1krone - Spejdernet

på disse sider kan du møde beboerne
i bæverdammen. bæverdammen er
idéramme for bæveraktiviteter hos
kfum-spejderne
muldvarpS
mySterium
om metalStykket
historie En tidlig morgen mens muldvarp var
ved at spise morgenmad, en dejlig stor saftig orm,
nede i sin mørke hule, hørte han en lyd han ikke
kendte. Der var noget, der trillede ned ad gangene
og det kom nærmere og nærmere.
Muldvarp blev lidt urolig og glemte at spise
det sidste stykke orm. Han lyttede intenst mens
lyden blev højere. Muldvarp har en meget god hørelse
og han kunne høre, at det var noget metal,
der kom ned til ham. Pludselig kom det ind i hans
» Der var et menneske-ansigt
på den ene side, og på
den anden var der nogle dyr
og andre ting, som Pindsvin
ikke kendte.
hule. Da det var helt mørkt kunne han ikke se,
hvad det var. Han gik hen til det og følte forsigtigt
efter. Det var noget kold metal; det var helt
fladt og rundt. Muldvarp vidste slet ikke hvad det
kunne være, men nu kunne han slappe af - det var
i hvert fald ikke farligt. Lettet spiste muldvarp den
sidst stykke orm. Så tog han metallet op og gik op
ad gangene for at komme op til sine venner, må-
4 N grazat 1/09 N kfum spejderne
ske kunne de hjælpe ham med at løse mysteriet
om metalstykket.
fætter pindsvin
Først mødte han sin fætter Pindsvin, der var ude
at gå en lille morgentur i skovbunden. ”Hej Pindsvin”,
sagde Muldvarp, ”ved du hvad det her er for
noget underligt metal?” Pindsvin snusede til det,
og undersøgte det fra siden, fra oven og fra neden.
Der var et menneske-ansigt på den ene side,
og på den anden var der nogle dyr og andre ting,
som Pindsvin ikke kendte. Men Pindsvin vidste
ikke, hvad det var. ”Lad os spørge Ugle, hun ved
så meget”, sagde Pindsvin. Det syntes Muldvarp
var en god ide og sammen gik de af sted.
På vej derhen mødte de Ræv. Han var meget
nysgerrig efter, hvad det er de to venner bar rundt
på. ”Må jeg kommer med?”, spurgte Ræv, ”jeg vil
også gerne vide, hvad den blanke tingest er for
noget”. ”Mon man kan spise det?”, tænkte han og
bed i det. ”AVVV!!!”. Nej, det kunne ikke spises,
fandt Ræv ud af.
ugles svar
Så gik de tre venner videre hen mod ugles træ.
Da de kom derhen, kunne de ikke se Ugle. ”Hun
sover nok,” mente Muldvarp, ”hun er jo mest
aktiv om natten, og har derfor brug for at sove
om dagen”. ”Ja, men nu må hun altså godt vågne.
Jeg er så nysgerrig efter at få at vide, hvad det er
for en tingest, vi bærer rundt på. Gad vide, hvad
den kan bruges til?” Ræv var utålmodig og trippede.
”UGLE VÅGN OP!!!”, råbte de tre venner. ”VI
HAR BRUG FOR DIN HJÆLP”. De kunne høre, at
Ugle stadig snorkede, så de råbte endnu højere
”UGLE..” Ugle stak hovedet ud af sin hule i træet
og blinkede med øjnene. Først kunne hun ingenting
se i det skarpe dagslys, men så så hun sine
tre venner stå nede ved foden af træet. ”Hvorfor
vækker I mig så tidligt? Jeg er næsten lige faldet
i søvn,” sagde Ugle. Så fløj hun ned til de andre.
”Se, hvad der er trillet ned i min hule,” sagde
» Hvorfor vil menneskene
have alle disse ting? Hvad
skal de bruge dem til?
Muldvarp. ”Kan du fortælle os, hvad det er?” Ugle
kiggede helt kort på tingesten af metal, og sagde:
”Det er da bare en mønt!” ”Hvad er en mønt?”,
spurgte de tre venner og kiggede på Ugle med
store øjne.
mønter og sedler
”Jo, nu skal I høre. Når menneskene har brug for
noget mad, så fanger de det ikke selv, som vi gør.
Menneskene går på arbejde, og for det arbejde får
de mønter og papirsedler. Disse mønter og sedler
kan de så bytte med mad og tøj og hvad de ellers
har brug for.” Vennerne så på hinanden og undrede
sig. ”Hvorfor fanger de ikke selv deres mad?
Det er da ikke så svært,” mener Ræv. ”Menneskene
synes de har brug for så mange ting: huse, biler,
cykler, tv, mobiler, tøj og mad fra mange dele
af verdenen, og det kan de ikke lave selv. Derfor
får de andre til at lave det og så bruger de deres
mønter og sedler til at bytte med. Og for at få fat i
alle de mønter og sedler, bliver menneskene nødt
til at arbejde.”
tilbage til menneskene
”Puha”, sagde Muldvarp, ”det lyder ikke rart”.
Hvor er jeg glad for, at jeg selv kan bygge min hule
og selv fange min mad. ” ”Pindsvin spurgte Ugle:
”Hvorfor vil menneskene have alle disse ting?
Hvad skal de bruge dem til?” Ugle kiggede på
Muldvarp, Pindsvin og Ræv og rystede på hovedet.
”Det har jeg ikke fundet ud af endnu, men jeg
tror, at det er for at kunne komme i kontakt med
hinanden.” ”Hvor er vi heldige”, sagde Pindsvin,
”hvis vi vil snakke med hinanden, kan vi bare besøge
hinanden. Når vi har brug for at bo et sted,
laver vi os en hule og når vi er sultne finder vi
noget mad. Det er nu ret smart.” Vennerne så på
hinanden og smilede. ”Lad mig tage mønten i næbet.
Så vil jeg flyve hen til menneskene med den,
for vi har jo ikke noget at bruge den til her,” sagde
Ugle, og tog mønten. De var alle enige om, at det
var en god idé, og mens Ugle fløj af sted, gik vennerne
hver til sit, mens de smilede og glædede sig
over deres liv ude i skoven. i