Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Jan</strong> <strong>Boisen</strong> <strong>Junker</strong><br />
af <strong>Jan</strong> Schmidt Sørensen<br />
Denne mand har jeg haft den store glæde at have<br />
meget såvel skriftlig som telefonisk kontakt<br />
med. Ja, det blev også til et møde. Desværre kun<br />
det ene møde fordi <strong>Junker</strong> var meget syg, og<br />
døde kort efter. Skulle der være nogen som ved<br />
noget om <strong>Junker</strong> eller hans familie vil jeg være<br />
taknemlig for oplysninger.<br />
Jeg kom i kontakt med ham i forbindelse med, at<br />
jeg samlede oplysninger til min bog "Hans<br />
Hedtoft". Af dem der kendte ham godt, havde<br />
jeg på forhånd fået oplyst at det var omsonst,<br />
fordi han bare sagde nåh og hmmm. Det startede<br />
godt nok også noget i den retning, men nu er jeg<br />
jo selv gammel sømand så jeg ved udmærket<br />
hvordan man kommer i tale med en kaptajn. Jeg<br />
sagde nogle ting som jeg ikke mente, men det<br />
hjalp til at jeg fik en skideballe og så var isen<br />
brudt. Efterfølgende havde vi meget kontakt.<br />
Dette er skrevet fordi jeg mener, at mænd af<br />
hans karakter bør huskes og deres minde æres.<br />
Følgende noterede jeg straks efter hjemkomsten:<br />
Møde med kaptajn <strong>Jan</strong> <strong>Boisen</strong> <strong>Junker</strong><br />
Søndag den 12. maj 1996 havde jeg en oplevelse<br />
jeg aldrig glemmer. Det var dagen jeg mødte<br />
kaptajn <strong>Jan</strong> <strong>Boisen</strong> <strong>Junker</strong> (født 1917).<br />
På forhånd var jeg en smule nervøs, for om jeg<br />
kunne liste ham til at fortælle om sit liv. Min<br />
bekymring blev hurtigt gjort til skamme, ikke<br />
alene havde <strong>Junker</strong> meget at fortælle, han var<br />
også en meget god fortæller.<br />
Jeg kom til ham kl. 13:50, han havde bakket op<br />
med kaffe og blødt brød. Som den naturligste<br />
ting i verden gav han sig til at fortælle.<br />
Hans far<br />
Han hed Jørgen <strong>Boisen</strong> <strong>Junker</strong> og var en rigtig<br />
sejlskibs skipper. I 1896, længe før Panama<br />
kanalen blev gravet, sejlede han til San Fran-<br />
cisco neden om hornet. Senere i en alder af 82<br />
år, fik han lyst til at gense byen. Han ville se<br />
hvordan byen så ud efter det voldsomme<br />
jordskælv i dagene 18.- 22. april 1906. Han tog<br />
med, vist nok ØK, over gennem Panamakanalen<br />
og op langs kysten til San Francisco. Da han<br />
skulle hjem valgte han at tage med Greyhound<br />
busserne til New York. Busssen kørte ikke om<br />
natten, der skulle de rejsende have mulighed for<br />
at hvile. <strong>Junker</strong> senior mente ikke der var grund<br />
til at indlogere sig på hotel, han fandt en bænk i<br />
parkerne omkring busstationen. Han fortalte<br />
senere at det var en stor oplevelse at sove<br />
sammen med de subsistensløse, og at det tog<br />
kegler når han om morgenen bød på morgenmad<br />
i busstationens cafeteria.<br />
Hans datter havde et farligt mas med at passe<br />
ham. I haven var der nogle kirsebærtræer, og<br />
selv om <strong>Junker</strong> senior var langt over 80 år ville<br />
han klatre op i træerne og plukke kirsebær.<br />
Datteren bad ham om at stoppe med de<br />
udfoldelser, fordi hun ikke kunne samle ham op,<br />
hvis han faldt ned. Senior mente dog ikke det<br />
var så galt, "Du kan vel i det mindste give mig<br />
en pude under hovedet hvis jeg falder ned"<br />
sagde han. Jeg ved ikke om han klatrede op,<br />
men alene det han kunne få tanken viser han var<br />
en robust herre.<br />
Barndommen<br />
Første gang han blev fotograferet på et skibsdæk<br />
var da han var 4 år gammel. <strong>Junker</strong> senior var<br />
var kaptajn på den gamle "Georg Stage" og når<br />
skibet var i København var den lille <strong>Junker</strong> med<br />
sin far ombord. Engang var der også en fotograf<br />
ombord på skibet. <strong>Junker</strong> senior fandt på at<br />
junior skulle fotograferes ved skibets rat. Junior<br />
fik besked på at han skulle ligne en rigtig<br />
sømand, det morer <strong>Jan</strong> <strong>Junker</strong> sig stadig over,<br />
for selv om han har sejlet hele sit liv, ved han<br />
stadig ikke hvordan en en sømand ser ud.<br />
<strong>Jan</strong> <strong>Junker</strong> havde to mindre brødre og en en<br />
mindre søster. Han fortæller selv at han var nødt
til at holde de mindre i ørerne, og måske var han<br />
ind imellem en smule barsk. Jeg tror, at den lille<br />
<strong>Junker</strong> var manden i huset når far var til søs.<br />
Billeder fra hans yngre dage afslører, at han<br />
antagelig ikke har været let at løbe om hjørner<br />
med.<br />
Allerede tidligt i hans barndom meldte udlængslen<br />
sig hos den lille <strong>Junker</strong>. Han besluttede at<br />
han ville emigrere til Amerika, og vandrede følgelig<br />
derudad. Forsøges mislykkes dog, for den lille<br />
emigrant havde glemt, at man kunne blive sulten.<br />
Så da sulten meldte sig ændrede han kurs til<br />
hjemad til mors kødgryder.<br />
I alle hans ferier var han ude og sejle med sin far.<br />
Det har nok været nødvendigt for at aflaste<br />
moderen lidt. Jeg tror at det har været en stor<br />
opgave for hende at opfylde <strong>Jan</strong>´s behov for<br />
oplevelser.<br />
Da han var 13 år kom han med "Georg Stage" på<br />
togt, dernæst kom han med "Danmark".<br />
Voksenlivet<br />
I tiden før 2. verdenskrig sejlede han med<br />
forskellige sejlskibe, desværre ved jeg ikke noget<br />
om den periode. I begyndelsen af krigen gjorde<br />
han tjeneste ombord på en minestryger, hvor han<br />
var løjtnant. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men han<br />
mente ikke der var fornuft i det arbejde han<br />
udførte. Han tog til Sverrige for at komme videre<br />
til England.<br />
I Sverige kom han i tugthus i en uge, og efter<br />
store vanskeligheder kom han med et fly til<br />
England. Hvordan de nærmere omstændigheder<br />
var ved jeg ikke, men han blev indrulleret i den<br />
engelske hær, hvor han blev uddannet i mange<br />
forskellige ting. Det eneste han fortalte var, at det<br />
var en hård uddannelse. Han blev faldskærmssoldat<br />
i SOE, og kastet ud over Danmark.<br />
Tilføjelse:<br />
<strong>Jan</strong> <strong>Boisen</strong> <strong>Junker</strong> blev nedkastet på operation<br />
Spaghetti natten mellem 10-11/12 1943 ved<br />
Fristrup Krat øst for Hammel. Han blev arresteret<br />
4/8 1944. Han blev nedkastet af Halifax NF-K fra<br />
138 Sqn ført af F/Sgt Thomas som på samme tur<br />
nedkastede på Tablejam 14 ved Skodborg Høj.<br />
Han blev arresteret den 13. december 1943 af<br />
tyskerne, og kom i fængsel i Århus. (oven over<br />
står der at han blev taget 4/8, begge datoer<br />
optræder. Jeg gætter på, at den 4/8 er den dato<br />
hvor han blev flyttet til Tyskland) På et<br />
tidspunkt efter Kaj Munk var blevet myrdet blev<br />
han sammen med en anden modstandsmand kørt<br />
ud på Hørbylunde bakke (vist nok) for at blive<br />
henrettet som hævn for mordet på Munk. I sidste<br />
øjeblik blev henrettelsen forhindret af en<br />
motorcykelordonans der kom med kontraordre.<br />
Der var ganske enkelt for meget uro i den<br />
danske befolkning til at tyskerne turde henrette<br />
de to modstandsfolk.<br />
<strong>Junker</strong> blev derefter overført til Vestre Fængsel,<br />
hvor han sad på dødsgangen. Af hans beretning<br />
fremgik det tydeligt, at han havde indstillet sig<br />
på at hans liv havde nået sin ende. I mere end et<br />
halvt år sad <strong>Junker</strong> i en celle der var 3 x 2 meter,<br />
uden at komme på gårdtur, og der var heller ikke<br />
noget at læse i. Det er underligt han slap fra det<br />
med forstanden i behold. Han blev flyttet til et<br />
fængsel i Tyskland. En dag kom han med på en<br />
transport, det var vist nok til Rostock han skulle,<br />
for at blive henrettet. Til hans held blev byen<br />
bombet af de allierede inden de nåede frem. Da<br />
han senere meldte sig tilbage til den engelske<br />
hær, kiggede de underligt på ham for de havde<br />
fået oplyst, af tyskerne, at han var henrettet.<br />
Hans bekendskab med tyskerne blev rundet af<br />
med en tur i koncentrationslejren Sachenhausen.<br />
Der sad han sammen med 274 andre danskere.<br />
Jeg ved ikke noget om hans ophold der, men jeg<br />
ved han kom hjem med de hvide busser.<br />
På et tidspunkt var <strong>Junker</strong> 2. styrmand på<br />
"Georg Stage" mens det foretog en jordomrejse.<br />
På den rejse lavede han en model af skibet.<br />
Mange år senere var der nogle som opfordrede<br />
ham til at forære modellen til søfartsmuseet på<br />
Kronborg. <strong>Junker</strong> tilbød dem modellen, de var<br />
lidt tøvende med om de i det hele taget var<br />
interesseret, men sagde dog, at de måske kunne<br />
finde en plads til den. Som det forstås blev der<br />
ingen bukser ud af det skind. I midlertid var der<br />
nogle amerikanere, der havde fundet ud af at han<br />
havde modellen. Jeg kender ikke de nærmere<br />
omstændigheder, men der kom en mand, from<br />
over there, og kiggede på skibsmodellen. Han<br />
fik straks julelys i øjnene og sagde: "Jeg kan<br />
godt sige dig, jeg har kun 2.000 dollar, det er<br />
alt", dengang stod en dollar til omkring ti<br />
kroner. <strong>Junker</strong> var storsindet og sagde: "Så giv<br />
mig de 1.500, og tag den med dig". Der blev
estilt et ekstra sæde i flyet til modellen. Til<br />
brug for forsikringen blev der taget en masse<br />
billeder af modellen, disse billeder fik <strong>Junker</strong> en<br />
kopi af. Jeg har set billederne, og det fremgår<br />
tydeligt, at det var en meget smuk og detaljeret<br />
model.<br />
Tiden i Kongelig Grønlandske Handel<br />
Fra 1948 til 1974 gjorde <strong>Junker</strong> tjeneste i KGH.<br />
På grund af sin faglige dygtighed nød han<br />
hurtigt stor respekt. Efter forholdsvis kort<br />
ansættelse blev han udnævnt til fører af<br />
"Kaskelot". Allerede på den den første rejse han<br />
gjorde med som kaptajn, blev omgivelserne klar<br />
over, at her var en mand, som der ikke skulle<br />
spøges med.<br />
"Kaskelot" skulle afgå fra København sammen<br />
med "Disko" ført af kaptajn P. L. Rasmussen<br />
(der senere gik ned med "Hans Hedtoft"). Da<br />
<strong>Junker</strong> og Rasmussen på afsejlingsdagen var til<br />
møde med skibsinspektøren sagde denne "Nord<br />
for Helsingør er der en skrækkelig masse is, og<br />
derfor skal I gå op til Helsingør og ankre. Først<br />
ved daggry begiver I jer ud i Kattegat for jeg vil<br />
ikke risikere, at skulle hente jer ved Kullen med<br />
en isbryder".<br />
"Kaskelot" var klar til afsejling en smule før<br />
"Disko", så <strong>Junker</strong> stod ud i sundet. Ved<br />
Kronborg ankrede han som beordret, og ventede<br />
til daggry med at sejle videre. <strong>Junker</strong> tænkte, at<br />
det var mærkeligt, at "Disko" ikke også lå for<br />
anker, men den måtte jo være forsinket af en<br />
eller anden grund. Da "Disko" senere sendte en<br />
positionsmelding viste det sig, at den var langt<br />
forud for "Kaskelot". "Disko" havde altså<br />
passeret "Kaskelot" om natten og var gået<br />
nordpå. Egentlig var det en svinestreg af kaptajn<br />
Rasmussen, men det er forståeligt at han ville<br />
komme før opkomlingen til Grønland.<br />
Da "Kaskelot" passerede Kap Farvel var <strong>Junker</strong><br />
i radiokontakt med Rasmussen der sagde, at<br />
<strong>Junker</strong> var nødt til at følge den rende "Disko"<br />
havde lavet for der var store isvanskeligheder,<br />
Det ville <strong>Junker</strong> lige tænke nærmere over.<br />
"Disko’s" første anløbsplads var lidt nord for<br />
den plads "Kaskelot" skulle anløbe først. Ved en<br />
snedig manøvre, som jeg ikke helt forstod<br />
lykkedes det <strong>Junker</strong> at komme først på plads,<br />
Det var noget med, at han gjorde ligesom<br />
vikingerne, altså lod havstrømmen føre ham til<br />
målet. Rasmussen der troede, at "Kaskelot" sad<br />
fast i isen blev meget forbavset, da han endelig<br />
nåede bestemmelsesstedet og fik oplyst at<br />
"Kaskelot" var godt i gang med at losse.<br />
Herefter var der ingen tvivl om at opkomlingen<br />
var sin opgave voksen.<br />
I 1957 fik <strong>Junker</strong> med stort besvær orlov fra<br />
KGH. Han var blevet udvalgt til sejle som 2.<br />
styrmand på "Mayflower". Kaptajn Rasmussen<br />
hjalp meget til med at få orloven bevilget. Han<br />
sagde til inspektøren at de burde være stolte af<br />
at have en medarbejder der blev udvalgt til<br />
denne færd.<br />
Den "Mayflower", som <strong>Junker</strong> var med, var en<br />
rekonstruktion bygget efter hvad man vidste<br />
om den "Mayflower" der i 1620 sejlede 102<br />
puritanere, de såkaldte pilgrimsfædre, til det<br />
senere Massachusetss i Nordamerika. "Mayflower"<br />
2 gjorde den samme rejse.<br />
Den 21. februar 1959 blev der afholdt<br />
mindegudstjeneste for de omkomne på "Hans<br />
Hedtoft". <strong>Junker</strong> deltog i denne. Den følgende<br />
beskrivelse skrev han til mig:<br />
”Gudstjenesten fik, så vidt jeg ved, ikke megen<br />
omtale i aviserne, men jeg overværede den selv<br />
på meget tæt hold og kan derfor berette om de<br />
faktiske forhold, selv om de ikke egner sig til<br />
offentliggørelse.<br />
Da gudstjenesten skulle foregå i Holmens<br />
Kirke, var der opstået en strid mellem biskoppen<br />
for Grønland og den biskop, som Holmens<br />
Kirke sorterede under, om hvem der skulle<br />
holde talen. Da ingen af parterne ville lade den
M/S ”KASKELOT” laster kul fra pram i Qutdligssat<br />
anden komme til, stod de begge foran alteret,<br />
hvor de skiftevis talte (der er jo kun plads til en i<br />
prædikestolen).<br />
Først ankom et musikkorps fra Livgarden<br />
spillende en sagte sørgemarch og tog opstilling<br />
foran kirken. Lidt senere kom marinens tamburkorps<br />
med højt klingende spil, lidt før kirken<br />
besindede de sig, og slog over i noget mere<br />
afdæmpet, og tog også opstilling ved kirken.<br />
Inde i kirken var der lagt en række store kranse<br />
fra de forskellige ministerier og andre fra alteret<br />
og ned ad midtergangen. Vi, seks officerer fra<br />
Grønlands Handel, stod med tre på hver side af<br />
kransene i vores pæne uniformer og med<br />
kasketten under venstre arm.<br />
Kong Frederik IX sad lidt til venstre for os, kun<br />
få meter fra mig. En gang imellem, når de to<br />
talende biskopper sendte hadske blikke til hinanden,<br />
gik der et lille ironisk smil over Kongens<br />
ansigt, som han delvis skjulte med hånden. Jeg<br />
tror,at alle øvrige i kirken sad for langt væk til at<br />
kunne bemærke noget.<br />
Selv om jeg havde de mange, jeg kendte fra<br />
"Hans Hedtoft", i tankerne, var det med blandede<br />
følelser jeg forlod kirken.<br />
Der havde været strid og kiv om "Hans Hedtoft"<br />
lige fra begyndelsen, men selv afslutningen<br />
kunne altså heller ikke foregå i mindelighed.<br />
<strong>Jan</strong> <strong>Junker</strong> skrev et lille efterskrift:<br />
Var navnet "Hans Hedtoft" forkert valgt til<br />
skibet? Statsminister Hans Hedtoft døde pludseligt<br />
og alene på et hotelværelse i Stockholm i<br />
1955 kun 52 år gammel.<br />
<strong>Junker</strong> havde mange evner, han kunne også digte<br />
se selv:<br />
"Tanker på falderebet"<br />
Ved kaptajn Thøger Sørensen´s tilbagetræden i<br />
marts 1972 eller epilog over "Grønlands´s<br />
Handels plads i København":<br />
I trangraven steg en skipper i land<br />
hans hår de var hvide<br />
han havde ej været på Burmavej<br />
i mange herrens tide.<br />
Han havde ej set at pladsen den faldt<br />
for politiske spekulanter<br />
skæbnen havde fra hjemmet ham kaldt<br />
langt ud på de grønlandske kanter.<br />
Fra skibet han træder så sindigt i land<br />
hans kuffert er tung at bære<br />
den er pakket med erfaring i<br />
Grønlandssejlads<br />
noget, som nutiden godt kan undvære.<br />
I porten han vender sig omkring<br />
og skuer ud over pladsen<br />
til venstre ligger kaj 1-2-3<br />
og resten af suppedasen.<br />
Til højre ligger trangraven hen<br />
som en rest fra gamle dage<br />
hvor skibe drog ud og de fleste kom hjem,<br />
men nogle kom aldrig tilbage.<br />
Hvor er i henne i store og små<br />
"Kaskelot" og "Jutho" og resten<br />
det er lidt vemodigt at tænke på<br />
at de alle er borte med blæsten.<br />
Snart skal vi alle flyttes herfra<br />
vi har længe mærket tendensen<br />
nu venter vi kun på en isrecco fra<br />
"Lima - Oskar - Bravo" Jensen.<br />
<strong>Jan</strong> <strong>Boisen</strong> <strong>Junker</strong><br />
Efterskrift:<br />
Forfatteren af denne artikel døde den 6.4.2009 af<br />
en kræftsygdom i an alder af 56 år. Hans bror<br />
Allan vil videreføre hans hjemmeside:www.janss.dk<br />
og kan kontaktes her.
Læsekommentarer om kaptajn <strong>Jan</strong> <strong>Boisen</strong> <strong>Junker</strong>:<br />
En lille historie fra <strong>Junker</strong>s tid som kaptajn i K.G.H. <strong>Junker</strong> var afløserkaptajn på ”Erika Dan” i 1965<br />
(tror jeg det var). Vi var på rejse fra København til Grønland og da vi skulle passere Helsingør, hvor<br />
der jo er tæt tværgående trafik, var <strong>Junker</strong> selvfølgelig i styrehuset, han stod i ene hjørne med sin<br />
fedtede kasket trukket godt ned i panden. 3. styrmand var helt nyudklækket fra navigationsskolen, og<br />
godt nervøs over den megen trafik, og var ikke så heldig med at afpasse fart og det at vige på de<br />
rigtige steder, så <strong>Junker</strong> måtte hjælpe ham. Efter passagen var styrmanden synlig nervøs, og<br />
forventede en skideballe af store dimentioner, den eneste kommentar fra Kaptajn <strong>Junker</strong> var:“Det var<br />
De sgu så heldig med”. Det var alt, så var det glemt fra <strong>Junker</strong>s side, men aldrig fra styrmandens side.<br />
På en anden rejse serverede hovmæsteren kolorabisuppe til middag, det skulle han aldrig have gjort.<br />
Det blev øjeblikkelig taget ud af messen med besked om, at der aldrig skulle serveres kolorabisuppe i<br />
skibe, hvor han var kaprajn fo det havde han fået nok af i sin tid som fange hos gestapo.<br />
Af Jørgen Scheel-Poulsen den 5. februar 2009<br />
Mange tak for at du deler dine oplevelser med os. Den slags er med til at tegne et meget mere<br />
nuance-ret billed af kaptaj <strong>Junker</strong>. Det passer også med det andre har sagt om <strong>Junker</strong>, nemlig at han<br />
var en mand af få, men velvalgte ord. En kvindelig journalist sejlede en del med kaptajn <strong>Junker</strong> på<br />
vestkys-ten. Da hun kom hjem skrev hun en bog om hendes rejse. I den fortæller hun også om den<br />
meget spændende, og fåmælte mand. Bogen forærede kaptajn <strong>Junker</strong> mig. Jeg skal finde den frem og<br />
skriver titlen i denne kommentar.<br />
Af <strong>Jan</strong> den 5. februar 2009<br />
————————————————————————————————————————–-<br />
Jeg havde den glæde, at sejle som telegrafist under kaptajn <strong>Junker</strong> i m.s. ”Disko” i 1963. Han var<br />
rigtig nok en mand af få ord, men man følte sig godt tilpas i hans selskab. Som kaptajn var han overordentlig<br />
kompetent.<br />
Af <strong>Jan</strong> Preisler den 12. februar 2009<br />
Velkommen her på bloggen, og mange tak for kommentaren.<br />
Jeg er meget glad for at få oplysninger, om kaptajn <strong>Junker</strong> af folk der har sejlet sammen med ham.<br />
Man må nok regne med, at det er ved at være sidste udkald for at få oplysninger om denne fantastiske<br />
mand, af folk som har sejlet sammen med ham.<br />
Af <strong>Jan</strong> den 12. februar 2009<br />
————————————————————————————————————————–<br />
Jeg var med på den sidste sejlads på ”Disko” i 1963, hvor <strong>Junker</strong> var kaptajn. Da vi gik på grund<br />
knækkede kølen ved indsejling til Frederikshåb. Jeg var med som ungmand på udkig på broen.<br />
<strong>Junker</strong> var kold og rolig, som vanlig og sagde kun: ”Nå Jumbo, nu kan vi vist nok pakke vores<br />
køjesæk. BEMÆRK: Som jeg erindrer, var årsagen til grundstødningen problemer med styremaskinen<br />
og maskinen (fra 1927). Vi sejlede herefter med eskorte af et par Y-kuttere til Godthåb og<br />
herefter til Egedesminde, hvor Disko endte som en slags hotelskib.Særligt husker jeg Kaptajn <strong>Junker</strong><br />
for, at han hver morgen, hvor jeg skulle pudse messing i styrehuset, sendte mig i kabyssen efter en<br />
amagermad, det var hans faste morgenmad hver dag. En prikær ting husker jeg også fra broen på<br />
”Diske”. <strong>Junker</strong> (og mig) opdagede, at det svandt i min polersprit på broen, hvilket afstedkom, at 1.<br />
styrmand Nielsen (senere Kaptajn i KGH) smurte sort trykfarve på flaskehalsen. Det blev efterfølgende<br />
svært at bortforklare for en ussel sømand. Af mere sørgelige historier fra det år var også, da<br />
vores færøske maskinmester skød vores telegrafist (var det <strong>Jan</strong> Preisler, som har skrevet på denne<br />
blok?). Det afstedkom en frygtelig følgeulykke, nemlig, at en tilkaldt læge i en Catalina fløj ind i et<br />
bjerg og alle omkom inkl. lægens familie, som han havde taget med på turen. Positive oplevelser samt<br />
godt kammeratskab og mange venner (og veninder) husker jeg fra dengang. Her blot nogle få nævnt:<br />
Kai Refsgaard, Verner (senere havnefoged i Nuuk), Augusta Frederiksen, Kirsten Davidsen, Stefine<br />
Lynge, vores donkeymand, vores fantastiske kok og hovmester og selvfølgelig Kaptajn <strong>Junker</strong>, som<br />
var idealet af en sømand/kaptajn. Hvis andre kan huske mig fra DISKO 1963 så kontakt mig gerne.<br />
Af <strong>Jan</strong>n C. Persson (Ungmand på DISKO 1963) den 24. november 2009.E-mail: himmelev@mail.tele.dk<br />
fortsættes...
Hej <strong>Jan</strong>n, og tak for dit indlæg.<br />
Som du kan læse andetsteds på bloggen, er <strong>Jan</strong> (min storebror) desværrre død her i foråret. Jeg har<br />
dog lovet ham at føre hans hjemmeside og bloggen videre, da det jo er et godt opsamlingssted for alle<br />
søfartshistorie relaterede historier. Din historie er jeg ked af, at <strong>Jan</strong> ikke kom til at se, for det er bl.a.<br />
disse historier, beretninger og små anekdoter fra hverdagen til søs om han holdt meget af.<br />
Men under alle omstændigheder, velkommen til indlægget.<br />
Af Allan den 25. november 2009<br />
————————————————————————————————————————–<br />
Min morfar, Jens Kruse, var 1.maskinmester på m.s.”Disko”. Desværre døde han før jeg blev født.<br />
Nu er jeg gået i gang med at forsøge at få rede på hans liv. I den forbindelse er jeg interesseret i om,<br />
der er skrevet om ”Disko” 1927 - 1940 eller om der er nogen, som kan huske noget derfra.<br />
Af Bjarke Thorsteinsson den 16. Marts 2010<br />
Hej Bjarke.<br />
Velkommen og tak for dit indlæg på bloggen. Jeg håber at der er andre brugere af bloggen, som kan<br />
hjælpe dig.<br />
Af Allan den 18. marts 2010<br />
————————————————————————————————————————–<br />
Hvor sjovt, det er min Grandonkel. Det er meget sjovt at høre om sin mors onkel og at familien <strong>Junker</strong><br />
bare har noget med havet og gøre.<br />
Af Emil junker den 21. januar 2011<br />
twp/3.4.2011/kapt.junker.pdf