Stressens fysiologi

Stressens fysiologi
En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer
på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset til kun at
nævne det væsentligste.
Hvad er stress
Stress: Stressor => stress reaktion
Stress er en fysiologisk tilstand induceret i individet af forhold, som det er ude af stand til at
håndtere. Med andre ord er stress kroppens genkendelse af en stressor og derfor en tilstand af truet
homeostase/ligevægt. Kroppen forsøger at finde en tilpasset respons for at modvirke stressoren og
herved genoprette balancen. Stressorer er altså trusler mod homeostase og de kan forekomme ved
både fysiske og psykiske påvirkninger.
Stressorer, som truer kroppens ligevægt er stress-hormoner, som udløses, når individet er presset
eller parat til handling – altså sættes i gang ved ydre påvirkninger af en eller anden slags.
De stressorer der fremkalder stress er ofte ”blandede,” og ofte er den egentlige stressor en helt
anden end den man umiddelbart tror det er (kortisol respons).
Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi
Især to neuroendokrine systemer aktiveres når organismen påvirkes af stressorer:
1. (Nervesystem) Det sympatiske nervesystem: er en del af det autonome nervesystem, som
virker antagonistisk til det parasympatiske nervesystem, og som i modsætning til dette øger
kroppens alarmberedskab. Det primære transmitterstof er binyremarvhormonet adrenalin,
som under stress påvirkning udskilles i øgede mængder.
Adrenalin er et kamphormon, der virker på kort sigt. De fysiologiske funktioner er bl.a.:
øget puls og blodtryk, øget blodets koagulationsniveau (størkningsgrad), blod og næring til
muskler, giver positive tankebaner, optimerer arbejdsindsats, appetitvækkende.
(Noradrenalin øger stofskiftet, det virker som katalysator for adrenalin og står, ligesom
adrenalin, for sammentrækning af de glatte muskler (tarme osv.).

2. (Hormonsystemet/stofskiftet): Den hypothalamo-hypofyseale adrenale (HPA) akse og øget
udskillelse af:
– CRH (corticotropic releasing hormone fra hypothalamus)
– ACTH (adrenocorticotrope hormon fra hypofyseforlappen) og
– glucocorticosteroid fra binyrebarken (kortisol)
Kortisol er antiinflamatorisk (betændelsesdæmpende) og langtidsvirkende, det tilpasser kroppen til
langvarig stress.
2: Alle hormoner, der dannes i binyrebarken.
De hormoner, der indenfor det endokrine system kan underdeles nervesystemet, sørger for hurtige
påvirkninger og reaktioner. Disse kan dog hurtigt stabiliseres igen – indenfor 4-6 døgn. De
hormoner, der underdeles hormonsystemet/stofskiftet arbejder langsommere og stabiliseres derfor
langsommere igen – indenfor 3 uger.
Kortisol aktiverer kroppens alarmberedskab den første times tid efter stresspåvirkning ved bl.a. at
stimulere til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så individet får mere energi til muskler og
hjerne. Men den gavnlige effekt varer ikke ved. Efter en times tid hæmmer kortisol immunsystemet,
så individet er mere modtageligt overfor infektioner. Kortisol fremmer desuden åreforkalkning og
påvirker også blodets evne til at størkne. Derfor betyder langvarig stor produktion af kortisol øget
risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjerne og hjerte. Desuden påvirker kortisol hjernen til
dårligere koncentrationsevne.
Sanseindtryk opfattes i hypothalamus, som sender besked til binyrerne (det sympatiske
nervesystem). Der forekommer øget adrenalin og noradrenalin udskillelse fra binyremarven, hvilket
følges af øget hjertefunktion, øget respiration og øget mobilisering af glukose og frie fedtsyrer.
Reaktionen sikrer øget ilt- og glucoseforsyning til hjerne og muskulatur således at individet er i
alarmberedskab. Herved slår mave-tarm systemet fra.
Mange andre endokrine systemer aktiveres samtidig, bl.a. de opioide peptider, der udskiller
endorfin. Endorfin bruges af individet for en smertestillende og beroligende effekt.
Ifølge Henry & Stephens (1977) aktiveres det sympatiske system især når et individs kontrol over

en situation er truet. Når individet er klar over, at det har mistet kontrollen aktiveres HPA aksen
især.
Stress-hormonernes effekt på organismen
Binyrebarkhormonerne:
• Blodsukkeret øges
• Muskelvæv nedbrydes for at frigive protein
• Immunsystemet dæmpes
• Anti-inflamatorisk effekt
• Dårligere koncentrationsevne
Positiv stress
(Det sympatiske nervesystem)
Ex.: Før man kaster bold med sin hund, gør man den parat til handling – vi har alle set en hund, der
ryster og venter på bolden, der snart bliver kastet. Herved er den klar til at yde mere for at fange
denne bold. Dette er positiv stress og for positiv stress tager det 4-6 døgn at få stresshormonerne i
kroppen normaliseret igen (adrenalin og noradrenalin).
Kronisk stress
(Den hypothalamo-hypofyseale adrenale (HPA) akse og øget udskillelse af: CRH, ACTH og
glucocorticosteroid fra binyrebarken).
Hvis man hver dag stresser et individ – fx kaster bold med en hund hver dag – øges organismens
stressniveau dagligt uden det får tid til igen at falde til ro. Dvs. ved gentagen stress er pauserne
mellem stressorpåvirkningen, det såkaldte interstressorinterval, for korte. Hvis de er for korte når
organismen ikke at ”oplade batterierne” (fx at syntetisere nyt hormon), således at næste stressor får
en negativ effekt på organismen. Dette resulterer i kronisk stress for individet. For kronisk stress
tager det op til 3 uger at få stresshormonerne i kroppen normaliseret igen (kortisol).
Kronisk stress giver risiko for mavesår, nedsat fertilitet, muskelsvaghed, nedsat immunforsvar,
nedsat vækst, hurtig ældning, forhøjet blodsukker og nedsat indlæringsevne.

Der findes 6 typer stress:
● Akut stress, som er her og nu: Frigivelse af adrenalin og noradrenalin. Normaliseret i løbet
af 4 – 6 døgn
● Kronisk stress: Kortisol (steroid) afhængig, binyrebarkhormon medfører bivirkninger
Normaliseret indenfor 3 uger.
● Positiv stress, alarmberedskab: Livsfremmende
● Negativ stress: Livshæmmende
● Aktiv stress: Visuelt, afviger så man lægger mærke til det
● Passiv stress: Individet lukker sig ind i sig selv (fx spiser først de udstrøede godbidder, når
Symptomer
ejeren kommer hjem)
• Overreagerer/kortere lunte
• isolerer sig socialt
• kroppen aktiverer kamp-flugt systemet (det sympatiske nervesystem)
• hormonerne ændrer sig
• immunforsvaret påvirkes
Konklusion
Stress kommer hovedsagligt af, at man ikke føler man kan takle den givne situation og derfor
begynder at tilpasse sig denne. Hvis dette lykkes forholdsvis hurtigt kaldes det positivt stress, hvor
individet går i alarmberedskab for dermed at kunne yde det optimale til den givne situation og
derefter bringes situationen til ophør. Denne positive stress er altså gavnlig/livsfremmende. Lykkes
det ikke, vil individet stresse yderligere op, og idet det ikke lykkes vil stressniveauet være oppe over
længere tid. Dette kaldes kronisk stress/negativ stress og er livstruende.
Altså er stress kroppens genkendelse af en stressor og derfor en tilstand af truet
homeostase/ligevægt, hvorfor kroppen forsøger at finde en tilpasset respons for at modvirke
stressoren og herved genoprette balancen. Under dette involveres både nervesystemet og stofskiftet.
Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Camilla Fjeldsø
Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør
30.04.2008