Untitled - Børnehjælpsdagen

INDHOLD
Det er i sandhed en festdag
Børnehjælpsdagen 1904-2004
Dronningens fad
To fluer med et smæk
Det historiske møde
Dagbog den 6. maj
Rollinger, hattedamer og raslebøsser
Grin og gys i Rådhushallen
Livlige lopper og rygende røgdykkere
Stjernestøv under plastikhammeren
Tak til sponsorer og privatpersoner
Jubilæums-CD

100 år med børn i Danmark

“ I 1904 handlede det om at give børn og unge gode
muligheder for en fin eksistens. Det gør det stadig. “

Det er i sandhed en
festdag
Børnehjælpsdagen
fylder 100 år ...
For ca. 36.500 dage siden blev
København ikke bare vidne til,
men også dybt involveret i
verdens første og største
Børnehjælpsdag. Stiftet af
kommunelæge Johan Carlsen
og opstået med rod i et fantastisk
engagement og social
indignation over de kummerlige
forhold, mange børn levede
under dengang.
I 1904 handlede det om at give
børn og unge gode muligheder
for en fin eksistens. Det gør
det stadig, og Johan Carlsens
ord fra 1904 har stadig en
berettigelse:
“Derfor er alle vi, som elsker
vores land, interesseret i, at
intet menneskeliv går til
grunde, og det bør indgå i alle
voksnes bevidsthed, at de på
en vis måde haver part i og
ansvar for alle de børn, der
sættes i verden af forældre, der
ikke kunne eller ville føre dem
frem til at blive sunde og
udviklingsdygtige medlemmer
af samfundet”.
I dag ser vi det som
Børnehjælpsdagens fornemste
opgave at kunne medvirke til
at støtte personlighedsudviklingen
hos børn og unge –
både gennem det frivillige
børne- og ungdomsarbejde og
gennem fokus på anbragte
børn.
Børnehjælpsdag – hver dag, så
vi er med til at give mulighed
for oplevelser, som sætter sig
fast, og som bidrager positivt
til at skabe åbne og nysgerrige
individer.
Gunnar Brüsch,
bestyrelsesformand
Klaus Gjede,
adm. direktør

Børnehjælpsdagen
fejrer 100 års jubilæum.
Siden 1904 er meget
forandret. Men Børnehjælpsdagen
er her
stadig og er fulgt med
tiden. Hvad er sket? Det
hele startede dengang...
.. i slutningen af 1800-tallet,
da man begyndte at bekymre
sig om fattige og forældreløse
børns ve og vel. Den nye holdning
slog især igennem hos de
i forvejen socialt engagerede
fra det bedre borgerskab, der
arbejdede inden for "børnesagsbevægelsen".
Målet var, at
barnet gennem en "kristen"
opdragelse blev en god samfundsborger.
I praksis blev det
dog mere et spørgsmål om at
forsøge at holde børnene i live.
Dengang opretholdt børneinstitutionerne
og børneomsorgen
sig på private donationer og
lokale indsamlinger. De dårlige
Børnehjælpsdagen
1904-2004
Af Nikolaj Lindegaard
“Carlsen var en effektiv mand. Han holdt møder med byens
initiativrige mænd og fik dem overbevist om idéen i en
Børnehjælpsdag.”
økonomiske forhold, som
børneinstitutionerne led under,
gik dog ikke ubemærket hen.
Gennem artikler blev institutionernes
elendige økonomiske
forfatning synliggjort overalt i
landet. En af dem, der deltog i
debatten, var den københavnske
filantrop og kommunelæge
dr. med. Johan Niels Gottlob
Carlsen, der var brændende
tilhænger af "børnesagen".
Verdens første
Børnehjælpsdag 1904
Carlsen var en effektiv mand.
Han holdt møder med byens
initiativrige mænd, og fik dem
overbevist om idéen i en
Børnehjælpsdag. I april 1904
var der stiftende møde i
Medicinsk Selskabs lokaler i
Bredgade. Her blev der valgt en
Hovedkomité bestående af
Johan Carlsen selv og ca. 30
andre mænd og kvinder med
interesse for børnesagen.
Formand for Hovedkomitéen
blev daværende borgmester for
Københavns magistrats 3.
afdeling, Adolph Jacobi.
Hovedkomitéens vigtigste
opgave var afholdelsen af den
første Børnehjælpsdag. Fredag
den 6. maj 1904 vågnede
Københavns borgere op til en
forandret by, der var sat på
den anden ende på grund af
begivenheden.
Byen var festklædt
Hovedstadens bygninger,
sporvogne og omnibusser var
udsmykket med flag, og store
plakater rundt om i byen bar
inskriptionen:
"Børnehjælpsdagen d. 6te maj
Mange bække små gør en stor å"
Tusindvis af indsamlingsbøsser
var anbragt i restauranter og
forretninger, og de frivillige
indsamlere gik fra hus til hus.

Ved Storkespringvandet var der
rejst boder og blomsterdekorationer.
Skuespillere sang viser
på Strøget. De københavnske
studenter samlede penge ind.
40 kendte skuespillerinder
begav sig ud i byen - nogle til
fods, andre til vogns. Man så
blandt andre Betty Nansen og
Augusta Wiehe i byens gader.
Om aftenen gik et lampeoptog
med unge kunstnere fra Zoologisk
Have til Frederiksberg.
Verdens første Børnehjælpsdag
blev en succes. Et par uger
senere opgjorde Hovedkomitéen
regnskabet for den store indsamling
den 6. Maj. Alle raslebøsser
blev vendt på hovedet,
og hver en mønt talt op.
Resultatet blev 81.000 kr.,
efter at indsamlingsdagens
udgifter var blevet dækket.
1904-1923
Børnehjælpsdagen
konsolideres.
Også året efter blev Børne-
“Man så blandt andre Betty Nansen og Augusta Wiehe i byens gader.”
hjælpsdagen en enorm succes
med et samlet resultat på
106.715,70 kr., altså en stigning
på knap 30 %. I de følgende år
forsatte Børnehjælpsdagen
som en årlig indsamlingsdag,
der med sin faste placering i
maj måned hurtigt blev en
forårsfest for alle Københavnere.
Børnehjælpsdagen voksede
ganske kraftigt i perioden 1904
til 1923. Hundredvis af mænd
og kvinder udførte et frivilligt
stykke arbejde for sagen.
Organisationen fik eget kontor
og nedskrevne retningslinier. I
1923 bestod Børnehjælpsdagen
således af over 250 forskellige
arrangementer rundt om i hele
København arrangeret af 37
lokalkomitéer samt fem spe-
cialkomitéer. Derudover medvirkede
29 børneinstitutioner
på selve dagen.
Udvidelsen af den årlige indsamlingsdag
blev dog ikke
modtaget lige positivt af alle.
Særligt folk fra det pænere
borgerskab mente, at indsamlingsdagen
havde udviklet sig
til en fest for pøbelen.
Kritikken kom til udtryk igen-

“Særligt folk fra det pænere borgerskab mente, at indsamlingsdagen havde udviklet sig til
en fest for pøbelen.”
nem en lang række artikler og
læserbreve i datidens aviser. En
læser skrev i bladet "Middagen"
fra 1911:
"Det må dog gå op for
Københavns borgere, at som
denne dag i de senere år har
udviklet sig, er den blevet til
en uværdig fest. Talentløs og
flov, dum og fløset. Skal vi så
enten få tanken ført tilbage til
sin skønne oprindelighed eller
opgive den. Som den er, bliver
den da bare til en banaliteternes
Dyrehavsbakke, som
er os alle uværdig".
1923 - 1945
Kritik og forandring
Børnehjælpsdagen måtte tage
kritikken til sig og indførte nye
regler for afholdelsen af den
årlige Børnehjælpsdag. Desuden
blev der iværksat en række tiltag,
der skulle gøre indsamlingsdagen
mere publikumsvenlig.
I 1923 begyndte Børnehjælpsdagen
derfor at udgive bladet
"lillebror", der blev solgt i ugen
op til indsamlingsdagen. Her
kunne man blandt andet se en
komplet liste over de arrangementer,
dagen bød på.
Artiklerne havde til hensigt
følelsesmæssigt at berøre folk
og var tænkt som en skriftlig
stemme for Børnehjælpsdagens
formål.
For at personificere bladet og
dets formål blev der desuden
skabt en lillebrorfigur, som
prydede forsiden på det første
"lillebror". Figuren er i ændret
form stadig Børnehjælpsdagens
vartegn.
De store optog
Selve dagen var kendetegnet
ved en mængde lokale,
brogede optog med studenter,
skuespillere, revykunstnere og

musikere, der drog igennem
byen. I 1923 samlede man alle
optog under ét, De Store
Optog.
Københavnerne tog med glæde
i mod De Store Optog. Det blev
en tilbagevendende begivenhed,
som man i byen forventningsfuldt
så frem til. Temaet
for optoget varierede fra år til år,
og selve dagen var ofte omgivet
af et element af mystik og
overraskelse. Når optoget
endelig drog gennem byen,
ventede tusinder af børn og
voksne på at følge de pyntede
vogne, se kostumerne og
opleve underholdningen.
I 1962 kørte det sidste optog
gennem København. Året efter
valgte Børnehjælpsdagen på
grund af trafikale problemer at
omlægge sine større aktiviteter
til lokaldistrikterne.
Store Tombola
1926 blev året, hvor Børnehjælpsdagen
lavede sit eget
lotteri under navnet Store
Tombola. Regnvejr havde ødelagt
adskillige års indsamlingsdage,
og da en regnvejrsfor-
sikring ville blive en bekostelig
affære, måtte der tænkes i
andre baner. Direktør Philip
Sørensen, et medlem af
Børnehjælpsdagens Hovedkomité,
kom med løsningen.
Hvorfor ikke lave et lotteri, der
kunne sælges rundt om i
København i forbindelse med
den årlige Børnehjælpsdag?
Idéen blev modtaget med
kyshånd. Lotteriet blev solgt
fra kiosker, og frivillige gik fra
dør til dør med lodderne. Et lod
kostede 1 kr., og det første år
var der 16.000 præmier. Selv
nitterne var noget værd. En
nitte gav gratis adgang til
Charlottenlunds Galopbane
eller halv pris på entréen til
Tivoli. Store Tombola var fra
begyndelsen en stor succes. I
dag sælges det under navnet
Lillebror Lotteri.
1945 – 1979
Fritidsproblemet
Efter mange år med stabilitet
begyndte problemerne i
1950´erne. En lovændring
havde omlagt statstilskuddet til
institutioner, så de nu ikke i
samme grad var økonomisk
afhængige af Børnehjælpsdagen.
Antallet af deltagende
institutioner indskrænkedes
derfor i årene efter 1945, og
Børnehjælpsdagen kom i
vanskeligheder. Ironisk nok
blev det den økonomiske optur,
som Danmark oplevede med
velfærdsamfundets opståen,
der reddede Børnehjælpsdagen
fra lukning. Nu opstod nemlig
“Samfundsholdningen var, at børn og unge med megen fritid og ingen sunde fritidsbeskæftigelser
ville ende som småkriminelle.”
fritidsproblemet.
Samfundsholdningen var, at
børn og unge med megen fritid
og ingen sunde fritidsbeskæftigelser
ville ende som småkriminelle.
Børnehjælpsdagen
udtrykte bekymring for disse
dystre udsigter, fritidsproblemet
skulle afhjælpes ved at
yde støtte til foreninger, der
tilbød sunde fritidbeskæftigelser
til børn og unge.
Mange af disse foreninger
havde fra begyndelsen deltaget
frivilligt ved den årlige
indsamlingsdag. Økonomisk
havde foreningerne dog fået
meget lidt ud af anstrengelserne.
Nu udvidedes samarbejdet,
og det blev snart en
succes. Især Store Tombola
lotteriet gav gode penge, som
blev fordelt blandt de køben-

“... kræmmermarkedet på Bellahøj blev en stor succes. Det har lige siden været en populær
forårsbegivenhed i København.”
havnske børneinstitutioner og
børne- og ungdomsforeninger.
Store Tombola lotteriet slog
gang på gang salgsrekorder i
denne periode.
Strukturændringen
De frivillige børne- og ungdomsforeninger
arbejdede hårdt for
Børnehjælpsdagen. Og efterhånden
ytrede de ønske om at
få større del i de indsamlede
midler. I 1971 indførte Børnehjælpsdagen
derfor nye regler,
der betød, at enhver forening
som ville have del i Børnehjælpsdagens
midler nu selv måtte
betale og gøre alt arbejdet på
indsamlingsdagen.
Devisen var "din indtægt – din
udgift". På sigt blev sloganet
dog en tung klods om benet på
Børnehjælpsdagen.
Den farverige og festlige
udsmykning på den årlige indsamlingsdag
blev nu sparet
væk af lokalkomitéerne.
Børnehjælpsdagen mistede
kulør og størrelse.
1979 – 1999
Nye initiativer
Det var nedgangstid for dagen,
hvorfor der var behov for nye
initiativer, der kunne garantere
en stadig indtægt til fordel for
foreningerne. Det første initiativ
kom i form af en detailforretning,
hvorfra man ville sælge
restpræmierne fra Store Tombola
til private kunder. I efteråret
1980 åbnede derfor
BASAR-SERVICE´GAVESHOP i
Gothersgade 115. Butikken
viste sig levedygtig.
Et andet initiativ kom i 1991,
nemlig kræmmermarkedet på
Bellahøj. Det første kræmmermarked
forløb over tre dage og
bestod af et omrejsende tivoli,
ca. 250 kræmmere, øltelte,
spisesteder, tombolaboder m.m.
Trods regnvejr og et mindre
underskud det første år besluttede
Børnehjælpsdagen at gentage
kræmmermarkedet. Året
efter var vejrguderne bedre
stemt, og kræmmermarkedet
på Bellahøj blev en stor succes.
Det har lige siden været en
populær forårsbegivenhed i
København.
Børnehjælpsdagen fokuserede
dog ikke kun på initiativer af
økonomisk art. Også tiltag med
et mere humanistisk præg blev
igangsat. I 1993 indstiftede
man således Lillebror Prisen.
Den uddeles primært til personer
og grupper, som yder en
speciel social indsats for udsatte
børn og unge.
1999 – 2004
Profilering
I midten af 1990’erne begyndte
Børnehjælpsdagen for alvor at
profilere sig. Ét tiltag var
ambassadører, der fungerer
som organisationens ansigt
udadtil og er med til at promovere
events og faste årlige
aktiviteter. I dag har Børnehjælpsdagen
tre engagerede
ambassadører, skuespillerinden
Sofie Lassen-Kahlke, skuespilleren
Timm Vladimir og
musikeren Sigurd Barrett.

“Med aktiviteten Børn på Hjem har Børnehjælpsdagen bragt det
humanistiske islæt tilbage.”
I 2001 blev aktiviteten Børn på
Hjem en fast bestanddel af
Børnehjælpsdagen. Aktiviteten
har til opgave at give anbragte
børn oplevelser og positive
erfaringer med på vejen samt
yde særlig opmærksomhed ved
mærkedage i form af gaver og
juletræsfester.
Børn på Hjem har siden igangsættelsen
præget en stor del af
Børnehjælpsdagens arbejde, og
organisationen har løbende
udviklet nye projekter til gavn
for anbragte børn og unge.
Med aktiviteten Børn på Hjem
har Børnehjælpsdagen bragt
det humanistiske islæt tilbage.
Børnehjælpsdagen er langtfra
den samme som i 1904. Hvad
der startede som en frivillig
indsamlingsdag har siden
udviklet sig til en moderne
humanitær organisation, der
på trods af tidens forandringer
har formået at bevare sit
oprindelige formål.

Dronningens fad
Af Line Wolff-Petersen
Dronningens fad er meget
dekorativt, som det står der
på bordet. Det gribende motiv
er en høne, der værner om
sine små kyllinger.
Dronning Margrethe har
udsmykket fadet i anledning af
vores 100 års jubilæum.
Den 17. februar overrakte
Dronning Margrethe fadet til
afgåede bestyrelsesformand
Birger Hauge Nielsen ved en
festlig ceremoni hos Royal
Copenhagen, hvor fadet er
blevet produceret i et
begrænset antal.
Formand for Royal Copenhagen,
Flemming Lindeløv, bød velkommen
og fortalte levende
anekdoter om Børnehjælpsdagen
og Royal Copenhagens
mangeårige samarbejde i produktionen
af porcelæn.
“Og hun bekendtgjorde med en snert af ironi, at fadet ikke skal forestille en høne, som har
mødt en bil på sin vej.“
Med et smil på læben overrakte
Dronningen fadet. Og hun bekendtgjorde
med en snert af
ironi, at fadet ikke skal
forestille en høne, som har
mødt en bil på sin vej, men
derimod en hønemor, som
passer på sine små kyllinger. "En
høne, der tager sig af sine små,
tænkte jeg måske har lidt at
gøre med Børnehjælpsdagens
idé", udtalte Dronning Margrethe.
Børn fra Eventyrteatret opførte
H. C. Andersen klassikerne
"Den Lille Pige med Svovlstikkerne"
og "Hyrdinden og
Skorstensfejeren". Der blev
sluttet af med en gang bamserock.
En hyldest til Teddybam-

sen, der nu i over hundrede år
har givet børn tryghed og
nærhed.
I forbindelse med vores 50 års
jubilæum skrev forfatteren Finn
Søgaard novellen Alfred om et
rørende venskab mellem den
lille dreng Ib og bumsen Alfred.
Børnehjælpsdagens ambassadør,
skuespilleren Timm
Vladimir, læste med stor
indlevelse novellen højt. Den
mindeværdige dag blev rundet
af med et let traktement, hvor
Dronningen hilste på bestyrelsen,
samarbejdspartnere og
ansatte.
to fluer med et
smæk
Af Line Wolff-Petersen
Den 14. april trillede Postkassebilen
ud på sin jomfrurejse for
Børnehjælpsdagen. I løbet af
den næste måned besøgte
Postkassebilen 31 byer rundt i
Danmark.
Turen skulle markere to store
forestående begivenheder: det
kongelige bryllup mellem
Kronprins Frederik og Mary
Donaldson samt Børnehjælpsdagens
100 års jubilæum. For
5 kr. kunne danskerne slå to
fluer med et smæk - sende en
hilsen til det kommende brudepar
og samtidig støtte Børnehjælpsdagens
arbejde.
Hver by sin historie
Postkassebilen blev kørt fra by
til by af repræsentanter for
gardere fra hele landet. Den
gjorde holdt på byernes centrale
pladser, og garderne
tiltrak de forbipasserendes
opmærksomhed med optog og
underholdning. På hjemmesiden
www.tillykke.nu kunne
man læse om Postkassebilens
besøg i danske byer, der hver
fik deres egen særlige fortælling
om den røde bils visit.
Det skrigende postbud
Postkassebilen begyndte sin
færd på Bornholm med et brag
af en indsamling. Over tolvhundrede
bornholmere sendte
en hilsen til kronprinsparret og
donerede dermed penge til
Børnehjælpsdagen. Det Skrigende
Postbud, Kalle Brandt,
underholdt til øredøvende
fornøjelse for de fremmødte,
men da aftenen faldt på, blev
den røde postkasse sejlet til
Sjælland, hvor den blandt
andre besøgte Hillerød og
Holbæk.
Knus i Aalborg
Efter en vellykket tur på
Sjælland gik turen til Århus,
hvor den Jyske Pigegarde satte
stemning på dagen. Her blev
der også trukket lod om en
rejse til Egypten, inden der blev
sat kurs mod de nordjyske
byer. I Aalborg gjorde solen sit
til, at det blev en dejlig dag for
de fremmødte, der så Postkassebilen
i spidsen for en flot
gardermarch gennem byen.
Aalborgenserne kunne blandt

"...mere end pengene værd, når man nu har fået et knus af Karen Busck"
andet nyde Karen Busck, der
gav koncert. En mand, der var
så heldig at få et knus af Karen,
lagde 80 kroner i puljen, og det
var "mere end pengene værd,
når man nu har fået et knus af
Karen Busck", som han sagde.
Farvestrålende
hilsener og succes
Efter Nordjylland drog
Postkassebilen længere sydpå
og besøgte blandt andet
Silkeborg og Sønderborg, inden
den passerede Lillebæltsbroen,
for at gøre holdt i Odense og
Svendborg. De fynske byer tog
godt imod den røde postkasse,
og selvom regnen silede ned i
Odense, blev det et par festlige
dage på den grønne ø, inden
garderne kørte bilen mod
hovedstaden, hvor der blev sat
punktum for rejsen.
I alt sendte 8257 børn og voksne
en lykønskning til brudeparret,
og der blev samlet 41.236 kr.
ind til Børnehjælpsdagens
arbejde.
Det historiske
møde
Af Bente Fredslund
Hos Børnehjælpsdagen i Valby
hænger et helt specielt billede.
En opstilling af mænd og kvinder
fra det bedre borgerskab.
Selvsikkert og med et smil om
læben kigger de ind i kameraet.
Mændene holder høfligt den
høje hat i hånden, forrest
samler hattedamerne artigt
benene i de lange rober.
Begyndelsen af 1900-tallet?
Men har det foto ikke holdt sig
usædvanligt godt?
Det historiske møde
For hundrede år siden afholdt
Børnehjælpsdagens bestyrelse
deres møder på Hotel D´Angleterre.
I 2004 drog en flok mænd
og kvinder igen til de gamle
lokaler for at markere Børnehjælpsdagens
100 års jubilæum;
i dagens anledning
iklædt gevandter fra dengang
det hele begyndte. Nu hænger
de dér på væggen, et genopfrisket
minde om de historiske
møder, der lagde grunden til
Børnehjælpsdagen.
En af de mænd, som var med
til det historiske bestyrelses-
møde den 6. maj 2004, er
bestyrelsesmedlem Niels Benn
Sørensen. Han fortæller, at det
blev et særdeles fornøjeligt
møde – det er jo ikke hver dag,
man får lov til at være på hat
med damerne. Men mødet var
ikke bare spøg og skæmt:
"Børnehjælpsdagen er ikke en
anakronisme. Tænk hvilke tider
og begivenheder 1900-tallet
bød på. Tænk hvordan børneforsorg
har ændret sig på de
hundrede år, og se så på
Børnehjælpsdagen nu. Det er
en moderne hundredårig, en
organisation i det 21. århundrede",
siger Niels Benn
Sørensen.
De to fundamenter
Da Johan Carlsen mødtes med
byens indflydelsesrige mænd
på Hotel D´Angleterre i 1904,
var det for at arbejde for samfundets
dårligst stillede børn.
"Det var dét, som fra begyndelsen
var Børnehjælpsdagens
grundlag", fortæller Niels Benn
Sørensen og fortsætter: "I dag
har vi gennem aktiviteten Børn
på Hjem videreført den tradition,

som Børnehjælpsdagen voksede
ud af."
"I 1950’erne fik vi på grund af
fritidsproblemet tilført en anden
dimension, nemlig et styrket
samarbejde med børne- og ungdomsforeningerne",
fortæller
Niels Benn Sørensen. "Og det er
også et værdibaseret arbejde.
Børnene lærer at tage ansvar
ikke bare for sig selv, men også
for andre. Det er vigtigt, at
Børnehjælpsdagen i fremtiden
fortsat støtter på begge sine
ben - arbejdet for de anbragte
børn og foreningslivet. Dét er jo
hele fundamentet."
Det historiske møde blev
afholdt med kulør og glade
mennesker – og matchede
dermed den årlige Børnehjælps-
dag, der gennem tiderne har
budt på fest og farver for alle
de deltagende. Mødet blev en
vaskeægte succes, en historie,
der kan fortælles via billedet
dér på væggen hos
Børnehjælpsdagen.
“Da jeg skiftede fra hverdagtøjet til
den gamle beklædning, glædede jeg
mig ved at tænke tilbage på de mennesker,
der i 1904 tog et utroligt initiativ
- et initiativ der var langtidsholdbart.
Jeg glædede mig ved at
tænke på alle de børn, der i de forløbne
100 år har fået forbedret
deres liv på baggrund af disse menneskers
indsats - og ikke mindst var
jeg glad ved at tænke på alle de
gode minder og oplevelser, som mit
eget arbejde med Børnehjælpsdagen
har beriget mig med - og forhåbentligt
vil blive ved med at gøre.”
Gunnar Brüsch
bestyrelsesformand

Dagbog
den 6. maj 2004
Af Birger Hauge Nielsen
100 års fødselsdage har
siden min tidligste barndom
fyldt mig med
respekt. Og det er stort,
at jeg selv skulle komme
til at opleve en sådan fødselsdag
med en organisation,
som jeg er en del af,
og som har fyldt meget i
min tilværelse de sidste ti
år.
Den 6. maj 2004 vil altid fylde
meget i min bevidsthed. En
klog mand har engang sagt, at
man skal kende sin fortid for at
forstå sin nutid, og man skal
forstå sin nutid for at kunne
skabe sin fremtid. Dette passede
i den grad på Børnehjælpsdagens
jubilæumsdag set fra
en bestyrelsesformands placering.
Dagen begyndte med, at jeg i
fællesskab med medarbejderne
nedlagde en krans på Børnehjælpsdagens
stifters grav. Her
var der tid til at lade tankerne
gå tilbage til dengang i 1904,
hvor en indigneret Johan
Carlsen med en gnistrende
social indlevelse begyndte den
bevægelse, der en smuk majdag
i 2004 kunne fejre 100 års fødselsdag.
På Hotel D´Angleterre - der
hvor det første bestyrelsesmøde
i sin tid blev holdt - og
iklædt tøj fra begyndelsen af
1900-tallet afholdt vi et historisk
bestyrelsesmøde.
Med mine engagerede
bestyrelses-kollegaer fik vi
truffet et par vigtige beslutninger
som at placere
Børnehjælpsdagen som en af
de mest tidssvarende humanitære
organisationer i det
danske organisationsbillede. En
organisation, der har sit brede
fundament i det frivillige børneog
ungdoms-arbejde, og som
med et klart socialt engagement
arbejder for at gøre
tilværelsen god for Danmarks
14.000 anbragte børn.
Efter overrækkelsen af den
årlige Lillebror Pris til TUBA
Danmark var det tid til en
stemningsfyldt aften på Københavns
Rådhus. Ved en enestående
jubilæumsmiddag, hvor
hvert eneste element var sponseret
til lejligheden, havde
Børnehjælpsdagen lejlighed til
at sige tak for en stor indsats
til såvel sponsorer, samarbejdspartnere,
bestyrelse og personale.
I en smukt udsmykket Festsal
tryllede de tre kongelige kokke
Jens Peter Kolbæk, Takashi
Kondo og Jesper Vinding en
fantastisk menu frem.
Eventyrteatret, Tobias Trier og
Timm Vladimir underholdt, og
de få planlagte taler placerede
Børnehjælpsdagen, der hvor
den skal bo – lige i hjertet.
Jo det var en god dag at være
formand.

Rollinger, hattedamer
og raslebøsser – på plakaten i 100 år
Af Randi Poser
Intet mindre end 79
Børnehjælpsdagsplakater
blev udstillet på
Københavns Rådhus i forbindelse
med jubilæet.
De dekorative plakater
blev fremstillet i årene
1904 til 1979 og gav den
besøgende et unikt indblik
i de samfundsmæssige
ændringer, der er sket
gennem næsten et
århundrede.
Plakaternes udvikling
Hvert år kom en Børnehjælpsdagsplakat
til verden. Adskillige
af Danmarks kendte og mindre
kendte kunstnere fik i årenes
løb chancen for at sætte deres
præg på den lange række af
plakater. Motiverne udviklede
sig fra de første årtiers dekora-
tive, men lidt sødladne, borgerlige
syn på det fattige barn til
de glade velfærdsbørn fra
1950’erne, der med fuld fart er
på vej ud i verden.
Et stjerneskud over
Købehavn
Motivet til den første Børnehjælpsdagsplakat
associerer til
bedre tider. Hvide blomster
omkranser en natteblå himmel
og en skare af børn, hvis hænder
og blikke er håbefuldt vendt
mod himlen, hvor et stjerneskud
viser sig. Plakaten blev
tegnet af Djalmar Christofersen,
og motivet er typisk for tidens
plakatgenre.
Nye tendenser blev imidlertid
skabt, da Valdemar Andersen i
1908 tegnede sit bidrag til
Børnehjælpsdagen. Andersen
eksperimenterede med plakatens
baggrund og indsatte den
som en del af billedfladen, og
hans motiv af en nøgen dreng
blandt krokusblomster gjorde
derfor god reklame for Børnehjælpsdagen.
Plakaten bliver en
tradition
I 1909 fjernede den satiriske
tegner Alfred Schmidt blikket
fra barnet og valgte i stedet en
hattedame med raslebøsse
som motiv. Hattedamerne og
især raslebøsserne var for
mange synonym med Børnehjælpsdagens
store indsamlingsdag.
Gaderne var fyldt
med folk, der gerne ville samle
en skilling ind i børnesagens
favør. Blandt dem fyldte borgerskabet
og især damernes

store hatte en del i gadebilledet.
Motivet er derfor et
meget passende portræt af
Børnehjælpsdagen, som den så
ud i 1909.
Fra Tommelise til
sæbekassebiler
Omsorgen for de børn, der i
1904 var i børnesagens søgelys,
blev fra slutningen af 1950´erne
lagt ud til offentlige institutioner,
og Børnehjælpsdagens indsatsområde
skiftede derfor
gradvist karakter. Fra at støtte
børneinstitutionerne blev
midlerne nu uddelt blandt de
frivillige børne – og ungdomsforeninger
såsom spejderne.
Denne udvikling kan spores i
plakaternes motiv og farvevalg.
I begyndelsen af århundredet
skildres barnets nød med en
snert af sentimentalitet, men
nu begynder barnet at signalere
overskud af energi. Dette
kom blandt andet til udtryk på
satiretegneren Bo Bojesens
plakat fra 1957, hvor man
fornemmer suset fra to børn,
der styrer ret mod betragteren
i en vakkelvorn sæbekassebil.
Plakatproduktionen
tager af
Den sidste fortløbende plakat
blev sat i trykken i 1979.
Plakaten er tegnet af Leo
Fredsbjerg og markerede
Børnehjælpsdagens 75 års
jubilæum.
Børnehjælpsdagens traditionelle
festoptog gennem
Købehavn nød ikke længere
den samme bevågenhed, af
den grund var der ikke samme
behov for at annoncere årets
Børnehjælpsdag med en plakat.
De festlige plakater
Til festlige begivenheder markerer
Børnehjælpsdagen sig dog
stadigvæk med en flot plakat,
og siden 1979 er der stødt tre
plakater til samlingen.
I anledning af organisationens
80 års jubilæum blev der i 1984
udskrevet en tegnekonkurrence
for børn. Vinderen var Janne
Rasmussen som i kraftige farver
havde tegnet en flagende
dreng. I 2000 gik vi ind i et nyt
årtusinde, hvilket Leif Sylvester
markerede for Børnehjælpsdagen
med et abstrakt motiv
og de vise ord "Livet er som en
gave du modtager… kun en
eneste gang".
Ligeså har Børnehjælpsdagen
også i anledning af sit 100 års
jubilæum sat en plakat i
trykken. Motivet er tegnet af
børnebogs-illustratoren
Flemming Quist Møller og illustrerer
i varme og glade farver,
hvad Børnehjælpsdagen ønsker
for ethvert barn; at det må forvandle
sig til en smuk sommerfugl.

Grin og gys i
Rådhushallen
Af Line Wolff-Petersen
Børnehjælpsdagens
jubilæumsgave til de
københavnske skoler og
børnehjem var den gode
historie. På Københavns
Rådhus blev 688 børn for
en stund draget ind i et
eventyrligt univers af
prinsesser og trolde.
Hvem husker ikke fornemmelsen
af at ligge i sin seng med dynen
trukket godt op om ørene og
bare lytte til historier om væsner
så fantastiske, at man
næsten ikke tror på det, man
hører. Det er en dejlig oplevelse,
som man kan leve længe på.
Netop derfor inviterede vi til
grin og gys i Rådhushallen.
For de fascinerende historier
stod Fortællekompagniet – en
duo bestående af Søren Bramsted
og Kasper Sørensen, som
gennem 10 år har fortalt historier
til børn og voksne. Med
stor indlevelse bjergtog de
børnene, der med begejstrede
tilråb fulgte prinsessens flugt
fra trolden på glasbjerget og
historien om Smørbuk, der ikke
kunne stå for en god gang smør.
Stor jubel vakte især den drabelige
historie om jagten på
guavaen – et farligt dyr i de
sydamerikanske klippehuler.
Fortælledagene strakte sig over
fire dage, og børnene havde
samtidig mulighed for at stu-
dere Børnehjælpsdagens historiske
udstilling i Rådhushallen.
Mange af børnene gik frisk til
sagen, for ikke blot kunne de
blive klogere på deres fortid,
de kunne også deltage i en
konkurrence med spændende
præmier.

Livlige lopper og rygende røgdykkere
Af Helene Nielsen
Børnehjælpsdagen blev
fejret på Rådhuspladsen i
København med loppemarked
og store brandbiler.
Til trods for at
denne maj dag bød på
mere regn, end hvad man
forventer på en forårsdag,
var der mange besøgende.
Himlen over København var
grå, og skyerne regntunge, da
Børnehjælpsdagen indtog
Rådhuspladsen tidligt om morgenen.
Bevæbnet med målebånd
og kridt blev standepladser
mærket op.
30 stande var afsat til private
entusiastiske loppefolk, der
først på formiddagen omdannede
Rådhuspladsen til et
farverigt tæppe. En del regnbyger
forsinkede lopperne,
men da markedet åbnede kl.
10, var de fleste klar til at modtage
publikum.
De spændende boder lokkede
med alt fra antikviteter til
Disney-film, og dagen igennem
kiggede mange mennesker
forbi markedet. For en slik
kunne man for eksempel
erhverve sig en bogsamling
eller et sofaarrangement.
Mange gik derfra belæsset
med gode køb.
Brandmændene fik også
besøg. De flotte brandbiler
tiltrak både børn og voksne og
fik mange beundrende blikke
med på vejen. Røgdykkerbanen
var selvfølgelig populær hos
hobbybrandmænd i alle aldre.
Under kyndig instruktion af en
instruktør vovede flere sig ind i
et inferno af røg. Alle kom
heldigvis ud i god behold.
Voldsomme regnbyger hærgede
pladsen, men Vesterbro Garden
og Københavns Postorkester
fik folk til at standse op og
lytte til musikken. Stemningen
blev endda helt caribisk, da
Lucky Jacque – som eksotisk
Josephine Baker look-alike -
begyndte sit show. Med dans
og toner fra fjernere himmelstrøg
fik tilskuerne lov til et
øjeblik at drømme sig væk fra
ustadigt regnvejr i København.
Mange af de besøgende tog en
afstikker til informationsboden,
hvorfra der flittigt blev delt
brochurer og balloner ud. Så da
vi efter en lang, men god dag
forlod pladsen, kunne vi stadigvæk
se lillebror smile i gadebilledet.

Stjernestøv under
plastikhammeren
Af Marie Wiuff Kruse
Viggo Mortensens signatur,
Kristian Hornslets
penselstrøg og FCK drengenes
støvleaftryk var i
høj kurs da ca. 250 nysgerrige
københavnere
den 8. maj søgte ly for
forårsregnen for at tage
del i Børnehjælpsdagens
festlige velgørenhedsauktion.
Alle siddepladser og lidt til var
besat, da Børnehjælpsdagens
store velgørenhedsauktion løb
af stablen på Københavns Rådhus.
Rammerne for jubilæumsbegivenheden
var sat i den storslåede
rådhushal, og her, omgivet
af historiske Børnehjælpsdagsplakater
og vejende dannebrogsflag,
fik de fremmødte
chancen for at byde på 40
usædvanlige genstande, alle
donerede af kendte danskere.
Tonerne fra Karen Buscks vel-
kendte ballader blandende sig
med husets historiske vingesus,
og musikken klingede
endnu mellem salens stolte
vægge, da arrangementets
hovedperson overtog scenen.
Den garvede auktionarius,
Peter Christmas-Møller indtog
talerstolen i traditionens ånd.
Med sin to-årige søns plastikhammer
i inderlommen supplerede
han en stolt tradition med
en barnlig rekvisit. Nu var det
nemlig tid til at svinge legetøjshammeren
over de mange unika,
som blev udbudt til salg til
fordel for Børnehjælpsdagens
arbejde for anbragte børn.
Fem kendte danskere præsenterede
genstandene, og alt lige
fra popstjerne-kitsch til klassisk
kunst kom under den lille hammer.
En smilende Lone Hertz
vimsede over Rådhusets scene
iført en af Voldborgs berømte
vejrsweatere. I hælene på hende
fulgte den spøgefulde Piet van
Deurs i Keld Heicks værtsjakke
fra melodigrandprixet i ’91.
Bed man ikke på kitsch, kunne
man i stedet stikke bydekortet i
vejret, da Timm Vladimir gik på
scenen med PH-lampen dekoreret
af Kristian Hornsleth, eller
da Kalle Brandt, "det skrigende
postbud", fremviste en af de
unikke "Ringenes Herre” -bøger,
signeret af selveste Viggo
Mortensen.
Auktionen indbragte i alt
50.000 kroner til Børnehjælpsdagens
arbejde for anbragte
børn, og særlig hårdt slog hammeren,
da auktionarius selv
bød højest på det, der ganske
givet er mange københavnerdrenges
store drøm; en FCK
bold med hele holdets autografer
og støvleaftryk.
Og mon ikke auktionarius junior
vil takke far for at have
snuppet hammeren med i
farten, den dag han selv kan
sætte sine egne støvlesnuder
mod en gang vaskeægte
stjernestøv...

Tak til sponsorer og samarbejdspartnere,
som har gjort vores jubilæumsår
helt specielt:
Art&Frame
Billedservice
Bruun Rasmussen Kunstauktioner
CasaShop
DT Kommunikation
Eventyrteatret
Fortællekompaniet
Havreholm Slot
Holmens Centertryk
Hotel Sct. Petri
JP Trykservice A/S
Jørgensen Engros
Kanondistribution
Kop&Kande
Kultunaut
Kultur Copenhagen
Kultur- og fritidsudvalget i København
Københavns Kommune
Løgismose Vin
Malernes Lagersalg
Mollevitten
Molskroen
Nordsjö
Royal Copenhagen
Panduro Hobby
Pillivuyt
Phonowerk
Post Danmark
Remmen
Sadolin Grossist Center
SAP Danmark A/S
Stjernegaard Rejser
Tivoli
En personlig tak til:
Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Anders W. Berthelsen
Henrik Boserup
Kalle Brandt
Brøndby IF
Karen Busck m. musikere
Jacob Cedergren
Helena Christensen
Ismar C´ irginagić
Piet Van Deurs
Susanne Eybl
FCK
Søs Fenger
SF Film
Jakob Fruensgaard
Garderforeninger
Emma Gunnarson
Keld Heick
Anne Marie Helger
Lone Hertz
Kristian Hornsleth
Sidse Babett Knudsen
Jens Peter Kolbæk
Takashi Kondo
Skuespillere fra Krøniken
Sussi & Leo
Anders "Anden" Matthesen
Michael Learns To Rock
Mads Mikkelsen
Viggo Mortensen
Peter Christmas Møller
Mads Nørgaard
Klaus Rifbjerg
Munthe plus Simonsen
Nina Wengel Steffensen
Signe Svendsen
Federica Tomietto
Tobias Trier
Margrethe Vestager
Jesper Vinding
Timm Vladimir
Henrik Voldborg
Jason Watt
Bjørn Wiinblad
Ørkenens Sønner
Anbragte børn fra Valdemarhus

Jubilæums-CD
1. Børnehjælpsdagen i billeder 1904-1977. Vist på
vores jubilæumsudstilling den 4.- 9. maj 2004.
2. “Da jeg var lille” forfattet og indtalt af Klaus
Rifbjerg. Skrevet i anledning af vores 100 års
jubilæum.
3. Stig Sønderriis: Børnehjælpsdagens Festmarch
Den Kongelige Livgardes Musikkorps
Dirigent: Peter Harbeck
Komponeret og indspillet i anledning af Hendes
Majestæt Dronning Ingrids 50 års jubilæum som
Protektor.

Grafisk design: Epstein’s Kommunikation
Børnehjælpsdagen
Ottiliavej 1
2500 Valby
T: 3530 9300
F: 3539 2929
post@bhd.dk
www.bhd.dk