Danske stednavne på udenlandsk

Danmark: Fransk anvender det danske navn, mens de øvrige romanske sprog
lægger sig op ad latiniseringer. ”marca” er den latinske form for gammeltysk
Mark = landområde. Tilsvarende latiniseringer ses i portugisisk Dinamarca og
rumænsk Danemarca.
København: Hovedstadens navn er varianter af den tysk/ hollandske form.
Hertil kommer portugisisk og rumænsk Copenhaga, begge med en romansk
lydende endelse.
Jylland: Fransk, italiensk og spansk lægger sig op ad den tysk/ hollandske form.
I spansk forekommer også sideformer som Jutlandia og Jutlanda; disse er latinsk
påvirkede, eller spansk om man vil. Tilsvarende bruges på portugisisk både
Jutland og Jutlandia. Det samme ses på rumænsk.
Fyn: Fransk, italiensk og spansk bruger varianter af det latinske Fionia. Det
samme på portugisisk. Jeg har ikke kunnet finde en rumænsk betegnelse for øen.
Sjælland: Fransk holder fast ved den tysk/ hollandske form, mens italiensk og
spansk bruges latinsk lydende former. Det samme er tilfældet for portugisisk
(Zelanda). På rumænsk synes formen at være Seeland.
Øresund: Formerne er tyske. Portugisisk og rumænsk har tilsvarende Sund.
Norge og Sverige: De franske betegnelser kan være tysk/ hollandske (Suède <
Schweden/ Zweden; Norvège < Norwegen/ Noorwegen), men de kan også være
varianter af de latinske betegnelser Suedia/ Norvegia. Alle de øvrige romanske
sprog synes klart latinske, inkl. portugisisk Suécia, Noruega, og rumænsk:
Suedia, Norvegia.
Nordsøen: de romanske sprog oversætter ordret den tysk/ hollandske betegnelse
- selvom den i forhold til disse landes beliggenhed ingen mening giver.
Portugisisk har da også Mar do Norte og rumænsk Marea Nordului.
Østersøen: de romanske sprog er enige om at kalde havet ”det baltiske hav”. Det
samme på portugisisk Mar Baltico og rumænsk Marea Baltica.
Skagerrak og Kattegat: Overtages i praksis uændret i de romanske sprog.
Portugisisk og rumænsk har tilsvarende Skagerrak, Kattegat.
© Poul Erik Jørgensen
email: 33(at)gvdnet.dk