Fundamental nødvendighed - Torben Munksgaard

være meningsfuldt, da vi hverken analytisk eller empirisk kan fastslå dets sandhedsværdi. Udsagnet
er hverken kontradiktorisk, tautologisk eller kontingent. Alligevel har vi svært ved at forstå, hvad
udsagnet hævder, andet end at der muligvis er tale om en leg med ord. Inden for logisk, praktisk
sprogbrug er sætningen ikke meningsfuld, da vi hverken kan udlede andre sande domme af
udsagnet, dvs. den har ingen logiske implikationer, og vi kan ej heller handle i forhold til udsagnet,
dvs. den har ingen praktiske implikationer. Princippet om Ex Falso Quodlibet, altså at alt kan
udledes af en kontradiktion, hjælper os ikke her, da vi ikke engang er i stand til at erklære udsagnet
for falsk. Det er hverken sandt eller falsk.
Vi behøver altså nogle supplerende love, eller regler om man vil, der kan afstikke
rammerne for meningsfulde sætninger. Vi så i forrige afsnit et par eksempler på sådanne, nemlig
dem som Zinkernagel har fremsat under betegnelsen ’sprogregler’, men vi har endnu ikke
begrundet, hvorfor lige netop disse regler er de rette, og hvorledes de viser sig som grundlæggende
eller fundamentale regler i forhold til vores erkendelse. Zinkernagel siger selv, at han ikke tør påstå,
at der ikke findes andre regler, end de her nævnte 21 , men det fremgår klart af
”Omverdensproblemet”, at disse er centrale.
At disse sprogregler har status som betingelser for beskrivelse, kan understøttes, hvis
det kan vises, at de er nødvendige og fundamentale. At de er nødvendige, vil jeg forsøge at vise i
afsnittet ”Redegørelse for sprogreglernes nødvendighedsstatus”. At de er fundamentale, vil sige, at
vi ikke kan undvære dem i forhold til vores forståelse, og at de ikke kan reduceres til sætninger,
som er endnu mere fundamentale. Disse to forhold vil jeg belyse i det følgende.
Betingelser for mening
At de ikke kan undværes, beror selvfølgelig på deres status som nødvendige. Men hvad forstår vi
ved en nødvendig betingelse inden for erkendelsesteori? Zinkernagel bruger flere steder udtryk af
typen: ”Dette kan vi ikke forstå”, ”Dette giver ikke mening” eller ”Dette er det rene vrøvl”. En
nødvendig betingelse er altså en forudsætning for, at vi overhovedet kan forstå, hvad der bliver sagt.
Men inden vi i næste afsnit således ser nærmere på, om de fremsatte sprogregler vitterlig er
nødvendige, behøver vi derfor et begreb om, hvad ’mening’ er for noget, altså hvornår vi kan sige at
forstå en sætning.
20 Argumentationen her er min egen, men er nært beslægtet med Zinkernagels diskussion af forståelsen af
relativitetsteoriens aprioriske indhold samt hans opfattelse af geometri – se ”Virkelighed”, pp. 38-42. Zinkernagel
nævner selv relationen mellem punkter og afstande på side 42.
21 I et brev til undertegnede, dateret 3. november 1999.
11