Rye og Kirke Sonnerup
MORTEN SKJOLDAN PETERSEN
Mansasvej 24, 2500 Valby
Tlf: 26 51 52 62 Mail: msp@km.dk
27

JUNI
HUSK!
Bestil kirkebil
i god tid.
Telefon
46 75 75 75
*
Gudstjenestelisten
SÆBY GERSHØJ KR. HYLLINGE LYNDBY RYE KR. SONNERUP
Søn 02 1.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 9.00 HWR 10.00 MGM 11.00 DP Indsættelse 9.30 DP Indsættelse
Ons 05 9.00 Brunch
Søn 09 2.s.e. Trinitatis
Sogneudflugt
m. gudstjeneste
se side 12
10.00 LM 9.30 BS 11.00 BS
Søn 16 3.s.e. Trinitatis 9.00 HWR 10.30 HWR 10.00 BS 11.30 BS
Tirs 18
Fre 21
19.00 Midsommer
jordbærlagkager
23.00 MGM/LM
Skærsommer
Søn 23 4.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 10.00 MGM 11.00 DP 9.30 DP
Søn 30 5.s.e. Trinitatis 9.00 CS 9.30 LM 11.00 LM
JULI
Søn 07 6.s.e. Trinitatis 9.00 CS 10.00 MGM 11.30 MGM
Søn 14 7.s.e. Trinitatis 9.00 CS 9.30 LM 11.00 LM
Søn 21 8.s.e. Trinitatis 9.00 CS 10.00 DP 11.30 DP
Søn 28 9.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 9.30 DP 11.00 DP
AUGUST
Søn 04 10.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 10.00 BS 11.30 BS
Søn 11 11.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 9.30 BS 11.00 BS
Ons 14
21.00 MGM
Meditation
Søn 18 12.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 9.00 HWR 10.00 LM 11.30 LM
Søn 25 13.s.e. Trinitatis 9.00 HWR 10.30 HWR 10.00 MGM
SEPTEMBER
Lukket p.gr.a. renovering
11.00 BS
Grøn gudstjeneste
Søn 01 14.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 10.00 LM 9.30 DP 11.00 DP
HWR = Helene W. Rasmussen CS = Cecilie Schackinger LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen = kaffe