Fakta om naboskab til moderne vindmøller - VidenOmVind

Foto: KeenPress 

Ellemarksvej 47 

8000 Aarhus C. 

Telefon 87 33 14 33 

hv@dkvind.dk 

www.videnomvind.dk 

Fakta om 

naboskab til moderne 

vindmøller 

Samfunds- og 

nabohensyn går 

hånd i hånd. 2 

Lær din nye nabo 

at kende. 3 

Hvilke ulemper skal 

jeg leve med? 4 

Økonomiske fordele. 6 

Borgerinddragelse 

i planlægningsprocessen. 

8

Samfunds- og nabohensyn 

går hånd i hånd 

Folketinget har i marts 2012 indgået et meget 

bredt energiforlig, der sætter fart på omstil- 

lingen af Danmarks energiforsyning til forure- 

ningsfri, vedvarende energi. I den proces spil- 

ler vindmøller på land en hovedrolle frem mod 

2020, hvor målet er, at 50 % af el-forbruget 

kommer fra el produceret af vindmøller. Det 

betyder, at kommunerne er forpligtet til at 

planlægge og finde plads til nye møller. Derfor 

bliver beboere i en række lokalområder i mange 

kommuner naboer til de moderne vindmøller. 

Økonomiske fordele for 

beboerne i nærområdet 

På landsplan formindskes antallet af møller i 

de kommende år fra ca. 4.500 til 3.000, fordi 

de nye vindmøller har en langt større produk- 

tionskapacitet end de gamle, de afløser. Og de 

færre mennesker, der fremover bliver naboer 

til vindmøllerne, får et naboskab, hvor sam- 

fundet stiller strenge støjkrav til vindmøllerne. 

Kravene overgår de tilsvarende krav til for ek- 

sempel jernbaner og motorveje, og til forskel 

fra de mennesker, der bor som nabo til store 

trafikanlæg, tilbyder samfundet oveni øko- 

nomiske fordele til vindmøllenaboerne. Dels 

gennem forkøbsret til andele i vindmøllen, dels 

gennem erstatning for eventuelt værditab på 

ejendommen. 

Fakta om naboskab til moderne vindmøller. Udgivet maj 2012. 

Udgiver: VidenOmVind, Ellemarksvej 47, 8000 Aarhus C. , Telefon 87 33 14 33. , E-post: hv@dkvind.dk 

Ansvarshavende redaktør: Henrik Vinther. Rådgivning: Kragelund Kommunikation. 

Vindmøller er infrastruktur 

Vindmøllerne kan betragtes som infra 

Layout, grafik: www.nilshenrik.dk Tryk: Codex Tryk. Trykt på 100 % Cyclus i 25.000 eksemplarer. 

struktur på energiområdet på samme måde, 

som motorveje og jernbaner er det på 

transportområdet. Det indebærer på den 

ene side, at møllerne skal placeres 

hensigtsmæssigt med stor hensyntagen til 

naboer og kulturlandskab. På den anden 

side, at overordnede samfundsøkonomiske 

interesser også har betydning, når kommu 

nalpolitikerne skal udmønte Folketingets 

beslutning om at opstille nye vindmøller. 

Derfor kan folk, der bor som nabo til 

vindmøllerne, opleve visse påvirkninger 

fra omgivelserne– på samme måde som 

mennesker, der bor tæt på motorveje 

og jernbaner. 

Vindenergiens andel af det samlede elforbrug 1985-2020 

50 % 

25 % 

0 % 

Målet er 

50 % i 2020 

’85 ’90 ’00 ’10 ’20 

Lær din nye nabo 

godt at kende 

Som kommende nabo eller beboer i nærom- 

rådet til en moderne vindmølle er du i over- 

ført betydning med i frontlinjen, når Danmark 

omlægger sit energiforbrug væk fra fossile 

brændsler til en bæredygtig energiforsyning, 

der har fremtiden for sig. Og hvad enten dit 

naboskab er helt tæt på eller lidt længere væk 

fra vindmøllen, har du en særlig interesse i at 

vide mere om, hvad det indebærer. Det kan du 

orientere dig om på de følgende sider, hvor du 

får svar på nogle af de spørgsmål, der er særlig 

opmærksomhed omkring. 

Oplysning udbygger 

din eksakte viden 

Du kan læse om støjpåvirkning og skyggekast 

fra vindmøllerne og få mere at vide om det vi- 

suelle indtryk fra huse i nabolaget. Du får in- 

formation om de økonomiske fordele ved at bo 

tæt på vindmøller og bliver klogere på værdi- 

tabsordningen og Den grønne Fond. Sidst, men 

ikke mindst, får du indblik i, hvordan du selv har 

indflydelse på den kommunale planlægnings- 

proces, der afgør, hvor møllerne skal stå. 

Har du behov for at få svar på flere spørgsmål, 

finder du på side 10 henvisninger til en række 

organisationer, institutioner og virksomheder, 

hvor du kan hente masser af yderligere infor- 

mation om vindmøller. 

du kan læse om 

støjpåvirkning og 

skyggekast 

Samfundsøkonomien 

og klimaet vinder 

Frem mod 2020 afløser færre, større 

vindmøller over hele Danmark mange flere 

vindmøller af ældre dato. Det fordobler 

næsten mængden af el, som produceres 

af vindmøller, og det kommer vi til at nyde 

godt af. For det første fordi det samfunds 

økonomisk er en god investering at om 

lægge energiforsyningen til vedvarende 

energi og sikre os en større uafhængighed 

i vores energiforsyning. For det andet 

fordi den forureningsfri energi fra vind 

møllerne gavner miljøet og er med til at 

bekæmpe den globale forværring af 

klimaet, som på længere sigt kan blive 

meget kostbar, hvis ikke der gribes ind 

med det samme. 

2 3 

Foto: Vestas Wind Systems A/S

Hvilke ulemper skal jeg leve med? 

Det visuelle indtryk 

er det samme som 

ved mindre vindmøller 

Moderne vindmøller er op til 150 m høje, når 

møllevingen peger mod himlen i lodret posi- 

tion. Selve mølletårnet er 80-90 m højt. Men 

selv om møllerne er større end tidligere, står de 

tilsvarende længere væk fra nabohusene, fordi 

der fortsat gælder den regel, at en vindmølle 

skal stå mindst 4 gange møllens totalhøjde fra 

den nærmeste beboelse. I praksis betyder det, 

at vindmøllerne skal placeres mindst 5-600 m 

væk fra boligen, og dermed ser den nærmeste 

nabo møllen fra samme synsvinkel som en min- 

dre vindmølle placeret tættere på huset. Det, 

at vindmøllen er større, ændrer altså ikke det 

visuelle indtryk for naboen i forhold til tidligere 

generationer af vindmøller. 

Visualisering af vindmøller med totalhøjder på 

henholdsvis 74 m (til venstre) og 150 m (til højre) 

– set fra det sted, som svarer til minimums 

af standen på 4 gange møllens totalhøjde. 

at vindmøllen 

er større 

ændrer ikke 

det visuelle 

indtryk 

Foto og visualisering: Danmarks Vindmølleforening 

Skyggekast er en begrænset 

ulempe – og kun for de færreste 

naboer 

Skyggekast er det fænomen, der 

opstår, når solen skinner, og vindmøl 

len står mellem solen og ens hus, mens 

vingerne roterer foran solen. 

Det skal altså både blæse så meget, at 

vingerne drejer rundt samtidig med, 

at det er solskinsvejr, for at skyggekast 

kan blive et problem. Kommunerne 

administrerer desuden byggetilladelser 

ne til vindmøller ud fra den forud sætning, 

at der højst må være skyggekast ved et 

hus 10 timer om året – beregnet ud fra et 

såkaldt ”normalår”. 

Ulempen med skyggekast er derfor ret 

begrænset, og den gælder kun for en 

mindre del af naboerne. De fleste vil 

aldrig opleve skyggekast, fordi deres 

bolig i forhold til vindmøllen er placeret, 

så skyggerne slet ikke når frem. 

Enten fordi solen står så højt på himlen, 

at den ikke kaster skygge, eller fordi 

den er gået ned bag horisonten, 

inden den når om i det verdenshjørne, 

hvor huset ligger. 

Støjpåvirkningen er 

mærkbar 1 ud af 7 dage 

I modsætning til andre støjkilder, hvor kravene 

til støjdæmpning er vejledende, er kravene til 

vindmøller ufravigelige. Det vil sige, at myndig- 

hederne ikke kan give dispensation og påføre 

beboerne støjgener ud over den støjgrænse, 

som er gældende ifølge lovgivningen. Dette 

gælder både kravene til den almindelige støj og 

den lavfrekvente støj, som begge er en del af 

lydbilledet fra vindmøllen. 

Støjkravene til vindmøllerne sættes i relief af 

to forhold. For det første, at de er skrappere 

end kravene til alle andre støjkilder. I praksis 

svarer det populært sagt til, at den maksi- 

male lydpåvirkning fra den almindelige støj 

er på linje med sagte tale. Dette lydniveau 

er, hvad naboen skal acceptere udendørs. 

Indendørs høres vindmøllerne svagere, fordi 

husets konstruktion tager af for lyden. 

For det andet, at den tid hvor det blæser 6-8 

m/s – svarende til at støjgenen er på sit høje- 

ste – skønsmæssigt kun omfatter ca. 20-30 

% af årets samlede timetal. Dette skøn hviler 

på beregninger af tilgængelige klimadata, der 

fortæller noget om den teoretiske påvirkning, 

som kan forekomme. I praksis vil ingen dog 

udsættes for den maksimale støjpåvirkning i 

mere end 10-15 % af årets timer, fordi der er lo- 

kale variationer i støjpåvirkningen - blandt an- 

det den, at husene som oftest ikke ligger i vind- 

retningen. Dette er ensbetydende med, at den 

maksimale støjpåvirkning højst forekommer 

i et tidsrum svarende til 1 ud af ugens 7 dage. 

Det generelle lydbillede for naboer til vindmøl- 

ler er, at man det meste af tiden hører møllerne 

svagt – eller slet ikke. 

Støjpåvirkningen i forhold 

til årets samlede timetal 

2030 % 

1015 % 

7080 % 

Strikse krav gælder 

døgnet rundt 

Kilde: Beregninger fra 

Danmarks Vindmølleforening 

For almindelig støj – defineret som lyd 

i området ca. 5012.500 hertz – må 

vindmøllen maximalt støje henholdsvis 

42 dB og 44 dB ved vindhastigheder 

på 6 og 8 m/s. I særligt støjfølsomme 

områder som for eksempel boligom råder, 

er de tilsvarende krav henholdsvis 37 dB 

og 39 dB. For lavfrekvent støj – defineret 

som lyd i området ca. 10160 hertz 

maks. påvirkning i teorien 

maks. påvirkning i praksis 

ingen eller begrænsede 

støjgener 

– skal vindmøller opstillet efter d. 1/1 2012 

opfylde et krav om maksimalt 20 dB ved 

6 og 8 m/s. Både kravene til almindelig og 

lavfrekvent støj gælder døgnet rundt. 

4 5 


Økonomiske 

fordele 

6 

Foto: Vestas Wind Systems A/S 

Lokalt medejerskab er en 

god forretning 

Alle over 18 år, der har folkeregisteradresse i en 

afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet, eller 

som bor i den kommune, hvor en vindmølle opstil- 

les, kan købe andele i møllen til kostpris. Det er en 

fortrinsstilling, andre ikke har, og erfaringen viser, 

at den investerede kapital forrentes ganske for- 

nuftigt. Vindmølleopstilleren er forpligtet til at ud- 

byde 20 % af et projekt til de lokale beboere og, alt 

afhængig af interessen, har man derfor mulighed 

for at investere større eller mindre beløb i vindmøl- 

len som en langsigtet investering. 

Naboer kan søge erstatning 

for værditab 

Ligger et hus tæt på en vindmølle, kan man som 

nabo søge erstatning for eventuelt værditab på 

ejendommen. Erfaringen viser, at langt fra alle får 

medhold, men hvis det forekommer, sikrer lovgiv- 

ningen via en særlig værditabsordning for vind- 

møllenaboer, at man i en sådan situation kan få 

udbetalt erstatning fra vindmølleopstilleren. 

Det eventuelle værditab udmåles af en uvildig tak- 

sationskommission, der består af en dommer og en 

ejendomsmægler. 

Status på værditabsordningen 

En optælling viser, at fra ordningens start og 

frem til april 2012 fik 54 % af dem, der søgte, 

ingen erstatning. Blandt de 46 %, som fik 

tildelt erstatning, var der følgende fordeling 

af erstatningens størrelse: 

Procentdel Erstatning 

18 % 

27 % 

Større end eller lig med 

200.000 kr. 

Mindre end 200.000 kr., 

men større end eller lig med 

100.000 kr. 

55 % Mindre end 100.000 kr. 

Kilde: Danmarks Vindmølleforening 



pengene kan 

anvendes til formål, 

som både naboer 

og andre beboere i 

kommunen har 

fornøjelse af 

Penge fra Den grønne Fond 

gavner lokalområdet 

Hver gang der stilles en vindmølle op, bety- 

der det penge til udvikling af lokalområdet fra 

Den grønne Fond. Kommunen får udbetalt et 

engangsbeløb på 88.000 kr. pr. MW af møllens 

produktionskapacitet, og hvis der i et område 

for eksempel opstilles fem 3 MW møller, svarer 

det til et beløb på 1.320.000 kr. 

Pengene kan anvendes til formål, som både 

naboer og andre beboere i kommunen har 

fornøjelse af via anlægsarbejder, der styrker 

de landskabelige eller rekreative værdier eller 

gennem kulturelle og informative aktiviteter i 

lokale foreninger. Eksempelvis landskabspleje 

og forbedrede adgangsforhold til fredede om- 

råder, oprensning af søer og udbygning af re- 

kreative faciliteter, forbedring af gydeforhold 

for havørreder, indkøb af informationstavler til 

seværdigheder, udgivelser af naturfoldere mv. 

Pengene til Den grønne Fond opkræves som et 

særligt bidrag hos alle el-forbrugere, mens det 

er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor 

vindmøllerne opstilles, der beslutter, til hvilke 

lokale formål pengene skal anvendes. Siden 

ordningens start og frem til og med 2011 er der 

i alt opsamlet mere end 100 millioner kr. til brug 

for projekter i kommunerne. 

7

Borgerinddragelse 

i planlægningsprocessen 

Opstillingen af vindmøller i en kommune sker 

ofte på grundlag af to forskellige planlæg- 

ningsprocesser. Dels i forhold til den overord- 

nede vindmølleplan, hvor kommunen beslutter 

hvilke områder, der skal forhåndsreserveres 

til vindmøller. Dels i tilknytning til et konkret 

projekt, når en bygherre ønsker at opstille 

vindmøller i et lokalområde. Begge processer 

giver borgerne mulighed for at få indflydelse 

på planlægningen. 

Den overordnede vindmølleplanlægning 

Vindmølleplanen udarbejdes enten i forbin- 

delse med den ordinære revision af kommune- 

planlægningen hvert fjerde år eller som et til- 

læg hertil, hvor den kaldes kommuneplantillæg 

eller temaplan. Uanset formen har borgerne 

mulighed for at få indflydelse to gange i pro- 

cessen, nemlig i idéfasen og i offentlighedsfa- 

sen. Ofte afholdes der borgermøder i begge fa- 

ser, hvor borgerne kan supplere deres skriftlige 

ideer og bemærkninger med at snakke direkte 

med lokalpolitikerne om den aktuelle vindmøl- 

leplanlægning. 

Det konkrete vindmølleprojekt 

Når en bygherre ønsker at opstille store vind- 

møller, skal projektet som det første anmeldes 

til kommunen. I forlængelse heraf går der en 

planlægningsproces i gang, der som regel også 

omfatter lokalplanlægning, og – ligesom med 

den overordnede vindmølleplan – også omfat- 

ter både en idéfase og en offentlighedsfase. 

Og også i forbindelse med et konkret vindmøl- 

leprojekt har borgerne mulighed for at øve ind- 

flydelse på planlægningen i begge faser. 

I idéfasen indkalder kommunen forslag fra bor- 

gerne til det kommuneplantillæg og den VVM- 

redegørelse (særlig redegørelse for projektets 

virkning på miljøet), der skal udarbejdes som en 

del af godkendelsesproceduren for projektet. I 

den efterfølgende offentlighedsfase, der va- 

rer minimum 8 uger, sender kommunen udkast 

til kommuneplantillæg i høring. Her kan man 

som borger komme med indsigelser, bemærk- 

ninger og alternative forslag. 

Ligesom i processen for den overordnede vind- 

mølleplan, afholdes der som regel også borger- 

møder i både idéfasen og offentlighedsfasen 

om et konkret vindmølleprojekt. Her kan na- 

boer og andre interessenter også gøre deres 

synspunkter gældende direkte over for de lo- 

kale politikere. 

Vigtige faser hvor borgerne har 

indflydelse på et vindmølleprojekt: 

1 

2 

Mere information 

Den overordnede vindmølleplan 

- idefase og offentlighedsfase 

Det konkrete vindmølleprojekt 

- idefase og offentlighedsfase 

Du kan læse mere uddybende om den 

kommunale planlægningsproces på to 

informative hjemmesider, nemlig: 

Projekt VidenOmVind: www.videnomvind.dk 

Vindmøllesekretariatets hjemmeside: 

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/ 

Planlaegning_i_det_aabne_land/Vindmoeller/ 

Vindmoellesekretariatet/ 

8 9 

Foto: KeenPress

Foto: LM Wind Power 

Her kan du få 

mere at vide 

Vil du vide mere om vindkraft og vindmøller, er 

der mange muligheder for at få indsigt i en lang 

række forskellige emner, der har tilknytning 

hertil. Den hurtige vej til at få uddybet sin viden 

er at søge information på hjemmesiderne hos 

de relevante myndigheder, institutioner, orga- 

nisationer og virksomheder, som ud fra hver 

deres tilgang arbejder med vindmøller. 

Nedenfor finder du en oversigt over relevante 

aktører, hvor du kan søge mere viden. For at 

gøre det lettere for dig at finde frem til det, 

som har din særlige interesse, er oversigten 

delt i to. Den ene gruppe omfatter aktører, der 

direkte eller indirekte spiller en rolle i forhold til 

den lokale planproces med opstilling af vind- 

møller i kommunerne. Den anden gruppe om- 

fatter andre relevante aktører. 

Aktører, der spiller en 

særlig rolle for den kommunale 

planlægningsproces 

Energinet.dk 

www.energinet.dk 

Energistyrelsen 

www.ens.dk 

Miljøstyrelsen 

www.mst.dk 

Natur- og Miljøklagenævnet 

www.nmkn.dk 

Naturstyrelsen 

www.naturstyrelsen.dk 

Vindmøllesekretariatet 

www.naturstyrelsen.dk/planlægning 

Andre aktører 

Danmarks Naturfredningsforening 

www.dn.dk 


www.dkvind.dk 

Kommunernes Landsforening 

www.kl.dk 

Vindmølleindustrien 

www.windpower.org 

VidenOmVind 

Denne informationspjece er udgivet af pro- 

jekt VidenOmVind. Projektet har som over- 

ordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye 

vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst 

grundlag med henblik på at fremme et godt na- 

boskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe 

en god dialog såvel lokalt som nationalt med 

naboer, borgere, politikere, embedsmænd og 

journalister. 

Bag VidenOmVind står følgende 

organisationer og virksomheder: 


Vindmølleindustrien 

Siemens Wind Power A/S 

Vestas Wind Systems A/S 

DONG Energy A/S 

Vattenfall Vindkraft A/S 

Best Energy A/S 

Dansk Vindenergi ApS 

Ecopartner ApS 

Energicenter Nord ApS 

European Wind Farms Denmark A/S 

European Wind Investment A/S 

Eurowind Energy A/S 

GK Energi ApS 

JKP Local Energy A/S 

Just Wind DK ApS 

Jysk Vindenergi ApS 

Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug 

Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS 

Skovgaard Invest ApS 

Wind 1 A/S 

Wind Estate A/S 

Læs mere på www.videnomvind.dk 

10 11 

Foto: Vestas Wind Systems A/S

Fakta om naboskab til moderne vindmøller - VidenOmVind

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?