Fundamental nødvendighed - Torben Munksgaard

udstrækning, ikke analytisk implicerer forhold omhandlende masserelationer. Sagt helt simpelt
betyder det, at givet et initialsystem A, der bevæger sig i forhold til et andet B, vil en udstrakt
genstand i system B, betragtet fra system A, ikke være lettere i B end i A. Dette er absurd allerede
som tanke 18 , for det betyder jo, at givet noget har masse, så er denne masse bestemt ud fra et punkt
med en bestemt tyngdeacceleration, hvor dette punkt er absolut i forhold til alt andet. Dette er lige
så meningsløst som at hævde, at alt på en anden planet ligger til højre 19 . For hvad forstår vi ved et
absolut punkt – et punkt, der ligger absolut stille? Det ville være et punkt uden afstand til andre
punkter. Men forstår vi da ikke et punkt ved lige netop afstanden til andre punkter?! 20
Sammenligning med sprogregel nr. 4 burde føre til samme konklusion. At vi ikke må
anvende tingsbetegnelser uafhængigt af stedsbetegnelser, er jo netop, hvad der er indeholdt i Kants
analytiske dom: Materielle genstande har udstrækning. Altså må de være et sted i rummet. Så
sprogreglen må være omfattet af samme nødvendighed som den analytiske dom. Alligevel er den
ikke uinformativ. Den siger jo noget om ting: At de må være et sted. Og eftersom bordet, jeg sanser,
ikke er inde i mit kranie, må det for fortsat at blive betragtet som en ting, være et sted uden for mit
hoved.
Belysning af sprogreglernes grundlagsstatus
Inden jeg i det følgende vil redegøre for sprogreglernes karakter af nødvendighed ved bl.a. en
nærmere undersøgelse af forholdet mellem analytiske og syntetiske domme, vil det være væsentligt
at fokusere på deres status som grundlæggende eller fundamentale i henhold til erkendelsen. Der
kan nævnes mange eksempler på nødvendige domme, f.eks. analytiske udsagn, men når vi ønsker at
redegøre for erkendelsens fundament, er det ikke ligegyldigt, hvilke udsagns nødvendige gyldighed
vi tager afsæt i. Vi når ikke langt, hvis grundlaget for vores erkendelse kun bestod af den divalente
logiks tre grundprincipper samt eventuelt et par analytiske og matematiske sandheder. Vi kan
ganske vist afgøre, at et kontradiktorisk udsagn ikke giver mening, dvs. vi forstår ikke en påstand,
der er selvmodsigende inden for logisk, praktisk sprogbrug. Men hermed intet sagt om udsagn af
typen: ”Rundetårn er højere end det høje C”. Dette udsagn kan ifølge formel logik ikke afgøres at
det genstandsområde, som traditionelt set indfanges af en undersøgelse af erkendelsens betingelser og muligheder.
18
Hvilket var pointen i Lorentz-transformationerne. For en fremstilling af disse, se Kleppner, D. & R.J. Kolenkow: ”An
Introduction to Mechanics”, pp. 455-459.
19
Jf. David Favrholdt: ”Erkendelsesteori. Problemer – Argumenter – Løsninger”, Odense Universitetsforlag 1994, p.39.
10