Borgernes tillidsrepræsentant - Camilla Guldager

F e b r u a r 2 0 1 0
Borgernes tillidsrepræsentant
Portræt af Albertslunds nye borgmester
Kommunens mange ansigter
Borgerkontakt på kryds og tværs
gavebod til medarbejderne
Kompetenceudvikling for alle og sundhedsfremme for seniorer
Hanen

LEDER
en Borgmester
på rejse
Så fik vi taget hul på
et nyt årti – med
fuld fart og en ny
borgmester, der
nærmest som et
eksprestog vil ”Albertslund
rundt på
180 dage”. En borgmester,
der vil opleve
brugerlandet
og udforske, hvad vi er gode til, hvad vi kan
blive bedre til, og hvad vi måske helt kan
undvære.
Albertslund Kommunes nye borgmester,
Steen Christiansen, har allerede været en
del omkring i kommunen, og han er som ventet
blevet mødt af særdeles venligtsindede
folk. I bedste Albertslund-ånd er der blevet
fortalt og tegnet om det, hjernen og hjertet
er fyldt af. Nu må vi så se, hvad Steen bringer
i sin rejseberetning, men foreløbig vil jeg her
sige tak til alle jer, der sørger for, at Steen
får en god oplevelse og et godt indtryk af
Personalebladet Hanen
deles ud til ansatte i Albertslund
Kommune.
Oplag: 2.400
Næste nummer udkommer medio
april 2010
Deadline: 25. marts
Tryk: PE Offset miljøcertificeret/
Svanemærkegodkendt. Dette blad
er trykt på svanemærket papir.
Forside: Borgmester Steen Christiansen.
Foto: Erling Borre
Øvrige fotos: Albertslund Posten, Erling
Borre, Bruno Agerholm, Janus Nissen, Mia
Strøm Jensen, Colourbox, Marianne
Klöcker, Charlotte Greve.
2
Ansvarhavende redaktør:
Bo Rasmussen
Kommunaldirektør
den del af verden, han skal vænne sig til at
stå i spidsen for.
motion
Ellers må jeg konstatere, at julens sul har
flyttet sig fra de lækre fade til et sted lige
over livremmen. Så motion er nødvendig.
Derfor er det rigtig rart, at det fra 1. januar
er blevet en del af vores personalegoder at
kunne gå i fitnesscenter og svømmehal på
En BorgmEstEr, dEr vil oPlEvE BrugErlAndEt
og udforsKE, hvAd vi Er
godE til, hvAd vi KAn BlivE BEdrE til, og
hvAd vi måsKE hElt KAn undværE.
Nyvej ganske gratis. Og hvis man har lyst til
lidt flere udfordringer, kan man supplere
med en gang benhård cirkeltræning med
instruktør hver mandag, onsdag og fredag
Redaktør:
Janus Enemark Nissen
Fællesforvaltningen
Tlf. 43 68 60 93
janus.enemark.nissen@albertsludn.dk
Grafiker:
Camilla Guldager Christiansen
Fællesforvaltningen
camilla.christiansen@albertslund.dk
redaktion:
Mia Fihl Jeppesen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
mia.fihl. jeppesen@albertslund.dk
Gitte Hemstra
Fællesforvaltningen
gitte.hemstra@albertslund.dk
Kenneth Kjær Jensen
Børn og Ungeforvaltningen
kenneth. jensen@albertslund.dk
morgen. Der er naturligvis mere i personalegodteposen,
som man alt sammen kan
læse om andetsteds eller høre nærmere
om gennem sin nærmeste leder.
Ud over at den personlige sundhed altid bør
stå højt på dagsordenen, skal sundheden
for Albertslunds borgere meget mere i fokus
i 2010 end tidligere. Det bliver forhåbentlig
året, hvor vi på tværs af forvaltninger
får knyttet de mange projekter, der hver
især blomstrer, sammen til et ambitiøst og
nytænkende program.
Bo Rasmussen
Kommunaldirektør
Marianne Klöcker
Børn og Ungeforvaltningen
marianne.klocker@albertslund.dk
Maria Hansen Møller
Miljø- og Teknikforvaltningen
Maria.Moller2@albertslund.dk
Unna Scherer
Sundheds- og Socialforvaltningen
Unna.Scherer@albertslund.dk
AF GITTE HEMSTRA – FOTO ERLING BORRE
FiBerringen
ved at være sluttet
Efter at have været næsten tre år undervejs
nærmer etableringen af fiberringen sig
afslutningen. Dermed har alle, der er tilknyttet
ét af Albertslund Kommunes netværk,
fået hurtigere it-forbindelser, større kapacitet
og bedre driftssikkerhed.
Fiberringen afløser et net, der blev til ved
knopskydning, når lejlighed bød sig.
Kommunens institutioner var tidligere forbundet
med rådhuset via linjer lejet hos TDC
– en hverken særlig moderne eller økonomisk
fordelagtig løsning.
Samtidig har kommunen været afhængig af
eksterne leverandører i forbindelse med
driften. Desuden har de lejede linjer kun haft
en kapacitet på 2,3mb, dvs. langt mindre
kapacitet end de fleste i dag har til privat
brug.
Projekt i faser
Gennemførelsen af Projekt Fiberring har
været opdelt i nogle hovedfaser:
En fase 1 med en overordnet fiberring, der
binder strategiske knudepunkter sammen i
en egentlig ring. Det er typisk skolerne, der
udgør den fysiske lokation for disse knudepunkter.
En fase 2, hvor de institutioner, der ligger
tæt på knudepunkterne, forbindes til dem
via nedgravede fiberkabler.
Hvad er en fiber?
En fiber er egentlig ”bare” en ny linje, som
forbinder de decentrale institutioner med
de centrale systemer, dvs. servere og andet
it-udstyr, som er placeret i kælderen på
rådhuset.
Jan Lauge, projektleder, siger:
”Det er i virkeligheden et utroligt omfattende
projekt, der involverer rigtig mange
- bl.a. Materialegården, der har lagt muskler
Kim Christensen og Nicolai Engell Zaar fra It-afdelingen er to af de teknikere, der har medvirket til at
speede it-tempoet op i Albertslund Kommune.
til at grave kommunen igennem og nedlagt
plasticrør og fiberkabler, og selvfølgelig
også It-afdelingen, der har sat it-udstyr op
og fået institutionerne på, efterhånden
som Materialegårdens folk er kommet
rundt i landskabet.
Vi har også haft et tæt samarbejde med
vores leverandører som elektrikere og deres
underleverandører og It-afdelingens
leverandører af it-udstyr. Jeg synes faktisk,
alle har samarbejdet godt, når man tænker
på, hvor komplekst hele projektet er. Og det
har også været sjovt.”
mange fordele
Fiberringen giver kommunens it-brugere
mange fordele, f.eks.
• Bedre stabilitet
• Mere effektiv netværksadministration
• Styrket central serverdrift på kommunens
forskellige netværk
• Bedre sikkerhed i forbindelse med linjenedbrud
på grund af den overordnede
fiberrings kapacitet
• Langt større kapacitet på linjerne – til
gavn for alle nettets brugere
• Mulighed for at udskifte gamle lokale omstillingsborde
til IP telefoni
Central varmestyring og videoovervågning
af kommunens bygninger er andre områder,
fiberringen giver mulighed for.
Pris for hele herligheden: 9,7 mio. kr.
fiberen i Albertslund Kommunes
fiberring er populært sagt et gummikabel
med 48 glasfibertråde i. glasfibertrådene
og det it-udstyr, denne
linje er forbundet med, giver en kapacitet
på 10 gigA på ringen og 1 gigA til
den enkelte institution – eller ca. en 500
dobling af den tidligere kapacitet.
fiberringen kan nærmest karakteriseres
som en digital motorvej.
3

AF GITTE HEMSTRA – FOTO ERLING BORRE
alBertslunds nye
Borgmester går til opgaven
som borgernes tillidsrepræsentant
Efter sin forgængers 31 år på posten har Albertslund Kommunes nye borgmester,
steen Christiansen, en stor opgave foran sig med at lære organisationen
at kende og få hold på økonomien – åbenhed og lydhørhed er nøgleord.
”Det er en tung arv at efterfølge Finn
Aaberg, fordi han var en central figur i byens
liv i så mange år. Men han g jorde tingene på
sin måde - jeg vil gøre dem på min,” siger
Albertslunds nytiltrådte, socialdemokratiske
borgmester, Steen Christiansen.
Som kommunens førstemand skal han nu
lære organisationen og kommunens arbejdspladser
med tilsammen over 3.000
medarbejdere at kende.
Om det siger han:
”Jeg vil som udgangspunkt vægte værdier
som åbenhed og lydhørhed højt, og min mail
og min dør vil være åben om stort og småt.
Jeg tror på, at det er vigtigt at vide, hvad
der rører sig og ikke være pakket ind i vat
og bomuld. Og så skal både ledere og medarbejdere
være opmærksomme på, at jeg
når Alt KommEr til Alt , hAr vi Kun
hinAndEn. AnsAttE, BorgErE og
PolitiKErE. og dEt fællEssKAB Er
vorEs stærKEstE Kort, når dEt
gældEr AlBErtslunds frEmtid.
er borgernes tillidsrepræsentant, og at
det, der foregår i organisationen, er i overensstemmelse
med det, borgerne ønsker
og kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om.”
albertslund rundt på 180 dage
Steen Christiansen anser det for vigtigt at
komme ud blandt både borgere og medarbejdere,
og med hensyn til medarbejderne
Albertslund Kommunes nye borgmester, Steen Christiansen
har han sat sig for at komme ”Albertslund
rundt på 180 dage” for at se på, hvad vi gør
godt, hvad vi kan gøre endnu bedre, og om
der er noget, der helt kan undværes.
”Når jeg har været turen rundt, vil jeg gøre
regnebrættet op, se på, hvad jeg har lært,
og hvad vi skal overveje at gøre anderledes.
Allerede nu har jeg oplevet meget engagerede
ledere og medarbejdere, der er glade
for deres arbejdsplads og har fokus på at
gøre tingene godt for borgerne,” siger den
nye borgmester.
Fri adgang om faglige emner
Kommunerne bliver i disse år af et folketingsflertal
holdt i et økonomisk jerngreb. I
Albertslund betød det i forbindelse med
vedtagelsen af budgettet for 2010 besparelser
for millioner af kroner, herunder fyring
af medarbejdere.
Hvilke konsekvenser får den økonomiske situation
for Albertslunds udvikling, som du
ser det nu?
Steen Christiansen:
”Der er to grundlæggende udfordringer.
Demografien i Albertslund betyder færre
børn og flere ældre de kommende år. Regeringen
har meldt om nul-vækst i kommunernes
økonomi. Det betyder mere effektivitet,
og vi undgår næppe serviceforringelser.
Det er svært at sige, hvor det vil ramme,
men administrationen er ved at udarbejde
et forslag til en strategi til politisk beslutning.
Albertslund er inde i en god kadence. Vi
har g jort nogle erfaringer, men skal forholde
os til, hvad vi vil opnå. Samtidig skal der
være højt til loftet og langt til væggene i
organisationen, og alle har adgang til mig om
faglige emner.”
Borgerne vil mærke de økonomiske stramninger
ved, at nogle kommunale tilbud falder
væk eller ikke tilbydes på samme niveau som
tidligere. Hvilke områder der bliver berørt vil
vise sig ved kommunalbestyrelsens beslutninger
i forbindelse med 2011-budgettet.
Medarbejderne vil opleve en usikkerhed om,
hvor den enkelte arbejdsplads er på vej hen.
Det bliver et grundvilkår, man må indstille sig
på, siger Steen Christiansen og opfordrer
til, at man som medarbejder går offensivt
ind i debatten, fordi:
4 5
en by for alle
”Albertslund skal være for alle,” har du sagt.
Hvad ligger der i det?
Steen Christiansen:
”Det drejer sig dybest set om at anerkende
Albertslunds historiske udgangspunkt,
nemlig en politisk ambition om, at der skulle
være plads til alle i byen, der skulle bygges
familieboliger, være demokrati og nærvær,
plads til børnene og kulturelle tilbud. Byen
skulle være noget andet end en soveby – den
skulle være en by, som alle kunne se sig selv
i. Og sådan skal det også være fremover.
Hvis jeg skal fremhæve ét punkt, hvor jeg
synes, vi har g jort det godt, er det på integrationsområdet.
Mange indvandrere har
en god hverdag i Albertslund og er velfungerende
i daginstitutioner og skoler. På
Hyldagerskolen har jeg mødt mange, der er
dygtige, vidende - og glade, som udtryk for,
at Albertslund også er deres by.
Samtidig står byen over for et stigende antal
ældre, som har levet deres liv med Albertslund
og de ting, Albertslund står for.
Det er ældre med en forventning om at
kunne være aktive, have medindflydelse og
deltage i debatter. De vil fylde mere i fremtiden.
Derfor er det vigtigt, at vi får talt med
hinanden om, hvordan livet som ældre kan
leves.
Men nogle ældre føler sig fremmedg jort og
leder efter noget at være fælles om. Det
har vi set på reaktionerne i forbindelse med,
at vi var nødt til at lukke Birkelund Svømmehal
og lukningen af de to filialbiblioteker.
Det må vi også tale med hinanden om.”
demokratiet skal leve
Krumtappen er selve diskussionen om tingene,
mener Steen Christiansen og nævner
den lave deltagelse ved kommunalvalget i
november (60 %) som eksempel på, at det er
en udfordring at få demokratiet – og debatten
- til at leve.
For at puste til den ild har kommunalbestyrelsen
taget initiativ til, at der nedsættes
et udvalg bestående af borgere og politikere,
der skal medvirke til at udvikle muligheder
for at blive inddraget og for at lade
sig inddrage i den demokratiske proces.
Hvis Albertslunds nye borgmester ser fire
år frem i tiden, ser han for sig en bygningsrenoveret
by, en by, der har fået en forebyg-
gelsesstrategi på sundhedsområdet, en by,
der er blevet endnu skarpere på klimaområdet,
en by, der er blevet bedre til at vælge,
hvad den vil, og at civilsamfundet – bl.a. foreningsfrivillige
- er trådt mere i karakter og
flere gået ind i kommunale aktiviteter.
• BlÅ Bog
• født 30. marts 1960 i København
• uddannet lærer fra Blaagaard
statsseminarium
• lærer på sydskolen 1992-1999,
viceskoleleder samme sted 1999-2003.
herefter viceskoleleder på hyldagerskolen
2003-2009.
• Kommunalbestyrelsesmedlem og
formand for miljø- og Planudvalget
2002-2009
• Borgmester fra 2010
• Privat: tre børn

AF MARIA HANSEN MØLLER – FOTO ALBERTSLUND POSTEN
Energirådgivning i GrønStop på stationen i Albertslund.
grønstoP
Albertslund Kommune har fået nyt
formidlingscenter på stationen
I juni 2009 indgik Albertslund Kommune et
5-årigt klimapartnerskab med DSB S-tog.
Ud over at aftalen har fokus på et pilotprojekt
om energirenovering, anvendelse af
vedvarende energi på stationen samt
fremme af cykling og kollektive transportmidler,
er der fokus på formidling og kommunikation
om miljø og klima. Som beskrevet
i sidste nummer af Hanen blev lysavisen iAlbertslund
indviet i november 2009 på stationen
som en del af formidlings- og kommunikationskonceptet.
I december var der
så indvielse af GrønStop og Energirådgivningen.
den gamle kiosk
GrønStop er navnet på det nye formidlingscenter,
som er indrettet i den gamle kiosk
på stationen. Der passerer dagligt over
12.000 mennesker, og de vil i fremtiden bliver
mødt med en masse forskellige arran-
6
gementer, events, udstillinger og rådgivning.
Som første tiltag er kommunens
energirådgivning rykket ind i GrønStop hver
torsdag fra kl. 14.00 til 17.00. Her kan borgere
og pendlere få rådgivning om energirenovering
af deres bolig, og hvordan de kan
opnå besparelser på deres el-, vand- og
varmeforbrug.
Visionen med GrønStop er, at vi som kommune
kan komme tættere på borgerne og
på en ny, nærværende og innovativ måde
være til stede i det offentlige rum. Grøn-
Stop handler om at synliggøre de mange
spændende tiltag, der sker i Albertslund
Kommune – centralt som decentralt. Alle
forvaltninger og institutioner kan benytte
GrønStop til at formidle deres historie,
mærkesager eller projekter.
Det har Borgerservice f.eks. g jort med et
2-dages arrangement, hvor de havde en
udstilling om boliger. Planafdelingen i Miljøog
Teknikforvaltningen har brugt GrønStop
til at præsentere den nye kommuneplan for
borgerne. Så brug GrønStop, næste gang
du/I har et budskab, der skal formidles ud til
borgerne, og vær med til at skabe et helt nyt
forum, der bringer os tættere på borgerne
i Albertslund.
det er muligt at booke grønstop til et
arrangement, en event eller som mødelokale
via outlook - ”grønstop”. Ønsker du mere
information om grønstop, kan du få det på
kommunens intranet eller ved at kontakte
projektleder maria hansen møller på maria.
moller2@albertslund.dk eller søs saltoft
olsen på sos.olsen@albertlund.dk
LySKUNST I
alBertslund
oplev lysende tunneller i
fascinerende farver
Fra den 10. februar vil Skolegangen i Albertslund
Centrum blive forvandlet fra en mørk sti til et
spændende byrum oplyst af stemningsfuldt lys.
De steder, hvor gangstien bliver krydset af vejen
ovenover, fremhæves og inviterer til, at man
stopper op og fornemmer omgivelserne på nye
måder.
Det er den hollandske kunstner Tamar Frank, der
står bag værket ”Light Path Crossing”. Med værket
ønsker hun at skabe et spændende byrum,
hvor skæringen mellem gangstiens og vejens niveauer
og færdselsretninger fremhæves og
kommenteres.
Lyskunsten i Albertslund er en del af et større
EU-projekt i 10 kommuner under ledelse af Københavns
Internationale Teater.
Dette er anden etape i projektet, der forsøger
at forene byplanlægning og kunst, tunneller og
tryghed osv. Første etape var tre kunstinstallationer
i bybilledet, der blev lanceret i august
måned.
Dan Gabriel, der er byplanlægger i kommunen,
siger om projektet:
”Det her er et eksempel på, at kunsten bidrager
til at gøre en klimarigtig løsning bedre og mere
interessant. Al kommunal udendørsbelysning udskiftes
i de kommende år til den strømbesparende
LED-belysning. Erfaringerne fra LysLydprojekterne
giver flere farver på palletten og kan
tilbyde både funktionel, miljøvenlig og kunstnerisk
interessant belysning for de samme penge.
Vi har masser af tunneller i Albertslund, fordi vi
har adskilt fodgængere og cyklister fra biltrafikken.
Lys-projektet her skal give inspiration til,
hvordan vi kan gøre disse tunneller mere levende
og trygge at bevæge sig igennem.“
se mere om projektet på www.lyslyd.com
Hvor: Skolegangen mellem Kongsholmcentret og
Bytorvet i Albertslund Centrum.
Hvornår: Fra den 10. februar til den 28. februar i
de mørke timer.
”UTILFREDSE FORæLDRE…
ikke i alBertslund”
Sådan kunne de allermest morgenfriske danskere høre køkkenleder Jane Grønlund Petersen
udtale, da TV2 News en morgen i januar havde valgt at rapportere direkte fra køkkenet i én af
Albertslund Kommunes daginstitutioner.
Baggrunden for indslaget var den meget omdiskuterede madordning, som regeringen, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance havde besluttet, men som mødte hård kritik fra flere sider for at
være for ufleksibel, for dårligt finansieret og for ikke at inddrage forældrene.
I Albertslund Kommune har der i snart 40 år været bespisning af kommunens mindste, og dette
eksempel på en madordning, der fungerer, valgte TV2 altså at bringe ind i debatten.
Albertslund Kommunes madordning er værd at fremhæve, fordi kommunen i så mange år har
prioriteret ordentlige måltider i daginstitutionerne højt. Alle daginstitutioner i kommunen har
køkkenfaciliteter, og der er ansat køkkenmedarbejdere, der har til opgave at sørge for spændende
kvalitetsmåltider morgen, middag og ofte også et mellemmåltid om eftermiddagen.
95 % økologisk
Den mad, kommunens daginstitutioner serverer, er tilmed næsten fuldt ud økologisk – 95 % helt
præcist. Og blandt andet fordi maden skal være økologisk, bliver den også tilberedt fra bunden.
En del af kritikken omkring regeringens madordning har netop været, at institutionerne valgte
at købe færdigproducerede madretter af mindre god kvalitet, men i Albertslund Kommune er
der altså prioriteret tid til at lave mad af friske økologiske råvarer.
Når der er gode erfaringer med madordningen i Albertslund Kommune, hænger det også sammen
med, at måltiderne i institutionerne ikke bare handler om at gøre børnene mætte. Måltidet
tænkes nemlig ind i en bredere pædagogisk sammenhæng, hvor fællesskab, sanseoplevelser,
åbenhed over for nye madretter og udvikling af sociale kompetencer bringes i spil. Det skal være
forbundet med en positiv oplevelse at indtage de daglige måltider, og derfor er børnene også
med i mange af de ting, der er forbundet med madlavningen.
Denne inddragelse bliver grebet an på mange forskellige måder. Nogle institutioner tager med
børnene på ØkoGrønt for selv at grave rødbeder op af jorden. Andre laver et projekt ud af at
koge suppe over bål sammen med børnene og får dermed madlavningen involveret i udendørsoplevelser.
Forskruet diskussion
Klummen . . .
denne gang skrevet af niels ringlebjerg Jensen,
miljø- og teknikforvaltningen
nØglEordEt Er mEd AndrE ord KvAlitEt. mAdordningEr hAndlEr ligEsom AllE
AndrE KommunAlE sErviCEs om KvAlitEt. dErfor Er dEt BlEvEt En suCCEs i
AlBErtslund. og dErfor KAn dEt også BlivE En suCCEs i AndrE KommunEr.
Nøgleordet er med andre ord kvalitet. Madordninger handler ligesom alle andre kommunale
services om kvalitet. Derfor er det blevet en succes i Albertslund. Og derfor kan det også blive
en succes i andre kommuner. Også derfor mener jeg, at diskussionen om madordningen, der
har kørt i medierne den seneste tid, har været en forskruet diskussion. Forskruet, fordi ordet
tvang i mine øjne har spillet en for stor rolle. Hvis madordningerne har kvalitet, bliver forældrene
også tilfredse, som de er det i Albertslund. Her taler vi ikke om tvang og vakuumpakkede leverpostejmadder.
vi gør opmærksom på, at klummen udelukkende repræsenterer skribentens egne
holdninger og ikke redaktionens. vil du være den næste klummeskribent, så send dit
bud på en klumme til hanen@albertslund.dk
her kan du også komme med kommentarer til dette nummers klumme.
7

AF JANUS E. R. NISSEN – FOTO JANUS E. R. NISSEN
De tre medarbejdere i Team Socialt Bedrageri - Anne Christensen, Louise Wandel og Marianne Kondrup - gør deres for at stoppe borgere, der prøver på at
snyde sig til ydelser, de ikke er berettiget til.
socialt Bedrageri
hold ØJnE og ØrEr åBnE
i team socialt Bedrageri i Borgerservice har man
oprustet. nu skal de sociale bedragere have kamp til
stregen. Alle kommunens medarbejdere kan hjælpe
med til, at det lykkes teamet at finde de borgere, der
snyder sig til ydelser, de ikke er berettiget til.
Se det for dig: En mand møder nærmest
kravlende af smerte op til en samtale omkring
sygedagpenge på rådhuset. Senere på
dagen ser du ham komme dansende, storsmilende
og fløjtende gennem Albertslund
Centrum - uden tegn på sygdom og smerter.
Okay, overdrivelse fremmer forståelsen,
men det er et meget godt billede på socialt
bedrageri, mener Anne Christensen, teamkoordinator
i Team Socialt Bedrageri.
I flere år har Borgerservice haft held med
at stoppe socialt bedrageri, bl.a. med hjælp
fra borgere, der anonymt oplyser en mistanke
om en medborgers fuskeri. I teamet
modtager de cirka en anmeldelse om dagen.
Anmeldelserne omhandler ofte dobbeltforsørgelse
eller fiktive adresser.
lykkelige skilsmisser
I Borgerservice joker de lidt med, at det er
helt utroligt, så mange lykkelige skilsmisser
der er i Albertslund. At folk kan finde ud af
det sammen, selv om de er blevet skilt, er jo
godt, men det er ifølge Anne Christensen
ofte ikke hele sandheden:
”Ni ud af 10 af de borgere, vi har samtaler
med, er stadig bedste venner med deres ex,
og de har stadig det bedste forhold. Til
trods for at de er skilt, har de samvær med
børnene sammen, man har stadig lån sammen,
og nogle siger ja til at hæfte for en bil
og bilforsikring, fordi den anden part ikke
kan. Alle disse sammenhænge indikerer, at
der ikke er helt rene linjer, så i de tilfælde vil
vi gå ind og undersøge tingene nærmere.”
Fra 2005 til 2009 var kun én medarbejder i
Borgerservice beskæftiget med socialt
bedrageri, men bl.a. på grund af de mange
anmeldelser blev det nødvendigt med flere
kræfter. Derfor blev Team Socialt Bedrageri
etableret og bekæmpelsen af socialt
bedrageri opprioriteret. I dag sidder tre
medarbejdere og laver undersøgelser, der
kan afsløre socialt bedrageri.
Ved at afsløre borgerne og lave tilbagebetalingsaftaler
sparer de tre medarbejdere
i teamet – Anne Christensen, Marianne Kondrup
og Louise Wandel – kommunen for udgifter
og sikrer, at de kommunale ydelser
går til dem, der har brug for og er berettiget
til dem.
Som BorGere oG meDArBeJDere hAr Vi
Alle eT AnSVAr For AT Komme
BeDrAGerieT Til liVS. DerFor GælDer
DeT om AT hAVe lYTTelApperne uDe oG
øJnene på STilKe, når Du Får miSTAnKe
om, AT Der er BeDrAGeri på FærDe.
I bestræbelserne på at afsløre bedrageriet
samarbejder teamet med eksterne parter
som banker, postvæsen og SKAT. Disse
samarbejder gør det sværere for borgerne
at snyde og nemmere for teamet at bevise
bedrageriet.
vi kan alle bidrage
Som borgere og medarbejdere har vi alle et
team socialt Bedrageri
ansvar for at komme bedrageriet til livs.
Derfor gælder det om at have lyttelapperne
ude og øjnene på stilke ved mistanke om, at
der er bedrageri på færde. På den måde kan
vi alle hjælpe Team Socialt Bedrageri med at
få bugt med snyderne – til gavn for alle de
borgere, der bevæger sig på den rigtige side
af lovgivningen.
Medarbejderne i Team Socialt Bedrageri
har været ude i forskellige afdelinger og
fortalt medarbejdere om, hvad man kan
være opmærksom på i relation til socialt
bedrageri.
Det har bl.a. Björn Emil Härtel Jensen, der er
byplanlægger, fået noget konstruktivt ud af:
”Det var både interessant og ikke mindst
relevant at have besøg af Team Socialt Bedrageri
på vores afdelingsmøde. Jeg er bl.a.
blevet meget mere opmærksom på også at
involvere Team Socialt Bedrageri, når jeg
får anmeldelser om ulovlig anvendelse af
ejendomme i vores industriområder.”
Så husk at have Team Socialt Bedrageri i
tankerne, næste gang du ser en mand, du
ved får kontanthjælp, sætte sig ind i en taxa
- som chauffør. Eller når en mor, som du ved
er på kontanthjælp, igen og igen møder op
for at hente sit barn i børnehaven iført arbejdstøj.
Team Socialt Bedrageri består af tre medarbejdere, som dels superviserer kolleger i
komplicerede sager, dels foretager konkret sagsbehandling i sager om socialt bedrageri.
Gruppen behandler sager under Borgerservices udbetalingsområde, herunder børnetilskud,
underholdsbidrag, økonomisk friplads, boligstøtte samt folkeregistersager.
Gruppen fungerer som koordinator af alle anmeldelser, der modtages i kommunen. Det
kan være anmeldelser fra en anden kommune, SKAT, en skriftlig henvendelse fra en
borger (kan være anonym), en telefonisk henvendelse fra en borger (kan være anonym),
en kollega eller en medarbejder i en anden forvaltning/afdeling i kommunen.
Gruppen kan endvidere foretage og koordinere social virksomhedskontrol, og gruppen
deltager i regeringens Fairplay kampagner og kontrolaktioner i samarbejde med blandt
andet SKAT, politiet og Arbejdsmarkedsdirektoratet. Virksomhedskontrol kan eventuelt
foretages sammen med en sagsbehandler fra en anden afdeling, typisk Ydelseskontoret
eller Jobcentret.
Teamet vil gerne komme ud og fortælle om arbejdet og de ting, som medarbejdere
kan være opmærksomme på i bestræbelserne på at afsløre så mange sociale
bedragere som muligt. Kontakt: teamkoordinator Anne Christensen,
tlf. 43 68 63 32.
Flere anlæg trods
stramt BudgetÅr
albertslund Kommune kan øge
lånerammen med 85 mio. kr. til
anlægsprojekter
I sidste nummer af Hanen skrev vi om mørke skyer
over Albertslund Kommune, da budget 2010 netop
var blevet vedtaget og bl.a. satte en række planlagte
aktiviteter på standby.
Nu er der en lille solstråle, der har fundet vej gennem
skyerne. Regeringen indkaldte i december
2009 ikke-budgetfastlagte, men grydeklare anlægsprojekter
i kommunerne. Alle kommunernes
anlægsprojekter er imødekommet. Kommunerne
har deror fået forøget lånerammen med 4,3 milliarder,
for at få gang i hjulene i byggebranchen.
Det har givet nyt liv til en række af de anlægsprojekter,
der ellers var blevet udskudt på ubestemt
tid. Også i Albertslund, hvor kommunen har fået
mulighed for at øge sin lånramme med 85 mio. kr.
Borgmester Steen Christiansen siger:
”Lånene giver os mulighed for at give den fysiske
vedligeholdelse et løft. De 85 mio. kr. bruges i store
træk til at investere i aktiviteter på anlægsområdet,
som alligevel skulle prioriteres før eller siden,
da de er nødvendige. Der er for hovedparten af
projekterne tale om allerede besluttede opgaver,
som nu fremrykkes. De eneste nye anlæg bliver to
cykelpendlerruter. Den ene mod nord gennem
Vestskoven, den anden ind mod København. Og nok
så vigtigt, så kommer ledige hænder i arbejde.”
Kvalitetsløft
De nødvendige anlægsprojekter, som Steen Christiansen
henviser til, kan opdeles i to grupper. Den
fysiske vedligeholdelse af byens infrastruktur og
kvalitetsløft. Det drejer sig bl.a. om renovering af
Kanalgaden, opgradering af eksisterende daginstitutioner
mht. lys, lyd og luft, renovering af skoler,
renovering af Albertslund Centrum, asfaltarbejde,
integration af specialtilbuddet Søndergårdskolen
på Herstedøster Skole, tagrenoveringer på diverse
kommunale bygninger.
Fælles for projekterne er, at de tidligere er besluttet
af kommunalbestyrelsen, og at de ligger klar og
kan søsættes i 2010, som er én af betingelserne
for lånene. Dog skal de enkelte projekter godkendes
igen i kommunalbestyrelsen i forbindelse med
frigivelsen af bevillingen.
8 9

AF MIA FIHL JEPPESEN – FOTO ERLING BORRE, SØREN LAMBERTH, MIA STRØM JENSEN, JANUS E. R. NISSEN
kommunens mange ansigter
Kommunen er til for borgernes skyld, og vi
møder borgerne på mange forskellige måder.
Kommunen har med andre ord mange
ansigter. Fra pædagogens møde med børnene
i daginstitutionen og hjemmehjælperens
møde med den ældre, til mødet over
skranken i borgerservice og mødet mellem
sagsbehandler og ledig i Jobcentret, videre
Inge Piper fra Borgerservice hjælper en borger over telefonen.
Connie Hansen fra dagcenteret på Albo
går en tur med en borger.
til mødet over bøgerne på biblioteket og hen
over kaninburene på Dyregården.
Møderne er meget forskellige, og vi medarbejdere
skal have meget forskellig viden og
erfaring for at give den borger, vi møder, den
bedst mulige oplevelse af mødet. Her kan du
se nogle af de situationer, vi møder bor-
gerne i – nogle af kommunens mange ansigter.
I de næste numre af Hanen vil vi sætte fokus
på, hvordan vi tænker på borgeren, og om
vores måde at være i kontakt med borgeren
har ændret sig gennem tiden.
Ved skranken i borgerservice er Diana Berg i dialog med en borger.
Biblioteksassistent på Hovedbiblioteket, Irene Nørr, hjælper en borger..
Bente Hartelius fra Musikskolen knipser her i takt med en gruppe børn i Albertslund.
I daginstitutionerne er borgerkontakten væsentlig - både kontakten med børnene og deres
forældre.
Leder af Dyregården, Ole Damsgård Olsen, er ofte ude i Guds fri
natur sammen med de børn i Albertslund, der bruger tilbuddet.
Børnehaveklasseleder Lise Saabye i et kreativt øjeblik med eleverne.
En væsentlig form for borgerkontakt er, når læreren underviser eleverne
- som her på Vridsløselille Skole.
Ole Samuelsen fra Materialegården hjælper en borger med at få syv borgere (svaner) trygt over vejen.
10 11

AF KENNETH KJæR JENSEN & MARIANNE KLöCKER – FOTO CHARLOTTE GREVE
En ugE som
Flygeldekoratør
i ØstErBy
Folkeskolerne i Albertslund etablerer jævnligt
minisamfund, hvor alle eleverne arbejder
i butikker og værksteder i en uge på
skolen. Det giver dem et andet perspektiv
på dét at gå i skole og samarbejde med
andre elever og lærere, og skoletrætte elever
viser nye evner.
En bank, et pizzeria, en boghandel, en genbrugsbutik
og en avis. Det var nogle af de
mere end 30 butikker og værksteder, som
eleverne på Herstedøster Skole kunne
melde sig til, sidst skolen legede minisamfund
i en uge i den opfundne by ”Østerby”. 22
af eleverne på skolen valgte at være en del
af de to lærere Karin Hald og Charlotte Greves
værksted ”Det farverige flygel”.
Her skulle eleverne dekorere skamler og et
flygel. Flyglet med farverige billeder af
blomster og billeder af børn og voksne fra
hele verden er nu udstillet på skolen. Skamlerne
blev solgt til nogle af de mange forældre
og bedsteforældre, der kiggede forbi
”Østerby”. Den sidste skammel syntes eleverne
dog, at Børnehuset Glæden skulle
have, da det var dem, der havde doneret de
aflagte skamler til værkstedet.
møder andre lærere og elever
Ifølge de to lærere er børnene generelt vilde
med at lege minisamfund. Ud over begejstring
tager de andre positive ting med over
i den almindelige hverdag på skolen.
Karin Hald siger:
”De store og små elever hjalp hinanden og
fik generelt et bedre forhold, ligesom nogle
af de mere stille piger pludselig påtog sig
lederskab over for de små i ”Det farverige
En af medarbejderne i værkstedet det farverige flygel er i under minisamfundsugen på Herstedøster
Skole er i gang med at dekorere
flygel”. Samtidig oplevede eleverne at være
en del af en kreativ proces, som de kunne
fordybe sig i, og de fik et afbræk i forhold til
dEt KunnE værE sPændEndE, hvis vi
På sKolErnE BlEv Endnu BEdrE til At
lærE Af hinAndEn. når nu vi EKsEm-
PElvis hAr hAft Et CyKElværKstEd,
som sKolEtrættE ElEvEr BlEv fAngEt
Af, KunnE En AndEn sKolE måsKE
BlivE insPirErEt Af dEt.
det at gå i almindelig skole. Følelsesmæssigt
bliver eleverne også udfordret, når de skal
være sammen med nye lærere, og de møder
elever fra andre klasser, som de skal stable
et projekt på benene sammen med.”
servicemindede elever
Derudover er minisamfundet også med til
at give nogle af de skoletrætte elever ny
energi.
”Nogle af de børn, der er lidt trætte af at gå
i skole, gav den gas i cykelværkstedet. De
smurte kæder, lappede cykler og tog imod
andre bestillinger. De oplevede, at det kan
være sjovt at gå i skole, og at der er brug for
dem,” siger Charlotte Greve og fortsætter:
”Nogle af de børn, der har svært ved at tale
ordentligt til de voksne og andre børn, oplever
pludselig, at de er med til at gøre nogle
kunder både tilfredse og glade. I værkstedet
har de en anden rolle, hvor de er servicemindede
og imødekommende. De får en
Medarbejderne i Det farverige flygel under minisamfundsugen på
Herstedøster Skole viser deres produkt frem
oplevelse af, at når de opfører sig sådan, så
har det en positiv effekt. De kan helt sikkert
tage noget af det med over i klasseværelset,
når ugen med minisamfundet er slut.”
3.000 besøgte ”Østerby”
Der var stor interesse blandt forældre,
bedsteforældre og andre for at komme
forbi og se, hvad børnene lavede i ”Østerby”
- så stor, at omkring 3.000 besøgte byen og
dens mange værksteder og butikker.
to elevers oplevelser
AF ET MINISAMFUND
i november 2009 holdt herstedvester
skole en uge med minisamfund i ”herstedvester
by”. to af eleverne, lisa lind
rasmussen og rasmus West rødkjær,
begge fra 5. i, er enige om, at de mest
populære værksteder og butikker var
Café smooth operator, Pandekagehuset,
vaffeljernet og Biografen. de siger,
at eleverne helst vil være der, hvor man
skal lave mad.
lisa var produktionsleder i den gamle
postcafé. i hendes afdeling var hun leder
for syv medarbejdere i 0.-3. klasse.
”Børnene fortæller hjemme om, hvad de oplever
i skolen, så mange af forældrene havde
glædet sig til at komme på besøg i ”Østerby”.
Når forældrene kan mærke, at børnene er
optaget af minisamfundet, bakker forældrene
jo op,” siger Charlotte Greve.
inspiration mellem skoler
På Egelundskolen, Vridsløselille Skole, Herstedvester
Skole og Hyldagerskolen har der
også tidligere været minisamfund. Char-
Lisa ,5.I Rasmus,5.I
Hun siger:
”det var lidt irriterende, at man ikke
kunne gå sammen med sine veninder i
pauserne. vi skulle gå rundt med de små.
men ellers er det rigtig godt, når man
kommer sammen med nogle man kender.
det kan være en fra parallelklassen eller
én, man bor tæt på derhjemme. Jeg var
heldig, jeg var sammen med to veninder
fra klassen. så er det også ret sjovt at
lotte Greve synes, det kunne være spændende,
hvis skolerne inspirerede hinanden
endnu mere:
”Det kunne være spændende, hvis vi på skolerne
blev endnu bedre til at lære af hinanden.
Når nu vi eksempelvis har haft et cykelværksted,
som skoletrætte elever blev
fanget af, kunne en anden skole måske blive
inspireret af det, som lærerne og pædagogerne
g jorde i værkstedet. Eller hvis de på
Egelundskolen har haft et særligt spændende
projekt, kunne vi lære noget af dem.”
afspejler det virkelige samfund
Minisamfundene på skolerne afspejler på
mange måder det virkelige samfund. Ud
over mange bolsjer og skønhedsbehandlinger,
nødvendigheden af at samarbejde og
nye læringsperspektiver tog nogle elever
andre erfaringer med sig fra ”Østerby”:
Flere ”medarbejdere” i banken blev snuppet,
da de delte den lokale valuta ”østers” gratis
ud til deres venner. Det endte med, at eleverne
måtte forlade deres job i banken og
skifte det ud med en plads i en af de andre
butikker i ”Østerby”.
møde nye mennesker. den ene lærer var
min lillebrors lærer. det var godt, for så
snakker man lidt mere med det samme
og er ikke så genert.”
rasmus synes selv, at han var heldig. han
kom på Café smooth operator, var sammen
med to gode venner fra klassen og
havde en lærer, han kendte i forvejen, så
de fem dage i cafeen gik hurtigt.
”vi var tre fra klassen, der godt kan lide
at bage, så vi fik produceret meget til
cafeen. og vi fik ros. den sidste dag eksperimenterede
vi også med at lave
smoothies, da nogle af frugterne slap
op. det var sjovt. vi havde tre blendere
og smagte os frem,” siger
rasmus.
12 13

AF LOTTE JESSEN BRyDE, CHEF FOR JURIDISK AFDELING, FæLLESFORVALTNINGEN & JANUS E. R. NISSEN – FOTO COLOURBOX
gaveBod til medarBejderne
KompetenceudviKling for alle
og sundhed til seniorerne
medarbejderne i Albertslund Kommune får nu glæde af de aftaler, der
blev indgået ved trepartsforhandlingerne. nøgleordene er kompetenceudvikling
for alle og sundhedsfremmende tilbud for medarbejdere på 60
år og derover.
I forbindelse med de såkaldte trepartsfor-
handlinger har KL, arbejdstagernes hovedorganisationer
og regeringen aftalt, at der
skal afsættes en pulje penge til kommunerne,
som skal bruges til at fastholde seniorer
på arbejdsmarkedet og til at
supplere den eksisterende kompetenceudviklingsindsats
i kommunerne. Midlerne gør
sig gældende over de næste år - 2009, 2010,
2011 og 2012.
Derfor har tillidsrepræsentanterne i de
store hovedorganisationer FTF, OAO og AC
i 2009 haft travlt med at få øremærket
midlerne, så medarbejderne under de respektive
organisationer får så relevant
kompetenceudvikling som muligt. Det forventer
alle tillidsmændene, at de har opnået
med de valgte initiativer, som de håber vil
falde i god jord hos medarbejderne. Kort
fortalt har der åbnet sig en gavebod for
medarbejderne, som kan få del i herlighederne
ved at tilmelde sig viften af interessante
tilbud.
Kompetenceudvikling
I Albertslund Kommune er man blevet enige
om, at pengen skal bruges på kompetenceudviklingsinitiativer,
der ”rammer bredt” og
således kan have interesse for så mange
medarbejdergrupper som muligt indenfor
hver hovedorganisation. Puljen er opdelt på
de tre hovedorganisationer FTF, OAO og AC.
FTF’s pulje bliver brugt på kompetenceudvikling
inden for temaet inklusion, og det er
Børn og Ungeforvaltningen, der står for at
sætte kompetenceudviklingsinitiativer i
gang inden for dette tema. For de to øvrige
Kurser i Personlig planlægning og Projektledelse er eksempler på de tilbud, som medarbejderne, der tilhører
hovedorganisationerne OAO og AC, kan tilmelde sig.
hovedorganisationer er der ikke noget
tema.
Selvom der ikke er noget tema for initiativerne,
har de forhandlende repræsentanter
for OAO og AC haft klare mål med initiativerne.
Allan Sibbern fra Materialegården,
der er tillidsmand for 3F, formulerer det
således:
”Jeg håber, at de kurser, der er udvalgt - såsom
kurser i kommunikation, planlægning og
tidsstyring og it - kan benyttes af en bred
skare af vores kolleger inden for OAO-området,
der favner alt lige fra HK‘ere over
So-Su‘er til rengørings- og specialarbejdere.
Vi har i hvert fald i forhandlingsgruppen
talt meget om, at vi skulle sikre os, at vi
fik lavet noget, som alle kunne få glæde af.
Hvis ikke, kan der jo komme nye emner op,
når vi når frem til 2011, så der er flere skud
i bøssen.”
Merethe Winther, der er tillidsmand for
AC’erne i Miljø- og Teknikforvaltningen lægger
også vægt på bredden i aftalen:
”Det, jeg synes har været væsentligt, er, at
vi har fundet en række kurser, som alle
AC’ere uanset uddannelse kan se sig selv i.
Derfor har vi ikke valgt kurser, der er
fagspecifikke. Alle - lige fra en tandlæge
over en bibliotekar til en ingeniør – skal
kunne se relevansen i kurserne. Det er i
hvert fald det, vi har forsøgt at ramme med
kurser i personlig planlægning og projektledelse.
For os er det også vigtigt, at vi får
evalueret efter de første kurser, så vi kan
ændre kurs i 2011 og 2012, hvis det er nødvendigt.
Men nu og her håber vi, at medarbejderne
finder kurserne interessante og
melder sig til.”
inklusion som tema
Om temaet ”inklusion” indenfor kompetenceudviklingsdelen
på FTF-området siger
Anne Nielsen, der er pædagog i Børnehaven
Spætten og tillidsrepræsentant for BUPL:
”Under FTF var vi enige om at finde et fælles
grundlag at bruge midlerne til. Et grundlag,
der både er i tråd med kommunens ønsker
Hvornår holdes kurserne?
for udvikling og for udviklingsønskerne inden
for vores egne rækker. Derfor faldt
valget på inklusion som tema for den kompetenceudvikling,
medarbejderne under
vi hAr i hvErt fAld i forhAndlingsgruPPEn
tAlt mEgEt om, At vi sKullE
siKrE os, At vi fiK lAvEt nogEt, som
AllE KunnE få glædE Af. hvis iKKE,
KAn dEr Jo KommE nyE EmnEr oP, når
vi når frEm til 2011, så dEr Er flErE
sKud i BØssEn.
FTF bliver tilbudt. Mange medarbejdere ønsker
at videreudvikle og videreuddanne sig
inden for det pædagogiske specialområde,
og derfor var inklusion et naturligt valg.
Direktør for Børn og Ungeforvaltningen,
Jette Runchel, synes, at temaet inklusion
går godt i spænd med den udvikling, som
forvaltningen i forvejen er i gang med på
børneområdet:
”Forslaget om at målrette kompetenceudviklingsmidlerne
på børneområdet falder
flot i tråd med de strategier, som vi allerede
arbejder med på området. Det er super relevant.
Jeg er meget imponeret over, at det er lykkedes
parterne i den lokale udmøntning af
kompetenceudviklingspuljen at fremlægge
et fælles forslag og syne, det vidner om et
godt samarbejde og en fælles forståelse af
de udfordringer, der er på børn og ungeområdet.
Det er et rigtig godt udgangspunkt
for dét arbejde, vi står foran.”
14 15
seniorpuljen
Udover kompetencemidlerne er man i Albertslund
Kommune blevet enige om, at seniorpuljen
skal bruges til en række sundheds-
og velværetilbud til seniorer (60 år og
derover). Det drejer sig bl.a. om gratis adgang
til fitness og svømmehal, gratis sundhedstjek,
gratis massage m.v. De ansatte
seniorer får tilsendt en pjece herom, så de
kan få et dybere indblik i tilbudene.
Du har som medarbejder mulighed for at deltage i følgende kurser, afhængigt af hvilken hovedorganisation du tilhører:
kurser for ac dato
Personlig planlægning (work-life balance), 2 dages kursus 3.-4. maj 2010
Projektledelse, 3 dages kursus 17.-19. maj 2010
kurser for oao dato
Personlig planlægning (work-life balance), 2 dages kursus 6.-7. maj 2010, 3.-4. juni 2010, 14.-15. juni 2010
Samtaleteknik (mundtlig kommunikation), 2 dages kursus 5.-6. maj 2010, 10.-11. maj 2010, 27.-28. maj 2010
Projektledelse, 3 dages kursus 25.-27. maj 2010, 1.-3. juni 2010
Skriftlig kommunikation, 2 dages kursus 21.-22. maj 2010 og 7.-8. juni 2010
Grundlæggende it, 2 dages kursus 10.-11. maj 2010
Hvis du har adgang til kommunens intranet, kan du læse mere om indholdet af kurserne dér. Ellers spørg din nærmeste leder, der
også kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvilken hovedorganisation du tilhører.
sådan tilmelder man sig
Efter aftale med din leder kan du tilmelde dig kurser ved at sende en mail til
nick.gerths@albertslund.dk
i mailen skriver du:
• holdnavn og dato på det kursus, du gerne vil have plads på
• dit navn, cpr-nr., stillingsbetegnelse og telefonnummer på arbejdet.
Hvis du ikke har adgang til pc på dit arbejde, kan du bede din leder om at sende mailen for dig.
Kurserne bliver fordelt efter ”først til mølle-princippet”.

Boliger til leje i albertslund
måske noget for dig?
Kommunen har sammen med BO-VEST en række
ledige boliger til leje.
Det drejer sig om handicapboliger, ældreboliger og familieboliger i et og to plan.
Der er boliger fra to værelser til fire værelser - fra 65 m2 til 126 m2 .
Fælles for boligerne er, at de ligger centralt i Albertslund, at de er gode og
rummelige med altan eller egen have, og at de ligger tæt på S-tog og indkøbsmuligheder.
En del af boligerne er nyrenoverede.
Mere information får du hos Susan Madsen i Bolig Teamet, tlf. 43 68 64 77,
og på www.albertslund.dk/ledigeboliger
Miljøledelse er vores
fælles værktøj til at omsætte
kommunens miljøpolitik
til konkrete tiltag,
der bidrager til et
bedre miljø.
I en serie vil Hanens redaktion sammen med
den tværgående miljøgruppe sætte fokus på
de håndgribelige resultater, som kommunens
medarbejdere har opnået gennem et vedholdende
arbejde for miljøforbedringer. Du kan
læse mere om miljøledelse, og hvad det har
ført med sig på:
www.albertslund.dk/100procent.
rejsegilde for fremtidens
daginstitution i syd
Det skrider fremad med de tre nye daginstitutioner
i Albertslund. Tirsdag den
26. januar var der rejsegilde på institutionen
i Albertslund Syd. Det blev fejret
med tale, rundvisning og økologiske pølser,
som det hører sig til. Daginstitutionen forventes færdig i efteråret
2010. Byggeriet af de nye daginstitutioner i Albertslund Syd, Midt og Nord
bliver retningsgivende for, hvordan arkitektur af høj standard kan skabe
optimale rammer om visionære læringsmiljøer og samtidig være helt i front
med bæredygtighed på energi- og miljøområdet. De opføres - som nogle af
de første daginstitutioner i Danmark – som passivhuse.
når miljØledelse er god Kemi
b a g s i d e n
ArBEJdEt mEd milJØlEdElsE hAndlEr
om At nå rEsultAtEr På nAturEns
vEgnE, mEn dEt hAndlEr også om
rEssourCEstyring og KomPEtEnCEudviKling.
gEvinstErnE Er mAngE.
KLAuS NIELSEN, SERVICECHEf
Hvad Forventer
du aF den nye
borgmester?
lars kamp jørgensen, trafikplanlægger:
”Fra mit kendskab til
borgmesteren som
formand for det foregående
Miljø- og Planudvalg
har jeg store
forventninger, især
om at kommunen
fortsætter sin massive og ambitiøse indsats
på klimaområdet. Klimaplanen og målsætningerne
er på plads. Jeg forventer
derfor, at vi skal til at igangsætte projekter,
som kan sikre, at vi sammen når kommunens
ambitiøse mål. Inden for mit eget
arbejdsområde (trafikplanlægning) har jeg
bl.a. store forventninger til, at cykelområdet
vil få endnu større fokus.”
ena ellebye,
adminstrativ medarbejder i visitationen:
„Jeg forventer noget
fornyelse og
nytænkning - at han
ser tingene på andre
måder. Når der kommer
nye øjne på, vil der
autiomatisk ske noget
nyt. I en økonomisk
klemme, som vi er i, er det nødvendigt at
kaste alle bolde op i luften og gribe dem på
en helt ny måde - så at sige at lægge
puslespillet på en ny måde. Og det forventer
jeg, at han kan.“
rengøringsafdelingen har
med et årelangt fokus på
deres forbrug af rengøringsmidler
formået at reducere
mængden med 67%
i perioden 2004 til 2009.