SoGnEAFTEn »Det eventyrlige livsmod - Filskov

Kirken
– bygget af levende sten ...
Blåhøj og Filskov Kirker
Årgang 12 · Nr. 3 · 2010/11
Okt. - nov. - dec. - jan. - feb.
■ B Gospel koncert Tirsdag 12. okt. kl. 19.30 se s. 8
■ F Salmestafet Onsdag 27. okt. kl. 19.30 se s. 8
■ F Allehelgens gudstjeneste Søndag 7. nov. kl. 14.00 se s. 13
■ B Allehelgens gudstjeneste Søndag 7. nov. kl. 10.30 se s. 13
■ F Julekoncert Onsdag 1. dec. kl. 19.30 se s. 8
■ B De ni læsninger Onsdag 15. dec. kl. 19.00 se s. 9
■ B Spagetti gudstjeneste Tirsdag 18. jan. kl. 17.00 se s. 9
■ F Kyndelmisse gudstjeneste Onsdag 2. feb. kl. 19.00 se s. 9
■ B Kyndelmisse gudstjeneste Torsdag 3. feb. kl. 19.00 se s. 9
■ B Sogneaften Tirsdag 8. feb. kl. 19.30 se s. 9
■ B Fastelavn i hallen Søndag 6. marts. kl. 10.00 se s. 9
■ F Fastelavn i kirken Søndag 6. marts. kl. 14.00 se s. 9
Indre mission mødekalender se s. 14
Gudstjensteliste se bagsiden

2
Adresser:
Sognepræst Karin Engmarksgaard
Præstegårdsvej 11, Blåhøj
7330 Brande tlf. 7534-5061
(bedst 13-14, mandag fri) fax 7534-5361
e-mail: ken@km.dk
■ Filskov Menighedsråd
Formand: Heine Jakobsen,
Brunbjergvej 44, 7200 Grindsted
asheja@mail.dk tlf. 7534-8216
■ Blåhøj Menighedsråd
Formand: Sussi Sommer,
Stigbjergvej 6, 7330 Brande
formand@blaahoj-kirke.dk tlf. 9643-6516
■ ■ Kirkesanger Blåhøj / Filskov
Sonja Kongsted tlf. 9718-0602
Ellen Andersen tlf. 9718-7132
■ Filskov Kirkegård
Janus Mønsted Høyer
Stationsvej 33, Filskov tlf. 7534-8035
7200 Grindsted, eller tlf. 4096-8035
Medhj. Lene Holst Bang tlf. 2926-5715
■ Blåhøj Kirkegård
Jens-Ejlert Jensen
Kornvænget 1, Blåhøj tlf. 7534-5341
7330 Brande, eller tlf. 2010-3463
Medhj. Jacob Nielsen tlf. 7534-5110
■ Kirkeværge Blåhøj
Charlotte Borum Nielsen Bruun tlf. 3028-0327
■ Kirkeværge Filskov
Carsten Rosenberg tlf. 7534-8275
Praktiske
oplysninger
FØDSEL:
Forældre med bopæl i Blåhøj og Filskov sogne
skal anmelde fødsel til sognepræsten inden
to dage. Man skal medbringe fødselsanmeldelsen.
DÅB:
Man henvender sig til sognepræsten og aftaler,
hvornår barnet ønskes døbt. Husk at
medbringe navn og adresse på fadderne.
BRYLLUP:
Man henvender sig først ved kommunens
Borgerservice hvor der udstedes en prøvelsesattest.
Husk at medbringe dåbsattester.
Prøvelsesattesten skal afleveres til præsten,
som skal foretage vielsen, og hos hvem alt
vedrørende brylluppet aftales.
BEGRAVELSE:
Henvendelse sker til præsten, der skal forestå
begravelsen og aftaler tidspunkt m.v. Bedemanden
plejer at sørge for de nødvendige
papirer. Derefter henvender man sig til graveren
angående gravsted og gravkastning med
videre.
Henvendelse vedr. vedligeholdelsesaftaler skal
ske til graveren/kirkeværgen.
REDAKTION:
Karin Rahbek-Engmarksgaard
Stof til næste nr. af bladet,
der kommer ultimo februar 2011 skal afleveres
ultimo januar 2011 til redaktionen,
gerne pr. mail: ken@km.dk

Nyt aNsIgt:
orgaNIstVIKar
Organist Regina Madsen er på barsel, og
i hendes barselsorlov har vi fået ansat
Dorthe Kodal. Vi byder dig velkommen
Dorthe, og håber du vil være glad for at
være i Blåhøj og Filskov.
Dorthe fortæller:
Mit navn er Dorthe Kodal, jeg bor i Esbjerg
sammen med min mand og to drenge. Siden
august har jeg været organistvikar ved Blåhøj
og Filskov kirker. Det er måske nok en lang
køretur jeg har til kirkerne her i Filskov og
Blåhøj, men jeg nyder køreturen igennem det
skønne landskab.
Efter at have været folkeskolelærer i 8 år
valgte jeg at lære at spille på orgel. Det var
lidt af en udfordring, selvom jeg har spillet
klaver mere eller mindre altid. Pludselig skulle
jeg jo også spille med fødderne og så gælder
om at holde tungen lige i mund.
Jeg blev færdiguddannet organist fra Løgumkloster
kirkemusikskole i juni måned i år.
Jeg har studeret sammen med jeres organist
Regina Madsen og da hun skulle på barsel
greb jeg muligheden for at komme ud og
virke som organist.
Jeg holder meget af at være organist. Det er
dejligt at spille orgel, at skulle dygtiggøre sig
på det og spille til gudstjenesterne. Men jeg
holder også meget af arbejdet med børn,
musik og kirken. Jeg er glad for kirkekoret,
som er for alle børn fra 3.-7. klasse. Vi øver
hver torsdag. Det er hyggeligt at være sammen
med børnene og ikke mindst at synge
sammen med dem. Der er ikke så mange
medlemmer i kirkekoret i dag, men dem, der
er der synger rigtig godt. Er der fl ere der har
lyst til at være med, er de velkomne, vi øver
hver torsdag kl. 16.45-17.45. Vi har også korskole
hver torsdag kl. 16 for alle børn der går
i indskolingen, her er der også plads til mange
fl ere. Begge kor øver i Blåhøj Præstegård.
Min fritid er de sidste år hovedsagligt blevet
brugt på Esbjerg Børne- og Ungdomsteater.
Her har jeg ofte spillet klaver til nogle forestillinger
men også været med til selve opsætningen.
Jeg blev engageret i teateret fordi
mine drenge ønskede at spille teater.
Jeg har nu været i gang her i Filskov og Blåhøj
i ca. en måned. Jeg er rigtig glad for at
være her, jeg synes alle er så rare og her er
en god stemning. Tak til alle for den fi ne
modtagelse.
På gensyn. Hilsen Dorthe
3

4
”det dør
VI IKKe aF
I Vores FamIlIe”
ESSAY: Pludselig gav Jesu historie mening
for mig, og spejlingen gav mig et
sted at vende min vrede og angst imod,
skriver sognepræst Karen-Bolette Erhard
Berg i dette essay om at få stillet en
kræftdiagnose.
Der sidder en ung og rask kvinde ved et
bord. Hun halvvejs ligger ind over bordet på
sine krydsede arme. I smug lader hun fi ngrene
stryge let hen over den lillebitte knude,
hun har fundet i randen af det ene bryst.
Hun glæder sig. Forestiller sig, at det er et tidligt
tegn på graviditet. En eller anden forstørret
mælkekirtel. Hun har endnu ikke sagt til
nogen, at hun tror, hun er gravid, for der er
ikke andre tegn end den lille hævede knude.
Senere får hun talt med manden om det. Taler
om knuden, men ikke om barnet. Hun
tænker, at hun bliver nødt til at vide noget
mere sikkert, inden hun nævner det. Håber
måske, at han selv får tanken.
Men han tænker på benigne og maligne tumorer.
Han er læge og vant til at tænke på, at
det kan være uskyldigt og godartet - men at
det også kan være truende og ondartet. Og
han sender hende til læge. Vil ikke selv have
det ansvar at afgøre, om det skal kaldes godt
eller ondt.
Det viste sig at være ondt. Ikke så stort, men
temmelig ondt. Ondt nok til operation og
seks-sengsstue. Åh, en dejlig seks-sengsstue.
Stærke kvinder, der turde fællesskabet. Ene
kvinder med brystkræft. Dræn og sammen-
syninger og helt eller bare delvist skamferet.
Der var den kloge 60-årige, som forsøgte at
have sig selv med i det svære. Og den 80-årige,
som blev beordret ud af sengen og hen
til bordet at spise. Hvorpå hun højlydt erklærede,
at hun ikke ville spise alene! Så måtte vi
andre også sætte os derhen og have det
hyggeligt.
Hov, nu ændrede jeg stil. Fra at beskrive en
eller anden kvinde til at skrive »jeg«. For det
var mig, det skete for. Men det var uvirkeligt,
mens det stod på. Jeg befandt mig i en glasboble
uden for alting. Og det var svært at
være i verden.
Svært at skulle være en taknemmelig patient,
der skulle tage godt imod al plejen og omsorgen
- når min oplevelse var, at jeg først
blev syg, da jeg fi k deres kærlighed at føle.
Kniv og dræn og bækkenstol. Lemlæstelse og
ydmygelse.
hVoRDAn SkULLE jEG kUnnE SiGE TAk TiL?
Jeg forstod det ikke dengang, men siden har
min gode psykoterapeut forklaret mig, at jeg
er en »dårlig patient«. Jeg har det svært med
at blive passet og plejet. Så sygehuspersonalet
skal ikke høre nogen klagesang fra mig
om, at de burde have gjort noget andet på en
meget bedre måde.
De gjorde meget godt, men jeg ville ikke have
med dem at gøre. »Be vis jeres berettigelse i
mit liv!« var min hold ning. Selv om den burde
have været: »Tak, fordi I hjælper mig, og redder
mig fra døden!«

MEn SÅDAn VAR DET ikkE FoR MiG
Samtidig var hospitalet det eneste sted, jeg
ville være, det eneste sted, som bekræftede
mig i, at jeg faktisk var syg. At min følelse af
at være truet på livet var rigtig. At det ikke
bare var noget, jeg bildte mig ind. For der var
mange, som prøvede at fortælle mig, at det
nok skulle gå alt sammen. Men jeg var slet
ikke nået til at skulle trøstes endnu.
Og kun på hospitalet kunne jeg hengive mig
til at lære min nye identitet at kende. »Cancerkællingen«
kaldte jeg mig, når jeg sad i ulidelig
lang tid i venteværelset. I et forsøg på at
prikke hul på min glasboble og komme ind til
følelserne. Og jeg fi k rigelig tid på hospitalet.
i STRÅLEFELTET
Rummet med strålekanonen. En kvinde ligger
med blottet overkrop, fi kseret i en form, lavet
specielt til hende. Bødlerne har bløde hænder
og taler i et rart toneleje. Spørger, om hun vil
have musik i ørerne, mens de sikrer sig, at
strålen kun rammer det sted, de vil slå ihjel.
Hun afslår rædselsslagen musikken. Så absurd.
Som om Mozart eller Sting kunne mildne
torturkammerets realiteter.
De går ud. Ud på den anden side af de metertykke
mure. Ind bag vægge af bly og sikret
glas. Overvåger hende nu kun via kamera og
taler til hende i lydanlæg. De skal ikke udsættes
for nogen fare.
Så trykker de på knapperne. Lyden, der betyder,
at strålerne er i gang, sætter i. De er bag
tykke mure - i sikkerhed - mens kvinden ligger
udstrakt, alene med sin nøgne hud i strålefeltet,
der for resten er nydeligt tegnet op
med lilla tusch i en fi rkant, der titter frem i Tshirtens
halsudskæring, når hun går derfra.
Bødlerne laver præcisionsarbejde.
Hvordan skulle jeg være taknemmelig?
Efter et par uger satte trætheden ind. Jeg orkede
at stå op om morgenen og gå langsomt
ned til bussen. Køre op på hospitalet til
radiumstationen. Stå det igennem. Tage hjem
igen. Lægge mig til at sove. Vågne, spise lidt.
Sove.
De lyse tosengsstuer til den ambulante kemoterapi.
Venlige sygeplejersker. Status for
hvide blodlegemer. Lægesamtale eller ej. Medicin
mod bivirkninger. Husk at tage den til
tiden - ellers så ...!
Timerne, hvor giften faldt i små dråber, der
fandt vejen ned til min arm og langsomt løb
ind i min åre. Gid jeg havde kunnet fi nde ud
af at være vred dengang. Så havde jeg raset
på hele verden. På sygehuspersonalet og
manden og Gud. Hvad i h... er meningen
med, at jeg skal ligge her og frivilligt lade mig
forgifte! Svar mig! Fortæl mig, at det er til mit
eget bedste. Forvent ikke af mig, at jeg er en
fornuftig voksen, som godt kan regne det ud
selv. Jeg er ikke fornuftig! Jeg er blevet stukket
ned bagfra af en led celledeler, som vil
udslette mig! Men jeg lå i en seng på hospitalet,
som en bleg og yndig pige.
Og takkede for hjælpen, selv om det ikke
passede, hvad jeg sagde. Undervejs åd vreden
sig indad. Jeg ønskede, at jeg var død i
stedet for at skulle stå dette lede liv uden mening
og glæde igennem.
hjÆLP hoS LiGESTiLLEDE
Så fandt jeg vej ind ad døren til Kræftens Bekæmpelses
Rådgivningscenter. Og der var
hjælp at hente. Bedst hjælp hos andre kræftramte.
For de professionelle havde jeg svært
ved at få ordentlig tillid til.
Hvad vidste de om nogen ting? Visualisering
mig her og der! Hjernevask, nu vil de også
tage mine tanker!
Selvhjælpsgruppen var til umådelig stor
hjælp. Jeg lærte vist ikke at rase igennem,
men der var plads til at være mig alligevel.
Og jeg ved, at vi altid vil være forbundne, selv
om jeg er langt fra de andre nu. Jeg sender
jer en taknemmelig, glædelig og kærlig hilsen.
5

I, der er tilbage. For vi havde døden som følgesvend
hele tiden.
Vi kunne dele den nyerhvervede opmærksomhed
på livet. På overhovedet at være i
live og ikke døde. Glæden over, at hver dag
talte med. Bevidstheden om, at det, der er
vigtigt i livet, skal have plads og rum. Og at
alt muligt kan være det vigtige.
Jeg vil aldrig glemme hende, der i begyndelsen
var fuld af angst og slet ikke kunne rumme
sin smertelige sandhed for til sidst, inden
hun måtte dø, at nå frem til en fred og ærlighed,
som gjorde hende selv og rummet om
hende smukt og krystalklart.
Én ting kunne jeg dog ikke dele med gruppen.
Og heller ikke med nogen andre. Min
tro. Jeg var teologistuderende og beskæftigede
mig med den kristne tro og livstydning.
Ikke religion og tro i bred forstand. Ikke alle
mulige religioner og former for tro. I patientmiljøet
er alle mulige alternative mere eller
mindre religiøse livsanskuelser vidt udbredt.
Det tiltalte mig ikke. Jeg søgte ikke en ny
Gud, jeg søgte en ny forståelse. Men jeg
kendte ingen teologer med kræft. Jeg var
studerende, og mine medstuderende var
bare ikke samme sted i livet som jeg. Jeg turde
ikke tale med dem eller en præst om mine
overvejelser. Var bange for at blotte noget
sårbart for en, der lige ville stikke mig en stor
skefuld »sandhed« eller et par gode råd. Undskyld,
at jeg ikke tænkte bedre om jer. Jeg
måtte pusle med mine tanker alene. Jeg pusler
stadigvæk, men ikke længere alene. Jeg
har fået arbejde som præst nu og har kolleger,
som jeg taler med. Mennesker, jeg møder.
Venner. Jeg har fået mere tillid.
Min TRo
Min tro havde indtil da været mest på trods.
På trods af, at jeg ikke kunne fi nde tillid til
Gud, og på trods af, at jeg i grunden ikke
fandt nogen forløsning eller løsning i det, jeg
gik og studerede, troede jeg alligevel. Min tro
var en bastion, jeg holdt mig til, uden at jeg
kunne formulere, hvad den indeholdt. Jeg lod
andre om at fatte, at Gud kunne høre mine
bønner og vidste, hvad jeg trængte til.
Men oplevelsen af, at jeg kunne være sikker
på, at andre forstod mine tanker og følelser,
fordi de kendte dem fra sig selv, kom til at
støde imod min forestilling om, at Gud kender
os bedre, end vi selv gør. Hvordan kan
jeg tro, at han kender mig, hvis han bare troner
i sin høje himmel, langt væk fra mit liv.
Der er ting, man ikke kan tænke sig til, men
som man må have prøvet selv.
Og så begyndte julenat og påskens begivenheder
at få en helt ny og meget mere nærværende
betydning. Gud har været menneske
engang. Han blev født af en kvinde en
nat for længe siden. Han har prøvet det hele
selv. Prøvet angsten, lidelsen og vreden. Han
blev uskyldigt dømt og henrettet.
For mig kan spørgsmålet »Hvorfor blev Gud
et menneske?« besvares: Fordi mennesker
ikke tror på andre end den, der har prøvet
det selv. Man kan mærke det. Man kan mærke,
at nogen forstår, hvad man taler om, fordi
de selv har prøvet det. Man kan spejle sig i
deres erfaringer. Prøve deres ord af, om de
duer for mig også.
Det gjorde jeg med Jesu historie. Som mange
før mig, der har haft det rigtig svært, læste
jeg om den nat, inden Jesus skulle dø, hvor
han var ude af sig selv af angst og bad om
at måtte blive fri. Og jeg læste om det skrig,
han udstødte på korset: Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig?
I sin sværeste stund. I den nat, hvor han må
have vidst, hvor det bar hen ad, da gik han
direkte ind i angsten, indrømmede den og
gav den til sin far i himlen. Og da det var
uudholdeligt, skreg han sin angst og vrede
ud til sin far: Hvor er du, far? Jeg føler mig
udsat, forladt, svigtet!

Spejlingen gav mig et sted at vende min vrede
og angst imod. Jeg kan rase mod den almægtige
i himlen, og jeg kan søge trøst hos
sønnen, der selv var angst engang.
Det giver mening for mig. Og jeg mistede
ikke min tro. Men den var nødt til at ændre
sig, hvis den skulle holde til livet.
Nu er det seks år siden, jeg blev opereret.
Året efter blev jeg gravid, og vi fi k en søn.
Mirakelbarnet. Og jeg sendte et foto til lægen
og skrev sådan cirka: »Dette kunne være et
helt almindeligt billede af en helt almindelig
ammende mor. Men det er mig, der ammer
min nyfødte fra DET bryst!«
AnGSTEn
Jeg kan stadig mærke den gamle angst og
vrede, når jeg skal til kontrol på hospitalet.
Angstanfaldene begynder halvanden til to
måneder før, og jeg føres i tankerne tilbage
til strålekammeret og giftstuen. Jeg kan ikke
kontrollere angsten, bare fl yde med den og
fortælle andre om den. Eller skrige den ud,
DØBTE i BLÅhØj kiRkE:
29/5: Henning Haugaard Jensen
13/6: Peter Emil Vitting
4/7: Conrad Cornelius Goth
26/9: Emilia Boelsgaard
hvis jeg er alene hjemme. Det hjælper. Og jeg
ved nu, at efter nogen tid - timer eller dage -
slipper den taget i mig. Indtil næste tur. Det
er strengt i den periode, hvor turene falder
tæt. Men jeg er ved at have sluppet angsten
for angsten. Angsten hører med. Den er blevet
min lod, og jeg ved, at det går over igen.
Jeg talte med min yndlingslæge om, at han
altså også var ham, der havde påført mig lidelserne,
samtidig med at han reddede mit
liv. Han undrede sig vist. Men han blev ikke
vred over, at jeg kunne have det sådan.
Min mor siger: »Det dør vi ikke af i vores familie!«
- og hun har noget at have det i. Vi er
foreløbig seks i fi re generationer, der trods
diagnose og behandling ikke er døde af
brystkræft. Jeg agter heller ikke at gøre det,
om Gud vil.
Til gengæld vil jeg forsøge at fastholde den
gode frugt af mine dyrt købte erfaringer resten
af mit liv.
Karen-Bolette Erhard Berg,
Sognepræst
DØBTE i FiLSkoV kiRkE:
24/5: Cecilie Carla Dyrehauge
Chri stiansen
27/6: Lucas Holmgaard Sørensen
8/8: Charlotte Ingersvang Jensen
8/8: Ida Lundsgaard Lauridsen
26/9: Celina Ellegård Knudsen
ViEDE/VELSiGnEDE i FiLSkoV kiRkE:
12/6: Randi Sørensen og
Jan Peter Andersen
11/9: Birgit Klausen og
Jesper Lindbjerg
DØDE oG BEGRAVEDE i FiLSkoV:
22/5: Villy Ove Andersen
24/7: Dorthe Elise Hansen
10/8: William
KIrKelIge haNdlINger
sIdeN sIdst
7

ARRANGEMENTER
TiRSDAG 12. okT. kL. 19.30 i BLÅhØj kiRkE
GoSPEL konCERT
med gospelkoret »Foot-Steps« fra Brande
FOOTSTEPS er et 4 stemmigt gospelkor med ca. 25 medlemmer. Koret
akkompagneres af klaver, bas og trommer. Koret hører hjemme i Brande
Baptistkirke, og har bestået i 12 år. Repertoiret er Gospel, Lovsang
og Negro Spirituals, typisk fra England, USA og Norge.
Ved koncerten den 12. okt. vil glæden ved gospel mærkes tydeligt og
Foot-Steps synge et bredt udsnit af deres repertoire.
Man kan læse mere om koret på deres hjemmeside www.footsteps.dk
onSDAG 27. okT. kL. 19.30 i FiLSkoV kiRkE
SALMESTAFET
Denne gang er stafetten givet videre til FDF i Filskov, hvor Piltene har
valgt sange og salmer vi skal synge, samt fortælle lidt om sangene.
onSDAG 1. DEC. kL. 19.30 i FiLSkoV kiRkE
jULEkonCERT
MED SCT. JOHANNES KANTORI
fra Herning synger ved julekoncerten
i Filskov kirke.
Koret blev oprettet i 1976 som koncertkor af organist ved Sct. Johannes
kirke, Bjarne Hersbo, der håndplukkede de dygtigste sangere fra kirkekoret.
Gennem årene har koret givet over 200 koncerter i Danmark og
rundt omkring i Europa, bl.a. i Paris, Wien, Berlin og Warzsawa. I juni
2009 besøgte koret Færøerne. Sct. Johannes Kantori består af 20 sangere,
hvoraf en stor del kommer fra Brande og omegn. Nogle af sangerne
er musikuddannede og arbejder professionelt med musik enten
som kirkesangere eller organister. Siden september 2006 har koret været
ledet af organist ved Brande og Uhre kirker, Irma Andersen.
Ved julekoncerten i Filskov kirke 1. dec. kl. 19.30 synger koret danske
jule salmer, som f.eks. »Guds engle i fl ok« og »Kimer i Klokker«, men der
vil også være en række smukke Christmas Carols på programmet.
Yderlige re oplysninger kan fi ndes på korets hjemmeside
www.kantoriherning.dk
Efter koncerten er Filskov menighedsråd vært ved en kop kaffe på Filskov
Kro.

onSDAG 15. DEC. kL. 19.00 (BEMÆRk TiDSPUnkT)
i BLÅhØj kiRkE
DE 9 LÆSninGER
De 9 læsninger er blevet en fast og værdsat del af julens
forberedelser i Blåhøj Kirke. Også i år vil vi forberede os til
julens højtid ved at samles om julens læsninger og salmer.
Medvirkende: Blåhøj Kirkes kor
”Store-Kor”, Filskov skole
Elever fra Brande Musik skole
Lokale læsere.
2 0 1 1 · 2 0 1 1 · 2 0 1 1 · 2 0 1 1
TiRSDAG 18. jAn. kL. 17.00 i BLÅhØj kiRkE
SPAGETTi GUDSTjEnESTE
Spagetti gudstjeneste er Gudstjeneste for de allermindste og deres forældre.
Hensigten er at lave en »gryderet« af gudstjeneste og mad, så
børnefamilierne ikke behøver at tænke på at skulle hjem og lave mad
efter gudstjenesten. Gudstjenesten varer ca. 30 min., og derefter spiser
vi sammen i konfi rmandstuen. Arrangementet forventet at slutte ca.
18.30, så børnene kan komme hjem i seng.
kYnDELMiSSE GUDSTjEnESTE
FiLSkoV kiRkE: 2. FEB. kL. 19.00
BLÅhØj kiRkE: 3. FEB. kL. 19.00
TiRSDAG 8. FEB. kL. 19.30, i konFiRMAnDSTUEn
SoGnEAFTEn »Det eventyrlige livsmod«
med valgmenighedspræst Claus Kaas Johansen.
Claus Kaas Johansen har været sognepræst i Vig og
siden 1980 valgmenighedspræst i Sdr. Nærå på Fyn.
Ved sogneaftenen den 8. februar fortæller han om
»Det eventyrlige livsmod«. Hvordan vi i fortællinger og
eventyr påvirker vores børn, og holder livsmodet vedlige.
FASTELAVn
BLÅhØj hALLEn: 6. MARTS kL. 10.00
FiLSkoV kiRkE: 6. MARTS kL. 14.00 9

er klip fra 2009/2010:
Høstgudstjenesten,
sogneudflugten,
sommerfesten,
de ni læsninger
10Her

Alle Helgen
Alle Helgen, ... det er novembermørke, det er
sorg og savn; det er ansigt efter ansigt, man
længes så inderligt og forgæves efter at se
dukke op i døråbningen; det er at blive mindet
om den umuligste af alle grænser. Døden.
Men alle Helgen er også håb. Sorgen lyst op
af Kristi liv, død og opstandelse. Din sorg og
min sorg og dem, vi hver i sær savner, ganske
som dem, ingen savner – må vi høre fortalt
ind i Guds Søns historie, og hans historie
fortalt ind i deres. Historien om aldrig at være
ladt alene, aldrig at være glemt af kærligheden,
aldrig at være uden håb – for håbet
kommer fra Ham.
Håbet ER Ham.
»Håb er en åndens og hjertets orientering,
der rækker ud over det umiddelbart levendes
verden og er forankret et fjernere sted, bag
dens grænser«. Sådan skrev Václav Havel i
»Fjernforhør«, erindringer fra hans tid i
fængslet.
Jeg bliver ved med at vende tilbage til de ord.
Koncentrerede og stærke, som Hebr. 6,19.
Håbet er som et anker, der er fæstnet bag ti-
Der er sætninger, der hænger fast, når man
først har lært sig dem. Og der er ord, der kan
få nye dybder efterhånden som tiden går.
Blandt de ord, der har sat sig fast i min erindring
er forfatteren Edel Neesgårds ord:
»Man kan ikke dryppe øjne fra anden sal.«
Ordene taler med ironi om ting vi alle kender.
Om afstand og nærhed. Vi ved alle, hvor tæt
vi skal på, for at dryppe øjne. Og så kender vi
nok alligevel også til, at der har været situationer,
som krævede vores nærhed, men hvor
vi flygtede langt væk.
dens og verdens grænse. Derude, hvor vi
ikke selv kan nå. Men det er en forankring,
som gør noget ved livet her og nu. For den
har fat i det evige liv. Og håbet giver os noget
at orientere os efter, så længe vi er her.
Jesus bragte Guds Rige og Guds fremtid nær
i det, han sagde og det han gjorde. For han
tog kampen op mod alt, der splitter livet ad.
Og da han døde på korset, fæstnede han håbets
anker i Guds fremtid. For da blev synd,
død og Djævel én gang for alle besejret af
ham.
Da sejrede Guds kærlighed, som engang skal
blive alt i alle. Da begyndte alle de skel, som
endnu er imellem os – imellem de levende
og imellem de levede og døde at smuldre.
Da Jesus stod op påskemorgen, havde han
fyldt hvert eneste hjørne af mørke og død
med sin livsnærende kærlighed. Og nu er
han os nær i sin ånd og i sot ord. Det ord,
som gør livet her og nu godt at leve. Trods
sorgen. For det er et liv i lyset af Guds fremtid.
Korshærspræst Lena Bentsen,
Aalborg
”Noget om
at dryppe øjNe”
2
Der er ting, der kun kan opstå i nærhed. Fortrolighed
f.eks. Og der er ting, som er nemmere,
når vi holder afstand. Fjendskab for eksempel.
Hvis man vil dryppe øjne, skal man turde
komme tæt på. Sådan er det vist med al
menneskelig omsorg. Den kan ikke øves med
gummihandsker eller via mail alene. Ligesom
åndelig omsorg ikke kan klares fra prædikestolen
alene. Vi må turde komme tættere på.
Turde være ansigt til ansigt. Hvilket vil sige, at
være indenfor rækkevidde, blive sårbar.

allehelgeNs
gudstjeNeste
FiLSkoV SØnDAG 7. noV. kL. 14.00
BLÅhØj SØnDAG 7. noV. kL. 10.30
Denne dag har en lang tradition bag sig. Oprindelig
var det en mindefest for kristne martyrer.
Men siden – hos os i den Evangelisk
Lutherske Kirke er det blevet en mindefest for
de døde.
I kirken har vi en lang tradition for, at vi Alle
Helgens søndag læser navnene op på de
kære vi har mistet i det forgangne år, siden
sidste Alle Helgen til minde om hvad vi havde.
Det er det begrebet »medmenneskelighed« vil
udtrykke. Hverken at gøre til mere eller mindre
end et menneske. Men at være »menneske
(sammen) med et menneske«.
Julen fortæller om Guds medmenneskelighed
i den forstand, at det handler om at Gud
blev menneske. Gud kom sårbart inden for
rækkevidde i skikkelse af et lille barn. Han
kunne have holdt afstand, men det gjorde
han ikke.
Guds søns komme til verden udtrykker den
nærhed, der også ligger i Edel Neesgårds ord
om, at man ikke kan dryppe øjne fra anden
sal. End ikke Gud møder den lidende jord fra
en verdensfjern himmel. Julenat drog Guds
Søn ind i lidelsens kvarter. Han slog sig ned
som »menneske ved menneske«.
Den nat drog han ind til lidelsen. I dag dra-
Vi mindes jo selvfølgelig først og fremmest
dem vi har mistet i vores egen dagligdag,
hvor minderne ofte trænger sig på som et
stort savn. Men mange finder tillige trøst i, at
minderne også har plads i gudstjenesten. Til
Alle Helgens gudstjenesten synges og forkyndes
det det kristne håb, som kirken har
båret med sig gennem generationerne: At
vore liv er mere end blot et lys, der brænder
ned, og slukkes med døden. For Gud er Gud
for både levende og døde!
I gudstjenesten vil der blive tændt et lys et lys
for hvert navn der læses op.
ger han ind til de lidende. At han blev menneske
som vi andre, gør, at han bringer håb
ind, hvor alt håb er ude. I Kristus er Gud
kommet verden nær. Så nær, at han kan følge
os på vej gennem livets dage såvel som
dets nat.
Glædelig advent og jul
13

4
2010
oKtoBer
NoVemBer
deCemBer
2011
jaNuar
FeBruar
INdre mIssIoN
Hvis ikke andet er nævnt er møderne kl. 19.30 i missionshuset i Filskov
Enhver er velkommen
4.-7. Oktobermøder i Løvlund
4. kl. 19.00 Grene Kirke
v/Erik Baun, Børkop. Emne: Guds kamp for os
7. kl. 19.30 Løvlund missionshus
v/Peter Wind, Farup. Emne: Troens kamp
14. IM‘s Årsmøde i Vejle
17. Lovsangsaften m/Linda Balsgaard m.fl .
28. Møde m/sognemedhjælper Vagn Dahl Nielsen, Varde. Emne:
»Det kristne håb« og pilgrimsvandring
4. Tag med til Foredragsaften i Ringive med Flemming Kofod
Svendsen om »Troen, sorgen og håbet«
9.-11. Møderække m/Kurt Hjemdal, Norge
d. 9. i Filskov
d. 10. i Grindsted
d. 11. i Vorbasse
18. Møde v/missionær Søren Grysbæk, Horsens. Salg af bøger.
22. Bestyrelses- og lederkonvent i Vorbasse m/landsdelssekretær
Thorkild Vad, Videbæk
2. Årsfest m/generalsekretær IM Thomas Bjerg Mikkelsen, Kolding.
Indsamling til missionshuset
9. Bibeltime hos Birthe og Bent Larsen, Gyvelvænget 21
16. Familieaften
28. Julefest m/missionær Carsten Mikkelsen, Kolding
Uge 2 Evangelisk Alliance Bedeuge
20. Ydremission v/præst Anne Dolmer, Danmission, Vejle
29. Bibelkursus i Filskov kl. 13.30 og 15.00 v. Erik Klosten. Emne:
Hvordan bliver jeg en kristen
1. Centermøde, v/sognepræst Steen Søvndal, Grindsted
3. Bibeltime i missionshuset
Uge 6 Missionsuge
Mandag Næstformand IM, Per Søgaard, Fredericia
Tirsdag Missionær Villy Sørensen, Hammel
Torsdag Provst Børge Terp, Ejstrupholm
Fredag Journalist Anette Ingemansen, IMT, Fredericia

FeBruar
marts
23.-24. Kvindestævne i Vorbasse
Onsdag kl. 14.00 og 15.30 Annelise Bach, Bramming
Torsdag kl. 14.00 og 15.30 Anne-Kathrine Thunbo Pedersen,
Dansk Ethioper Mission
kl. 19.30 Knud Erik Hansen, Sommersted, tidligere
forstander
Søndag den 19. september blev der i forbindelse
med høstgudstjenesten holdt indvielse
af de nye graverfaciliteter ved Filskov kirke.
Der er blevet arbejdet ihærdig på byggeriet
siden i vinter, og det er dejligt at de nye bygninger
nu står færdig, og er klar til at blive taget
i brug. Det er et fl ot byggeri, som er bygget
smukt ind i helheden omkring kirken. Det
er dejligt, at vi nu har nogle tidssvarende faciliteter
til vore gravere ved kirkegården. Der
er blevet bygget nyt maskinhus på 80 m 2 , og
et nyt mandskabshus med kontor og badefaciliteter
og omklædningsrum på 67 m 2 . Det
gamle graverkontor etableres der handicap
toilet, og ved kapellet bliver der etableret køleaggregat.
De nye bygninger ligger ved den
3. Møde v/landsdelssekretær Thorkild Vad, Videbæk. Efterfølgende
generalforsamling
17. Bibeltime hos Inge og Henning Larsen, Stationsvej 31
24. Møde v/præst Peter Fredensborg, Billund
28. Kredsmøde og generalforsamling i Hejnsvig v/Arne Nørgaard,
Gram
INdVIelse aF de Nye
graVerFaCIlIteter
nye P-plads som også næsten er blevet lavet.
Så det er blevet nogle smukke og præsentable
rammer, der omkranser Filskov kirke, som
vi kun kan være stolte af.
Karin Rahbek-Engmarksgaard
15

o K t o B e r
F e B r u a r
KIrKelIge haNdlINger
gudstjeNester
Blåhøj Filskov
17/10 20.s.e.trin. Ingen 10.30
24/10 21. s.e.trin 9.00 (Lasthein) Ingen
7/11 Alle Helgen 10.30 14.00
14/11 24. s.e.trin. Ingen 9.00 (Lasthein)
21/11 Sidste søndag i kirkeåret 10.30 Ingen
28/11 1. søndag i advent 14.00 10.30
5/12 2.s.øndag i advent 10.30 ingen
12/12 3. søndag i advent Ingen 9.00 (Lasthein)
19/12 4. søndag i advent 9.00 10.30
24/12 Juleaften 14.45 16.00
25/12 Juledag 10.30 9.00
26/12 2. juledag Ingen 10.30
1/1 Nyårsdag 19.30 16.00 (Kollekt-Bibelskabet)
2/1 Hellig 3 kg. 9.00 10.30
9/1 1.s.e.h3kg Ingen 9.00 (Lasthein)
16/1 2.s.e.h3kg 9.00 10.30
23/1 3. s.e.h3kg 10.30 9.00
30/1 4.s.e.h3kg 9.00 10.30
2/2 Kyndelmisse Ingen 19.00
3/2 Kyndelmisse 19.00 Ingen
6/2 5.s.e. h3kg 10.30 9.00
13/2 Sidste s.e.h3kg 9.00 10.30
20/2 Septuagesima Ingen 9.00 (Lasthein)
27/2 Seksagesima 9.00 10.30
6/3 Fastelavn 10.00 (Hallen) 14.00
Gudstjenester på Filskov friplejehjem: Sidste torsdag i hver måned kl. 15.00
KIRKEBIL ■ Ændringer i kirkebil for Blåhøj sogn: Fremover er det muligt at få kirkebil til alle gudstjenester
i Blåhøj Kirke.
Man ringer blot til Frydensbjerg i Brande senest en time før gudstjenestens start og så
bliver man hentet lige ved døren.
■ Hvis nogen har behov for kørelejlighed til gudstjenester
– koncerter eller lign. i Filskov kirke, kan man kontakte
følgende for nærmere aftale: Heine Jakobsen: 75 34 82 16.