APV i brugerens hjem - Kommunernes Landsforening
APV i brugerens hjem - Kommunernes Landsforening
APV i brugerens hjem - Kommunernes Landsforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
At arbejde i<br />
brugernes <strong>hjem</strong>
2<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning Indledning Indledning .................................................................................... 3<br />
Brugerens <strong>hjem</strong> - en arbejdsplads<br />
Formål<br />
Regler egler egler for for arbejde arbejde i i i brugernes brugernes <strong>hjem</strong> <strong>hjem</strong> ............................................ 5<br />
Hvem Hvem har har ansvaret ansvaret for for for arbejdsmiljøet? arbejdsmiljøet? ....................................... 6<br />
Arbejdsgiveren<br />
Arbejdslederen<br />
Den ansatte<br />
Sikkerhedsorganisationen<br />
Dilemmaer Dilemmaer Dilemmaer ................................................................................... 8<br />
Når holdninger ikke er ens<br />
Overgreb eller omsorgssvigt<br />
At ændre <strong>brugerens</strong> <strong>hjem</strong><br />
Trusler og chikane<br />
Det Det er er muligt muligt at at arbejde arbejde med med dilemmaerne dilemmaerne ................................. 14<br />
Ledelsens og sikkerhedsorganisationens rolle<br />
Klare rammer<br />
Serviceaftaler og handleplaner<br />
<strong>APV</strong><br />
Støtte og hjælp til dilemmaerne<br />
Kollegial og social støtte<br />
Faglig støtte<br />
Supervision<br />
Efteruddannelse<br />
Litteratur Litteratur Litteratur.....................................................................................<br />
19<br />
Adresser dresser ....................................................................................... 19<br />
Arbejdsgruppen<br />
Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af:<br />
Konsulent Erik Nygaard, udpeget af Forbundet af Offentligt Ansatte.<br />
Amtskredssekretær Lis Petersen, udpeget af Socialpædagogernes<br />
Landsforbund.<br />
Næstformand Niels Andersen i Socialpædagogernes Landsforbund<br />
formand for arbejdsgruppen, udpeget af BSR 11.<br />
Konsulent Kari Vieth, udpeget af <strong>Kommunernes</strong> <strong>Landsforening</strong>.<br />
Institutionsleder Klaus Kyllingsbæk, udpeget af Amtsrådsforeningen.<br />
Sikkerhedsleder Mogens Hensbo, udpeget af Københavns Kommune.<br />
Sygeplejefaglig leder Susanne Eidorff Rasmussen, udpeget af Dansk<br />
Sygeplejeråd.<br />
Konsulent Svend Erik Christensen (sekretær for arbejdsgruppen).<br />
Revideret foråret 2004.
Indledning<br />
Flere og flere ansatte inden for social- og sundhedsvæsenet arbejder i<br />
brugernes <strong>hjem</strong>. Sådan har det været i flere år inden for ældreområdet,<br />
og i de kommende år vil denne udvikling forstærkes på grund af den<br />
nye Lov om social service, der i højere grad sætter brugerne i centrum.<br />
Denne udvikling er en konsekvens af den politiske holdning, der har<br />
været de seneste år.<br />
Den medfører, at flere handicappede - eksempelvis udviklingshæmmede<br />
og sindslidende - bor i egen bolig frem for på en institution.<br />
Brugerens <strong>hjem</strong> - en arbejdsplads<br />
At arbejde i brugernes <strong>hjem</strong> skaber ofte nogle nye dilemmaer for de<br />
mennesker, der er ansat til at hjælpe dem. De føler sig ofte splittet mellem<br />
hensynet til deres eget arbejdsmiljø og hensynet til <strong>brugerens</strong> ønsker<br />
og behov.<br />
I denne vejledning bruges udtrykket bruger om de ældre, sindslidende,<br />
udviklingshæmmede og syge, som har brug for professionel støtte og<br />
hjælp. Ved arbejde i <strong>brugerens</strong> <strong>hjem</strong> forstås, at ansatte arbejder i <strong>brugerens</strong><br />
<strong>hjem</strong>, som kan være egen privatbolig eller en bolig oprettet efter<br />
lov om almenboliger som f.eks. bofællesskaber eller ældreboliger.<br />
BAR Socil & Sundhed finder det vigtigt, at både ledelse og ansatte er<br />
opmærksomme på dilemmaet mellem hensynet til brugerne og hensynet<br />
til de ansattes arbejdsmiljø. Problemet har altid eksisteret i socialog<br />
sundhedssektoren, men vokser, når arbejde i brugernes <strong>hjem</strong> bliver<br />
mere udbredt. Vejledningen handler ikke om de konkrete arbejdsmiljøproblemer<br />
såsom tunge løft, men om de dilemmaer i arbejdet, der ikke<br />
er et entydigt svar på.<br />
3
4<br />
Formål<br />
Denne branchevejledning er et redskab, der skal gøre det muligt for de<br />
ansatte at sætte fokus på og diskutere de forskellige dilemmaer, der<br />
optræder ved uoverensstemmelse mellem <strong>brugerens</strong> krav og behov og<br />
de ansattes arbejdsmiljø. Dette er ikke nogen nem diskussion med<br />
entydige svar. Tværtimod kan der findes mindst lige så mange bud på<br />
løsninger, som der kan findes dilemmaer. Formålet er at få forbedret<br />
både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.<br />
Vejledningen henvender sig til kommunalt ansatte og lignende, der<br />
arbejder med praktisk bistand, pleje, socialpædagogisk indsats og<br />
anden vejledning i brugernes <strong>hjem</strong>.<br />
Branchevejledningen om at arbejde i brugernes <strong>hjem</strong> er udarbejdet af<br />
Branchesikkerhedsrådet for social og sundhedsvæsenet (BSR 11) i<br />
sommeren 1998. Den er revideret i foråret 2004 af Branchearbejdsmiljørådet<br />
Social & Sundhed (BAR SoSu).<br />
Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder at indholdet<br />
i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet<br />
har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og<br />
har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner<br />
inden for det pågældende område.
Regler for<br />
arbejde i brugernes <strong>hjem</strong><br />
Når man arbejder for en arbejdsgiver - f.eks. kommunen - i <strong>brugerens</strong><br />
<strong>hjem</strong>, er man omfattet af Arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser.<br />
Det gælder bl.a i forhold til:<br />
psykisk arbejdsmiljø<br />
løft og arbejdsstillinger<br />
håndtering af kemikalier<br />
brug af maskiner og andre tekniske hjælpemidler.<br />
En undtagelse er reglerne om faste arbejdssteders indretning. De gælder<br />
ikke for <strong>brugerens</strong> private <strong>hjem</strong>. Man er omfattet af reglerne for<br />
skiftende arbejdssteders indretning. Endvidere gælder lov om forsikring<br />
mod arbejdsskader også for arbejde i <strong>brugerens</strong> private <strong>hjem</strong>.<br />
Arbejdsmiljølovens regler er præciseret i bekendtgørelser fra Beskæftigelsesministeriet<br />
og Arbejdstilsynet. De enkelte regler og hvordan de<br />
anvendes i praksis er desuden beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelser<br />
og At-vejledninger. De fleste af Arbejdstilsynets materialer er<br />
tilgængelige fra Arbejdstilsynets <strong>hjem</strong>meside www.arbejdstilsynet.dk<br />
hvor det også er muligt, at bestille dem.<br />
De væsentligste regler<br />
De væsentligste arbejdsmiljøregler for arbejdet i <strong>brugerens</strong> <strong>hjem</strong> findes<br />
i følgende bekendtgørelser:<br />
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om<br />
arbejdets udførelse<br />
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende<br />
arbejdssteders indretning<br />
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse<br />
af tekniske hjælpemidler, som er ændret ved bekendtgørelse<br />
nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998<br />
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel<br />
håndtering<br />
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af<br />
personlige værnemidler, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 186 af<br />
14. marts 1994 og bekendtgørelse nr. 942 af 16. december 1998<br />
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges<br />
arbejde, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 943 af 1. november 1996,<br />
bekendtgørelse nr. 1018 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 76<br />
af 3. februar 1998 (Erhvervspraktik)<br />
Arbejdsministeriets bekendtgørelse 540 af 2. september 1982 om stoffer<br />
og materialer, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni<br />
1995<br />
5
6<br />
Hvem har ansvaret<br />
for arbejdsmiljøet?<br />
Kommunen, amtet eller private firmaer har som arbejdsgiver ansvaret<br />
for, at arbejdsmiljøloven overholdes ved arbejde i private boliger.<br />
Arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet i den enkelte brugers <strong>hjem</strong> skal<br />
være i orden før arbejdet påbegyndes og under arbejdet, og forholdene<br />
skal kontrolleres jævnligt.<br />
Arbejdsgiveren<br />
Arbejdsgiveren skal bl.a. sørge for, at:<br />
der ikke bruges sundhedsfarlige materialer<br />
de nødvendige hjælpemidler er til stede og bruges<br />
sikkerheds- og sundhedsforholdene i det enkelte <strong>hjem</strong> vurderes før og<br />
under arbejdet, som en del af arbejdspladsvurderingen (<strong>APV</strong>)<br />
der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt<br />
de ansatte får oplysninger om de ulykkes- og sundhedsfarer, der<br />
eventuelt er forbundet med arbejdet, f.eks. fare for vold eller trusler<br />
om vold<br />
de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet<br />
på en farefri måde<br />
de ansatte er informeret om, hvordan de skal forholde sig, hvor og til<br />
hvem de skal henvende sig, hvis de oplever forhold, som ikke er forsvarlige.
Arbejdslederen<br />
I praksis har arbejdslederen ansvar for, at arbejdsmiljøloven overholdes.<br />
Arbejdslederen kan f.eks. være den ledende <strong>hjem</strong>mevejleder, områdelederen<br />
eller den tilsynsførende.<br />
Den, der fører tilsyn med arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet i <strong>hjem</strong>mene,<br />
skal have de fornødne kvalifikationer og den fornødne tid til<br />
dette hverv.<br />
Arbejdslederen:<br />
har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed<br />
skal medvirke til at skabe forsvarlige arbejdsforhold inden for sit område.<br />
Det kan f.eks. ske ved at arbejde med rutiner, systemer, checkskemaer<br />
m.v., så det sikres, at forholdene er i orden. Lederen skal<br />
kontrollere, at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter deres hensigt<br />
skal sørge for at afværge faren eventuelt ved at stoppe arbejdsfunktionen,<br />
hvis der gøres opmærksom på fejl eller mangler, som kan<br />
medføre overhængende og betydelig fare for sygdom eller ulykker.<br />
Den ansatte<br />
Når den ansatte har modtaget den rigtige instruktion, har han eller<br />
hun et medansvar for arbejdsmiljøet.<br />
Den ansatte:<br />
har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed<br />
skal medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige inden for deres<br />
arbejdsområde, f.eks. ved at anvende de hjælpemidler og værnemidler,<br />
som det er besluttet at anvende<br />
skal påtale uforsvarlige forhold, som de ikke selv kan rette, til den<br />
eller de personer, som ledelsen har instrueret dem i at henvende sig<br />
til. Det kan være sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdslederen.<br />
Sikkerhedsorganisationen<br />
Sikkerhedsorganisationen skal rådgive arbejdsgiveren (kommunen,<br />
amtet eller privat firma) ved løsning af arbejdsmiljøproblemer. Den<br />
skal deltage i planlægningen af arbejdsmiljøarbejdet, herunder også<br />
hvordan det skal udføres, når der arbejdes i <strong>brugerens</strong> <strong>hjem</strong>. Sikkerhedsorganisationen<br />
har derfor også en stor forebyggende opgave.<br />
7
8<br />
Dilemmaer<br />
Når du skal arbejde i <strong>brugerens</strong> <strong>hjem</strong>, kan du ofte komme til at stå i et<br />
dilemma. Som ansat skal du varetage brugernes behov for praktisk<br />
hjælp, omsorg, støtte eller pleje, og du skal samtidig tage hensyn til dit<br />
eget psykiske og fysiske arbejdsmiljø. At kunne balancere mellem disse<br />
to nogle gange modsatrettede krav kræver en høj grad af etik og faglig<br />
viden om de faglige og retslige spilleregler, der gælder, når du som professionel<br />
medarbejder træder ind over dørtærsklen til et andet menneskes<br />
<strong>hjem</strong> og skal yde offentlig omsorg.<br />
Hjælpen skal ydes forskelligt til forskellige mennesker og med respekt<br />
for den enkeltes integritet. Hjælpen skal tage udgangspunkt i <strong>brugerens</strong><br />
behov og ønsker. Det betyder, at hjælpen skal gives forskelligt, alt<br />
efter om det er praktisk hjælp hos ældre, pleje og omsorgsydelser over<br />
for handicappede, eller om hjælpen er af mere eller mindre indgribende<br />
socialpædagogisk karakter over for sindslidende eller udviklingshæmmede.<br />
I disse valg er det vigtigt, at du som ansat er i stand til at indgå<br />
i en vurdering af, hvad der er <strong>brugerens</strong> væsentligste livskvalitet i den<br />
givne situation, så det er det, der støttes op om.<br />
Der kan være situationer, hvor du kan have svært ved at acceptere <strong>brugerens</strong><br />
adfærd eller omvendt er bange for, at du ikke passer dit arbejde<br />
ordentligt. At du kommer til at udføre overgreb eller omsorgssvigt over<br />
for en bruger, som er svær at samarbejde med.<br />
Du kan også være usikker på, om du skal kræve at få indrettet <strong>hjem</strong>met,<br />
så det bliver en arbejdsmiljømæssig sikker arbejdsplads.<br />
Endelig kan du have svært ved at sætte grænser for, hvor mange trusler<br />
og hvor megen chikane du skal finde dig i.<br />
Du arbejder alene i hverdagen og er alene om beslutningerne. Du skal<br />
acceptere brugeren, men samtidig være afklaret om hvor langt du vil<br />
gå i den enkelte situation. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt på<br />
de situationer, der kan opstå.<br />
På de næste sider er der fire eksempler med sådanne dilemmaer. I forbindelse<br />
med hver er der nogle spørgsmål til, hvad du selv vil gøre i en<br />
lignende situation. Ligeledes kan du generalisere det enkelte dilemma,<br />
så du kan tænke det ind i din egen arbejdssituation. På side 14 beskrives<br />
det nærmere hvordan, det er muligt at arbejde med dilemmaerne.
10<br />
10<br />
Når holdninger ikke er ens<br />
I mange tilfælde kan du som ansat komme ud for, at <strong>brugerens</strong> adfærd<br />
ikke stemmer overens med almindelige normer. F.eks. kan brugeren<br />
nægte at få gjort rent, selvom du ud fra et fagligt og hygiejnisk synspunkt<br />
finder <strong>hjem</strong>met meget beskidt.<br />
Du kan også komme i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis brugeren ikke<br />
følger de almindelige normer for personlig hygiejne, omgang med egne<br />
penge og seksualitet. Det kan også være svært at reagere hensigtsmæssigt,<br />
hvis du har svært ved at tage en sindslidendes udsagn for pålydende.<br />
Her er rent nok<br />
Hvor er grænsen for at gribe ind over for brugeren, og hvornår er det<br />
relevant at gøre rent?<br />
Kan man gøre rent mod <strong>brugerens</strong> vilje?<br />
Er det den ansattes pligt og opgave at bede brugeren om at gøre rent?<br />
Kan man tvinge brugeren til at gøre rent?<br />
Hvornår er manglende rengøring omsorgssvigt og hvornår er det<br />
sundhedsfarligt?<br />
Social- og sundhedshjælper Hanne Hansen er gennem flere måneder kommet<br />
hos Peter Nielsen, der er pensioneret. Peter Nielsen er lidt af en kvartalsdranker.<br />
Han var på invalidepension, inden han fik folkepension. Han er blevet skilt<br />
for 15 år siden. Hans lejlighed er en lille 2 værelses.<br />
Peter Nielsen blev for nogle måneder siden indlagt på sygehuset. Han er blevet<br />
mere og mere gangbesværet. Ved udskrivningen fra sygehuset fik han tildelt<br />
hjælp til rengøring. Hanne Hansen skal sørge for denne rengøring.<br />
De sidste 14 dage har Peter Nielsen siddet og drukket sammen med nogle<br />
venner i lejligheden. Der er ikke ryddet op. Der står flasker overalt. I køkkenet<br />
står der flere dage gamle madrester og opvask. Peter Nielsens seng er gennemvæddet<br />
af urin. Hanne kommer tirsdag formiddag. Peter ligger på sin seng<br />
med tøjet på. Hanne er lidt sur. Hun siger, at der trænger til at blive gjort rent,<br />
ryddet op og lagt rent på sengen. Peter bliver sur og siger, at det er ham, der<br />
bor der, og at der er rent nok til ham.<br />
Hanne går ud i køkkenet og begynder at rydde lidt op. Peter kommer farende<br />
og overfuser hende. Hun skal ikke begynde at rode rundt i hans køkken.<br />
Hvad skal Hanne?<br />
Skal hun acceptere, at sådan vil Peter leve og bo?<br />
Hvad skal hun sige til lederen i <strong>hjem</strong>meplejen?<br />
Kan hun bare gå uden at gøre rent?<br />
Skal hun prøve at komme igen i morgen og se, om tingene falder på plads af<br />
sig selv?
Overgreb eller omsorgssvigt<br />
Som ansat kommer du i <strong>hjem</strong>, hvor brugerne på livsnødvendige områder<br />
har svært ved at tage vare på sig selv, fordi de er psykisk eller fysisk<br />
handicappede.<br />
Her skal du opnå en hårfin balance mellem at undgå svigt og samtidig<br />
respektere det enkelte menneskes selvstændighed og privatliv.<br />
Du må som ansat f.eks. spørge dig selv, om du kan tvinge en udviklingshæmmet<br />
til at købe mad, hvis vedkommende synes, at det er for<br />
dyrt.<br />
Hvornår skal du forhindre, at en senildement ryger i sengen. Er det et<br />
overgreb at tage cigaretterne fra en fysisk handicappet, der ikke selv er<br />
i stand til at holde på cigaretten. Er det overgreb at slå komfuret fra,<br />
når den senildemente glemmer at slukke for kogepladen - eller har de<br />
„ret“ til at brænde inde?<br />
Der kan også være situationer, hvor den ansatte får mistanke om, at<br />
hustruen eller børnene i <strong>hjem</strong>met er udsat for vold. Den ansatte kan<br />
her være usikker på, hvornår man skal videregive disse oplysninger til<br />
socialforvaltningen, og om man kan blive ved med at komme i <strong>hjem</strong>met<br />
efter en anmeldelse.<br />
Maden er for dyr<br />
Susanne Lund er socialpædagog og kommer hos Lisbeth Nielsen. Hun er en<br />
50-årig udviklingshæmmet, der lige er flyttet fra en institution til egen lejlighed<br />
i et bofællesskab.<br />
På institutionen fik Lisbeth serveret mad hver dag. Nu skal Lisbeth være med<br />
til at lave mad sammen med de andre i bofællesskabet og selv betale for den.<br />
Men Lisbeth syntes, at maden er dyr. Der går mange penge fra pensionen til<br />
indkøb.<br />
Lisbeth har ikke deltaget i den fælles madlavning i to dage. Hun har ikke fået<br />
noget at spise ud over lidt tørt franskbrød. Det er nu også sluppet op. Susanne<br />
prøver at snakke med Lisbeth. Men hun vil stadig ikke betale for maden.<br />
Hvad skal Susanne? Hvor meget bestemmer Lisbeth over sit eget liv? Hvor afkræftet<br />
må Lisbeth blive, uden at der gribes ind? Kan man tvinge Lisbeth til at<br />
spise? Kan man tilbyde Lisbeth at spise gratis med? Er det muligt at tildele<br />
Lisbeth en værge?<br />
11 11<br />
11
12<br />
12<br />
At ændre <strong>brugerens</strong> <strong>hjem</strong><br />
Et privat <strong>hjem</strong> er ikke altid den sikreste arbejdsplads. Mange steder<br />
kan der være behov for at ændre indretningen og anskaffe hjælpemidler<br />
både af hensyn til plejeopgaverne og den ansattes arbejdsmiljø.<br />
Ansatte må ofte arbejde i forvredne arbejdsstillinger, fordi der er for<br />
dårlig plads rundt om sengen. Men det kan være svært at overtale brugeren<br />
eller de pårørende til at flytte om på møblerne eller få installeret<br />
en plejeseng. De bor i et <strong>hjem</strong> fyldt med minder fra et langt liv og har<br />
deres daglige, velkendte rutiner. For brugeren er det en tryghed, at<br />
tingene er som de plejer at være. At <strong>hjem</strong>met ser ud som det altid har<br />
gjort trods sygdom og svækkelse.<br />
Du er inde på følsomt område, hvis du kræver at få løftehjælpemidler<br />
eller bedre plads omkring sengen. Måske må sengen flyttes ind i stuen,<br />
for at du kan få bedre arbejdsstillinger, og dermed har man ændret<br />
boligens funktion radikalt.<br />
Hvor er grænsen mellem at anskaffe løftehjælpemidler og bevare boligen<br />
som et privat <strong>hjem</strong>? Hvornår kan eller skal man nægte hjælp, hvis<br />
brugeren ikke vil gå med til, at der anskaffes f.eks. en plejeseng?<br />
Fars og mors <strong>hjem</strong> skal ikke være en institution<br />
Pia Smidt kommer som <strong>hjem</strong>mesygeplejerske hos Anders Mathiesen. Anders<br />
Mathiesen er halvsidig lammet og skal vaskes i sengen. Anders’ kone Marie<br />
kan klare sig selv.<br />
For at yde den optimale pleje er der behov for at få en plejeseng i <strong>hjem</strong>met.<br />
Problemet er bare, at den ikke kan være i det lille soveværelset sammen med<br />
Maries seng. Så plejesengen skal stilles i stuen.<br />
Anders og Marie er kede af det, men er indstillet på at få en plejeseng i stuen.<br />
Da det skal besluttes, er Anders og Maries datter Dorthe til stede. Hun bliver<br />
meget ophidset over, at hendes far ikke kan blive i dobbeltsengen. „Nu har de<br />
ligget i den i 40 år“ og „fars og mors <strong>hjem</strong> skal ikke være en institution“.<br />
Pia forklarer, at det er nødvendigt med en plejeseng, hvis Anders skal have den<br />
bedste pleje. Dorthe siger, at der sikkert er andre sygeplejesker, som vil acceptere,<br />
at Anders bliver liggende i dobbeltsengen. Hun vil snakke med nogle af<br />
socialudvalgsmedlemmerne, som hun kender.<br />
Hvad gør Pia? Har Anders og Marie ret til at beholde deres dobbeltseng? Hvor<br />
meget kan man gå ind og ændre på <strong>hjem</strong>mets indretning?<br />
Kan man nægte at give hjælp, hvis Dorthe får trumfet igennem, at der ikke skal<br />
installeres en plejeseng?
Trusler og chikane<br />
Ansatte kan i mange situationer blive udsat for trusler, vold og chikane.<br />
Det kan være en bruger, der kommer med trusler. Truslerne kan<br />
også komme fra <strong>brugerens</strong> familie og venner. Brugeren kan opføre sig<br />
truende over for f.eks. naboer, mens den ansatte er til stede.<br />
Arbejdsmiljøet bliver præget af angst. Du bliver som ansat konfronteret<br />
med mennesker, der har en adfærd, du ikke er i stand til at tolke og<br />
forstå.<br />
En gang imellem er det næsten umuligt at vide, hvordan man skal<br />
tackle en truende situation. Bl.a. kan skizofrene være svære at kommunikere<br />
med, fordi de ofte ikke ønsker tæt menneskelig kontakt.<br />
De kan reagere med vrede eller trusler på tilbud om samtaler og forslag<br />
til, hvordan problemerne skal løses. Din usikkerhed som ansat går<br />
på, hvad du skal finde dig i.<br />
Hvor langt skal du strække dig for at bevare kontakten til brugeren?<br />
Hvornår skal du give op og sige, at det er umuligt at udføre arbejdet på<br />
en forsvarlig og sikker måde?<br />
Hvis trusler bliver for voldsomme<br />
Plejer Niels Jørgensen arbejder i distriktpsykiatrien. Han kommer bl.a. hos<br />
Hans Clausen, der er skizofren og til tider virker aggressiv. Hans Clausen bor i<br />
en opgang, som er indrettet til bofællesskab.<br />
Niels har flere gange været ude for, at Hans har truet ham. Ligeledes er Hans i<br />
perioder truende over for naboerne.<br />
Fredag formiddag var Niels på et aftalt besøg hos Hans. De snakkede om<br />
Hans’ medicin og om den skulle sættes op. Hans blev aggressiv og sagde, at<br />
han ikke ville se Niels mere, at Niels var ude på at genere ham og blande sig i<br />
det han ville lave. Hans virkede meget truende.<br />
Hvad gør Niels?<br />
Er Hans’ aggressioner et udtryk for, at han har det dårligt?<br />
Hvad er årsagen?<br />
Hvad kan der gøres ved det?<br />
Skal Niels:<br />
forlade lejligheden?<br />
forsøge at få Hans til at falde til ro?<br />
tilkalde nogle kolleger?<br />
tilkalde politiet?<br />
forsøge at få Hans indlagt med henvisning til, at han både er til fare for<br />
personalet og de andre beboere i opgangen?<br />
13 13<br />
13
14<br />
14<br />
Det er muligt at arbejde<br />
med dilemmaerne<br />
Som ansat skal man lære at tackle situationen, når man bliver udsat<br />
for dilemmaer som beskrevet i disse cases. Man skal vælge de mest<br />
optimale løsninger ud fra det mulige. I situationen står man alene med<br />
problemer, men man kan være forberedt på situationen og det er muligt<br />
at efterbehandle situationerne sammen med kollegerne.<br />
Ledelsens og sikkerhedsorganisationens rolle<br />
Ledelsen og sikkerhedsorganisationen skal inddrages i dilemmaerne i<br />
arbejdet i brugernes <strong>hjem</strong>. Ledelsen har det overordnede ansvar for at<br />
planlægge og tilrettelægge arbejdet.<br />
Ledelsen skal undgå, at de ansatte kommer ud for psykiske belastninger<br />
på grund af modsatrettede krav, f.eks. mellem <strong>brugerens</strong> ønsker og<br />
det, som ansatte selv finder fagligt forsvarligt. Det er ledelsens opgave<br />
at vurdere problemerne som henholdsvis arbejdsmiljø- og socialpolitiske<br />
problemer og finde frem til, hvor løsningerne skal søges.
Klare rammer<br />
Det er ledelsens ansvar, at de ansatte kender til de retslige rammer for,<br />
hvor grænsen går mellem magtanvendelse og tvang for relationen mellem<br />
brugeren og den ansatte.<br />
For at reducere den ansattes dilemmaer er det vigtigt, at der er klarhed<br />
om de opgaver, den ansatte skal udføre i <strong>brugerens</strong> <strong>hjem</strong>, og hvilke<br />
målsætninger der er her med. Den ansatte skal kende til de forventninger,<br />
der er mellem brugeren og (amts)kommunen, som det f.eks. fremgår<br />
af planen for den enkelte bruger (jf. §111 i lov om social service).<br />
Ledelsen må lægge nogle retningslinier for, hvad den ansatte kan acceptere,<br />
og hvornår man skal gribe ind for at forhindre omsorgssvigt og<br />
hvornår man kan tillade at <strong>brugerens</strong> private rum krænkes. I enkelte<br />
tilfælde kan det være, at kommunen tildeler brugeren en værge, f.eks.<br />
hvis brugeren har svært ved at udtrykke sig. Hermed lægges der op til<br />
et samarbejde med en tredje person. Men det gør ikke altid situationen<br />
lettere.<br />
Derudover må ansatte f.eks. have klare retningslinier for:<br />
hvornår det er nødværge<br />
hvornår de må bruge magt og hvordan det skal dokumenteres<br />
hvornår der er behov for hjælpemidler<br />
hvordan de signalerer en fælles holdning over for brugerne.<br />
Disse retningslinier kan indgå som en del af handleplanen for den<br />
enkelte bruger og i arbejdspladsvurderingen (<strong>APV</strong>) er det en god idé at<br />
indarbejde fælles regler og retningslinier for arbejdet i private <strong>hjem</strong>.<br />
Serviceaftaler og handleplaner<br />
Hvis kommunen yder personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. efter § 71 i<br />
Lov om social service, skal der udarbejdes en skriftlig aftale (serviceaftale)<br />
med den enkelte. Den skal bl.a. fastlægge opgavens omfang og art.<br />
Det vil være naturligt, at kommunen i serviceaftalerne også beskriver<br />
de forudsætninger og krav, man som arbejdsgiver må stille, for at den<br />
ansatte kan udføre opgaven arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarlig.<br />
<strong>APV</strong>’en er et godt udgangspunkt for denne beskrivelse.<br />
Desuden skal kommunen eller amtet efter § 111 i Lov om social service<br />
tilbyde, at der udarbejdes en skriftlig plan for indsatsen for personer<br />
med betydeligt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevner eller<br />
personer med alvorlige sociale problemer. Det vil også være naturligt,<br />
at disse handleplaner tager højde for de ansattes arbejdsmiljø.<br />
15 15<br />
15
16<br />
16<br />
At arbejde med et dilemma<br />
Arbejdet med dilemmaerne kan gribes an efter følgende metode:<br />
dilemmaet synliggøres<br />
der skabes bevidsthed om indholdet i dilemmaet<br />
der arbejdes med dilemmaet.<br />
Synligt<br />
Hvis der er et dilemma må det synliggøres over for ledelsen, kollegerne<br />
og sikkerhedsorganisationen. Det kan ske ved at det tages op på et personalemøde<br />
eller ens nærmeste leder informeres om dilemmaet.<br />
Bevidstgørelse<br />
Når dilemmaet er blevet synligt for kollegerne, ledelsen og sikkerhedsorganisationen,<br />
må det sikres, at der er en fælles forståelse og bevidsthed<br />
om, hvad der er kernen i dilemmaet.<br />
Bearbejdning<br />
På baggrund af den fælles forståelse kan man i fællesskab begynde at arbejde<br />
med dilemmaet og opstille en plan for, hvad der skal ske.<br />
<strong>APV</strong><br />
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering<br />
(<strong>APV</strong>) for arbejdet i brugernes <strong>hjem</strong>. <strong>APV</strong>’en skal<br />
beskrive de væsentligste arbejdsmiljøforhold og forslag til løsninger.<br />
Vurderingen skal foretages inden arbejdet starter, eventuelt i forbindelse<br />
med tildelingen af hjælpen eller visiteringen.<br />
Arbejdspladsvurderingen skal beskrive de arbejdsmiljøforhold, som den<br />
ansatte bliver udsat for. Det gælder også de psykiske belastninger på<br />
baggrund af de dilemmaer, der kan være ved arbejdet hos brugeren.<br />
<strong>APV</strong>’en skal beskrive, hvordan problemerne løses, og hvad man skal<br />
acceptere hos den enkelte bruger.<br />
Det er en god idé at udarbejde <strong>APV</strong> sideløbende med udarbejdelse af<br />
servicekontrakterne og handleplanerne, så der kan være overensstemmelse<br />
mellem dem og arbejdspladsvurderingen.
Støtte og hjælp til dilemmaerne<br />
Det må indgå som en del af personalepolitikken, at der er mulighed for<br />
at de ansatte kan arbejde med de dilemmaer, der kan være i arbejdet.<br />
Der kan arbejdes med dem i form af:<br />
kollegial/social støtte<br />
faglig støtte<br />
supervision<br />
efteruddannelse.<br />
Kollegial og social støtte<br />
Det er en god idé at drøfte de forskellige dilemmaer på personalemøder.<br />
Her kan man trække på hinandens erfaringer og forsøge at nå frem til en<br />
fælles holdning. Men man kan også hjælpe hinanden i en mindre gruppe<br />
eller hente støtte hos en enkelt kollega. Det er generelt altid en god ide at<br />
drøfte tingene igennem og trække på hinandens viden og erfaring.<br />
Faglig støtte<br />
Ledelsen skal være opmærksom på de ansattes uddannelse og baggrund<br />
og give den relevante støtte. Den skal være i stand til at give en faglig<br />
støtte, når der opstår problemer. Hvis ledelsen ikke er klædt på til det,<br />
kan den inddrage en ekstern konsulent.<br />
17 17<br />
17
18<br />
18<br />
Supervision<br />
Man kan ikke forvente, at alle problemer kan løses i personalegruppen<br />
alene.<br />
Supervision hjælper den ansatte til selv at skabe overblik over forskellige<br />
problemstillinger i arbejdet med henblik på, at man derefter kan<br />
finde egne løsninger.<br />
Efteruddannelse<br />
De ansatte må have mulighed for efteruddannelse, så de kan lære at<br />
tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med arbejde i brugernes<br />
<strong>hjem</strong>.<br />
Hvad er supervision?<br />
Supervision kan opdeles i 4 former, som siger noget om, hvor fokus i supervisionen<br />
er placeret. De 4 typer kan bruges og kombineres alt efter behov.<br />
Brugerorienteret sagssupervision<br />
Denne form for supervision hjælper med at skabe klarhed over, hvad problemerne<br />
med brugeren handler om, den giver forståelse for <strong>brugerens</strong> adfærd, situation<br />
m.v. Kort sagt en analyse, der skal hjælpe den enkelte ansatte med at nuancere<br />
synet på brugeren og give nye handlemuligheder.<br />
Medarbejderorienteret sagssupervision<br />
Denne form for supervision hjælper med at skabe klarhed over <strong>brugerens</strong> forventninger<br />
til den ansatte, kommunens eller amtets forventninger til den ansatte,<br />
hvilke muligheder den enkelte ansatte har og kan tilbyde brugeren. Den sætter<br />
også fokus på „blinde pletter“, f.eks. den ansattes modstande og andre faldgruber.<br />
Relationsorienteret sagssupervision<br />
Denne form sætter fokus på det, der sker mellem den ansatte og brugeren. Hvad<br />
der fremmer/ hæmmer kontakt og dermed mulighed for at forstå hinanden og<br />
skabe handlemuligheder.<br />
Personlig supervision<br />
Det er altid godt at få snakket problemerne igennem med et andet menneske -<br />
også når det gælder de mere følelsesmæssige problemer. Derfor kan der være<br />
behov for personlig supervision.
Få fod på <strong>APV</strong> i brugernes <strong>hjem</strong><br />
- og tag skridtet mod et bedre arbejdsmiljø<br />
Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, 2004<br />
Når omsorg virker krænkende.<br />
Britt Lillestø, Nordlandsk Forskning, 1997<br />
Hjemlig omsorg i offentlig regi.<br />
Karen Jensen, Hans Reitzels Forlag, 1997<br />
Pædagogen i centrum og kollegial supervision.<br />
BUPL 1993<br />
Branchearbejdsmiljørådet Branchearbejdsmiljørådet Social Social & & Sundhed<br />
Sundhed<br />
H.C. Andersens Boulevard 25, st.<br />
1553 København V<br />
www.bar-sosu.dk<br />
Arbejdstilsynet<br />
Arbejdstilsynet<br />
Landskronagade 33<br />
2100 København Ø<br />
www.arbejdstilsynet.dk<br />
Arbejdsmiljøinstituttet<br />
Arbejdsmiljøinstituttet<br />
Lersø Parkalle 105<br />
2100 København Ø<br />
www.ami.dk<br />
Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljørådets Service Service Center<br />
Center<br />
Ramsingsvej 7<br />
2500 Valby<br />
www.asc.amr.dk<br />
Litteratur<br />
Adresser<br />
19 19<br />
19
At<br />
arbejde<br />
i brugernes<br />
<strong>hjem</strong><br />
Varenr. 152040<br />
ISBN 87-7359-990-5<br />
1. udgave 1998<br />
2. udgave 2004<br />
Tryk:<br />
SHS TRYKSAGER ApS<br />
Layout:<br />
Cæcilie Christensen<br />
Fotos:<br />
Lars Bahl / 2maj<br />
Henrik Saxgren / 2maj<br />
Sonja Iskov / 2maj<br />
Anne-Li Engström / 2maj<br />
Matti Niemi / Gorilla / 2maj<br />
Stig Stasig / 2maj<br />
Anders Petersen / Mira / 2maj<br />
Michael Daugaard / 2maj<br />
Vejledningen kan købes<br />
i Arbejdsmiljøbutikken:<br />
www.arbejdsmiljobutikken.dk<br />
eller på tlf. 36 14 31 31