Indhold

1
Indhold
1.0 Udtale og retskrivning ...................................................................... 3
1 .1 Udtaleregler................................................................................. 3
Konsonanter: .................................................................................. 3
Vokaler: .......................................................................................... 4
Diftonger: ....................................................................................... 4
Trykregler: ...................................................................................... 4
1.2 Accent .......................................................................................... 4
1.3 Kommaer ...................................................................................... 5
1.4 Alfabetet på spansk: ..................................................................... 6
2.0 Artikler og substantiver .................................................................... 6
2.1 Former: ......................................................................................... 6
Substantivernes køn: ...................................................................... 6
Bøjning i tal: .................................................................................... 7
Augmentativ og diminutiv: ............................................................. 7
2.2 Genitiv: ......................................................................................... 7
2.3. Al og Del ...................................................................................... 7
2.4. Brug af bestemt artikel ................................................................ 7
2.5. Brug af ubestemt artikel .............................................................. 7
3.0 Adjektiver ......................................................................................... 7
3.1 Adjektivernes former: .................................................................. 7
1
Bøjning i køn: ...................................................................................8
Bøjning i tal: ....................................................................................8
3.2 Regelmæssig gradbøjning .............................................................8
3.3 Uregelmæssig gradbøjning ...........................................................8
3.4 Placering ........................................................................................8
3.5 Forkortede former: .......................................................................8
4.0 Adverbier: ..........................................................................................9
4.1. Funktion: ......................................................................................9
4.2. Former: .........................................................................................9
5.0 Pronominer: ......................................................................................9
5.1 Personlige pronominer (f.eks. jeg / ham, hende) ........................9
Placering: ...................................................................................... 10
To pronominer: ............................................................................ 10
Dobbelt genstands/indirekte objekt: ........................................... 10
5.2 Possessive pronominer (f.eks. min, mit) ................................... 10
5.3 Refleksive pronominer (f.eks. mig, sig) ..................................... 11
Placering: ...................................................................................... 11
5.4 Hinanden ................................................................................... 11
5.5 Man ............................................................................................ 12
5.6 Relative pronominer (f.eks. som, der) ....................................... 13
5.7 Que / como ................................................................................ 13
5.8 Indefinitte pronomener (f.eks. nogen, intet) ............................. 13

2
5.9 Demonstrative pronominer (f.eks. denne, dette) ...................... 14
6.0 Verber ............................................................................................. 15
6.1 Præsens(=nutid) af regelmæssige verber: ................................. 15
6.2 Gerundium (Udvidet præsens) ................................................... 15
6.3 Perfektum (=førnutid) ................................................................ 16
6.4 Plusquamperfektum (=førdatid) ................................................ 17
6.5 Præteritum (=datid) ................................................................... 17
Regelmæssige verber i præteritum:............................................. 18
Uregelmæssige verber i præteritum: ........................................... 18
6.6 Imperfektum (=datid) ................................................................. 19
Regelmæssige verber i imperfektum: .......................................... 19
6.7 Brug af de to datider .................................................................. 19
6.8 Futurum ...................................................................................... 19
Ir a + infinitiv: ............................................................................... 20
Infinitiv + endelser: ....................................................................... 20
6.9 Konditionalis (=fortidsfremtid) ................................................... 20
6.10 Imperativ .................................................................................. 21
6.11 Konjunktiv ................................................................................ 22
Regelmæssig præsens konjunktiv (Presente de subj.): ................ 22
Regelmæssig præteritum konjunktiv (Imperfecto de subj.): ....... 22
Regelmæssig perfektum konjunktiv (Perfecto de subj.) .............. 22
Pluskvamperfektum konjunktiv (Plusquamperfecto de subj.) ..... 22
2
6.12 Brug af konjunktiv .................................................................... 23
Hovedsætninger: .......................................................................... 23
Bisætninger: ................................................................................. 23
6.13 Oversigt over betingelsesbisætninger med 'si..' ...................... 24
7.0 Delvist regelmæssige verber .......................................................... 24
7.1 Diftongerende verber ................................................................. 24
7.2 Verber med vokalskifte .............................................................. 25
7.3 Verber med vokalskifte og diftongering .................................... 25
8.0 Faste udtryk med verber. ............................................................... 25
8.1 Faste udtryk med gerundium .................................................... 25
8.2 Faste udtryk med infinitiv .......................................................... 26
9.0 Særlige verber ................................................................................ 26
9.1. Ser/estar/hay = at være ............................................................ 26
9.2. Gustar = at kunne lide ............................................................... 28
9.3 Tener i faste udtryk .................................................................... 29
9.4 Hacer i faste udtryk .................................................................... 29
9.5 At måtte/må ............................................................................... 29
9.6 At skulle/skal .............................................................................. 29
9.7 At ville/vil ................................................................................... 30
9.8 At kunne/kan .............................................................................. 30
9.9 At blive ....................................................................................... 30
9.10 At have ..................................................................................... 31

3
10.0 Passiv ........................................................................................... 31
11.0 Præpositioner ............................................................................... 31
12.0 Konjunktioner ............................................................................... 32
13.0 ”Dobbelt” nægtelser .................................................................... 33
14.0 Problematiske småord ................................................................. 33
14.1 Meget ....................................................................................... 33
14.2 Godt/dårligt: ............................................................................. 34
14.3 Så meget, temmelig meget, alt for meget ............................... 34
14.4 Alt/alle/helt/det hele: ............................................................. 34
15.0 Ordstilling ..................................................................................... 35
Appendiks 1 Grammatiske termer ....................................................... 36
Ordklasser ........................................................................................ 36
Sætningsled ...................................................................................... 36
Verbalformer .................................................................................... 37
Appendiks 2 Forkortelser for verbaltider i Gyldendals cd-rom-ordbøger
(SP/DA) og fra programmet ’El conjugador’: ....................................... 38
Appendiks 3 Tidslinje over (de mest brugte) spanske verbaltider: ...... 39
Appendiks 4 Uregelmæssige verber .................................................... 41
Appendiks 5 .......................................................................................... 46
Numeralier (=talord): ....................................................................... 46
Mængdetal: .................................................................................. 46
Ordenstal: ..................................................................................... 47
Datoer:.......................................................................................... 47
3
Appendiks 6 .......................................................................................... 48
Klokken (= la hora): .......................................................................... 48
Relevante udtryk: ............................................................................. 48
1.0 Udtale og retskrivning
1 .1 Udtaleregler
Konsonanter:
Bogstav Udtale Eksempel
B/V 1) som hårdt b efter pause, n og m Barcelona
2) ellers som blødt b avión
C 1) foran e, i eng. th gracias
2) ellers som k claro
CH som eng. ch i church chocolate
D 1) som hårdt d efter pause, l og n dónde
2) ellers som blødt d ciudad
G 1) foran e,i spansk j general
2) som hårdt g efter pause og n gracias
3)ellers blødt g agua
H stumt hotel
J som tysk ach-lyd Juan

4
LL som dansk j Mallorca
Ñ som nj España
QU som k qué
R 1) 3-4 slag med tungespidsen efter
pause, l og n rosa
2) ellers et slag pero
RR altid 3-4 slag perro
X 1) foran vokal ks examen
2) foran konsonant s exportar
Z som eng. Th Venezuela
Vokaler:
A som i dansk larm,fare alma
E ligger mellem e og æ este
I som i dansk blive ir,mismo
O ligger mellem o og å cosa
U som i dansk huske música
NB! altid stumt u i que,qui,gue,gui
Y 1) som i sidst i ord hay
2) ellers som j yo
NB! ordet og udtales i
4
Diftonger:
I og u sammen med anden vokal
danner kun én stavelse agua,empiezo
Dog er der to stavelser, hvis der er
trykstreg over i/u día, continúa
Trykregler:
1) Ord,som ender på vokal eller n,s
får tryk på næstsidste stavelse cinco,libro
2) Ord, som ender på konsonant
undtagen n,s får tryk på sidste stavelse, hotel,Portugal
NB! Hvis der er en trykstreg, angiver den trykket.
1.2 Accent
1. Normalt bruges accent til at vise trykket i ord, som ikke følger de
almindelige trykregler.
F.eks. ’Fotógrafo, danés, estación (NB! estaciones)'
2. Men i en del tilfælde bruges accent også til at adskille to ord som
skrives ens (og udtales ens):
él (personligt pronomen) /el (artikel).
F.eks.: El portero dijo que lo hacía él.
tú (personligt pronomen) / tu (possesivt pronomen).
F.eks.: Tú cuidas muy bien tus cosas.
té (substantiv) / te (personligt pronomen).

5
F.eks.: ¿Te quieres tomar el té?
mí (personligt pronomen) / mi (possesivt pronomen).
F.eks.: Mi novio lo ha comprado para mí.
[* ti har ikke accent fordi der ikke findes to ord].
sí (bekræftelse eller pronomen) / si (konjunktion).
F.eks.: Sí, iré con él si no lo guarda todo para sí.
sé ( verbet saber eller ser) / se (pronomen).
F.eks.: No sé qué hacer. Sé feliz, y basta.
F.eks.: Se ha marchado esta mañana.
dé (verbet dar) /de (præposition).
F.eks.: No le dé tantos caprichos. He ido a casa de mi madre.
más (adverbium / mas (konjunktion: pero).
F.eks.: Ya no quiero comer más, gracias.
F.eks.: Tienes razón, mas ya es tarde
aún (adverbium: todavía) / aun (adverbium: incluso).
F.eks.: Aún no ha llamado mi primo.
F.eks.: Aun estudiando mucho, no aprobará.
éste, ésta, aquélla (pronomen der står alene) /este, ese, aquel
(pronomen der står op ad et substantiv).
F.eks.: ¿Te gusta ese vestido? Sí, pero prefiero aquél.
[*Esto, eso y aquello har ikke accent (Der er ikke to).
qué (interrogativt pronomen) /que (relativt pronomen/konjunktion).
F.eks.: Ese es el tipo que me contestó mal. ¿Qué te dijo? Me dijo que
me fuese a freír espárragos. ¡Qué maleducado!
5
quién / quien F.eks.: ¿Quién lo hizo? Fue él quien lo hizo.
cómo / como
F.eks.: ¿Cómo te has enterado? Como nadie me decía nada, fui a
hablar con el jefe.
cuál / cual
F.eks.: No sé cuál me gusta más. Bajó las escaleras, cual princesa de
mis sueños.
cuándo / cuando
F.eks.: Aún no me han dicho cuándo será el examen, pero sea cuando
sea, aprobaré.
cuánto / cuanto
F.eks.: ¿Cuánto te debo? Te doy cuanto tengo.
dónde / donde
F.eks.: ¿Dónde vive Pedro? Viva donde viva, iré a visitarle.
por qué (interrogativt pronomen)/ porque (konjunktion)
F.eks.: ¿Por qué no vienes a la fiesta? Porque estoy enfadado con
Marisa.
sólo (adverbium: solamente) / solo (adjektiv: sin compañía).
F.eks.: Mejor solo que mal acompañado. Sólo me quedan dos días para
irme a Madrid.
[*sola har ikke accent fordi der ikke er to].
1.3 Kommaer
På spansk bruges pausekommaer. Den overordnede regel er :
Komma, hvor en pause vil lette forståelsen eller forebygge en
misforståelse.

6
Husk: ikke komma foran at-sætninger, indirekte spørgebisætninger og
bestemmende relative sætninger.
Delregler:
Kommaer omkring indskud, f.eks. : María, la mayor de las
niñas, no puede venir (=María, den ældste af pigerne, kan ikke
komme.)
Kommaer omkring parentetiske relativ sætninger (NB! ved
bestemmende relativsætninger sættes der kun efter.), f.eks.:
Los niños, que jugaban en el patio, se echaron a correr (=
Børnene, som legede i skolegården, gav sig til at løbe.) Los
niños que jugaban en el patio, se echaron a correr(= De børn,
som legede i skolegården, gav sig til at løbe.)
Komma efter et langt sætningsled/bisætning i sætningens
begyndelse, f.eks.: Cuando hayas hecho las maletas, nos
vamos (=Når du har pakket kufferterne, tager vi af sted)
Komma i opremsninger, f.eks.: Mi padre, mi hermano y yo (=
min far, min bror og jeg)
1.4 Alfabetet på spansk:
A: a N: ene
B: be Ñ: eñe
C: ce O: o
CH: che P: pe
D: de Q: cu
E: e R: ere
F: efe S: ese
G: ge T: te
H: hache U: u
I: i V: uve
6
J: jota W: uve doble
K: ka X: equis
L: ele Y: i griega
LL: elle Z: zeta
M: eme
2.0 Artikler og substantiver
2.1 Former:
Singularis
Ubestemt
Maskulinum Un chico =
(= hankøn)
Femininum
(= hunkøn)
En dreng
Una chica =
En pige
Singularis
Bestemt
El chico =
drengen
La chica
= Pigen
Pluralis
Ubestemt
Unos chicos =
(nogle) drenge
Unas chicas =
(nogle) piger
Substantivernes køn:
Substantiver der ender på –o er maskulinum (= hankøn)
Substantiver der ender på –a er femininum (=hunkøn)
Pluralis
Bestemt
Los chicos =
Drengene
Las chicas =
Pigerne
Vigtige undtagelser: el día (=dagen),’la mano (=hånden) og mange
substantiver som ender på ’-ma’ er maskulinum, f.eks. ’el problema, el
programa’, etc.
Bemærk: Substantiver som ender på ’-ista’ kan være både
maskulinum og femininum, f.eks:

7
El turista =den mandlige turist, la turista =den kvindelige turist, los
turistas = turister, las turistas = kvindelige turister
Bøjning i tal:
Substantiver i pluralis får endelsen –s(efter vokal) eller –es(efter
konsonant)
Augmentativ og diminutiv:
Augmentativ (”forstørre”) et substantiv f.eks.:
Hombre = mand > Hombr-ón = stor klodset mand
Diminutiv (”formindske”) et substantiv f.eks.:
casa = hus> cas-ita = lille, sødt hus
2.2 Genitiv:
Tilhørsforhold udtrykkes med præpositionen ’de’. Der er artikel foran
det der ejes:
La bicicleta de María Marias cykel
Las bicicletas de los chicos Drengenes cykler
2.3. Al og Del
A + el trækkes sammen til al: Voy al centro (= jeg tager til centrum)
De + el trækkes sammen til del: Vengo del centro (= jeg kommer fra
centrum)
2.4. Brug af bestemt artikel
Bestemt artikel bruges som på dansk, dog ikke:
7
1. Ved ugedage, f.eks. el domingo (=i søndags/på søndag), los
domingos (=om søndagen)
2. Ved titler i omtale, f.eks. El señor López viene…
3. Ved fodboldklubber, f.eks. El Real Madrid
4. Ved subjektet for ’gustar’, f.eks. Me gusta el café
5. Ved spil og sport, f.eks. Juego al fútbol
2.5. Brug af ubestemt artikel
Ubestemt artikel bruges som på dansk, dog :
1. Aldrig ubestemt artikel foran otro/medio,f.eks. Vamos a otro
bar (=vi går hen på en anden bar)
2. Unos foran talord får betydningen ca., f.eks Tiene unos 20
años (=han er ca. 20 år)
3.0 Adjektiver
Ordklassen beskriver substantiver og bøjes i køn og tal efter
substantivet ligesom på dansk, f.eks. ’en rød bil’ (fælleskøn singularis),
’et rødt hus’ (neutrum singularis) og ’to røde biler’ (pluralis).
3.1 Adjektivernes former:
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Maskulinum Femininum
(Un chico)
Guapo =
En pæn dreng
(Una chica)
Guapa =
En pæn pige
(Unos chicos)
Guapos =
Nogle pæne
drenge
(Unas chicas)
Guapas =
Nogle pæne
piger

8
(Un chico)
Normal =
En normal
dreng
(Un chico)
Danés =
En dansk dreng
(Una chica)
Normal =
En normal pige
(Una chica)
Danesa =
En dansk pige
(Unos chicos)
Normales =
Nogle normale
drenge
(Unos chicos)
Daneses =
Nogle danske
drenge
(Unas chicas)
Normales =
Nogle normale
piger
(Unas chicas)
Danesas =
Nogle danske
piger
Bøjning i køn:
Adjektiver som ender på ’-o’ i maskulinum singularis får ’-a’ i
femininum. De øvrige bøjes ikke i køn, dog får mange nationaliteter ’-a’
(española).
Bøjning i tal:
Samme regel som ved substantiverne, dvs. hvis singularisformen ender
på en vokal tilføjes ’-s’ og hvis singularisformen ender på en konsonant
tilføjes ’-es’.
3.2 Regelmæssig gradbøjning
1. grad guapo flot
2. grad más guapo flottere
3. grad el/la/los/las más guapo/-a(s) den/de flotteste
F.eks.
Pedro es el chico más guapo de la clase (= Peter er den
flotteste dreng i klassen).
Man kan også bruge endelsen ‘–ísimo’: guapísimo (utrolig flot)
8
3.3 Uregelmæssig gradbøjning
1.grad Bueno Malo Grande
(=godt) (=dårlig) (=stor)
2.grad Mejor Peor Mayor
(=bedre) (=værre) (=større)
3.grad el mejor el peor el mayor
(= bedst) (=værst) (=størst)
3.4 Placering
90% af adjektiverne placeres efter substantivet, men
Pequeño
(=lille)
Menor
(=mindre)
el menor
(=mindst)
De uregelmæssigt gradbøjede former mejor og peor
foranstilles, f.eks.: Es mi mejor amiga (=Hun er min bedste
veninde).
Ordenstal placeres foran, f.eks.: Vivo en el tercer piso(=Jeg bor
på tredje sal)
Korte almindelige adjektiver både foran og efter, f.eks. Tengo
una pequeña mesa redonda en el salón (=jeg har et lille rundt
bord i stuen)
Visse adjektiver skifter indhold efter placering. De har en
overført betydning foran og en mere konkret efter, f.eks.
pobre, viejo, nuevo (=fattig/stakkels, gammel, ny)
3.5 Forkortede former:
Adjektiverne ’bueno, malo’ mister ’-o’ foran substantiver i maskulinum
singularis ligesom ordenstallene ’primero, tercero’ og mængdetallet
’uno’, f.eks.
Hace buen tiempo hoy (=Det er godt vejr i dag)

9
Adjektivet ’grande’ mister ’-de’ foran alle substantiver i singularis,
f.eks.
Es una gran señora (=Hun er en fantastisk kvinde)
4.0 Adverbier:
4.1. Funktion:
Adverbier bruges til at beskrive:
a) Verber: Canta lentamente (=hun synger langsomt)
b) Adjektiver: Canta una canción muy lenta (=hun synger en
meget langsom sang)
c) Andre adverbier: Canta muy lentamente (=hun synger meget
langsomt)
d) Hele sætninger: Hoy es el último día (= idag er den sidste dag)
De kan ikke beskrive substantiver.
4.2. Former:
Adverbier kan enten være afledt af et adjektiv (=afledte adverbier)
eller det kan være et ’almindeligt’ adverbium (=ægte adverbier).
a) Afledte adverbier
Dannes ved at tilføje –mente til adjektivets hunkønsform:
Adjektiv adjektivets hunkønsform adverbiet
Lento (=langsom) > lenta> lentamente(=langsomt)
b) Ægte adverbier:
Listen er lang, men eksempler kan være:
Tid: hoy(=i dag), pronto(=snart), tarde(=sent)
9
Sted: aquí(=her), allí (=der),
Grad: muy(=meget), más(=mere), menos(=mindre)
Bemærk: På dansk dannes adverbier af adjektiver ved at tilføje et ’-t’,
men ’-t’ bruges også ved adjektiver i neutrum, f.eks. Él está bien (=Han
har det godt) og Vive en una buena casa (=Han bor i et godt hus).
Derfor er du nødt til at undersøge ordklasserne før du vælger et
adjektiv eller et adverbium på spansk. Om bueno/bien se også §13.2.
Husk at subjektsprædikatet ved ’ser’ altid er et adjektiv.
5.0 Pronominer:
5.1 Personlige pronominer (f.eks. jeg / ham, hende)
På spansk er der fire sæt personlige pronominer afhængigt af, hvilket
led ordene står som i en sætning:
SUBJEKT
Han køber
bilen =
(Él) compra
el coche
DIREKTE
OBJEKT
Han køber
den =
Lo compra
INDIREKTE
OBJEKT
Han giver
mig bilen =
me da el
coche
PRÆPOSITIONSFORMER
Han køber bilen til mig
=
Me compra el coche a
mí
Yo Me Me Mí
Tú te Te Ti
él, ella Lo, la Le él, ella
usted, ello
usted, ello
Nosotros, -as Nos nos Nosotros, -as
Vosotros, -as Os Os Vosotros, -as
ellos/ellas,
ustedes
Los, las les ellos/ellas, ustedes

10
På dansk har vi kun to forskellige slags:
SUBJEKT
DIREKTE OBJEKT
INDIREKTE OBJEKT
PRÆPOSITIONSFORMER
Jeg Mig
Du Dig
han, hun, den, det, De ham, hende, den, det, Dem
Vi Os
I Jer
de, De dem, Dem
Husk:
'Con + mí => conmigo' og 'con + ti => contigo'.
Placering:
De personlige pronominer som er direkte objekt eller indirekte objekt
placeres:
1) Foran det bøjede verbum f.eks.:
Han køber den (=Lo compra)
2) Indirekte objekt før direkte objekt f.eks.:
Vi giver dig den (=Te lo damos)
3) Efter (og skrevet sammen med) infinitiv, gerundium og imperativ:
Jeg vil købe den til dig (=Quiero comprártelo)
OBS: Nogle verber styrer dativ, dvs. indirekte objekt: ved dem bliver
objektet, selvom der kun er ét, et indirekte objekt. F.eks. gustar (at
kunne lide/behage), doler/ue (at have ondt i/smerte) og parecer (at
synes/forekomme). Jeg kan lide bogen/Bogen behager mig (=Me gusta
el libro.)
10
To pronominer:
1. Indirekte objekt placeres foran direkte objekt, f.eks. ' Te lo doy
mañana, estoy comiéndomelo'(=Jeg giver dig den i morgen, jeg er i
gang med at spise ’mig den’)
2. Hvis både indirekte objekt og direkte objekt begynder med
bogstavet "l" ændres f.eks. "le" til "se"
Jeg giver ham den (bogen) (=Se lo doy)
Dobbelt genstands/indirekte objekt:
1. Hvis direkte- eller indirekte objekt står før verbet, skal det
genoptages med et personligt pronomen, f.eks.
A Pedro lo veo mañana (=Pedro ser jeg imorgen)
2. Når indirekte objekt står efter verbet, kan det også være
repræsenteret af et personligt pronomen ved verbet, f.eks.
Se lo di a Pedro(=Jeg gav det til Pedro)
3. Specielt det indirekte objekt gentages ofte med et præpositionsled,
som almindeligvis placeres først eller sidst i sætningen
Jeg kan lide musik -> A mí me gusta la música
Jeg giver ham bogen -> Le doy el libro a él
5.2 Possessive pronominer (f.eks. min, mit)
Mi(s) Mío/-a(s)
Tu(s) Tuyo/-a(s)
Su(s) Suyo/-a(s)
Nuestro/-a(s) Nuestro/-a(s)
Vuestro/-a(s) Vuestro/-a(s)
Su(s) Suyo/-a(s)

11
Bemærk:
De korte former bruges foran et substantiv, f.eks.
Este es mi libro(=Dette er min bog)
De lange former står alene, dog normalt med bestemt artikel,
undtagen hvis verbet er 'ser', f.eks.
El mío está aquí. Este libro es mío (=Min er her. Dette er min
bog)
Husk at de retter sig i køn og tal efter det efterfølgende substantiv,
f.eks.
su libro, sus libros (=Hans bog/hans bøger)
5.3 Refleksive pronominer (f.eks. mig, sig)
De refleksive pronominer bruges en del mere end på dansk. Man kan
tale om 3 undergrupper:
1.
Det refleksive pronomen svarer til et refleksivt på dansk, dvs. det
refleksive pronomen viser tilbage til (reflekterer) subjektet f.eks. Jeg
vasker mig.
f.eks. lavarse (= at vaske sig)
me lavo (a mí mismo) jeg vasker mig (selv)
te lavas (a ti mismo) du vasker dig (selv)
se lava (a sí mismo) han vasker sig (selv)
nos lavamos (a nosotros mismos) vi vasker os (selv)
os laváis (a vosotros mismos) I vasker jer (selv)
se lavan (a sí mismos) de vasker sig (selv)
11
2.
Det refleksive pronomen får verbet til at ændre betydning, f .eks.:
ir => at tage et sted hen irse => at tage afsted, gå sin vej
despertar => vække despertarse => vågne
dormir => sove dormirse => falde i søvn
llamar => kalde llamarse => hedde
3.
Visse verber findes kun med refleksive pronomen, f.eks. 'quejarse,
arrepentirse'
Placering:
De refleksive pronominer som er direkte objekt eller indirekte objekt
placeres:
1) Foran det bøjede verbum f.eks.:
Se lava (= Han vasker sig)
2) Efter (og skrevet sammen med) infinitiv, gerundium og imperativ:
Va a lavarse (=Han skal vaske sig)
5.4 Hinanden
Hvis ’hinanden’ er direkte eller indirekte objekt, skal det oversættes
med et refleksivt pronomen. Verbalet står normalt i pluralis, f.eks.:
Hace tiempo que no se hablan (=De har ikke talt med hianden
i længere tid)
Se vieron en una reunión el otro día (=De så hinanden ved et
møde forleden)

12
Hvis subjektet logisk set er pluralis, kan man få betydningen
'hinanden', selv om verbet står i singularis, f.eks.:
Esta gente ya no se habla (=De taler ikke længere med
hinanden)
Disse sætninger kan være tvetydige, derfor tilføjer man nogle gange
udtryk med ' el uno con el otro, el uno al otro'
Bemærk: Ordbogen oversætter 'hinanden' med 'uno a otro' .Det er
misvisende. Der skal i disse tilfælde være et refleksivt pronomen i
sætningen.
Hvis ’hinanden’ står som styrelse for en præposition oversættes det
med forskellige former at ’el uno- el otro., f.eks.
Están el uno enfrente del otro(=De står overfor hinanden)
Están sentados el uno al lado del otro(=De sidder ved siden af
hinanden)
Están enfadados el uno con el otro (=De er vrede på hinanden)
Bemærk: Mange verber som har med kærlighed at gøre bøjes med et
’se’ = ’hinanden’ på spansk f.eks.: amarse (=at elske hinanden), besarse
(= at kysse hinanden), enamorarse (= at forelske sig i hinanden) etc.
5.5 Man
Se
Hvis direkte objekt i den danske man-sætning er en ting, bliver
dette led til subjekt i den spanske sætning. Dvs. verbet er i
3.person singularis eller pluralis. F.eks.
'Man sælger biler => Se venden coches'.
12
Hvis direkte objekt i den danske man-sætning er person, bliver
dette til indirekte objekt i den spanske sætning. Dvs. verbet er
i 3.person singularis. F.eks.
'Man hører børnene => Se les oye a los niños'.
Hvis der ikke er et direkte objekt i den danske man-sætning,
står verbet i 3.person singularis. F.eks.
'Man spiser godt i Spanien => Se come bien en España'.
Bemærk: Når 'se' betyder 'man' placeres det samme sted, som
når det betyder 'sig', dvs. foran et bøjet verbum og efter et evt.
'no'. F.eks.No se le ve ( = Man kan ikke se ham.)
Uno
Bruges, når man ønsker at inkludere sig selv. F.eks.
A uno le gusta comer (=Man kan godt lide at spise)
Bruges ved refleksive verber. Da de i forvejen har 'se', kan det
ikke bruges i betydningen 'man'. F.eks. 'Uno a lo mejor se
levanta contento y luego..' Man står måske glad op og så..
3.person pluralis
Ofte bruges 3.person pluralis om et upræcist subjekt lig 'man'.
F.eks.
'En España toman caracoles de tapa => ..spiser man...'.
Bemærk: 3.person singularis af verberne alene er aldrig 'man'.
Man skal + infinitiv
'Man skal + infinitiv' og 'Det er nødvendigt at + infinitiv' oversættes
med det faste udtryk 'Hay que + infinitiv'. F.eks.
Hay que estudiar mucho para aprobar (=Man skal studere meget for
at bestå)

13
5.6 Relative pronominer (f.eks. som, der)
På dansk udelades de i visse tilfælde, f.eks. 'Huset (som) jeg så igår =>
la casa que vi ayer'.På spansk kan de aldrig udelades.
'Que' er langt den hyppigste.
Dog bruges 'el que, la que, quien' efter præposition
(=forholdsord).
Husk at præpositioner ikke kan stå alene til sidst uden
styrelse. De flyttes hen foran, f.eks. ' Pigen som jeg talte med
=> la chica con la que hablé'.
Bemærk: 'Sådan som, ligesom' oversættes med 'como', f.eks.
Se comporta como un niño (=han/hun opfører sig som et barn).
Se næste afsnit!
5.7 Que / como
Begge ord oversættes ofte ens til dansk, derfor kan de give problemer.
Que : relativt pronomen (henførende pronomen). Fungerer
som konjunktion og står i stedet for et substantiv i den
overordnede sætning. F.eks. El hombre que está en la calle, es
mi padre (=manden som står i gaden, er min far). 'Que' står i
stedet for ordet 'El hombre' inde i bisætningen.
Como : Bruges i sammenligninger og svarer til ' ligesom, sådan
som , i egenskab af'. F.eks. Trabaja como médico(=han
arbejder som læge), Se comporta como un niña (=han opfører
sig som et barn), Es como su padre (=han er som sin far)
Bemærk! Husk at 'så (meget).. som' oversættes 'tanto...como' og
'samme... som' = 'mismo... que'.
13
5.8 Indefinitte pronomener (f.eks. nogen, intet)
Bruges i positive
sætninger
Bruges i nægtede
sætninger:
Algo(=noget) Nada(=ikke
noget, ingenting)
Alguien
(=nogen)
Alguno/-a(s)
(=nogen, en eller
anden)
Eksempler:
Nadie
(=ikke nogen,
ingen)
Ninguno/-a
(=ingen, ikke
noget)
Bruges om: Grammatisk brug:
Ting og
begreber
Substantivisk
Personer Substantivisk
Personer,
ting eller
begreber
Adjektivisk eller
med
underforstået
substantiv og
foran ’de +
styrelse’
¿Hay alguien en la cocina? Er der nogen i køkkenet?
No, no hay nadie Nej, der er ingen
¿Tienes algo? Har du noget?
No, no tengo nada Nej, jeg har ingenting
¿Hay algunos alumnos en tu clase? Er der nogle elever i din
klasse?

14
No, no hay ninguno Nej, der er ingen
Ninguna de las chicas han venido Ingen af pigerne er
kommet (Obs her bruges
ikke ‘nadie’ for ’ingen’ pga.
’de + styrelse’)
¿Tienes algún libro? Har du en eller anden bog?
No, no tengo ningún libro Nej, jeg har ingen
Bemærk:
Algúno/ninguno forkortes til algún/ningún hvis det står foran et
substantiv i hankøn f.eks. Lo he leído en algún libro(=jeg har læst
det i en eller anden bog)
Står nada,nadie, ninguno efter verbet, skal der indsættes ’no’
foran verbet f.eks.: No hay nadie en la tienda (=der er ikke nogen i
butikken)
I typen Der er ingen kunder i dag oversættes ’ingen’ ikke, f.eks. No
hay clientes hoy
5.9 Demonstrative pronominer (f.eks. denne, dette)
Former:
Singularis Este
Ese
Aquel
Pluralis Estos
Esos
Aquellos
Maskulinum Femininum Neutrum Dansk
Esta
Esa
Aquella
Estas
Esas
Aquellas
Esto
Eso
Aquello
Den, det her
Den, det der
Den, det der
(langt væk)
De her
De der
De der (langt væk)
14
Funktion:
Den første række bruges om det, som er nær den talende i
rum og tid.
Den anden række bruges om det, som er nær den tiltalte i rum
og tid
Den tredie række bruges om det, som er nær den omtalte i
rum og tid
NB! Formerne esto,eso,aquello er neutrum.
Foran relativsætninger oversættes 'den,det' med bestemt
artikel, f.eks. Det hus som ligger på hjørnet (=La casa que está
en la esquina)
5.10 Interrogative pronominer og adverbier (f.eks.
hvad, hvilken, hvor)
Interrogative pronominer
Qué (=hvad, hvilken, hvilket, hvilke)
¿Qué es esto? Hvad er det(te)?
¿De qué libros estás hablando? Hvilke bøger taler du om?
Quién, quiénes (=hvem)
Quién bruges kun om personer.
¿Quién es? Hvem er det? (ental)
¿Quiénes son? Hvem er de(t)? (flertal)
Cuál, cuáles (=hvilken, hvilket, hvilke)
Cuál bruges kun substantivisk. Spørgsmålet gælder "hvilken" af et
begrænset udvalg af personer, ting eller begreber og efterfølges ofte
af ’de’ + substantiv.
¿Cuál (de las películas) te gusta más? Hvilken (af filmene) kan du
bedst lide?

15
¿A cuáles (de los chicos) prefieres? Hvilke (af drengene)
foretrækker du?
cuánto, cuánta (=hvor meget)
¿Cuánto cuesta? Hvor meget koster det?
cuántos, cuantas (=hvor mange)
¿A cuántas chicas conoces? Hvor mange piger kender du?
Interrogative adverbier
Dónde (=hvor)
- ¿Dónde está el libro? Hvor er bogen?
Adónde (=hvorhen)
- ¿Adónde vas? Hvor går du hen?
De dónde (=hvorfra)
- ¿De dónde es? Hvor er han fra?
Cuándo (=hvornår)
- ¿Cuándo viene? Hvornår kommer han?
Cómo (=hvordan)
- ¿Cómo estás? Hvordan har du det?
Por qué (=hvorfor)
- ¿Por qué es así? Hvorfor er det sådan?
15
6.0 Verber
6.1 Præsens(=nutid) af regelmæssige verber:
Stamme: Man fjerner ’–ar, er, ir’ fra infinitiven. F.eks. ’tomar’ har
stammen ’tom’ herefter tilføjes forskellige endelser alt efter hvilket
person det drejer sig om.
Eksempler på regelmæssige verber i præsens:
1. habl-ar (=at tale) 2. Com-er (=at
spise)
3. Viv-ir(=at leve)
1 Habl-o (=jeg taler) Com-o(=jeg spiser) Viv-o(=jeg lever)
2 Habl-as(=du taler) Com-es(=du spiser) Viv-es(=du lever)
3 Habl-a
(=han/hun/den
taler)
1 Habl-amos(=vi
taler)
Com-e
(=han/hun/den
spiser)
Com-emos(=vi
spiser)
Viv-e
(=han/hun lever)
Viv-imos(=vi lever)
2 Habl-áis(=I taler) Com-éis(=I spiser) Viv-ís(=I lever)
3 Habl-an(=de taler) Com-en(=de spiser) Viv-en(=de lever)
6.2 Gerundium (Udvidet præsens)
På spansk kan man lave udvidet præsens, lidt som den engelske –ing
form. Dvs. at gerundium angiver noget man gør ’lige nu’, en
igangværende handling.
På dansk oversætter vi til ’at være i færd med’, ’at være i gang med’,
eller ’jeg/du/osv står og gør noget / sidder og…’ – man kan også
oversætte til alm. nutid på dansk, men stadig i betydningen at det er
noget man gør lige nu/noget man lige nu er i gang med.

16
Gerundium laves med en form at hjælpeverbet ’estar’ + gerundium af
hovedverbet. Læg mærke til at ’estar’ i en gerundiumskonstruktion
ikke ”betyder” noget – den angiver blot en grammatisk person (jeg, du,
osv.).
Estoy (=jeg (er i færd med))
Estás (=du (er i færd med))
-ar verber -er verber -ir verber
Está (=hun/han (er i færd med)) Habl-ando (=”at snakke”) Com-iendo (=”at spise”)
Escrib-iendo (=”at skrive”)
Estamos (=vi (er i færd med))
Estáis (=I (er i færd med))
Están (=de (er i færd med))
F.eks.
1. Yo estoy hablando con Anna = Jeg er i gang med at snakke med Anna
(jeg snakker med hende lige nu)
2. ¿Estás comiendo en el centro? = Sidder du og spiser i centrum?
(sidder du og spiser der lige nu?)
3. Está escribiendo una carta = Han/hun skriver et brev (lige nu)
6.3 Perfektum (=førnutid)
DANSK :
Vi laver perfektum af verberne med 'har/er + participium'. F.eks. 'Jeg
besøger min mor i dag'(præsens) -> 'Jeg har besøgt min mor i
dag'(perfektum).
16
SPANSK:
På spansk laver man perfektum med en form i præsens af
hjælpeverbet 'haber' i præsens + participium af hovedverbet:
He (=jeg har)
Has (=du har)
-ar verber -er verber -ir verber
Ha (=hun/han har) Habl-ado(=snakket) Com-ido(=spist) Viv-ido(=levet)
Hemos (=vi har)
Habéis (=I har)
Han (=de har)
F.eks.:
1. He hablado con Ana =(Jeg har snakket med Ana)
2. ¿Has comido en el centro?) (=har du spist i centrum?)
3. Ha vivido en Madrid (=Han/hun har boet i Madrid)
Der eneste problem med at danne denne tid er, at visse verber har et
uregelmæssigt participium:
abrir => abierto decir => dicho
escribir => escrito freír => frito
hacer => hecho morir => muerto
poner => puesto romper => roto
ver => visto volver => vuelto
cubrir => cubierto resolver => resuelto

17
Bemærk:
Hjælpeverbet ‘haber’ kan i modsætning til på dansk aldrig skilles fra
participiet , f.eks. Todavía no ha comido (=han har endnu ikke spist)
6.4 Plusquamperfektum (=førdatid)
DANSK :
Vi laver plusquamperfektum af verberne med 'havde/var +
participium'. F.eks. 'Jeg besøger min mor i dag'(præsens) -> 'Jeg havde
besøgt min mor dagen før'(plusquamperfektum).
SPANSK:
På spansk laver man plusquamperfektum med en form i imperfektum
af hjælpeverbet 'haber' i imperfektum + participium af hovedverbet:
Había (=jeg havde)
Habías (=du havde)
-ar verber -er verber -ir verber
Había (=hun/han havde) Habl-ado(=snakket) Com-ido(=spist) Viv-ido(=levet)
Habíamos (=vi havde)
Habíais (= I havde)
Habían (= de havde)
F.eks.:
1. Había hablado con Ana (=jeg havde snakket med Ana)
2. ¿Habías comido en el centro? (=havde du spist i centrum?)
17
3. Había vivido en Madrid (=Han/hun har boet i Madrid)
Som med perfektum har visse verber i pluskvamperfektum et
uregelmæssigt participium:
abrir => abierto decir => dicho
escribir => escrito freír => frito
hacer => hecho morir => muerto
poner => puesto romper => roto
ver => visto volver => vuelto
cubrir => cubierto resolver => resuelto
6.5 Præteritum (=datid)
DANSK :
Vi laver datid af de regelmæssige verber ved at fjerne '-e' fra infinitiven
og tilføje '-te/ede'. F.eks. 'Jeg besøger min mor i dag'(præsens) -> 'Jeg
besøgte min mor i søndag'(datid). Desuden har vi en del regelmæssige,
som ændrer vokal. F.eks. 'Jeg tager til Esbjerg idag.'(præsens) -> 'Jeg
tog til Esbjerg igår.'(datid).
SPANSK:
På spansk er der to datider : imperfektum og præteritum, som bruges
forskelligt, men de oversættes ens. Der er en del uregelmæssigheder,
så det er en fordel at opdele verberne i tre gruppe:
1. Regelmæssige.
2. Delvist regelmæssige verber.
3. Uregelmæssige verber.

18
Regelmæssige verber i præteritum:
Præteritum:
Habl-ar
(=at snakke)
1 Habl-é
(=jeg snakkede)
2 Habl-aste
(=du snakkede)
3 Habl-ó
(=han/hun snakkede)
1 Habl-amos
(=vi snakkede)
2 Habl-asteis
(=I snakkede)
3 Habl-aron
(=de snakkede)
Com-er
(=at spise)
Com-í
(=jeg spiste)
Com-iste
(=du spiste)
Com-ió
(=han/hun spiste)
Com-imos
(=vi spiste)
Com-isteis
(=I spiste)
Com-ieron
(=de spiste)
Viv-ir
(=at leve)
Viv-í
(jeg levede)
Viv-iste
(=du levede)
Viv-ió
(=han/hun levede)
Viv-imos
(=vi levede)
Viv-isteis
(=I levede)
Viv-ieron
(=de levede)
Uregelmæssige verber i præteritum:
Der er mange uregelmæssige verber i præteritum, men de fleste er
fælles om et sæt endelser, så man kan nøjes med at lære stammerne.
Bemærk :
Stammerne som ender på –j får kun –eron i 3. person flertal.
Verbet ’hacer’ laver –c- om til –z- i 3.person ental, dvs. ’hizo’
Verberne ’ser, ir, dar’ skal læres udenad.
18
Infintiv Præteritum stamme Endelser
1.
Andar Anduv-
Estar Estuv-
Haber Hub-
Poder Pud-
Poner Pus-
Saber Sup- -e
Tener Tuv- -iste
2.
-o
-imos
Conducir Conduj- -isteis
Decir Dij- -ieron
Traer Traj-
3.
Hacer Hic-
Querer Quis-
Venir Vin-

19
6.6 Imperfektum (=datid)
Regelmæssige verber i imperfektum:
Habl-ar
(=at snakke)
1 Habl-aba
(=jeg snakkede)
2 Habl-abas
(=du snakkede)
3 Habl-aba
(=han/hun snakkede)
1 Habl-ábamos
(=vi snakkede)
2 Habl-abais
(=I snakkede)
3 Habl-aban(=de
snakkede)
Com-er
Viv-ir
(=at spise)
(=at leve)
Com-ía
Viv-ía
(=jeg spiste) (=jeg levede)
Com-ías
Viv-ías
(=du spiste) (=du levede)
Com-ía
Viv-ía
(=han/hun spiste) (=han/hun levede)
Com-íamos Viv-íamos
(=vi spiste)
(=vi levede)
Com-íais
Viv-íais
(=I spiste)
(=I levede)
Com-ían(=de spiste) Viv-ían(=de
levede)
Obs: -er og –ir verber har de samme endelser i præteritum
6.7 Brug af de to datider
På spansk findes der to datider, som begge oversættes til én datid på
dansk. Derfor giver det tit problemer at vælge den rigtige.
Lang datid (Imperfektum) Kort datid (Præteritum)
Baggrunden for en handling,
f.eks.:Era verano y hacía sol (=det
var sommer og solen skinnede)
Beskrivelse og tilstand, f.eks. El
chico era alto y rubio (=drengen
En handling som foregår indenfor
et afgrænset tidsrum, f.eks.:
Estuvo 5 días en
Copenhague(=han var i Kbh. i 5
dage)
En handling som foregik på et
bestemt tidspunkt, f.eks. Saludó
19
var høj og lys) a su amigo (=han hilste på sin
ven)
Vane., f.eks.:'Siempre iba en bici En indtrædende handling, f.eks.
al colegio'.
De pronto se pinchó la bici
(=pludselig punkterede cyklen)
Indirekte tale, f.eks.:Dijo que iba En eller flere afsluttede
al colegio (=han sagde at han gik i begivenheder, der fører
skole)
handlingen videre, f.eks. Llegó al
colegio, entró corriendo y vio a
sus compañeros(=han kom til
skolen, løb ind og så sine
klassekammerater)
Det er ofte en hjælp at tænke på om verbets/udtrykkets indhold er
afsluttet eller uafsluttet. Afsluttede kan være 'dø, føde, lukke, falde
ned' og uafsluttede kan være ' være lyshåret, ligge, sidde, bo'. De
afsluttede kommer oftest i præteritum og de uafsluttede oftest i
imperfektum.
6.8 Futurum
DANSK :
Vi laver futurum af verberne med 'skal/vil + infinitiv'. F.eks. Jeg besøger
min mor i dag(præsens) ->Jeg skal besøge min mor på
søndag(futurum).
SPANSK:
På spansk er der to måder at lave futurum:
1. En form af 'ir' i præsens + 'a' + infinitiv. Alle verber er regelmæssige.
2. Man bruger hele infinitiven som stamme og tilføjer endelserne: -é, -
ás, -á, -emos, -éis, án. Visse verber har en uregelmæssig stamme:

20
Ir a + infinitiv:
1. Voy(=jeg skal)
F.eks.:
2. Vas (=du skal)
3. Va(=han/hun skal) + a + infinitiv (hablar, comer, vivir)
1 Vamos (=vi skal)
2 Vais (=I skal)
3 Van(=de skal)
1. Voy a hablar con Ana (=jeg skal snakke med Ana)
2. ¿Vas a comer en el centro? (= skal du spise i centrum?)
3. Va a vivir en Madrid (=han/hun skal bo i Madrid)
Infinitiv + endelser:
Eksempler på regelmæssige verber i futurum:
Hablar
Comer
Vivir
(=at tale)
(=at spise)
(=at leve)
1 Hablar-é
Comer-é
Vivir-é
(=jeg skal tale) (=jeg skal spise) (=jeg skal leve)
2 Hablar-ás
Comer-ás
Vivir-ás
(=du skal tale) (=du skal spise) (=du skal leve)
3 Hablar-á
Comer-á
Vivir-á
(=han/hun skal tale) (=han/hun skal spise) (=han/hun skal leve)
1 Hablar-emos Comer-emos Vivir-emos
(=vi skal tale) (=vi skal spise) (=vi skal leve)
2 Hablar-éis Comer-éis Vivir-éis
20
(=I skal tale) (=I skal spise) (=I skal leve)
3 Hablar-án
(=de skal tale)
Comer-án
(=de skal spise)
Vivir-án
(=de skal leve)
Eksempler på uregelmæssige verbformer i futurum:
decir => dir haber => habr
hacer => har poder => podr
poner => pondr querer => querr
saber => sabr salir => saldr
tener => tendr valer => valdr venir =>vendr
Brug af de 2 fremtidsformer:
Ir a + infinitiv bliver flittigt brugt i talesproget, hvorimod den
sammensatte futurum føles lidt mere formel.
Bemærk:
Den sammensatte futurum kan også bruges om formodning, f.eks.:
Tendrá 30 años (=han er nok 30 år)
6.9 Konditionalis (=fortidsfremtid)
Dansk:
Vi laver fortidsfremtid af verberne med 'skulle/ville + infinitiv'. F.eks.
Jeg besøger min mor i dag(præsens) -> Jeg skulle besøge min mor
næste dag(fortidsfremtid).
Spansk:
På spansk er der to måder at lave fortidsfremtid:
En form af 'ir' i imperfektum + 'a' + infinitiv. Alle verber er
regelmæssige.

21
Man bruger hele infinitiven som stamme og tilføjer
endelserne: -ía, -ías, -ía, -íamos, -íais, ían. Visse verber har en
uregelmæssig stamme. Det er de samme uregelmæssige
stammer som i fremtid.
Eksempler på verber i konditionalis:
1. Hablar 2. Comer 3. Vivir
1 Hablar-ía Comer-ía Vivir-ía
2 Hablar-ías Comer-ías Vivir-ías
3 Hablar-ía Comer-ía Vivir-ía
1 Hablar-íamos Comer-íamos Vivir-íamos
2 Hablar-íais Comer-íais Vivir-íais
3 Hablar-ían Comer-ían Vivir-ían
Konditionalis bruges om:
a) Fortidsfremtid f.eks.: Mañana no hablaría con Ana (=Imorgen
skulle jeg ikke snakke med Ana)
b) Noget forestillet f.eks.: ¿Comerías en el centro? (=ville du have
spist i centrum?)
c) Formodning f.eks.: Viviría en Madrid (=han skulle bo i Madrid)
6.10 Imperativ
Eksempel på et -ar verbum:
Henvendt til : Ordre Forbud (benægtet bydemåde)
toma no tomes
du
De (til én) tome no tome
I tomad no toméis
De (til flere) tomen no tomen
21
Bemærk:
Egentlig bydemåde ('toma, tomad') bruges, når man er du’s
med folk. Til dem, man er De’s med, bruges nutids konjuntiv.
Hvis man udsteder et forbud , dvs. der er et 'no=ikke' med,
bruges nutids konjunktiv til både du/I og De.
Ved ordrer placeres de personlige pronominer efter verbet,
f.eks. ¡Cómetelo!
Ved forbud sættes de personlige pronominer foran, f.eks. ¡No
te lo comas!
Eksempel på et -er verbum:
Ordre Forbud (benægtet bydemåde)
Come no comas
Coma no coma
Comed no comáis
Coman no coman
Eksempel på et -ir verbum:
Ordre Forbud (benægtet bydemåde)
sube no subas
suba no suba
subid no subáis
suban no suban
Uregelmæssige 'du'-former:
Husk at nogle almindelige verber har en uregelmæssige form, når man
udsteder ordrer til en person man er du's med: ir => ve, salir => sal,
venir => ven, tener => ten, poner => pon, ser => sé, decir => di, hacer
=> haz.

22
6.11 Konjunktiv
Indtil videre har vi haft verber der udtrykker noget
reelt(indikativbøjninger). Konjunktiv dækker over noget der opfattes
som irreelt.
FORMER:
Regelmæssig præsens konjunktiv (Presente de subj.):
1. Habl-ar 2. Com-er 3. Viv-ir
Habl-e Com-a Viv-a
Habl-es Com-as Viv-as
Habl-e Com-a Viv-a
Habl-emos Com-amos Viv-amos
Habl-éis Com-áis Viv-áis
Habl-en Com-an Viv-an
Uregelmæssige:
Verber, som er uregelmæssige i 1.person singularis almindelig nutid,
bevarer denne uregelmæssighed i hele nutids konjunktiv.
F.eks.: hacer (-> hago) -> haga, decir (-> digo) -> diga, conocer (->
conozco) -> conozca
6 udsagsnsord er helt uregelmæssige:
ser -> sea, dar -> dé, estar -> esté, saber -> sepa, ir -> vaya, haber ->
haya
Regelmæssig præteritum konjunktiv (Imperfecto de subj.):
1. Habl-ar 2. Com-er 3. Viv-ir
Habl-ara/
Com-iera/
Viv-iera/
Habl-ase
Com-iese
Viv-iese
Habl-aras/
Com-iras/
Viv-ieras/
Habl-ases
Com-ieses
Viv-ieses
22
Habl-ara/
Habl-ase
Habl-áramos/
Habl-ásemos
Habl-arais/
Habl-aseis
Habl-aran/
Habl-asen
Com-iera/
Com-iese
Com-ièramos/
Com-ièsemos
Comierais/
Comieseis
Com-ieran/
Com-iesen
Viv-iera/
Viv-iese
Viv-ièramos/
Viv-ièsemos
Viv-ierais/
Viv-ieseis
Viv-ieran/
Viv-iesen
Regelmæssig perfektum konjunktiv (Perfecto de subj.)
En form af hjælpeverbet 'haber' i præsens konjunktiv og en kort
tillægsform af hovedverbet f.eks. No creo que haya vivido en Madrid
(=jeg tror ikke at han har boet i Madrid)
Haya
Hayas
-ar verber -er verber -ir verber
Haya Habl-ado(=snakket) Com-ido(=spist) Viv-ido(=levet)
Hayamos
Hayáis
Hayan
Pluskvamperfektum konjunktiv (Plusquamperfecto de subj.)
En form af hjælpeverbet 'haber' i imperfektum konjunktiv og en kort
tillægsform af hovedverbet f.eks. No creía que hubiera comido en el

23
centro (=han troede ikke at han havde spist i centrum)
Hubiera
Hubieras
-ar verber -er verber -ir verber
Hubiera Habl-ado(=snakket) Com-ido(=spist) Viv-ido(=levet)
Hubieramos
Hubierais
Hubieran
6.12 Brug af konjunktiv
Hovedsætninger:
1. Udtryk for ønske: Viva el rey (=længe leve kongen)
2. Hvis "quizá(s),acaso,tal vez" står foran verbet: Quizá esté
enfermo (=måske er han/hun syg)
3. Høflig bydemåde (Imperativ) og benægtet bydemåde:
Dígame,no me lo digas (=
Bisætninger:
1. Sætninger,der indledes med que = at og som styres af
et udtryk for vilje og nødvendighed som querer, mandar,
pedir, ser necesario, ser importante, necesitar, f.eks. Quiero
que te vayas (=jeg ønsker at du går)
23
et udtryk for følelse og vurdering som tener miedo de, gustar,
alegrarse de, molestar, sentir, ser una lástima, ser mejor, f.eks.
Me alegro de que te hayas ido(=Det glæder mig at du er taget
af sted)
et udtryk for mulighed og tvivl som ser probable, ser posible,
dudar og følgende hvis de er nægtede creer, ser seguro, f.eks.
Dudo que sea tan rico (=Jeg tvivler på at han/hun er så rig)
Bemærk at ovenstående kun gælder for at-sætninger. Det gælder ikke
for henførende bisætninger (que = som,der ) og ikke for indirekte
spørgende sætninger (indledes af si= om og spørgeordene)).
2. Andre typer bisætninger har konjunktiv:
Tidsbisætninger (cuando ) har konjunktiv i fremtidig
sammenhæng: Vamos a cenar cuando venga (=Vi skal spise når
han/hun kommer)
NB! Antes de que altid med konjunktiv.
Hensigtsbisætninger ( para que) altid konjunktiv: Te lo digo
para que no hagas tonterías (=Jeg siger det FOR AT du ikke
laver pjat)
Mådesbisætninger ( sin que) altid konjunktiv: Lo hizo sin que lo
viera nadie (=Han gjorde det UDEN AT nogen så det)
Sammenligningsbisætninger ( como si) altid datids eller
førdatids konjunktiv Humberto entrega el ejercicio como si
fuera suyo (= Humberto afleverer øvelsen SOM OM det var
hans egen)

24
6.13 Oversigt over betingelsesbisætninger med 'si..'
Man må skelne mellem om betingelsen gælder generelt eller refererer
til en enkelt situation:
1 A) Betingelsen gælder generelt:
Si-sætningen Hovedsætningen
Si tengo dinero, lo gasto en seguida.
(PRÆSENS INDIKATIV) (PRÆSENS INDIKATIV)
Hvis jeg har penge, bruger jeg dem med det samme.
1 B) Betingelsen gælder generelt i fortiden:
Si-sætningen Hovedsætningen
Si tenía dinero, lo gastaba en seguida.
(IMPERFEKTUM INDIKATIV) (IMPERFEKTUM INDIKATIV)
Hvis jeg havde penge brugte jeg dem straks
2 A) Betingelsen gælder en enkelt situation i fremtiden:
Si-sætningen Hovedsætningen
Si tengo dinero, me voy/voy a ir a España.
(PRÆSENS INDIKATIV) (PRÆSENS/FUTURUM INDIKATIV)
Hvis jeg har penge vil jeg tage til Spanien
2 B) Betingelsen gælder en enkelt situation i nutiden:
Si-sætningen Hovedsætningen
Si tuviera dinero, me iría a España.
(IMPERFEKTUM KONJUNKTIV) (POTENCIAL)
Hvis jeg havde penge ville jeg tage til Spanien
2 C) Betingelsen gælder en enkelt situation i fortiden:
Si-sætningen Hovedsætningen
Si hubiera tenido dinero, me habría ido/hubiera ido a España.
(PLUSKVAMPERFEKTUM KONJUNKTIV)(SAMMENSAT POTENCIAL/
PLUSKVAMPERFEKTUM KONJ.)
Hvis jeg havde haft penge ville jeg have taget til Spanien
24
7.0 Delvist regelmæssige verber
7.1 Diftongerende verber
I en gruppe almindelige verber med ‘e’ eller ‘o’ i stammen, ændrer ‘e’
sig til ‘ie’ og ‘o’ til ‘ue’, når trykket falder på dette ‘e’ eller ‘o’.Dog ikke i
futurum og konditionalis.
Stamme : Man fjerner ‘-ar, -er, -ir’ fra infinitiven. F.eks. empezar ->
empez/empiez
Endelser: Som ved de regelmæssige.
Almindelige diftongerende verber med 'e' ->'ie' : atravesar, calentar,
comenzar, confesar, despertar, empezar, gobernar, negar, nevar,
pensar, recomendar, sentarse, perder, defender, encender, entender.
Almindelige diftongerende verber med 'o' ->'ue' : acordarse, acostarse,
almorzar, colgar, costar, encontrar, mostrar, sonar, soñar, volar, cocer,
doler, llover, mover.
Eksempler på diftongerende verber i præsens:
Pensar (e => ie) Poder (o =>ue)
1 Pienso Puedo
2 Piensas Puedes
3 Piensa Puede
1 Pensamos Podemos
2 Pensáis Podéis
3 Piensan Pueden

25
7.2 Verber med vokalskifte
I en gruppe almindelige 3.bøjnings verber med ’e’ i stammen, ændrer
dette ’e’ sig til ’i’, når endelsen ikke indeholder et betonet ’i’.
Stamme : Man fjerner ‘ -ir’ fra infinitiven. F.eks. pedir -> ped/pid
Endelser: Som ved de regelmæssige.
NB! Der er aldrig vokalskifte i futurum( fremtid) og konditionalis
(fortidsfremtid).
Almindelige verber med vokalskifte : conseguir, despedirse, elegir,
impedir, medir, perseguir, repetir, seguir, servir, vestirse, reír.
Eksempel på et verbum med vokalskifte i præsens og præteritum:
Pedir Præsens Præteritum
1 Pido Pedí
2 Pides Pediste
3 Pide Pidió
1 Pedimos Pedimos
2 Pedís Pedisteis
3 Piden Pidieron
7.3 Verber med vokalskifte og diftongering
En lille gruppe 3.bøjnings verber har et ’e/o’ i stammen som bliver til
’ie/ue’, når trykket falder på stammen og til et ’i/u’, når trykket falder
på endelsen og denne ikke indeholder et betonet ’i’.
Stamme : Man fjerner ‘ -ir’ fra infinitiven. F.eks. sentir ->
sent/sient/sint
Endelser: Som ved de regelmæssige.
25
NB! Der er aldrig vokalskifte i futurum( fremtid) og
konditionalis(fortidsfremtid).
Almindelige verber med diftongering og vokalskifte : advertir, divertir,
herir, preferir, referir, arrepentirse, sentir, dormir, morir.
Eksempel på et verbum med diftongering og vokalskifte:
Sentir Præsens Præteritum
1 Siento Sentí
2 Sientes Sentiste
3 Siente Sintió
1 Sentimos Sentimos
2 Sentís Sentisteis
3 Sienten Sintieron
8.0 Faste udtryk med verber.
8.1 Faste udtryk med gerundium
Estar + gerundio "At være igang med noget, sidde og gøre
noget", f.eks. ‘ Estoy comiendo => Jeg er ved at spise’.
Ir / andar/ venir + gerundio : "At gøre noget lidt efter lidt",
f.eks. ‘Lo voy haciendo poco a poco => Jeg laver det lidt efter
lidt.’
Seguir / continuar + gerundio : "Fortsætte med at ..", f.eks. ‘
Sigue hablando y hablando =Han fortsætter med at snakke og
snakke.'

26
Llevar + tidsrum+gerundio : "At have gjort noget et vist
tidsrum", f.eks. "Llevo 5 años viviendo en Esbjerg => Jeg har
boet 5 år i Esbjerg.' NB! Det svarer til førnutid på dansk.
Quedarse + gerundio: "At blive siddende, stående og gøre
noget", f.eks.’ Se quedó mirando por la ventana => Han blev
stående og kiggede ud ad vinduet.’
Empezar + gerundio/ Terminar + gerundio: " Begynde / Slutte
med at...", f.eks. ‘ Empiezan discutiendo y terminan pegándose
=> De begynder med at skændes og ender med slå hinanden.’
9b : Faste udtryk med infinitiv
8.2 Faste udtryk med infinitiv
1. Ir + a+ infinitiv:
En form af ‘ir’ i nutid + a+ infinitiv svarer til fremtid, feks. ‘Voy a ir al
cine el domingo=> Jeg skal i biografen på søndag'.
En form af ‘ir’ i lang datid + a+ infinitiv svarer til fortidsfremtid, f.eks. ‘
Dijo que iba a ir al cine=> Han sagde at han skulle i biografen'.
2. Acabar de + infinitiv
I nutid og lang datid angives det, som lige er/var sket, f.eks. ‘Acabo de
comer => Jeg har lige spist.’
NB! Det svarer til en sætning i førnutid/førdatid på dansk.
3. Volver + a + inifinitiv
Det angiver at man gør noget igen, f.eks. ‘ Yo no lo vuelvo a llamar =>
Jeg ringer ikke til ham igen.’
4. Ponerse + a + inifinitiv / Echarse + a + infinitiv
26
" At give sig til noget", f.eks. ‘Paco se pone a llorar => Paco giver sig til
at græde’.
5. Tener que + infinitiv / Haber de + infinitiv (sjældnere)
"At skulle, være nødt til", f.eks. ‘ Esta tarde tengo que llamar a mi
madre => I eftermiddag er jeg nødt til at ringe til min mor’.
6. Hay que + infinitiv
" Det er nødvendigt at + infinitiv, Man skal + infinitiv", f.eks. ‘ hay que
hablar despacio => Man skal tale langsomt.’
NB! ‘Det er nødvendigt at + bisætning’ oversættes med ‘ Es necesario
que + konjunktiv’
9.0 Særlige verber
9.1. Ser/estar/hay = at være
På spansk er der flere forskellige måder at udtrykke ’er’ på. Brugen af
ser/estar, som begge har betydningen ’at være’, er speciel
problematisk.
SER bruges til at angive noget som er af en mere PERMANENT
karakter: erhverv, familie, dag, dato, klokkeslæt, nationalitet,
oprindelse, religion osv.
1. Antonia es profesora (= Antonia er lærerinde)
2. Juana es la hermana de Juan(=Juana er Juans søster)
3. Pedro es de Sevilla (=Pedro er fra Sevilla)

27
Bemærk:
Grammatisk set bruges SER foran:
Substantiver
Talord, pronomen, egennavn og infinitiv og præpositionsled
ESTAR bruges til at beskrive:
a) hvor noget befinder sig fysisk/geografisk
b) hvordan man har det (IKKE PERMANENT karakter)
1. Sevilla está en Andalucía (=Sevilla er i Andalusien)
2. Carlos está en la cocina(= Carlos er i køkkenet)
3. El coche está delante de la tienda (= bilen er foran butikken)
4. ¿Cómo estás? (=hvordan har du det?)
Bemærk:
Grammatisk set bruges estar foran:
Perfektum participium når dette anvendes som adjektiv f.eks.
Están cansados (=de er trætte)
SER ELLER ESTAR?
Ved adjektiver kan både ser og estar bruges alt efter hvad man ønsker
at udtrykke.
SER anvendes hvis man ønsker at udtrykke en VARIG EGENSKAB:
noget som er kendetegnende for personen eller tingen:
27
1. La chica es muy alta (=pigen er meget høj)
2. María es morena(=María er mørk)
3. La casa es roja(=huset er rødt)
ESTAR anvendes for at udtrykke en (evt.) forbigående tilstand.
1. El piso está vacío (=lejligheden er tom)
2. Mis hijos están sucios (=mine børn er snavsede)
Nogle gange kan begge verber bruges, men betydningen bliver
forskellig f.eks.:
1. Penélope es muy guapa(=Penélope er generelt meget smuk)
2. Penélope está muy guapa (=Penélope er meget smuk (akkurat
nu))
Bemærk:
Hvis 'er/var' er hjælpeverber i en
perfektum/pluskvamperfektum, skal det oversættes med en
form af 'haber', f.eks. 'Han er kommet => ha venido/ Han var
kommet => había venido'.
Adjektiverne 'joven, viejo, rico, pobre' normalt med 'ser', når
subjektet er en person. Men : la comida está rica(=maden er
lækker); Los pantalones están viejos(=bukserne er slidte).
Visse adjektiver skifter indhold efter om de er med 'ser' eller
'estar': La chica es buena(=pigen er artig, god af hjertet); La
chica está buena (=pigen ser godt ud); El chico es listo
(=drengen er klog);El chico está listo (=drengen er parat,
færdig)

28
HAY svarer til det engelske ’there is/are’. Verbet bøjes i tid, men ikke i
personer.
Hay der er
había der var
ha habido der har været
había habido der havde været
va a haber der vil være
habrá der vil være
Grammatisk set bruges hay foran:
1) Ubestemte substantiver/pronomener f.eks.: Hay mucha gente
en la plaza (=der er mange folk på pladsen)
2) Talord f.eks.: Hay 3 hoteles en la plaza (=der er 3 hoteller på
pladsen)
9.2. Gustar = at kunne lide
Gustar udtrykker smag – hvad man kan lide og ikke lide
Gustar bøjer sig efter det som kan lides eller ikke lides og bruges
sammen med det indirekte objektspronomen for eksempel:
Me gusta Madrid
Me = indirekte objektspronomen
Gusta = verbal (det står i 3. person ental fordi det retter sig efter
Madrid)
Madrid = subjekt
28
Så oversættelsen bliver egentlig:
Madrid (den) behager mig
Hvis det man kan lide (eller ikke lide) står i flertal retter gustar sig efter
det. For eksempel:
Me gustan los madrileños
Madrilenerne (de) behager mig
De indirekte objektspronominer:
1. person Me (mig)
2. person Te (dig)
3. person Le (ham/hende)
1. person Nos (os)
2. person Os (jer)
3. person Les (dem)
OBS: Verberne doler(= at have smerte/gøre ondt) og apetecer (=at
have lyst til) fungerer på sammen måde som gustar.

29
9.3 Tener i faste udtryk
Tener indgår i en række faste udtryk i forbindelse med substantiver
f.eks.:
a) Tener + años f.eks. Juan tiene 10 años (=Juan ‘har’/er 10 år)
b) Tener frío = at fryse f.eks. Mi madre siempre tiene frío (= min
mor fryser altid)
c) Tener calor = at svede f.eks. Tengo calor aquí (= jeg sveder her)
d) Tener sed = at være tørstig
e) Tener hambre = at være sulten
f) Tener miedo = at være bange
g) Tener sueño = at være træt
9.4 Hacer i faste udtryk
Hacer indgår i en række faste udtryk i forbindelse med vejret f.eks.:
a) Hace calor = det er varmt
b) Hace frío = det er koldt
c) Hace buen/mal tiempo = det er godt/dårligt vejr
d) Hace sol= det er solskin
e) Hace + tid = for, siden, det er… siden at… f.eks. Hace 2 años
que no nos hemos visto (=det er 2 år siden vi har set hinanden)
9.5 At måtte/må
'At måtte/må' kan på dansk betyde flere ting. Inden man oversætter til
spansk, skal man overveje hvilken betydning der passer bedst i
sammenhængen:
29
'At burde/bør' = deber, f.eks. 'Debes estudiar más' =>Du må
læse noget mere.
'Nok, må være (en formodning)' = Deber (de) , f.eks.' Deben de
ser las tres' => Klokken må være 3.
'At kunne/kan' = poder, f.eks. 'Puedo entrar' => Må jeg komme
ind?
'At skulle, være nødt til' = Tener que + infinitiv, f.eks. Tienes
que llamar a tu madre => Du må ringe til din mor idag.
'At få lov til' = dejar, f.eks. 'Me dejas usar el teléfono' => Må
jeg bruge telefonen.
9.6 At skulle/skal
'At skulle/skal' kan på dansk betyde to ting. Inden man oversætter til
spansk, skal man overveje hvilken betydning der passer bedst i
sammenhængen:
1.
Fremtid (futurum)oversættes med 'ir i nutid + a + infinitiv',
f.eks. Voy a visitar a mi madre (=jeg skal besøge min mor) eller
hele infinitiv + endelser, f.eks. Visitaré a mi madre (= Jeg skal
besøge min mor)
Fortidsfremtid(konditionalis) oversættes med 'ir i lang datid + a
+ infinitiv', f.eks. Dijo que iba a visitar a su madre (=han sagde
at han skulle besøge sin mor)eller hele infinitiven + endelser,
f.eks. Dijo que visitaría a su madre (=Han sagde at han skulle
besøge sin mor)
2.
Som udtryk for nødvendighed oversættes 'skal' med 'tener(i
nutid) que + infinitiv', f.eks. Tengo que hablar por teléfono (=
Jeg skal tale i telefon)
Som udtryk for nødvendighed oversættes 'skulle' med 'tener(i
datid) que + infinitiv', f.eks. Tenía que hablar por teléfono (=
Jeg skulle tale i telefon)

30
Bemærk: I at-sætninger efter udtryk for vilje oversættes
'skal/skulle' ikke, da det er udtrykt i den spanske konjunktiv,
f.eks. Quiero que venga Juan (= Jeg vil have at Juan skal
komme)
9.7 At ville/vil
'At ville/vil' kan på dansk betyde to ting. Inden man oversætter til
spansk, skal man overveje hvilken betydning der passer bedst i
sammenhængen:
1.
2.
Fremtid (futurum)oversættes med 'ir i nutid + a + infinitiv',
f.eks. Juan va a visitar a su madre(=Juan skal besøge sin mor)
eller hele infinitiv + endelser, f.eks. Juan visitará a su madre (=
Juan vil besøge sin mor)
Fortidsfremtid(konditionalis) oversættes med 'ir i lang datid + a
+ infinitiv', f.eks. Dijo que iba a visitar a su madre (=han sagde
at han skulle/ville besøge sin mor) eller hele infinitiven +
endelser, f.eks. Dijo que visitaría a su madre (=Han sagde at
han ville besøge sin mor)
Som udtryk for vilje oversættes 'vil' med 'querer' i nutid, f.eks.
Quiero hablar contigo ahora mismo (=Jeg vil tale med dig lige
nu)
Som udtryk for vilje oversættes 'ville' med 'querer' i datid,
f.eks. Quería hablar contigo urgentemente (=Han ville tale med
dig hurtigst muligt)
9.8 At kunne/kan
'At kunne/kan ' kan på dansk betyde to ting. Inden man oversætter til
spansk, skal man overveje hvilken betydning der passer bedst i
sammenhængen:
30
'At være i stand til' oversættes med 'poder', f.eks. Hoy no
puedo(=I dag kan jeg ikke)
'At have lært noget' oversættes med 'saber', f.eks. No sé nadar
(=jeg kan ikke svømme)
Bemærk: Ved sanseverber oversættes 'kunne/kan' ofte ikke,
f.eks. No lo veo(=jeg ser det ikke), No oigo nada(=jeg hører
ingenting)
9.9 At blive
Der er desværre ikke én måde at oversætte 'blive' på. Man er nødt til
at læse alle mulighederne i ordbogen igennem for at finde den bedste.
Herunder er nogle af de mest almindelige:
Blive + kort tillægsform: Svarer til passiv (lideform) på dansk og
oversættes med en form af 'ser' + kort tillægsform (NB! skal
bøjes i køn og tal efter substantiveret), f.eks. La secretaria fue
matada por el jefe (=Sekretæren blev dræbt af chefen)
Blive + substantiver : Oversættes ofte med 'hacerse', f.eks. Se
hacen novios(=de blev kærester)
Blive + adjektiv : Oversættes ofte med 'ponerse', f.eks. Se pone
triste(=han bliver trist), se pone contento(=han bliver glad), se
pone enfermo (=han bliver syg)
Blive på et sted : Oversættes ofte med 'quedarse', f.eks Se
queda aquí de momento (=han bliver her i øjeblikket)
Bemærk : Ofte findes der et verber med refleksive pronomen,
f.eks. enfadarse => blive vred, casarse => blive gift, divorciarse
=> blive skilt, cansarse => blive træt, asustarse => blive
forskrækket, sorprenderse => blive overrasket'.
Husk : Nacer betyder 'at blive født'. I dette tilfælde skal 'blive'
ikke oversættes.

31
9.10 At have
På spansk er der to verber, som betyder 'at have', men de bruges i
forskellige sammenhænge:
'Haber' bruges dels som hjælpeverber til de sammensatte
tider, førnutid og førdatid, f.eks. He comido un bocadillo(=jeg
har spist en sandwich) og dels i 3.person singularis som
upersonligt udtryk med betydningen 'der er, der var,etc.',
f.eks.´'hay, había, ha habido, va a haber' (se 'der er').
'Tener' bruges som 'at have +direkte objekt', f.eks. tengo una
bicicleta rojo (=jeg har en rød cykel)
Bemærk: Da der på dansk er to hjælpeverber 'at være,at have'
i perfektum og plusquamperfektum, skal 'haber' nogle gange
oversættes med 'er/var', f.eks. Ha venido tarde (=Han er
kommet sent)
10.0 Passiv
Normalt er det subjektet, der udfører handlingen i sætningen; f.eks.:
- Chefen dræbte sekretæren
men hvis den handlende er ukendt, eller man synes, at den om der går
ud over, er vigtigere, så kan man sætte sætningen i passiv; f.eks.:
- Sekretæren dræbtes/blev dræbt (af chefen)
På dansk bruger vi '+s' eller en omskrivning med en form af 'at blive +
participium' for at sætte verbet i passiv.
På spansk bruger man en form af 'ser + participium'; f.eks.:
31
- El jefe mató a la secretaria (aktiv) => La secretaria fue matada por el
jefe (passiv)
Bemærk, at participiet bøjes i køn og tal efter subjektet i den passive
sætning og at man bruger 'por' foran den handlende i passive
sætninger.
For at kunne lave sætninger om fra aktiv til passiv og samtidig bevare
tiden i verbet skal man have et overblik over de forskellige former af
'ser' og af 'at blive':
Præsens: es bliver
Perfektum: ha sido er blevet
Imperfektum: era blev
Præteritum: fue blev
Plusquamperfektum: había sido var blevet
Futurum: va a ser vil blive
Futurum: será vil blive
Potencial: sería ville blive
11.0 Præpositioner
A
Bruges foran direkte objekt, som er bestemte personer, dog
ikke hvis det er et personligt pronomen fra direkte
objektsrækken, f.eks. Veo a Pedro (=jeg ser Pedro)
Bruges foran alle indirekte objekt, dog ikke hvis det er et
personligt pronomen fra indirekte objektsrækken, f.eks. A
Pedro no le gusta el café (=Pedro kan ikke lide kaffen)
Bruges efter verber som betyder 'lære, begynde', når de
efterfølges af en infinitiv, f.eks. Aprendo a hablar español (=jeg

32
lærer at snakke spansk), empiezo a trabajar(=jeg begynder at
arbejde)
Bruges til at angive bevægelsen et sted hen, f.eks. Voy a Ribe
(=jeg skal til Ribe)
Bruges ved tidspunkter, f.eks. Me levanto a las ocho (=jeg står
op kl.8)
Bruges ved bevægelsesverber foran en infinitiv med
betydningen 'for at', f.eks. Salgo a tomar una copa (=jeg går ud
for at tage en drink)
Bemærk forskellen på 'a/en'.'A' angiver bevægelsen et sted hen, f.eks.
Voy a Ribe (=jeg tager til Ribe) ,mens 'en' angiver stilstand, f.eks. Estoy
en casa (=jeg er hjemme)
DE
EN
Bruges i betydningen 'fra' , f.eks. Soy de Dinamarca (=jeg er fra
Danmark)
Bruges efter mængdeudtryk, f.eks. Un litro de vino (=en liter
vin)
Bruges til ejefald, f.eks. La casa de Pedro(=Pedros hus)
Bruges i faste udtryk som tener ganas de (=at have lyst til…),
tener miedo de (=at være bange for…)
Bruges til at sammensætte to substantiver, f.eks. Un libro de
cocina(=en kogebog)
Bruges for at angive at man befinder sig et sted og svarer til 'i,
på' , f.eks. Estoy en el colegio(=jeg er på skolen). Bemærk
forskellen på 'a/en'. 'A' angiver bevægelsen et sted hen, f.eks.
Voy a Ribe (=jeg tager til Ribe),mens 'en' angiver stilstand,
f.eks. Estoy en casa (=jeg er hjemme)
Bruges i betydningen 'med' om transportmidler, f.eks. Voy en
tren/en bici (=jeg rejser med tog/cykel…)
32
PARA
Bruges i betydningen 'for at', f.eks. Tengo que estudiar mucho
para pasar el examen(=jeg skal læse meget for at bestå
eksamen)
Bruges i betydningen 'til, bestemt for', f.eks. Tengo un paquete
para Pedro (=jeg har en gave til Pedro)
POR
Bruges med betydningen 'på grund af', f.eks. Volvimos a casa
por el frío (=vi tager hjem pga. kulden)
Bruges i betydningen 'for nogens skyld' ,f.eks. Lo hago por ti
(=jeg gør det for dig)
Bruges i betydningen 'om' i tidsudtryk, f.eks. Por la tarde, por
la mañana (=om eftermiddagen, om morgenen)
Bruges i betydningen 'henad', f.eks. Pasean por las calles (=de
går henad gaden)
Bruges om den handlende i passivsætninger, f.eks. La
secretaria fue matada por el jefe (=sekretæren blev myrdet af
chefen)
Bemærk: ’Por’ er ikke en standardoversættelse af ’for’. Brug hellere
’para’
12.0 Konjunktioner
NB! Konjunktioner kan aldrig udelades på spansk, f.eks.' Han siger, han
kommer imorgen => Dice que viene mañana.'
AT
Konjunktionen 'at' oversættes med 'que'.
Infinitivmærket 'at' som 'to' på engelsk, 'zu' på tysk, oversættes ikke.
Dvs. man kan lave følgende regel : Aldrig 'que' foran infinitiv undtagen

33
ved de faste udtryk 'tener que, hay que + infinitiv'.
EFTER
Bemærk: después - adverbium (står alene), después de - forholdsord
(efterfølges af et substantiv), después de que - konjunktion (efterfølges
af en sætning)
FOR AT
para que (altid med konjunktiv).
FØR
Bemærk: antes - adverbium (står alene), antes de - forholdsord
(efterfølges af et substantiv), antes de que – konjunktion (efterfølges
af en sætning) NB! altid konjunktiv.
NÅR
cuando (med konjunktiv i fremtidig sammenhæng.)
DA
om grund => porque
om tid => cuando
UDEN AT
sin que (altid med konjunktiv).
FORDI
porque
SELV OM
aunque
33
13.0 ”Dobbelt” nægtelser
Når de nægtende ord : ‘nada, nadie, ninguna, nunca, jamás, tampoco,
ni siquiera’ står efter verballeddet, kræves der et ‘no’ foran dette,
f.eks. :
No viene nunca (= han kommer aldrig ; egentlig han kommer
ikke aldrig)
No viene nadie (=der kommer ingen ; egentlig : der kommer
ikke ingen)
Men når de nægtende ord står foran verballeddet, må der ikke være et
’no’, f.eks. :
Nunca viene (=han kommer aldrig)
Nadie viene (=der kommer ingen/ ikke nogen)
14.0 Problematiske småord
14.1 Meget
Muy
Bruges foran adjektiv og adverbier i 1.grad f.eks.:
Pedro es muy simpático (=Pedro er meget sympatisk)
Habla muy despacio. (=han/hun snakker meget langsomt)
Mucho
Bruges ved adjektiv i 2. grad, ved verber og ved substantiver (NB! bøjes
i køn og tal efter substantivet), f.eks.:
Pedro es mucho más simpático que Juan (=Pedro er mere
sympatisk end Juan)
Trabaja mucho. (=Han/hun arbejder meget)
Toma mucha cerveza (=han/hun drikket meget øl)

34
14.2 Godt/dårligt:
Adjektiverne ‘bueno, malo’ har de særlige adverbiumsformer ’bien,
mal’, f.eks.
Él está bien (=han har det godt (’bien’ er et adverbium))
Él habla muy mal el español (=han taler meget dårligt
spansk(dårligt er et adverbium))
14.3 Så meget, temmelig meget, alt for meget
Tanto (=så meget)
Bruges ved verber og substantiver (NB! skal bøjes i køn og tal efter
substantivet), f.eks.:
¿Por qué fumas tanto? (=Hvorfor ryger du så meget? )
Con tanta cerveza va a engordar mucho (=Med så mange øl vil
han blive tyk)
Bemærk : 'Så meget' oversættes med 'tanto', '*tan mucho' findes ikke.
Tan (=så)
Bruges ved adjektiver og adverbier, f.eks.:
Está tan limpio que parece mentira(= Den er så ren at man ikke
skulle tro det)
Bastante (=temmelig meget)
Bruges ved verber,adjektiver,adverbier og substantiver (NB! skal bøjes
i køn og tal efter substantiveret), f.eks.:
34
Es bastante caro (=Den er temmelig dyr)
Tengo bastantes problemas (=jeg har temmelig mange
problemer.)
Bemærk : 'Temmelig meget' oversættes med 'bastante', '*bastante
mucho' findes ikke.
Demasiado (=for meget)
Bruges ved verber,adjektiver,adverbier og substantiver (NB! skal bøjes
i køn og tal efter substantiveret), f.eks.:
Es demasiado caro (= Den er alt for dyr)
Tengo demasiados problemas(=Jeg har for mange problemer)
Bemærk : 'Alt for meget' oversættes med 'demasiado', '*demasiado
mucho' findes ikke.
14.4 Alt/alle/helt/det hele:
Todo/-a(s)
Todo el / toda la / todos los / todas las
Bruges efterfulgt af artikel foran substantiver i singularis lig med 'al,
hele' og i pluralis lig med 'alle', f.eks.:
Todo el día se oye a los niños (= Hele dagen hører man
børnene. )
Se tomó toda la cerveza (= Han drak al øllet )

35
Todos los niños hacen ruido (= Alle børn støjer)
Todo / todos
Bruges alene som substantiver i singularis lig 'alt' og i pluralis lig 'alle'.
Husk personligt pronomen hvis det står som direkte- eller indirekte
objekt. F.eks.:
Todo es un problema para él (=Alt er et problem for ham)
Todos vienen a la fiesta (=Alle kommer til festen)
Lo quiere todo para él (= Han vil have det hele)
Bemærk: Todo el mundo = alle (mennesker) og todo lo que = alt (det)
som, f.eks.:
Todo el mundo lo dice (=Alle siger det)
Todo lo que hace, le sale bien (=Alt hvad han laver, går godt.)
15.0 Ordstilling
For sætningsled:
Den normale ordstilling er Subjekt-Verbal-Objekt , f.eks.
El chico compra un helado (=Drengen køber en is)
Omvendt ordstilling bruges dog i anførende sætninger, f.eks.
-Comprate un helado- dijo el padre (=“Køb dig en is” , sagde
faderen)
Indenfor ordgrupper:
35
Adjektiverne placeres normalt efter deres substantiv, f.eks.
Una ciudad bonita(=en pæn by)
De personlige og refleksive pronominer som er direkte eller indirekte
objekt placeres foran det personbøjede verbum eller efter infinitiv,
gerundio eller imperativ, f.eks.
Lo quiere muchísimo (=Hun er rigtig glad for ham)
Nægtelsen ’no’ placeres foran verbalet, men giver dog plads til
pronominerne, f.eks.
No lo veo (=Jeg kan ikke se ham)
I de sammensatte tider kan hjælpeverbet og participiet ikke skilles ad,
f.eks :
Siempre ha vivido allí (=Han har altid boet dér.)

36
Appendiks 1 Grammatiske termer
Ordklasser
adjektiv = tillægsord, almindeligvis ord der kan bøjes og som angiver,
hvordan nogen eller noget er, f.eks. stor, ung, sort, dyr, hurtig.
adverbium = biord, ubøjeligt ord; giver svar på spørgsmålene hvor?
hvordan? hvornår? f.eks. her, dårligt, hurtigt, nu.
artikel = kendeord, bestemt artikel tasken, brevet (sp. el, la) ubestemt
artikel en taske, et brev (sp. un, una)
konjunktion = bindeord, f.eks. og, eller, men, fordi
negation = nægtelse, f.eks. nej, ikke.
numeralier: = talord.
* grundtal talordene 1, 2, 3, 4 etc.
* ordenstal første, anden, tredje etc.
pronomen = stedord; erstatter andre ord, mest substantiver,f.eks.
drengen => han, brevet => det
* demonstrativt pronomen = påpegende stedord, f.eks. den, det
* indefinit pronomen = ubestemt stedord, der ikke refererer til nogen
eller noget bestemt, noget, intet.
* interrogativt pronomen = spørgende stedord: hvem? hvad? hvilken?
* personlige pronomener = personlige stedord, jeg, han, hun, vi, De
etc.
36
* possessivt pronomen = ejestedord, f.eks. min, hans, vores
* refleksive pronomener = tilbagevisende stedord, der refererer til
subjektet i sætningen, f.eks. jeg vasker mig.
* relative pronomener = henførende stedord: som, hvilket, der.
præposition = forholdsord, f.eks. til, på, fra, med, gennem.
substantiv = navneord, ord man kan sætte en, et eller flere foran,
f.eks. taske, brev, børn.
verber = udsagnsord, ord, foran hvis grundform man kan sætte at,
f.eks.være, sige, sove, gå.
Sætningsled
subjekt = grundled, det sætningsled der angiver, hvem eller hvad der
gør noget, f.eks. jeg synger, du sover, Peter drikker.
verballed = udsagnsled, det sætningsled der fortæller at nogen eller
noget er, gør eller bliver noget. Man kan finde verballeddet ved at
sætte jeg foran, f.eks. Peter skriver aldrig breve. Jeg skriver, - altså er
skriver verballed.
akkusativobjekt = genstandsled, det sætningsled der angiver nogen
eller noget som genstand for en handling, f.eks. jeg ser huset, jeg har
den, jeg hører dem.
dativobjekt = hensynsled, det sætningsled der angiver nogen eller
noget der opnår noget ved handlingen eller hvem den vedkommer;
giver svar på spørgsmålet til hvem, for hvem, f.eks. han giver ham
(hende, dem) bogen.

37
subjektsprædikat = omsagnsled til grundled; forekommer i forb. med
verbet være (sp. ser) og siger noget om subjektet tasken er hvid, bogen
er min.
adverbialled = biordsagtigt led, som kan være adverbier (biord) eller
præpositionsled (forholdsordsled)
Verbalformer
aktiv = handleform. En sætning står i aktiv, når grundleddet er den
handlende, f.eks. Peter spiser æblet.
futurum = fremtid, en tid der udtrykker handling eller tilstand i
fremtiden: skal besøge, vil rejse.
gerundium sp. verbalform der ender på -ando eller -iendo og som
svarer nogenlunde til dansk lang tillægsform, f.eks. gående,
springende.
hjælpeverber verber der sammen med hovedverbet danner de
sammensatte tider, f.eks. jeg er kommet, han har spist
imperativ = bydemåde; verbalform der udtrykker befaling, opfordring:
gå! kom! forsvind!
imperfektum = datid, ikke-sammensat tid der udtrykker handling eller
tilstand i fortid: svømmede, talte, var, havde.
infinitiv = navnemåde, verbernes grundform, tale, have, være.
37
konjunktiv = ønskemåde, bruges kun i faste udtryk på dansk, f.eks.
Leve kongen.
passiv = lideform, dannes på dansk med -s eller en form af blive, f.eks.
købtes, blev købt
perfektum = førnutid, sammensat tid der udtrykker handling eller
tilstand i fortid, som har en forbindelse til nutiden: har svømmet, har
været, har haft.
perfektum participium = kort tillægsform; i sp. dannes perfektum
participium med hjælpeverbet haber perfektum og
pluskvamperfektum, he comprado, habia comprado.
pluskvamperfektum = førdatid, sammensat tid som betegner handling
eller tilstand i fortid, der ligger før almindelig datid: havde svømmet,
havde været
præsens = nutid.
præteritum = datid, ikke-sammensat tid i sp., der udtrykker fortid.
sammensat tid = tider der dannes af hjælpeverbum og hovedverbum:
jeg er kommet, hun er gået
stamme = den del af et ord der er med i alle bøjningsformer, f.eks. i
verberne tomar, comer.
upersonlige verber = verber, der har ordet 'det' som subjekt, f.eks. det
regner (sp. Llueve), det ser ud som om (sp. parece que).

38
38
Appendiks 2 Forkortelser for verbaltider i Gyldendals cd-rom-ordbøger (SP/DA) og fra programmet ’El
conjugador’:
Forkortelse i Gyldendals cd-romordbøger
Latinsk betegnelse Dansk betegnelse Franske betegnelser fra
programmet ’El conjugador’
Pr ind Præsens indikativ Nutid fortællemåde Indicatif présent
Impf ind Imperfektum indikativ Datid fortællemåde Indicatif imparfait
Præt ind Præteritum indikativ Datid fortællemåde Indicatif passé simple
Fut ind Futurum indikativ Fremtid fortællemåde Indicatif futur simple
Cond Konditionalis Fortids fremtid Indicatif conditionnel
Imp Imperativ Bydemåde Impératif
Ger Gerundium Lang tillægsform Gérondif
Part Participium Kort tillægsform Participe passé
Pr subj Præsens konjunktiv Nutid ønskemåde Subjonctif présent
Impf subj1+2 Imperfektum konjunktiv Datid ønskemåde Subjonctif imparfait
Fut subj Futurum konjunktiv Fremtid ønskemåde Subjonctif futur

39
Appendiks 3 Tidslinje over (de mest brugte) spanske verbaltider:
39

40
40

41
Appendiks 4 Uregelmæssige verber
INFINITIV PRÆSENS IMPERFEKTUM PRÆTERITUM FUTURUM PARTICIPIUM GERUNDIUM
Abrir (åbne) abro
abría
abrí
abriré
abierto abriendo
abres
abrías
abriste
abrirás
abre
abría
abrió
abrirá
abrimos
abríamos
abrimos
abriremos
abrís
abríais
abristeis
abriréis
abren
abrían
abrieron
abrirán
Andar (gå) ando
andaba
anduve
andaré
andado andando
andas
andabas
anduviste
andarás
anda
andaba
anduvo
andará
andamos
andábamos anduvimos andaremos
andáis
andabais
anduvisteis andaréis
andan
andaban
anduvieron andarán
Conducir (køre) conduzco
conducía
conduje
conduciré
conducido conduciendo
conduces
conducías
condujiste
conducirás
conduce
conducía
condujo
conducirá
conducimos conducíamos condujimos conduciremos
conducís
conducíais
condujisteis conduciréis
conducen
conducían
condujeron conducirán
Conocer (kende) conozco
conocía
conocí
conoceré
conocido conociendo
conoces
conocías
conociste
conocerás
conoce
conocía
conoció
conocerá
conocemos conocíamos conocimos conoceremos
conocéis
conocíais
conocisteis conoceréis
conocen
conocían
conocieron conocerán
Dar (give) doy
daba
di
daré
dado dando
das
dabas
diste
darás
da
daba
dio
dará
damos
dábamos
dimos
daremos
dáis
dabais
disteis
daréis
dan
daban
dieron
darán
41

42
INFINITIV PRÆSENS IMPERFEKTUM PRÆTERITUM FUTURUM PARTICIPIUM GERUNDIUM
Decir (sige) digo
decía
dije
diré
dicho diciendo
dices
decías
dijiste
dirás
dice
decía
dijo
dirá
decimos
decíamos
dijimos
diremos
decís
decíais
dijisteis
diréis
dicen
decían
dijeron
dirán
escribo
escribía
escribí
escribiré
escrito escribiendo
escribes
escribías
escribiste
escribirás
escribe
escribía
escribió
escribirá
escribimos escribíamos escribimos escribiremos
escribís
escribíais
escribisteis escribiréis
escriben
escribían
escribieron escribirán
Estar (være) estoy
estaba
estuve
estaré
estado estando
estás
estabas
estuviste
estarás
está
estaba
estuvo
estará
estamos
estábamos estuvimos
estaremos
estáis
estabais
estuvisteis estaréis
están
estaban
estuvieron estarán
Haber (have, være) he
había
hube
habré
habido habiendo
has
habías
hubiste
habrás
OBS: udelukkende ha
había
hubo
habrá
hjælpeverbum i hemos
habíamos
hubimos
habremos
sammensatte habéis
habíais
hubisteis
habréis
tider!
han
habían
hubieron
habrán
Hacer (gøre, lave) hago
hacía
hice
haré
hecho haciendo
haces
hacías
hiciste
harás
hace
hacía
hizo
hará
hacemos
hacíamos
hicimos
haremos
hacéis
hacíais
hicisteis
haréis
hacen
hacían
hicieron
harán
42

43
INFINITIV PRÆSENS IMPERFEKTUM PRÆTERITUM FUTURUM PARTICIPIUM GERUNDIUM
Ir (gå) voy
iba
fui
iré
ido yendo
vas
ibas
fuiste
irás
va
iba
fue
irá
vamos
íbamos
fuimos
iremos
váis
ibais
fuisteis
iréis
van
iban
fueron
irán
Morir (o-ue/u)(dø) muero
moría
morí
moriré
muerto muriendo
mueres
morías
moriste
morirás
muere
moría
murió
morirá
morimos
moríamos
morimos
moriremos
morís
moríais
moristeis
moriréis
mueren
morían
murieron
morirán
Oír (høre) oigo
oía
oí
oíré
oido oyendo
oyes
oías
oíste
oírás
oye
oía
oyó
oírá
oímos
oíamos
oímos
oíremos
oís
oíais
oísteis
oíréis
oyen
oían
oyeron
oírán
Poder (o-ue/u) puedo
podía
pude
podré
podido pudiendo
(kunne)
puedes
podías
pudiste
podrás
puede
podía
pudo
podrá
podemos
podíamos
pudimos
podremos
podéis
podíais
pudisteis
podréis
pueden
podían
pudieron
podrán
Poner (lægge) pongo
ponía
puse
pondré
puesto poniendo
pones
ponías
pusiste
pondrás
pone
ponía
puso
pondrá
ponemos
poníamos
pusimos
pondremos
ponéis
poníais
pusisteis
pondréis
ponen
ponían
pusieron
pondrán
43

44
INFINITIV PRÆSENS IMPERFEKTUM PRÆTERITUM FUTURUM PARTICIPIUM GERUNDIUM
Querer (e-ie/i) (ville) quiero
quería
quise
querré
querido queriendo
quieres
querías
quisiste
querrás
quiere
quería
quiso
querrá
queremos
queríamos quisimos
querremos
queréis
queríais
quisisteis
querréis
quieren
querían
quisieron
querrán
Romper (ødelægge) rompo
rompía
rompí
romperé
roto rompiendo
rompes
rompías
rompiste
romperás
rompe
rompía
rompió
romperá
rompemos rompíamos rompimos
romperemos
rompéis
rompíais
rompisteis romperéis
rompen
rompían
rompieron romperán
Saber (vide) sé
sabía
supe
sabré
sabido sabiendo
sabes
sabías
supiste
sabrás
sabe
sabía
supo
sabrá
sabemos
sabíamos
supimos
sabremos
sabéis
sabíais
supisteis
sabréis
saben
sabían
supieron
sabrán
Salir (gå ud) salgo
salía
salí
saldré
salido saliendo
sales
salías
saliste
saldrás
sale
salía
salió
saldrá
salimos
salíamos
salimos
saldremos
salís
salíais
salisteis
saldréis
salen
salían
salieron
saldrán
Ser (være) soy
era
fui
seré
sido siendo
eres
eras
fuiste
serás
es
era
fue
será
somos
éramos
fuimos
seremos
sois
erais
fuisteis
seréis
son
eran
fueron
serán
44

45
INFINITIV PRÆSENS IMPERFEKTUM PRÆTERITUM FUTURUM PARTICIPIUM GERUNDIUM
Tener (e-ie) (have) tengo
tenía
tuve
tendré
tenido teniendo
tienes
tenías
tuviste
tendrás
tiene
tenía
tuvo
tendrá
tenemos
teníamos
tuvimos
tendremos
tenéis
teníais
tuvisteis
tendréis
tienen
tenían
tuvieron
tendrán
Traer (bringe) traigo
traía
traje
traeré
traido trayendo
traes
traías
trajiste
traerás
trae
traía
trajo
traerá
traemos
traíamos
trajimos
traeremos
traéis
traíais
trajisteis
traeréis
traen
traían
trajeron
traerán
Valer (være værd) valgo
valía
valí
valdré
valido valiendo
vales
valías
valiste
valdrás
vale
valía
valió
valdrá
valemos
valíamos
valimos
valdremos
valéis
valíais
valisteis
valdréis
valen
valían
valieron
valdrán
Venir (e-ie/i) vengo
venía
vine
vendré
venido viniendo
(komme)
vienes
venías
viniste
vendrás
viene
venía
vino
vendrá
venimos
veníamos
vinimos
vendremos
venís
veníais
vinisteis
vendréis
vienen
venían
vinieron
vendrán
Ver (se) veo
veía
vi
veré
visto viendo
ves
veías
viste
verás
ve
veía
vio
verá
vemos
veíamos
vimos
veremos
véis
veíais
visteis
veréis
ven
veían
vieron
verán
45

46
Appendiks 5
Numeralier (=talord):
Mængdetal:
0 cero
1 uno*
2 dos
3 tres
4 cuatro
5 cinco
6 seis
7 siete
8 ocho
9 nueve
10 diez
11 once
12 doce
13 trece
14 catorce
15 quince
16 dieciséis
17 diecisiete
18 dieciocho
19 diecinueve
20 veinte
21 veintiuno * (veintuno and veintiuna)
22 veintidós
23 veintitrés
24 veinticuatro
25 veinticinco
26 veintiséis
27 veintisiete
46
28 veintiocho
29 veintinueve
30 treinta
Efter 30 bliver tallene skrevet i 3 ord .
31 treinta y uno
32 treinta y dos
40 cuarenta
50 cincuenta
60 sesenta
70 setenta
80 ochenta
90 noventa
100 cien *
*Uno forkortes til un foran et hankønssubstantiv.
*Mængdetalsformen ciento anvendes I talord fra 101 til 199, samt I
udtrykket por ciento (=procent). I andre tilfælde anvendes kortformen
cien
103 ciento tres
125 ciento veinticinco
Fra og med 200 bøjes talordene i køn
200 doscientos/-as
300 trescientos/-as
500 quinientos/-as
1000 mil
2000 dos mil

47
1492 mil cuatrocientos noventa y dos
2009 dos mil nueve
1.000.000 un millón (de)
Husk ‘de’ hvis der følger et substantiv efter, f.eks. Dos millones de
habitantes (=to milloner indbyggere)
Ordenstal:
1. Primero første
2. Segundo anden
3. Tercero tredje
4. Cuarto fjerde
5. Quinto femte
6. Sexto sjette
7. Séptimo syvende
8. Ocatvo ottende
9. Novena niende
10. Décimo tiende
Bemærk:
Primero og tercero forkortes til primer og tercer foran
substantiver i hankøn, ental f.eks.
Mi primer novio vive en España (=min første kæreste bor i
Spanien)
47
Ordenstallene bøjes som adjektiver f.eks.: La segunda casa
(=det andet hus)
Ordenstallene bruges normalt kun op til 10 derefter bruges
mængdetallene
Datoer:
En dato består af bestemt artikel i hankøn, et mængdetal og ’de’ foran
måned og også foran årstal, f.eks.
El dos de enero de dos mil nueve (=den anden januar 2009)

48
Appendiks 6
Klokken (= la hora):
minutter over)
EN PUNTO (= hel)
Y CINCO (= fem
MENOS CUARTO (= KVAR Y CUARTO
(= kvart over)
(=kvart i)
MENOS VEINTEICINCO (= 25 minutter i)
Y MEDIA (= halv)
48
Relevante udtryk:
Hvad er klokken? = ¿Qué hora es?
OBS:
Klokken er (mellem klokken 13.31 og 12.30) Son las… (verbet
står i flertal fordi det drejer sig om ’flere timer’)
Klokken er (mellem klokken 12.31 og 13.30) Es la… (verbet
står i ental fordi det drejer sig om ’én time)
Når du gør noget på et bestemt tidspunkt f.eks.
Klokken 7 arbejder jeg = A las siete trabajo
På spansk bruger man ikke 24 timer – kun 12, men så skelner
man ved at sige:
De la mañana/tarde/noche = om
morgenen/eftermiddagen/aftenen