Untitled - Børnehjælpsdagen

bhd.dk

Untitled - Børnehjælpsdagen

INDHOLD

Det er i sandhed en festdag

Børnehjælpsdagen 1904-2004

Dronningens fad

To fluer med et smæk

Det historiske møde

Dagbog den 6. maj

Rollinger, hattedamer og raslebøsser

Grin og gys i Rådhushallen

Livlige lopper og rygende røgdykkere

Stjernestøv under plastikhammeren

Tak til sponsorer og privatpersoner

Jubilæums-CD


100 år med børn i Danmark


“ I 1904 handlede det om at give børn og unge gode

muligheder for en fin eksistens. Det gør det stadig. “


Det er i sandhed en

festdag

Børnehjælpsdagen

fylder 100 år ...

For ca. 36.500 dage siden blev

København ikke bare vidne til,

men også dybt involveret i

verdens første og største

Børnehjælpsdag. Stiftet af

kommunelæge Johan Carlsen

og opstået med rod i et fantastisk

engagement og social

indignation over de kummerlige

forhold, mange børn levede

under dengang.

I 1904 handlede det om at give

børn og unge gode muligheder

for en fin eksistens. Det gør

det stadig, og Johan Carlsens

ord fra 1904 har stadig en

berettigelse:

“Derfor er alle vi, som elsker

vores land, interesseret i, at

intet menneskeliv går til

grunde, og det bør indgå i alle

voksnes bevidsthed, at de på

en vis måde haver part i og

ansvar for alle de børn, der

sættes i verden af forældre, der

ikke kunne eller ville føre dem

frem til at blive sunde og

udviklingsdygtige medlemmer

af samfundet”.

I dag ser vi det som

Børnehjælpsdagens fornemste

opgave at kunne medvirke til

at støtte personlighedsudviklingen

hos børn og unge –

både gennem det frivillige

børne- og ungdomsarbejde og

gennem fokus på anbragte

børn.

Børnehjælpsdag – hver dag, så

vi er med til at give mulighed

for oplevelser, som sætter sig

fast, og som bidrager positivt

til at skabe åbne og nysgerrige

individer.

Gunnar Brüsch,

bestyrelsesformand

Klaus Gjede,

adm. direktør


Børnehjælpsdagen

fejrer 100 års jubilæum.

Siden 1904 er meget

forandret. Men Børnehjælpsdagen

er her

stadig og er fulgt med

tiden. Hvad er sket? Det

hele startede dengang...

.. i slutningen af 1800-tallet,

da man begyndte at bekymre

sig om fattige og forældreløse

børns ve og vel. Den nye holdning

slog især igennem hos de

i forvejen socialt engagerede

fra det bedre borgerskab, der

arbejdede inden for "børnesagsbevægelsen".

Målet var, at

barnet gennem en "kristen"

opdragelse blev en god samfundsborger.

I praksis blev det

dog mere et spørgsmål om at

forsøge at holde børnene i live.

Dengang opretholdt børneinstitutionerne

og børneomsorgen

sig på private donationer og

lokale indsamlinger. De dårlige

Børnehjælpsdagen

1904-2004

Af Nikolaj Lindegaard

“Carlsen var en effektiv mand. Han holdt møder med byens

initiativrige mænd og fik dem overbevist om idéen i en

Børnehjælpsdag.”

økonomiske forhold, som

børneinstitutionerne led under,

gik dog ikke ubemærket hen.

Gennem artikler blev institutionernes

elendige økonomiske

forfatning synliggjort overalt i

landet. En af dem, der deltog i

debatten, var den københavnske

filantrop og kommunelæge

dr. med. Johan Niels Gottlob

Carlsen, der var brændende

tilhænger af "børnesagen".

Verdens første

Børnehjælpsdag 1904

Carlsen var en effektiv mand.

Han holdt møder med byens

initiativrige mænd, og fik dem

overbevist om idéen i en

Børnehjælpsdag. I april 1904

var der stiftende møde i

Medicinsk Selskabs lokaler i

Bredgade. Her blev der valgt en

Hovedkomité bestående af

Johan Carlsen selv og ca. 30

andre mænd og kvinder med

interesse for børnesagen.

Formand for Hovedkomitéen

blev daværende borgmester for

Københavns magistrats 3.

afdeling, Adolph Jacobi.

Hovedkomitéens vigtigste

opgave var afholdelsen af den

første Børnehjælpsdag. Fredag

den 6. maj 1904 vågnede

Københavns borgere op til en

forandret by, der var sat på

den anden ende på grund af

begivenheden.

Byen var festklædt

Hovedstadens bygninger,

sporvogne og omnibusser var

udsmykket med flag, og store

plakater rundt om i byen bar

inskriptionen:

"Børnehjælpsdagen d. 6te maj

Mange bække små gør en stor å"

Tusindvis af indsamlingsbøsser

var anbragt i restauranter og

forretninger, og de frivillige

indsamlere gik fra hus til hus.


Ved Storkespringvandet var der

rejst boder og blomsterdekorationer.

Skuespillere sang viser

på Strøget. De københavnske

studenter samlede penge ind.

40 kendte skuespillerinder

begav sig ud i byen - nogle til

fods, andre til vogns. Man så

blandt andre Betty Nansen og

Augusta Wiehe i byens gader.

Om aftenen gik et lampeoptog

med unge kunstnere fra Zoologisk

Have til Frederiksberg.

Verdens første Børnehjælpsdag

blev en succes. Et par uger

senere opgjorde Hovedkomitéen

regnskabet for den store indsamling

den 6. Maj. Alle raslebøsser

blev vendt på hovedet,

og hver en mønt talt op.

Resultatet blev 81.000 kr.,

efter at indsamlingsdagens

udgifter var blevet dækket.

1904-1923

Børnehjælpsdagen

konsolideres.

Også året efter blev Børne-

“Man så blandt andre Betty Nansen og Augusta Wiehe i byens gader.”

hjælpsdagen en enorm succes

med et samlet resultat på

106.715,70 kr., altså en stigning

på knap 30 %. I de følgende år

forsatte Børnehjælpsdagen

som en årlig indsamlingsdag,

der med sin faste placering i

maj måned hurtigt blev en

forårsfest for alle Københavnere.

Børnehjælpsdagen voksede

ganske kraftigt i perioden 1904

til 1923. Hundredvis af mænd

og kvinder udførte et frivilligt

stykke arbejde for sagen.

Organisationen fik eget kontor

og nedskrevne retningslinier. I

1923 bestod Børnehjælpsdagen

således af over 250 forskellige

arrangementer rundt om i hele

København arrangeret af 37

lokalkomitéer samt fem spe-

cialkomitéer. Derudover medvirkede

29 børneinstitutioner

på selve dagen.

Udvidelsen af den årlige indsamlingsdag

blev dog ikke

modtaget lige positivt af alle.

Særligt folk fra det pænere

borgerskab mente, at indsamlingsdagen

havde udviklet sig

til en fest for pøbelen.

Kritikken kom til udtryk igen-


“Særligt folk fra det pænere borgerskab mente, at indsamlingsdagen havde udviklet sig til

en fest for pøbelen.”

nem en lang række artikler og

læserbreve i datidens aviser. En

læser skrev i bladet "Middagen"

fra 1911:

"Det må dog gå op for

Københavns borgere, at som

denne dag i de senere år har

udviklet sig, er den blevet til

en uværdig fest. Talentløs og

flov, dum og fløset. Skal vi så

enten få tanken ført tilbage til

sin skønne oprindelighed eller

opgive den. Som den er, bliver

den da bare til en banaliteternes

Dyrehavsbakke, som

er os alle uværdig".

1923 - 1945

Kritik og forandring

Børnehjælpsdagen måtte tage

kritikken til sig og indførte nye

regler for afholdelsen af den

årlige Børnehjælpsdag. Desuden

blev der iværksat en række tiltag,

der skulle gøre indsamlingsdagen

mere publikumsvenlig.

I 1923 begyndte Børnehjælpsdagen

derfor at udgive bladet

"lillebror", der blev solgt i ugen

op til indsamlingsdagen. Her

kunne man blandt andet se en

komplet liste over de arrangementer,

dagen bød på.

Artiklerne havde til hensigt

følelsesmæssigt at berøre folk

og var tænkt som en skriftlig

stemme for Børnehjælpsdagens

formål.

For at personificere bladet og

dets formål blev der desuden

skabt en lillebrorfigur, som

prydede forsiden på det første

"lillebror". Figuren er i ændret

form stadig Børnehjælpsdagens

vartegn.

De store optog

Selve dagen var kendetegnet

ved en mængde lokale,

brogede optog med studenter,

skuespillere, revykunstnere og


musikere, der drog igennem

byen. I 1923 samlede man alle

optog under ét, De Store

Optog.

Københavnerne tog med glæde

i mod De Store Optog. Det blev

en tilbagevendende begivenhed,

som man i byen forventningsfuldt

så frem til. Temaet

for optoget varierede fra år til år,

og selve dagen var ofte omgivet

af et element af mystik og

overraskelse. Når optoget

endelig drog gennem byen,

ventede tusinder af børn og

voksne på at følge de pyntede

vogne, se kostumerne og

opleve underholdningen.

I 1962 kørte det sidste optog

gennem København. Året efter

valgte Børnehjælpsdagen

grund af trafikale problemer at

omlægge sine større aktiviteter

til lokaldistrikterne.

Store Tombola

1926 blev året, hvor Børnehjælpsdagen

lavede sit eget

lotteri under navnet Store

Tombola. Regnvejr havde ødelagt

adskillige års indsamlingsdage,

og da en regnvejrsfor-

sikring ville blive en bekostelig

affære, måtte der tænkes i

andre baner. Direktør Philip

Sørensen, et medlem af

Børnehjælpsdagens Hovedkomité,

kom med løsningen.

Hvorfor ikke lave et lotteri, der

kunne sælges rundt om i

København i forbindelse med

den årlige Børnehjælpsdag?

Idéen blev modtaget med

kyshånd. Lotteriet blev solgt

fra kiosker, og frivillige gik fra

dør til dør med lodderne. Et lod

kostede 1 kr., og det første år

var der 16.000 præmier. Selv

nitterne var noget værd. En

nitte gav gratis adgang til

Charlottenlunds Galopbane

eller halv pris på entréen til

Tivoli. Store Tombola var fra

begyndelsen en stor succes. I

dag sælges det under navnet

Lillebror Lotteri.

1945 – 1979

Fritidsproblemet

Efter mange år med stabilitet

begyndte problemerne i

1950´erne. En lovændring

havde omlagt statstilskuddet til

institutioner, så de nu ikke i

samme grad var økonomisk

afhængige af Børnehjælpsdagen.

Antallet af deltagende

institutioner indskrænkedes

derfor i årene efter 1945, og

Børnehjælpsdagen kom i

vanskeligheder. Ironisk nok

blev det den økonomiske optur,

som Danmark oplevede med

velfærdsamfundets opståen,

der reddede Børnehjælpsdagen

fra lukning. Nu opstod nemlig

“Samfundsholdningen var, at børn og unge med megen fritid og ingen sunde fritidsbeskæftigelser

ville ende som småkriminelle.”

fritidsproblemet.

Samfundsholdningen var, at

børn og unge med megen fritid

og ingen sunde fritidsbeskæftigelser

ville ende som småkriminelle.

Børnehjælpsdagen

udtrykte bekymring for disse

dystre udsigter, fritidsproblemet

skulle afhjælpes ved at

yde støtte til foreninger, der

tilbød sunde fritidbeskæftigelser

til børn og unge.

Mange af disse foreninger

havde fra begyndelsen deltaget

frivilligt ved den årlige

indsamlingsdag. Økonomisk

havde foreningerne dog fået

meget lidt ud af anstrengelserne.

Nu udvidedes samarbejdet,

og det blev snart en

succes. Især Store Tombola

lotteriet gav gode penge, som

blev fordelt blandt de køben-


“... kræmmermarkedet på Bellahøj blev en stor succes. Det har lige siden været en populær

forårsbegivenhed i København.”

havnske børneinstitutioner og

børne- og ungdomsforeninger.

Store Tombola lotteriet slog

gang på gang salgsrekorder i

denne periode.

Strukturændringen

De frivillige børne- og ungdomsforeninger

arbejdede hårdt for

Børnehjælpsdagen. Og efterhånden

ytrede de ønske om at

få større del i de indsamlede

midler. I 1971 indførte Børnehjælpsdagen

derfor nye regler,

der betød, at enhver forening

som ville have del i Børnehjælpsdagens

midler nu selv måtte

betale og gøre alt arbejdet på

indsamlingsdagen.

Devisen var "din indtægt – din

udgift". På sigt blev sloganet

dog en tung klods om benet på

Børnehjælpsdagen.

Den farverige og festlige

udsmykning på den årlige indsamlingsdag

blev nu sparet

væk af lokalkomitéerne.

Børnehjælpsdagen mistede

kulør og størrelse.

1979 – 1999

Nye initiativer

Det var nedgangstid for dagen,

hvorfor der var behov for nye

initiativer, der kunne garantere

en stadig indtægt til fordel for

foreningerne. Det første initiativ

kom i form af en detailforretning,

hvorfra man ville sælge

restpræmierne fra Store Tombola

til private kunder. I efteråret

1980 åbnede derfor

BASAR-SERVICE´GAVESHOP i

Gothersgade 115. Butikken

viste sig levedygtig.

Et andet initiativ kom i 1991,

nemlig kræmmermarkedet på

Bellahøj. Det første kræmmermarked

forløb over tre dage og

bestod af et omrejsende tivoli,

ca. 250 kræmmere, øltelte,

spisesteder, tombolaboder m.m.

Trods regnvejr og et mindre

underskud det første år besluttede

Børnehjælpsdagen at gentage

kræmmermarkedet. Året

efter var vejrguderne bedre

stemt, og kræmmermarkedet

på Bellahøj blev en stor succes.

Det har lige siden været en

populær forårsbegivenhed i

København.

Børnehjælpsdagen fokuserede

dog ikke kun på initiativer af

økonomisk art. Også tiltag med

et mere humanistisk præg blev

igangsat. I 1993 indstiftede

man således Lillebror Prisen.

Den uddeles primært til personer

og grupper, som yder en

speciel social indsats for udsatte

børn og unge.

1999 – 2004

Profilering

I midten af 1990’erne begyndte

Børnehjælpsdagen for alvor at

profilere sig. Ét tiltag var

ambassadører, der fungerer

som organisationens ansigt

udadtil og er med til at promovere

events og faste årlige

aktiviteter. I dag har Børnehjælpsdagen

tre engagerede

ambassadører, skuespillerinden

Sofie Lassen-Kahlke, skuespilleren

Timm Vladimir og

musikeren Sigurd Barrett.


“Med aktiviteten Børn på Hjem har Børnehjælpsdagen bragt det

humanistiske islæt tilbage.”

I 2001 blev aktiviteten Børn på

Hjem en fast bestanddel af

Børnehjælpsdagen. Aktiviteten

har til opgave at give anbragte

børn oplevelser og positive

erfaringer med på vejen samt

yde særlig opmærksomhed ved

mærkedage i form af gaver og

juletræsfester.

Børn på Hjem har siden igangsættelsen

præget en stor del af

Børnehjælpsdagens arbejde, og

organisationen har løbende

udviklet nye projekter til gavn

for anbragte børn og unge.

Med aktiviteten Børn på Hjem

har Børnehjælpsdagen bragt

det humanistiske islæt tilbage.

Børnehjælpsdagen er langtfra

den samme som i 1904. Hvad

der startede som en frivillig

indsamlingsdag har siden

udviklet sig til en moderne

humanitær organisation, der

på trods af tidens forandringer

har formået at bevare sit

oprindelige formål.


Dronningens fad

Af Line Wolff-Petersen

Dronningens fad er meget

dekorativt, som det står der

på bordet. Det gribende motiv

er en høne, der værner om

sine små kyllinger.

Dronning Margrethe har

udsmykket fadet i anledning af

vores 100 års jubilæum.

Den 17. februar overrakte

Dronning Margrethe fadet til

afgåede bestyrelsesformand

Birger Hauge Nielsen ved en

festlig ceremoni hos Royal

Copenhagen, hvor fadet er

blevet produceret i et

begrænset antal.

Formand for Royal Copenhagen,

Flemming Lindeløv, bød velkommen

og fortalte levende

anekdoter om Børnehjælpsdagen

og Royal Copenhagens

mangeårige samarbejde i produktionen

af porcelæn.

“Og hun bekendtgjorde med en snert af ironi, at fadet ikke skal forestille en høne, som har

mødt en bil på sin vej.“

Med et smil på læben overrakte

Dronningen fadet. Og hun bekendtgjorde

med en snert af

ironi, at fadet ikke skal

forestille en høne, som har

mødt en bil på sin vej, men

derimod en hønemor, som

passer på sine små kyllinger. "En

høne, der tager sig af sine små,

tænkte jeg måske har lidt at

gøre med Børnehjælpsdagens

idé", udtalte Dronning Margrethe.

Børn fra Eventyrteatret opførte

H. C. Andersen klassikerne

"Den Lille Pige med Svovlstikkerne"

og "Hyrdinden og

Skorstensfejeren". Der blev

sluttet af med en gang bamserock.

En hyldest til Teddybam-


sen, der nu i over hundrede år

har givet børn tryghed og

nærhed.

I forbindelse med vores 50 års

jubilæum skrev forfatteren Finn

Søgaard novellen Alfred om et

rørende venskab mellem den

lille dreng Ib og bumsen Alfred.

Børnehjælpsdagens ambassadør,

skuespilleren Timm

Vladimir, læste med stor

indlevelse novellen højt. Den

mindeværdige dag blev rundet

af med et let traktement, hvor

Dronningen hilste på bestyrelsen,

samarbejdspartnere og

ansatte.

to fluer med et

smæk

Af Line Wolff-Petersen

Den 14. april trillede Postkassebilen

ud på sin jomfrurejse for

Børnehjælpsdagen. I løbet af

den næste måned besøgte

Postkassebilen 31 byer rundt i

Danmark.

Turen skulle markere to store

forestående begivenheder: det

kongelige bryllup mellem

Kronprins Frederik og Mary

Donaldson samt Børnehjælpsdagens

100 års jubilæum. For

5 kr. kunne danskerne slå to

fluer med et smæk - sende en

hilsen til det kommende brudepar

og samtidig støtte Børnehjælpsdagens

arbejde.

Hver by sin historie

Postkassebilen blev kørt fra by

til by af repræsentanter for

gardere fra hele landet. Den

gjorde holdt på byernes centrale

pladser, og garderne

tiltrak de forbipasserendes

opmærksomhed med optog og

underholdning. På hjemmesiden

www.tillykke.nu kunne

man læse om Postkassebilens

besøg i danske byer, der hver

fik deres egen særlige fortælling

om den røde bils visit.

Det skrigende postbud

Postkassebilen begyndte sin

færd på Bornholm med et brag

af en indsamling. Over tolvhundrede

bornholmere sendte

en hilsen til kronprinsparret og

donerede dermed penge til

Børnehjælpsdagen. Det Skrigende

Postbud, Kalle Brandt,

underholdt til øredøvende

fornøjelse for de fremmødte,

men da aftenen faldt på, blev

den røde postkasse sejlet til

Sjælland, hvor den blandt

andre besøgte Hillerød og

Holbæk.

Knus i Aalborg

Efter en vellykket tur på

Sjælland gik turen til Århus,

hvor den Jyske Pigegarde satte

stemning på dagen. Her blev

der også trukket lod om en

rejse til Egypten, inden der blev

sat kurs mod de nordjyske

byer. I Aalborg gjorde solen sit

til, at det blev en dejlig dag for

de fremmødte, der så Postkassebilen

i spidsen for en flot

gardermarch gennem byen.

Aalborgenserne kunne blandt


"...mere end pengene værd, når man nu har fået et knus af Karen Busck"

andet nyde Karen Busck, der

gav koncert. En mand, der var

så heldig at få et knus af Karen,

lagde 80 kroner i puljen, og det

var "mere end pengene værd,

når man nu har fået et knus af

Karen Busck", som han sagde.

Farvestrålende

hilsener og succes

Efter Nordjylland drog

Postkassebilen længere sydpå

og besøgte blandt andet

Silkeborg og Sønderborg, inden

den passerede Lillebæltsbroen,

for at gøre holdt i Odense og

Svendborg. De fynske byer tog

godt imod den røde postkasse,

og selvom regnen silede ned i

Odense, blev det et par festlige

dage på den grønne ø, inden

garderne kørte bilen mod

hovedstaden, hvor der blev sat

punktum for rejsen.

I alt sendte 8257 børn og voksne

en lykønskning til brudeparret,

og der blev samlet 41.236 kr.

ind til Børnehjælpsdagens

arbejde.

Det historiske

møde

Af Bente Fredslund

Hos Børnehjælpsdagen i Valby

hænger et helt specielt billede.

En opstilling af mænd og kvinder

fra det bedre borgerskab.

Selvsikkert og med et smil om

læben kigger de ind i kameraet.

Mændene holder høfligt den

høje hat i hånden, forrest

samler hattedamerne artigt

benene i de lange rober.

Begyndelsen af 1900-tallet?

Men har det foto ikke holdt sig

usædvanligt godt?

Det historiske møde

For hundrede år siden afholdt

Børnehjælpsdagens bestyrelse

deres møder på Hotel D´Angleterre.

I 2004 drog en flok mænd

og kvinder igen til de gamle

lokaler for at markere Børnehjælpsdagens

100 års jubilæum;

i dagens anledning

iklædt gevandter fra dengang

det hele begyndte. Nu hænger

de dér på væggen, et genopfrisket

minde om de historiske

møder, der lagde grunden til

Børnehjælpsdagen.

En af de mænd, som var med

til det historiske bestyrelses-

møde den 6. maj 2004, er

bestyrelsesmedlem Niels Benn

Sørensen. Han fortæller, at det

blev et særdeles fornøjeligt

møde – det er jo ikke hver dag,

man får lov til at være på hat

med damerne. Men mødet var

ikke bare spøg og skæmt:

"Børnehjælpsdagen er ikke en

anakronisme. Tænk hvilke tider

og begivenheder 1900-tallet

bød på. Tænk hvordan børneforsorg

har ændret sig på de

hundrede år, og se så på

Børnehjælpsdagen nu. Det er

en moderne hundredårig, en

organisation i det 21. århundrede",

siger Niels Benn

Sørensen.

De to fundamenter

Da Johan Carlsen mødtes med

byens indflydelsesrige mænd

på Hotel D´Angleterre i 1904,

var det for at arbejde for samfundets

dårligst stillede børn.

"Det var dét, som fra begyndelsen

var Børnehjælpsdagens

grundlag", fortæller Niels Benn

Sørensen og fortsætter: "I dag

har vi gennem aktiviteten Børn

på Hjem videreført den tradition,


som Børnehjælpsdagen voksede

ud af."

"I 1950’erne fik vi på grund af

fritidsproblemet tilført en anden

dimension, nemlig et styrket

samarbejde med børne- og ungdomsforeningerne",

fortæller

Niels Benn Sørensen. "Og det er

også et værdibaseret arbejde.

Børnene lærer at tage ansvar

ikke bare for sig selv, men også

for andre. Det er vigtigt, at

Børnehjælpsdagen i fremtiden

fortsat støtter på begge sine

ben - arbejdet for de anbragte

børn og foreningslivet. Dét er jo

hele fundamentet."

Det historiske møde blev

afholdt med kulør og glade

mennesker – og matchede

dermed den årlige Børnehjælps-

dag, der gennem tiderne har

budt på fest og farver for alle

de deltagende. Mødet blev en

vaskeægte succes, en historie,

der kan fortælles via billedet

dér på væggen hos

Børnehjælpsdagen.

“Da jeg skiftede fra hverdagtøjet til

den gamle beklædning, glædede jeg

mig ved at tænke tilbage på de mennesker,

der i 1904 tog et utroligt initiativ

- et initiativ der var langtidsholdbart.

Jeg glædede mig ved at

tænke på alle de børn, der i de forløbne

100 år har fået forbedret

deres liv på baggrund af disse menneskers

indsats - og ikke mindst var

jeg glad ved at tænke på alle de

gode minder og oplevelser, som mit

eget arbejde med Børnehjælpsdagen

har beriget mig med - og forhåbentligt

vil blive ved med at gøre.”

Gunnar Brüsch

bestyrelsesformand


Dagbog

den 6. maj 2004

Af Birger Hauge Nielsen

100 års fødselsdage har

siden min tidligste barndom

fyldt mig med

respekt. Og det er stort,

at jeg selv skulle komme

til at opleve en sådan fødselsdag

med en organisation,

som jeg er en del af,

og som har fyldt meget i

min tilværelse de sidste ti

år.

Den 6. maj 2004 vil altid fylde

meget i min bevidsthed. En

klog mand har engang sagt, at

man skal kende sin fortid for at

forstå sin nutid, og man skal

forstå sin nutid for at kunne

skabe sin fremtid. Dette passede

i den grad på Børnehjælpsdagens

jubilæumsdag set fra

en bestyrelsesformands placering.

Dagen begyndte med, at jeg i

fællesskab med medarbejderne

nedlagde en krans på Børnehjælpsdagens

stifters grav. Her

var der tid til at lade tankerne

gå tilbage til dengang i 1904,

hvor en indigneret Johan

Carlsen med en gnistrende

social indlevelse begyndte den

bevægelse, der en smuk majdag

i 2004 kunne fejre 100 års fødselsdag.

På Hotel D´Angleterre - der

hvor det første bestyrelsesmøde

i sin tid blev holdt - og

iklædt tøj fra begyndelsen af

1900-tallet afholdt vi et historisk

bestyrelsesmøde.

Med mine engagerede

bestyrelses-kollegaer fik vi

truffet et par vigtige beslutninger

som at placere

Børnehjælpsdagen som en af

de mest tidssvarende humanitære

organisationer i det

danske organisationsbillede. En

organisation, der har sit brede

fundament i det frivillige børneog

ungdoms-arbejde, og som

med et klart socialt engagement

arbejder for at gøre

tilværelsen god for Danmarks

14.000 anbragte børn.

Efter overrækkelsen af den

årlige Lillebror Pris til TUBA

Danmark var det tid til en

stemningsfyldt aften på Københavns

Rådhus. Ved en enestående

jubilæumsmiddag, hvor

hvert eneste element var sponseret

til lejligheden, havde

Børnehjælpsdagen lejlighed til

at sige tak for en stor indsats

til såvel sponsorer, samarbejdspartnere,

bestyrelse og personale.

I en smukt udsmykket Festsal

tryllede de tre kongelige kokke

Jens Peter Kolbæk, Takashi

Kondo og Jesper Vinding en

fantastisk menu frem.

Eventyrteatret, Tobias Trier og

Timm Vladimir underholdt, og

de få planlagte taler placerede

Børnehjælpsdagen, der hvor

den skal bo – lige i hjertet.

Jo det var en god dag at være

formand.


Rollinger, hattedamer

og raslebøsser – på plakaten i 100 år

Af Randi Poser

Intet mindre end 79

Børnehjælpsdagsplakater

blev udstillet på

Københavns Rådhus i forbindelse

med jubilæet.

De dekorative plakater

blev fremstillet i årene

1904 til 1979 og gav den

besøgende et unikt indblik

i de samfundsmæssige

ændringer, der er sket

gennem næsten et

århundrede.

Plakaternes udvikling

Hvert år kom en Børnehjælpsdagsplakat

til verden. Adskillige

af Danmarks kendte og mindre

kendte kunstnere fik i årenes

løb chancen for at sætte deres

præg på den lange række af

plakater. Motiverne udviklede

sig fra de første årtiers dekora-

tive, men lidt sødladne, borgerlige

syn på det fattige barn til

de glade velfærdsbørn fra

1950’erne, der med fuld fart er

på vej ud i verden.

Et stjerneskud over

Købehavn

Motivet til den første Børnehjælpsdagsplakat

associerer til

bedre tider. Hvide blomster

omkranser en natteblå himmel

og en skare af børn, hvis hænder

og blikke er håbefuldt vendt

mod himlen, hvor et stjerneskud

viser sig. Plakaten blev

tegnet af Djalmar Christofersen,

og motivet er typisk for tidens

plakatgenre.

Nye tendenser blev imidlertid

skabt, da Valdemar Andersen i

1908 tegnede sit bidrag til

Børnehjælpsdagen. Andersen

eksperimenterede med plakatens

baggrund og indsatte den

som en del af billedfladen, og

hans motiv af en nøgen dreng

blandt krokusblomster gjorde

derfor god reklame for Børnehjælpsdagen.

Plakaten bliver en

tradition

I 1909 fjernede den satiriske

tegner Alfred Schmidt blikket

fra barnet og valgte i stedet en

hattedame med raslebøsse

som motiv. Hattedamerne og

især raslebøsserne var for

mange synonym med Børnehjælpsdagens

store indsamlingsdag.

Gaderne var fyldt

med folk, der gerne ville samle

en skilling ind i børnesagens

favør. Blandt dem fyldte borgerskabet

og især damernes


store hatte en del i gadebilledet.

Motivet er derfor et

meget passende portræt af

Børnehjælpsdagen, som den så

ud i 1909.

Fra Tommelise til

sæbekassebiler

Omsorgen for de børn, der i

1904 var i børnesagens søgelys,

blev fra slutningen af 1950´erne

lagt ud til offentlige institutioner,

og Børnehjælpsdagens indsatsområde

skiftede derfor

gradvist karakter. Fra at støtte

børneinstitutionerne blev

midlerne nu uddelt blandt de

frivillige børne – og ungdomsforeninger

såsom spejderne.

Denne udvikling kan spores i

plakaternes motiv og farvevalg.

I begyndelsen af århundredet

skildres barnets nød med en

snert af sentimentalitet, men

nu begynder barnet at signalere

overskud af energi. Dette

kom blandt andet til udtryk på

satiretegneren Bo Bojesens

plakat fra 1957, hvor man

fornemmer suset fra to børn,

der styrer ret mod betragteren

i en vakkelvorn sæbekassebil.

Plakatproduktionen

tager af

Den sidste fortløbende plakat

blev sat i trykken i 1979.

Plakaten er tegnet af Leo

Fredsbjerg og markerede

Børnehjælpsdagens 75 års

jubilæum.

Børnehjælpsdagens traditionelle

festoptog gennem

Købehavn nød ikke længere

den samme bevågenhed, af

den grund var der ikke samme

behov for at annoncere årets

Børnehjælpsdag med en plakat.

De festlige plakater

Til festlige begivenheder markerer

Børnehjælpsdagen sig dog

stadigvæk med en flot plakat,

og siden 1979 er der stødt tre

plakater til samlingen.

I anledning af organisationens

80 års jubilæum blev der i 1984

udskrevet en tegnekonkurrence

for børn. Vinderen var Janne

Rasmussen som i kraftige farver

havde tegnet en flagende

dreng. I 2000 gik vi ind i et nyt

årtusinde, hvilket Leif Sylvester

markerede for Børnehjælpsdagen

med et abstrakt motiv

og de vise ord "Livet er som en

gave du modtager… kun en

eneste gang".

Ligeså har Børnehjælpsdagen

også i anledning af sit 100 års

jubilæum sat en plakat i

trykken. Motivet er tegnet af

børnebogs-illustratoren

Flemming Quist Møller og illustrerer

i varme og glade farver,

hvad Børnehjælpsdagen ønsker

for ethvert barn; at det må forvandle

sig til en smuk sommerfugl.


Grin og gys i

Rådhushallen

Af Line Wolff-Petersen

Børnehjælpsdagens

jubilæumsgave til de

københavnske skoler og

børnehjem var den gode

historie. På Københavns

Rådhus blev 688 børn for

en stund draget ind i et

eventyrligt univers af

prinsesser og trolde.

Hvem husker ikke fornemmelsen

af at ligge i sin seng med dynen

trukket godt op om ørene og

bare lytte til historier om væsner

så fantastiske, at man

næsten ikke tror på det, man

hører. Det er en dejlig oplevelse,

som man kan leve længe på.

Netop derfor inviterede vi til

grin og gys i Rådhushallen.

For de fascinerende historier

stod Fortællekompagniet – en

duo bestående af Søren Bramsted

og Kasper Sørensen, som

gennem 10 år har fortalt historier

til børn og voksne. Med

stor indlevelse bjergtog de

børnene, der med begejstrede

tilråb fulgte prinsessens flugt

fra trolden på glasbjerget og

historien om Smørbuk, der ikke

kunne stå for en god gang smør.

Stor jubel vakte især den drabelige

historie om jagten på

guavaen – et farligt dyr i de

sydamerikanske klippehuler.

Fortælledagene strakte sig over

fire dage, og børnene havde

samtidig mulighed for at stu-

dere Børnehjælpsdagens historiske

udstilling i Rådhushallen.

Mange af børnene gik frisk til

sagen, for ikke blot kunne de

blive klogere på deres fortid,

de kunne også deltage i en

konkurrence med spændende

præmier.


Livlige lopper og rygende røgdykkere

Af Helene Nielsen

Børnehjælpsdagen blev

fejret på Rådhuspladsen i

København med loppemarked

og store brandbiler.

Til trods for at

denne maj dag bød på

mere regn, end hvad man

forventer på en forårsdag,

var der mange besøgende.

Himlen over København var

grå, og skyerne regntunge, da

Børnehjælpsdagen indtog

Rådhuspladsen tidligt om morgenen.

Bevæbnet med målebånd

og kridt blev standepladser

mærket op.

30 stande var afsat til private

entusiastiske loppefolk, der

først på formiddagen omdannede

Rådhuspladsen til et

farverigt tæppe. En del regnbyger

forsinkede lopperne,

men da markedet åbnede kl.

10, var de fleste klar til at modtage

publikum.

De spændende boder lokkede

med alt fra antikviteter til

Disney-film, og dagen igennem

kiggede mange mennesker

forbi markedet. For en slik

kunne man for eksempel

erhverve sig en bogsamling

eller et sofaarrangement.

Mange gik derfra belæsset

med gode køb.

Brandmændene fik også

besøg. De flotte brandbiler

tiltrak både børn og voksne og

fik mange beundrende blikke

med på vejen. Røgdykkerbanen

var selvfølgelig populær hos

hobbybrandmænd i alle aldre.

Under kyndig instruktion af en

instruktør vovede flere sig ind i

et inferno af røg. Alle kom

heldigvis ud i god behold.

Voldsomme regnbyger hærgede

pladsen, men Vesterbro Garden

og Københavns Postorkester

fik folk til at standse op og

lytte til musikken. Stemningen

blev endda helt caribisk, da

Lucky Jacque – som eksotisk

Josephine Baker look-alike -

begyndte sit show. Med dans

og toner fra fjernere himmelstrøg

fik tilskuerne lov til et

øjeblik at drømme sig væk fra

ustadigt regnvejr i København.

Mange af de besøgende tog en

afstikker til informationsboden,

hvorfra der flittigt blev delt

brochurer og balloner ud. Så da

vi efter en lang, men god dag

forlod pladsen, kunne vi stadigvæk

se lillebror smile i gadebilledet.


Stjernestøv under

plastikhammeren

Af Marie Wiuff Kruse

Viggo Mortensens signatur,

Kristian Hornslets

penselstrøg og FCK drengenes

støvleaftryk var i

høj kurs da ca. 250 nysgerrige

københavnere

den 8. maj søgte ly for

forårsregnen for at tage

del i Børnehjælpsdagens

festlige velgørenhedsauktion.

Alle siddepladser og lidt til var

besat, da Børnehjælpsdagens

store velgørenhedsauktion løb

af stablen på Københavns Rådhus.

Rammerne for jubilæumsbegivenheden

var sat i den storslåede

rådhushal, og her, omgivet

af historiske Børnehjælpsdagsplakater

og vejende dannebrogsflag,

fik de fremmødte

chancen for at byde på 40

usædvanlige genstande, alle

donerede af kendte danskere.

Tonerne fra Karen Buscks vel-

kendte ballader blandende sig

med husets historiske vingesus,

og musikken klingede

endnu mellem salens stolte

vægge, da arrangementets

hovedperson overtog scenen.

Den garvede auktionarius,

Peter Christmas-Møller indtog

talerstolen i traditionens ånd.

Med sin to-årige søns plastikhammer

i inderlommen supplerede

han en stolt tradition med

en barnlig rekvisit. Nu var det

nemlig tid til at svinge legetøjshammeren

over de mange unika,

som blev udbudt til salg til

fordel for Børnehjælpsdagens

arbejde for anbragte børn.

Fem kendte danskere præsenterede

genstandene, og alt lige

fra popstjerne-kitsch til klassisk

kunst kom under den lille hammer.

En smilende Lone Hertz

vimsede over Rådhusets scene

iført en af Voldborgs berømte

vejrsweatere. I hælene på hende

fulgte den spøgefulde Piet van

Deurs i Keld Heicks værtsjakke

fra melodigrandprixet i ’91.

Bed man ikke på kitsch, kunne

man i stedet stikke bydekortet i

vejret, da Timm Vladimir gik på

scenen med PH-lampen dekoreret

af Kristian Hornsleth, eller

da Kalle Brandt, "det skrigende

postbud", fremviste en af de

unikke "Ringenes Herre” -bøger,

signeret af selveste Viggo

Mortensen.

Auktionen indbragte i alt

50.000 kroner til Børnehjælpsdagens

arbejde for anbragte

børn, og særlig hårdt slog hammeren,

da auktionarius selv

bød højest på det, der ganske

givet er mange københavnerdrenges

store drøm; en FCK

bold med hele holdets autografer

og støvleaftryk.

Og mon ikke auktionarius junior

vil takke far for at have

snuppet hammeren med i

farten, den dag han selv kan

sætte sine egne støvlesnuder

mod en gang vaskeægte

stjernestøv...


Tak til sponsorer og samarbejdspartnere,

som har gjort vores jubilæumsår

helt specielt:

Art&Frame

Billedservice

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

CasaShop

DT Kommunikation

Eventyrteatret

Fortællekompaniet

Havreholm Slot

Holmens Centertryk

Hotel Sct. Petri

JP Trykservice A/S

Jørgensen Engros

Kanondistribution

Kop&Kande

Kultunaut

Kultur Copenhagen

Kultur- og fritidsudvalget i København

Københavns Kommune

Løgismose Vin

Malernes Lagersalg

Mollevitten

Molskroen

Nordsjö

Royal Copenhagen

Panduro Hobby

Pillivuyt

Phonowerk

Post Danmark

Remmen

Sadolin Grossist Center

SAP Danmark A/S

Stjernegaard Rejser

Tivoli

En personlig tak til:

Hendes Majestæt Dronning Margrethe

Anders W. Berthelsen

Henrik Boserup

Kalle Brandt

Brøndby IF

Karen Busck m. musikere

Jacob Cedergren

Helena Christensen

Ismar C´ irginagić

Piet Van Deurs

Susanne Eybl

FCK

Søs Fenger

SF Film

Jakob Fruensgaard

Garderforeninger

Emma Gunnarson

Keld Heick

Anne Marie Helger

Lone Hertz

Kristian Hornsleth

Sidse Babett Knudsen

Jens Peter Kolbæk

Takashi Kondo

Skuespillere fra Krøniken

Sussi & Leo

Anders "Anden" Matthesen

Michael Learns To Rock

Mads Mikkelsen

Viggo Mortensen

Peter Christmas Møller

Mads Nørgaard

Klaus Rifbjerg

Munthe plus Simonsen

Nina Wengel Steffensen

Signe Svendsen

Federica Tomietto

Tobias Trier

Margrethe Vestager

Jesper Vinding

Timm Vladimir

Henrik Voldborg

Jason Watt

Bjørn Wiinblad

Ørkenens Sønner

Anbragte børn fra Valdemarhus


Jubilæums-CD

1. Børnehjælpsdagen i billeder 1904-1977. Vist på

vores jubilæumsudstilling den 4.- 9. maj 2004.

2. “Da jeg var lille” forfattet og indtalt af Klaus

Rifbjerg. Skrevet i anledning af vores 100 års

jubilæum.

3. Stig Sønderriis: Børnehjælpsdagens Festmarch

Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Dirigent: Peter Harbeck

Komponeret og indspillet i anledning af Hendes

Majestæt Dronning Ingrids 50 års jubilæum som

Protektor.


Grafisk design: Epstein’s Kommunikation

Børnehjælpsdagen

Ottiliavej 1

2500 Valby

T: 3530 9300

F: 3539 2929

post@bhd.dk

www.bhd.dk

More magazines by this user
Similar magazines