Århus Onsdag d. 3. marts 2010 - Tilbage til Grøden

18 ÅRHUS ONSDAG ONSDAG 3. MARTS 2010
»Jeg synes ofte, det ser tungt ud, når jeg ser på børnefamilierne omkring mig. De binder sig i meget faste rammer, regler og struktur. Niels og jeg føler os beriget ved at have friheden
til at gøre de ting, vi brænder for,« siger Nana Juul Hansen, der bevidst har valgt børnene fra for at få plads til mange andre gøremål i tilvælsen. Foto: Kim Haugaard
Grøde i livet
Hun er: Vegetaren, der godt kan spise kød. It-kvinden, der elsker sin motorcykel. Taekwondo-kæmperen, der bor langt
ude på landet. Kogebogsforfatteren, der ikke vil have børn. Mød Nana Juul Hansen, der ikke ser tilværelsen i sorthvidt,
men holder sig åben for muligheder, tager imod de tilbud, der byder sig, og har en syndflod af gode ideer.
Af Helle Holm
heho@stiften.dk
»Jeg har nogle gange været på
kursus med sådan nogle klidmostre,
der skal finde sig selv,
efter børnene er flyttet hjemmefra.
De graver i deres skavanker
eller vil kravle op ad
en spirituel stige. Efter nogle
timer i dét livsperspektiv er
det så fedt at gå ud og sparke
til nogle dæk sammen med
drengene.«
Nana Juul Hansen er ikke
sådan lige til at diagnosticere.
Hun er vegetar, bor længere
ude på landet end langt,
har skrevet en bog om grød,
har uddannet sig til massør og
har ikke noget fjernsyn. Så er
hun sat i bås med klidmostrene,
ikke?
Men hun er også it-kvinde,
hårdhudet, berejst verdensdame,
taekwondo-kæmper med
sort bælte og motorcykel-entusiast
med en usandsynligt
rød Ducati ved navn Bulder.
Man tror hende, når hun siger,
at hun »ikke er bange for,
at det skal gøre ondt.« Hun er
rå, hende her.
»Det handler simpelthen
om at holde tingene i balance,«
siger Nana.
Virkelig langt ude
Hun har sat mig stævne hjemme
hos sig selv. Som business
consultant hos Vestas har
hun muligheden for at arbejde
hjemmefra af og til, og denne
dag sidder hun foran den
varme, finske masseovn i stuen
ved computeren, da jeg omsider
når frem. Vi er virkeligt
langt ude, her hos Nana.
»
Der kommer
sjældent
noget godt ud af at
være firkantet.
NANA JUUL HANSEN
Hun og Niels har bosat sig
i et gammelt spejdercenter, kilometerlangt
nede ad en isbelagt
forhindringsbane af en
grusvej, udenfor Sjelle.
3 tønder land jord, 513 kvadratmeter
hus. De gav knap
1,7 millioner kroner for det og
har puttet omtrent det samme
i renoveringen. Men så har de
også fået et hus, der siger spar
to.
Stuen er en balsal i flere afdelinger,
køkkenet kan gå under
betegnelsen ’storkøkken’,
og selvom Nana og Niels har
renoveret meget, er de uudnyttede
rum stadig mange.
Her er fine muligheder for
gør-det-selv-folket og plads til
udvikling. Lige netop som Nana
kan lide det.
Og her er sådan set også
plads til en storfamilie med
mange børn, så lad os lige
få dén sat på plads med det
samme: Hvorfor har Nana og
Niels kun to katte?
»Ingen af os har nogensinde
ønsket at få børn, og vi har
været heldige med at have haft
samme holdning til børn fra
starten af vores parforhold. Vi
vil så mange andre ting i livet,
og jeg synes ofte, det ser tungt
ud, når jeg ser på børnefamilierne
omkring mig. De binder
sig i meget faste rammer, regler
og struktur. Niels og jeg føler
os beriget ved at have friheden
til at gøre de ting, vi
brænder for,« forklarer Nana
og tilføjer:
»Men det har da kostet nogle
sværdslag i familien, hvor
der ganske naturligt har været
store forventninger til
os. I det hele taget ligger der
jo et dybt forankret forventningspres
i samfundet om at
få børn. Man kan godt blive
træt af altid at skulle forklare
sig.«
Demo-dulle
»Og som barnløs kan man
også komme til at føle sig anbragt
i en lavere klasse og mindre
værd end de, der er forældre.
Man hører tit: ’Det kan du
ikke sætte dig ind i, for du har
ikke børn’. Men jeg synes da,
at Niels og jeg har gjort andre
frugtbare ting for menneskeheden
i stedet for at få børn,«
siger Nana syrligt smilende.
Og tilføjer i samme moment,
at parret »elsker at være i selskab
med venners og søskendes
børn, hvor det er tilladt at
være fjollede og vise sine ikke
så voksne sider.«
Hvor frugtbar parrets indsats
har været, kan jo altid dis-
kuteres, men Nana har i hvert
fald knoklet hårdt igennem sit
nu 36-årige liv. Og hun havde
de bedste intentioner, da
»
Ingen af os har
nogensinde
ønsket at få børn.
NANA JUUL HANSEN
hun rejste fra barndomsbyen
Skanderborg til Aalborg for at
læse spansk og internationale
studier på universitetet. Det
var dengang en ret ny kombinationsuddannelse,
og Nana
var først og fremmest drevet
af ønsket om at blive god til
spansk.
»Men jeg opdagede, at mange
af mine studiekammerater
ville ud at redde verden. Det
var nok første gang, jeg begyndte
at stå af overfor fanatisme
og ensporethed.«
Undervejs blev Nana klar
over, at der ikke var de store
erhvervsmuligheder i uddannelsen,
så hun supplerede
med humanistisk datalogi
og har siden bygget ovenpå
med psykologi på åbent universitet.
Hun var derfor godt
rustet, da hun – nu med Niels
ved hånden – vendte tilbage
til Østjylland og et job hos itfirmaet
CCI Europe, hvor hun
fik stilling som ’demodulle’.
Hun fniser ved betegnelsen,
men er også lidt træt af dulledelen
i jobbet.
»Jeg rejste rundt og demonstrerede
CCI’s systemer for
nye kunder, og der var helt
klart en dulle-funktion i det
job. Den der køns-del af jobbet
var jeg ikke så vild med.«
Til gengæld elskede hun
rejse-delen. Med en server og
tre bærbare computere pakket
ned sammen med sin almindelige
bagage slæbte hun et
utal af tunge kufferter rundt
fra lufthavn til lufthavn i først
og fremmest USA og Asien.
»Men jeg elsker at rejse. Det
holder mig i gang i hovedet at
være ude i verden.«
Livet i Banken
Siden flyttede hun sig til nye
stillinger indenfor CCI, inden
hun så krisen kradse i den ellers
så højtestimerede forret-

ONSDAG 3. MARTS 2010 ÅRHUS ONSDAG 19
ning og besluttede at flytte sig,
inden hun blev flyttet.
Og her var det så, at Banken
kom ind i billedet. Banken
med stort B.
For alle os andre hedder
den Jyske Bank, men for de
ansatte er det Banken, noterede
Nana lynhurtigt.
»Penge er en alvorlig ting.
Den tone lå under alt i Banken,«
husker hun, der blev
ansat som højtråbende, akademisk
projektmager i it-afdelingen.
Hun og Niels har i flere år
haft en lille leg derhjemme.
De korrekser hinanden, hver
gang én af dem bruger udtrykket
’jeg er bange for…’.
»Hvis først man begynder
at tænke over det, så går det
op for én, hvor mange gange i
løbet af en dag, man siger ’jeg
er bange for…’, selvom man
bare kunne sige ’jeg tvivler
på…’ eller ’jeg formoder ikke…’
eller noget andet i den
retning. Ved at bruge udtrykket
’bange’ puster man til den
lille usikkerhed,« tror Nana
og fortsætter:
»Så når vi nu herhjemme
siger ’jeg er bange for…’, siger
den anden ’du skal ikke være
bange,’ for hvad er det lige, der
kan ske? Hvor galt er det lige,
det kan gå?«
Nana gjorde det samme
i Banken. Hver gang nogen
var bange for noget, trøstede
Nana dem med, at det var der
ingen grund til.
»Penge kan virkelig skabe
angst og gøre folk bange. Så
man laver prognoser og fremskrivninger
og sikrer sig selv
i hoved og røv, for tænk nu
hvis…«
I længden passede det ikke
til Nanas mentalitet. Hun søgte
inspiration i en uddannelse
som fysiurgisk massør og
overvejede at gå i den retning,
da hun stødte på muligheden
for at arbejde med superbrugere
på Vestas i Randers. Siden
har hun kun brugt mas-
Nanas gode grød
Forsøg dig selv med konfektkugler og venlig morgengrød.
Grød kan bruges til mange
ting. Nana Juul Hansen har
prøvet sig frem til mange muligheder,
og her får du nogle
af hendes bedste forslag - konfekt
til kaffen og grød til morgenteen.
Konfektkugler
Konfektkuglerne kan laves af
grødresterne fra morgenens
måltid. Brug helst en grødrest
med en del kerner, for eksempel
en grød kogt af lige dele
hele speltkerner, knækkede
hvedekerner og 5-korns-flager.
De færdige kugler opbevares
koldt.
Kokosdrømme (5-6 kugler)
½ dl kold grød
1 tsk kakao
2 spsk kokosmel
½ tsk vanillesukker
1 tsk ahornsirup
2 tsk masala, portvin eller anden
hedvin
sagen på venner og bekendte,
men holder meget af den som
en fritidsbeskæftigelse.
En mægtig stor Honda
Et af lyspunkterne i Banken
var den motorcykelklub, som
enkelte af de ansatte havde
dannet. Nana var med, for siden
sin polterabend, hvor hun
fik en tur bag på en Harley-Davidson,
har hun været bidt af
motorcykler.
»Men da jeg første gang
stod til køreundervisning i
kravlegården på Jyllandsringen,
var jeg godt nok lidt lille.
Jeg skulle køre på en Honda
CB500, en mægtig stor maskine,
syntes jeg. I dag synes jeg
mere, den minder om en knallert.
Men dengang havde jeg
»
Det er skørt, at
vi ikke spiser
den mad, der findes i
vores lokalområde.
NANA JUUL HANSEN
kun prøvet at køre på Puch
Maxi, bortset altså fra turen
bagpå Harley’en, og jeg anede
ikke, hvordan man startede
Honda’en. Alle de andre
– mænd – havde smugtrænet,
men jeg anede ingenting.«
Nana fik gang i dyret, for
»jeg er jo ikke bange,« og var
straks tændt. Hendes egen
første maskine blev en Suzuki
500, men nu har hun flyttet
sig videre til »motorcyklernes
Ferrari,« som hun siger,
en Ducati på 620 kubik – »det
er den mindste, og i dag kan
man slet ikke købe så lille en
model mere.«
Den har fået navnet Bulder,
for »alt, hvad der larmer
og lugter, er af hankøn.« Og
på Bulder kører Nana landet
rundt på hyggeture og til motorcykeltræf,
enkelte gange
med Niels på bagsædet, for
han har hverken mc-kørekort
Ingredienserne røres godt
sammen, og kuglerne trilles
i kokosmel.
Kaffekugler med rosiner (5-6
kugler)
½ dl kold grød
2 tsk kakao
2 spsk rosiner
1 tsk kaffe
Ingredienserne røres godt
sammen, og kuglerne trilles i
hakkede mandler.
Ingefærchok (5-6 kugler)
½ dl kold grød
2 tsk kakao
½ tsk fintrevet ingefær
2 spsk hakkede dadler (rosiner
kan også bruges)
1 knsp fintrevet appelsinskal
Ingredienserne røres godt
sammen, og kuglerne trilles i
hakkede dadler eller rosiner.
eller motorcykel.
Motorcyklen er en luksusting,
der vinteren igennem
holder opstaldet i et af
de mange uudnyttede rum i
spejdercentret. Transporten
foregår da i en af parrets to
biler, der er helt nødvendige,
hvis man bor sådan et sted.
Udtrykket ’langt fra alfarvej’
kommer virkelig til sin
ret her. Stedet er isoleret, men
fantastisk. Udsigten er vidunderlig
og stilheden tung.
Passede ikke til Tranbjerg
Nana og Niels drømte om
landliggerliv og store vidder,
mens de boede i parcelhus i
Tranbjerg. Huset var godt,
og grunden hørte ikke til de
mindste, men parret følte sig
ikke hjemme i kvarteret, hvor
»ligusterhækken skal klippes
og bilen vaskes lørdag formiddag,«
som Nana siger.
Hun erkender, at de to stak
meget ud i forhold til det normale
familieliv i kvarteret. De
havde ikke børn, men til gengæld
mælkebøtter i haven,
hjemmebryggeri i bryggerset
og en motorcykel i carporten
– og den var kvindens!
De solgte huset, købte et
nedlagt landbrug ved Horsens
og troede, alt var godt, indtil
horsenssælgeren sprang i målet.
Han ville alligevel ikke af
med gården.
»Niels er den type, der siger:
’Så gør vi bare noget helt
andet’. Han fandt frem til spejdercentret
her, og selvom her
var møgbeskidt og koldt, kunne
vi godt se mulighederne i
det.«
Og nej, de ville ikke have al
den jord, fordi de ville dyrke
deres grøntsager selv, holde
heste eller lave mc-racerbane.
De ville bare have fred. Åbne
vidder, langt til andre mennesker,
plads og ro til at være.
Og så gjorde det jo ikke noget,
at huset rummede et gigantkøkken,
hvor Nana kunne
eksperimentere med sit
Venlig morgengrød
(2 portioner)
1 dl hele speltkerner
1 dl knækkede hvedekerner
1 dl 5-korns-flager
6 dl vand
1/2 tsk salt
Kernerne sættes i blød i vand
8-12 timer før tilberedningen.
Iblødsætningen forkorter kogetiden
og sørger også for, at
vi får mere gavn af de gode
næringsstoffer og mineraler
i kernerne. Grøden bringes i
kog ved middel varme og salt
tilsættes. Når grøden koger,
skrues ned for varmen, og
grøden simrer i omkring 10
minutter. Serveres varm og
gerne med en topping af for
eksempel valnødder og rosiner.
Du kan også vælge at strø
med andre kerner og nødder,
frisk eller tørret frugt, frugtmos
eller andet, som giver
glæde og energi.
grødprojekt.
»Jeg var træt af de almindeligemorgenmadsprodukter
og har tit tænkt, at det er
skørt, at vi ikke spiser den
mad, der findes i vores lokalområde.
Dels er det fjollet miljømæssigt
at fragte mad tværs
over jorden, når vi har lige så
gode produkter i nærheden,
og dels tror jeg, det er sundest
for os nordboere at spise det,
der kan fås her omkring. Det
er vel sådan, vi er indrettet fra
naturens hånd?«
Kødet forsvandt
Og god dansk husmandskost
har til alle tider været grød.
Nana løb efterhånden sur i
havregrøden og kastede sig
over diverse grødeksperimenter.
Det er der kommet en fin,
lille bog ud af – en bog, der
med sine mange opskrifter
skal tjene til inspiration ved
morgenbordene og til at spise
mere fuldkorn.
Nana har suppleret bogens
almindelige grødopskrifter
med alternative grødforslag.
Hvad mener du for eksempel
om grødfrikadeller? Eller
grødchips?
Grød kan bruges i mange
sammenhænge, og denne formiddag
ved den finske masseovns
varme serverer Nana
boller, bagt med grød. De er
ualmindeligt gode, skal jeg
hilse og sige. Og den hjemmelavede
hybenmarmelade klæder
dem.
Nana er alternativt tænkende
i sin kost. For år tilbage
bemærkede hun, at hun og
Niels ganske langsomt var begyndt
at spise mindre og mindre
kød derhjemme. Ikke fordi
de var ramt af en kostreligiøs
overbevisning, men blot fordi
de følte sig bedre tilpas uden
kødet. Til sidst tog de konsekvensen
og blev vegetarer.
»Men jeg bruger ikke så
tit udtrykket vegetar. Jeg siger
bare, at jeg ikke spiser
kød. Vegetarismen er ikke
! NANA JUUL HANSEN
et skjold, jeg holder op foran
mig, og når folk bekymret
spørger, hvad jeg ’må få’, svarer
jeg, at jeg skam må få det
hele. Jeg har bare ikke lyst til
at spise det,« griner Nana, der
stadigvæk spiser kød af og til,
når hun f.eks. skal på seminar
og glemmer at forhåndsinformere
om sine vegetar-vaner.
»Det er ikke ret længe, siden
jeg spiste kartoffelgratin
med bacon på et kursus, og det
var da okay.«
I dag arbejder Nana på grødkogebog
nr. 2, og hun serverer
en prøvesmagning af konfektkugler
lavet på grød. Ikke dårlige…
selv om det lyder besynderligt.
Baglæns cirkelspark
Grød-eksperimenterne tager
tid, og det samme gør Vestasit-jobbet,
som hun nu har bestridt
i et par år. Derfor har
Nana på det seneste ikke haft
tid til at dyrke taekwondoen,
som hun ellers har det sorte
bælte i.
Nana er typen, der holder
mest af fysisk krævende
sportsgrene.
»Det skal ikke være pussenusset
eller noget med for
mange tøsetricks,« siger hun
»
Penge er en
alvorlig ting.
Den tone lå under
alt i Banken.
NANA JUUL HANSEN
og nævner håndbold (!) som et
eksempel.
Hun har tidligere spillet
fodbold, men faldt for taekwondoen,
fordi den ikke
bare udmatter kroppen, men
også hovedet.
»’Lutret’ er det ord, der altid
løber igennem mig, når jeg har
været til taekwondo. Man bliver
renset igennem. Man sveder
helt vildt, og man bruger
{ 36 år, gift med Niels. Parret er bosat i et fhv. spejdercenter på Sjelle-kanten sammen med to katte.
{ Uddannet på Aalborg Universitet i spansk og internationale studier. Har suppleret med
studier i psykologi og humanistisk datalogi. Desuden uddannet fysiurgisk massør.
{ Arbejder hos Vestas i afdelingen for intern it. Har tidligere haft job hos CCI Europe og Jyske Bank.
{ Har udgivet kogebogen ’Tilbage til grøden’ og arbejder pt på nr. 2.
{ Bruger fritiden på bl.a. korsang, sin Ducati-motorcykel og taekwondo.
{ Læs mere på www.kropstemplet.dk - her finder du også forhandlerliste for Nanas grødbog.
hovedet. Taekwondo kræver
stor koncentration, når man
skal forstå teknikken og få
kroppen til at gøre, hvad træneren
kræver. Et baglæns cirkelspark
er ikke spor nemt.«
Nana har ikke opgivet taekwondoen,
men har sat den
på standby, mens hun laver kogebøger
og passer sin ugentlige
korsang. Og Vestas-jobbet,
ikke at forglemme.
Arbejdet kræver sit, men
hun er glad for at være i et
firma med mange ildsjæle,
og hun nyder de muligheder,
virksomheden byder på. Lige
nu er hun ved at flytte sig fra
en superbruger-support-funktion
til en proces-udviklingsafdeling,
og netop dynamikken
og mulighederne for at skifte
funktion gør Vestas til en attraktiv
arbejdsplads for Nana,
der trives med jævne skift i arbejdslivet.
Vigtigst er det ikke at opsætte
regler for sig selv. Ikke
at binde sig til dogmer. Ikke
at forfølge et princip for princippets
skyld. Men derimod
at lytte til sig selv og ikke lade
sig styre af omgivelsernes
forventninger.
Og derfor er Nana en itkvinde,
der elsker nye job,
men lige nu helst vil beholde
sit gamle. En vegetar, der spiser
kød. Et miljøbevidst menneske,
der holder meget af sin
Ducati og de to biler. En katte-elskende
og alternativt tænkende
kvinde, der ikke ønsker
sig børn, men er mester i cirkelspark.
»Jeg synes, al fanatisme er
hæmmende. Selv er jeg hverken
helt sort eller helt hvid.
Der kommer nemlig sjældent
noget godt ud af at være firkantet.
Jeg øver mig i ikke at
lægge planer. Jeg vil bare være
i flowet, tage imod de ting,
der kommer, og få det bedste
ud af dem. Og som regel ender
det med at blive noget rigtig
godt.«
»Niels er den type, der siger: ’Så gør vi bare noget helt andet’. Han fandt frem til spejdercentret
her, og selvom her var møgbeskidt og koldt, kunne vi godt se mulighederne i det,«
fortæller Nana om sit hjem, der afløste et parcelhus i Tranbjerg. Foto: Kim Haugaard