Fakta om naboskab til moderne vindmøller - VidenOmVind

More documents

Recommendations

Info

Økonomiske fordele 6 Foto: Vestas Wind Systems A/S Lokalt medejerskab er en god forretning Alle over 18 år, der har folkeregisteradresse i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet, eller som bor i den kommune, hvor en vindmølle opstilles, kan købe andele i møllen til kostpris. Det er en fortrinsstilling, andre ikke har, og erfaringen viser, at den investerede kapital forrentes ganske for- nuftigt. Vindmølleopstilleren er forpligtet til at ud- byde 20 % af et projekt til de lokale beboere og, alt afhængig af interessen, har man derfor mulighed for at investere større eller mindre beløb i vindmøl- len som en langsigtet investering. Naboer kan søge erstatning for værditab Ligger et hus tæt på en vindmølle, kan man som nabo søge erstatning for eventuelt værditab på ejendommen. Erfaringen viser, at langt fra alle får medhold, men hvis det forekommer, sikrer lovgiv- ningen via en særlig værditabsordning for vind- møllenaboer, at man i en sådan situation kan få udbetalt erstatning fra vindmølleopstilleren. Det eventuelle værditab udmåles af en uvildig tak- sationskommission, der består af en dommer og en ejendomsmægler. Status på værditabsordningen En optælling viser, at fra ordningens start og frem til april 2012 fik 54 % af dem, der søgte, ingen erstatning. Blandt de 46 %, som fik tildelt erstatning, var der følgende fordeling af erstatningens størrelse: Procentdel Erstatning 18 % 27 % Større end eller lig med 200.000 kr. Mindre end 200.000 kr., men større end eller lig med 100.000 kr. 55 % Mindre end 100.000 kr. Kilde: Danmarks Vindmølleforening Foto: KeenPress Foto: KeenPress pengene kan anvendes til formål, som både naboer og andre beboere i kommunen har fornøjelse af Penge fra Den grønne Fond gavner lokalområdet Hver gang der stilles en vindmølle op, bety- der det penge til udvikling af lokalområdet fra Den grønne Fond. Kommunen får udbetalt et engangsbeløb på 88.000 kr. pr. MW af møllens produktionskapacitet, og hvis der i et område for eksempel opstilles fem 3 MW møller, svarer det til et beløb på 1.320.000 kr. Pengene kan anvendes til formål, som både naboer og andre beboere i kommunen har fornøjelse af via anlægsarbejder, der styrker de landskabelige eller rekreative værdier eller gennem kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger. Eksempelvis landskabspleje og forbedrede adgangsforhold til fredede om- råder, oprensning af søer og udbygning af rekreative faciliteter, forbedring af gydeforhold for havørreder, indkøb af informationstavler til seværdigheder, udgivelser af naturfoldere mv. Pengene til Den grønne Fond opkræves som et særligt bidrag hos alle el-forbrugere, mens det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles, der beslutter, til hvilke lokale formål pengene skal anvendes. Siden ordningens start og frem til og med 2011 er der i alt opsamlet mere end 100 millioner kr. til brug for projekter i kommunerne. 7
Borgerinddragelse i planlægningsprocessen Opstillingen af vindmøller i en kommune sker ofte på grundlag af to forskellige planlæg- ningsprocesser. Dels i forhold til den overordnede vindmølleplan, hvor kommunen beslutter hvilke områder, der skal forhåndsreserveres til vindmøller. Dels i tilknytning til et konkret projekt, når en bygherre ønsker at opstille vindmøller i et lokalområde. Begge processer giver borgerne mulighed for at få indflydelse på planlægningen. Den overordnede vindmølleplanlægning Vindmølleplanen udarbejdes enten i forbindelse med den ordinære revision af kommune- planlægningen hvert fjerde år eller som et til- læg hertil, hvor den kaldes kommuneplantillæg eller temaplan. Uanset formen har borgerne mulighed for at få indflydelse to gange i processen, nemlig i idéfasen og i offentlighedsfasen. Ofte afholdes der borgermøder i begge faser, hvor borgerne kan supplere deres skriftlige ideer og bemærkninger med at snakke direkte med lokalpolitikerne om den aktuelle vindmøl- leplanlægning. Det konkrete vindmølleprojekt Når en bygherre ønsker at opstille store vind- møller, skal projektet som det første anmeldes til kommunen. I forlængelse heraf går der en planlægningsproces i gang, der som regel også omfatter lokalplanlægning, og – ligesom med den overordnede vindmølleplan – også omfatter både en idéfase og en offentlighedsfase. Og også i forbindelse med et konkret vindmøl- leprojekt har borgerne mulighed for at øve indflydelse på planlægningen i begge faser. I idéfasen indkalder kommunen forslag fra borgerne til det kommuneplantillæg og den VVM- redegørelse (særlig redegørelse for projektets virkning på miljøet), der skal udarbejdes som en del af godkendelsesproceduren for projektet. I den efterfølgende offentlighedsfase, der va- rer minimum 8 uger, sender kommunen udkast til kommuneplantillæg i høring. Her kan man som borger komme med indsigelser, bemærk- ninger og alternative forslag. Ligesom i processen for den overordnede vind- mølleplan, afholdes der som regel også borger- møder i både idéfasen og offentlighedsfasen om et konkret vindmølleprojekt. Her kan naboer og andre interessenter også gøre deres synspunkter gældende direkte over for de lokale politikere. Vigtige faser hvor borgerne har indflydelse på et vindmølleprojekt: 1 2 Mere information Den overordnede vindmølleplan - idefase og offentlighedsfase Det konkrete vindmølleprojekt - idefase og offentlighedsfase Du kan læse mere uddybende om den kommunale planlægningsproces på to informative hjemmesider, nemlig: Projekt VidenOmVind: www.videnomvind.dk Vindmøllesekretariatets hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/ Planlaegning_i_det_aabne_land/Vindmoeller/ Vindmoellesekretariatet/ 8 9 Foto: KeenPress
Page 1 and 2: Foto: KeenPress Ellemarksvej 47 800
Page 3: Hvilke ulemper skal jeg leve med? D

Fakta om naboskab til moderne vindmøller - VidenOmVind

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?