25. årgang nr. 4 - Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør Kommune
25. årgang nr. 4 - Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør Kommune
25. årgang nr. 4 - Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
mest folde sig ud efter at have siddet i<br />
den lille bil, og vi drillede ham gerne<br />
med det.<br />
En tilfældig dag, hvor vi igen hylede i<br />
kor "Hvem har vi der?" svarede han<br />
medJames Bond-mine "The man in the<br />
washmashine", så var han accepteret.<br />
Nogle af beboerne i området var<br />
"venner" og nogle "fjender".<br />
En af vennerne var fru Vestergaard,<br />
en ældre dame i stue-etagen i<br />
Toldbodgade, som faktisk var glad <strong>for</strong><br />
det liv, som børnene gav i området og<br />
som ofte gav hjemmebagte småLkager<br />
ud gennem køkkenvinduet.Til gengæld<br />
løb vi gerne oYer til købmanden (50<br />
meter væk) <strong>for</strong> at hente et eller andet til<br />
hende.Var det ikke småkager,var det en<br />
ti-Øre eller 25-øte,som vi hurtigt omsatte<br />
til slik hos "Christian i Grgnnegade"<br />
eller i slikboden på havnen.<br />
En del af tiden - også om aftenen -<br />
var vi ude og passe Yort arbejde som<br />
spioner og måtte nødvendigvis holde<br />
Øje med alle de potentielt farlige elemente!<br />
som boede i Præstevangen. Især<br />
dem i stueetagen, som man i mørket<br />
kunne betragte uset ude fra græsarealerne.<br />
Alle lejligheder - også i stueetagen<br />
- havde en altan med en lille mur<br />
omkring, og den var som skabt til skjul<br />
<strong>for</strong> de hemmelige agenter.<br />
Af u<strong>for</strong>kladige hændelser kan nævnes<br />
de mystiske dunk på ruderne hos <strong>for</strong>skellige<br />
beboere, bl.a. den røde købmand.<br />
Det <strong>for</strong>ekom ofte - især eftet mørkets<br />
frembrud - at noget ramte købmandens<br />
stuevinduer. Der skulle som regel<br />
tre eller fire dunk til, så måtte han hen<br />
/4<br />
<strong>for</strong> at se , hvad der mon var på færde , men<br />
det eneste han så, var antagelig hybenbuskene<br />
i bedet på den anden side af<br />
gaden. (Folk i Præstevangen ville derimod<br />
have kunnet se tre-fire fnisende<br />
unger i dækning bag buskene.)<br />
Over<strong>for</strong> Vivis hus ved siden af<br />
Præstevangen boede i "Springborgs<br />
Minde" en af "fjenderne", et ældre<br />
ægtepar. Han vat pensioneret orrermatros,<br />
(det stod på dørskiltet), og hed<br />
RichardJensen, men gik blandt os børn<br />
under navnet "Skaldepeter". Han havde<br />
en lille velholdt have, som grænsede op<br />
til Præstevangens indkgrsel og parkeringsplads,<br />
alene beskFttet af en halvhøj<br />
mur, som gik langs haven fra<br />
Toldbodgade og ind til garagerne i parkeringspladen.<br />
Muren og den ene væg<br />
ph garagebygningen var således grænsen<br />
ind mod haven. Foran muren stod<br />
cykelstativet.<br />
Muren var et yndet opholdssted <strong>for</strong><br />
os børn, og det gav selvfølgelig lidt<br />
larm og uro. Om Skaldepeter mente, at<br />
mufen var hans, eller om han blot ville<br />
have os væk, så der blev ro, - måske sov<br />
de til middag - ved jeg ikke, men det<br />
var et fast ritual, at han eller fruen, (som<br />
vist hed Mariane) åbnede vinduet ud<br />
mod haven og beordrede os væk i klar<br />
tale, men aldrig med skælds- eller bandeord),<br />
nar vi sad der.<br />
Det kunne ske mange gange dagligt,<br />
og jeg kan ikke helt udelukke, at en del<br />
af børnenes interesse i at sidde på<br />
mufen kunne være håbet om netop<br />
denne reaktion...<br />
Hertil kom, at vi spillede en del fodbold<br />
på parkeringspladsen. Den midterste<br />
garage (Møllers) var måLl og det<br />
gav nogle helt gode drøn i gar gepot-
Change language