MØD DEN NYE PRÆST - troweb.org
MØD DEN NYE PRÆST - troweb.org
MØD DEN NYE PRÆST - troweb.org
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sæby kirke Gershøj kirke Kr. Hyllinge kirke Lyndby kirke Rye kirke Kr. Sonnerup kirke<br />
#2 - 4. ÅRGANG JUNI - AUGUST 2013<br />
LEDER AF SØREN KIERKEGAARD<br />
FORSKNINGSCENTERET<br />
PIA SØLTOFT:<br />
"Kierkegaard fascinerer,<br />
fordi han forsøger<br />
at løse eksistensens<br />
gåde"<br />
TEMA om<br />
SØREN<br />
KIERKEGAARD<br />
<strong>MØD</strong> <strong>DEN</strong><br />
<strong>NYE</strong> <strong>PRÆST</strong><br />
i Rye &<br />
Kirke Sonnerup<br />
Tag med til Den<br />
Romantiske<br />
Have
2<br />
Tillykke SØREN KIERKEGAARD<br />
At være sig selv nærværende - ordene er<br />
Kierkegaards egne fra hans tale Lillien<br />
på Marken og Fuglen under Himlen, som<br />
udkom den 14. maj 1849.<br />
Hvad mener han med at være sig selv<br />
nærværende? Jo, det er den glæde, vi kan<br />
føle ved at være til stede lige nu og netop<br />
her, uden at tænke på dagen i går og uden<br />
at bekymre os for dagen i m<strong>org</strong>en.<br />
At være sig selv nærværende. De ord<br />
kunne også stå som overskrift over hele<br />
Kierkegaards forfatterskab. Han skrev til<br />
og for det enkelte menneske - den enkelte<br />
læser. Hans bøger vrimler af skikkelser og<br />
mennesketyper, som man kan spejle sig i,<br />
og som man kan genkende, tage afstand<br />
fra, blive forbavset over eller slet og ret få<br />
øje på og blik for.<br />
Efter Kierkegaards opfattelse er selve det at<br />
være menneske en opgave eller et projekt,<br />
et livslangt projekt. Et problem, der skal<br />
løses. "Et menneske er et forhold, der<br />
forholder sig til sig selv", skriver han i Sygdommen<br />
til Døden fra 1849. Det betyder,<br />
at vi i modsætning til alle andre levende<br />
væsener kan se os selv udefra og dermed<br />
forholde os til, hvem vi er, og hvad vi gør.<br />
Dyr og planter er bare, hvad de er. De kan<br />
ikke overveje, hvad de gør, og hvorfor de<br />
gør det. Derfor er de hverken en opgave<br />
eller et projekt for sig selv. Vi mennesker<br />
kan eksistere, stå uden for vores væren og<br />
se på os selv.<br />
For at give et banalt eksempel fra mit eget<br />
liv: I vores lille familie har vi et yderst<br />
forskelligt syn på regnvejr. Min datter<br />
har – fra hun var helt lille – været vild med<br />
regnvejr, jo værre jo bedre. Regnvejr, vandpytter<br />
og paraplyer, det er bare lige sagen.<br />
"Lad os se at komme ud i det og få noget<br />
sjov!" Jeg selv har det lige omvendt: Alt det<br />
besværlige tøj man skal have på og så stå og<br />
fryse i regnvejret – øv!<br />
Regnvejret er det samme. Men vores måde<br />
at forholde os til det på er yderst forskellig!<br />
Et andet eksempel af mere alvorlig karakter:<br />
Den sydamerikanske forfatter Louis<br />
B<strong>org</strong>es blev blind, netop da han var blevet<br />
udnævnt til chefbibliotekar for det største<br />
bibliotek i Argentina. Blindheden var en<br />
familiearv, både hans far og farfar var også<br />
blevet blinde som voksne. Om sin egen<br />
situation sagde han: "Man arver blindhed.<br />
Men man arver ikke tapperhed".<br />
*<br />
Leder<br />
At være sig selv nærværende<br />
Af Birgit Svendsen.<br />
Blindheden var vilkåret, men tapperheden<br />
og viljen til at klare sig eller det modsatte er<br />
en opgave for den enkelte ramte.<br />
Netop menneskers "forholdemåder" står<br />
helt centralt i Kierkegaards forfatterskab.<br />
Det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser,<br />
men måden vi forholder os til dem<br />
på, det handler om. Det enkelte menneske<br />
er en sammensætning – en syntese – af<br />
frihed og nødvendighed. Til det nødvendige<br />
hører alt det, vi ikke kan ændre på: at man<br />
er mand eller kvinde, høj eller lav, blind eller<br />
seende, ja hele vores livshistorie indtil nu.<br />
Friheden består i, at det er muligt at vælge,<br />
hvordan vi forholder os til det nødvendige.<br />
Ifølge Kierkegaard er vores liv derfor en<br />
opgave. En opgave, der skal løses, og når<br />
vi har den mulighed, indebærer det også,<br />
at vi skal stå til ansvar for os selv. Stå til<br />
ansvar for den, vi er, og de handlinger vi<br />
udfører. Stå til ansvar over for os selv, vores<br />
næste og over for Gud, som har skabt os.<br />
Kierkegaards forfatterskab vrimler med<br />
persontyper, der forholder sig til sig selv på<br />
en uhensigtsmæssig måde.<br />
I Sygdommen til Døden skildrer han fortvivlelsen.<br />
Fortvivlelse, siger Kierkegaard,<br />
er det ikke at være sig selv.<br />
F.eks.: Nødvendighedens fortvivlelse. Den<br />
lider det menneske af, som kun gør, hvad<br />
de andre gør, og hvad der hører sig til uden<br />
selv at overveje, uden selv at tage stilling og<br />
ansvar. "Spidsb<strong>org</strong>eren" – sådan kalder han<br />
en sådan person – henviser bare til, hvad<br />
man plejer. Han eller hun kan ikke eller<br />
vil ikke se muligheden(erne) i tilværelsen.<br />
Det hele synes bestemt på forhånd – arv,<br />
samfundets love, virksomhedens regler og<br />
de sociale love.<br />
Eller: Frihedens fortvivlelse er den at tro, at<br />
man kan gøre, hvad som helst og blive hvem<br />
som helst. "Fantasten" eller "superhelten"<br />
lider af uendelighedens fortvivlelse, for<br />
intet står fast i tilværelsen. Alt er – i sådan<br />
en persons tankegang – muligt – men det<br />
er det jo netop ikke. Vi kan ikke lave om på<br />
f.eks. vores historie og andre givne vilkår,<br />
og derfor er sådant et menneske dømt til<br />
aldrig at kunne hvile og være konstant<br />
tilbøjelig til at ville lave sig selv om.<br />
Det, der grundlæggende er galt, er, at mennesker<br />
hele tiden vil være en anden end<br />
sig selv, siger Kierkegaard – og det er jo et<br />
evigt gyldigt problem.<br />
På hans egen tid – i 1800 tallet – ville man<br />
måske være herremand eller greve, selvom<br />
man var en fattig københavnerdreng.<br />
I dag stiler mange af os mod at have<br />
x-faktor og blive berømte for at blive til<br />
noget i både egne og andres øjne. Men vi er<br />
noget. Præcis som dem. Vi er skabte af Gud<br />
– af det evige, skriver han i Kjerlighedens<br />
Gjerninger fra 1847. Gud har skabt os og<br />
har nedlagt kærligheden i os. Opgaven at<br />
skulle blive sig selv er kun mulig, fordi der<br />
er en Gud, for hvem alt er muligt – både<br />
for os selv og alle andre.<br />
Baggrunden for hele hans forfatterskab er<br />
derfor kristendommen, der stiller krav til<br />
os, men som samtidig også gør det muligt<br />
at vove os ud på de 70.000 favne, fordi vi<br />
ikke er alene, men bliver fulgt af den Gud,<br />
der tror alt, håber alt og udholder alt for<br />
hver enkelt af os.<br />
Livet som en gave og en livslang opgave.<br />
Der findes ingen på forhånd given facitliste<br />
for det at være menneske. Opgaven ændrer<br />
sig livet igennem og fra person til person.<br />
De udfordringer, vi kommer ud for, må<br />
vi derfor forholde os til hver især, og vi<br />
må selv vælge den vej, der er rigtig for os.<br />
Nogen let opgave er det ikke. Heller ikke i<br />
Kierkegaards øjne. Men ved at delagtiggøre<br />
os i sine tanker synliggør han opgaven for<br />
hver enkelt af os til fælles bedste!<br />
Birgit Svendsen
TEMA<br />
SØREN<br />
KIERKEGAARD<br />
*<br />
Indhold<br />
2 6 9 10 14 16<br />
23<br />
Søren Kierkegaard er sammen<br />
med H.C. Andersen blandt de mest<br />
kendte danskere uden for Danmarks<br />
grænser. Der er mange, der beskæftiger<br />
sig med ham, og han er oversat<br />
til alle verdens sprog. I anledning<br />
af 200året for Kierkegaards fødsel<br />
sætter TRO magasinet spot på hans<br />
betydning i dag.<br />
NY <strong>PRÆST</strong><br />
I RYE &<br />
KIRKE SONNERUP<br />
Tema: Tillykke Søren Kierkegaard .................2<br />
Nyheder ......................................4<br />
Tema: Kierkegaard fejrer rund fødselsdag! ........6<br />
En københavnertur i Kierkegaards fodspor ........9<br />
Tema: Hvad er et menneske? ...................10<br />
Søren Kierkegaard Roadshow ..................14<br />
Datoer ......................................15<br />
Ny præst ved Rye og Kirke Sonnerup kirker .......16<br />
En hilsen fra Rye & Kirke Sonnerups nye præst .....16<br />
Tag med i Den Romantiske Have ................17<br />
Kirkerne i Rye og Kirke Sonnerup bliver grønne ....18<br />
Sommerudflugt ...............................20<br />
Produceret af:<br />
Brandbrother<br />
Hornsherredvej 430,<br />
4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 2058 2817<br />
E-mail: jmr@brandbrother.dk<br />
www.brandbrother.dk<br />
"I menighedsfællesskabet er vi alle<br />
i samme båd med hver vores historie,<br />
faglighed og menneskelige særegen<br />
hed, og kursen er sat mod samspil<br />
og solopgang. Ingen dømmes<br />
ude, og alle inddrages og bidrager<br />
og inspirerer.”, siger Dorte Pedersen,<br />
der tiltrådte som præst i Rye & Kirke<br />
Sonnerup per 1. maj.<br />
Forside: Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Pia Søltoft foto: Thomas Andersen.<br />
Lay-out og illustration: Sara Itkin<br />
Tryk: KLS grafisk tryk<br />
Redaktion:<br />
Sognepræsterne Birgit Svendsen,<br />
Helene Rasmussen, Mette Griffenfeldt<br />
Merrald og provst Lars Munch.<br />
TAG MED TIL<br />
<strong>DEN</strong> ROMANTISKE<br />
HAVE<br />
Grundlovsdag - andagt og brunch ..............21<br />
Grundlovsdag - sangaften i Rye .................21<br />
Gospelkor i Kirke Sonnerup .....................21<br />
Sommerkoncert i Rye ..........................21<br />
Tyskland efter murens fald .....................22<br />
Midsommergudstjeneste .......................22<br />
Skærsommer .................................23<br />
Gudstjeneste i det grønne ......................23<br />
Minikonfirmander og konfirmander .............24<br />
Kirkebogen ..................................26<br />
Hvem er hvem ................................27<br />
Gudstjenesteliste ..............................28<br />
Kontakt til TRO og indsendelse af ideer<br />
eller artikler til magasinet rettes til:<br />
Mette Griffenfeldt Merrald<br />
Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge<br />
e-mail: mgm@km.dk<br />
Deadline for levering af materiale til<br />
næste nummer af TRO er fredag<br />
den 04.06. 2013.<br />
Kirkerne i Sæby og Gershøj inviterer<br />
i år på sogneudflugt til Fyn. På turen<br />
skal vi til gudstjeneste i Munkebjerg<br />
kirke i Odense og på besøg i Den<br />
Romantiske Have på herregården<br />
Sanderumgård. Nu ved du, hvad du<br />
skal søndag den 9. juni.<br />
www.<br />
<strong>troweb</strong>.<br />
<strong>org</strong><br />
3
4<br />
LUTHERREJSE<br />
16. til 20. september<br />
Hør mere om rejsen<br />
og meld dig til hos<br />
sognepræst Birgit Svendsen<br />
på telefon 4640 5004<br />
eller på bsv@km.dk .<br />
*<br />
Nyheder<br />
Til hyggeeftermiddagen torsdag den 25. juli skal vi se billeder og høre om Hallig Hooge, en af de små<br />
øer i Vadehavet ud for Sydslesvigs kyst.<br />
Kom til gudstjeneste og<br />
hyggeeftermiddage i<br />
Ammershøjparken<br />
Der er gudstjeneste onsdag den 19. juni, onsdag den 17. juli<br />
og onsdag den 14. august kl. 10.30. Det foregår i Servicehuset.<br />
Der er hyggeeftermiddag torsdag den 27. juni, torsdag den 25. juli og<br />
torsdag den 29. august. Hyggeeftermiddagene foregår på skift i husene<br />
og er altid kl. 14–15. Alle, der bor i området, er velkomne til at komme og<br />
være med.<br />
Ny gravermedhjælper<br />
ved Lyndby kirke<br />
Den 1. maj ansatte Lyndby menighedsråd Xin Zhou som<br />
ny gravermedhjælper ved kirken og kirkegården. Hun<br />
kommer til at arbejde sammen med vores faste graver<br />
Bjarne Jensen.<br />
Vi ønsker Xin Zhou velkommen og glæder os meget til<br />
at samarbejde.<br />
Ny gravermedhjælper<br />
ved Kirke<br />
Sonnerup kirke<br />
Den 1. april ansatte Rye Kirke<br />
Sonnerup menighedsråd Johnny<br />
Lykke Kristiansen som ny gravermedhjælper<br />
ved kirken. Han kommer<br />
derfor til at indgå i vores graverteam<br />
bestående af Henning Sørensen,<br />
Knud Pedersen og Flemming<br />
Bengaard.<br />
Vi glæder os til samarbejdet og<br />
ønsker velkommen til!
*<br />
Nyheder<br />
Palladiuspris til TRO<br />
– økologisk kirkefestival<br />
I Roskilde stift uddeles Palladiusprisen hvert år til et projekt<br />
eller et initiativ, der har gjort sig særligt bemærket. I<br />
år blev prisen givet til TRO – økologisk kirkefestival og til<br />
Danmissions sommerlejr ved Bisserup. Indstillingsudvalget,<br />
som består af biskop Peter FischerMøller, provst Connie<br />
Bejer og sognepræst Susanne Jensen, begrundede tildelingen<br />
med, at festivalen er et visionært projekt, der<br />
går ud over lokale grænser, at den var veltilrettelagt og<br />
båret af et stort engagement.<br />
TRO – økologisk kirkefestival går i luften igen fra fredag<br />
den 6. til søndag den 8. september med et væld af<br />
gode, spændende og berigende arrangementer. Det<br />
kan du læse meget mere om i det næste nummer af<br />
TRO. Tjek også trofestival.dk<br />
Danmarks største<br />
kirkekor – in progress<br />
Kom og deltag i TRO økologisk kirkefestivals helt eget<br />
kor for alle sangglade. Du behøver ikke at være en øvet<br />
sanger for at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.<br />
Koret øver i Lyndby kirke:<br />
Sø. 25. Aug. Kl. 1316<br />
Sø. 01. Sep. Kl. 1316<br />
To. 05. Sep. Kl. 1720<br />
HJERTEBÅND<br />
– AT LEVE MED<br />
SINE DØDE<br />
TRO anbefaler Lise Traps<br />
nye bog<br />
”Hjertebånd – at leve med sine døde”, sådan lyder titlen<br />
på en bog, som sognepræst Lise Trap i Soderup og Kirke<br />
Eskilstrup netop har udgivet. I bogen fortæller efterladte<br />
om, hvordan de lever videre med deres døde, og fortællingerne<br />
er illustreret med fotografier af Finn Irs.<br />
”Hjertebånd – at leve med sine døde” handler om s<strong>org</strong><br />
og dens mange facetter. S<strong>org</strong> er ikke noget, der skal<br />
overstås og lægges bag en, men den skal accepteres<br />
som en integreret del af resten af livet. Det handler om,<br />
hvordan man kan finde udtryk for den kærlighed, som<br />
døden ikke tager med sig, når den elskede dør.<br />
Lise Trap har tidligere skrevet ”S<strong>org</strong> – den dybeste ære<br />
glæden kan få”, som handler om s<strong>org</strong>ens væsen, og<br />
om hvordan et menneske i s<strong>org</strong> bedst kan mødes og<br />
rummes af omgivelserne.<br />
www.<br />
<strong>troweb</strong>.<br />
<strong>org</strong><br />
5
6<br />
*<br />
Tema
Søren Kierkegaard ville være fyldt<br />
200 år den 5. maj i år. Han blev født i<br />
1813 i guldalderens København som<br />
søn af Ane Kierkegaard og Michael<br />
Pedersen Kierkegaard. Faderen var<br />
hosekræmmer i København og får<br />
stor betydning for Søren hele hans<br />
liv. Søren har seks søskende, er selv<br />
den yngste, men de fleste af hans<br />
søskende og mor dør meget tidligt,<br />
så det ender med at være faderen,<br />
Søren og så den ældste bror Peter<br />
Christian Kierkegaard, der er tilbage.<br />
Det er ikke et muntert hjem at bo i.<br />
Faderen er en tungsindig mand,<br />
der kommer fra hårde kår i Jylland,<br />
men han har skabt sig en formue i<br />
København og er en aktiv del af<br />
en konservativ kreds af teologer i<br />
København. Han er overbevist om,<br />
at der hænger en forbandelse over<br />
familien; en arvesynd, der ikke kan<br />
kæmpes imod, og som han selv er<br />
skyld i.<br />
Som ganske ung forbandede han<br />
Gud på den jyske hede over de<br />
hårde levevilkår, han havde, og den<br />
forbandelse mener han så, at han<br />
skal betale sammen med resten af<br />
familien. En af konsekvenserne er, at<br />
ingen af hans børn skal blive mere<br />
end 33 år. Præcis den alder Jesus<br />
havde, da han blev korsfæstet; altså<br />
som Gud mistede sin søn, sådan skal<br />
*<br />
Tema<br />
SØREN<br />
AABYE<br />
KIERKEGAARD<br />
FEJRER RUND<br />
FØDSELSDAG!<br />
også Michael Hosekræmmer miste<br />
alle sine børn. Det fortæller han de<br />
to tilbageblevne sønner, der så tror,<br />
de skal dø før faderen, og inden<br />
de bliver 33. Det sker ikke, de overlever<br />
faderen, men tror begge, at<br />
de skal dø snart. Søren Kierkegaard<br />
bliver ikke så gammel, han dør som<br />
42årig i 1855, men P.C. Kierkegaard<br />
overlever sin lillebror og ender med<br />
at blive indlagt og dø som sindssyg.<br />
P.C. Kierkegaard bliver den første<br />
kultusminister og biskop, men trækker<br />
sig fra det hele på grund af sit<br />
svære sind.<br />
P.C. Kierkegaard er grundtvigianer,<br />
og Søren Kierkegaard var bestemt<br />
ikke tilhænger af hverken Grundtvig<br />
eller den grundtvigske bevægelse.<br />
Grundtvig og Kierkegaard levede<br />
på samme tid og i den samme by og<br />
angreb hinanden på kryds og tværs i<br />
offentlige skrivelser. Søren Kierkegaard<br />
skriver blandt andet om Grundtvig<br />
”jodlende hellig – kort og godt et<br />
vrøvl. Han er og var og bliver en støiende,<br />
selv i Evigheden vil han være<br />
mig ubehagelig, en jodlende Friskfyr”<br />
”I sine yngre Dage repræsenterede<br />
han den gamle, den gammeldags,<br />
den ældgamle, Ur-Ur-Christen dommen;<br />
nu på sine gamle Dage er han<br />
fixet op til en reen Mode-Fyr”<br />
Af Mette Griffenfeldt Merrald<br />
Og Grundtvig skriver om Kierkegaard<br />
”en af de iiskolde Spottere, der<br />
altid hænge som Iistapper under<br />
kirke taget…”<br />
”det undrer mig ikke, at Døden<br />
overraskede ham; thi saalænge<br />
Antichristens dage ei ere komne, vil<br />
de, som fuske paa hans Mesterstykke,<br />
altid snart komme til kort, ligesom de<br />
falske Messisser”.<br />
Kierkegaard anså den grundtvigske<br />
bevægelse som en sekt, og han<br />
spilder ikke sine chancer for at fortælle<br />
broderen det. De to brødres<br />
forhold er meget kompliceret, og<br />
P.C. Kierkegaard prøver til det sidste<br />
at blive forenet med sin lillebror, da<br />
Søren Kierkegaard ligger dødssyg<br />
på Frederiksberg hospital, men<br />
Søren nægter. Og det slag kommer<br />
P.C. Kierkegaard sig aldrig over.<br />
Søren Kierkegaard lever hele sit liv<br />
i det indre København, hvor han<br />
skriver, går ture og taler med folk<br />
på gaden. Han udgiver på ganske<br />
få år et væld af skrifter. Et af de<br />
helt særlige træk ved Kierkegaards<br />
forfatterskab er, at han udgiver to<br />
bøger på nogenlunde samme tid<br />
hver gang. Han har to sideløbende<br />
forfatterskaber. Det pseudonyme<br />
forfatterskab, hvor han skriver og<br />
7
8<br />
udgiver under forskellige fantasifulde<br />
pseudonymer på latin, nogle værker<br />
bliver skrevet under pseudonym<br />
men udgivet af ham selv. Tanken<br />
er, at pseudonymerne skal vise ud<br />
fra hvilken position eller holdning,<br />
værket er skrevet. Derudover er der<br />
det opbyggelige forfatterskab, som<br />
han skriver og udgiver i sit eget navn.<br />
Tanken er, at de to forfatterskaber<br />
skal supplere hinanden. Det er de<br />
pseudonyme værker, han mest er<br />
blevet kendt for blandt andet Enten<br />
Eller, som indeholder Forførerens<br />
Dagbog, Begrebet Angst og så<br />
hans store værk om kærligheden<br />
fra det opbyggelige forfatterskab;<br />
Kjerlighedens Gjerninger.<br />
Søren Kierkegaard forlover sig på<br />
et tidspunkt med den kønne og livsglade<br />
Regine, og deres historie har<br />
optaget folk siden. Mange mener,<br />
at hans bog Forførerens Dagbog<br />
er skrevet om deres forhold. Kort<br />
fortalt forlover de sig, men bliver<br />
aldrig gift, da de bryder forbindelsen<br />
inden. Regine gifter sig med Frederik<br />
Schlegel og rejser til Vestindien<br />
med ham 1855, samme år som<br />
Kierkegaard dør. Men hun kommer<br />
sig aldrig over Søren Kierkegaard<br />
og besøger ofte hans gravsted. Han<br />
glemmer hende heller ikke og gifter<br />
sig aldrig.<br />
De sidste år af sit liv indledte Søren<br />
Kierkegaard en kamp mod kirken<br />
ene mand, også kaldet kirkekampen.<br />
Han skrev en del artikler, hvor<br />
han kraftigt angreb Folkekirken og<br />
præsterne. Han skrev blandt andet<br />
”Enhver der deltager, deltager i at<br />
lege kristendom og i at holde Gud<br />
for nar.” Sådan sagde Kierkegaard<br />
om de personer, der mødte op til<br />
gudstjeneste i Folkekirken. Han mente,<br />
at kirken havde forfalsket kristendommen<br />
og fejlagtigt talte om, at<br />
alle danskere var kristne, hvorimod<br />
der i Det Nye Testamente står, at det<br />
er få, der finder vejen til Gud.<br />
Kierkegaard mente, at præsterne<br />
var nogle hyklere, som kun ville tale<br />
om de ting i kristendommen, der<br />
var acceptable for alle og enhver.<br />
Præsterne så det, de gjorde, som<br />
*<br />
Tema<br />
et job og ikke som et kald fra Gud,<br />
sagde Kierkegaard. De turde ikke<br />
sætte fokus på de vanskelige<br />
ting i kristendommen som fortabelse,<br />
selvopofrelse og så videre.<br />
Søren Kierkegaard døde midt i kampen<br />
mod kirken i 1855. På grund af<br />
hans voldsomme kritik af præsterne<br />
var de pårørende i tvivl om, hvorvidt<br />
de kunne tillade sig at lade ham<br />
begrave i statskirken. Det endte dog<br />
med, at broderen P.C. Kierkegaard,<br />
som Søren Kierkegaard selv på<br />
mange punkter var uenig med, talte<br />
ved begravelsen i Vor Frue kirke. På<br />
grund af Søren Kierkegaards store<br />
berøringsflade med den almindelige<br />
og fattige del af befolkningen, var<br />
kirken stuvende fuld, og begravelsen<br />
og den efterfølgende vandring<br />
til Assistens kirkegården blev et stort<br />
tilløbsstykke. Joakim Garff skriver i<br />
sin meget læsværdige og grundige<br />
biografi SAK i indledningen: ”Inde i<br />
den efter sigende ganske lille kiste,<br />
som hin novemberdag blev kørt ud<br />
til familiegravstedet på Assistens<br />
kirkegård, lå liget af et menneske,<br />
der med årene havde gjort sig i den<br />
grad umedgørlig, at han efter sin<br />
død var blevet principielt uanbringelig.<br />
For hvor i alverden skulle man<br />
gøre af en død mand, der sine sidste<br />
leveår havde gennemført en teologisk<br />
enmandsrevolution og kaldt<br />
præsterne for kannibaler, abekatte,<br />
nathuer og andet afsindigt? Hvilken<br />
mening havde det at give sådan<br />
et menneske en kristen begravelse<br />
i indviet jord? At samme menneske<br />
også efterlod sig et forfatterskab,<br />
hvis spændvidde, originalitet og<br />
prægnans savnede sidestykke i<br />
samtiden, gjorde selvsagt ikke situationen<br />
mindre penibel.”<br />
Kierkegaards grav kan stadig ses på<br />
Assistens kirkegården i København.
LÆS KIERKEGAARD!<br />
*<br />
Tema<br />
Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838.<br />
Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 1841.<br />
Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1–2, 1843.<br />
To opbyggelige Taler, 1843.<br />
Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843.<br />
Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin<br />
Constantius, 1843.<br />
Tre opbyggelige Taler, 1843.<br />
Fire opbyggelige Taler, 1843.<br />
Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af<br />
det dogmatiske, 1843.<br />
To opbyggelige Taler, 1844.<br />
Tre opbyggelige Taler, 1844.<br />
Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus,<br />
udgivet af S. Kierkegaard, 1844.<br />
Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844.<br />
Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af<br />
Nicolaus Notabene, 1844.<br />
Fire opbyggelige Taler, 1844.<br />
Tre Taler ved tænkte Leiligheder,1845.<br />
Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til<br />
trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder, 1845.<br />
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimiskpathetisk-dialektisk<br />
Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes<br />
Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846.<br />
En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til ”en<br />
Hverdags-Historie”, udgiven af J. L. Heiberg, 1846.<br />
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847.<br />
Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847.<br />
Christelige Taler, 1848.<br />
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 1849.<br />
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H., 1849.<br />
Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse<br />
og Opvækkelse. Af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849.<br />
”Ypperstepræsten” – ”Tolderen” – ”Synderinden”, tre Taler ved Altergangen<br />
om Fredagen, 1849.<br />
Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus. Nr. I. II. III, udgivet af<br />
S. Kierkegaard, 1850.<br />
En opbyggelig Tale, 1850.<br />
To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851.<br />
Om min Forfatter-Virksomhed, 1851.<br />
Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, 1851.<br />
Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855.<br />
Øieblikket nr. 1–10, 1855<br />
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport<br />
til Historien, skrevet 1848. Udgivet efter S.K.s død i 1859.<br />
Dømmer selv. Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet.<br />
Anden Række, skrevet 1851–52. Udgivet efter S.K.s død i 1876.<br />
Bogen om Adler skrevet 1846–47. Udgivet efter S.K.s død i 1916<br />
AFSLUTTENDE UVI<strong>DEN</strong>SKABE LIG<br />
KØBENHAVNERTUR I<br />
KIERKEGAARDS FODSPOR<br />
Tag med på en fælles sogneudflugt for vores 6 sogne<br />
til København. Vi begynder på Assistens kirkegård på<br />
Nørrebro, hvor Søren Kierkegaard ligger begravet. Vi<br />
skal på omvisning med titlen "Den fortællende have",<br />
hvor vi blandt andet besøger Søren Kierkegaards grav –<br />
H. C. Andersens og Dan Turèlls og andre kendte danskeres<br />
gravsteder. Vi kommer gennem punkter i 250 års<br />
Danmarks og verdenshistorie.<br />
Søren Kierkegaard skriver om kirkegården: ”Og naar<br />
Du vil gaae derud tidligere på Formiddagen, naar<br />
Solen titter livligt mellem Grenene, da vil Du finde Alt<br />
saa pynteligt. De smaae Familier have hvert sit lille<br />
Stykke for sig, omtrent lige stort. Thi i Livet er det vel<br />
hændt, at en Familie har maattet indskrænke sig, men<br />
i Døden maae de Alle; og i Livet kan det vel lykkes en<br />
Vældig at brede sig, men i Døden maae de Alle indskrænke<br />
sig. Lidt Forskjel er der dog, som en spøgefuld<br />
Erindring om den Forskjel, der var saa stor i Verden; er<br />
her en Forskjel, saa er det som en Alen eller halvanden<br />
Alen, at den Ene har mere end den Anden. At have<br />
en Blomst på sin Grav er allerede en stor Forskjel, og<br />
at have et Træ på den er Velhavenhed, ak, saaledes<br />
vender Livet i Døden tilbage, thi i Barndommen var<br />
jo det at eie en Blomst allerede meget, og at eie et<br />
Træ det Overordentlige. Selv midt i Dødens alvorlige<br />
Betragtning maa man smile ikke over Ligheden for Alle,<br />
men over, at der dog vil være Forskjel”.<br />
Bagefter tager vi ind til Københavns centrum for at<br />
spise sammen, og derefter slutter vi aftenen med at se<br />
lidt på Kierkegaards København.<br />
Transport og rundvisning er gratis, men man skal selv<br />
betale for mad og drikke på en forudbestilt restaurant.<br />
Begrænset antal af pladser, derfor er tilmelding<br />
nødvendig inden den 15. juni til sognepræst Mette<br />
Griffenfeldt Merrald på mgm@km.dk eller 46 40 41 34.<br />
DATO Onsdag den 26. juni kl. 16.30<br />
STED Afgang fra Kirke Hyllinge præstegård<br />
9
10<br />
*<br />
Tema
*<br />
Tema<br />
HVAD ER ET<br />
MENNESKE<br />
?<br />
Kierkegaard<br />
kan give dybde<br />
til de erfaringer, vi har.<br />
Han stiller spørgsmål,<br />
vi ikke vidste, vi havde,<br />
og som ligger<br />
i eksistensen.<br />
Hans grundlæggende<br />
spørgsmål er, hvad er<br />
et menneske?<br />
Interview med Pia<br />
Søltoft, leder af<br />
Søren Kierkegaard<br />
Forskningscenteret.<br />
Af<br />
Helene W. Rasmussen<br />
11
12<br />
Søren Kierkegaard er sammen med H.C.<br />
Andersen blandt de mest kendte danskere<br />
uden for Danmarks grænser. Der er mange,<br />
der beskæftiger sig med ham, og han<br />
er oversat til alle verdens sprog. I anledning<br />
af 200-året for Kierkegaards fødsel<br />
har magasinet TRO sat sig for at undersøge,<br />
hvad det er, der den dag i dag er det<br />
fascinerende og aktuelle ved ham og ved<br />
hans tanker og forfatterskab. Vi forsøger<br />
her at besvare nogen af de spørgsmål ved<br />
at tale med Pia Søltoft, leder af Søren<br />
Kierkegaard Forskningscenteret.<br />
Q: Hvordan skal man gå til Søren Kierkegaard,<br />
hvis man aldrig har læst noget af<br />
ham og ikke kender noget til hans forfatterskab,<br />
men er interesseret i at beskæftige<br />
sig med ham?<br />
Jeg synes, man skal gå uærbødigt til hans<br />
forfatterskab. Man skal se ham som en<br />
forfatter, man ikke skal være bange for,<br />
men bare give sig i kast med at læse uden<br />
at tro, at man skal læse alt. Der er en aura<br />
af ærefrygt omkring Søren Kierkegaard<br />
og hans forfatterskab, man må lægge<br />
væk. Og så vil jeg anbefale, at man ind-<br />
*<br />
Tema<br />
leder der, hvor han selv begyndte, nemlig<br />
med Enten – Eller. Det er et stort og<br />
omfattende værk på omkring 800 sider,<br />
der er udgivet i to bind. Når man går<br />
i gang, skal man ikke give sig til at læse<br />
fra side 1 og så læse der ud af til sidste<br />
side. I stedet for skal man springe rundt<br />
i værket læse lidt her og lidt der, og hvis<br />
der er noget, man ikke forstår, skal man<br />
bare springe det over og finde noget andet.<br />
Når man giver sig i kast med at læse,<br />
vil man før eller siden opleve, at man<br />
bliver fanget ind. Det kan ikke undgås.<br />
Det, Kierkegaard vil, er at få læseren til<br />
at tænke over sit eget livsforhold. Det gør<br />
man måske ikke i hverdagen, når man<br />
står og vasker op eller ordner tøj, men<br />
det er noget, man kommer til at tænke<br />
over, når der sker noget særligt, noget<br />
epokegørende eller noget afgørende i ens<br />
liv. Kierkegaard ønsker at gøre opmærksom<br />
på de eksistentielle spørgsmål, man<br />
egentlig allerede kender, man har bare<br />
ikke tænkt over dem eller formuleret dem<br />
for sig selv. Han skriver, så man kan se<br />
sider, man ikke selv har tænkt på, han<br />
vender perspektivet, så man opdager ting,<br />
man ikke tidligere har tænkt over, men<br />
som hele tiden har været der.<br />
Q: Hvorfor er Søren Kierkegaard stadig<br />
aktuel?<br />
Søren Kierkegaard er aktuel netop fordi,<br />
han tager eviggyldige, eksistentielle emner<br />
op. Han beskæftiger sig med forhold,<br />
der ikke ændrer sig. Man kan også sige,<br />
han er lige så uaktuel i dag, som han var<br />
i sin egen tid, for det, han beskæftiger sig<br />
med, har ikke nyhedsværdi, det kommer<br />
ikke i avisen. Han er aldrig dagsaktuel, og<br />
han interesserer sig ikke for politiske eller<br />
samfundsmæssige emner, men derimod<br />
for forhold der altid volder problemer<br />
uafhængigt af, hvilken tid man lever i, og<br />
derfor forbliver han aktuel.<br />
Kierkegaard siger selv, at han ønsker<br />
at læse den eksistentielle urskrift igen,<br />
om muligt på en inderligere måde. Det<br />
enestående ved ham er, at han evner at<br />
analysere centrale fænomener som angst,<br />
kærlighed, fortvivlelse og s<strong>org</strong> på en<br />
måde, så det vækker genkendelse i en selv,<br />
og man får nye sider at se.
Q: Hvad er det, Søren Kierkegaard har at<br />
sige os i dag?<br />
Kierkegaard kan give dybde til de erfaringer,<br />
vi har. Han stiller spørgsmål, vi ikke<br />
vidste, vi havde, og som ligger i eksistensen.<br />
Hans grundlæggende spørgsmål er,<br />
hvad er et menneske? Og hans svar lyder,<br />
at mennesket udgør en opgave for sig selv.<br />
Ifølge Kierkegaard er angsten en drivkraft,<br />
der ligger i mennesket, og som gør, at man<br />
kan mærke livet, som noget, der trænger<br />
sig på. Den er et grundvilkår, og han taler<br />
ikke om angst som en diagnose.<br />
De fleste mennesker erfarer, at de kommer<br />
til at spørge sig selv, hvem er jeg<br />
egentlig? Er det meningen med mit liv,<br />
at jeg skal være skolelærer eller gadefejer,<br />
eller hvad man nu laver. Det er spørgsmål,<br />
der hører til livet, og de dukker som oftest<br />
op i tilspidsede situationer. Og hvis ikke<br />
vi stiller os selv de spørgsmål, så er vi bevidstløse<br />
eller for fortravlede med jobbet,<br />
karriereren eller andre gøremål.<br />
Kierkegaard ser angst som det, han kalder<br />
frihedens mulighed. Han beskriver det sådan,<br />
at det er angstfremkaldende at vide,<br />
at man har livet i sine egne hænder. Vi<br />
har selv ansvaret for vores eget liv, og det<br />
ansvar er både dragende og frastødende<br />
på en og samme tid. Det dragende er, at<br />
man kan springe ud i livet, udfolde sig,<br />
give sig i kast med det, og det frastødende<br />
er frygten for at fejle, når man gør det.<br />
Allerede i barnet ser man angsten, siger<br />
Kierkegaard. Når barnet leger, kan det<br />
forestille sig alt muligt – det kan fx<br />
forestille sig, at der er et monster i skabet,<br />
og det er på en og samme tid både<br />
spændende og skræmmende at tænke på.<br />
Angsten er som sagt et grundvilkår, den<br />
hører sammen med bevidstheden, og jo<br />
mere bevidstheden vokser til, desto mere<br />
gør angsten det også.<br />
*<br />
Tema<br />
Q: Hvad er Kierkegaards syn på kærlighed?<br />
Hans syn på kærlighed passer sammen<br />
med hans syn på angsten. Han siger om<br />
kærligheden, som han gør om angsten,<br />
at den er i grunden. Det betyder, at begge<br />
dele er et grundvilkår, og vi er ikke herrer<br />
over nogen af dem. Om kærligheden, siger<br />
han, at som mennesker har vi behov for at<br />
elske og for at blive elsket, og kærligheden<br />
trænger sig igennem på forskellige måder<br />
og i forskellige skikkelser. Også her bruger<br />
han barnet og siger, at kærligheden er<br />
i barnet som en drømmende, søgende<br />
attrå. Det ligger i barnet, at det kan<br />
drages, længes. Som angsten udvikler sig<br />
sammen med menneskets bevidsthed, så<br />
gør kærligheden det også, og det er her<br />
den viser sine forskellige skikkelser. Kærligheden<br />
kan kastes på et andet menneske<br />
som forelskelse – det er en sanselig, erotisk<br />
kærlighed, som er den ægteskabelige<br />
kærlighed. Kærligheden kan også være en<br />
kærlighed til vennen, eller det kan være<br />
forældrekærlighed mod børnene. Det<br />
kalder Kierkegaard en sjælelig kærlighed.<br />
Endelig er der selvkærlighed og<br />
næstekærlighed, som han kalder åndelig<br />
kærlighed.<br />
Det er i alle forhold den samme kærlighed,<br />
men den har forskellige skikkelser.<br />
Kærlighed har altid et objekt, og den er<br />
afhængig af sin genstand, den er afhængig<br />
af, om den retter sig mod ægtefællen,<br />
barn et, vennen, næsten eller sig selv, og<br />
alle kærlighedens skikkelser er umiddelbare,<br />
undtagen næstekærligheden. Næstekærligheden<br />
må mennesker forpligtes på<br />
gennem buddet om næstekærlighed.<br />
Næstekærligheden kan et menneske<br />
kende ved, at det kender kærligheden til<br />
sig selv – det er den samme form for kærlighed,<br />
det skal elske næsten med. Kærlighed,<br />
siger Kierkegaard, er eksklusiv, den<br />
retter sig kun mod dem, vi selv vælger,<br />
mens næstekærlighed bliver inklusiv,<br />
fordi næstekærligheden forpligter os til at<br />
vise kærlighed over for enhver.<br />
Q: Søren Kierkegaard var selv aldrig uden<br />
for Danmarks grænser, og han havde ikke<br />
et internationalt fokus. Hvorfor er interessen<br />
for ham så stor ikke alene i Danmark,<br />
men i hele verden?<br />
Hvad er det, der får studerende og forskere<br />
fra hele verden til at lære sig dansk og rejse<br />
hertil for at kunne læse ham på originalsproget?<br />
Det er jo ikke eventyr, han skrev,<br />
som H.C. Andersen, som også er verdenskendt.<br />
Kierkegaard er meget sværere at læse<br />
end H.C. Andersen, også for danskere.<br />
Kierkegaard var selv sikker på, at alt,<br />
hvad han skrev, ville blive udgivet og<br />
læst, og det blev det. Der er en særegen<br />
viden om, at Søren Kierkegaard er vigtig<br />
og vanskelig, også hos mennesker, der<br />
aldrig har læst noget af ham. Måske har<br />
han selv været med til at tegne det billede,<br />
og på den måde været medvirkende til at<br />
brande sig selv ihjel. Det er svært at sige.<br />
Kierkegaard er oversat til stort set alle<br />
sprog, så der findes noget af ham eller<br />
noget om ham i hele verden, og alle mennesker<br />
har mulighed for at læse i hvert<br />
fald noget af ham eller om ham, lige<br />
meget hvilket sprog de taler, eller hvilket<br />
land de bor i. Grunden til, at der er den<br />
interesse for ham i hele verden, mener jeg,<br />
ligger i hans interesse for det eviggyldige.<br />
Han fascinerer, fordi han forsøger at løse<br />
eksistensens gåde, og det interesserer alle<br />
ligegyldigt, hvor de bor.<br />
13
14<br />
Søren Kierkegaard Roadshow<br />
Ovenstående overskrift var engang titlen<br />
på en af de legendariske tv-serier med<br />
Mikael Wikke og Steen Rasmussen, men<br />
her i 2013 det officielle Søren Kierke gaard<br />
år er TRO magasinet altså blevet fristet<br />
til at genbruge titlen. Der er nemlig gode<br />
muligheder for at turnere land og rige<br />
rundt i år og opleve en masse Søren Ki-<br />
erkegaard-arrangementer i anledning af<br />
200 års dagen for den kendte filosofs fød-<br />
sel.<br />
TRO vil gerne inspirere sine læsere til<br />
at tage ud og opleve, hvordan udstil-<br />
lingssteder, teatre, biblioteker eller<br />
standup-comedians tager livtag med<br />
Kierkegaard og hans tanker. Vi har så-<br />
ledes foretaget et lille eksklusivt udvalg<br />
af de mange forskellige arrangementer,<br />
der fejrer Kierkegaard. Det er bare med<br />
at komme afsted!<br />
GENIER FRA <strong>DEN</strong><br />
DANSKE GULDALDER<br />
Udstilling om Kierkegaard og H.C. Andersen<br />
I 1837 udgav H.C. Andersen sin tredje roman ”Kun en<br />
spillemand”. Søren Kierkegaard læste bogen og hans<br />
anmeldelse blev til den 90 sider lange ”Af en endnu<br />
Levendes papirer” der angreb H.C. Andersen personligt.<br />
Men H.C. Andersen gjorde også grin med Søren Kier<br />
kegaard i sit skuespil ”En Comedie i det Grønne”. På<br />
Assistens Kirkegård, hvor de ligger begravet, vendes<br />
deres indbyrdes forhold i en lille udstilling. Se H.C. Ander<br />
sens originale gravsten og en nyproduceret kortfilm om<br />
Kierke gaard.<br />
HVOR: Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, 2200 Kbh N<br />
HVORNÅR: 5. marts – 20. september<br />
LÆS MERE: www.assistens.dk<br />
SØREN KIERKEGAARD OG<br />
<strong>DEN</strong> DANSKE GULDALDER<br />
Udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på<br />
Frederiksb<strong>org</strong><br />
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksb<strong>org</strong> Slot stil<br />
ler sine guldalderstuer til Søren Kierkegaards rådighed.<br />
Med citater kommenterer filosoffen portrætter af tidens<br />
centrale skikkelser, ligesom museets samling af køben<br />
havnske prospekter også får hans bemærkninger med<br />
på vejen. De mange, der havde en mening om Kierke<br />
gaard, kommer også til orde. Udstillingen viser det per<br />
songalleri og den by, der var med til at præge Kierke<br />
gaard og hans tænkning.<br />
HVOR: Frederiksb<strong>org</strong> Slot, 3400 Hillerød<br />
HVORNÅR: 25. april 11. november<br />
LÆS MERE: www.dnm.dk<br />
<strong>DEN</strong> ORIGINALE KIERKEGAARD<br />
Stor udstilling, som henvender sig til alle interesserede i<br />
Søren Kierkegaard samt dem, der forhåbentlig kan blive<br />
det, skildrer tænkerens liv og værk gennem 13 fantasi<br />
rige tableauer. Udstillingen er for alle, der interesserer sig<br />
for Søren Kierkegaards liv, værk og arbejdsmetode.<br />
HVOR: Det kongelige Bibliotek / Diamanten<br />
HVORNÅR: 23. april 28. september<br />
LÆS MERE: www.kb.dk<br />
ENTEN ELLER<br />
- en dukkemusical om Søren Kierkegaard for børn<br />
Med sang, dans og dukker gør Quasi Teateret Søren<br />
Kierkegaard let forståelig og spiselig selv for de yngre –<br />
når historien om Søren og hans søgen efter, hvem han var,<br />
fortælles for børn fra 10 år og opefter! Astrid Kjær Jensen<br />
spiller Søren Kierkegaard og fører samtlige seks dukker,<br />
mens et énmandsorkester spiller alt fra techno til kær<br />
lighedssange.<br />
HVOR: På turne i Danmark<br />
LÆS MERE: www.quasiteater.dk
KÆRLIGHE<strong>DEN</strong>S GERNINGER<br />
OG GENSTANDE<br />
Udstilling om Kierkegaard på Københavns Museum<br />
På Københavns Museum er Kierkegaards kærlighedsbe<br />
greber udgangspunktet for en udstilling om de forskelle<br />
og konflikter, som ligger mellem vor epokes kærlighedsi<br />
dealer og det levede hverdagsliv i det 21. århundrede.<br />
Museets oprindelige Kierkegaardgenstande er udstillin<br />
gens kerne. Og gennem genstande, som b<strong>org</strong>ere løben<br />
de donerer til udstillingen, undersøges forskellige aspek<br />
ter af kærlighed. Imens vokser udstillingen sig langsomt<br />
større og større.<br />
HVOR: Københavns Museum, Vesterbrogade 59, 1620<br />
Kbh V<br />
HVORNÅR: Fra den 5 maj<br />
LÆS MERE: www.copenhagen.dk<br />
KNÆFALD - TIL ALTERS MED<br />
SØREN KIERKEGAARD<br />
Udstilling på Domkirkens Museum<br />
Med udgangspunkt i Kierkegaards personlige forhold,<br />
kommentarer og taler til nadver og skriftemål belyses<br />
datidens nadverpraksis.<br />
HVOR: København Domkirke, Nørregade 8, 1165 Kbh K<br />
HVORNÅR: Fra den 6. maj 11. november<br />
LÆS MERE: vorfrue.23.kw01.net<br />
KIERKEGAARD<br />
COMEDY SHOW<br />
Kierkegaard Comedy Show er et dødsens alvorligt come<br />
dy show om kærlighed, sex og parforhold. I 200året for<br />
Søren Aabye Kierke gaards fødsel præsenterer Claus<br />
Damgaard “Kierkegaard Comedy Show”. “Med kvinden<br />
kom spasen ind i verden“, skrev Kierkegaard, og nu giver<br />
Claus Dam gaard sit stærkt personlige bud på, hvad det<br />
egentlig er, der er så forbandet sjovt.<br />
HVOR: Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, 2200 Kbh N<br />
HVORNÅR: Den 9. juni kl. 16.00<br />
LÆS MERE: www.assistens.dk<br />
2. JUNI, SØNDAG<br />
Indsættelse<br />
Sognepræst Dorte Petersen<br />
indsættes ved Rye og Kirke<br />
Sonnerup kirker<br />
STED: Kirke Sonnerup kirke<br />
kl. 9.30, Rye kirke kl. 11.00 &<br />
Rye præstegård kl. 12.00<br />
5. JUNI, ONSDAG<br />
Grundlovsandagt<br />
Begynd fejringen af grundloven<br />
fra 5. juni 1849 med<br />
andagt og brunch.<br />
STED: Lyndby kirke kl. 9.00<br />
5. JUNI, ONSDAG<br />
Sangaften på<br />
Grundlovsdag<br />
Sangaften for hele familien<br />
med fællessang og kor.<br />
STED: Rye kirke kl. 19.00<br />
9. JUNI, SØNDAG<br />
Tag med til Den<br />
Romantiske Have<br />
Sogneudflugt til Munkebjerg<br />
kirke og Sanderumgård på<br />
Fyn.<br />
STED: Afgang fra Sæby<br />
kirke kl. 7.30 og fra Gershøj<br />
kirke kl. 7.40<br />
18. JUNI, TIRSDAG<br />
Midsommergudstjeneste<br />
I samarbejde med<br />
menigheden i Herslev,<br />
Gevninge og Kornerup<br />
byder Sæby kirke på<br />
Midsommergudstjeneste og<br />
jordbærlagkager.<br />
STED: Sæby kirke kl. 19.00<br />
21. JUNI, FREDAG<br />
Skærsommergudstjeneste<br />
Stemningsfuld gudstjeneste i<br />
sommernatten.<br />
STED: Lyndby kirke kl. 23.00<br />
*<br />
Datoer<br />
26. JUNI, ONSDAG<br />
Afsluttende uvidenskabelig<br />
københavnertur i<br />
Kierkegaards fodspor.<br />
Udflugt til København<br />
STED: Afgang fra Kirke<br />
Hyllinge præstegård<br />
kl. 16.30<br />
31. JULI, ONSDAG<br />
Sommerudflugt<br />
Dagsudflugt til Vinderød og<br />
Frederikssund kirkegårde<br />
STED: Afgang Sæby kirke<br />
kl. 10.00 og Gershøj kirke kl.<br />
10.10.<br />
15. AUGUST, TORSDAG<br />
Syng gospel i Kirke<br />
Sonnerup<br />
Kirke Sonnerups første<br />
gospelkor Gospel Voices har<br />
første øvegang – og du kan<br />
være med!<br />
STED: Aktivitetshuset i Kirke<br />
Sonnerup<br />
15. AUGUST, TORSDAG<br />
Sommerkoncert<br />
Violinisten Niels Edén og<br />
<strong>org</strong>anisten Allan Diehl giver<br />
koncert i Rye kirke.<br />
STED: Rye kirke kl. 19.30<br />
25. AUGUST, SØNDAG<br />
Gudstjeneste i det grønne<br />
Rye og Kirke Sonnerup<br />
sogne holder gudstjeneste i<br />
det fri i præstegårdshaven<br />
i Rye.<br />
STED: Rye præstegårdshave<br />
kl. 11.00<br />
27. AUGUST, TIRSDAG<br />
Foredrag<br />
Journalisten Jan Jakob<br />
Floryan fortæller om<br />
Tyskland efter murens fald.<br />
STED: Rye præstegård kl.<br />
19.00<br />
15
16<br />
Kære menighed!<br />
Vejen til RyeKirke Sonnerup er<br />
velkendt: Jeg har kørt den mange<br />
gange før, og selvom bilen for længst<br />
er skiftet ud, er det som om den nye<br />
selv finder vej, mens jeg tænker på,<br />
hvor meget jeg glæder mig til igen at<br />
være præst her i RyeKirke Sonnerup.<br />
Jeg kender området, og der venter<br />
mange nye og spændende udfordringer,<br />
og mest af alt glæder jeg<br />
mig til at møde jer.<br />
Efter tiden som hjælpepræst her<br />
i begyndelsen af nullerne, var jeg<br />
præst i den danske kirke i Toronto,<br />
Canadas største by, hvor de danske<br />
immigranter byggede en kirke i<br />
1950'erne. Man taler om Toronto som<br />
en mosaik, hvor alverdens kulturer<br />
udgør sit eget unikke mønster i et stort<br />
smukt multietnisk hele, i modsætning<br />
til f.eks. New York, som ofte omtales<br />
som en smeltedigel.<br />
For mig var tiden i Canada fyldt med<br />
store oplevelser, inspirerende møder<br />
og gribende øjeblikke. Jeg har lært<br />
de ukuelige danske immigranter<br />
og deres efterkommere at kende,<br />
rejst rundt i det kæmpestore land,<br />
kørt gennem Rocky Mountains fra<br />
*<br />
Nyhed<br />
En hilsen fra Rye & Kirke<br />
Sonnerups nye præst<br />
Vancouver til Calgary, fløjet henover<br />
endeløs prærie, været på højskole<br />
i Montreal, og holdt gudstjenester<br />
i Ottawa og været en del af<br />
kirkefamilien.<br />
På vej hjemover gjorde jeg holdt i<br />
Nordengland, i Hull, og var sømandspræst<br />
dér. I Hull lærte jeg at køre i<br />
venstre vejside og at styre kirkebussen<br />
rundt på endeløse moler på<br />
Immingham, – Englands største<br />
havn for at finde skibe med dansk<br />
personale, inden de sejlede væk<br />
igen. Undertiden skulle jeg også bare<br />
hente rugbrød og leverpostej. Jeg<br />
lærte at klatre op ad rebstiger og at<br />
kende forskel på stævn og agter.<br />
Hjemme igen, i Danmark, holdt jeg en<br />
fod i døren til den store verden. Jeg<br />
har arbejdet i Røde Kors, med mindreårige<br />
asylansøgere, og det førte mig<br />
videre til en stilling som beskæftigelseskonsulent<br />
i Københavns Nordvest<br />
kvarter, i en særindsats som er rettet<br />
mod de komplekse problemstillinger,<br />
man kan se i udsatte boligområder.<br />
Mit arbejde her bestod i at hjælpe<br />
mennesker med at komme videre<br />
med deres liv med de mange forskellige<br />
redskaber som lovgivningen<br />
giver mulighed for.<br />
INDSÆTTELSE AF<br />
NY <strong>PRÆST</strong><br />
VED RYE OG KIRKE<br />
SONNERUP KIRKER<br />
Den 1. maj tiltrådte Dorte Pedersen<br />
stillingen som sogne præst i vore<br />
sogne, så når I læser dette, har en<br />
del af jer måske allerede haft fornøjelsen<br />
af at møde hende.<br />
Men selvfølgelig skal vi byde hende<br />
ordentlig velkommen og det sker<br />
ved gudstjenesterne den 2. juni,<br />
hvor provst Lars Munch officielt vil<br />
indsætte hende i embedet, og ved<br />
den efterfølgende reception i Rye<br />
præstegård ved 12 tiden efter<br />
gudstjenesten i Rye.<br />
Menighedsrådet, såvel som medarbejdere<br />
og Birgit Svendsen glæder<br />
sig til samarbejdet med Dorte<br />
Pedersen og til at byde hende<br />
velkommen her hos os.<br />
DATO Søndag den 2. juni<br />
STED Kirke Sonnerup kirke kl. 9.30<br />
Rye kirke kl.11.00<br />
Rye Præstegård kl. 12.00<br />
Og nu er jeg her, i velkendt område,<br />
og alligevel helt nyt og ukendt. Men<br />
én ting er sikkert: I menighedsfællesskabet<br />
er vi alle i samme båd med<br />
hver vores historie, faglighed og menneskelige<br />
særegenhed, og kursen er<br />
sat mod samspil og solopgang. Ingen<br />
dømmes ude, og alle inddrages og<br />
bidrager og inspirerer.<br />
Enkelte kender jeg igen med stor<br />
glæde, og endnu flere har jeg aldrig<br />
mødt: Men først og fremmest glæder<br />
jeg mig til at møde jer alle og lære<br />
det hele at kende – på ny.<br />
Jeg ser meget frem til at samarbejde<br />
med Birgit Svendsen og de øvrige<br />
præster i provstiet, med menighedsråd<br />
og menighed og ser frem til at<br />
dele hverdag og fest med kirkefamilien<br />
i RyeKirke Sonnerup<br />
Dorte Pedersen
TAG MED<br />
I <strong>DEN</strong> ROMANTISKE HAVE<br />
*<br />
Arrangementer<br />
Kirkerne i Sæby og Gershøj inviterer i år på sogneudflugt<br />
til Fyn. Vi skal til gudstjeneste i Munkebjerg kirke i<br />
Odense og på besøg i Den Romantiske Have på herregården<br />
Sanderumgård. Munkebjerg sogn er et af<br />
Odenses yngste sogne. Det blev skabt i 1953, og de<br />
første mange år blev der holdt gudstjenester i missionshuset<br />
Tabor, indtil sognet i 1961 kunne tage sin kirke,<br />
Munkebjerg kirke, i brug. Kirken er en moderne, sekskantet<br />
kirke. En af kirkens præster er Vita Andreasen,<br />
som tidligere var højskoleforstander i Løgumkloster sammen<br />
med sin mand Bent Andreasen. Da kirkerne sidste<br />
sommer arrangerede højskoleophold i Løgumkloster,<br />
var det Vita og Bents sidste uge dernede. Det er Vita<br />
Andreasen, der holder gudstjenesten den dag, vi<br />
kommer, og hun vil efter gudstjenesten fortælle om<br />
Munkebjerg kirke.<br />
Fra Munkebjerg kirke kører vi videre til herregården<br />
Sanderumgård, hvor vi skal opleve Den Romantiske<br />
Have. Haven er en landskabshave med alt, hvad dertil<br />
hører af kanaler, stier, udsigtspunkter, monumenter og<br />
lysthuse og naturligvis blomsterbede. Havens grundlægger<br />
og den daværende ejer af Sanderumgård,<br />
Johan Bülow, påbegyndte arbejdet med at anlægge<br />
haven i 1793, og han havde så store ambitioner for<br />
haven, at den ikke nåede at stå helt færdig ved hans<br />
død i 1828. Det fortælles, at han selv tog aktivt del i<br />
etableringen af haven, og når han færdedes i den,<br />
havde han altid en spade med sig. Da han døde, var<br />
det hans ønske, at spaden skulle ligge ovenpå hans<br />
kiste fremfor de dekorationer, han havde modtaget.<br />
Sanderumgård ejes i dag af Erik og Susanne Vind.<br />
Susanne Vind vil fortælle om havens historie, om en<br />
omfattende restaurering af den, som har fundet sted<br />
inden for de seneste år, og om dens nuværende udseende,<br />
hvorefter der vil være en guidet tur rundt i en del<br />
af haven.<br />
Vi spiser frokost mellem besøget i Munkebjerg kirke og<br />
Den Romantiske Have, og efter rundvisningen i haven<br />
er der kaffe og kage på Sanderumgård. Det koster 150<br />
kr. pr. person at deltage. Prisen dækker bus, frokost,<br />
entré, rundvisning og kaffe. Tilmelding er nødvendig til<br />
Helene W. Rasmussen på hra@km.dk eller 46 40 41 61.<br />
DATO Søndag den 9. juni<br />
STED Sæby kirke kl. 7.30<br />
Gershøj kirke kl. 7.40.<br />
Hjemkomst ca. kl. 18.45.<br />
17
18<br />
*<br />
Artikel<br />
KIRKERNE<br />
I RYE & KIRKE<br />
SONNERUP<br />
BLIVER<br />
GRØNNE
Det er en kristen grundtanke, at<br />
Vorherre har overladt skaberværket<br />
i menneskets – vores – varetægt,<br />
for at vi skal værne om det<br />
og give det videre til kommende<br />
slægter.<br />
Menighedsrådet for Rye og Kirke<br />
Sonnerup sogne har besluttet at<br />
yde vores bidrag hertil ved at tilslutte<br />
os ”Grøn Kirke” ordningen.<br />
Bag ”Grøn Kirke”ordningen står<br />
Klima og Miljøgruppen under Danske<br />
Kirkers Råd. Det er en økumenisk<br />
arbejdsgruppe bestående af<br />
repræsentanter fra flere forskellige<br />
kirkesamfund og kirkelige <strong>org</strong>anisationer<br />
i Danmark. Gruppens formål<br />
er at styrke og inspirere enkeltpersoner,<br />
menigheder, kirker og kirkelige<br />
<strong>org</strong>anisationer til at indarbejde<br />
miljø og klima som en naturlig<br />
del af deres tænkning og daglige<br />
praksis.<br />
Vi har valgt at blive ”Grøn kirke”,<br />
fordi det for os er naturligt og vigtigt,<br />
at vi yder vores bidrag til at<br />
opnå dette formål.<br />
*<br />
Artikel<br />
Det dufter lysegrønt af græs<br />
i grøft og mark og enge.<br />
Og vinden kysser klit og næs<br />
Og reder urtesenge.<br />
Sådan lyder det i en af vores mest elskede nyere salmer, og<br />
som der står i overskriften – sådan skulle det gerne blive ved<br />
med.<br />
RyeKirke Sonnerup menighedsråd<br />
nedsatte for et lille års tid siden et<br />
”Grøn kirke” udvalg bestående af<br />
menighedsrådsmedlemmer, præster<br />
og medarbejdere, som i løbet<br />
af det seneste års tid har arbejdet<br />
med projektet, og det har været<br />
noget af en øjenåbner at kigge vores<br />
arbejdsrutiner efter i sømmene.<br />
Det har været en arbejdskrævende,<br />
men også spændende og givende<br />
proces at gennemgå. Samtidig<br />
har det store engagement i<br />
arbejdet været en god oplevelse,<br />
som har styrket samarbejdet omkring<br />
vore kirker.<br />
For at blive ”Grøn Kirke” skal man<br />
gennemgå en tjekliste med 48<br />
punkter og leve op til mindst 25 af<br />
disse punkter.<br />
Resultatet er, at vi på indeværende<br />
tidspunkt opfylder 30 af de 48<br />
punkter på checklisten.<br />
Vores fokusområder i 201314:<br />
A. Vi vil afholde en gudstjeneste<br />
med fokus på klima og miljømæssig<br />
retfærdighed.<br />
B. Vi vil tænke klima, miljø og retfærdighed<br />
med i gudstjenesten,<br />
hvor det er muligt.<br />
C. Vi vil huske at slukke for PCere,<br />
printere og andre kontormaskiner,<br />
når de ikke er i brug.<br />
D. Vi vil anvende el-spareskinner,<br />
hvor det er muligt og en fordel.<br />
E. Vi vil undersøge muligheden<br />
for fremover at bruge miljøcertificeret<br />
og/eller genbrugspapir.<br />
At være ”Grøn kirke” er tillige en<br />
stadig proces, hvor vi hele tiden<br />
er opmærksomme på vor ageren,<br />
og hvor vi evaluerer en gang om<br />
året og her medtænker nye fokusområder.<br />
Eksempelvis kan nævnes<br />
at kirkebladet efter en fælles beslutning<br />
med de fire andre involverede<br />
sogne fremover produceres<br />
som ”grønt blad”.<br />
19
20<br />
SOMMERUDFLUGT<br />
TIL VINDERØD OG<br />
FREDERIKSSUND KIRKEGÅRDE<br />
Inviter din nabo og din genbo, slægtning eller gode<br />
ven med på sommertur.<br />
På Nordsjælland, lidt udenfor Frederiksværk og med<br />
udsigt ud over Danmarks største sø, Arresø, ligger<br />
Vinderød kirke og kirkegård med den smukkeste<br />
udsigt, man kan tænke sig. Kirkegården er fælles for<br />
Frederiksværk og Vinderød sogne, og derfor er den<br />
ganske stor. Den er udvidet flere gange, og den er<br />
inddelt i forskellige afsnit med hver sit karakteristiske<br />
udseende. Frederiksværk kender vi bl.a. for Det Danske<br />
Stålvalseværk, som lå i byen, og det har sat sit præg<br />
på kirkegården, hvor der på kirkegårdsmuren nord for<br />
kirken er opsat en del mindetavler af støbejern.<br />
Her kan man læse om tidligere tiders store mænd<br />
og kvinder, der har boet i Frederiksværk samt om en<br />
smede mester, om hvem der står: ”Herunder hviler<br />
Støvet af Smedemester August Ferdinand Olsen. Født<br />
1860. Han efterlader sig en sørgende Enke og 8 uforsørgede<br />
Børn. 5 modtager ham i Evigheden”.<br />
Som noget særligt er der for tiden en inspirationsudstilling<br />
på kirkegården, som viser mange forskellige ideer<br />
og forslag til, hvordan gravminder kan tage sig ud, og<br />
hvordan der kan udsmykkes på en kirkegård.<br />
*<br />
Arrangementer<br />
Lidt syd for Frederiksværk ligger Frederikssund. På<br />
Frederikssund kirkegård findes bl.a. tre fremmedartede<br />
gravsten. De er sat over russiske krisgsfanger, som i<br />
1945 var interneret i Jægersprislejren, men som aldrig<br />
vendte tilbage til deres ”sovjetiske fædreland”. Dem<br />
og meget andet kan man få at se på den smukke<br />
kirkegård i Frederikssund.<br />
På turen spiser vi medbragte madpakker ved kirken<br />
i Frederiksværk – medbring mad nok til dig selv, og<br />
så får vi kaffe og kage serveret i sognegården ved<br />
Frederikssund kirke.<br />
Kirkerne i Sæby og Gershøj arrangerer denne hyggelige<br />
dagsudflugt til Vinderød og Frederikssund kirkegårde<br />
i sommerferien for alle interesserede. Vi kører<br />
dertil i private biler. Når du tilmelder dig, kan du sige,<br />
om du kan være en af dem, der kører, eller om du<br />
gerne vil køre med andre. Det koster 30 kr. pr. person at<br />
deltage. Tilmelding til Helene W. Rasmussen hra@km.dk<br />
eller 46 40 41 61.<br />
NB! I tilfælde af regnvejr aflyses turen.<br />
DATO Onsdag den 31. juli<br />
STED Sæby kirke kl. 10.00 og Gershøj kirke kl. 10.10<br />
Hjemkomst ca. kl. 15.00
GRUNDLOVSDAG<br />
Det nærmeste vi kommer<br />
en nationaldag - andagt og<br />
brunch<br />
*<br />
Arrangementer<br />
Begynd fejringen af grundloven fra 5. juni 1849 med<br />
andagt og brunch. Igen er vi flyttet til Lyndby kirke på<br />
grund af renoveringen af Kirke Hyllinge kirke. Brunchen<br />
er, hvor den plejer at være i Kirke Hyllinge præstegård,<br />
og der er masser af fædrelandssange at tage fat på.<br />
DATO Onsdag den 5. juni kl. 9.00<br />
STED Lyndby kirke og Kirke Hyllinge præstegård<br />
Foto: Per Palmkvist Knudsen<br />
SANGAFTEN PÅ<br />
GRUNDLOVSDAG<br />
Igen i år holder vi sangaften for hele familien på<br />
Grundlovsdag i Rye kirke, og som sidste år bliver det<br />
en aften med sang for alle pengene. Aftenen indledes<br />
med, at børne og ungdomskorene fra Rye<br />
og Kirke Sonnerup synger nogle dejlige forårs og<br />
sommersange. Herefter er det Motetkorets tur til at give<br />
en smagsprøve på deres repertoire.<br />
Efter denne lille korafdeling kommer der kaffe og kage<br />
på bordene. Og så vil der ellers være fællessang fra<br />
højskolesangbogen. I dagens anledning vil fællessangen<br />
akkompagneres ikke blot af klaver, men også<br />
af fløjte og cello ved søskendeparret Christine og<br />
Sebastian Baunsgaard. Der vil frit kunne vælges sange,<br />
men mon ikke, at temaet i dagens anledning vil være<br />
Danmark og sommer! Aftenen rundes af med et par<br />
stykker musik for fløjte, cello og <strong>org</strong>el.<br />
DATO Onsdag den 5. juni kl. 19.00<br />
STED Rye kirke<br />
GOSPELKOR I KIRKE<br />
SONNERUP "GOSPEL<br />
VOICES"<br />
Kirke Sonnerups første eget gospelkor ser nu dagens lys.<br />
Aktivitetshuset vil fra august 2013 rumme glade ansigter,<br />
herlig sang og pragtfuld energi = Gospel Voices.<br />
Når vi har noget at byde på, glæder vi os til at holde<br />
koncert i kirken!<br />
Vi begynder torsdag den 15. august med et Åbent Hus<br />
arrangement i Aktivitetshuset.<br />
Hvis du har lyst til at synge sammen med os, så kontakt<br />
Pernille Jensen på pernilledj74@hotmail.com eller på<br />
mobil 28 34 60 74.<br />
DATO Åbent hus den 15. august<br />
STED Aktivitetshuset i Kirke Sonnerup<br />
SOMMERKONCERT<br />
I RYE<br />
Sommeridyl – sådan tror vi, stemningen vil kunne<br />
beskrives onsdag d. 15. august, når den svenske violinist<br />
Niels Edén giver koncert i Rye kirke sammen med<br />
sin danske makker Allan Diehl. Musikken vil være smuk<br />
iøre faldende kammermusik for violin og <strong>org</strong>el/klaver.<br />
Niels Edén er en musiker af et helt særlig format, og<br />
hans violinspil er karakteriseret ved en usædvanlig<br />
varm tone og et intensivt spil, man sjældent hører i<br />
dag. Så skulle udetemperaturerne ikke leve op til årstidens<br />
forventninger, så kan man i stedet få tændt sin<br />
indre glød denne sommeraften i Rye kirke. Niels Edén<br />
ledsages af <strong>org</strong>anist Allan Diehl, der havde sin første<br />
ansættelse som <strong>org</strong>anist allerede som 16årig i 1978<br />
i Maugstrup kirke i Sønderjylland. Samarbejdet med<br />
Edén startede i 1998 og gennem årene har duoen spillet<br />
adskillige koncerter rundt omkring i det danske land.<br />
DATO Torsdag den 15. august kl. 19.30<br />
STED Rye kirke<br />
21
22<br />
Tyskland<br />
efter murens fald<br />
Forhenværende korrespondent ved DR Jan Jakob<br />
Floryan fortæller om: Tysklands samling – Østtysklands<br />
integration i Tyskland eller mangel på samme.<br />
Jan Jakob Floryan er født i Polen og vokset op i Danmark<br />
fra 9. års alderen. Efter fuldført eksamen i statskundskab<br />
var han en kort periode ansat i Udenrigsministeriet.<br />
Mest kendt i offentligheden er han ubetinget fra de 26<br />
år, hvor han var ansat i Danmarks Radio, heraf 6 år som<br />
korrespondent i Moskva, 4 i Berlin og 3 for Østeuropa<br />
med base i København. Han arbejder nu som selvstændig<br />
kommentator og anmelder.<br />
Arrangementet indgår som led i forberedelserne til<br />
vores menighedsrejse i Luthers fodspor i uge 38; men<br />
alle er hjertelig velkomne!<br />
DATO Tirsdag den 27. august kl. 19.00<br />
STED Rye Præstegård<br />
*<br />
Arrangementer & Gudstjenester<br />
MIDSOMMERGUDSTJENESTE<br />
OG JORDBÆRLAGKAGER<br />
Er der noget som sommeraftner, jordbærlagkager og<br />
godt selskab? Vi holder en fælles midsommergudstjeneste<br />
i Sæby kirke sammen med menigheden i Herslev,<br />
Gevninge og Kornerup, og efter gudstjenesten er der<br />
jordbærlagkager, kaffe og sommersange ad libitum i<br />
konfirmandstuen i præstegården.<br />
DATO Tirsdag den 18. juni kl. 19.00<br />
STED Sæby kirke og præstegård
SKÆRSOMMER<br />
Igen i år er der skærsommergudstjeneste en sen aften.<br />
Det er en helt særlig oplevelse at være i kirkerummet<br />
på det tidspunkt på denne skønne årstid, hvor aftenerne<br />
er lange.<br />
Hyldetræet står i blomst.<br />
Skærmene er mælkehvide.<br />
Gud for alt, hvad der er hvidt,<br />
møder os ved forårstide<br />
for at dele ud af sit.<br />
Når jeg viser ringeagten<br />
og må bære skam og skyld,<br />
tænder du med skabermagten<br />
alle lys i hegn af hyld<br />
Salme af Jens Simonsen 2009, 2011<br />
DATO Fredag den 21. juni kl. 23.00<br />
STED Lyndby kirke<br />
*<br />
Arrangementer & Gudstjenester<br />
GUDSTJENESTE<br />
I DET GRØNNE<br />
Rye – Kirke Sonnerup kirker er blevet ”Grøn kirke”, og<br />
det markerer vi med en gudstjeneste i det grønne –<br />
nærmere betegnet i haven ved Rye præstegård.<br />
Under havens mere end 125 år gamle træer vil Birgit<br />
Svendsen prædike, og sammen skal vi synge nogle af<br />
vores mest elskede salmer.<br />
Medbring gerne en stol eller et tæppe. Vi giver kaffen<br />
efter gudstjenesten.<br />
DATO Søndag den 25. august kl.11.00<br />
STED Rye præstegårdshave<br />
23
24<br />
*<br />
Minikonfirmander & Konfirmander
*<br />
Minikonfirmander & Konfirmander<br />
Mini<br />
KONFIRMANDER<br />
& KONFIRMANDER<br />
Vi indbyder alle børn i 3. klasse til at deltage i undervisning for mini-konfirmander.<br />
Som mini-konfirmand skal du høre nogle af Bibelens mange spændende, mærkelige,<br />
uhyggelige, romantiske og kloge historier om Gud og mennesker og høre om, hvorfor vi<br />
fejrer jul, påske og pinse.<br />
Vi skal lære kirken, kirkegården og præstegården at kende og snakke om, hvad der<br />
foregår der. Vi skal lege, synge og tegne, ringe med kirke klokkerne og meget andet<br />
- hver gang vi mødes, får vi lidt at spise og drikke.<br />
Det er frivilligt og gratis at deltage i undervisningen som minikonfirmand. Børnene mod-<br />
tager en invitation til undervisning med skriftlig tilmelding. Har du yderligere spørgsmål til<br />
undervisningen, er du velkommen til at rette henvendelse til sognets præster.<br />
KONFIRMATIONER I RYE OG KIRKE SONNERUP<br />
Vi holder konfirmation i Rye kirke Store Bededag i lige<br />
år og søndag efter Store Bededag i ulige år.<br />
I Kirke Sonnerup kirke holder vi konfirmation Store<br />
Bededag i ulige år og søndag efter Store Bededag i<br />
lige år.<br />
KONFIRMATIONER I SÆBY OG GERSHØJ KIRKER<br />
Vi holder konfirmation i lige år i Sæby kirke om lørdag<br />
en og i Gershøj kirke om søndagen. I ulige år vil der<br />
være konfirmation i Gershøj kirke om lørdagen og i<br />
Sæby kirke om søndagen i den weekend, der ligger<br />
lige før Kristi Himmelfartsdag.<br />
KONFIRMATIONER I KIRKE HYLLINGE OG LYNDBY<br />
Vi holder konfirmation i Kirke Hyllinge kirke Kristi<br />
Himmelfartsdag i ulige år og søndag efter Kristi<br />
Himmelfartsdag i lige år.<br />
I Lyndby kirke holder vi konfirmation Kristi Himmelfartsdag<br />
i lige år og søndag efter Kristi Himmelfartsdag i<br />
ulige år.<br />
Derudover tilbyder vi konfirmation i Kirke Hyllinge kirke<br />
lørdag efter Kristi Himmelfartsdag til konfirmander, der<br />
bor i Kirke Hyllinge og Lyndby sogne.<br />
Tidspunktet for den enkelte konfirmation afhænger af,<br />
hvor mange konfirmander og hold, der er.<br />
For alle seks sogne gælder det, at forældre til børn,<br />
der ikke går på de lokale skoler, selv skal sørge for at<br />
tage kontakt til den lokale sognepræst og tilmelde<br />
kommende konfirmander. De lokale skoler er Firkløverskolen,<br />
Bramsnæsvig, Kirke Hyllinge og Sofiehøj, og<br />
eleverne dér vil få brev om hvornår, der er konfirmandindskrivning,<br />
og konfirmandundervisningen begynder.<br />
25
26<br />
Døbte<br />
KIRKE HYLLINGE KIRKE<br />
03.02 Lyra Mie Reüter<br />
17.02 Frida Skov Alring<br />
03.03 Kia Bøjholm Hansen<br />
LYNDBY KIRKE<br />
27.01 Victoria Birk Madsen<br />
27.01 Karl Kjeldgaard Vikeså<br />
02.02 Kamille Marie Bank Hornstrup<br />
10.02 Willads Theodor Laursen<br />
07.04 Alina Stanley Duus Lund<br />
RYE KIRKE<br />
03.03 Naja Lykke Nørregaard Andersen<br />
24.03 Oscar Læssøe Tarvainen<br />
24.03 Vera Odgaard<br />
20.04 Bastian Briks<br />
20.04 Emilie Skovsgaard<br />
KIRKE SONNERUP KIRKE<br />
10.02 Alfred Vitus Skovgaard Frithof<br />
10.03 Maria Bouman<br />
GERSHØJ KIRKE<br />
27.01 Frida Bjerregaard Bahn<br />
17.02 Gabriella Vitta Pedersen<br />
*<br />
Kirkebogen<br />
Begravede / Bisatte<br />
KIRKE HYLLINGE KIRKE<br />
02.02 Grete Lassen<br />
05.02 Karen Margrethe Sørensen<br />
08.02 Jens Erik Sylvest<br />
28.02 Esther Roed Agerskov<br />
01.03 Bjarne Carlsen<br />
16.03 Erik Egon Olsen<br />
10.04 Svend Madsen<br />
12.04 Lis Herman Olsen<br />
12.04 Flemming Christiansen<br />
13.04 Find Regner Hansen<br />
LYNDBY KIRKE<br />
02.03 Hans Erik Rasmus Hansen<br />
12.03 Gunnar Sejerskilde<br />
22.03 Anne Marie Hansen<br />
12.04 Else Marie Sørensen<br />
RYE KIRKE<br />
07.03 Kenneth Kühlmann Bigum<br />
13.03 Edith Stephansen<br />
14.03 Christa Johanne A.M. Hansen<br />
31.03 Kirsten Paulli Boelsmand<br />
KIRKE SONNERUP KIRKE<br />
01.03 Anders Olsen<br />
20.04 Elty Hanne Soltau<br />
30.04 Mira Mobech<br />
SÆBY KIRKE<br />
01.03 Elly Rita Madsen<br />
fra Holbæk sygehuskapel<br />
11.04 Lene Irene Andersen<br />
GERSHØJ KIRKE<br />
13.04 Bodil Elise Hansen
Sæby + Gershøj<br />
Sognepræst<br />
HELENE WONSBEK RASMUSSEN<br />
Sæby præstegård, 4070 Kr. Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 41 61 Mail: hra@km.dk<br />
Træffes<br />
Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10<br />
Torsdag kl. 17-18<br />
Mandag fri<br />
Formand HELLE DISSING<br />
Kirkegade 3, Ferslev, 4050 Skibby<br />
Tlf: 47 52 61 61<br />
Kasserer INGE FORSMANN<br />
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kr. Hyllinge<br />
Tlf: 46 43 13 40<br />
Kirkeværge KIRSTEN KRISTENSEN<br />
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 41 89<br />
Graver i Sæby BENT NIELSEN<br />
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge<br />
Tlf: 22 14 06 79<br />
Graver i Gershøj HANS HENRIK HAVSTED<br />
Tlf: 22 38 40 55<br />
Træffes bedst tirsdag, onsdag og torsdag<br />
mellem kl. 10 og 14.<br />
Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTS<br />
Tlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03<br />
Organist SOLVEJG ARENDT<br />
Tlf: 46 35 08 74<br />
Mail: solvejg.arendt@gmail.com<br />
*<br />
Hvem er hvem i kirkerne<br />
Kirke Hyllinge + Lyndby<br />
Provst for Lejre Provsti og sognepræst<br />
LARS MUNCH<br />
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 41 34 Mail: lamu@km.dk<br />
Mandag fri<br />
Sognepræst<br />
METTE GRIFFENFELDT MERRALD<br />
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 41 34 Mail: mgm@km.dk<br />
Mandag fri<br />
Træffes bedst<br />
Tirsdag - fredag kl. 9-9.30<br />
Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERG<br />
Hvidemosevej 28, 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 46 78 79 20<br />
Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASEN<br />
Hornsherredvej 245, 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 01 22<br />
Sekretær SUSSI AUNSKOV<br />
Tlf: 28 68 73 26<br />
Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12<br />
Mail: suaj@km.dk<br />
Kasserer i Kirke Hyllinge ELSE THOMSEN<br />
Stationsvej 11, 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 30 38<br />
Kasserer i Lyndby INGE FORSMANN<br />
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 46 43 13 40<br />
Kirkeværge i Kirke Hyllinge BØRGE FRISBÆK<br />
Biltrisgade 10, 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 46 41 20 12<br />
Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSEN<br />
Kjøbmagergade 15, Kyndeløse<br />
4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 05 36<br />
Graver i Lyndby BJARNE JENSEN<br />
Tværvej 25 , 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 22 73 46 00.<br />
Træffes bedst kl. 12-13. Tirsdag fri.<br />
Kirkesanger SIDSEL MUNCH<br />
Tlf: 46 43 33 70 Mail: st.munch@hotmail.com<br />
Organist DAN HEMMER<br />
Mariendalsvej 2A, 2. , 2000 Frb.<br />
Tlf: 40 74 10 14.<br />
Rye + Kirke Sonnerup<br />
Sognepræst<br />
BIRGIT SVENDSEN<br />
Ejbyvej 14, 4060 Kirke Såby<br />
Tlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04 Mail: bsv@km.dk<br />
Træffes bedst<br />
Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30<br />
Mandag fri<br />
Sognepræst<br />
DORTE PEDERSEN<br />
Mariendalsvej 41, 3th,<br />
2000 Frederiksberg<br />
Tlf: 46 40 67 04 Mail: dpe@km.dk<br />
Formand JENS OLE PEDERSEN<br />
Englerup Gade 41, 4060 Kirke Såby<br />
Tlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80<br />
Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTED<br />
Rye præstegård<br />
Tlf: 46 40 50 04 Mail: bgr@km.dk<br />
Træffes bedst onsdag<br />
Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANN<br />
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 46 43 13 40<br />
Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSEN<br />
Hyllingeparken 71, 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 48 61<br />
Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSEN<br />
Bygmarken 23, 4060 Kirke Såby<br />
Tlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38<br />
Graver i Rye HENNING SØRENSEN<br />
Elverdamsvej 290, 4070 Kr. Hyllinge<br />
Tlf: 46 40 05 44 Mail: graverrye@gmail.com<br />
Træffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri.<br />
Gravermedhjælper i Kirke Sonnerup<br />
JOHNNY KRISTIANSEN<br />
Lyndbygade 10, 4070 Kirke Hyllinge<br />
Tlf: 29 62 77 70 Mail: lyndby10@gmail.com<br />
Træffes kl. 12.00-13.00 Mandag fri.<br />
Kirkesanger i Rye GRETHE HOLM<br />
Svinget 16, 4050 Skibby<br />
Tlf: 47 52 70 65<br />
Kirkesanger i Kirke Sonnerup CHRISTINE BAUNSGÅRD<br />
Jacob Lindbergsvej 21, 2400 København NV<br />
Tlf: 31 16 96 21<br />
Organist i Rye og Kirke Sonnerup<br />
MORTEN SKJOLDAN PETERSEN<br />
Mansasvej 24, 2500 Valby<br />
Tlf: 26 51 52 62 Mail: msp@km.dk<br />
27
JUNI<br />
HUSK!<br />
Bestil kirkebil<br />
i god tid.<br />
Telefon<br />
46 75 75 75<br />
*<br />
Gudstjenestelisten<br />
SÆBY GERSHØJ KR. HYLLINGE LYNDBY RYE KR. SONNERUP<br />
Søn 02 1.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 9.00 HWR 10.00 MGM 11.00 DP Indsættelse 9.30 DP Indsættelse<br />
Ons 05 9.00 Brunch<br />
Søn 09 2.s.e. Trinitatis<br />
Sogneudflugt<br />
m. gudstjeneste<br />
se side 12<br />
10.00 LM 9.30 BS 11.00 BS<br />
Søn 16 3.s.e. Trinitatis 9.00 HWR 10.30 HWR 10.00 BS 11.30 BS<br />
Tirs 18<br />
Fre 21<br />
19.00 Midsommer<br />
jordbærlagkager<br />
23.00 MGM/LM<br />
Skærsommer<br />
Søn 23 4.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 10.00 MGM 11.00 DP 9.30 DP<br />
Søn 30 5.s.e. Trinitatis 9.00 CS 9.30 LM 11.00 LM<br />
JULI<br />
Søn 07 6.s.e. Trinitatis 9.00 CS 10.00 MGM 11.30 MGM<br />
Søn 14 7.s.e. Trinitatis 9.00 CS 9.30 LM 11.00 LM<br />
Søn 21 8.s.e. Trinitatis 9.00 CS 10.00 DP 11.30 DP<br />
Søn 28 9.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 9.30 DP 11.00 DP<br />
AUGUST<br />
Søn 04 10.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 10.00 BS 11.30 BS<br />
Søn 11 11.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 9.30 BS 11.00 BS<br />
Ons 14<br />
21.00 MGM<br />
Meditation<br />
Søn 18 12.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 9.00 HWR 10.00 LM 11.30 LM<br />
Søn 25 13.s.e. Trinitatis 9.00 HWR 10.30 HWR 10.00 MGM<br />
SEPTEMBER<br />
Lukket p.gr.a. renovering<br />
11.00 BS<br />
Grøn gudstjeneste<br />
Søn 01 14.s.e. Trinitatis 10.30 HWR 10.00 LM 9.30 DP 11.00 DP<br />
HWR = Helene W. Rasmussen CS = Cecilie Schackinger LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen = kaffe