Polarfronten 2002 – 4

More documents

Recommendations

Info

Vindere og tabere i klimalotteriet Hvis Nordøstgrønland bliver ramt af kraftige temperaturstigninger, vil det påvirke dyrelivet meget forskelligt. Af Poul-Erik Philbert Temperaturstigninger i Østgrønland på op til 8° i løbet af det 21. århundrede kan få alarmklokkerne til at ringe hos mange. Havisen smelter bort, og isbjørne, hvalrosser og sæler vil miste deres naturlige miljø. Måske vil bestandene blive drastisk mindre, måske vil de blive presset væk, eller måske vil de helt uddø? Biologen Erik Born fra Grønlands Naturinstitut har studeret isbjørne og hvalrosser i mange år og har de senere år udført sit feltarbejde i Østgrønland. Han mener ikke, at der findes et enkelt svar på det spørgsmål. Det kan let vise sig, at isbjørne og hvalrosser kommer til at stå med meget forskellige odds i klimalotteriet. Isbjørnene tvinges væk Isbjørnene vil være på Herrens mark, hvis store dele af havisen ud for Nordøstgrønlands kyst forsvinder. Bjørnene lever i dag størsteparten af deres liv på isen. Sammen med forskere fra Oslo Universitet og Norsk Polarinstitut udstyrede Erik Born i 1994 to isbjørne i Østgrønland med radiosendere og har kunnet følge dem i henholdsvis to og fire år. Hvis man ser bort fra perioderne i hi, tilbragte bjørnene langt størstedelen af tiden på havisen ude i Grønlands- 14 • Polarfronten 4 / 02 havet langt fra kysten. Ja, for den ene var det næsten hele tiden, og den dækkede i løbet af fire år et jagtområde på 500.000 km 2 , hvilket svarer til omkring 2 /3 af Norge og Sveriges samlede areal. Den utrættelige aktivitet skyldes, at bjørnene jager deres foretrukne føde, sælerne, på havisen. Det drejer sig om ringsæler, grønlandssæler og klapmyds. Forsvinder havisen, vil bjørnene ikke alene blive presset i land, men de vil også miste deres fødegrundlag. Sælerne, der er knyttet til isen, vil gå tilbage i antal, og isbjørne har svært ved at jage sæler i vandet. I Hudson Bugten, hvor isbjørnene hver sommer må gå på land, har man set tegn på, at mindre is – det vil sige længere tid med åbent vand – medfører, at bjørnene bliver tyndere og føder færre unger. Erik Born mener heller ikke, at den grønlandske bjørn kan finde føden på land: - Det vil være svært for isbjørnen at lægge sin jagtstrategi om og finde nok mad på landjorden. Den er snigdræber og er i virkeligheden stor og tung og kan ikke løbe moskusokserne op. Derfor vil stigende temperaturer formentlig hurtigt gøre et indhug i isbjørnebestanden og muligvis også presse den nordpå. Flere hvalrosser Nogle forskere mener, at den samme skæbne vil ramme hvalrosserne. Den almindelige opfattelse har været, at især hvalroshunnerne og deres unger er afhængige af at ligge på havisen over muslingebankerne. Men Erik Born siger, at f.eks. i Canada ligger hunner og unger meget på land. Det samme gælder hvalrosserne i Østgrønland. Det afgørende er ikke, om de er på isen eller på land, men at de er i nærheden af de muslingebanker, hvor de henter hovedparten af deres føde. Og hvalrosserne henter muslingerne på ca. 30 meters dybde tæt på kysten eller i fjordområder Mindre is over muslingebankerne vil tværtimod nok bevirke, at hvalrosbestanden i Østgrønland vil vokse. De vil få lettere adgang til muslingerne, hvis der bliver længere perioder med åbent vand, ligesom der vil komme flere muslinger, fordi stigende temperaturer vil øge omsætningen og produktionen i havet. Heller ikke argumentet om, at hvalrosserne på længere sigt vil blive truet af sultne isbjørne, tror Erik Born på. Bjørnene har i forvejen stor respekt for hvalrosserne, som de har svært ved at nedlægge. Kontakt: Erik Born, Grønlands Naturinstitut, p.t. tlf. 32 88 01 07, ewb@dpc.dk Foto: Magnus Elander
Videnskabelig kortlægning af klimaændringer i Arktis En omfattende kortlægning af klimaændringerne i det arktiske område er nu gået i gang under bogstavkombinationen ACIA, som står for ’Arctic Climate Impact Assess- ment’. Her forklarer formanden for ACIA om baggrunden for og indholdet i initiativet. Af Robert W. Corell Gennem de seneste årtier er klimasvingninger og -ændringer og den mærkbare forøgelse af UVstrålingen blevet vigtige spørgsmål i det arktiske område. Det er de spørgsmål, der dominerer dagsordenen, når videnskabsfolk og politikere mødes internationalt, og når der udformes traktater, aftaler og konventioner. Resultater fra forskning og viden hentet fra de oprindelige folk i Arktis har i stigende omfang dokumenteret ændringer, ofte dramatiske, i klimaet. Der er tale om ændringer, der tit er mere udtalte end andre steder i verden. Det gælder f.eks: I gennemsnit for Arktis er det blevet 4-5° varmere om vinteren og 3° på årsbasis siden 1960’erne, mens det er blevet lidt koldere i det sydlige Grønland, Davis Strædet og det østlige Canada gennem de seneste årtier. Historiske data og oprindelige folks viden viser, at arktiske dyr, planter og mikroorganismer er vandret nordpå i takt med det varmere klima og de stigende nedbørsmængder. Beboere i landsbyer i det nordlige Alaska har oplyst, at tidligere permafrost-områder er begyndt at tø. Disse observationer er blevet bekræftet af utallige målinger i Alaska og andre dele af Arktis. Havisen er skrumpet med omkring 2,9% pr. tiår i Arktis siden 1979 (en ny videnskabelig undersøgelse viser, at der kan være tale om helt op til 9% pr. tiår de senere år) og istykkelsen om sommeren er skrumpet med så meget som 40% siden 1950’erne. Havisens tykkelse er også blevet reduceret med mellem en og to meter de fleste steder i Det Arktiske Hav og andre arktiske havområder. Der er færre havpattedyr til fangst pga. oceanografiske ændringer og havisforhold, og et lunere klima med milde vintre og mindre (eller ustabil) havis har også påvirket sikkerheden under jagten på havpattedyr. Ozonudtyndingen på de nordlige breddegrader og de heraf følgende ændringer i ultraviolet (UV) stråling er øget betydeligt gennem de seneste årtier, så nogle dele af Arktis midlertidigt oplever op til 20% reduktion af ozon og mere end 40% stigning i UV-stråling. De første resultater af IPCC’s (Intergovernmental Panel on Climate Change) computersimuleringer viser, at den arktiske region i dette århundrede vil opleve temperaturstigninger på mellem 3,5 og 5° med vigtige forskelle, som går fra en betydelig opvarmning i Alaska til ingen opvarmning i Grønland. Denne opvarmning er mere end 2,5 gange forudsigelserne for hele kloden i den samme periode. Man hører ofte de oprindelige folk sige: ‘Vi kan ikke forudsige noget mere. Vi ved ikke, om vandet vil fryse eller ej. Tidligere vidste vi, hvad der ville ske, når årstiderne skiftede, men med alle ændringerne i klimaet og de forskellige vandkvaliteter, kan vi ikke forudsige noget mere.’ Det er blevet klart, at en detaljeret analyse af disse observationer og studier bør gennemføres for mere præcist at kunne fastslå i hvilket omfang, der er tale om naturlige svingninger, og i hvilket omfang, det skyldes menneskelige aktiviteter. Uanset årsagen er det nødvendigt at sammenfatte og vurdere de nuværende og fremtidige konsekvenser af disse ændringer socialt, kulturelt og helbredsmæssigt for indbyggerne i Arktis og for naturen i området. I foråret 1999 diskuterede AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme), CAFF (Working Group on the Conservation of Arctic Flora and Fauna) , IASC (International Arctic Science Committee) og WCRP (World Climate Kommentar Robert Corell er formand for Arctic Climate Impacts Assessment (ACIA) og forsker fra Kennedy School of Governmentpå Harvard Universitet. Kan kontaktes på global@dmv.com Research Programme) muligheden for en sådan kortlægning med repræsentanter fra forskning, regeringer og andre interesserede parter. Sonderingerne førte til et formelt forslag, som blev vedtaget af Arktisk Råd i oktober 2000, om at planlægge og gennemføre en ’Arctic Climate Impact Assessment’ (ACIA), der også omfatter effekterne af den øgede UV-stråling. ACIA’s mål er: • At evaluere og sammenfatte viden om klimasvingninger, klimaændringer og UV-stråling og at dokumentere deres konsekvenser. • At forsyne regeringer, organisationer og arktiske folk med nyttige og troværdige informationer for at støtte politiske beslutninger gennem et sæt politiske anbefalinger til Arktisk Råd. Kortlægningen vil omfatte fysiske, miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser og vil anbefale politiske løsninger. Klimaændringerne skal undersøges som en del af den øvrige udvikling i det arktiske miljø, dets økonomi, regionale ressourcer og folk. Kortlægningen gennemføres af omkring 180 internationale forskere og eksperter fra de oprindelige samfund. ACIA rapporterer til Arktisk Råd flere gange hvert år og vil aflevere sin samlede afrappportering og anbefalinger til politiske løsninger til Arktisk Råds ministermøde i Island i slutningen af 2004. Yderligere oplysninger kan findes på ACIA’s hjemmeside: www.acia.uaf.edu 15 • Polarfronten 4 / 02
Page 1 and 2: LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DAN
Page 3 and 4: Selvstændighed a la carte Det grø
Page 5 and 6: melse med klimasystemets svingninge
Page 7 and 8: Et fjeldskred målt og vejet Geolog
Page 9 and 10: sammen med en gruppe på NOAA, Nati
Page 11 and 12: Erosionen medvirkede således til a
Page 13: vej i Nordøstgrønland HIRHAM4 (20
Page 18 and 19: "Nassaariuminaallunilu.. qimakkumin
Page 21 and 22: Henrik Wilhjelm æresdoktor Tidlige
Page 23 and 24: Bøger Redaktionen har modtaget fø

Polarfronten 2002 – 4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?