Download - Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner

JULI 2011 

3456715. 

S T U D I E U D G A V E 

ARTIKLER TIL STUDIUM: 

29. august–4. september 

Vil du følge Jehovas kærlige vejledning? 

SIDE 10 SANG NR. 26 OG 3 

5.-11. september 

Vil du give agt p ˚ a Jehovas klare 

advarsler? 



Hvad er Guds hvile? 



Er du g ˚ aet ind til Guds hvile? 

SIDE 28 SANG NR. 134 OG 24

34567 

JULY 15, 2011 

FORM ˚ 

ALET MED VAGTT ˚ 

ARNET er at ære Jehova Gud, universets øverste Hersker. Fra et vagtt ˚ 

arn kunne 

man i gammel tid holde øje med landskabet vidt omkring; s ˚ 

adan hjælper dette blad os til at følge 

verdensbegivenhederne og se dem i lyset af Bibelens profetier. Det trøster sine læsere med den gode 

nyhed om at Guds rige, der styrer fra himmelen som en virkelig regering, snart vil fjerne al ondskab 

og gøre jorden til et paradis. Det tilskynder til tro p ˚ 

a Jesus Kristus, der ofrede sit liv for at vi kan opn ˚ 

a 

evigt liv, og nu er konge i Guds rige. Vagtt ˚ 

arnet udgives af Jehovas Vidner og er udkommet uafbrudt 

siden 1879. Det er upolitisk og holder sig til Bibelen som autoritet. 

Denne publikation m ˚ 

a ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. 

N ˚ 

ar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter — Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen 

„da. aut.“ hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992. Det Danske Bibelselskab 1992. 

FORM ˚ 

ALET MED DISSE ARTIKLER 

1. OG 2. STUDIEARTIKEL SIDE 10-19 - 

Jehova advarer os kærligt om d ˚ arlige p ˚ avirkninger 

der kan f ˚ a os til at bøje af fra vejen der fører 

til evigt liv. Disse to artikler behandler seks former 

for d ˚ arlig p ˚ avirkning og viser hvordan vi 

kan undg ˚ a dem. 

3. OG 4. STUDIEARTIKEL SIDE 24-32 

Bibelen siger at da Jehova havde skabt mennesket, 

„hvilede“ han p ˚ a den syvende dag. 

(Hebr. 4:4) Den første artikel forklarer hensigten 

med Guds hviledag og hvilken betydning 

den har for os. Den anden artikel nævner nogle 

m ˚ ader hvorp ˚ a vi hver især kan vise at vi er g ˚ aet 

ind til Jehovas hvile. 

OGS ˚ 

A I DETTE NUMMER 

3 En forenklet 

engelsk udgave 

4 En langvarig 

juridisk kamp 

ender med sejr! ) 

20 Jeg var bange for 

døden — nu ser 

jeg frem til ’liv 

i overflod’ ) 

The Watchtower (ISSN 0043-1087) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; M. H. Larson, President; G. F. Simonis, 

Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY 11201-2483, U.S.A., and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, 

London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagtt ˚ 

arnet (ISSN 0902-5723) er udgivet i Danmark af Vagtt ˚ arnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 

4300 Holbæk. Ansvarshavende: Jørgen Larsen. 2011 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain. 

Vol. 132, No. 14 Semimonthly DANISH

En forenklet engelsk udgave 

VI HAR den glæde at meddele 

at den engelske studieudgave 

af Vagtt ˚ 

arnet 

fra og med dette nummer ogs ˚ 

a vil blive udgivet 

i en forenklet version. Foreløbig vil 

denne version blive udgivet i et ˚ 

ar. Forsiden 

vil have samme opsætning som vist her. Bladet 

vil indeholde studieartiklerne og, hvis 

pladsen tillader det, udvalgte biartikler. Vi 

˚ 

tror at det vil dække et vigtigt andeligt 

behov hos mange Jehovas Vidner. Hvilket 

behov? 

Jehovas Vidner der bor s ˚ 

adanne steder 

som Fiji, Ghana, Kenya, Liberia, Nigeria, 

Papua Ny Guinea og Salomonøerne, benytter 

engelsk som deres fællessprog. Selvom 

de m ˚ 

aske ogs ˚ 

a taler et lokalt sprog, bruger de 

ofte engelsk ved møderne og i forkyndelsen. 

De bruger dog en mere forenklet form for 

engelsk end den der normalt bruges i vores 

publikationer. Der er ogs ˚ 

a nogle Jehovas 

Vidner som er flyttet til lande hvor de m ˚ 

a 

tale engelsk for at kommunikere med andre 

selvom deres kendskab til dette sprog er begrænset. 

De har heller ikke mulighed for 

at overvære de kristne møder p ˚ 

a deres modersm 

˚ 

al. 

Det er først og fremmest gennem de artikler 

vi drøfter hver uge ved vagtt ˚ arnsstudiet, 

at vi bliver forsynet med aktuel ˚ andelig føde. 

Den nye, forenklede engelske udgave har et 

mindre ordforr ˚ ad og en enklere sætningsbygning, 

hvilket vil hjælpe alle der overværer 

dette møde, til at f ˚ a fuld gavn af stoffet. 

Underoverskrifterne, paragrafferne, repetitionsspørgsm 

˚ alene og billederne vil harmonere 

med dem der findes i standardudgaven. 

S ˚ a uanset hvilken udgave man bruger, vil 

man kunne følge med i vagtt ˚ arnsstudiet. Nedenst 

˚ aende eksempel fra paragraf 2 i den 

første studieartikel i dette nummer viser forskellen 

p ˚ a ordlyden i de to udgaver. 

Det er vores h ˚ 

ab at denne nye udgave vil 

være med til at opfylde det ønske mange har 

givet udtryk for i bøn til Jehova: „Giv mig 

forstand, s ˚ 

a jeg kan lære dine bud.“ (Sl. 

119:73) Vi er overbeviste om at de der har et 

begrænset kendskab til engelsk, s ˚ 

avel som 

nogle af vores engelsksprogede børn og 

unge, nu bedre vil kunne forberede sig til 

det ugentlige vagtt ˚ 

arnsstudium. Vi takker 

Jehova fordi han i sin kærlighed til „hele 

brodersamfundet“ benytter „den trofaste og 

kloge træl“ til at give os ˚ 

andelig føde i overflod. 

— 1 Pet. 2:17; Matt. 24:45. 

Jehovas Vidners Styrende R ˚ 

ad

DET hele begyndte i 1995 og varede i 15 ˚ ar. 

I al den tid blev sande kristne i Rusland 

angrebet af modstandere af religionsfrihed. 

Disse var besluttede p ˚ a at f ˚ a Jehovas Vidner i 

Moskva og andre steder i landet erklæret 

ulovlige. Men Jehova sørgede for at vores trofaste 

brødre og søstre i Rusland vandt en juridisk 

sejr. Hvad gik der forud for denne konfrontation? 

ENDELIG FRIHED! 

I den første halvdel af 1990’erne genvandt 

vores brødre i Rusland de religiøse 

rettigheder de havde mistet i 1917. I 1991 

blev Jehovas Vidner registreret som et anerkendt 

trossamfund i Sovjetunionen. Efter 

Sovjetunionens opløsning blev Jehovas Vidner 

registreret som trossamfund i Den Russiske 

Føderation. De Jehovas Vidner som var 

blevet forfulgt ˚ artier tidligere, blev desuden 

af staten anerkendt som ofre for politisk 

undertrykkelse. Justitsministeriets Moskvaafdeling 

lod i 1993 Jehovas Vidners Menighed 

i Moskva, som vi officielt kaldes der, 

opn ˚ a registrering. Samme ˚ ar tr ˚ adte Ruslands 

nye forfatning, som garanterer religionsfrihed, 

ogs ˚ a i kraft. Det er ikke s ˚ a mærkeligt at 

en af vores brødre udbrød: „Vi havde aldrig 

drømt om at vi ville opleve en s ˚ adan frihed!“ 

Han fortsatte: „Vi havde ventet p ˚ a dette i 

50 ˚ ar!“ 

Brødrene og søstrene i Rusland brugte 

denne ’gunstige tid’ klogt ved straks at øge 

deres forkyndelse, og mange mennesker reagerede 

positivt. (2 Tim. 4:2) En iagttager 

sagde: „Folk var meget interesseret i religion.“ 

Inden længe blev antallet af forkyndere, 

pionerer og menigheder mangedoblet. 

Fra 1990 til 1995 steg antallet af Jehovas Vid- 

4 VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 

EN LANGVARIG JURIDISK KAMP 

ENDER MED SEJR! 

ner i Moskva fra cirka 300 til over 5000! Modstandere 

af religionsfriheden blev meget foruroligede 

over det hastigt voksende antal nye 

tjenere for Jehova i Moskva. I midten af 

1990’erne gik modstanderne til angreb ved at 

indlede en juridisk kamp. Denne kamp kom 

til at foreg ˚ a i fire langvarige faser før den endelig 

sluttede. 

UNDERSØGELSE AF ANKLAGER SLUTTER 

MED EN UVENTET DREJNING 

Den første fase af kampen begyndte i juni 

1995. En gruppe i Moskva der har tydelige 

forbindelser til den russiskortodokse kirke, 

indgav en klage hvori vores brødre blev beskyldt 

for at have beg ˚ aet strafbare handlinger. 

Gruppen hævdede at handle p ˚ a vegne af personer 

der var imod at deres ægtefælle eller 

børn var blevet Jehovas Vidner. I juni 1996 

p ˚ abegyndte man undersøgelser af om Jehovas 

Vidner havde beg ˚ aet noget kriminelt, 

men man fandt intet. Alligevel indgav gruppen 

igen en klage der indeholdt samme beskyldning 

mod brødrene. Endnu en gang 

blev der foretaget undersøgelser, men alle anklager 

blev tilbagevist. Ikke desto mindre indgav 

gruppen en tredje klage, baseret p ˚ a de 

samme beskyldninger. Atter blev der iværksat 

en undersøgelse af Jehovas Vidner i Moskva, 

men anklageren kom til den samme konklusion 

— der var intet grundlag for at rejse 

en straffesag. S ˚ a indgav modstanderne den 

samme klage for fjerde gang, og igen fandt 

anklageren ingen beviser. Utroligt nok krævede 

gruppen endnu en undersøgelse, men 

den 13. april 1998 blev sagen endelig lukket 

af den nye repræsentant for anklagemyndigheden.

„Men s ˚ a skete der noget bizart,“ fortæller 

en af de involverede advokater. Selvom den 

repræsentant for anklagemyndigheden der 

ledte den femte undersøgelse, indrømmede 

at der ikke var fundet beviser p ˚ a at Jehovas 

Vidner havde beg ˚ aet strafbare handlinger, r ˚ adede 

hun til at man anlagde civilt søgsm ˚ al 

mod vores brødre. Hun hævdede at Jehovas 

Vidners Menighed i Moskva overtr ˚ adte nationale 

og internationale love. Anklageren i 

Moskvas nordlige administrative kreds var 

enig, og han anlagde civilt søgsm ˚ al. Den 

29. september 1998 startede retsmøderne i 

Moskva ved Golovinskij-distriktsdomstolen. 

Den anden fase var begyndt. 

BIBELEN I RETSSALEN 

I et stuvende fyldt retslokale i den nordlige 

del af Moskva gik anklagerenTatjana Kondratjeva 

til angreb ved at henvise til en lov underskrevet 

i 1997 der betegner den ortodokse 

kristendom, islam, jødedommen og 

buddhismen som traditionelle religioner. 

Denne lov har gjort det svært for andre religioner 

at blive juridisk anerkendte, og den giver 

ogs ˚ a domstolene hjemmel til at forbyde 

trossamfund der fremmer had. Med henvisning 

til denne lov hævdede anklageren at Jehovas 

Vidner fremmer had og ødelægger familier 

og af den grund burde forbydes. 

En advokat som forsvarede vores brødre, 

stillede spørgsm ˚ alet: „Hvilke personer i Jehovas 

Vidners Menighed i Moskva har gjort sig 

skyldige i at overtræde denne lov?“ Anklageren 

kunne ikke oplyse et eneste navn. Hun 

p ˚ astod dog at Jehovas Vidners publikationer 

ansporer til religiøst fjendskab. For at bevise 

sin p ˚ astand læste hun højt fra bladene Vagtt 

˚ 

arnet og V ˚ 

agn op! og andre publikationer. 

Søgsm ˚ alet blev indgivet den 20. april 1998. To uger 

senere, den 5. maj, blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 

ratificeret af Rusland. 

„Loven blev vedtaget under stærkt pres fra den russiskortodokse 

kirke, som skinsygt vogter sin position i 

Rusland og meget gerne ser at Jehovas Vidner bliver underlagt 

forbud.“ — Associated Press, 25. juni 1999. 

(Se fotos). Da hun blev spurgt hvordan disse 

publikationer for ˚ arsager fjendskab, svarede 

hun: „Jehovas Vidner hævder at de har den 

sande tro.“ 

En anden advokat, som selv er et af Jehovas 

Vidner, gav dommeren og anklageren hver et 

eksemplar af Bibelen og læste Efeserbrevet 

4:5, hvor der st ˚ ar at der er „ ´ 

en Herre, ´ 

en tro, 

´ 

en d ˚ ab“. Inden længe var dommeren, anklageren 

og advokaten — alle med Bibelen i 

h ˚ anden — i gang med at drøfte skriftsteder 

som Johannes 17:18 og Jakob 1:27. Dommeren 

spurgte: „Ansporer disse vers til religiøst 

fjendskab?“ Anklageren svarede at det faldt 

uden for hendes kompetence at udtale sig om 

bibelvers. Advokaten fremviste dernæst publikationer 

fra den russiskortodokse kirke som 

udtrykker stærk kritik af Jehovas Vidner, og 

spurgte: „Er disse udtalelser en overtrædelse 

af loven?“ Anklageren svarede: „Jeg er ikke 

kompetent til at udtale mig om teologiske 

stridsspørgsm ˚ al.“ 

GRUNDLØSE BESKYLDNINGER 

For at begrunde beskyldningen om at Jehovas 

Vidner ødelægger familier, sagde anklageren 

at de ikke holder visse højtider, som 

for eksempel jul. Senere indrømmede hun 

dog at det ifølge russisk lov ikke er obligatorisk 

for landets borgere at fejre jul. Alle 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 5

Hvorfor en russisk 

afgørelse tages op til 

fornyet prøvelse i Frankrig 

Den 28. februar 1996 underskrev Rusland 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

(Rusland ratificerede konventionen 

den 5. maj 1998). Ved at underskrive denne 

konvention erklærede Ruslands regering at 

landets statsborgere har 

„ret til . . . religionsfrihed; denne ret omfatter 

frihed til at skifte religion eller tro samt 

frihed til enten . . . offentligt eller privat at 

udøve sin religion eller tro“. — Artikel 9. 

„ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter 

meningsfrihed og frihed til at modtage 

eller meddele oplysninger eller tanker“. 

— Artikel 10. 

„ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger“. 

— Artikel 11. 

Enkeltpersoner eller organisationer som er 

blevet offer for en krænkelse af rettigheder 

der er beskyttet under konventionen, og 

som har udnyttet alle landets klage- og 

ankemuligheder, kan indbringe deres sag 

for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 

i Strasbourg, Frankrig (vist ovenfor). 

Domstolen har 47 dommere — ´ 

en fra 

hvert af de lande der har underskrevet Den 

Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Domstolens afgørelser er bindende. 

De lande der har underskrevet konventionen, 

er forpligtet til at efterleve domstolens 

afgørelser. 

russere — ogs ˚ a Jehovas Vidner — kan selv 

vælge. Anklageren hævdede ogs ˚ a at Jehovas 

Vidner undlader at sørge for at deres børn f ˚ ar 

tilstrækkelig hvile, og at de ikke giver dem lov 

til at beskæftige sig med ting der gør dem 

glade. Men da hun blev udspurgt om dette, 

indrømmede hun at hun aldrig havde talt 

med unge der var vokset op hos forældre der 

var Jehovas Vidner. Og da en af advokaterne 

spurgte hende om hun nogen sinde havde 

overværet et af Jehovas Vidners møder, svarede 

hun: „Det var der ingen grund til.“ 

Anklageren indkaldte dernæst en professor 

i psykiatri som ekspertvidne. Professoren p ˚ astod 

at læsning af vores publikationer kunne 

føre til psykiske problemer. Da en forsvarsadvokat 

p ˚ apegede at professorens skriftlige vidneforklaring 

var identisk med et dokument 

udarbejdet af Moskvapatriarkatet, indrømmede 

professoren at visse afsnit var helt ens. 

„Vi benytter samme diskette,“ sagde han. Det 

kom ogs ˚ a frem at han aldrig havde haft et Jehovas 

vidne som patient. En anden professor 

i psykiatri sagde derimod i sit vidneudsagn at 

han havde undersøgt over 100 Jehovas Vidner 

fra Moskva, og at personerne i denne 

gruppe var mentalt normale. Han tilføjede at 

disse mennesker var blevet mere tolerante 

over for andre religioner end de var før de 

blev Jehovas Vidner. 

EN KORTVARIG SEJR 

Den 12. marts 1999 nedsatte dommeren et 

udvalg p ˚ a fem akademikere som skulle undersøge 

Jehovas Vidners litteratur, hvorefter 

hun udsatte retssagen. Uafhængigt af retssagen 

i Moskva havde Justitsministeriet i Rusland 

allerede bedt et udvalg best ˚ aende af 

akademikere om at undersøge vores publikationer. 

Dette udvalg rapporterede den 

15. april 1999 at de ikke havde fundet noget 

skadeligt i vores publikationer. Som følge 

heraf blev Jehovas Vidner den 29. april 1999 

genregistreret af Justitsministeriet som et anerkendt 

trossamfund i Rusland. Men til trods

for det positive resultat af Justitsministeriets 

undersøgelse insisterede domstolen i Moskva 

p ˚ a at et nyt udvalg skulle undersøge vores litteratur. 

Det gav anledning til en ejendommelig 

situation — Justitsministeriet i Rusland 

havde givet Jehovas Vidner status som et 

anerkendt trossamfund der overholdt landets 

love, mens Justitsministeriets Moskvaafdeling 

var ved at undersøge om Jehovas 

Vidner overtr ˚ adte landets love! 

Der gik næsten to ˚ ar inden retssagen blev 

genoptaget, og den 23. februar 2001 traf 

dommer Jelena Prokhorytjeva en afgørelse. 

Efter at have overvejet de oplysninger som 

det udvalg hun havde udpeget, var kommet 

frem til, erklærede hun: „Der er intet grundlag 

for at opløse og forbyde Jehovas Vidners 

religiøse samfund i Moskva.“ Endelig var det 

blevet juridisk stadfæstet at vores brødre ikke 

var skyldige i nogen af de anklager der var 

blevet rettet mod dem! Anklageren accepterede 

dog ikke afgørelsen og appellerede 

til Moskvas Byret. Tre m ˚ aneder senere, den 

30. maj 2001, annullerede retten dommer 

Prokhorytjevas afgørelse og beordrede en ny 

sag med samme anklager, men med en anden 

dommer. Den tredje fase skulle til at begynde. 

NEDERLAG — MEN KUN MIDLERTIDIGT 

Den 30. oktober 2001 genoptog dommer 

Vera Dubinskaja retssagen. Anklageren Kondratjeva 

beskyldte endnu en gang Jehovas 

Vidner for at fremme had, men s ˚ a tilføjede 

hun at et forbud mod Jehovas Vidner faktisk 

ville beskytte de moskovitiske Jehovas 

Vidners rettigheder! Som reaktion p ˚ a denne 

uhyrlige p ˚ astand skrev alle 10.000 Jehovas 

Vidner i Moskva straks under p ˚ a en erklæring 

hvori de bad domstolen om at afvise anklagerens 

tilbud om „beskyttelse“. 

Paradoksalt nok var denne dag ti ˚ arsdagen for vedtagelsen 

af en lov i Rusland der anerkendte Jehovas Vidner 

som ofre for religiøs undertrykkelse under det sovjetiske 

styre. 

Anklageren sagde at hun ikke behøvede at 

fremlægge beviser for at Vidnerne havde 

gjort noget ulovligt. Hun sagde at retssagen 

drejede sig om deres lære og publikationer, 

ikke om deres aktiviteter. Hun meddelte 

ogs ˚ a at hun ville indkalde en talsmand 

for den russiskortodokse kirke som ekspertvidne. 

Denne meddelelse viste tydeligt at 

medlemmer af gejstligheden var stærkt involveret 

i bestræbelserne for at forbyde Jehovas 

Vidner. Den 22. maj 2003 krævede dommeren 

at der skulle nedsættes et udvalg af eksperter 

som skulle undersøge Jehovas Vidners 

publikationer — endnu en gang. 

Den 17. februar 2004 blev retssagen genoptaget 

for at gennemg ˚ a resultatet af udvalgets 

undersøgelse. Eksperterne konstaterede 

at vores publikationer tilskynder læserne til 

at „værne om familien og ægteskabsordningen“, 

og at p ˚ astanden om at Jehovas Vidners 

litteratur fremmer had, var „grundløs“. Andre 

eksperter var enige. En professor i religionshistorie 

blev spurgt: „Hvad er grunden 

til at Jehovas Vidner forkynder?“ Han 

svarede: „Forkyndergerningen er et krav til 

kristne. Det er det der st ˚ ar i evangelierne, og 

det er hvad Kristus p ˚ abød sine disciple at gøre 

— ’g ˚ a ud og forkynd i alle lande’.“ Ikke desto 

mindre nedlagde dommeren den 26. marts 

2004 forbud mod Jehovas Vidners aktiviteter 

i Moskva. Den 16. juni 2004 stadfæstede 

Moskvas Byret denne afgørelse. Om denne 

afgørelse sagde en mand der har været Jehovas 

vidne i mange ˚ ar: „I sovjettiden skulle en 

russer være ateist. I dag skal en russer være ortodoks.“ 

Hvordan reagerede brødrene p ˚ a forbuddet? 

De gjorde ligesom Nehemias i fortiden. 

Han og andre jøder lod sig ikke standse af 

modstand da fjender af Guds folk prøvede at 

Forbuddet medførte at Moskva-menighedernes registrerede 

juridiske selskab blev opløst. Modstanderne h ˚ abede 

at dette ville gøre det vanskeligt for vores brødre at 

udføre forkyndelsesarbejdet. 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 7

Domstolens afgørelse 

Her er tre uddrag af Menneskerettighedsdomstolens 

afgørelse. 

 

En af anklagerne lød p ˚ a at Jehovas 

Vidner splitter familier. Domstolen 

var ikke enig. Den fastslog: 

„Konflikten skyldes de ikkereligiøse 

familiemedlemmers 

vægring ved og manglende vilje 

til at acceptere og respektere 

deres religiøse slægtnings ret til 

at udøve sin tro.“ — Par. 111. 

 

Domstolen fandt heller ingen beviser for 

anklagen om brug af hjernevaskmetoder. 

Den udtalte: 

„Domstolen finder det p ˚ afaldende 

at de [russiske] domstole ikke kunne 

opgive et eneste navn p ˚ a nogen hvis 

samvittighedsfrihed efter sigende 

var blevet krænket ved disse 

metoder.“ — Par. 129. 

 

Ifølge en anden anklage var Jehovas 

Vidners vægring mod blodtransfusion 

til skade for deres tilhængeres helbred. 

Domstolen havde en anden opfattelse: 

„Retten til at acceptere eller nægte 

en bestemt lægebehandling eller 

til at vælge en alternativ behandlingsform 

er helt i tr ˚ ad med princippet 

om individets selvbestemmelsesret 

og autonomi. En habil voksen 

patient har for eksempel frihed til 

at vælge eller fravælge en operation 

eller behandling og har samme 

frihed i forbindelse med blodtransfusion.“ 

— Par. 136. 

8 VAGTT ˚ 


forhindre dem i at genopbygge Jerusalems 

mur. De ’byggede videre’ og „var i deres 

hjerte opsat p ˚ a at arbejde“. (Neh. 4:1-6) Vores 

brødre i Moskva tillod heller ikke deres modstandere 

at hindre dem. De fortsatte med 

at gøre det arbejde der skal udføres i dag, 

nemlig at forkynde den gode nyhed. (1 Pet. 

4:12, 16) De havde tillid til at Jehova ville tage 

sig af dem, og de var klar til den fjerde fase af 

denne langvarige kamp. 

ØGET FJENDTLIGHED 

Den 25. august 2004 sendte vores brødre 

en skriftlig anmodning til Ruslands daværende 

præsident i Kreml, Vladimir Putin. 

Denne anmodning, hvori der blev udtrykt 

dyb bekymring over forbuddet, bestod af 

76 bind og indeholdt over 315.000 underskrifter. 

I mellemtiden viste de russiskortodokse 

gejstlige deres sande ansigt. En talsmand 

for Moskvapatriarkatet udtalte: „Vi er 

meget imod Jehovas Vidners aktiviteter.“ En 

muslimsk leder sagde at afgørelsen om forbuddet 

var „en milepæl og et positivt skridt“. 

Ikke overraskende bevirkede dette at fejlinformerede 

grupper i det russiske samfund fik 

mod til at angribe Jehovas Vidner. Nogle Jehovas 

Vidner blev sl ˚ aet og sparket af modstandere 

da de var ude at forkynde i Moskva. 

En rasende mand jog en søster ud af en bygning 

og sparkede hende s ˚ ah ˚ ardt i ryggen at 

hun faldt og slog hovedet. Hun m ˚ atte have 

lægehjælp, men politiet skred ikke til handling 

over for voldsmanden. Andre Jehovas 

Vidner blev arresteret af politiet, fik taget fingeraftryk, 

blev fotograferet og holdt i forvaring 

natten over. Bestyrere af mødelokaler i 

Moskva blev truet med at de ville blive fyret 

hvis de fortsat udlejede deres lokaler til Vidnerne. 

Inden længe havde adskillige menigheder 

ikke noget sted hvor de kunne mødes. 

Fyrre menigheder har m ˚ attet deles om det 

samme rigssalskompleks med fire sale. En af 

menighederne var nødt til at holde det of-

fentlige foredrag klokken halv otte om morgenen. 

En rejsende tilsynsmand fortæller: 

„Forkynderne m ˚ atte st ˚ a op klokken fem for at 

n ˚ a mødet, men de gjorde det villigt i mere 

end et ˚ ar.“ 

„TIL ET VIDNESBYRD“ 

For at f ˚ a fastsl ˚ aet at forbuddet i Moskva var 

ulovligt, indbragte vores advokater sagen for 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 

i december 2004. (Se rammen „Hvorfor 

en russisk afgørelse tages op til fornyet prøvelse 

i Frankrig“ p ˚ a side 6). Seks ˚ ar senere, 

den 10. juni 2010, traf domstolen en enstemmig 

afgørelse der rensede Jehovas Vidner for 

alle anklager! Domstolen behandlede alle 

anklagerne mod Jehovas Vidner og fandt 

dem fuldstændig ubegrundede. Den fastslog 

desuden at Rusland var juridisk forpligtet til 

„at sætte en stopper for den overtrædelse 

domstolen har konstateret, og s ˚ a vidt muligt 

afhjælpe konsekvenserne“. — Se rammen 

„Domstolens afgørelse“ p ˚ a side 8. 

Menneskerettighedsdomstolens velformulerede 

afgørelse om at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 

beskytter Jehovas 

Vidners aktiviteter, er ikke kun bindende 

for Rusland, men for alle Europar ˚ adets 47 

medlemslande. Desuden vil denne dom blive 

læst med stor interesse af jurister, dommere, 

lovgivere og menneskerettighedseksperter 

verden over. Hvorfor? I forbindelse 

med den omfattende analyse af loven og 

kendsgerningerne som domstolen foretog for 

at n ˚ a frem til sin afgørelse, henviste den ikke 

alene til otte tidligere tilfælde hvor den selv 

har truffet afgørelser til fordel for Jehovas 

Vidner, men ogs ˚ a til ni sejre Jehovas Vidner 

har vundet ved de højeste instanser i Argentina, 

Canada, Japan, Rusland, Spanien, Stor- 

Den 22. november 2010 afviste et udvalg p ˚ a 5 af 

Menneskerettighedsdomstolens dommere i Storkammeret 

Ruslands anmodning om at indbringe sagen for Storkammeret. 

Dommen af 10. juni 2010 blev alts ˚ a den endelige 

afgørelse af sagen og skulle h ˚ andhæves. 

britannien, Sydafrika og USA. Disse henvisninger 

samt domstolens kraftige afvisning af 

de beskyldninger anklageren i Moskva havde 

fremført, giver Jehovas Vidners verdensomspændende 

samfund et magtfuldt redskab 

som de kan benytte n ˚ ar de skal forsvare deres 

tro og aktiviteter. 

Jesus sagde til sine disciple: „I vil blive 

slæbt for landshøvdinger og konger for min 

skyld, til et vidnesbyrd for dem og nationerne.“ 

(Matt. 10:18) Den juridiske kamp der 

er foreg ˚ aet i de sidste femten ˚ ar, har givet vores 

brødre lejlighed til at gøre Jehovas navn 

kendt som aldrig før i Moskva og andre steder. 

Den opmærksomhed Jehovas Vidner har 

f ˚ aet p ˚ a grund af undersøgelserne, retssagerne 

og en international domstols afgørelse, har i 

høj grad været „til et vidnesbyrd“ og „til 

fremgang for den gode nyhed“. (Fil.1:12) N ˚ ar 

Jehovas Vidner i Moskva er ude at forkynde, 

møder de faktisk mange der spørger: „Men 

blev jeres trossamfund da ikke forbudt?“ Det 

giver ofte brødrene lejlighed til at fortælle de 

besøgte mere om vores tro. Det er tydeligt at 

ingen modstandere kan hindre os i at udføre 

vores forkyndelse. Vi beder til at Jehova fortsat 

vil velsigne og støtte vores modige brødre 

og søstre i Rusland. 

9

VIL DU FØLGE 

JEHOVAS KÆRLIGE VEJLEDNING? 

FORESTIL dig følgende: Du skal rejse til en 

bestemt by. For at forhøre dig om vejen 

spørger du en god ven som kender den. Under 

beskrivelsen siger han for eksempel: „Pas 

p ˚ a ved næste sving. Skiltet er misvisende. Der 

er mange der har fulgt det, og som er endt 

med at fare vild.“ Sætter du pris p ˚ a hans omsorg, 

og vil du lytte til hans advarsel? Jehova 

er som en s ˚ adan ven. Han giver os nøjagtig 

vejledning om hvordan vi n ˚ ar vores m ˚ al, det 

evige liv, men han advarer os ogs ˚ a om d ˚ arlige 

p ˚ avirkninger der kunne f ˚ a os til at vælge en 

forkert vej. — 5 Mos. 5:32; Es. 30:21. 

2 I denne og den følgende artikel vil vi behandle 

nogle p ˚ avirkninger som vores Ven, Jehova 

Gud, advarer os imod. Lad os huske at 

Jehova giver os s ˚ adanne advarsler fordi han 

har omsorg for os og elsker os. Han ønsker at 

vi skal n ˚ a vores m ˚ al. Det gør ham ondt at se 

nogle bukke under for en d ˚ arlig p ˚ avirkning 

og fare vild. (Ez. 33:11) I denne artikel vil vi 

komme ind p ˚ a tre faktorer der kan p ˚ avirke os 

i en d ˚ arlig retning. Den første p ˚ avirkning 

kommer udefra; den anden indefra, fra os 

selv; og den tredje er ikke engang reel, men 

ikke desto mindre meget farlig. Vi har brug 

for at vide hvad det er for p ˚ avirkninger, og 

hvad vor himmelske Fader fortæller os om 

hvordan vi kan modst ˚ a dem. En af de inspirerede 

salmister sagde til Jehova: „Enhver falsk 

sti hader jeg.“ (Sl. 119:128) Har du det p ˚ a 

samme m ˚ ade? Lad os se hvordan vi kan for- 

1, 2. (a) Hvilken advarsel ville du sætte pris p ˚ an ˚ ar 

du beder om hjælp til at finde vej, og hvad er grunden? 

(b) Hvilke advarsler giver Jehova dem der tjener 

ham, og hvorfor? 

10 VAGTT ˚ 


„Enhver falsk sti hader jeg.“ — SL. 119:128. 

stærke dette had og handle i overensstemmelse 

med det. 

„Du m ˚ a ikke følge mængden“ 

3 Hvad ville du gøre hvis du skulle ud p ˚ a en 

lang rejse og ikke var sikker p ˚ a hvilken vej du 

skulle vælge? Du kunne føle dig fristet til at 

følge efter andre rejsende — især hvis der var 

en hel del der tog den samme vej. Men det 

ville være risikabelt. M ˚ aske skal de slet ikke 

samme sted hen som du, og m ˚ aske er de allerede 

faret vild. Vi kan i den forbindelse 

tænke p ˚ a et princip der l ˚ a til grund for en af 

de love det gamle Israel fik. De der skulle 

tjene som dommere eller vidner i en retssag, 

blev advaret om faren ved at „følge mængden“. 

(Læs Anden Mosebog 23:2). Uden tvivl 

er det meget let for ufuldkomne mennesker 

at bukke under for gruppepres og derved 

komme til at bøje retten. Men gælder princippet 

om ikke at følge mængden kun i retssager? 

Nej. 

4 I virkeligheden kan presset til at „følge 

mængden“ stort set opst ˚ an ˚ ar som helst. Det 

kan opst ˚ a pludseligt og være meget svært at 

modst ˚ a. Tænk for eksempel p ˚ a det gruppepres 

Josua og Kaleb engang blev udsat for. De 

hørte til en gruppe p ˚ a 12 mænd der blev 

sendt ind i det forjættede land for at udspejde 

det. Da gruppen vendte tilbage, aflagde de ti 

af mændene en meget negativ og nedsl ˚ aende 

3. (a) Hvorfor kan det være farligt at følge efter andre 

rejsende n ˚ ar vi ikke er sikre p ˚ a hvilken vej vi skal 

tage? (b) Hvilket vigtigt princip finder vi i Anden 

Mosebog 23:2? 

4, 5. Hvilket pres blev Josua og Kaleb udsat for, og 

hvad satte dem i stand til at modst ˚ a det?

apport. De p ˚ astod endog at nogle af landets 

indbyggere var kæmper der nedstammede fra 

nefilim, et bastardafkom hvis fædre var oprørske 

engle som havde taget sig hustruer her 

p ˚ a jorden. (1 Mos. 6:4) Det var selvfølgelig en 

absurd p ˚ astand. Dette bastardafkom var blevet 

udslettet i Vandfloden mange hundrede 

˚ 

ar før og havde ikke efterladt sig en eneste efterkommer. 

Men selv de mærkeligste id ´ 

eer 

kan trænge ind og finde grobund hos dem 

der er svage i troen. De negative rapporter 

som de ti spejdere aflagde, spredte hurtigt 

frygt og rædsel blandt folket. Inden længe var 

de fleste sikre p ˚ a at det ville være en fejltagelse 

at drage ind i det forjættede land, s ˚ adan 

som Jehova havde befalet. Hvad gjorde Josua 

og Kaleb i denne eksplosive situation? 

— 4 Mos. 13:25-33. 

5 De fulgte ikke mængden. De fortalte 

sandheden og holdt sig til den, selvom det 

store flertal ikke ville høre og oven i købet 

truede med at stene dem til døde. Hvor fik de 

modet fra? Der er ingen tvivl om at det for en 

stor del skyldtes deres tro. De der har tro, ser 

tydeligt forskellen mellem menneskers ubegrundede 

p ˚ astande og Jehova Guds hellige 

løfter. Begge gav senere udtryk for deres syn 

p ˚ a Jehovas evne til at opfylde hvert eneste af 

sine løfter. (Læs Josua 14:6, 8; 23:2, 14). Jo- 

Føler du dig nogen sinde fristet til at følge mængden? 

sua og Kaleb holdt fast ved deres trofaste Gud 

og kunne ikke drømme om at s ˚ are ham af 

hensyn til et troløst flertal. S ˚ a de stod fast og 

er dermed blevet et storsl ˚ aet eksempel for os 

i dag. — 4 Mos. 14:1-10. 

6 Føler du dig nogen sinde presset til at 

følge mængden? De der har fjernet sig fra Jehova, 

og som h ˚ anligt afviser hans moralnormer, 

er sandelig i overtal i dag. Med hensyn 

til underholdning og adspredelse gør de sig 

ofte til talsmænd for mærkelige id ´ 

eer. De p ˚ ast 

˚ ar for eksempel at den umoralitet, vold og 

okkultisme som tv, film og videospil skildrer, 

er helt uskadelig. (2 Tim. 3:1-5) Lader du andres 

sløve samvittighed p ˚ avirke dit valg og 

din samvittighed n ˚ ar du vælger underholdning 

og adspredelse til dig selv og din familie? 

Ville det ikke være det samme som at 

følge mængden? 

7 Jehova har givet os en dyrebar gave som 

en hjælp til at træffe afgørelser — nemlig vores 

„opfattelsesevne“. Denne evne m ˚ a imidlertid 

opøves „gennem brugen“. (Hebr. 5:14) 

6. P ˚ a hvilke m ˚ ader kunne vi føle os pressede til at 

følge mængden? 

7, 8. (a) Hvordan bliver vores „opfattelsesevne“ 

opøvet, og hvorfor er denne opøvelse bedre end en 

mængde stive regler? (b) Hvorfor er det dejligt at se 

hvad mange unge kristne gør? 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 11

At følge mængden vil ikke opøve vores opfattelsesevne. 

Det vil en række stive regler for 

hvordan man handler n ˚ ar det gælder samvittighedsspørgsm 

˚ al, imidlertid heller ikke. Det 

er for eksempel grunden til at Jehovas folk 

ikke f ˚ ar en liste udleveret over film, bøger og 

internetsider som de bør undg ˚ a. En s ˚ adan liste 

ville hurtigt blive forældet eftersom forholdene 

i verden hurtigt ændrer sig. (1 Kor. 

7:31) Endnu værre er det at det ville berøve os 

noget vigtigt. Det ville nemlig betyde at vi 

ikke personligt og under bøn skulle afveje de 

bibelske principper mod hinanden og p ˚ a den 

baggrund træffe vores afgørelse. — Ef. 5:10. 

8 Naturligvis kan de afgørelser vi træffer p ˚ a 

grundlag af Bibelens principper, undertiden 

gøre os upopulære. De unge kan i skolen 

blive udsat for et stærkt pres til at se hvad alle 

andre ser, og gøre hvad alle andre gør. (1 Pet. 

4:4) Det er derfor dejligt at opleve at kristne, 

unge som ældre, har en tro som Josua og Kaleb 

og ikke følger mængden. 

„I m ˚ a ikke følge jeres hjerter og øjne“ 

9 Den anden farlige p ˚ avirkning vi vil se 

nærmere p ˚ a, kommer indefra. Den kan illustreres 

p ˚ a følgende m ˚ ade: Forestil dig at du er 

ude at køre og har et bestemt m ˚ al for øje, men 

at du s ˚ a beslutter at lægge vejkortet til side og 

blot følge dine egne indskydelser — ved for 

eksempel at vælge en hvilken som helst vej 

hvor der ser ud til at være en smuk udsigt. Det 

er klart at du ikke vil n ˚ a dit m ˚ al p ˚ a den m ˚ ade. 

Læg i denne forbindelse mærke til en anden 

af Jehovas love til Israel. Mange i dag vil finde 

det svært at forst ˚ a en lov om at sætte frynser 

og en bl ˚ a snor forneden p ˚ a deres klædedragt. 

(Læs Fjerde Mosebog 15:37-39). Men kan du 

se form ˚ alet med et s ˚ adant p ˚ abud? N ˚ ar israelit- 

9. (a) Hvorfor kunne det under en køretur hvor 

man har et bestemt m ˚ al for øje, være farligt at følge 

en pludselig indskydelse? (b) Hvorfor var den lov vi 

finder i Fjerde Mosebog 15:37-39, relevant for Guds 

folk i fortiden? 

12 VAGTT ˚ 


terne s ˚ a frynserne og den bl ˚ a snor p ˚ a deres 

klædedragt, ville det minde dem om Jehovas 

lov om at de skulle holde sig adskilt fra de hedenske 

folkeslag rundt om dem. Det var vigtigt 

hvis de ville opn ˚ a og bevare Jehovas godkendelse. 

(3 Mos. 18:24, 25) Men denne lov 

afslører ogs ˚ a en farlig p ˚ avirkning der kommer 

indefra, og som kunne føre os bort fra vores 

m ˚ al, det evige liv. Hvordan det? 

10 Læg mærke til den begrundelse Jehova 

gav sit folk for at indføre denne lov: „I m ˚ a 

ikke følge jeres hjerter og øjne, som forleder 

jer til utugt.“ Jehova har dyb indsigt i den 

menneskelige natur. Han v ´ 

ed hvor let vort 

hjerte, vort indre jeg, kan blive forledt af det 

vi ser med øjnene. Bibelen indeholder følgende 

advarsel: „Hjertet er mere forræderisk 

end noget andet, og desperat. Hvem kender 

det?“ (Jer. 17:9) Kan du se i hvor høj grad Jehovas 

advarsel til israelitterne var p ˚ a sin 

plads? Han vidste udmærket at de ville være 

tilbøjelige til at iagttage de hedenske folk 

rundt om og ville blive ført p ˚ a afveje af d ´ 

et de 

s ˚ a. De kunne blive fristet til at se ud som dem 

og derefter komme til at tænke, føle og 

handle som dem. — Ordsp. 13:20. 

11 I vor tid er det endnu lettere for vort forræderiske 

hjerte at blive forført af vore sanser. 

Vi lever i en verden der er lagt an p ˚ a at appellere 

til menneskers kødelige tilbøjeligheder. 

Hvordan kan vi i en s ˚ adan verden anvende 

princippet der ligger bag p ˚ abuddet i Fjerde 

Mosebog 15:39? Tænk over følgende: Lader 

du dig p ˚ avirke af det hvis du i skolen, p ˚ a dit 

arbejde eller i dit nabolag er omgivet af nogle 

der klæder sig provokerende? Kunne du blive 

fristet til at ’følge dit hjerte og dine øjne’ og 

p ˚ a den m ˚ ade blive forført af det du ser? Og 

kunne det friste dig til at sænke din egen 

norm for hvordan du klæder dig? — Rom. 

12:1, 2. 

10. Hvordan har Jehova vist at han har indsigt i den 

menneskelige natur? 

11. Hvordan kunne vi blive forført af vore sanser?

12 Vi har i høj grad brug for at udvikle selvbeherskelse. 

Hvis vore øjne er tilbøjelige til at 

se p ˚ a noget de ikke burde, lad os da tænke p ˚ a 

den trofaste Jobs beslutning. Han sluttede en 

højtidelig pagt med sine øjne, idet han traf 

den faste beslutning ikke at vise en kvinde 

han ikke var gift med, nogen romantisk opmærksomhed. 

(Job 31:1) Og kong David 

sagde: „Jeg sætter ikke noget nedrigt frem for 

mine øjne.“ (Sl. 101:3) Alt hvad der kunne 

skade vores rene samvittighed og vores forhold 

til Jehova, kan betragtes som „noget 

nedrigt“. Hertil hører enhver fristelse der 

kunne appellere til vore øjne og p ˚ a den m ˚ ade 

forføre vort hjerte s ˚ a vi handlede uret. 

13 P ˚ a den anden side ønsker vi heller ikke 

selv at blive „noget nedrigt“ for andre ved at 

friste dem til at handle uret. Vi tager derfor Bibelens 

inspirerede vejledning om at være 

12, 13. (a) Hvad bør vi gøre hvis vore øjne er tilbøjelige 

til at se p ˚ a noget de ikke bør se p ˚ a? (b) Hvad 

kan motivere os s ˚ a vi ikke bliver ˚ arsag til fristelse for 

andre? 

klædt i en „velordnet klædning, med fordringsløshed,“ 

meget alvorligt. (1 Tim. 2:9) 

Hvad det vil sige at være fordringsløst klædt, 

kan ikke defineres efter eget forgodtbefindende. 

Vi m ˚ a tage hensyn til andres samvittighed 

og følelser og lade deres velfærd og 

fred i sindet g ˚ a forud for vore egne ønsker. 

(Rom. 15:1, 2) Den kristne menighed kan 

glæde sig over at have mange tusind unge der 

er fremragende eksempler i denne henseende. 

Vi er stolte af at de ikke ’følger deres 

hjerter og øjne’, men vælger at behage Jehova 

i alt hvad de gør — ogs ˚ a i m ˚ aden de klæder 

sig p ˚ a. 

Følg ikke „tomme guder“ 

14 Forestil dig at du er p ˚ a rejse gennem en 

udstrakt ørken. Hvad ville der ske hvis du bøjede 

af fra vejen for at følge en luftspejling? 

Det kunne koste dig livet! Jehova er opmærksom 

p ˚ a denne fare. Her er et eksempel. Israelitterne 

ville gerne være som folkeslagene der 

boede rundt om dem, og som blev regeret af 

jordiske konger. Israelitternes ønske var en 

alvorlig synd, for det betød at 

de forkastede Jehova som deres 

konge. Han tillod at de fik 

en jordisk konge, men han lod 

profeten Samuel fremsætte en 

stærk advarsel til dem om ikke 

at følge „tomme guder“. — Læs 

Første Samuelsbog 12:21. 

15 Troede de at en jordisk 

konge p ˚ a en eller anden m ˚ ade 

ville være mere virkelig og mere 

p ˚ alidelig end Jehova? Hvis de 

14. Hvilken advarsel ang ˚ 

aende „tomme 

guder“ udtalte Samuel over for israelitterne? 

15. P ˚ a hvilken m ˚ ade kom israelitterne 

til at følge „tomme guder“? 

Hvorfor er det farligt at følge 

en pludselig indskydelse? 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 13

gjorde det, var de i færd med at følge noget 

som var tomt, noget som kun var en illusion! 

Og de var i fare for at følge mange andre af Satans 

illusioner. Jordiske konger kunne meget 

let forføre dem til afgudsdyrkelse. Afgudsdyrkere 

beg ˚ ar den fejl at tro at fysiske genstande 

— guder af træ eller sten — p ˚ a en eller anden 

m ˚ ade er mere virkelige og mere p ˚ alidelige 

end den usynlige Gud, Jehova, som har skabt 

alle ting. Men som apostelen Paulus anførte, 

er afguder „intet“. (1 Kor. 8:4) De kan ikke se, 

høre, tale eller handle. Man kan m ˚ aske se 

dem og røre ved dem, men hvis man tilbad 

dem, ville man følge noget der intet er, en 

tom illusion, og det ville kun føre til ulykke. 

— Sl. 115:4-8. 

16 Satan er stadig en mester i at f ˚ a folk til at 

følge „tomme guder“, noget som intet er. For 

eksempel har han forført utallige til at søge 

tryghed i materielle ting. Penge, materielle 

besiddelser og højtbetalte job ser m ˚ aske ud til 

at give visse fordele. Men hvad kan materielle 

ting give en n ˚ ar helbredet svigter, økonomien 

smuldrer, eller man bliver offer for en 

16. (a) Hvordan forfører Satan mange til at følge 

noget som intet er? (b) Hvordan kan vi sige at materielle 

ting intet er i sammenligning med Jehova 

Gud? 

14 VAGTT ˚ 


Jager du efter 

„tomme guder“? 

naturkatastrofe? Hvad kan de give en n ˚ ar 

man føler sig tom indeni, ikke kan se et form 

˚ al med ens liv, mangler en rettesnor og svarene 

p ˚ a livets dybere spørgsm ˚ al? Hvilken 

trøst og lindring kan de give n ˚ ar man st ˚ ar 

over for døden? Hvis vi prøver at f ˚ a materielle 

goder til at dække vore ˚ andelige behov, vil 

vi blive skuffede. Materielle besiddelser kan 

ikke udfri os; de er tomhed. P ˚ a langt sigt kan 

de ikke engang yde nogen fysisk sikkerhed, 

for de har ingen varig virkning p ˚ a livets nuværende 

korthed eller p ˚ a den omstændighed 

at vi bliver ramt af sygdom eller død. (Ordsp. 

23:4, 5) Hvor langt mere virkelig er ikke 

vor Gud, Jehova! Virkelig sikkerhed finder vi 

kun i et nært forhold til ham. Det er en velsignelse 

som er noget værd! Lad os aldrig 

svigte ham til fordel for tomme guder, som 

intet er. 

17 Er det ikke en velsignelse at have Jehova 

som Ven og Vejleder p ˚ a vores rejse gennem 

livet? Hvis vi til stadighed lytter til hans 

kærlige advarsler mod tre faktorer som kan 

p ˚ avirke os i en d ˚ arlig retning — at følge 

mængden, vores eget hjerte og „tomme guder“ 

— vil der være langt større sandsynlighed 

for at vi n ˚ ar vores m ˚ al, det evige liv. I den 

følgende artikel vil vi se p ˚ a yderligere tre advarsler 

som Jehova giver for at hjælpe os til at 

hade og undg ˚ a de ’falske stier’ der fører s ˚ a 

mange p ˚ a vildspor. — Sl. 119:128. 

17. Hvad er du besluttet p ˚ a med hensyn til de d ˚ arlige 

p ˚ avirkninger vi her har været inde p ˚ a? 

Hvad mener du? 

Hvilke principper indeholder følgende 

skriftsteder, og hvordan kan du følge 

dem i dit liv? 

˙ 2 Mosebog 23:2 

˙ 4 Mosebog 15:37-39 

˙ 1 Samuel 12:21 

˙ Salme 119:128

VIL DU GIVE AGT P ˚ 

A JEHOVAS 

KLARE ADVARSLER? 

ET VEJSKILT der peger i den forkerte retning 

er ikke alene vildledende; det kan ogs ˚ 

a 

være farligt. Forestil dig at en ven advarede dig 

om at en mand med ondt i sinde havde flyttet 

skiltet for at skade uopmærksomme rejsende. 

Ville du s ˚ 

a ikke lytte til advarselen? 

2 Det er helt sikkert at Satan, der virkelig er 

ond, er opsat p ˚ 

a at vildlede os. ( ˚ 

Ab. 12:9) Alle 

de d ˚ 

arlige p ˚ 

avirkninger vi har været inde p ˚ 

ai 

den foreg ˚ 

aende artikel, stammer fra ham og er 

beregnet p ˚ 

a at f ˚ 

a os bort fra vejen der fører til 

evigt liv. (Matt. 7:13, 14) Vi kan være taknemmelige 

for at vor kærlige Gud advarer os imod 

at følge Satans vildledende ’vejskilte’. Lad os 

se p ˚ 

a yderligere tre m ˚ 

ader hvorp ˚ 

a Satan prøver 

at p ˚ 

avirke os i en negativ retning. N ˚ 

ar vi ser 

hvordan Guds ord hjælper os til ikke at blive 

ført vild, kan vi forestille os at Jehova g ˚ 

ar bag 

ved os og viser den rigtige retning idet han siger: 

„Dette er vejen. G ˚ 

ap ˚ 

a den!“ (Es. 30:21) At 

tænke nærmere over Jehovas klare advarsler 

vil styrke os i vores beslutning om at give agt 

p ˚ 

a dem. 

Følg ikke „falske lærere“ 

3 Forestil dig at du kører gennem et ørkenland. 

Du ser en brønd i det fjerne og styrer 

hen imod den i h ˚ 

ab om at f ˚ 

a noget vand der 

kan slukke din tørst. Da du kommer derhen, 

opdager du imidlertid at brønden er udtørret. 

Hvilken skuffelse! Falske lærere er som udtørrede 

brønde. Enhver der søger hen til dem for 

1, 2. Hvad er Satan opsat p ˚ a, og hvordan hjælper 

Guds ord os? 

3, 4. (a) Hvordan er falske lærere ligesom udtørrede 

brønde? (b) Hvor kommer de falske lærere ofte 

fra, og hvad er det de vil? 

„Dette er vejen. G ˚ 

ap ˚ 

a den!“ — ES. 30:21. 

at f ˚ 

a sandhedens vand, bliver sørgeligt skuffet. 

Gennem apostlene Paulus og Peter advarer 

Jehova os om falske lærere. (Læs Apostelgerninger 

20:29, 30; Andet Petersbrev 2:1-3). 

Hvem er disse lærere? De to apostles inspirerede 

ord hjælper os til at se hvor de kommer 

fra, og hvordan de arbejder. 

4 Til de ældste i menigheden i Efesus sagde 

Paulus: „Fra jer selv skal der fremst ˚ 

a mænd 

som vil fremføre fordrejede ting.“ Til sine 

kristne trosfæller skrev Peter: „Der [vil] ogs ˚ 

a 

. . . være falske lærere blandt jer.“ Hvor kommer 

de falske lærere alts ˚ 

a fra? De kan komme 

fra selve den kristne menighed. Der er tale om 

frafaldne. Hvad er deres hensigt? De er ikke 

tilfredse med blot at forlade den organisation 

som de m ˚ 

aske engang har elsket. De har som 

m ˚ 

al, forklarer Paulus, „at trække disciplene 

bort efter sig“. Læg mærke til bestemthedsformen 

— „disciplene“. I stedet for at skaffe sig 

deres egne disciple prøver de frafaldne at tage 

Kristi disciple med sig. Som „glubske ulve“ er 

de ude p ˚ 

a at fortære tillidsfulde medlemmer 

af menigheden ved at ødelægge deres tro og 

føre dem bort fra sandheden. — Matt. 7:15; 

2 Tim. 2:18. 

5 Hvordan opererer de falske lærere? Deres 

metoder afslører at de er snedige. De ’lister’ 

ødelæggende id ´ 

eer ind. Ligesom smuglere 

opererer de i det skjulte, idet de underfundigt 

lufter frafaldne synspunkter. Og ligesom en 

svindler der prøver at sætte falske papirer 

i omløb, bruger de frafaldne „falske ord“, 

Frafald er det at „stille sig borte fra“ den sande tilbedelse, 

at falde fra, at svigte, at gøre oprør, at forlade. 

5. Hvilke metoder bruger de falske lærere? 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 15

eller falske argumenter, for at udbrede deres 

egne hjemmelavede synspunkter. De spreder 

„bedrageriske lærdomme“ og ’fordrejer Skrifterne’ 

s ˚ 

a de stemmer med deres egne id ´ 

eer. 

(2 Pet. 2:1, 3, 13; 3:16) Det er meget tydeligt at 

de frafaldne ikke har vore bedste interesser p ˚ 

a 

sinde. At følge dem vil lede os bort fra vejen 

der fører til evigt liv. 

6 Hvordan kan vi beskytte os mod falske 

lærere? Bibelens vejledning er meget klar. 

(Læs Romerbrevet 16:17; Andet Johannesbrev 

9-11). „Undg ˚ 

a dem,“ siger Guds ord. Andre 

bibeloversættelser siger: „Hold jer borte 

fra dem!“ (Da. aut. 1948) Eller blot: „Hold jer 

fra dem!“ (Da. aut.1992; Seidelin) Der er intet 

uklart ved denne inspirerede vejledning. Lad 

os forestille os at en læge r ˚ 

ader dig til at undg ˚ 

a 

kontakt med en der har en smitsom, dødbringende 

sygdom. Du v ´ 

ed hvad lægen mener, og 

du vil omhyggeligt følge hans anvisning. Frafaldne 

er ’syge i sindet’ og prøver at inficere 

andre med deres illoyale lære. (1 Tim. 6:3, 4) 

Den store Læge, Jehova, befaler os at vi skal 

undg ˚ 

a kontakt med dem. Vi v ´ 

ed hvad han 

mener, men er vi besluttede p ˚ 

a at give agt p ˚ 

7 ˚ 

Hvad vil det sige at undga falske 

lærere? Det vil sige at vi ikke modtager 

dem i vores hjem eller hilser p 

a 

hans advarsel i alle henseender? 

6. Hvilken klar vejledning giver Bibelen med hensyn 

til falske lærere? 

˚ 

a 

dem. Vi vil heller ikke læse deres 

publikationer, se tv-udsendelser de 

optræder i, læse deres hjemmesider 

p ˚ 

a internettet eller skrive kommentarer 

p ˚ 

a deres blogs. Hvorfor tager 

vi dette afgjorte standpunkt? Vi gør 

det af kærlighed. Vi nærer kærlighed 

til „sandhedens Gud“ og er derfor 

ikke interesserede i en fordrejet lære 

der modsiger hans sandhedsord. (Sl. 

31:5; Joh. 17:17) Vi nærer ogs ˚ 

a kærlighed til 

Jehovas organisation, hvorigennem vi har 

lært betagende sandheder at kende — for eksempel 

sandheden om Jehovas navn og dets 

betydning, Guds hensigt med jorden, de dødes 

tilstand og opstandelsesh ˚ 

abet. Husker du 

hvad du følte da du første gang fik kendskab 

til disse og andre dyrebare sandheder? Hvorfor 

lade dit sind besmitte af nogen der bagtaler 

den organisation du har lært disse sandheder 

af? — Joh. 6:66-69. 

8 Uanset hvad de falske lærere siger, følger 

vi dem ikke! Hvorfor søge hen til s ˚ 

adanne udtørrede 

brønde blot for at blive skuffet og bedraget? 

Lad os i stedet være besluttede p ˚ 

a at 

forblive loyale over for Jehova og den organisation 

som gennem lang tid har slukket vores 

tørst med det rene, forfriskende sandhedsvand 

fra Guds inspirerede ord. — Es. 55:1-3; 

Matt. 24:45-47. 

Giv ikke agt p ˚ a „usande historier“ 

9 Undertiden er det let at se at der er nogen 

7, 8. (a) Hvad vil det sige at undg ˚ a falske lærere? 

(b) Hvorfor er du besluttet p ˚ a at tage et fast standpunkt 

over for falske lærere? 

9, 10. Hvilken advarsel gav Paulus Timoteus med 

hensyn til „usande historier“, og hvad kan Paulus 

have haft i tanke? (Se ogs ˚ a fodnoten). 

16 VAGTT ˚ 


Hvordan kunne vi komme til at indbyde 

frafaldne til at besøge os?

der har pillet ved et vejskilt, s ˚ 

a det peger i den 

forkerte retning. Andre gange kan det være 

svært at opdage bedrageriet. Det forholder sig 

p ˚ 

a samme m ˚ 

ade med de d ˚ 

arlige p ˚ 

avirkninger 

fra Satans side; nogle er lettere at gennemskue 

end andre. Apostelen Paulus advarer os mod 

en af de snedige metoder hvormed Satan bedrager 

folk — nemlig ved at udbrede „usande 

historier“. (Læs Første Timoteusbrev 1:3, 4). 

For at vi ikke skal blive ført bort fra vejen der 

fører til livet, m ˚ 

a vi vide hvad det er for 

usande historier, og hvordan vi kan undg ˚ 

˚ 

a at 

blive forledt af dem. 

10 Paulus’ advarsel angaende usande historier 

findes i hans første brev til Timoteus, 

en kristen tilsynsmand der fik til opgave 

at bevare menighedens renhed og hjælpe 

sine trosfæller til at forblive trofaste. (1 Tim. 

1:18, 19) Det græske ord Paulus her bruger for 

„usande historier“, er et ord der i ental betyder 

„fabel, myte, opdigtet historie“. Ifølge 

The International Standard Bible Encyclopaedia 

betyder ordet „en (religiøs) fortælling 

der ikke har nogen forbindelse med virkeligheden“. 

M ˚ 

aske tænkte Paulus p ˚ 

a religiøse 

løgne som kommer til udtryk i fantasifulde 

fortællinger og sagn. Den slags fremkalder 

kun „spørgsm ˚ 

al til granskning“, det vil sige 

spørgsm ˚ 

al som er ligegyldige og ikke fører til 

nogen undersøgelser af værdi. De usande historier 

er et af ærkebedrageren Satans kneb, 

idet han bruger religiøse løgne og myter for at 

lede godtroende mennesker p ˚ 

uopmærksomme vild? I princippet gælder 

betegnelsen „usande historier“ alle religiøse 

løgne eller myter der kunne vende os bort fra 

sandheden. (2 Tim. 4:3, 4) Satan, der giver sig 

ud for at være „en lysets engel“, har snedigt 

gjort brug af falsk religion for at føre folk vild. 

(2 Kor. 11:14) Kristenhedens kirker har indført 

mange forskellige læresætninger under 

dække af at der er tale om sand kristendom. 

Det gælder for eksempel treenighedslæren, 

læren om helvede og læren om sjælens udødelighed, 

der i virkeligheden bunder i myter 

og religiøse løgne. Kristenhedens kirker fremmer 

ogs 

a vildspor. Paulus’ 

vejledning er klar: Lyt ikke til usande historier! 

11 Hvilke usande historier kunne føre de 

˚ 

a fejringen af julen og finder det helt i 

orden at folk overholder de skikke der er forbundet 

med den og p ˚ 

asken — skikke som kan 

virke uskyldige, men som ikke desto mindre 

er hedenske og stammer fra mytologien. Ved 

at give agt p ˚ 

a Guds advarsel og ’skille os ud’ og 

’holde op med at røre det urene’ vil vi undg ˚ 

a 

at blive ført p ˚ 

˚ 

a afveje af usande historier. 

— 2 Kor. 6:14-17. 

12 Satan star bag andre løgne der kunne føre 

os vild hvis vi ikke passer p ˚ 

a. Her er nogle eksempler. 

Ret eller uret — alt er tilladt. Du afgør 

det selv. Den filosofi fremføres i medierne og 

underholdningsbranchen. En norm der adskiller 

sig s ˚ 

a markant fra Guds, øver et pres p ˚ 

a 

os for at f ˚ 

a os til at give slip p ˚ 

a enhver tilbageholdenhed 

i moralsk henseende. Sandheden 

er at vi har et desperat behov for vejledning 

n ˚ 

ar det gælder moral, en vejledning som kun 

Gud kan give. (Jer. 10:23) Gud blander sig ikke 

i de jordiske forhold. Det er en tanke der fører 

til den kortsynede livsfilosofi kun at „leve i 

nuet“. Et s ˚ 

adant syn p ˚ 

a livet kunne føre til at 

man blev ’uvirksom og uden frugt’. (2 Pet. 

1:8) Sandheden er at Jehovas dag nærmer sig 

hastigt, og at vi m ˚ 

a leve i forventning om den. 

Som eksempel kan nævnes den apokryfe Tobits Bog, 

der dateres til omkring det tredje ˚ arhundrede før vor 

tidsregning og s ˚ aledes fandtes p ˚ a Paulus’ tid. Den er fuld 

af overtro og absurde fortællinger om magi og trolddomskunst 

der fremstilles som sandhed. — Se Indsigt i 

Den Hellige Skrift, bind 1, side 113. 

11. Hvordan har Satan snedigt gjort brug af falsk religion 

for at føre folk vild, og hvilken advarsel vil 

hjælpe os til at undg ˚ a at blive ført p ˚ a afveje? 

12, 13. (a) Hvilke løgne st ˚ ar Satan bag, og hvordan 

forholder det sig i virkeligheden i hvert enkelt tilfælde? 

(b) Hvordan kan man undg ˚ a at blive vildledt 

af Satans „snedigt opfundne fabler“? 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 17

(Matt. 24:44) Gud er ikke interesseret i dig. At 

tro p ˚ 

a en s ˚ 

adan satanisk løgn kunne f ˚ 

a en til at 

opgive alt og mene at man ikke er værdig til 

Guds kærlighed. Sandheden er at Jehova elsker 

alle der tilbeder ham, og sætter pris p ˚ 

a 

dem som enkeltpersoner. — Matt. 10:29-31. 

13 ˚ ˚ 

Vi ma være pa vagt, for tankegangen og 

holdningerne i Satans verden kan umiddelbart 

se tilforladelige ud. Men man m ˚ 

a huske 

at Satan er en mester i bedrag. Kun ved at give 

agt p ˚ 

a Guds ords vejledning og formaninger 

kan vi undg ˚ 

a at blive vildledt af Satans „snedigt 

opfundne fabler“. — 2 Pet. 1:16. 

Lad os ikke „følge Satan“ 

14 ˚ ˚ 

Forestil dig et vejskilt hvorpa der star: „Denne vej hvis du vil følge Satan“. Mon nogen 

ville følge s ˚ 

adan et skilt? Selvom det forekommer 

usandsynligt, advarer Paulus om 

flere m ˚ 

ader hvorp ˚ 

a indviede kristne kunne 

blive „forledt til at følge Satan“. (Læs Første 

Timoteusbrev 5:11-15). Paulus’ ord er henvendt 

til nogle „yngre enker“, men de principper 

der gjaldt i den nævnte situation, gælder 

os alle. De kristne kvinder der er tale om, 

har sikkert ikke ment at de fulgte Satan, men 

det gjorde de i realiteten. Hvordan kan vi 

undg ˚ 

a uforvarende at komme til at følge Satan? 

Lad os se nærmere p ˚ 

a Paulus’ advarsel 

om at løbe med skadelig snak. 

15 ˚ 

˚ 

Satans mal er at bringe os til tavshed sa vi 

ikke forkynder den gode nyhed. ( ˚ 

Ab. 12:17) 

Derfor prøver han at f ˚ 

a os til at beskæftige os 

med noget som enten er spild af tid, eller som 

skaber splittelse iblandt os. Læg mærke til 

hvordan Paulus beskriver Satans taktik.De lærer 

„at være ledige, idet de løber omkring i hjemmene“. 

I denne teknologiens tidsalder er det 

let at spilde b ˚ 

ade vores egen og andres tid ved 

for eksempel at sende intetsigende, ja m ˚ 

aske 

14. Hvilken advarsel gav Paulus nogle yngre enker, 

og hvorfor har vi alle brug for at mærke os hans ord? 

15. Hvad er Satans m ˚ al, og hvordan beskriver Paulus 

hans taktik? 

18 VAGTT ˚ 


Hvad vil du svare? 

Hvordan kan du følge de advarsler der 

gives i disse skriftsteder? 

˙ 2 Peter 2:1-3 

˙ 1 Timoteus 1:3, 4 

˙ 1 Timoteus 5:11-15 

endda bagtaleriske, e-mails. De ’løber med 

snak’. Skadelig snak eller sladder kan føre til 

bagtalelse, der ofte er ˚ 

arsag til splid. (Ordsp. 

26:20) Uanset om de er klar over det eller ej, 

følger ondsindede bagtalere Satan Djævelens 

eksempel. De ’blander sig i andres sager’. Vi 

skal ikke blande os i andres privatliv. Løs 

og generende snak om uvedkommende ting 

stjæler tid som kunne være brugt i forkyndelsen. 

Hvis vi holder op med aktivt at støtte Jehova 

og det arbejde han ønsker udført, begynder 

vi at følge Satan. Der findes intet 

mellemstandpunkt. — Matt. 12:30. 

16 ˚ 

Hvis vi følger Bibelens rad, kan det 

hjælpe os til ikke at blive „forledt til at følge 

Satan“. Tænk over nogle af de vise r ˚ 

ad som 

Paulus gav. Hav „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. 

(1 Kor.15:58) Hvis vi er travlt optaget af 

at arbejde for Riget, vil det beskytte os mod faren 

ved lediggang og andet tidsspilde. (Matt. 

6:33) Brug „en tale som er god til . . . opbyggelse“. 

(Ef. 4:29) Vær besluttet p ˚ 

a ikke at lytte 

til skadelig sladder og at bringe den videre. 

Opbyg tillid til og respekt for dine trosfæller. 

S ˚ 

a vil du have lettere ved at tale p ˚ 

a en m ˚ 

ade 

der opbygger og ikke nedriver. ’Sæt dig som 

m ˚ 

al at passe dine egne sager.’ (1 Thess. 4:11) 

Det græske ord for „djævel“ er diabolos, der betyder 

„bagvasker“. Det bruges som et navn p ˚ a Satan, den ˚ 

der i første række har bagvasket Gud. — Joh. 8:44; Ab. 

12:9, 10. 

Se rammen „Som at sprede fjer for vinden“. 

16. Hvilke r ˚ ad kan hjælpe os til ikke at blive „forledt 

til at følge Satan“?

Vis personlig interesse for andre, men gør det 

p ˚ 

a en s ˚ 

adan m ˚ 

ade at du viser respekt for deres 

privatliv og ikke berøver dem deres værdighed. 

Husk ogs ˚ 

a at vi ikke bør p ˚ 

atvinge andre 

vores mening i anliggender hvor de bør træffe 

deres egen afgørelse. — Gal. 6:5. 

17 Vi kan være taknemmelige for at Jehova 

klart fortæller hvad vi ikke skal følge. Vi m ˚ 

a 

17. (a) Hvorfor advarer Jehova os om hvad vi ikke 

skal følge? (b) Hvilken beslutning vil du træffe ang ˚ aende 

den vej Jehova ønsker vi skal følge? 

Som at sprede fjer 

for vinden 

En gammel jødisk fortælling illustrerer meget 

godt hvad der sker n ˚ 

ar man bringer skadelig 

sladder videre. Den findes i forskellige udgaver, 

men essensen af den er som følger: 

En mand gik omkring i byen og bagtalte byens 

vismand. Senere erkendte den sladderagtige 

mand det forkerte i det han havde 

gjort, og gik tilbage til vismanden for at bede 

om undskyldning idet han tilbød at gøre hvad 

som helst for at gøre skaden god igen. Vismanden 

havde ´ 

et krav: Manden skulle g ˚ 

a hen 

og hente en pude med fjer i, skære den op 

og sprede fjerene for vinden. Manden gjorde 

som han fik besked p ˚ 

a, om end han undrede 

sig noget, og vendte s ˚ 

a tilbage til vismanden. 

ikke glemme at de advarsler fra Jehova som vi 

har gennemg ˚ 

aet i denne og den foreg ˚ 

aende 

artikel, skyldes hans store kærlighed til os. 

Han vil sk ˚ 

ane os for de kvaler og lidelser der 

bliver resultatet af at følge Satans vildledende 

’vejskilte’. Den vej Jehova ønsker vi skal følge, 

er nok trang, men den fører til det bedste m ˚ 

al 

— det evige liv. (Matt. 7:14) M ˚ 

atte vi aldrig 

vakle i vores beslutning om at give agt p ˚ 

a 

Jehovas formaning: „Dette er vejen. G ˚ 

ap ˚ 

a 

den!“ — Es. 30:21. 

„Har du s ˚ 

a tilgivet mig?“ spurgte han. 

„G ˚ 

a først ud og saml alle fjerene sammen,“ 

svarede vismanden. 

„Hvordan kan jeg det?“ lød svaret. „Vinden 

har jo allerede spredt dem!“ 

„Det er lige s ˚ 

a svært at gøre skaden god 

igen efter det du har g ˚ 

aet omkring og sagt, 

som at samle fjerene sammen!“ 

Lektien er tydelig nok. Ord som ´ 

en gang er 

udtalt, kan ikke tages tilbage, og det er m ˚ 

aske 

umuligt at opveje den skade de har forvoldt. 

Før vi bringer lidt sladder videre, gør vi derfor 

klogt i at huske at vi i virkeligheden er ved at 

sprede fjer for vinden.

LYDEN af bombemaskiner kom stadig nærmere. 

Den blev efterfulgt af sirenernes 

hylen, der varskoede folk om at søge i dækning. 

S ˚ 

a fulgte lyden af bomber der blev kastet, 

og eksplosioner der var ved at sprænge 

trommehinderne p ˚ 

a de rædselsslagne indbyggere. 

Det var i Milano i 1943/1944. Som ung, udstationeret 

soldat fik jeg tit ordre til at samle 

resterne sammen af de døde som l ˚ 

a begravet 

under ruinerne af de udbombede beskyttelsesrum. 

Ligene var sønderrevet til ukendelighed. 

Og det var ikke kun andres død jeg kom 

tæt p ˚ 

a. Undertiden var det med nød og næppe 

jeg selv undslap døden. I disse situationer bad 

jeg til Gud og lovede ham at hvis jeg overlevede, 

ville jeg tjene ham og gøre hans vilje. 

Min frygt for døden jages p ˚ a flugt 

Jeg voksede op i en landsby der l ˚ 

a cirka 10 

kilometer fra byen Como i Italien, i nærheden 

af grænsen til Schweiz. Tidligt i min barndom 

oplevede jeg sorg og frygt for døden. To 

af mine søstre døde af den spanske syge, og i 

1930, da jeg kun var seks ˚ 

ar, døde min mor, 

Luigia. Jeg blev opdraget i den katolske tro, 

overholdt kirkens regler og gik til messe hver 

uge. Men det var først flere ˚ 

I 1944 kostede den anden verdenskrig 

mange mennesker livet. Jeg var en af titusinder 

af italienske soldater som var flygtet ud af 

krigszonen til det neutrale Schweiz. Ved ankomsten 

dertil blev vi anbragt i flere flygtningelejre. 

Jeg blev sendt til en lejr i nærheden af 

Steinach, i den nordøstlige del af landet. Her 

fik vi en vis frihed. Barberen i Steinach manglede 

hjælp i sin salon. D 

ar senere jeg slap 

af med min frygt for døden. Det var ikke i en 

kirke, men i en barbersalon. 

´ 

er boede jeg mens jeg 

arbejdede for ham i blot en m ˚ 

aned, men det 

var tilstrækkeligt til at gøre et bekendtskab der 

ændrede mit liv. 

En af barberens kunder var en italiener ved 

navn Adolfo Tellini. Han boede i Schweiz og 

var et af Jehovas Vidner. Jeg havde aldrig hørt 

om dette religiøse samfund, men det var ikke 

s ˚ 

a overraskende i betragtning af at der p ˚ 

a det 

tidspunkt ikke var mere end 150 Jehovas Vidner 

i hele Italien. Adolfo fortalte mig mange 

vidunderlige sandheder fra Bibelen, løfter om 

fred og ’liv i overflod’. (Joh. 10:10; ˚ 

Ab. 21:3, 4) 

Jeg var betaget af budskabet om en fremtid 

uden krig og død. Da jeg kom tilbage til flygtningelejren, 

fortalte jeg en anden ung italiener, 

Giuseppe Tubini, om dette h ˚ 

ab, og det 

gjorde ogs ˚ 

a indtryk p ˚ 

a ham. Adolfo og andre 

Jehovas Vidner kom fra tid til anden og besøgte 

os i lejren. 

Adolfo tog mig med til Arbon, cirka 10 kilometer 

fra Steinach, hvor en lille gruppe Jeho- 

20 VAGTT ˚ 


JEG VAR BANGE FOR 

DØDEN — NU SER JEG 

FREM TIL 

’LIV I OVERFLOD’ 

˘ 

FORTALT AF 

PIERO GATTI 

˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙ ˙

vas Vidner holdt møder p ˚ 

a italiensk. Jeg var s ˚ 

a 

glad for det jeg hørte, at jeg gik til fods derhen 

den følgende uge. Senere overværede jeg et 

stævne i en kongreshal i Z ¨ 

urich. Især gjorde 

en forevisning af lysbilleder fra nogle af udryddelseslejrene 

i Tyskland et stærkt indtryk 

p ˚ 

a mig. P ˚ 

a billederne s ˚ 

a man dynger af lig. Jeg 

fik at vide at mange tyske Jehovas Vidner 

havde lidt døden p ˚ 

a grund af deres tro. Ved 

stævnet mødte jeg Maria Pizzato, som var blevet 

idømt 11 ˚ 

ars fængsel af de fascistiske myndigheder 

i Italien p ˚ 

a grund af sin virksomhed 

som et af Jehovas Vidner. 

Da krigen var forbi, vendte jeg tilbage til 

Italien og sluttede mig til den lille menighed i 

Como. Jeg havde ikke haft et egentligt bibelstudium, 

men jeg havde en klar forst ˚ 

aelse af 

grundsandhederne. Maria Pizzato hørte til 

den samme menighed. Hun talte med mig 

om vigtigheden af den kristne d ˚ 

ab og foreslog 

at jeg besøgte Marcello Martinelli, der boede i 

Castione Andevenno i provinsen Sondrio. 

Marcello var en trofast salvet broder, der ogs ˚ 

a 

var blevet idømt 11 ˚ 

ars fængsel af fascisterne. 

Jeg cyklede 80 kilometer for at besøge ham. 

Ud fra Bibelen forklarede Marcello mig de 

krav jeg m ˚ 

atte opfylde for at blive døbt. S ˚ 

a bad 

vi en bøn og gik ned til floden Adda, hvor jeg 

blev døbt. Det var i september 1946, og jeg 

følte at det var en ganske særlig dag. Jeg var s ˚ 

a 

opstemt p ˚ 

a grund af den beslutning jeg havde 

truffet om at ville tjene Jehova — og fordi jeg 

nu havde et sikkert h ˚ 

ab for fremtiden — at 

jeg om aftenen slet ikke lagde mærke til at 

jeg havde cyklet 160 kilometer den dag! 

I maj 1947 blev det første stævne efter krigen 

afholdt i Milano. Der var omkring 700 til 

stede, deriblandt mange som havde oplevet 

forfølgelsen under det fascistiske styre. Noget 

ganske usædvanligt fandt sted ved dette 

stævne. Giuseppe Tubini, som jeg havde forkyndt 

for i flygtningelejren, holdt d ˚ 

absforedraget 

— hvorefter han selv blev døbt! 

Ved dette stævne havde jeg den glæde at 

hilse p ˚ 

a broder Knorr fra Brooklyn Betel. Han 

opfordrede Giuseppe og mig til at bruge vores 

liv i tjenesten for Gud. Jeg besluttede at jeg 

ville begynde i heltidstjenesten den følgende 

m ˚ 

aned. Da jeg kom hjem og fortalte min familie 

om denne beslutning, prøvede de alle 

at tale mig fra det. Men jeg stod fast. Og 

en m ˚ 

aned senere begyndte jeg at tjene p ˚ 

a 

Betel i Milano. Her var der fire missionærer: 

Giuseppe (Josef) Romano og hans kone, 

Angelina, og Carlo Benanti og hans kone, 

Costanza. Det femte medlem af familien var 

Giuseppe Tubini, som lige var kommet, og jeg 

var den sjette. 

Efter en m ˚ 

aned p ˚ 

a Betel blev jeg udnævnt 

til kredstilsynsmand — den første italienskfødte 

i landet. Broder George Fredianelli, der 

var den første missionær som var kommet til 

Italien fra USA i 1946, var allerede i rejsetjenesten. 

Han oplærte mig i nogle f ˚ 

a uger, hvorefter 

jeg drog ud p ˚ 

a egen h ˚ 

and. Jeg husker især 

den første menighed jeg besøgte, Faenza. 

Tænk engang! Indtil da havde jeg aldrig holdt 

et foredrag for en menighed! Alligevel opfordrede 

jeg alle de tilstedeværende, deriblandt 

mange unge, til at overveje at p ˚ 

abegynde heltidstjenesten. 

Senere skulle nogle af disse 

unge komme til at skuldre et stort ansvar i det 

italienske distrikt. 

Jeg havde p ˚ 

abegyndt et spændende liv som 

rejsende tilsynsmand. Det var et liv fyldt med 

overraskelser, udfordringer, glæder og nye situationer 

hvor man m ˚ 

atte lære at tilpasse sig. 

Det var ogs ˚ 

a et liv hvor jeg mødte stor hengivenhed 

hos mine kære brødre og søstre. 

Den religiøse skueplads 

i efterkrigstidens Italien 

Lad mig fortælle noget om den religiøse situation 

i Italien dengang. Den katolske kirke 

havde uindskrænket magt. Selvom en ny forfatning 

tr ˚ 

adte i kraft i 1948, var det først i 1956 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 21

0 P ˚ 

a vej til Gilead 

at de fascistiske love der forhindrede Jehovas 

Vidner i frit at forkynde, blev ophævet. Som 

følge af pres fra gejstlighedens side skete det 

ofte at kredsstævner blev afbrudt, men til andre 

tider kom præsterne uhjælpeligt til kort, 

noget der for eksempel skete i 1948 i Sulmona, 

en lille by i det centrale Italien. 

Stævnet blev holdt i et teater. Søndag formiddag 

var jeg ordstyrer, og Giuseppe Romano 

holdt det offentlige foredrag. Tilhørerantallet 

var enormt stort i forhold til hvor f ˚ 

a 

Jehovas Vidner vi egentlig var dengang. I hele 

landet var der ikke engang 500 forkyndere, 

men der var 2000 tilhørere til stede, og salen 

var fyldt til bristepunktet. Da foredraget var 

færdigt, sprang en ung mand, tilskyndet af to 

præster blandt tilhørerne, op p ˚ 

a scenen. Opsat 

p ˚ 

a at skabe tumult begyndte han at r ˚ 

abe af 

sine lungers fulde kraft. Jeg gik hen til ham og 

sagde: „Hvis du har noget at sige, s ˚ 

a lej selv 

en sal. S ˚ 

a kan du sige lige hvad der passer dig.“ 

Han vandt ikke gehør hos tilhørerne, som 

overdøvede ham med misbilligende tilr ˚ 

ab. S ˚ 

a 

sprang den unge mand ned fra scenen og forsvandt. 

I de dage var det noget af en oplevelse at 

være i rejsetjenesten. Nogle gange gik jeg til 

fods til den næste menighed. Andre gange 

cyklede jeg, rejste med ramponerede, overfyldte 

rutebiler eller med tog. Undertiden 

22 VAGTT ˚ 


Sammen 

med 

Giuseppe 

p ˚ 

a Gilead 

BERN 

var mit logi en stald eller 

et redskabsskur. Krigen var 

først lige endt, og de fleste 

italienere var fattige. Der 

var kun f ˚ 

a brødre, og de 

havde ikke mange midler til 

r ˚ 

adighed. Men tjenesten for 

Jehova var alligevel vidunderlig. 

Zürich Arbon 

S C H W E I Z 

Como 

Milano 

I T A L I E N 

ROM 

Steinach 

Castione 

Andevenno 

Faenza 

Undervisning p ˚ a Gileadskolen 

I 1950 blev Giuseppe Tubini og jeg 

indbudt til den 16. klasse p ˚ 

a missionærskolen 

Gilead. Lige fra begyndelsen 

forstod jeg at det ville blive svært for 

mig at lære engelsk. Jeg gjorde mit bedste, 

men det var en stor udfordring. Vi 

skulle læse hele Bibelen igennem p ˚ 

a engelsk. 

For at n ˚ 

a det sprang jeg somme tider middagsmaden 

over for at kunne øve mig p ˚ 

a at læse 

den højt. Med tiden blev det min tur til at 

holde et foredrag. Jeg husker lærerens ord 

bagefter som var det i g ˚ 

ar: „Din begejstring og 

dine gestus er up ˚ 

aklagelige, men dit engelsk 

er komplet uforst ˚ 

aeligt!“ Alligevel lykkedes 

det mig at fuldføre skolen. Derefter skulle 

Giuseppe og jeg rejse tilbage til Italien. Det 

blev vores missionærdistrikt. Med den ekstra 

uddannelse vi havde f ˚ 

aet, var vi blevet bedre 

rustet til at betjene brødrene. 

Adda 

Ventotene 

Sulmona

P ˚ 

a vores bryllupsdag - 

Min hustru har st ˚ 

aet trofast 

ved min side i mere end 55 ˚ 

ar 

I 1955 blev jeg gift med Lidia, som jeg 

havde holdt d ˚ 

absforedraget for syv ˚ 

ar tidligere. 

Hendes far, Domenico, var en kær broder 

som havde hjulpet alle sine syv børn til at 

tage imod sandheden selvom han var blevet 

forfulgt under det fascistiske styre og havde 

været landsforvist i tre ˚ 

ar. Lidia havde ogs ˚ 

a 

vist at hun kunne kæmpe for sandheden. 

Hun m ˚ 

atte igennem tre retssager før vores juridiske 

ret til at forkynde fra hus til hus omsider 

blev anerkendt. Da vi havde været gift i 

seks ˚ 

ar, blev vores første søn, Beniamino, født. 

I 1972 fik vi endnu en søn, Marco. Jeg er glad 

for at kunne fortælle at de begge to tjener Jehova 

trofast sammen med deres familier. 

Stadig aktiv i Jehovas tjeneste 

I størstedelen af mit liv, hvor jeg har haft 

den glæde at betjene andre, har jeg haft 

mange interessante oplevelser. I begyndelsen 

af 1980’erne skrev min svigerfar for eksempel 

til den daværende præsident i Italien, Sandro 

Pertini. Under det fascistiske styre havde de 

begge været forvist til øen Ventotene, hvor de 

der blev betragtet som fjender af staten, blev 

anbragt. Min svigerfar skrev til ham for at anmode 

ham om en samtale. Hans hensigt var 

at aflægge et vidnesbyrd for ham. Da hans anmodning 

blev efterkommet, ledsagede jeg 

ham, og vi blev hjerteligt modtaget — noget vi 

slet ikke var vant til. Præsidenten hilste ven- 

ligt p ˚ 

a min svigerfar og omfavnede ham. S ˚ 

a 

talte vi om vores tro og gav ham noget af vores 

litteratur. 

I 1991, efter 44 ˚ 

ar som rejsende tilsynsmand, 

holdt jeg op i kredstjenesten. Jeg havde 

da besøgt menigheder i hele Italien. I de følgende 

fire ˚ 

ar arbejdede jeg som stævnehalstilsynsmand 

indtil jeg m ˚ 

atte holde op p ˚ 

a grund 

af sygdom. Men takket være Jehovas ufortjente 

godhed er jeg stadig i heltidstjenesten. 

Jeg gør mit bedste i forkyndelsen af den gode 

nyhed, og jeg leder for øjeblikket flere bibelstudier. 

Brødrene fortæller mig at n ˚ 

ar jeg holder 

foredrag, er jeg stadig „sprængfyldt“ af begejstring. 

Jeg takker Jehova for at alderen ikke 

har svækket min begejstring. 

Som ung l ˚ 

a jeg fuldstændig under for min 

frygt for døden, men den nøjagtige kundskab 

fra Bibelen har givet mig et sikkert h ˚ 

ab om 

evigt liv — liv „i overflod“ — som Jesus kaldte 

det. (Joh. 10:10) D ´ 

et ser jeg nu frem til — et liv 

i fred, tryghed og lykke, rigt p ˚ 

a velsignelser fra 

Jehova. M ˚ 

atte al ære g ˚ 

a til Jehova, vor kærlige 

Skaber, hvis navn vi har den forret at bære. 

— Sl. 83:18. 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 23

HVAD ER GUDS HVILE? 

’Der st ˚ 

ar en sabbatshvile tilbage for Guds folk.’ — HEBR. 4:9. 

IFØLGE kapitel 1 i Første Mosebog brugte 

Gud seks „dage“, eller tidsperioder, til at 

forberede jorden s ˚ a der kunne bo mennesker 

p ˚ a den. Beskrivelsen af hver af disse perioder 

slutter med ordene: „Det blev aften og det 

blev morgen.“ (1 Mos. 1:5, 8, 13, 19, 23, 31) 

Dette siges imidlertid ikke om den syvende 

„dag“. Derimod læser vi: „Gud velsignede 

den syvende dag og helligede den, for p ˚ a 

den hviler Gud fra hele sit værk som han har 

skabt.“ — 1 Mos. 2:3. 

2 Læg mærke til at udsagnsordet er i nutid, 

„hviler“. Dette rummer tanken om at 

den syvende dag — den „dag“ hvor Gud hviler 

— ikke var forbi da Moses skrev Første 

Mosebog i 1513 f.v.t. Er det stadig Guds hviledag? 

Hvis det er tilfældet, kan vi s ˚ a „g ˚ a ind 

til“ den i dag? Det er meget vigtigt at vi kender 

svarene p ˚ a disse spørgsm ˚ al. 

„Hviler“ Jehova stadig? 

3 Der er to skriftsteder der fører os til den 

slutning at den syvende dag ikke var forbi i 

det første ˚ arhundrede efter vor tidsregning. 

For det første er der det som Jesus sagde til 

nogle der kritiserede ham for at helbrede p ˚ a 

sabbatten, hvilket de betragtede som en 

slags arbejde. Han sagde: „Min Fader er blevet 

ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved 

med at arbejde.“ (Joh. 5:16, 17) Hvad mente 

han? Jesus blev anklaget for at arbejde p ˚ a 

sabbatten. Han besvarede denne anklage 

ved at sige: „Min Fader er blevet ved med at 

1, 2. Hvad kan vi udlede af Første Mosebog ang ˚ aende 

den syvende dag, og hvilke spørgsm ˚ al giver det 

anledning til? 

3. Hvordan viser Jesu ord i Johannes 5:16, 17 at den 

syvende dag ikke var forbi i det første ˚ arhundrede? 

24 VAGTT ˚ 


arbejde.“ I realiteten sagde Jesus til dem der 

kritiserede ham: ’Min Fader og jeg er optaget 

af den samme slags arbejde. Eftersom min 

Fader er blevet ved med at arbejde p ˚ a sin sabbat, 

som har varet i tusinder af ˚ ar, er det ikke 

forkert af mig at blive ved med at arbejde, 

ogs ˚ a p ˚ a sabbatten.’ Jesus viste s ˚ aledes at 

Guds store sabbat, den syvende dag hvor 

han hviler fra sin skabervirksomhed p ˚ a jorden, 

ikke var forbi p ˚ a hans tid. 

4 For det andet har vi apostelen Paulus’ 

vidnesbyrd. Idet han talte om Guds hvile p ˚ a 

den syvende dag, skrev han under inspiration: 

„Vi som har f ˚ aet tro, g ˚ 

ar ind til hvilen.“ 

(1 Mos. 2:2; Hebr. 4:3, 4, 6, 9) S ˚ a den syvende 

dag varede stadig ved p ˚ a Paulus’ tid. Hvor 

længe endnu skulle denne hviledag fortsætte? 

5 ˚ ˚ 

For at kunne besvare det spørgsmal ma vi huske hvad der var hensigten med den syvende 

dag. Første Mosebog 2:3 forklarer: 

„Gud velsignede den syvende dag og helligede 

den.“ Jehova „helligede“ denne dag, eller 

satte den til side, for at fuldføre sin hensigt. 

Hans hensigt er at jorden skal bebos af 

mænd og kvinder der vil adlyde ham og 

tage sig af jorden og alt liv p ˚ 

a den. (1 Mos. 

1:28) Det er med henblik p ˚ 

a at fuldføre 

denne hensigt at b ˚ 

ade Jehova Gud og „sab- 

Præsterne og levitterne arbejdede p ˚ a sabbatten i forbindelse 

med templet og ’forblev skyldfri’. Som ypperstepræst 

ved Guds store ˚ andelige tempel kunne Jesus 

ogs ˚ a udføre sin opgave uden derved at overtræde sabbatsbuddet. 

— Matt. 12:5, 6. 

4. Hvilket vidnesbyrd giver Paulus om at den syvende 

dag varede ved p ˚ a hans tid? 

5. Hvad var hensigten med den syvende dag, og 

hvorn ˚ ar vil denne hensigt være fuldført?

attens Herre“, Jesus Kristus, „er blevet ved 

med at arbejde til nu“. (Matt. 12:8) Guds 

hviledag vil fortsætte indtil hans hensigt 

med den er blevet fuldstændig gennemført. 

Det vil den være n ˚ 

ar Kristi tusind ˚ 

arsrige er 

til ende. 

Lad os ikke følge 

„samme eksempel p ˚ a ulydighed“ 

6 Gud havde tydeligt forklaret Adam og 

Eva hvad hans hensigt var, men de valgte at 

modarbejde den. Siden da er der millioner af 

mennesker der har været ulydige mod Gud. 

Selv Guds udvalgte folk, Israel, var ofte ulydigt. 

Og Paulus advarede kristne i det første 

˚ 

arhundrede om at nogle af dem kunne falde 

i den samme snare som fortidens israelitter. 

Han skrev: „Lad os derfor gøre vort yderste 

for at g ˚ a ind til den hvile, for at ikke nogen 

skal falde, efter samme eksempel p ˚ a ulydighed.“ 

(Hebr. 4:11) Det Paulus siger, er at de 

der er ulydige, ikke kan g ˚ a ind til Guds hvile. 

Hvad betyder det for os? Hvis vi p ˚ a en eller 

anden m ˚ ade gjorde oprør mod Guds hensigt, 

ville vi s ˚ a være i fare for ikke at kunne g ˚ a 

ind til hans hvile? Det er naturligvis meget 

vigtigt for os at f ˚ a svar p ˚ a dette spørgsm ˚ al, 

men først vil vi undersøge hvad mere vi kan 

lære om det at g ˚ a ind til Guds hvile ved at betragte 

israelitternes d ˚ arlige eksempel. 

„De skal ikke g ˚ a ind til min hvile“ 

7 I 1513 f.v.t. ˚ abenbarede Jehova for sin tjener 

Moses hvad der var hans hensigt med israelitterne. 

Gud sagde: „Jeg vil stige ned for 

at udfri dem af ægypternes h ˚ and og føre 

dem op fra det land [Egypten] til et godt og 

vidtstrakt land, til et land der flyder med 

mælk og honning.“ (2 Mos. 3:8) Jehovas 

6. Hvem tjener som advarende eksempler for os, og 

hvad kan vi lære af dem? 

7. Hvad var Jehovas hensigt med at udfri israelitterne 

fra trældommen i Egypten, og hvad forventede 

han af dem? 

hensigt med at udfri israelitterne „af ægypternes 

h ˚ and“ var at gøre dem til sit folk, s ˚ adan 

som han havde lovet deres forfader 

Abraham. (1 Mos. 22:17) Gud gav israelitterne 

en lovsamling der ville gøre det muligt 

for dem at have fred med ham. (Es. 48:17,18) 

Han sagde til dem: „Hvis I nøje vil adlyde 

min røst og holde min pagt [som beskrevet i 

Moseloven], s ˚ a skal I blive min særlige ejendom 

blandt alle folkene, for mig tilhører 

hele jorden.“ (2 Mos. 19:5, 6) For at israelitterne 

kunne være i et særligt begunstiget forhold 

til Gud, var det alts ˚ a nødvendigt at de 

adlød hans røst. 

8 ˚ 

Tænk pa hvordan det ville have været for 

israelitterne hvis de blot havde adlydt Guds 

røst! Jehova ville have velsignet deres marker, 

deres ving ˚ arde og deres hjorde. Han 

ville have beskyttet dem mod deres fjender. 

(Læs Første Kongebog 10:23-27). N ˚ ar Messias 

kom, ville det sikkert ikke have været til 

en nation der havde m ˚ attet bøje sig under 

det romerske ˚ ag, men til en uafhængig, velfungerende 

nation. Israel ville have været et 

mønstersamfund for de omboende nationer, 

et synligt vidnesbyrd om at lydighed 

mod den sande Gud medfører ˚ andelige og 

materielle velsignelser. 

9 Israelitterne havde den særlige forret at 

de kunne medvirke til fuldførelsen af Jehovas 

hensigt, hvilket ville føre til velsignelser 

b ˚ 

ade for dem selv og med tiden 

for alle jordens folkeslag. (1 Mos. 22:18) 

Men de fleste i denne oprørske generation 

viste ingen interesse for at opbygge et 

mønstersamfund under teokratisk styre. De 

sagde endda at de ønskede at vende tilbage 

8. Hvordan ville det have været for israelitterne hvis 

de havde været lydige mod Gud? 

9, 10. (a) Hvorfor var det meget forkert af israelitterne 

at ønske at vende tilbage til Egypten? (b) Hvordan 

kunne det have p ˚ avirket israelitternes tilbedelse 

af Jehova hvis de vendte tilbage til Egypten? 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 25

Hvad skal Guds folk fortsat gøre for at g ˚ 

a ind til hans hvile? 

til Egypten. (Læs Fjerde Mosebog 14:2-4). 

Hvordan kunne de medvirke til at fuldføre 

Guds hensigt, at gøre Israel til et mønstersamfund, 

hvis de vendte tilbage til Egypten? 

Hvis israelitterne vendte tilbage til trældommen 

i det hedenske Egypten, ville de aldrig 

f ˚ 

a mulighed for at følge Moseloven og nyde 

gavn af Jehovas ordning for tilgivelse af synder. 

Hvor var de dog kortsynede og selviske! 

Det kan ikke undre os at Jehova sagde om 

disse oprørere: „Jeg [følte] lede ved den generation 

og sagde: ’De farer altid vild i deres 

hjerte, og selv har de ikke lært mine veje at 

kende.’ S ˚ 

a jeg svor i min vrede: ’De skal ikke 

g ˚ 

a ind til min hvile.’“ — Hebr. 3:10, 11; Sl. 

95:10, 11. 

10 Ved at søge at vende tilbage til Egypten 

viste denne egensindige nation at den ikke 

satte særlig stor pris p ˚ a de ˚ andelige velsignelser 

den havde modtaget, men foretrak porrerne 

og løgene og hvidløgene som fandtes i 

Egypten. (4 Mos. 11:5) Ligesom den utaknemmelige 

Esau var disse oprørere villige til 

at give en dyrebar ˚ andelig arv i bytte for et 

velsmagende m ˚ altid. — 1 Mos. 25:30-32; 

Hebr. 12:16. 

11 Selvom den generation af israelitter der 

kom ud af Egypten, viste sig troløs, blev Jehova 

„ved med at arbejde“ t ˚ 

almodigt p ˚ 

a at 

11. P ˚ avirkede det Guds hensigt at israelitterne p ˚ a 

Moses’ tid var troløse? 

26 VAGTT ˚ 


gennemføre sin hensigt, idet han nu rettede 

sin opmærksomhed mod den næste generation. 

De der udgjorde denne nye generation, 

var mere lydige end deres fædre havde 

været. Som Jehova havde p ˚ 

abudt, gik de ind 

i det forjættede land og begyndte at tage det 

i besiddelse. I Josua 24:31 læser vi: „Israel 

vedblev med at tjene Jehova alle Josuas dage 

og alle de ældstes dage, de som levede 

længere end Josua og som kendte til hele 

den gerning som Jehova havde gjort for Israel.“ 

12 Denne lydige generation blev imidlertid 

efterfulgt af en generation der „ikke 

kendte Jehova eller den gerning som han 

havde gjort for Israel“. Resultatet blev at „Israels 

sønner [gav] sig til at gøre hvad der er 

ondt i Jehovas øjne og dyrke ba’alerne“. 

(Dom. 2:10, 11) Det forjættede land blev 

ikke et „hvilens sted“ for dem. P ˚ a grund af 

deres ulydighed havde de ikke varig fred 

med Gud. Paulus skrev: „Hvis Josua havde 

ført [israelitterne] ind til hvilens sted, ville 

Gud ikke derefter have talt om en anden dag. 

Alts ˚ a st ˚ ar der en sabbatshvile tilbage for 

Guds folk.“ (Hebr. 4:8, 9) Med udtrykket 

„Guds folk“ henviste Paulus til de kristne. 

Betyder det at kristne kan g ˚ a ind til Guds 

hvile? Helt sikkert — b ˚ ade jødiske og ikkejødiske 

kristne. 

12. Hvordan ved vi at det er muligt at g ˚ a ind til 

Guds hvile i dag?

Nogle undlader at g ˚ a ind til Guds hvile 

13 Da Paulus skrev til de kristne hebræere, 

var han bekymret for at nogle af dem ikke 

handlede i harmoni med Guds fremadskridende 

hensigt. (Læs Hebræerbrevet 4:1). 

Hvad var det de gjorde forkert? Paradoksalt 

nok havde det noget at gøre med at overholde 

Moseloven. I omkring 1500 ˚ ar havde 

enhver israelit der ville leve i harmoni med 

Guds hensigt, skullet overholde Loven. Men 

med Jesu død var Loven blevet ophævet. Alligevel 

var der nogle kristne som insisterede 

p ˚ a at blive ved med at overholde visse dele af 

Loven. 

14 Paulus forklarede disse kristne som fortsat 

ville overholde Loven, at i forhold til det 

man havde haft under Lovpagten, var Jesu 

embede som ypperstepræst, den nye pagt og 

det ˚ andelige tempel af langt større værdi. 

(Hebr. 7:26-28; 8:7-10; 9:11, 12) P ˚ a samme 

m ˚ ade kan Paulus have haft i tanke at i forhold 

til at holde den ugentlige sabbat under 

Loven var det en stor forret at kunne g ˚ a ind 

til Jehovas store hviledag: „Der [st ˚ ar] en sab- 

Vi ved ikke om der var nogle jødiske kristne der efter 

pinsedagen i ˚ ar 33 e.v.t. gik s ˚ a vidt som til at støtte 

Lovens forordninger ang ˚ aende forsoningsdagen. Dette 

ville have vist en alvorlig mangel p ˚ a respekt for Jesu offer. 

Vi ved imidlertid at nogle holdt fast ved andre traditioner 

der var forbundet med Loven. — Gal. 4:9-11. 

13, 14. (a) Hvad havde israelitterne skullet gøre 

i omkring 1500 ˚ ar for at g ˚ a ind til Guds hvile? 

(b) Hvad forklarede Paulus at kristne skulle gøre for 

at g ˚ a ind til denne hvile? 

Vi kan g ˚ 

a ind til Jehovas hvile 

i dag ved lydigt at handle i 

harmoni med hans fremadskridende 

hensigt efterh ˚ 

anden 

som den ˚ 

abenbares gennem 

hans organisation 

batshvile tilbage for Guds folk. Den der er 

g ˚ aet ind til Guds hvile, har nemlig ogs ˚ a selv 

f ˚ aet hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra 

sine.“ (Hebr. 4:8-10) Disse kristne hebræere 

m ˚ atte holde op med at tro at de kunne gøre 

sig fortjent til Jehovas godkendelse ved at 

gøre gerninger der byggede p ˚ a Moseloven. 

Siden pinsedagen i ˚ ar 33 e.v.t. er det dem der 

viser at de har tro p ˚ a Jesus Kristus, der bliver 

godkendt af Gud og modtager hans ufortjente 

godhed. 

15 Hvad var det der forhindrede israelitterne 

p ˚ a Moses’ tid i at g ˚ a ind i det forjættede 

land? Ulydighed. Hvad var det der forhindrede 

nogle kristne p ˚ a Paulus’ tid i at g ˚ a ind 

til Guds hvile? Det samme — ulydighed. De 

anerkendte ikke at Loven havde tjent sit 

15. Hvorfor er det meget vigtigt at vi er lydige hvis 

vi ønsker at g ˚ a ind til Guds hvile? 

Spørgsm ˚ al til eftertanke 

˙ Hvad var hensigten med Guds 

syvende dag? 

˙ Hvordan ved vi at den syvende dag 

ikke er ophørt? 

˙ Hvad forhindrede israelitterne p ˚ a Moses’ 

tid og nogle kristne i det første ˚ arhundrede 

i at g ˚ a ind til Guds hvile? 

˙ Hvad indebærer det at g ˚ a ind til Guds 

hvile i dag? 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 27

form ˚ al, og at Jehova nu førte sit folk i en anden 

retning. 

Hvordan vi kan 

g ˚ a ind til Guds hvile i dag 

16 I dag er der ingen af os der tror at kristne 

skal holde noget af Moseloven for at opn ˚ a 

frelse. Paulus forklarer det meget tydeligt i sit 

brev til efeserne: „Ved denne ufortjente godhed 

er I frelst ved tro; og det skyldes ikke jer; 

det er Guds gave. Nej, det skyldes ikke gerninger, 

for at ikke nogen skulle kunne rose 

sig.“ (Ef. 2:8, 9) Hvad indebærer det s ˚ a for 

kristne at g ˚ a ind til Guds hvile? Jehova satte 

den syvende dag, sin hviledag, til side for at 

hans hensigt med jorden kunne blive fuld- 

16, 17. (a) Hvad indebærer det at g ˚ a ind til Guds 

hvile i dag? (b) Hvad skal vi tale om i den næste artikel? 

IDEN foreg ˚ aende artikel s ˚ a vi at vi kan g ˚ a 

ind til Guds hvile ved lydigt at handle i 

harmoni med hans hensigt. Det er m ˚ aske 

nemmere sagt end gjort. N ˚ ar vi for eksempel 

bliver klar over at Jehova ønsker at vi skal 

holde op med noget som vi godt kan lide at 

gøre, er vi m ˚ aske i første omgang tilbøjelige 

til at stritte imod. Det kunne vidne om at vi 

ikke er s ˚ a „rede til at adlyde“ som vi burde 

være. (Jak. 3:17) I denne artikel vil vi se p ˚ a 

nogle omr ˚ ader hvor vores villighed til at leve 

1. Hvordan kan vi g ˚ a ind til Guds hvile i dag, og 

hvorfor er det m ˚ aske nemmere sagt end gjort? 

28 VAGTT ˚ 


stændig gennemført. Vi kan g ˚ 

a ind til Jehovas 

hvile — slutte os til ham i hans hvile — ved 

lydigt at handle i harmoni med hans fremadskridende 

hensigt efterh ˚ 

anden som den ˚ 

abenbares 

gennem hans organisation. 

17 Hvis vi derimod undervurderede betydningen 

af den bibelsk begrundede vejledning 

vi f ˚ ar fra „den trofaste og kloge træl“, 

og dermed valgte at følge en uafhængig 

kurs, s ˚ a ville vi komme i et modsætningsforhold 

til Guds fremadskridende hensigt. Det 

kunne bringe vores fredelige forhold til Jehova 

i fare. I den næste artikel vil vi tale om 

nogle situationer der giver os mulighed for 

at vise om vi er lydige mod Gud. De afgørelser 

vi træffer i disse situationer, vil fortælle 

os om vi virkelig er g ˚ aet ind til Guds hvile eller 

ej. 

ER DU G ˚ 

AET IND TIL 

GUDS HVILE? 

„Guds ord er levende og virkende.“ — HEBR. 4:12. 

i harmoni med Guds hensigt — at være lydige 

af hjertet — kan blive sat p ˚ a prøve. 

2 Hvor god er du til at tage imod bibelsk begrundet 

vejledning? Bibelen fortæller at Jehova 

ønsker at indsamle „nationernes kostbare 

skatte“. (Hag. 2:7) Det betyder at Gud 

vælger mennesker der er dyrebare for ham 

fordi de elsker det der er ret. Det er sandt at da 

vi begyndte at studere Bibelen, handlede vi 

ofte forkert. Men vores kærlighed til Gud og 

hans elskede søn motiverede os til at foretage 

2, 3. Hvad m ˚ a vi fortsat gøre for at blive ved med at 

være dyrebare i Jehovas øjne?

store forandringer i vores indstilling og adfærd 

s ˚ a vi ’fuldt ud kunne behage ham’. Efter 

mange bønner og ihærdige bestræbelser n ˚ aede 

vi endelig den dag da vi kunne lade os 

døbe som kristne. — Læs Kolossenserbrevet 

1:9, 10. 

3 Kampen mod vores ufuldkommenhed 

var dog ikke forbi da vi blev døbt. Den fortsatte, 

og det vil den gøre s ˚ a længe vi er ufuldkomne. 

Men hvis vi bliver ved med at kæmpe 

og er besluttede p ˚ a at blive endnu mere dyrebare 

i Jehovas øjne, kan vi have tillid til at han 

vil velsigne vores bestræbelser. 

N ˚ ar vi har brug for vejledning 

4 For at kunne bekæmpe vores ufuldkommenheder 

m ˚ a vi vide hvilke omr ˚ ader vi skal 

sætte ind p ˚ a. Hvordan kan vi blive opmærksomme 

p ˚ a at vi har en alvorlig fejl? Det 

kunne for eksempel ske n ˚ ar vi hører et indlæg 

ved et af de kristne møder eller læser en artikel 

i en af vores publikationer. Og hvis vi ikke 

tager det r ˚ ad til os som kom frem i foredraget, 

eller hvis vi undlader at følge den vejledning 

der var i publikationen, vil Jehova m ˚ aske 

bruge en af vores kristne trosfæller til at gøre 

os opmærksomme p ˚ a fejlen. — Læs Galaterbrevet 

6:1. 

5 Det er ikke let at tage imod vejledning fra 

et ufuldkomment menneske, uanset hvor 

taktfuldt og kærligt den bliver givet. Men 

som det fremg ˚ ar af Galaterbrevet 6:1, befaler 

Jehova dem der har ˚ andelige kvalifikationer, 

at „prøve at hjælpe“ os og at gøre det „i mildhedens 

˚ and“. Hvis vi reagerer positivt, vil vi 

blive endnu mere dyrebare i Guds øjne. Det 

er tankevækkende at n ˚ ar vi beder til Jehova, 

har vi ikke svært ved at indrømme at vi er 

ufuldkomne, men n ˚ ar nogen gør os opmærk- 

4. P ˚ a hvilke tre m ˚ ader kan vi blive vejledt ud fra Bibelen? 

5. P ˚ a hvilke negative m ˚ ader reagerer vi m ˚ aske n ˚ ar 

nogen vejleder os, og hvorfor m ˚ a kristne hyrder ikke 

undlade at prøve at hjælpe os? 

somme p ˚ a en bestemt fejl vi har, reagerer vi 

anderledes. Ofte er vi tilbøjelige til at prøve at 

retfærdiggøre os selv, bagatellisere problemet, 

drage vedkommendes motiver i tvivl eller 

gøre indsigelse mod den m ˚ ade vejledningen 

blev givet p ˚ a. (2 Kong. 5:11) Og hvis 

vejledningen drejer sig om et særlig følsomt 

emne, eksempelvis noget som en i vores familie 

har gjort, vores p ˚ aklædning og soignering, 

vores hygiejne eller en form for adspredelse 

vi kan lide, men som Jehova hader, 

reagerer vi m ˚ aske meget negativt — til stor 

overraskelse for os selv og til stor skuffelse for 

den der vejleder os. Men n ˚ ar vi er faldet til ro, 

indser vi som regel at vejledningen var p ˚ a sin 

plads. 

6 Denne artikels temaskriftsted fra Paulus’ 

brev til hebræerne minder os om at Guds ord 

er „virkende“. Ja, Guds ord har kraft til at 

hjælpe mennesker til at forandre sig. Jehovas 

ord hjalp os til at foretage nødvendige forandringer 

før vi blev døbt, og det kan ogs ˚ a 

hjælpe os til at gøre det efter vores d ˚ ab. Paulus 

skrev ogs ˚ a at Guds ord „trænger s ˚ a langt 

ind at det deler sjæl og ˚ and, og led og deres 

marv, og kan bedømme hjertets tanker og 

hensigter“. (Hebr. 4:12) Med andre ord: N ˚ ar 

vi tydeligt forst ˚ ar hvad Gud ønsker vi skal 

gøre, kan den m ˚ ade vi reagerer p ˚ a, afsløre 

hvordan vi er inderst inde. Er der en gang 

imellem forskel p ˚ a hvordan vi ser ud til at 

være (’sjælen’), og hvordan vi virkelig er (’ ˚ anden’)? 

(Læs Mattæus 23:27, 28). Hvordan 

ville du reagere i følgende situationer? 

Hold trit med Jehovas organisation 

7 Mange af os kan citere Ordsprogene 4:18 

efter hukommelsen: „De retfærdiges sti er 

6. Hvordan afslører Guds ord „hjertets tanker og 

hensigter“? 

7, 8. (a) Hvad kan have været en af grundene til at 

nogle jødiske kristne blev ved med at overholde 

visse dele af Moseloven? (b) Hvordan kan vi sige at 

de gik imod Jehovas fremadskridende hensigt? 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 29

som det klare dagslys der gradvis vokser indtil 

højlys dag.“ Det betyder at vores adfærd og 

vores forst ˚ aelse af Guds hensigt vil blive 

bedre som tiden g ˚ ar. 

8 Som vi var inde p ˚ a i den forrige artikel, 

var det svært for mange jødiske kristne at frigøre 

sig fra Moseloven. (Apg. 21:20) Til trods 

for at Paulus pegede p ˚ a gode argumenter for 

at de kristne ikke længere var under Loven efter 

Jesu død, var der nogle der afviste de ræsonnementer 

Gud havde inspireret ham til at 

skrive. (Kol. 2:13-15) M ˚ aske har de tænkt at 

hvis de fortsatte med at overholde i det mindste 

visse dele af Loven, kunne de undg ˚ a at 

blive forfulgt. Under alle omstændigheder 

skrev Paulus til de kristne hebræere og fortalte 

dem ligeud at de ikke kunne g ˚ a ind til 

Guds hvile s ˚ a længe de nægtede at handle i 

harmoni med Guds fremadskridende hensigt. 

(Hebr. 4:1, 2, 6; læs Hebræerbrevet 

4:11). For at blive godkendt af Jehova var de 

nødt til at anerkende at han nu førte sit folk i 

en anden retning. 

9 I vor tid er der kommet justeringer i vores 

forst ˚ aelse af nogle af Bibelens lærepunkter. 

Det burde ikke bekymre os, men derimod 

styrke vores tillid til „den trofaste og kloge 

træl“. N ˚ ar de der repræsenterer denne „træl“, 

vurderer at vores forst ˚ aelse af en bibelsk sandhed 

bør tydeliggøres eller rettes, holder de sig 

ikke tilbage fra at foretage en s ˚ adan justering. 

Trælleskaren er mere interesseret i at handle i 

harmoni med Guds fremadskridende hensigt 

end i at beskytte sig selv mod at blive kritiseret 

for at have foretaget en justering. Hvordan 

reagerer du n ˚ ar der kommer ændringer i vores 

forst ˚ aelse af visse skriftsteder? — Læs Lukas 

5:39. 

Mange af jødernes ledere overholdt omhyggeligt 

Moseloven, men da Messias kom, nægtede de at anerkende 

ham. De holdt ikke trit med Guds fremadskridende 

hensigt. 

9. Hvilken indstilling bør vi have n ˚ ar der kommer 

justeringer i vores forst ˚ aelse af bibelske spørgsm ˚ al? 

30 VAGTT ˚ 


10 Lad os tage et andet eksempel. I slutningen 

af det 19. ˚ arhundrede og i begyndelsen af 

det 20. mente nogle af de Bibelstudenter 

der var dygtige foredragsholdere, at de bedst 

kunne opfylde befalingen om at forkynde 

ved at holde velforberedte foredrag for et lydhørt 

publikum. De kunne godt lide at holde 

offentlige foredrag, og nogle af dem ligefrem 

solede sig i tilhørernes beundring. Men senere 

blev det tydeligt at Jehova ønskede at 

hans folk skulle benytte forskellige former for 

forkyndelse, herunder hus til hus-forkyndelsen. 

Nogle af foredragsholderne afslog blankt 

at prøve noget nyt. Udadtil virkede de meget 

˚ 

andeligsindede og nidkære. Men da de blev 

stillet over for klare vidnesbyrd om hvordan 

Gud ønskede at forkyndelsesarbejdet skulle 

udføres, blev deres sande tanker, hensigter og 

motiver tydelige. Hvordan s ˚ a Jehova p ˚ a dem? 

Han velsignede dem ikke, og de forlod organisationen. 

— Matt. 10:1-6; Apg. 5:42; 20:20. 

11 Det vil ikke sige at alle der forblev loyale 

mod organisationen, fandt det let at forkynde 

offentligt. Mange syntes at det var en 

udfordring, især i begyndelsen. Men de var 

lydige. Med tiden overvandt de deres frygt, 

og Jehova velsignede dem rigt. Hvordan reagererdu 

n ˚ ar du opfordres til at deltage i en tjenestegren 

som du i øjeblikket ikke har det 

godt med? Er du villig til at prøve noget nyt? 

N ˚ ar nogen vi elsker, forlader Jehova 

12 Vi er sikkert alle enige om at vi for at behage 

Gud m ˚ a være fysisk, moralsk og ˚ andeligt 

rene. (Læs Titus 2:14). Der kan dog være 

tilfælde hvor vores loyalitet mod dette aspekt 

af Guds hensigt bliver sat p ˚ a en h ˚ ard prøve. 

Lad os for eksempel forestille os at et kristent 

10, 11. Hvad kan vi lære af den m ˚ ade nogle reagerede 

p ˚ a da de blev opfordret til at tage nye forkyndelsesmetoder 

i brug? 

12, 13. (a) Hvorfor siger Jehova at syndere der 

ikke ændrer sind, skal udelukkes af menigheden? 

(b) Hvilken prøve bliver nogle kristne forældre udsat 

for, og hvad er det der gør den s ˚ a svær?

Forældrene er helt knust! 

forældrepars eneste søn forlader sandheden. 

Han foretrækker „den midlertidige 

nydelse af synd“ frem for sit forhold 

til Jehova og til sine gudfrygtige 

forældre og bliver derfor udelukket af 

den kristne menighed. — Hebr. 11:25. 

13 Forældrene er helt knust! De kender 

naturligvis Bibelens vejledning 

ang ˚ aende udelukkelse. De ved at den 

siger at vi „skal holde op med at omg 

˚ as enhver som kaldes broder og som 

er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker 

eller spotter eller dranker eller 

udsuger, ja end ikke spise sammen 

med en s ˚ adan“. (1 Kor. 5:11, 13) De er 

ogs ˚ a klar over at ordet „enhver“ i dette vers 

indbefatter sønner og døtre som ikke længere 

bor hjemme. Men de elsker jo deres søn meget 

højt! Deres stærke følelser kan f ˚ a dem til 

at tænke: ’Hvordan skal vi kunne hjælpe vores 

søn til at vende tilbage til Jehova hvis vi 

begrænser vores samvær med ham til et absolut 

minimum? Ville vi ikke kunne hjælpe 

ham mere hvis vi bevarede regelmæssig kontakt 

med ham?’ 

14 Vi har stor medfølelse med disse forældre. 

Deres søn kunne selv vælge hvad han 

ville, og han valgte at fortsætte med sin 

ukristne livsførelse i stedet for at bevare et 

nært forhold til sine forældre og sine trosfæller. 

Forældrene, derimod, havde ikke noget at 

skulle have sagt. Der er ikke noget at sige til at 

de er fortvivlede. 

15 Men hvad vil disse forældre gøre? Vil de 

adlyde Jehovas klare p ˚ abud? Eller vil de ræsonnere 

som s ˚ a at de godt kan have regel- 

Se ’Bevar jer selv i Guds kærlighed’, side 207-209. 

14, 15. Hvad m ˚ a forældre tænke p ˚ an ˚ ar de skal afgøre 

hvordan de vil forholde sig til deres udelukkede 

søn eller datter? 

mæssig kontakt med deres udelukkede søn, 

idet de begrunder det med at det drejer sig 

om ’nødvendige familieanliggender’? N ˚ ar de 

skal træffe deres afgørelse, er det vigtigt at de 

tænker over hvordan Jehova ser p ˚ a sagen. 

Han ønsker at holde organisationen ren og at 

hjælpe overtrædere til at komme til fornuft. 

Hvordan kan kristne forældre vise at de ønsker 

det samme som Jehova ønsker? 

16 Moses’ bror, Aron, kom i en vanskelig situation 

p ˚ a grund af noget som to af hans sønner, 

Nadab og Abihu, havde gjort. Tænk p ˚ a 

hvordan Aron m ˚ a have følt det da Jehova lod 

disse sønner dø fordi de havde fremb ˚ aret 

ulovlig ild for hans ansigt. At de døde forhindrede 

naturligvis enhver kontakt som de 

kunne have haft med deres forældre. Men det 

var ikke det hele. Jehova gav Aron og hans to 

trofaste sønner denne befaling: „I m ˚ a ikke 

lade jeres hovedh ˚ ar hænge uplejet, og I m ˚ a 

ikke sønderrive jeres klæder [af sorg], at I ikke 

skal dø og Han ikke skal harmes p ˚ a hele forsamlingen.“ 

(3 Mos. 10:1-6) Budskabet er 

klart. Vores kærlighed til Jehova skal være 

16, 17. Hvad kan vi lære af det der skete i Arons familie? 

VAGTT ˚ 

ARNET ˙ 15. JULI 2011 31

stærkere end vores kærlighed til familiemedlemmer 

der ikke er forblevet trofaste over for 

ham. 

17 I dag er det ikke s ˚ adan at Jehova straks lader 

dem der overtræder hans love, lide døden. 

I sin kærlighed giver han dem mulighed 

for at angre deres uretfærdige gerninger. Men 

hvordan ville Jehova føle det hvis forældrene 

til en søn eller datter som er blevet udelukket 

fordi han eller hun har syndet uden at ændre 

sind, blev ved med at sætte Ham p ˚ a prøve ved 

at have unødvendigt samvær med vedkommende? 

18 Mange der engang har været udelukkede 

af den kristne menighed, indrømmer i dag at 

deres venners og families loyalitet mod Jehovas 

p ˚ abud hjalp dem til at komme til fornuft. 

En ung kvinde der blev genoptaget i menigheden, 

fortalte de ældste at noget af det der 

havde hjulpet hende til at rette op p ˚ a sit liv, 

var hendes brors respekt for ordningen vedrørende 

udelukkelse. Hun sagde at „hans loyalitet 

mod de bibelske retningslinjer var med 

til at give hende ønsket om at vende tilbage“. 

19 Hvilken konklusion skulle det f ˚ a os til at 

drage? At vi m ˚ a bekæmpe vores ufuldkomne 

18, 19. Hvilke velsignelser kan familier opn ˚ a hvis 

de bliver ved med at være loyale mod Jehovas ordning? 

Husker du? 

˙ Hvad m ˚ a vi gøre for at kunne g ˚ a ind 

til Guds hvile? 

˙ N ˚ ar vi ud fra Bibelen forst ˚ ar hvad Gud 

ønsker vi skal gøre, hvordan kan vi da 

vise at vi gerne vil behage ham? 

˙ P ˚ a hvilke omr ˚ ader kan det være svært 

at vise lydighed mod Bibelens vejledning, 

men hvorfor er det vigtigt at vi 

gør det? 

˙ P ˚ a hvilke to m ˚ ader kan Hebræerbrevet 

4:12 anvendes? 

hjertes tendens til at afvise vejledning fra Bibelen. 

Vi m ˚ a være fuldstændig overbeviste 

om at Guds m ˚ ade at løse vores problemer p ˚ a 

altid er den bedste. 

„Guds ord er levende“ 

20 Da Paulus skrev at „Guds ord er levende“, 

var det ikke specielt Guds skrevne ord, Bibelen, 

han sigtede til. Sammenhængen viser at 

han henviste til Guds løfter. Det Paulus ville 

understrege, var at Gud aldrig aflægger et 

løfte uden at holde det. Jehova har selv forsikret 

os om dette gennem profeten Esajas: „Mit 

ord . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet 

sag, men vil . . . gennemføre hvad jeg har 

sendt det til.“ (Es. 55:11) Vi behøver alts ˚ 

a ikke 

at blive ut ˚ 

almodige n ˚ 

ar tingene ikke sker lige 

s ˚ 

a hurtigt som vi kunne tænke os det. Jehova 

’bliver ved med at arbejde’ for at fuldbyrde sin 

hensigt. — Joh. 5:17. 

21 Mange af de trofaste ældre der hører til 

den ’store skare’, har tjent Jehova i ˚ artier. ( ˚ 

Ab. 

7:9) De havde m ˚ aske ikke regnet med at de 

ville blive gamle i den nuværende ordning. 

Men de er ikke blevet mismodige. (Sl. 92:14) 

De er klar over at Guds ord, eller løfte, ikke er 

dødt — det er levende, og Jehova arbejder p ˚ a 

at opfylde det. Eftersom Gud tillægger sin 

hensigt stor betydning, glæder det ham n ˚ ar 

vi altid tager den i betragtning. Jehova har 

hvilet p ˚ a denne syvende dag, i bevidstheden 

om at hans hensigt vil blive opfyldt, og at 

hans folk som gruppe betragtet vil handle i 

harmoni med den. Hvad med dig? Er du g ˚ aet 

ind til Guds hvile? 

I dag taler Gud til os gennem sit skrevne ord, som 

har kraft til at øve indflydelse p ˚ a vores liv. Paulus’ ord i 

Hebræerbrevet 4:12 kan derfor i udvidet forstand sigte 

til Bibelen. 

20. P ˚ a hvilke to m ˚ ader kan ordene i Hebræerbrevet 

4:12 anvendes? (Se fodnote). 

21. Hvordan kan Hebræerbrevet 4:12 være til opmuntring 

for de trofaste ældre der hører til den 

’store skare’? 

www.watchtower.org w11 07/15-D

Download - Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?