Hent baggrundsdokument for rengøring (pdf) - Miljøvejledninger

30
1. belastningen af befolkningens sundhed
2. belastninger i arbejdsmiljøet
Generelt gælder det om at rengøringsmetoder (herunder valg af evt.
rengøringsmidler) og rengøringshyppighed skal afpasses således, at der opnås en
tilstrækkelig hygiejnisk standard med den mindst mulige miljø- og
sundhedsbelastning.
Arbejdets organisering og planlægning er specielt for området, hvilket ikke
umiddelbart har betydning for det ydre miljø, men kan være relevant at tage med i
overvejelserne om valget af rengøringsservice.
Rengøringsmidler indeholder en række forskellige stoffer, som kan have
sundhedsbelastende egenskaber. De enkelte stofgrupper og deres eventuelle
belastninger er gennemgået i det følgende. Det skal bemærkes, at effekten af de
enkelte stoffer afhænger af personens sensibilitet og primært gælder for daglig
kontakt med stofferne. I beskrivelsen af produktgruppen nævnes de forskellige
stofgrupper samt, hvilken funktion de har i det færdige rengøringsmiddel. I den
forbindelse skal det bemærkes, at de fleste af de nedenfor nævnte stoffer har en
væsentlig funktion i de rengøringsmidler, hvor de indgår og kan derfor ikke
undværes, men meget miljø- og sundhedsbelastende stoffer kan evt. erstattes af
mindre miljø- og sundhedsbelastende. Undtagelser er stoffer som farve- og
duftstoffer der kan undværes. Organiske opløsningsmidler kan undværes i nogle
produkttyper. En mere detaljeret gennemgang af stofgrupperne og deres miljø- og
sundhedseffekter kan ses i /37ur/.
Overfladeaktive stoffer(tensider). Stofferne kan forårsage lokale irritationseffekter,
men der er ikke nogen påviselige kroniske eller irreversible skadelige effekter.
Tensiders funktion er affedtende og har generelt en affedtende effekt på huden,
hvilket kan medføre lettere optagelse af andre stoffer igenem huden /21ur/. Lang
tids gentagen kontakt kan dog betyde, at selv de mindst irriterende tensider giver
gener. Generne er af ikke-allergisk karakter, da tensiderne sjældent er
allergifremkaldende med undtagelse af stoffet coconutdiethanolamid, som anses
for at være allergent /21ur/. Tensider i kombination med sure eller basiske stoffer
kan øge tensidernes ætsende og irriterende effekt.
Baser. De stærke baser, som f.eks. hydroxiderne, giver irritationer og
ætsningsskader, afhængig af koncentrationen. De basiske komponenter, herunder
ammoniak, i produkterne har en affedtende virkning på huden, hvilket medfører at
irritative og allergifremkaldende stoffer lettere kan optages gennem huden. Dette
medfører en forøget risiko for eksemdannelse.
Syrer. De fleste kalkfjernere indeholder en eller flere syrer. Syrerne kan være
stærke, middelstærke eller svage, organiske eller uorganiske. Af uorganiske syrer
kan nævnes phosphorsyre, svovlsyre og saltsyre. Af organiske syrer kan nævnes
citronsyre, eddikesyre, myresyre, gluconsyre, oxalsyre, adipinsyre, glutarsyre,
sulfaminsyre og ravsyre. De sure rengøringsmidler bør ikke indeholde uorganiske
stærke syrer pga. ætsningsfaren. Eddikesyre, der er en velkendt kalkfjerner, er
ligeledes ætsende i koncentreret form.
I fortyndede opløsninger vil eddikesyreopløsninger stadig kunne afgive generende
dampe. Et alternativ hertil kan være sulfaminsyre, som dog er lokalirriterende i
koncentreret form eller citronsyre. Citronsyre kan give øjenirritation, og man skal
være opmærksom på, at ren citronsyre, samt koncentrerede opløsninger af denne,
er lokalirriterende. Dampe og aerosoler af myresyre virker stærkt irriterende og
ætsende på øjnene, hud og luftveje. Myresyre er i koncentrationer over 10 %
ætsende på huden og slimhinder, og stærkt ætsende på øjnene. Oxalsyre er selv i
fortyndede opløsninger over 10% ætsende på huden, øjne og slimhinder. Oxalsyre